BEGRUNDELSE

1.           BAGGRUND FOR FORSLAGET

Med virkning fra den 1. januar 2012 ophørte øen Saint-Barthélemy i overensstemmelse med Det Europæiske Råds afgørelse af 29. oktober 2010 med at være en region i Unionens yderste periferi og fik status som associeret oversøisk land og territorium.

I henhold til afgørelse 2010/718/EU forpligter Frankrig sig til at indgå de nødvendige aftaler for at sikre, at Unionens interesser beskyttes i forbindelse med denne ændring.

Med henblik herpå bemyndigede Rådet ved en afgørelse af 20. oktober 2011, der blev oversendt til Europa-Kommissionen den 24. oktober 2011, Kommissionen til at føre forhandlinger om aftalevilkårene. Bemyndigelsen vedrører nærmere bestemt en aftale mellem Den Franske Republik (på vegne af Saint-Barthélemy) og Den Europæiske Union om anvendelse, med hensyn til øen Saint-Barthélemy, af EU-lovgivningen om beskatning af opsparingsindtægter og om administrativt samarbejde inden for beskatning.

I de forhandlingsdirektiver der er knyttet til Rådets afgørelse, er især angivet følgende:

- at målet er at indgå en aftale om anvendelse, med hensyn til Saint-Barthélemy, af mekanismerne i Rådets direktiv 77/799/EØF[1] og Rådets direktiv 2011/16/EU[2] om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og mekanismerne i Rådets direktiv 2003/48/EF[3] om beskatning af indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger. Med henblik herpå bør der tages hensyn til ændringerne af lovgivningen på disse områder, således at de mekanismer, der anvendes med hensyn til Saint-Barthélemy, svarer til dem, der anvendes i det franske hovedland

- at aftalen bør omfatte mekanismerne i ovennævnte direktiver. Med hensyn til beskatning af opsparingsindtægter bør aftalen omfatte rentebetalinger som defineret i artikel 6 i Rådets direktiv 2003/48/EF og fremtidige ændringer heraf fra betalende agenter på Saint-Barthélemy til de retmæssige ejere, der er hjemmehørende i EU

- at aftalen skal indgås på ubestemt tid.

2.           RESULTAT AF HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER

På grundlag af bemyndigelsen fra Rådet udarbejdede Kommissionen et aftaleudkast, som blev genstand for forhandlinger med Frankrig i 2012 og de første måneder af 2013.

Det blev også drøftet i Rådets arbejdsgruppe for skattespørgsmål. Ingen medlemsstat udtrykte forbehold over for det.

3.           JURIDISKE ASPEKTER AF FORSLAGET

Retsgrundlaget for dette forslag er artikel 113 og 115 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde sammenholdt med samme traktats artikel 218, stk. 5, og artikel 218, stk. 8, andet afsnit. Det materielle retsgrundlag består af artikel 113 og 115 i TEUF. Målet, omkring hvilket foranstaltningens indhold er struktureret, er nemlig at udvide mekanismerne i direktiv 2011/16/EU og 2003/48/EF, som bygger på disse to artikler, til at omfatte forbindelserne mellem medlemsstaterne og Saint-Barthélemy.

I henhold til aftalens artikel 1 skal medlemsstaterne med hensyn til Saint-Barthélemy anvende

- Rådets direktiv 2011/16/EU, med hvilket Rådets direktiv 77/799/EØF blev ophævet med virkning fra 1. januar 2013

- Rådets direktiv 2003/48/EF og

- de hermed forbundne retsakter.

Gennem artikel 1, stk. 3, og artikel 2 gøres aftalen dynamisk. Den kommer således til at omfatte ikke blot fremtidige ændringer til de to direktiver, men også alle aktuelle og eventuelt fremtidige delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter[4]. Dette er nødvendigt for at sikre, at situationer, der kun berører Den Europæiske Union, og situationer, der berører både medlemsstaterne og Saint-Barthélemy, behandles ens.

Med det formål at sikre, at der er sammenhæng mellem de nationale foranstaltninger til gennemførelse af Rådets direktiver 2011/16/EU og 2003/48/EF, som er eller vil blive vedtaget af medlemsstaterne, præciseres det i artikel 3, hvad der forstås ved kompetente myndigheder, centrale forbindelseskontorer, forbindelsesafdelinger og kompetente embedsmænd.

Den Franske Republik skal indgive statistikker og oplysninger til Europa-Kommissionen om aftalens anvendelse på Saint-Barthélemy (artikel 4).

Med henblik på løsning af tvister er der i aftalen angivet følgende:

- Hvis gennemførelsen eller fortolkningen af aftalen giver anledning til problemer eller usikkerhed de kompetente myndigheder imellem, skal de søge at finde frem til en gensidig aftale (artikel 5). Europa-Kommissionen skal holdes underrettet om resultatet af samrådet, og den skal underrette de øvrige medlemsstater. Hvis tvisten vedrører et fortolkningsspørgsmål, kan Kommissionen deltage i samrådet efter anmodning fra en af de kompetente myndigheder.

