ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om beskyttelse af fortrolig knowhow og fortrolige forretningsoplysninger (forretningshemmeligheder) mod ulovlig erhvervelse, brug og videregivelse /* SWD/2013/0472 final */
ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS
TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Forslag til Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv om beskyttelse af fortrolig knowhow
og fortrolige forretningsoplysninger (forretningshemmeligheder) mod ulovlig
erhvervelse, brug og videregivelse
1. Indledning og høring Den 3. marts 2010 vedtog Kommissionen en
strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst (Europa 2020), som har
til formål at fremme viden og innovation som drivkræfter for økonomisk vækst i
EU. Under flagskibsinitiativet "Innovation i EU" forpligtede
Kommissionen sig til at forbedre rammevilkårene for virksomhedernes innovation
gennem bl.a. optimering af intellektuelle ejendomsrettigheder. I den sammenhæng vedtog Kommissionen den 24.
maj 2011 en omfattende strategi, som skulle sikre, at det indre marked for
intellektuelle ejendomsrettigheder fungerer gnidningsløst. Alle patenter og design eller varemærker starter
som en hemmelighed (lancering af et nyt produkt, et nyt revolutionerende
lægemiddel, prototypen til en ny bilmotor osv.). Indtil der kan opnås en
intellektuel ejendomsrettighed, er virksomheder sårbare over for tyveri af
værdifulde forskningsoplysninger og viden. Lovgivning om
forretningshemmeligheder minimerer de risici, innovative virksomheder og
forskningsinstitutioner står over for, ved at sikre adgang til retlig
oprejsning mod uretmæssig tilegnelse og brug af FoU-resultater, knowhow og
andre værdifulde oplysninger. Forretningshemmeligheder er afgørende for
forskningssamarbejde og åben innovation i det indre marked, som kræver, at
flere partnere i medlemsstaterne deler værdifulde oplysninger.
Forretningshemmeligheder er imidlertid ikke tilstrækkeligt beskyttet i EU.
Innovative virksomheder og forskningsinstitutioner udsættes i stigende grad for
uretmæssig tilegnelse og brug, både i og uden for Unionen, og manglen på et
fælles og fornuftigt retligt klima begrænser deres evne til at indfri deres
potentiale som drivkræfter for økonomisk vækst og jobskabelse. Denne konsekvensanalyse analyserer, hvad der
ligger til grund for problemerne, og hvordan de eventuelt kan løses. Kommissionens tjenestegrene har gjort brug af
ekstern ekspertise. To eksterne undersøgelser har vurderet den retlige
beskyttelse af forretningshemmeligheder i EU og gennemgået den relevante
økonomiske litteratur. 537 virksomheder deltog i en spørgeskemaundersøgelse
(2012-spørgeskemaundersøgelsen) som led i en af disse undersøgelser, og
Kommissionens tjenestegrene gennemførte en offentlig høring med 386 respondenter. 2. Politisk situation,
problemformulering og nærhedsprincippet Det ser ud til, at virksomheder, uanset
størrelse, tillægger forretningshemmeligheder mindst lige så stor værdi som
patenter og andre former for intellektuelle ejendomsrettigheder. Forretningshemmeligheder
er særlig vigtige for små og mellemstore virksomheder og opstartsvirksomheder.
Forretningshemmeligheder er også vigtige for at beskytte ikke-teknologisk
innovation. Servicesektoren, der tegner sig for over 70 % af EU's BNP,
afhænger relativt set mere af forretningshemmeligheder og mindre af patenter
end fremstillingssektoren. I lyset af forretningshemmeligheders
økonomiske værdi kan konkurrenter også forsøge at tilegne sig dem uretmæssigt
gennem f.eks. tyveri, uautoriseret kopiering, brud på fortrolighedskrav osv. og
efterfølgende misbruge dem. En række tendenser (globalisering, udlicitering,
længere forsyningskæder, øget brug af informations- og
kommunikationsteknologier osv.) tyder på, at risikoen for uretmæssig tilegnelse
og brug af forretningshemmeligheder stiger med tiden. Hver femte virksomhed,
som besvarede spørgeskemaet, meldte om, at de havde været udsat for forsøg på
eller tilfælde af uretmæssig tilegnelse og brug i EU inden for de seneste ti
år. Trods omfanget af forretningshemmeligheder og
truslerne herimod er der i EU's retlige rammer begrænset fokus på fænomenet.
