Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU) nr. 260/2012 for så vidt angår omstillingen til EU-dækkende kreditoverførsler og direkte debiteringer /* COM/2013/0937 final - 2013/0449 (COD) */
BEGRUNDELSE 1. BAGGRUND FOR FORSLAGET Begrundelse og formål Forordning (EU)
nr. 260/2012 indeholder fælles tekniske og forretningsmæssige krav vedrørende
kreditoverførsler og direkte debiteringer i euro og er som sådan et vigtigt
element i gennemførelsen af et fælles eurobetalingsområde (SEPA). I
forordningen er den 1. februar 2014 fastsat som slutdato i euroområdet for omstilling
af både nationale og europæiske kreditoverførsler og direkte debiteringer i
euro til SEPA-kreditoverførsler (SCT) og ‑debiteringer (SDD). De seneste statistikker fra Den Europæiske
Centralbank (ECB) viser, at omstillingstakten i euroområdet til
SEPA-kreditoverførsler (SCT) samlet set er steget fra 59,87 % i oktober
2013 til 64,1 % i november, mens omstillingen til SEPA-debiteringer (SDD)
samlet set er steget fra 11,52 % i oktober til 26 % i november.
Uagtet Kommissionens gentagne oplysningstiltag over for medlemsstaternes
kompetente myndigheder og Den Europæiske Centralbanks og mange medlemsstaters
ihærdige kampagne for at fremme omstillingen til SEPA er SMV'er, små offentlige
forvaltninger og lokale myndigheder fortsat de mindst velforberedte, når det
gælder egentlig omstilling. Banksektorens kommunikationsindsats over for
SMV'erne og de nationale oplysningskampagner har efter alt at dømme ikke haft
de forventede virkninger eller i det mindste ikke i det omfang, man havde
forventet. I betragtning af det lave omstillingstempo i
nogle medlemsstater for så vidt angår SCT og i de fleste medlemsstater for så
vidt angår SDD forekommer det meget usandsynligt, at omstillingen til SEPA vil
være fuldført den 1. februar 2014. Imidlertid kan det forventes, at banker og
andre betalingstjenesteudbydere på grund af og med virkning fra denne juridisk
bindende slutdato nægter at behandle traditionelle betalinger, som ikke
opfylder SEPA-kravene. Hvis omstillingen til SCT/SDD ikke er fuldstændig, kan
det ikke udelukkes, at der vil forekomme betalingshændelser, som fører til
betalingsforsinkelser eller markedsforstyrrelser. Disse kan berøre alle betalingstjenestebrugere
og særlig SMV'er og forbrugere. På grund af dette store juridiske problem og
de potentielt alvorlige konsekvenser
for borgerne og virksomhederne foreslår Kommissionen at
ændre forordning (EU) nr. 260/2012 ved at indføre en klausul, der giver banker
og andre betalingstjenesteudbydere mulighed for fortsat, også efter den 1.
februar 2014, i en begrænset periode på seks måneder at behandle betalinger,
som ikke opfylder kravene, gennem deres traditionelle betalingsordninger,
sideløbende med SCT og SDD. Klar besked om denne ændring vil give betalingstjenestebrugere
sikkerhed for, at deres betalinger fortsat vil blive behandlet efter den 1.
februar 2014, og give dem, der endnu ikke er gået over til SEPA, mulighed for
at gøre dette hurtigst muligt. Slutdatoen som sådan ændres ikke, og overgangsklausulen
er en ekstraordinær engangsforanstaltning. De igangværende oplysningskampagner
vedrørende omstillingen til SEPA bør under alle omstændigheder videreføres. Ved
udløbet af overgangsperioden vil Kommissionen omgående tage de nødvendige
skridt til at sikre, at medlemsstaterne gennemfører EU-lovgivningen til fulde. Deltagerne i SEPA-mødet på højt plan, der
samler højtstående repræsentanter fra Den Europæiske Centralbank og
bestyrelsesmedlemmer fra Eurosystemets centralbanker, blev hørt om dette
initiativ den 19. december 2013. I betragtning af ovenstående, og da der kun er
meget kort tid til den 1. februar 2014, bør denne forordning hastevedtages af
Europa-Parlamentet og Rådet og træde i kraft omgående. Forordningen er
nødvendig for at undgå retsusikkerhed for banker og andre betalingstjenesteudbydere
samt for virksomheder og forbrugere, eftersom forordning (EU) nr. 260/2012
ville forpligte betalingstjenesteudbyderne til at nægte at behandle betalinger
i euro, som ikke opfylder SEPA-kravene, efter denne slutdato. Hvis forslaget
til forordning ikke hastevedtages, kan det føre til alvorlige juridiske og
tekniske risici i forbindelse med betalingstransaktioner fra og med den 1.
