BEGRUNDELSE

1.           Baggrund for forslaget

Kommissionens formål med dette forslag til ændring af forordning (EF) nr. 539/2001[1], senest ændret ved forordning (EU) nr. 1211/2010[2], er at tilpasse bilagene til forordningen under hensyntagen til de fremskridt, som Republikken Moldova har gjort med sin dialog om visumliberalisering i de sidste tre år, og at overføre landet fra bilag I (listen over tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af medlemsstaternes ydre grænser) til bilag II (listen over tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav) til forordningen; denne overførsel stemmer overens med den politiske forpligtelse, som Den Europæiske Union indgik i den fælles erklæring, der blev godkendt på topmødet i Prag om det østlige partnerskab den 7. maj 2009, hvori betydningen af borgernes mobilitet og visumliberalisering i et sikkert miljø understreges. EU forpligtede sig til gradvis at gennemføre en fuldstændig langsigtet visumliberalisering for partnerlandene, forudsat at alle betingelser for velforvaltet og sikker mobilitet er opfyldt. I den fælles erklæring, som blev fremsat på mødet i Samarbejdsrådet EU-Republikken Moldova den 21. december 2009, blev man enige om at iværksætte en dialog med henblik på at undersøge forudsætningerne for visumfrie rejser for moldoviske statsborgere til EU.

Generel baggrund og formål

I 2001 vedtog Rådet i overensstemmelse med artikel 62, stk. 2, litra b), nr. i), i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser (den såkaldte "negativliste"), og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (den såkaldte "positivliste"). Fastlæggelsen af disse lister er en af de ledsageforanstaltninger, der ifølge EF-traktatens artikel 61 er direkte knyttet til den frie bevægelighed for personer i et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed.

I betragtning 5 i forordning 539/2011 hedder det, at "for at afgøre, om statsborgere fra et givet tredjeland er underlagt visumpligt eller er fritaget for dette krav, foretages der en individuel vurdering under anvendelse af forskellige kriterier, blandt andet vedrørende ulovlig indvandring, offentlig orden og sikkerhed samt Den Europæiske Unions forbindelser med det pågældende tredjeland, samtidig med at der også tages hensyn til den regionale samhørighed og til gensidighedsprincippet". I betragtning af kriteriet om offentlig orden og ulovlig indvandring bør sikkerheden ved de rejsedokumenter, de pågældende tredjelande udsteder, have særlig opmærksomhed.

Da de enkelte tredjelandes overholdelse af kriterierne i forordning (EF) nr. 539/2001 kan udvikle sig i tidens løb, bør negativlistens og positivlistens sammensætning revideres efter behov.

Forordning (EF) nr. 539/2001 blev senest ændret i 2010 (to gange) for at afspejle dels resultatet af visumliberaliseringsdialogerne med de vestlige Balkanlande ved at overføre Albanien og Bosnien-Hercegovina til bilag II, dels den regelmæssige revision af landelisterne ved at overføre Taiwan til bilag II. Kommissionen fremsatte i november 2012[3] forslag til endnu en regelmæssig revision af landelisterne. Der forhandles stadig om dette forslag. Den næste regelmæssige revision er planlagt til begyndelsen af 2014 og vil, som Kommissionen bebudede i sin meddelelse fra november 2020 om visa og vækst[4], tage hensyn til den økonomiske virkning af visumliberaliseringen.

Denne revision af forordningen har til formål at sikre, at sammensætningen af listerne over tredjelande opfylder kriterierne i betragtning 5 i forordningen i lyset af de fremskridt, som Republikken Moldova har gjort i forbindelse med sin dialog om visumliberalisering.