- Hvis der opstår uenighed mellem aftaleparterne om aftalens fortolkning eller anvendelse, skal parterne mødes med Europa-Kommissionen, før problemet forelægges for Domstolen (artikel 6). Domstolen har enekompetence til at løse sådanne tvister.

Formaliteterne i forbindelse med aftalens ikrafttræden er angivet i artikel 7.

I overensstemmelse med forhandlingsdirektiverne er det i artikel 8 fastsat, at aftalen indgås for ubegrænset tid, men at parterne har mulighed for at opsige den ad diplomatisk vej.

2013/0270 (NLE)

Forslag til

RÅDETS AFGØRELSE

om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og Den Franske Republik om anvendelse, med hensyn til Saint-Barthélemy, af EU-lovgivningen om beskatning af opsparingsindtægter og om administrativt samarbejde inden for beskatning

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 113 og 115, sammenholdt med artikel 218, stk. 5, og artikel 218, stk. 8, andet afsnit,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen og

ud fra følgende betragtninger:

(1)       I henhold til Det Europæiske Råds afgørelse 2010/718/EU af 29. oktober 2010 om ændring af øen Saint-Barthélemys status i forhold til Den Europæiske Union[5] ophørte øen pr. 1. januar 2012 med at være en region i EU’s yderste periferi og opnåede med virkning fra denne dato status af oversøisk land og territorium som omhandlet i fjerde del i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Den Franske Republik forpligtede sig til at indgå de aftaler, der var nødvendige for at beskytte Unionens interesser i denne forbindelse, bl.a. for at sikre, at mekanismerne i direktiv 2011/16/EU[6] og direktiv 2003/48/EF[7] også finder anvendelse på Saint-Barthélemy efter ændringen af øens status.

(2)       Efter bemyndigelse fra Rådet af 20. oktober 2011 førte Kommissionen forhandlinger med Den Franske Republik om en aftale mellem Den Franske Republik (på vegne af Saint-Barthélemy) og Den Europæiske Union om anvendelse, med hensyn til Saint-Barthélemy, af EU-lovgivningen om beskatning af opsparingsindtægter og om administrativt samarbejde inden for beskatning.

(3)       Aftalen skal sikre, at mekanismerne i de to direktiver, som navnlig tjener til at bekæmpe grænseoverskridende skatteunddragelse og skatteflugt, fortsætter med at finde anvendelse på Saint-Barthélemy, trods ændringen af øens status.

(4)       Aftalen bør undertegnes på Unionens vegne med forbehold af senere indgåelse –

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Undertegnelsen af aftalen mellem Den Europæiske Union og Den Franske Republik om anvendelse, med hensyn til Saint-Barthélemy, af EU-lovgivningen om beskatning af opsparingsindtægter og om administrativt samarbejde inden for beskatning godkendes på Unionens vegne med forbehold af senere indgåelse.

Teksten til aftalen er knyttet som bilag til denne afgørelse.

Artikel 2

Generalsekretariatet for Rådet udarbejder det relevante fuldmagtsinstrument til undertegnelse af aftalen, med forbehold af dens indgåelse, til den eller de personer, der er udpeget af forhandleren af aftalen.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

                                                                       På Rådets vegne

                                                                       Formand

BILAG

Aftale mellem Den Europæiske Union og Den Franske Republik om anvendelse, med hensyn til Saint-Barthélemy, af EU-lovgivningen om beskatning af opsparingsindtægter og om administrativt samarbejde inden for beskatning

DEN EUROPÆISKE UNION, repræsenteret af Europa-Kommissionen,

og

DEN FRANSKE REPUBLIK, på vegne af Saint-Barthélemy,

som tager følgende i betragtning:

(1) Saint-Barthélemy udgør en integrerende del af Den Franske Republik, men udgør siden den 1. januar 2012 ikke længere en del af Den Europæiske Union, jf. Det Europæiske Råds afgørelse 2010/718/EU af 29. oktober 2010 om ændring af øen Saint-Barthélemys status i forhold til Den Europæiske Union[8].

(2) For fortsat at beskytte Unionens interesser og navnlig bekæmpe grænseoverskridende svig og skatteunddragelse er det nødvendigt at sikre, at EU-lovgivningen om administrativt samarbejde inden for beskatning og om beskatning af opsparingsindtægter i form af renteindtægter fortsætter med at finde anvendelse med hensyn til Saint-Barthélemy. Det er også nødvendigt at sikre, at ændringer af denne lovgivning finder anvendelse med hensyn til Saint-Barthélemy,

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

Artikel 1

Anvendelse af direktiverne 2011/16/EU og 2003/48/EF og hermed forbundne retsakter

1. Den Franske Republik og de øvrige medlemsstater anvender, med hensyn til Saint-Barthélemy, Rådets direktiv 2011/16/EU og de bestemmelser, de har vedtaget for at gennemføre direktivet.

2. Den Franske Republik og de øvrige medlemsstater anvender, med hensyn til Saint-Barthélemy, Rådets direktiv 2003/48/EF og de bestemmelser, de har vedtaget for at gennemføre direktivet.