februar 2014. Generel baggrund Forordning (EU) nr. 260/2012, der trådte i
kraft den 31. marts 2012, gav markedsdeltagerne en frist på to år til at
tilpasse deres betalingsprocesser til SEPA-kravene vedrørende SCT og SDD. I de
to år har Kommissionen og ECB sammen med de nationale offentlige myndigheder
nøje overvåget fremskridtene med omstillingen til SEPA. ECB har regelmæssigt
udsendt statusrapporter herom. Der er blevet afholdt en række møder i
SEPA-Rådet, hvor Kommissionen har drøftet omstillingsfremskridtene med
repræsentanter fra både udbuds- og efterspørgselssiden af betalingsmarkedet og
har betonet behovet for at intensivere kommunikationstiltagene over for
betalingstjenesteudbyderne og alle kategorier af betalingstjenestebrugere
(virksomhederne, inklusive SMV'er, de offentlige forvaltninger, forbrugerne
mv.) Den 30. marts 2012 arrangerede Kommissionen en særlig workshop om
fortolkningen af forordning (EU) nr. 260/2012 med deltagelse af teknisk
sagkyndige fra SEPA-Rådet og atter den 12. juli 2013 med deltagelse af
repræsentanter for medlemsstaterne. Den 17. april 2013 afholdt Kommissionen
desuden et møde i en teknisk ekspertgruppe om SEPA. Kommissionen har endvidere
drøftet fremskridtene med repræsentanter for medlemsstaterne i både EU's
SEPA-Forum, der finder sted to gange om året, og Betalingsudvalget.
Omstillingen til SEPA har regelmæssigt figureret på dagsordenen for en lang
række tekniske møder mellem ECB og repræsentanter for de nationale
centralbanker og har desuden været genstand for fora med repræsentanter for
banksektoren. I betragtning af de lave omstillingstal, der
blev offentliggjort af ECB i rapporten om omstillingen til SEPA fra marts 2013,
vedtog Økofinrådet den 14. maj 2013 en række omfattende rådskonklusioner, hvori
det understregede betydningen af omstillingen til SEPA og opfordrede
medlemsstaterne og markedsdeltagerne til aktivt at støtte og fremskynde
omstillingsprocessen ved at træffe relevante foranstaltninger. I forlængelse af
Økofinrådets konklusioner sendte Kommissionen og ECB den 15. maj 2013 en fælles
skrivelse til finansministrene og cheferne for de nationale centralbanker,
hvori de ligeledes understregede vigtigheden af omstillingen til SEPA og det
presserende behov for handling på nationalt plan. 2. Resultat af høringer af interesserede
parter og konsekvensanalyser 2.1. Fremsendelse af forslaget til de
nationale parlamenter Udkast til lovgivningsmæssige retsakter,
herunder forslag fra Kommissionen, der er sendt til Europa-Parlamentet og
Rådet, skal fremsendes til de nationale parlamenter i overensstemmelse med
protokollen om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union (protokol
nr. 1), der er knyttet som bilag til traktaterne. I henhold til artikel 4 i protokollen skal der
forløbe en periode på otte uger mellem det tidspunkt, hvor et udkast til lovgivningsmæssig
retsakt stilles til rådighed for de nationale parlamenter, og det tidspunkt,
hvor det sættes på Rådets foreløbige dagsorden med henblik på vedtagelse eller
vedtagelse af en holdning inden for rammerne af en lovgivningsprocedure. Denne frist kan dog i henhold til artikel 4
fraviges i tilfælde af en sags hastende karakter, som skal begrundes i
retsakten eller Rådets holdning. Kommissionen henstiller til Europa-Parlamentet
og Rådet at betragte dette forslag som en absolut hastesag af ovenfor beskrevne
grunde. 2.2. Høring af interesserede parter og
konsekvensanalyse I betragtning af de lave omstillingstal, der
blev offentliggjort af ECB i december 2013, har Kommissionen og ECB analyseret
sandsynligheden for, at omstillingen til SEPA vil være fuldført den 1. februar
2014. Man har måttet erkende, at det er højst usandsynligt, selv om adskillige
store betalingstjenestebrugere, f.eks. forsyningsselskaber med massebetalinger,
har tilkendegivet, at de agter at gå over til SEPA tæt på slutdatoen. Det er vanskeligt at vurdere, hvor mange
markedsdeltagere der ikke vil leve op til SEPA-kravene på den juridisk bindende
slutdato, men det ligger klart, at omstillingen ingen steder kommer i nærheden
af 100 %, især hvad angår SDD. Banker og andre betalingstjenesteudbydere kan
pr. 1. februar 2014 nægte at behandle betalinger, som ikke opfylder
SEPA-kravene. Den største risiko i forbindelse med ikke-omstilling vedrører
SMV'er, som for manges vedkommende endnu ikke er gået over til SEPA. På
baggrund af denne risiko har ECB analyseret en række mulige scenarier og disses
konsekvenser sammen med mulige løsninger til at rette op på situationen.
