52013PC0525

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU) nr. 99/2013 om det europæiske statistiske program 2013-2017 /* COM/2013/0525 final - 2013/0249 (COD) */


BEGRUNDELSE

1.           BAGGRUND FOR FORSLAGET

Gennemførelsen af EU's politikker kræver sammenlignelige og pålidelige statistiske oplysninger om økonomiske, sociale og miljømæssige forhold i EU som helhed samt på nationalt og regionalt plan. Europæiske statistikker er også nødvendige, for at Europa kan forstås af offentligheden, og for at borgerne kan tage del i den demokratiske proces og debatten om EU nu og i fremtiden.

Det var på denne baggrund, at forordning (EU) nr. 99/2013 om det europæiske statistiske program 2013-2017 blev vedtaget den 15. januar 2013 for at skabe de overordnede rammer for udviklingen, udarbejdelsen og formidlingen af europæiske statistikker for perioden 2013-2017.

Kommissionens forslag til denne forordning omfattede en finansieringsramme på 299,2 mio. EUR for de fem år, som programmet vil vare, hvilket hverken Rådet eller Europa-Parlamentet satte spørgsmålstegn ved under den almindelige lovgivningsprocedure. Europa-Parlamentet understregede dog i sin beslutning af 13. juni 2012 om den flerårige finansielle ramme (FFR) og egne indtægter, at forhandlingerne om lovgivningsforslagene vedrørende de flerårige programmer først ville blive afsluttet, når der var enighed om deres finansieringsrammer.

Det er grunden til, at forordning (EU) nr. 99/2013 kun fastsætter finansieringsrammen for 2013, omfattet af programperioden 2007-2013, og at Kommissionen i henhold til forordningen skal forelægge et lovgivningsmæssigt forslag for Europa-Parlamentet og Rådet med den finansielle tildeling for 2014-2017 senest tre måneder efter vedtagelsen af FFR for årene 2014-2020.

2.           RESULTAT AF HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

Interesserede parter blev hørt og en konsekvensanalyse gennemført i forbindelse med forslaget til en forordning om det europæiske statistiske program 2013-2017 (KOM(2011) 928 endelig af 21.12.2011), som omfattede budgettet for 2014-2017.

Det er derfor ikke nødvendigt med yderligere høringer eller analyser.

3.           JURIDISKE ASPEKTER AF FORSLAGET

Forslaget fastsætter finansieringsrammen for de fire år af det europæiske statistiske program 2013-2017, der er omfattet af programperioden 2014-2020 (FFR). Af den grund foreslås det at ændre artikel 7 om finansiering.

Andre bestemmelser i forordningen, der fastsætter det europæiske statistiske program 2013-2017 forbliver uændret, navnlig formålene og bilaget, hvori statistikproduktionen for de fem år, der er omfattet, fastsættes.

4.           VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Eftersom de specifikke formål og statistikproduktionen for femårsperioden er fastsat i forordningen, er det foreslåede budget for perioden fra 2014 til 2017 på 234,8 mio. EUR omfattet af programperioden 2014-2020.

5.           FAKULTATIVE ELEMENTER

Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde

Den foreslåede forordning er EØS-relevant og bør derfor omfatte hele EØS-området.

2013/0249 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om ændring af forordning (EU) nr. 99/2013 om det europæiske statistiske program 2013-2017

(Tekst af relevans for EØS og for Schweiz)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 338, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)       Forordning (EU) nr. 99/2013 om det europæiske statistiske program 2013-2017[1] fastsætter rammerne og definerer formålene og resultaterne for udarbejdelsen, udviklingen og formidlingen af europæiske statistikker for perioden 2013-2017.

(2)       Forordning (EU) nr. 99/2013 fastsætter kun finansieringsrammen for 2013 for programperioden 2007-2013, men det fastsættes, at Kommissionen skal forelægge et lovgivningsmæssigt forslag for Europa-Parlamentet og Rådet med den finansielle tildeling for 2014-2017 senest tre måneder efter vedtagelsen af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020.

(3)       Rådets forordning (EU) nr. …/... om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 blev vedtaget den….

(4)       Forordning (EU) nr. 99/2013 bør derfor ændres —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Forordning (EU) nr. 99/2013 ændres således:

Artikel 7 affattes således:

"Artikel 7

Finansiering

1. Unionens finansieringsramme for gennemførelsen af programmet for 2013 fastsættes til 57,3 mio. EUR omfattet af programperioden 2007-2013. Unionens finansieringsramme for gennemførelsen af programmet for 2014-2017 fastsættes til 234,8 mio. EUR omfattet af programperioden 2014-2020.