3. Den Franske Republik og de øvrige medlemsstater anvender, med hensyn til Saint-Barthélemy, alle de EU-retsakter, som er vedtaget på basis af de i stk. 1 og 2 nævnte direktiver.

4. Parterne til denne aftale erklærer, at Europa-Kommissionen, med hensyn til Saint-Barthélemy, har samme opgaver som dem, der er omhandlet i Rådets direktiver 2011/16/EU og 2003/48/EF og i alle andre hermed forbundne retsakter vedtaget af Rådet, for at lette det administrative samarbejde mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder.

Artikel 2

Gældende versioner af de i denne aftale omhandlede retsakter

Henvisningerne i denne aftale til direktiverne 2011/16/EU og 2003/48/EF og til de øvrige retsakter, der er nævnt i artikel 1, stk. 3 og 4, udgør henvisninger til disse direktiver og retsakter i den version, der er gældende på det relevante tidspunkt, eventuelt som ændret ved efterfølgende ændringsretsakter.

Artikel 3

Kompetente myndigheder, centrale forbindelseskontorer, forbindelsesafdelinger og kompetente embedsmænd

Parterne til denne aftale erklærer, at de kompetente myndigheder, som udpeges i henhold til direktiv 2003/48/EF, og de kompetente myndigheder, centrale forbindelseskontorer, forbindelsesafdelinger og kompetente embedsmænd, som udpeges af medlemsstaterne i henhold til direktiv 2011/16/EU, tildeles samme opgaver og beføjelser med henblik på anvendelse af bestemmelserne i disse direktiver med hensyn til Saint-Barthélemy i overensstemmelse med artikel 1 i denne aftale.

Artikel 4

Kontrol

Den Franske Republik forelægger Europa-Kommissionen statistikker og information om anvendelsen af denne aftale på Saint-Barthélemy i samme udstrækning og former og med samme frister som dem, der skal forelægges om, hvordan direktiverne 2011/16/EU og 2003/48/EF fungerer med hensyn til de franske territorier, på hvilke disse direktiver finder anvendelse.

Artikel 5

Procedure for gensidig aftale mellem kompetente myndigheder

1. Hvis gennemførelsen eller fortolkningen af denne aftale giver anledning til problemer eller usikkerhed mellem den kompetente myndighed for Saint-Barthélemy og en eller flere kompetente myndigheder i medlemsstaterne, søger de at løse spørgsmålet ved gensidig aftale. De underretter Europa-Kommissionen om resultaterne af denne procedure, og den underretter derpå medlemsstaterne herom.

2. Med hensyn til fortolkningsspørgsmål kan Europa-Kommissionen deltage i samrådet efter anmodning fra en af de i stk. 1 nævnte kompetente myndigheder.

Artikel 6

Løsning på tvister mellem parterne til denne aftale

1. I tilfælde af tvister mellem parterne til denne aftale om fortolkningen og anvendelsen af aftalen mødes de, før sagen forelægges for Den Europæiske Unions Domstol i overensstemmelse med stk. 2.

2. Den Europæiske Unions Domstol har enekompetence til at løse tvister mellem aftaleparterne om anvendelse og fortolkningen af aftalen. Sager kan henvises til Domstolen af en af aftaleparterne.

Artikel 7

Ikrafttræden

Aftaleparterne underretter hinanden om afslutningen af de procedurer, der er nødvendige for aftalens ikrafttræden. Aftalen får virkning dagen efter modtagelse af den anden underretning.

Artikel 8

Varighed og opsigelse

Denne aftale indgås på ubestemt tid, medmindre en af parterne opsiger aftalen efter at have givet den anden aftalepart meddelelse herom ad diplomatisk vej. Aftalen ophører med at finde anvendelse tolv måneder efter modtagelsen af en sådan meddelelse.

Artikel 9

Sprog

Denne aftale udfærdiges i to eksemplarer på bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, italiensk, kroatisk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk og ungarsk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed.

Udfærdiget i … den …

For Den Europæiske Union      For Den Franske Republik

[1]               Rådets direktiv 77/799/EØF af 19. december 1977 om gensidig bistand mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder inden for området direkte skatter og afgiftsbelastning af forsikringspræmier (EFT L 336 af 27.12.1977, s. 15).

[2]               Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF (EUT L 64 af 11.3.2011, s. 1).

[3]               Rådets direktiv 2003/48/EF af 3. juni 2003 om beskatning af indtægter i form af rentebetalinger (EUT L 157 af 26.6.2003. s. 38).

[4]               Dette foregriber ingenlunde medlemsstaternes holdning i Rådet, når der skal træffes afgørelse om, hvorvidt Kommissionen skal tildeles delegerede beføjelser eller gennemførelsesbeføjelser.

[5]               EUT L 325 af 9.12.2010, s. 4.

[6]               Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF (EUT L 64 af 11.3.2011, s. 1).

[7]               Rådets direktiv 2003/48/EF af 3. juni 2003 om beskatning af indtægter i form af rentebetalinger (EUT L 157 af 26.6.2003. s. 38).

[8]               EUT L 325 af 9.12.2010, s. 4.