2.           Elementer i forslaget

Efter uddybende drøftelser i Chisinau den 2. marts 2010 blev der formelt indledt en visumdialog den 15. juni 2010 i tilknytning til mødet i Samarbejdsrådet EU-Republikken Moldova i Luxembourg. I september 2010 blev der aflagt en række ekspertbesøg i Republikken Moldova for at foretage en detaljeret "mangelanalyse", som omfattede en grundig vurdering af situationen inden for hvert af de hovedområder af spørgsmål, som indgik i visumdialogen (dokumentsikkerhed, herunder biometri, ulovlig indvandring, herunder tilbagetagelse, offentlig orden og sikkerhed samt forbindelser med tredjelande og grundlæggende rettigheder) og blev forelagt for arbejdsgruppen i Rådet i oktober 2010. I overensstemmelse med konklusionerne fra mødet i Rådet (udenrigsanliggender) den 25. oktober 2010 om Republikken Moldova og det østlige partnerskab drøftede man et udkast til en handlingsplan for visumliberalisering for Republikken Moldova, som blev godkendt af Rådet den 16. december 2010.

Den moldoviske regering vedtog den nationale kommenterede handlingsplan den 17. februar 2011 og fremlagde den på mødet for højtstående embedsmænd den 18. februar 2011.

Den første statusrapport[5] om Republikken Moldovas gennemførelse af handlingsplanen for visumliberalisering blev fremlagt den 16. september 2011.

Den anden statusrapport[6] om Republikken Moldovas gennemførelse af handlingsplanen for visumliberalisering blev offentliggjort den 9. februar 2012. Der blev den 27. februar 2012 holdt et møde for højtstående embedsmænd, hvor den anden statusrapport blev fremlagt, og de næste trin i processen blev drøftet.

Den tredje statusrapport[7] om Republikken Moldovas gennemførelse af handlingsplanen for visumliberalisering blev offentliggjort den 22. juni 2012. Det var den tredje og sidste statusrapport om den første fase af handlingsplanen, og heri fremlagde Kommissionen en konsolideret vurdering af Republikken Moldovas fremskridt med at opfylde benchmarkene i første fase af handlingsplanen vedrørende etableringen af de lovgivningsmæssige, politiske og institutionelle rammer.

Den 3. august 2012 offentliggjorde Kommissionen med bistand fra relevante EU-agenturer og -interessenter en mere omfattende vurdering af de mulige migrations- og sikkerhedsmæssige konsekvenser af en fremtidig visumliberalisering for moldoviske borgere, der rejser til EU[8].

Den 19. november 2012 vedtog Rådet en række konklusioner i overensstemmelse med Kommissionens vurdering af, at Republikken Moldova har opfyldt alle benchmarkene i første fase af handlingsplanen for visumliberalisering. Den nødvendige lovgivningsmæssige, poliske og institutionelle ramme er på plads. Derefter gik man i gang med vurderingen af benchmarkene for anden fase.

Den 28. januar 2013 blev der holdt et møde for højtstående embedsmænd, hvor man fremlagde målene for anden fase og forberedte de næste evalueringsbesøg. Evalueringsbesøgene vedrørende hovedområde 1, 2, 3 og 4 i handlingsplanen fandt sted fra den 18. februar til den 15. marts 2013. Disse evalueringsbesøg var mere omfattende og detaljerede end nogensinde – fire uger med 12 eksperter fra medlemsstaterne ledsaget af tjenestemænd fra Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten. Formålet med disse ekspertbesøg var at vurdere opfyldelsen af benchmarkene i anden fase af handlingsplanen om visumliberalisering og at evaluere gennemførelsen af den lovgivningsmæssige, politiske og institutionelle ramme i overensstemmelse med europæiske og internationale standarder. Eksperternes rapporter blev afsluttet i maj 2013. Den fjerde statusrapport blev offentliggjort den 21. juni 2013[9] og beskrev status for gennemførelsen af den lovgivningsmæssige og institutionelle ramme, den måde, institutionerne fungerer på, og graden af samordning mellem agenturerne.