Der findes ingen EU-lovgivning, og de nationale lovgivninger yder forskellig
beskyttelse mod uretmæssig tilegnelse og brug af forretningshemmeligheder. Få
medlemsstater behandler specifikt uretmæssig tilegnelse og brug af
forretningshemmeligheder i deres civil- eller strafferet, mens de fleste
anvender deres generelle lovgivning om urimelig konkurrence eller erstatning og
visse strafferetlige bestemmelser. Forskelle i de nationale lovgivninger
resulterer i fragmenteret retlig beskyttelse af forretningshemmeligheder mod uretmæssig
tilegnelse og brug i det indre marked. Det fremgår af nedenstående tabel, der
sammenligner medlemsstaternes lovgivning inden for flere udvalgte vigtige
foranstaltninger, som enhver retlig beskyttelse inden for området kan forventes
at omfatte: Fragmenteringen af den retlige beskyttelse (udvalgte foranstaltninger) Kilde: Baker & McKenzie (2013) Udvalgte foranstaltninger || AT || BE || BG || CY || CZ || DE || DK || EE || EL || ES || FI || FR || HU || IE || IT || LT || LU || LV || MT || NL || PL || PT || RO || SE || SI || SK || UK Definition af forretningshemmelighed i civilretten || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || Adgang til anvendelse af påbud mod en tredjepart i god tro || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || Ikke-tidsbegrænsede påbud || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || Adgang til afgørelser om destruktion af varer som følge af uretmæssig tilegnelse og brug af forretningshemmeligheder || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || Beregning af erstatning baseret på rimelige licensafgifter || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || Fungerende bestemmelser om beskyttelse af fortrolighed (civile retssager) || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || Tilstrækkelig straffelovgivning || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || || N.B.: En tom celle betyder, at den pågældende foranstaltning ikke findes i den nationale lovgivning –
a) beskyttelsens omfang: Få medlemsstater definerer
forretningshemmeligheder og uretmæssig tilegnelse og brug, og visse har slet
ikke specifikke bestemmelser om forretningshemmeligheder –
b) retsmidler: Der er ikke altid adgang til
foreløbige retsmidler for at forhindre alle former for tredjeparter i at
misbruge en forretningshemmelighed (når den uretmæsigt tilegnede og brugte
forretningshemmelighed f.eks. er blevet overdraget til en tredjepart i god
tro); opnåelse af ikke-tidsbegrænsede påbud er ikke altid mulig; afgørelser om
destruktion af de deraf følgende varer og de uretmæssigt tilegnede og brugte
oplysninger eller returneringen heraf til den oprindelige
forretningshemmelighedshaver er ikke altid en mulighed; traditionelle
bestemmelser om beregning af erstatning (reelle tab/tabt fortjeneste) er ofte
utilstrækkelige i tilfælde af uretmæssig tilegnelse og brug af forretningshemmeligheder,
og alternative metoder (f.eks. licensafgifter, der ville have været skyldige i
henhold til en licensaftale) er ikke tilgængelige i alle medlemsstater –
c) beskyttelse af fortroligheden af
forretningshemmeligheder under civilretlige sager: De nationale regler er som
oftest utilstrækkelige med hensyn til at sikre fortroligheden, hvilket kan føre
til endeligt tab af forretningshemmeligheden, hvis ofret vælger at indlede en
sag. Denne risiko afskrækker ofre for uretmæssig tilegnelse og brug af forretningshemmeligheder
fra at søge adgang til oprejsning –
d) tyveri af forretningshemmeligheder er en
strafbar handling i mange, men ikke alle, medlemsstater, og sanktionerne kan
være meget forskellige. Den fragmenterede beskyttelse gør brug af sagsbehandling
til at beskytte forretningshemmeligheder mod tredjeparters uretmæssige
tilegnelse og brug i det grænseoverskridende miljø til et upålideligt værktøj
til beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder. Det svækker også den
beskyttelse, EU's innovatorer tilbydes mod varer, der udnytter deres stjålne
forretningshemmeligheder, og som stammer fra tredjelande. Praksis bekræfter, at
de nationale bestemmelser ikke er attraktive for forretningshemmelighedshavere,