Teknisk set vil betalingstjenesteudbyderne være i stand til fortsat at behandle
betalinger, der ikke opfylder kravene, ved hjælp af traditionelle ordninger.
Herudover bør de markedsdeltagere, der endnu ikke opfylder SEPA-kravene,
identificeres og informeres fyldestgørende om, hvordan de kan gå over til SEPA
på en effektiv måde. Selv om det vil være teknisk muligt for
markedsdeltagerne med hjælp fra tilsynsførere at iværksætte midlertidige
løsninger for at afhjælpe potentielle omstillingsproblemer efter den 1. februar
2014, består der en reel risiko for, at denne utilfredsstillende situation
fører til forvirring både blandt forbrugerne og andre betalingstjenestebrugere,
og retsusikkerhed for betalingstjenesteudbydere, som konfronteres med
markedsdeltagere, der (endnu) ikke har iværksat disse midlertidige løsninger.
Blandt de markedsdeltagere, der ikke opfylder kravene, er der mange SMV'er. Det
forhold, at deres traditionelle betalinger muligvis ikke vil blive behandlet af
bankerne efter den 1. februar 2014, kan også skade eurosystemets omdømme som
helhed. Det er usandsynligt, at der vil blive iværksat midlertidige løsninger
rettidigt, selv om det er teknisk muligt. For at undgå unødvendige
betalingsforstyrrelser som følge af manglende overensstemmelse med SEPA og for
at sikre retssikkerheden for alle markedsdeltagere finder Kommissionen det
berettiget at foreslå, at de nationale traditionelle ordninger i en begrænset
periode på seks måneder kan anvendes side om side med SCT- og SDD-ordningerne.
Længden af en sådan overgangsperiode skal være forholdsmæssigt afpasset.
Formålet vil være at opretholde presset på markedsdeltagerne til at gå over til
SEPA hurtigst muligt og samtidig sikre retssikkerheden og sørge for, at
betalingstjenesteudbydernes omkostninger ved at anvende to betalingssystemer
side om side begrænses. Betalingstjenesteudbydere, som allerede er gået over
til SCT og SDD, kan overveje at levere konverteringstjenester til
markedsdeltagere, der endnu ikke er gået over til SEPA. I overgangsperioden bør
medlemsstaterne undlade at straffe betalingstjenesteudbydere, der behandler
betalinger, som ikke opfylder kravene, og betalingstjenestebrugere, der endnu
ikke er gået (helt) over til SEPA. At der undtagelsesvist og som en
engangsforanstaltning indføres en supplerende periode, i hvilken man tolererer
behandlingen af traditionelle betalinger, vil også muliggøre en gradvis
omstilling. I betragtning af at fristen nærmer sig, har en række store
forsyningsselskaber tilkendegivet, at de agter at gå over til SEPA umiddelbart
inden den nugældende slutdato den 1. februar 2014. Dette kan forårsage
flaskehalse, særlig hos betalingstjenesteudbydere og softwareleverandører, der vil
kunne opleve visse kapacitetsbegrænsninger. På baggrund af de nuværende omstillingstal og det
forventede omstillingstempo anses en overgangsperiode på seks måneder, indtil
den 1. august 2014, for at være passende. I denne periode vil Kommissionen og
ECB sammen med de nationale myndigheder fortsat nøje overvåge omstillingsprocessen
og være parat til at træffe supplerende foranstaltninger, hvis det er
nødvendigt. Dette forslag ledsages ikke af en særskilt
konsekvensanalyse, da der allerede er blevet foretaget en konsekvensanalyse i
forbindelse med forordning (EU) nr. 260/2012. Dette forslag ændrer ikke
indholdet af forordningen og pålægger ikke virksomhederne nye forpligtelser. Det
har udelukkende til formål at indføre en overgangsperiode i forlængelse af den
i forordningens artikel 6, stk. 1 og 2, fastsatte slutdato for at undgå
retsusikkerhed for tilsynsmyndighederne, betalingstjenesteudbyderne,
virksomhederne og forbrugerne. 3. Juridiske aspekter af forslaget Kommissionen foreslår, at forordning (EU) nr.