Den femte statusrapport[10], som blev vedtaget den 15. november 2013, viser, i hvilket omfang de henstillinger, som blev fremsat i den fjerde rapport, er blevet gennemført, og den overordnede opfyldelse af benchmarkene i handlingsplanens anden fase. Man var særlig opmærksom på reformernes bæredygtighed og de resultater, der var opnået, bl.a. gennem en hensigtsmæssig bemanding, kapacitet og finansiering. Rapporten indeholder en vurdering af graden af opfyldelse af de henstillinger til Republikken Moldova, som indgik i rapporten om konsekvensvurdering fra august 2012. Kommissionen konkluderede i rapporten, at Republikken Moldova opfyldte alle de benchmarks, som var fastsat inden for de fire hovedområder, der indgik i handlingsplanens anden fase, og at Republikken Moldova har afsat tilstrækkelige finansielle og menneskelige ressourcer til at sikre, at reformerne er bæredygtige.

Siden EU og Republikken Moldova indledte deres visumdialog i juni 2010, og siden handlingsplanen blev forelagt de moldoviske myndigheder i januar 2011, har Kommissionen løbende aflagt rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om de fremskridt, Republikken Moldova har gjort med at opfylde de benchmarks, der er fastsat inden for de fire hovedområder i handlingsplanens første og anden fase.

Ud over denne omfattende rapporteringsproces vedrørende handlingsplanen har Kommissionen også fulgt Republikken Moldovas fremskridt inden for områder med relevans for handlingsplanen inden for rammerne af:

· mødet for højtstående embedsmænd om visumdialog mellem EU og Republikken Moldova

· det blandede underudvalg nr. 3 mellem EU og Republikken Moldova

· mødet for højtstående embedsmænd om mobilitetspartnerskabet mellem EU og Republikken Moldova

· dialogen mellem EU og Republikken Moldova om menneskerettigheder

· det blandede tilbagetagelsesudvalg mellem EU og Republikken Moldova og

· det blandede visumlempelsesudvalg mellem EU og Republikken Moldova.

I alle disse udvalg og dialoger drøftes samarbejdet mellem EU og Republikken Moldova regelmæssigt. På det sidste møde i det blandede visumlempelsesudvalg og tilbagetagelsesudvalg, som blev holdt i Bruxelles den 12. juni 2013 med deltagelse af medlemsstaterne, konstaterede Kommissionen, at gennemførelsen af begge aftaler generelt set er meget tilfredsstillende.

Den oprindelige aftale mellem EU og Republikken Moldova om lettelse af udstedelsen af visa trådte i kraft den 1. januar 2008. Den indførte et nedsat visumgebyr og hurtigere udstedelsesprocedurer for alle statsborgere i Republikken Moldova (i det følgende benævnt "moldoviske statsborgere") og en fritagelse for visumgebyr, hyppigere udstedelse af visa til flere indrejser med lang gyldighed og forenklede krav om dokumentation vedrørende rejsens formål for særlige kategorier af moldoviske ansøgere. Den omfattede også en visumfritagelse for indehavere af diplomatpas.

Den 1. juli 2013 trådte en opgraderet aftale med Republikken Moldova om lettelse af udstedelsen af visa i kraft. Den nye aftale indfører nye lempelser og håndgribelige fordele for moldoviske statsborgere, hvoraf især følgende skal nævnes: 1) flere kategorier af visumansøgere nyder godt af de lempelser, som blev indført med den oprindelige aftale, 2) bestemmelserne om udstedelse af visa til flere indrejser med lang gyldighed til visse kategorier af rejsende i god tro reducerer konsulernes skønsmargen, 3) der indføres en klar retlig ramme for medlemsstaternes samarbejde med eksterne serviceudbydere, og 4) indehaverne af biometriske tjenestepas fritages fra visumpligten.

Mobilitetspartnerskabet med Republikken Moldova blev officielt lanceret i september 2008 i Chisinau. Det omfatter 15 medlemsstater (Bulgarien, Tjekkiet, Tyskland, Grækenland, Frankrig, Italien, Cypern, Letland, Ungarn, Polen, Portugal, Rumænien, Slovenien, Slovakiet og Sverige) og to EU-agenturer (Frontex og Det Europæiske Erhvervsudannelsesinstitut), som har samarbejdet om at fremlægge en sammenhængende tilgang til samarbejde med et partnerland. Der gennemføres en lang række initiativer inden for rammerne af partnerskabet, og det afspejler fuldt ud de fire dimensioner i den samlede strategi for migration og mobilitet: fremme lovlig migration og lette mobiliteten, forebygge og bekæmpe ulovlig migration og menneskehandel, optimere migrationens og mobilitetens betydning for udviklingen og fremme international beskyttelse.