fordi virksomheder nærmest aldrig forsvarer deres uretmæssigt tilegnede og
brugte forretningshemmeligheder ved domstolene. Der identificeres to hovedproblemer: 1) Manglende incitamenter til
grænseoverskridende innovationsaktiviteter. Når forretningshemmeligheder
risikerer at blive uretmæssigt tilegnet og brugt som følge af ineffektiv retlig
beskyttelse, påvirkes incitamenterne til innovation (herunder på
grænseoverskridende niveau) som følge af: –
i) den lavere forventede værdi af innovation på
grundlag af forretningshemmeligheder og de øgede omkostninger til beskyttelse
heraf. På den anden side gælder det, at jo større sandsynlighed der er, for at
en forretningshemmelighed en dag vil blive uretmæssigt tilegnet og brugt, uden
at indehaveren kan gøre sig nogen forhåbninger om at få erstatning for de tab,
det måtte forvolde ham, jo lavere udbytte kan han forvente. På den anden side
gælder det, at jo svagere den retlige beskyttelse er, jo mere skal den enkelte
innovator investere i sine egne beskyttelsesforanstaltninger. 35 % af
respondenterne i 2012-spørgeskemaundersøgelsen identificerede "øgede
udgifter til beskyttelsesforanstaltninger" som en direkte konsekvens af
tilfælde af (eller forsøg på) uretmæssig tilegnelse og brug –
ii) den øgede forretningsrisiko i forbindelse med
deling af forretningshemmeligheder. I henhold til 2012-spørgeskemaundersøgelsen
ville 40 % af EU-virksomhederne f.eks. afholde sig fra at dele
forretningshemmeligheder med andre parter, fordi de er bange for at bringe
oplysningernes fortrolighed i fare som følge af misbrug eller videregivelse
uden deres tilladelse. 2) De konkurrencefordele, der er forbundet med
en forretningshemmelighed, er i fare (reduceret konkurrenceevne): Den
fragmenterede retlige beskyttelse i EU garanterer ikke et sammenligneligt
beskyttelsesniveau og samme muligheder for adgang til oprejsning i det indre
marked, hvorved de konkurrencefordele, der er forbundet med en
forretningshemmelighed, det være sig innovationsbaserede eller ej, bringes i
fare, og indehaverens konkurrenceevne undermineres. Den europæiske
kemikalieindustri, som i høj grad afhænger af procesinnovation sikret ved
forretningshemmeligheder, vurderer, at uretmæssig tilegnelse og brug af en
forretningshemmelighed ofte kan medføre et omsætningsfald på op til 30 %.
Det bringer ligeledes innovatorens evne til at opnå passende udbytte af
udnyttelsen af vedkommendes forretningshemmelighed i fare. Innovative virksomheder, særlig små og
mellemstore virksomheder (SMV'er), påvirkes negativt, og innovationssamarbejdet
i det indre marked undermineres. Som følge af de forskellige
beskyttelsesniveauer er visse virksomheder bedre rustet end andre til at løfte
udfordringerne ved en videnbaseret økonomi og udnytte en effektiv infrastruktur
for intellektuelle ejendomsrettigheder. Fragmenteringen af de retlige rammer
forhindrer innovatorer i at udnytte det fulde potentiale på tværs af grænserne
i det indre marked. Det har afsmittende virkninger på investeringer,
beskæftigelse og økonomisk vækst. I fravær af EU-foranstaltninger (referencescenarie)
vil de negative virkninger af tilfælde af uretmæssig tilegnelse og brug af forretningshemmeligheder
fortsat være utilstrækkeligt håndteret i de retsmidler, medlemsstaterne stiller
til rådighed for forretningshemmelighedshavere med henblik på beskyttelse
heraf. 3. Nærhedsprincippet EU-foranstaltningerne kunne være baseret på
artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, eftersom
forbedring af betingelserne for innovation og nyttevirkningen af intellektuelle
ejendomsrettigheder i det indre marked er centralt i initiativet. Nærhedsprincippet
ville være respekteret, eftersom medlemsstaterne alene ikke kan nå målene med
initiativet. Der er navnlig brug for EU-foranstaltninger for at etablere
retlige rammer, som kan beskytte og dermed øge den grænseoverskridende strøm af
innovationsrelaterede forretningshemmeligheder blandt forsknings- og
forretningspartnere ved at sikre, at fordelene ved en eventuel uretmæssig
tilegnelse og brug af sådanne oplysninger minimeres eller elimineres helt.