260/2012 ændres ved at indføre en klausul, der giver banker og andre
betalingstjenesteudbydere mulighed for indtil den 1. august 2014 fortsat at
behandle betalinger, der ikke overholder kravene, gennem deres eksisterende traditionelle
betalingsordninger, sideløbende med SCT og SDD. Denne ændring sikrer, at
markedsdeltagere, der ikke er klar til SEPA den 1. februar 2014, fortsat kan
foretage betalinger, og at man undgår enhver gene for forbrugerne. I henhold til forslaget finder ændringen
anvendelse pr. 31. januar 2014. Denne bestemmelse muliggør også anvendelse med
tilbagevirkende kraft, hvis Europa-Parlamentet og Rådet ikke vedtager forslaget
inden den 1. februar, men først umiddelbart efter denne dato. Herved undgår man,
at der efter den 1. februar 2014 opstår et juridisk tomrum, hvilket ville skabe
retsusikkerhed. Indførelsen af denne overgangsperiode til
udfasning af de gamle ordninger skal betragtes som en
undtagelsesforanstaltning, der ikke vil blive forlænget yderligere. Alle
markedsdeltagere skal derfor opfylde SEPA-kravene senest den 1. august 2014,
jf. dog de forskellige fritagelser i henhold til artikel 16 i forordning (EU)
nr. 260/2012. 4. Virkninger for budgettet Forordningen har ingen virkninger for Kommissionens
budget. 2013/0449 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU) nr. 260/2012
for så vidt angår omstillingen til EU-dækkende kreditoverførsler og direkte
debiteringer (EØS-relevant tekst) EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN
EUROPÆISKE UNION HAR — under henvisning til traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114, under henvisning til forslag fra
Europa-Kommissionen, efter fremsendelse af udkast til
lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter, under henvisning til udtalelse fra Det
Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[1],
under henvisning til udtalelse fra Den
Europæiske Centralbank[2],
efter den almindelige lovgivningsprocedure[3], og ud fra følgende betragtninger: (1) Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 260/2012[4]
udgør sammen med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 924/2009[5] et vigtigt element i
gennemførelsen af et fælles eurobetalingsområde (SEPA), hvor der ikke sondres
mellem grænseoverskridende og indenlandske betalinger i euro. Hovedformålet med
forordning (EU) nr. 260/2012 er omstillingen fra indenlandske ordninger for kreditoverførsler
og direkte debiteringer til harmoniserede SEPA-ordninger for kreditoverførsler
(SCT) og direkte debiteringer (SDD), bl.a. ved at forsyne EU's borgere med et
unikt internationalt bankkontonummer (IBAN), der kan anvendes til alle
SEPA-kreditoverførsler og ‑debiteringer i euro. (2) I henhold til forordning (EU)
nr. 260/2012 skal omstillingen til SEPA finde sted inden den 1. februar 2014
for at give betalingstjenesteudbydere og -brugere tilstrækkelig tid til at
tilpasse deres processer til de tekniske krav, der følger med omstillingen til
SCT og SDD. (3) Siden vedtagelsen af
forordning (EU) nr. 260/2012 har Kommissionen og Den Europæiske Centralbank nøje
overvåget fremskridtene med omstillingen til SEPA. Der er blevet afholdt en
række møder med medlemsstaterne, de nationale offentlige myndigheder og
markedsdeltagerne. Den Europæiske Centralbank har regelmæssigt offentliggjort
statusrapporter om omstillingen til SEPA på grundlag af betalingsdata indsamlet