En løsning af Transdnestrien-problemet er ikke en betingelse for visumliberalisering under handlingsplanen. Desuden er der ikke nogen henvisning til territorial anvendelse i handlingsplanen. En visumliberalisering vil gavne de borgere, som har et biometrisk pas udstedt af Republikken Moldova.

Dette forslag afspejler resultatet af ovennævnte proces; i betragtning af, at aftalerne med Republikken Moldova om lettelse af udstedelsen af visa og tilbagetagelse er blevet gennemført på tilfredsstillende vis, foreslår Kommissionen, at Republikken Moldova, som opfylder alle benchmarkene i handlingsplanen, overføres fra negativlisten til positivlisten, dog med en begrænsning af denne visumfritagelse til indehavere af biometriske pas, der er udstedt i overensstemmelse med ICAO-standarderne.

3.           De næste skridt

Visumdialogen mellem EU og Republikken Moldova viste sig at være et vigtigt og yderst effektivt redskab til at fremskynde omfattende og vanskelige reformer inden for retlige og indre anliggender, men også på andre områder, såsom retsstaten og reform af retsvæsenet, herunder en forsvarlig finansiering af partierne og modernisering af administrationen. Republikken Moldova har i de sidste tre år gjort konstante og effektive fremskridt på alle de områder, som indgår i de fire hovedområder i handlingsplanen. Det viser det engagement, som er lagt for dagen, og den konstante indsats, som de forskellige moldoviske regeringer og alle de statslige institutioner har gjort for at give opfyldelsen af benchmarkene i handlingsplanen højeste prioritet på nationalt plan.

Det er værd at minde om, at reformerne på en række af de vigtige områder, der indgik i handlingsplanen, blev gennemført i første halvdel af 2013 på trods af en ustabil politisk situation, som varede i flere måneder, hvilket viser, at der er et passende niveau af god forvaltning og modenhed i den offentlige administration.

Der vil snart blive foretaget en række ændringer i EU's visumregler, som indfører en ny ordning for suspension af visumfritagelsen, hvilket er med til at garantere visumliberaliseringsprocessens integritet og som en sidste udvej sikrer, at visumfrie rejser ikke fører til uregelmæssigheder eller misbrug.

Kommissionen mener, at Republikken Moldova siden juni i år har gjort de nødvendige fremskridt til at sikre en effektiv og bæredygtig gennemførelse af de reformer, landet skal gennemføre for at opfylde benchmarkene i handlingsplanen. Alle de foranstaltninger, som kræves i henhold til den fjerde statusrapport om handlingsplanen, er blevet gennemført. Den måde, den lovgivningsmæssige og politiske ramme fungerer på, opstillingen af de institutionelle og organisationsmæssige principper og gennemførelsen af procedurerne inden for de fire hovedområder er i overensstemmelse med de relevante europæiske og internationale standarder.

Kommissionen mener på grundlag af denne vurdering og under henvisning til resultatet af den løbende overvågning og rapportering, som har fundet sted, siden visumdialogen mellem EU og Republikken Moldova blev lanceret, at Republikken Moldova opfylder alle de benchmarks, der er fastsat inden for de fire hovedområder i handlingsplanens anden fase. Under hensyntagen til de overordnede forbindelser mellem EU og Republikken Moldova og deres dynamik fremlægger Kommissionen derfor det nødvendige lovgivningsforslag med henblik på at ændre forordning (EF) 539/2001 i overensstemmelse med den metode, som er fastlagt i handlingsplanen[11].