Denne strøm af oplysninger er afgørende for udnyttelsen af innovation i EU og
for FoU. 4. Målsætninger Generelt mål:
Sikre, at de europæiske virksomheders og forskningsinstitutioners
konkurrenceevne, som er baseret på ikke-videregivet knowhow og ikke-videregivne
forretningsoplysninger (forretningshemmeligheder), er tilstrækkeligt beskyttet,
og forbedre vilkårene/rammerne for udvikling og udnyttelse af innovation og for
videnoverførsel i det indre marked. Specifikt mål: Øge
virkningen af den retlige beskyttelse af forretningshemmeligheder mod uretmæssig
tilegnelse og brug i det indre marked. Dette specifikke mål er integreret i den
bredere EU-strategi til at fremme og øge effektiviteten i infrastrukturen for
intellektuelle ejendomsrettigheder i det indre marked i lyset af målene i
Europa 2020-strategien for innovation (jf. Innovation i EU). Det er i overensstemmelse med EU's og
medlemsstaternes internationale forpligtelser på området (jf. aftalen om
handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder). 5. Sammenligning af
løsningsmodellerne Sammenfattende sammenligning af løsningsmodellerne || Virkningsfuldhed* [fordelt på operationelle mål] || Effektivitet og omkostninger** Politiske løsningsmodeller || Sammenligneligt beskyttelsesniveau || Tilstrækkelige og sammenlignelige muligheder for adgang til oprejsning || Beskyttelse af fortroligheden i forbindelse med retssager || Afskrækkende foranstaltninger || Omkostninger || Effektivitet 1. Status quo. || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 2. Information/bevidsthed om eksisterende muligheder for adgang til oprejsning i tilfælde af uretmæssig tilegnelse og brug af forretningshemmeligheder. || 0 || 0/+ || 0 || 0/+ || H || L 3. Ulovlighed af tilfælde af uretmæssig tilegnelse og brug af forretningshemmeligheder. || ++ || + || + || + || M || M 4. Konvergens af nationale civilretlige midler mod uretmæssig tilegnelse og brug af forretningshemmeligheder. || ++ || ++ || ++ || ++ || M || H 5. Konvergens af nationale civilretlige og strafferetlige midler mod uretmæssig tilegnelse og brug af forretningshemmeligheder. || +++ || ++ || ++ || +++ || H || M * Sammenligning i forhold til referencescenariet: ---
meget betydelig forværring af situationen; -- betydelig forværring af
situationen; - mindre forværring; 0 ingen relevant ændring; + mindre
forbedring; ++ betydelig forbedring; +++ meget betydelig forbedring. **
Samlet vurdering af løsningsmodellen med hensyn til opnåelsen af
målsætningerne. L: lav; M: medium; H: høj. Under løsningsmodel 1 ville udgifterne til
beskyttelsesforanstaltninger fortsat være høje, og virksomhederne ville være
tilbageholdende med at indgå i et samarbejde som led i grænseoverskridende
innovationsnetværk. Overdreven fokus på forebyggelse ville føre til flere
begrænsninger for medarbejdere og mindske jobmobiliteten. Begrænsede
incitamenter til innovation ville forhindre jobskabelse. De høje omkostninger
er proportionalt mere belastende for små og mellemstore virksomheder. EU's
økonomi ville klare sig dårligere med hensyn til beskæftigelse, innovation og
vækst, og forbrugerne ville have begrænset adgang til innovative varer og
tjenesteydelser. Løsningsmodel 2 ville øge opfinderes og
innovatorers evne til at løse problemerne med uretmæssig tilegnelse og brug af
forretningshemmeligheder og dermed skabe øget tillid. Denne løsningsmodel ville
imidlertid ikke fuldt ud nå målet, fordi den genererer ekstra omkostninger og
kræver ressourcer til indsamling, præsentation og løbende opdatering af
oplysningerne på alle sprog og løbende oplysningskampagner, fordi forretningshemmelighedshavere