af de nationale centralbanker. Det fremgår af disse rapporter, at en række
medlemsstater i euroområdet er på rette spor med tal for omstilling til SCT,
der nærmer sig de 100 %. Det store flertal af betalingstjenesteudbyderne
har meddelt, at de allerede opfylder SEPA-kravene. I en række andre
medlemsstater lever omstillingstallene dog ikke op til forventningerne. Dette
gælder først og fremmest for SDD. (4) I maj 2013 understregede
Økofinrådet i sine konklusioner[6]
endnu en gang betydningen af omstillingen til SEPA. Det blev bemærket, at
omstillingen til SEPA langt fra var fuldført, og at samtlige markedsdeltagere
omgående skulle sætte ind på at gennemføre omstillingen til SEPA rettidigt. Der
blev vedtaget en handlingsplan, hvori man opfordrede forretningsdrivende,
virksomheder, SMV'er og offentlige forvaltninger til omgående at tage de
nødvendige konkrete, interne skridt til at tilpasse deres processer og meddele
deres kunder disses IBAN-oplysninger. (5) Trods den store indsats, der
er gjort af Den Europæiske Centralbank, medlemsstaterne, de nationale
offentlige myndigheder og de forskellige markedsdeltagere igennem de seneste
måneder, viser de nyeste omstillingsstatistikker, at omstillingen i euroområdet
til SEPA-kreditoverførsler (SCT) samlet set kun er steget fra 40 % i juni
til ca. 64 % i november, mens omstillingen til SEPA-debiteringer (SDD)
samlet set kun er nået op på 26 %. Mens de nationale tal viser store fremskridt
i en række medlemsstater, er der stadig en stor gruppe af medlemsstater, der
halter meget bagefter de forventede omstillingsresultater. I betragtning af det
nuværende lave omstillingstempo i disse medlemsstater er det derfor meget
usandsynligt, at alle markedsdeltagere vil leve op til SEPA-kravene inden den
1. februar 2014. (6) Pr. 1. februar 2014 vil
banker og andre betalingstjenesteudbydere på grund af deres retlige
forpligtelser være nødt til at nægte at behandle kreditoverførsler og direkte
debiteringer, som ikke opfylder SEPA-kravene, selv om de, som det allerede er
tilfældet i øjeblikket, teknisk set vil kunne behandle disse betalinger ved at fortsætte
med at anvende de eksisterende traditionelle betalingsordninger sideløbende med
SCT og SDD. Hvis omstillingen til SCT og SDD ikke er fuldstændig, kan det ikke
udelukkes, at der vil forekomme betalingshændelser, som fører til forsinkelser
af disse betalinger. Alle betalingstjenestebrugere og særlig SMV'er og
forbrugere kan blive berørt. (7) Det er meget vigtigt, at man undgår
unødvendige forstyrrelser i betalinger som følge af, at omstillingen til SEPA
ikke vil være fuldført den 1. februar 2014. Betalingstjenesteudbydere bør
derfor i en begrænset periode fortsat kunne behandle betalingstransaktioner gennem
deres traditionelle ordninger sideløbende med deres SCT- og SDD-ordninger,
således som det er tilfældet nu. Der bør derfor indføres en overgangsperiode,
som gør det muligt at fortsætte denne parallelle behandling af betalinger på
forskellige måder. På baggrund af de nuværende omstillingstal og det forventede
omstillingstempo er en enkelt supplerende overgangsperiode på seks måneder passende.
Denne klausul vedrørende de traditionelle ordninger, der ikke opfylder
SEPA-kravene, bør betragtes som en undtagelsesforanstaltning, og den bør derfor
være så kortvarig som muligt, da en hurtig og fuldstændig omstilling er
nødvendig for at realisere de fulde fordele ved et integreret betalingsmarked.