I den forbindelse er der også grund til at se på de foreliggende statistiske oplysninger. Ved udgangen af 2012 var der ifølge oplysningerne om gyldige opholdstilladelser ca. 230 000 moldovere, der havde lovligt ophold i EU[12]. De statistiske oplysninger viser, at risikoen for, at moldoviske statsborgere ulovlig migrerer til EU, er faldet de seneste år; siden 2008, hvor 6 830 ulovlige moldoviske indvandrere blev pågrebet, er antallet af pågribelser faldet hvert år og nåede ned på 3 070 i 2012, et fald på 55 %. Antallet af asylansøgninger er også blevet halveret (- 48 %) i samme periode. Der blev indgivet 435 asylansøgninger fra moldoviske statsborgere i 2012, sammenlignet med 837 i 2008. Procentdelen af gennemførte tilbagesendelser i forhold til antallet af udstedte afgørelser om tilbagesendelse er blevet forbedret og nåede op på 73 % i 2012, sammenlignet med ca. 50 % i de fire foregående år. Endelig er procentdelen af afslag på visumansøgninger faldet drastisk fra 11,4 % i 2010 til 6,5 % i 2012, mens antallet af ansøgninger om visum til kortvarigt ophold har været stabilt i de sidste tre år (svingende mellem 50 000 og 55 000). Disse oplysninger bekræfter alt i alt, at den migrationsrisiko, som moldoviske statsborgere udgør, er faldet betydeligt. Med ændringerne i EU's visumregler indføres der en ny ordning for suspension af visumfritagelsen i forordning 539/2001, hvilket er med til at garantere visumliberaliseringsprocessens integritet og som en sidste udvej sikrer, at visumfrie rejser ikke fører til uregelmæssigheder eller misbrug.

Kommissionen vil fortsætte med at aktivt at overvåge, at Republikken Moldova bliver ved med at gennemføre alle benchmarkene inden for de fire hovedområder i handlingsplanen inden for rammerne af de eksisterende partnerskabs- og samarbejdsstrukturer og dialoger og om nødvendigt gennem ad hoc-opfølgningsordninger.

Ligesom med overførslen af landene i Vestbalkan til den visumfrie ordning er der ingen grund til at gøre gennemførelsen af visumfritagelse for Republikken Moldova betinget af, at der indgås en visumfritagelsesaftale med EU i betragtning af, at Republikken Moldova allerede har fritaget alle EU-borgere fra visumkravet, og at suspensionsordningen vil udgøre en effektiv løsning, hvis visumfritagelsesordningen misbruges.

4.           De vigtigste af de hørte organisationer/eksperter

Medlemsstaterne er blevet hørt.

5.           Konsekvensanalyse

Ikke nødvendig.

6.           Retsgrundlag

Med hensyn til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde er dette forslag en videreudvikling af den fælles politik for visa i overensstemmelse med artikel 77, stk. 2, litra a), i TEUF.

7.           Proportionalitetsprincippet og subsidiaritetsprincippet

Forordning (EF) nr. 539/2001 fastlægger listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser (negativlisten), og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (positivlisten).

Afgørelsen om at ændre listerne og overføre lande fra negativlisten til positivlisten eller omvendt falder inden for Den Europæiske Unions kompetence, jf. artikel 77, stk. 2, litra a), i TEUF.

8.           Reguleringsmiddel/reguleringsform

Forordning (EF) nr. 539/2001 skal ændres ved en forordning.

9.           Virkninger for budgettet

Den foreslåede ændring har ingen virkninger for Den Europæiske Unions budget.

2013/0415 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om ændring af forordning (EF) nr. 539/2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 77, stk. 2, litra a),

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)       Sammensætningen af listerne over tredjelande i bilag I og II til Rådets forordning (EF) nr. 539/2001[13] bør være i overensstemmelse med kriterierne i forordningen. Tredjelande, hvis situation har ændret sig med hensyn til disse kriterier, bør overføres fra det ene bilag til det andet.