stadig ville være i en svag position, når det gælder uretmæssig tilegnelse og
brug af forretningshemmeligheder, fordi den uensartede beskyttelse i EU ville
bestå, og fordi varer fremstillet i medlemsstater med et lavt
beskyttelsesniveau ville cirkulere i det indre marked. Under løsningsmodel 3, 4 og 5 ville det
harmoniserede niveau for beskyttelse af forretningshemmeligheder sikre ensartet
retlig beskyttelse og øget retssikkerhed. Det vil –
i) øge virksomhedernes konkurrenceevne som følge af
bedre grænseoverskridende beskyttelse af virksomhedernes konkurrencefordele og
forbedre ressourcefordelingen, fordi der kan forventes færre investeringer i
beskyttelsesforanstaltninger, hvilket vil frigøre ressourcer til mere
produktive investeringer, og –
ii) øge incitamenterne for (grænseoverskridende)
innovative aktiviteter som følge af den forventede merværdi af
forretningshemmeligheder og bedre beskyttelse af grænseoverskridende
videndeling. Det bør have positive virkninger for
innovationen (øgede investeringer i innovation, grænseoverskridende videndeling
og afsmittende virkninger) og for det indre marked for grænseoverskridende
kreativitet og aktiviteter inden for intellektuelle ejendomsrettigheder. Disse
virkninger ville i sidste ende være til gavn for den økonomiske vækst og
forbrugernes valg af og adgang til nye varer og tjenesteydelser. Disse
løsningsmodeller kan også bidrage til at gøre det nemmere for (højt)
kvalificerede medarbejdere (som opfinder eller har adgang til
forretningshemmeligheder) at skifte arbejdsgiver i det indre marked eller
starte deres egen virksomhed. Løsningsmodel 3 er blot en opfordring til
medlemsstaterne om at sikre effektive og forholdsmæssigt afpassede retsmidler
uden at definere dem nærmere og ville derfor kun sikre en del af de
bestemmelser, der er nødvendige for at sikre effektive retlige rammer for
beskyttelsen af forretningshemmeligheder mod uretmæssig tilegnelse og brug.
Derudover ville den ikke sikre tilstrækkelig harmonisering, hvad angår
fortroligheden af forretningshemmeligheder i forbindelse med sagsbehandling.
Potentielle klagere ville stadig skulle foretage forskellige risikovurderinger
i de enkelte medlemsstater. Nedbringelsen af informationsomkostningerne ville
være begrænset. Løsningsmodel 4 ville have samme positive
virkninger som løsningsmodel 3 som beskrevet ovenfor, men ville derudover
omfatte harmoniserede foranstaltninger, som skal forhindre tredjeparter i at
bruge/udnytte de uretmæssigt tilegnede og brugte forretningshemmeligheder,
herunder, hvis det er relevant, import fra tredjelande. Den ville også skabe
større sikkerhed omkring beskyttelsen af fortroligheden i forbindelse med
sagsbehandling ved at etablere fælles retlige rammer og dermed fjerne de
omkostninger og risici, der er forbundet med utilstrækkelig konvergens og
ulemperne ved løsningsmodel 3. Bedre håndhævelsesredskaber og forbedringer
inden for erstatning samt bedre garantier, hvad angår beskyttelsen af
fortroligheden af forretningshemmeligheder i forbindelse med sagsbehandling,
giver investorerne større sikkerhed og fremmer dermed investeringer i
innovation, særlig i en grænseoverskridende sammenhæng, hvorved der bidrages
til, at det indre marked fungerer mere gnidningsløst. Løsningsmodel 5 ville tilføje konvergens inden
for strafferetten til løsningsmodel 4, hvilket ville øge bestemmelsernes
afskrækkende virkninger og give bedre adgang til beviser i forbindelse med
håndhævelsesmyndighedernes efterforskningsbeføjelser. Løsningsmodel 5 ville
imidlertid gå længere end den nuværende beskyttelse af intellektuelle
ejendomsrettigheder i strafferetten, som på nuværende tidspunkt ikke er