2. Kommissionen yder EU-støtten i overensstemmelse med finansforordningen.

3. Kommissionen træffer sin afgørelse om de årlige bevillinger i overensstemmelse med budgetmyndighedens beføjelser."

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

På Europa-Parlamentets vegne                    På Rådets vegne

Formand                                                        Formand

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.           FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

              1.1.    Forslagets/initiativets betegnelse

              1.2.    Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen

              1.3.    Forslagets/initiativets art

              1.4.    Mål

              1.5.    Forslagets/initiativets begrundelse

              1.6.    Varighed og finansielle virkninger

              1.7.    Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)

2.           FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

              2.1.    Bestemmelser om kontrol og rapportering

              2.2.    Forvaltnings- og kontrolsystem

              2.3.    Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

3.           FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

              3.1.    Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

              3.2.    Anslåede virkninger for udgifterne

              3.2.1. Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

              3.2.2. Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

              3.2.3. Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

              3.2.4. Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

              3.2.5. Tredjemands bidrag til finansieringen

              3.3.    Anslåede virkninger for indtægterne

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.           FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1         Forslagets/initiativets betegnelse

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 99/2013 om det europæiske statistiske program 2013-2017

1.2         Berørt(e) politikområde(r) i ABM/ABB-strukturen[2]

Statistik (3403 - Udarbejdelse af statistisk information, 3480 - Administrativ støtte til Eurostat, 3481 - Politisk strategi og koordinering for Eurostat)

1.3         Forslagets/initiativets art

¨ Forslaget/initiativet vedrører en ny foranstaltning

¨ Forslaget/initiativet drejer sig om en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning[3]

X Forslaget/initiativet drejer sig om forlængelse af en eksisterende foranstaltning

¨ Forslaget/initiativet drejer sig om omlægning af en foranstaltning til en ny foranstaltning

1.4         Mål

1.4.1      Det eller de af Kommissionens flerårige strategiske mål, som forslaget/initiativet vedrører

Forslaget er i overensstemmelse med Den Europæiske Unions prioriterede mål, da statistikker udviklet, udarbejdet og formidlet i henhold til dette program vil bidrage til gennemførelsen af Unionens politikker, f.eks. Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst og andre politikker, som indgår i Kommissionens strategiske prioriteringer for perioden 2010-2014 (dvs. styrket og integreret økonomisk styring, klimaændringer, vækst og social samhørighed, borgernes Europa og globalisering).

1.4.2      Specifikke mål og berørte ABM/ABB-aktiviteter

Specifikt mål nr. 1: i rette tid at levere statistiske oplysninger, som skal anvendes til brug for udviklingen, overvågningen og evalueringen af Unionens politikker, og som på passende vis afspejler prioriteringerne og samtidig fastholder en balance mellem de økonomiske, sociale og miljømæssige områder og opfylder behovene for det brede spektrum af brugere af europæiske statistikker, herunder beslutningstagere, forskere, virksomheder og europæiske borgere i almindelighed, på en omkostningseffektiv måde og uden unødvendigt dobbeltarbejde

Berørte ABM/ABB-aktiviteter

3403 - Udarbejdelse af statistisk information.

Specifikt mål nr. 2: at gennemføre den nye metode til produktion af europæiske statistikker til forbedring af effektiviteten og kvaliteten

Berørte AMB/ABB-aktiviteter

3403 - Udarbejdelse af statistisk information, 3480 - Administrativ støtte til Eurostat, 3481 - Politisk strategi og koordinering for Eurostat

Specifikt mål nr. 3: at styrke partnerskabet i og uden for ESS med henblik på yderligere at forbedre dets produktivitet og førende rolle inden for officielle statistikker på verdensplan.

Berørte AMB/ABB-aktiviteter

3481 - Politisk strategi og koordinering for Eurostat

Specifikt mål nr. 4: at sikre, at opstillingen af sådanne statistikker foregår konsekvent under hele programmets forløb, forudsat at dette ikke indvirker forstyrrende på ESS's prioriteringsmekanisme.

Berørte AMB/ABB-aktiviteter

3403 - Udarbejdelse af statistisk information.

1.4.3      Forventede resultater og virkninger

Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgruppen.

Virkninger for Europa-Parlamentet og Rådet: positive, da det europæiske statistiske program (ESP) er i overensstemmelse med traktaterne, de finansielle overslag og Unionens politiske prioriteringer; behovene for statistiske oplysninger til støtte for EU's politikker er afspejlet i ESP; ESP indeholder en mekanisme til at forbedre prioriteringen og nedbringe svarbyrden for virksomhederne og borgerne. Medlemsstaterne deltager i udarbejdelsen af ESP. Nærhedsprincippet vil blive respekteret i forbindelse med gennemførelsen af ESP.