Det er også vigtigt, at omkostningerne for betalingstjenesteudbyderne ved
fortsat at anvende de traditionelle betalingsordninger sideløbende med
SEPA-ordningen begrænses tidsmæssigt. Betalingstjenesteudbydere, som allerede
er gået helt over til SEPA, kan overveje at levere konverteringstjenester til
betalingstjenestebrugere, som endnu ikke er gået over til SEPA, i denne
overgangsperiode. I overgangsperioden bør medlemsstaterne undlade at straffe
betalingstjenesteudbydere, der behandler betalinger, som ikke opfylder kravene,
og betalingstjenestebrugere, der endnu ikke er gået over til SEPA. (8) En række store brugere af
instrumenter for direkte debitering har allerede tilkendegivet, at de agter at
gå over til SEPA umiddelbart inden slutdatoen. Enhver udsættelse af disse
omstillingsplaner kan medføre et forbigående pres på indgående betalinger og pengestrømme
og dermed på de berørte virksomheders likviditet. En sådan sen omstilling, der vedrører
mange, kan også forårsage flaskehalse, særlig hos banker og
softwareleverandører, der kan opleve visse kapacitetsbegrænsninger. Den supplerende
periode til indfasning af den nye ordning vil efter alt at dømme muliggøre en
mere gradvis tilgang. Markedsdeltagere, som endnu ikke har påbegyndt
iværksættelsen af de tilpasninger, der er nødvendige for at opfylde
SEPA-kravene, opfordres til at gøre dette hurtigst muligt. Markedsdeltagere,
som allerede har påbegyndt tilpasningen af deres betalingsprocesser, bør ikke
desto mindre fuldføre omstillingen så hurtigt som muligt. (9) I betragtning af det
overordnede mål om at gennemføre en koordineret og integreret omstilling bør
overgangsperioden finde anvendelse på både SCT og SDD. Forskellige
overgangsperioder for SCT og SDD ville skabe forvirring blandt forbrugerne,
betalingstjenesteyderne, SMV'erne og andre betalingstjenestebrugere. (10) Af hensyn til retssikkerheden
og for at sikre kontinuitet i anvendelsen af forordning (EU) nr. 260/2012 er
det nødvendigt, at denne forordning træder i kraft hurtigst muligt og anvendes
fra den 31. januar 2014. (11) Forordning (EU) nr. 260/2012
bør derfor ændres — VEDTAGET DENNE FORORDNING: Artikel 1 Artikel 16, stk. 1, i forordning (EU) nr.
260/2012 affattes således: "1. Uanset artikel 6, stk. 1 og 2, kan
betalingstjenesteudbydere fortsat, indtil den 1. august 2014, behandle
betalingstransaktioner i euro på andre måder end dem, der skal anvendes i
forbindelse med kreditoverførsler og direkte debiteringer under SEPA-ordningen.
Medlemsstaterne anvender først de regler om
sanktioner for overtrædelse af artikel 6, stk. 1 og 2, der er fastsat i henhold
til artikel 11, fra den 2. august 2014. Uanset artikel 6, stk. 1 og 2, kan medlemsstaterne
tillade betalingstjenesteudbydere indtil den 1. februar 2016 at yde brugere
konverteringstjenester i forbindelse med indenlandske betalingstransaktioner,
således at brugere, der er forbrugere, fortsat vil kunne anvende BBAN-nummer i
stedet for den betalingskontoidentifikationskode, der er fastsat i bilagets
punkt 1, litra a), på betingelse af, at interoperabiliteten sikres ved, at
betalerens og betalingsmodtagerens BBAN-numre teknisk og sikkert konverteres
til de tilsvarende betalingskontoidentifikationskoder, der er fastsat i
bilagets punkt 1, litra a). Denne betalingskontoidentifikationskode leveres til
den initierende bruger, om nødvendigt før betalingen gennemføres. I et sådant tilfælde
må betalingstjenesteudbyderne ikke pålægge brugeren gebyrer eller andre
afgifter, der er direkte eller indirekte forbundet med disses
konverteringstjenester." Artikel 2 Denne forordning træder i kraft på dagen for
offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Den anvendes fra den 31. januar
2014. Denne forordning er bindende i alle
enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den […]. På Europa-Parlamentets vegne På
Rådets vegne […] […]
Formand Formand [1] EUT C […] af […], s. […]. [2] EUT C […] af […], s. […]. [3] [4] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
260/2012 af 14. marts 2012 om tekniske og forretningsmæssige krav til
kreditoverførsler og direkte debiteringer i euro og om ændring af forordning
(EF) nr. 924/2009 (EUT L 94 af 30.3.2012, s. 22). [5] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
924/2009 af 16. september 2009 om grænseoverskridende betalinger i Fællesskabet
og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2560/2001 (EUT L 266 af 9.10.2009, s. 11). [6] http://www.consilium.europa.eu/uedocs/cms_data/docs/pressdata/en/ecofin/137122.pdf.