harmoniseret i EU. Derudover skal strafferetten, i medfør af
proportionalitetsprincippet, altid være den sidste udvej, og det skal vurderes,
om de foreslåede ændringer i civilretten er tilstrækkelige til at nå målene. Løsningsmodel 4 er den foretrukne løsning. Valg af retligt instrument: Eftersom et ikke-bindende retligt instrument ikke ville garantere de
positive virkninger, ville denne løsningsmodel skulle gennemføres i et direktiv. 6. Den foretrukne løsnings
samlede virkninger De civilretlige midlers konvergens ville gøre
det muligt for innovative virksomheder at forsvare deres retmæssige
forretningshemmeligheder mere effektivt i hele EU. Hvis forretningshemmelighedshavere
desuden kunne være sikre på fortroligheden i forbindelse med sagsbehandling,
ville de i højere grad være tilbøjelige til at søge retlig beskyttelse mod
potentielle tab som følge af uretmæssig tilegnelse og brug af
forretningshemmeligheder. Øget retssikkerhed og konvergens mellem
lovgivningerne fra løsningsmodel 4 ville bidrage til at øge værdien af de
opfindelser, virksomhederne forsøger at beskytte som forretningshemmeligheder,
eftersom risikoen for uretmæssig tilegnelse og brug ville blive mindsket. Denne løsningsmodel ville også have positive
virkninger på, hvordan det indre marked fungerer. Den bør gøre det
muligt for virksomheder, særlig SMV'er, og forskere at udnytte deres innovative
idéer bedre ved at samarbejde med de bedste partnere i hele EU. Dette
incitament til innovation, og til mere effektiv innovation, og
omkostningsbesparelserne i forhold til de nuværende overdrevne
beskyttelsesforanstaltninger ville bidrage til at øge den private sektors
investeringer i FoU i det indre marked. Det sammenlignelige niveau for beskyttelse af
forretningshemmeligheder i hele EU ville sikre, at import af varer fra tredjelande,
når sådanne varer er fremstillet under anvendelse af uretmæssigt erhvervede og
brugte forretningshemmeligheder, kan standses hvor som helst i EU under samme
betingelser. Samtidig bør konkurrencen ikke blive
begrænset, fordi der ikke gives enerettigheder, og en hvilken som helst
konkurrent frit selv kan erhverve den viden, der er beskyttet af
forretningshemmeligheden (herunder ved "reverse engineering"). Det
bør over tid have positive virkninger på konkurrenceevnen og væksten i den
europæiske økonomi. De foretrukne løsningsmodeller vil ikke have
nogen direkte sociale konsekvenser på makroøkonomisk niveau, f.eks. på
de nationale beskæftigelsesniveauer. Indirekte bør der dog være positive
virkninger på fremme af mobilitet inden for højt kvalificeret arbejdskraft (de
medarbejdere, der har adgang til forretningshemmeligheder) i det indre marked
og på niveauet for innovationsrelateret beskæftigelse (takket være øget
innovativ aktivitet), hvilket vil bidrage til at bevare arbejdspladser i EU. Den foretrukne løsningsmodel bør ikke have
nogen direkte miljøvirkninger. Initiativet har ingen negativ indvirkning på
de grundlæggende rettigheder. En EU-foranstaltning, der sikrer et effektivt
og sammenligneligt niveau for beskyttelse af forretningshemmeligheder i hele
EU, støttes af de interesserede parter i industrien, som afgav svar under den
offentlige høring og i 2012-spørgeskemaundersøgelsen. Interesserede parter uden
for industrien mener derimod ikke, at der er brug for et EU-initiativ. 7. Overvågning og evaluering af
de foretrukne politiske løsningsmodeller Der vil blive gennemført tre faser: 1)
udarbejdelse af en gennemførelsesplan, 2) Kommissionens løbende overvågning af
gennemførelsesforanstaltningernes rettidige vedtagelse og korrekthed og
anvendelsen heraf og 3) evalueringen af politikkens virkninger på mellemlang
sigt.