(2)       I overensstemmelse med den fælles erklæring, som blev godkendt på topmødet i Prag om det østlige partnerskab den 7. maj 2009, mener Kommissionen, at Republikken Moldova opfylder alle de benchmarks, som er fastsat i handlingsplanen for visumliberalisering.

(3)       Da Republikken Moldova opfylder alle benchmarkene, bør landet overføres til bilag II i forordning (EF) nr. 539/2001. Denne visumfritagelse bør gælde for indehavere af biometriske pas, der er udstedt af Republikken Moldova i overensstemmelse med standarderne fra Organisationen for International Civil Luftfart (ICAO).

(4)       For så vidt angår Island og Norge udgør denne forordning en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne[14], henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra B, i Rådets afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til nævnte aftale[15].

(5)       For så vidt angår Schweiz udgør denne forordning en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne[16], henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra B og C, i Rådets afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/146/EF[17].

(6)       For så vidt angår Liechtenstein udgør denne forordning en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om dette lands associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne[18], henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A, i Rådets afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2011/350/EU[19].

(7)       Denne forordning udgør en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, som Det Forenede Kongerige ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2000/365/EF af 29. maj 2000 om anmodningen fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne[20]; Det Forenede Kongerige deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige.

(8)       Denne forordning udgør en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne[21]; Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.

(9)       For så vidt angår Cypern udgør denne forordning en retsakt, der bygger på, eller som på anden måde har tilknytning til, Schengenreglerne, jf. artikel 3, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2003.

(10)     For så vidt angår Bulgarien og Rumænien udgør denne forordning en retsakt, der bygger på, eller som på anden måde har tilknytning til, Schengenreglerne, jf. artikel 4, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2005.

(11)     For så vidt angår Kroatien udgør denne forordning en retsakt, der bygger på, eller som på anden måde har tilknytning til, Schengenreglerne, jf. artikel 4, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2011 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EF) nr. 539/2001 foretages følgende ændringer:

1.           I bilag I, del 1, udgår henvisningen til Moldova.

2.           I bilag II, del 1, indsættes følgende:

"Republikken Moldova*

______________

*        Visumfritagelsen begrænses til indehavere af biometriske pas, der er udstedt i overensstemmelse med standarderne fra Organisationen for International Civil Luftfart (ICAO)."

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

På Europa-Parlamentets vegne                     På Rådets vegne

Formand                                                        Formand

[1]               EFT L 81 af 21.3.2001, s. 1.

[2]               EUT L 339 af 22.12.2010, s. 6.

[3]               COM(2012) 650 final.

[4]               COM(2012) 649 final.

[5]               SEC(2011) 1075 final.

[6]               SWD(2012) 12 final.

[7]               COM(2012) 348 final.

[8]               COM(2012) 443 final.

[9]               COM(2013) 459 final.

[10]             Endnu ikke offentliggjort, en henvisning vil blive indsat senere.

[11]             (*) Teksten til den femte statusrapport er på nuværende tidspunkt til høring i de øvrige tjenestegrene; hvis konklusionernes ordlyd bliver ændret, skal teksten tilpasses.

[12]             Oplysningerne i dette afsnit vedrører alle EU-landene med undtagelse af Det Forenede Kongerige, Irland og Kroatien; de omfatter også data for Schweiz, Norge, Island og Liechtenstein. Alle oplysningerne stammer fra Eurostat, undtagen oplysningerne om visumansøgninger og afslag, som er indsamlet af GD HOME.

[13]             Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 af 15. marts 2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (EFT L 81 af 21.3.2001, s. 1).

[14]             EFT L 176 af 10.7.1999, s. 36.

[15]             EFT L 176 af 10.7.1999, s. 31.

[16]             EUT L 53 af 27.2.2008, s. 52.

[17]             EUT L 53 af 27.2.2008, s. 1.

[18]             EUT L 160 af 18.6.2011, s. 21.

[19]             EUT L 160 af 18.6.2011, s. 19.

[20]             EFT L 131 af 1.6.2000, s. 43.

[21]             EFT L 64 af 7.3.2002, s. 20.