Virkninger for kommissærkollegiet og Kommissionens tjenestegrene: positive, eftersom ESP er i overensstemmelse med traktaterne og de finansielle overslag; behovene for statistiske oplysninger til støtte for EU's politikker er afspejlet i ESP, og et pålideligt kvalitetsstyringssystem vil blive implementeret som en del af ESP. ESP vil blive underkastet en grundig evaluering og en ramme for fordeling af ressourcer i overensstemmelse med ABB.

Virkninger for de nationale statistiske kontorer (herunder også DGINS, ESS-Udvalget, Partnerskabsgruppen og direktørgrupperne) og andre nationale statistikproducenter: positive, eftersom ESP indeholder en mekanisme til at forbedre prioriteringen og nedbringelse svarbyrden for virksomhederne og borgerne. Den afspejler den fælles ESS-strategi for gennemførelse af meddelelsen. Medlemsstaterne deltager i udarbejdelsen af ESP. Nærhedsprincippet respekteres i forbindelse med gennemførelsen af ESP.

Virkninger for ESAC, Den Europæiske Centralbank, Udvalget for Penge-, Kreditmarkeds- og Betalingsbalancestatistik (CMFB) og andre ikke-institutionelle brugere: positive, eftersom behovet for statistiske oplysninger til understøtning af EU's politikker er afspejlet i ESP; brugerne kan forlade sig på, at statistikkerne er egnede til formålet (dvs. de er leveret rettidigt og opfylder behov og krav i relation til de forskellige politikker).

Virkninger for Eurostat: positive, eftersom ESP er i overensstemmelse med meddelelsen om metoder til produktion af EU-statistikker; et pålideligt kvalitetsstyringssystem vil blive implementeret som en del af ESP; ESP udgør en stabil ramme for sammenhængende, struktureret årlig planlægning og fordeling af ressourcer og giver et klart billede af, i hvilken retning Eurostat udvikler sig; ESP vil blive gjort til genstand for en grundig evaluering.

1.4.4      Virknings- og resultatindikatorer

Angiv indikatorerne til kontrol af forslagets/initiativets gennemførelse.

For alle mål i ESP 2013-2017 er de vigtigste aktioner og indikatorer angivet. Målene i ESP 2013-2017 er genstand for en mere detaljeret planlægning i de årlige arbejdsprogrammer, og resultaterne vil blive overvåget i hele programmeringsperioden.

Det generelle mål, som består i at ESS skal være den førende leverandør af statistik af høj kvalitet om Europa, overvåges på følgende måde:

- Eurostats undersøgelse af brugertilfredsheden, især procentdelen af brugere, der vurderer EU-statistikkernes generelle kvalitet som "meget god" eller "god".

1.5         Forslagets/initiativets begrundelse

1.5.1      Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt

Etableringen af et flerårigt europæisk statistisk program kommer fra artikel 13 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 om europæiske statistikker[4], der fastlægger, at det europæiske statistiske program fastsætter rammerne for udviklingen, udarbejdelsen og formidlingen af europæiske statistikker, hovedområderne og målsætningerne for de planlagte aktioner for en periode på højst fem år. Det europæiske statistiske program opstiller prioriteter vedrørende informationsbehovet med henblik på at gennemføre Unionens aktiviteter. Målgruppen for forslaget er brugerne og producenterne af europæiske statistikker, dvs. Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionens generaldirektorater, Den Europæiske Centralbank, de nationale statistiske kontorer og andre nationale producenter af europæiske statistikker, ESAC, Udvalget for Penge-, Kreditmarkeds- og Betalingsbalancestatistik (CMFB) og andre ikke-institutionelle brugere og naturligvis offentligheden.

1.5.2      Merværdien ved en indsats fra EU's side

Beslutningstagere og erhvervsdrivende har løbende brug for statistikker for at kunne træffe beslutninger og overvåge og evaluere gennemførelsen af disse. Statistikker sikrer en vigtig infrastruktur for demokratier og moderne økonomier, så de fungerer forsvarligt og effektivt. Den Europæiske Union har brug for statistiske oplysninger af høj kvalitet for at kunne udføre sine opgaver. Europæiske statistikker skal være pålidelige, aktuelle og uafhængige af politisk indflydelse og foreligge i en passende form for brugerne. Dertil kommer, at udarbejdelsen af statistikkerne ikke må medføre uforholdsmæssigt store indberetningsbyrder for dataleverandørerne, og indsamlingen af de statistiske data skal ske i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.

Sammen med de nationale statistikmyndigheder og andre nationale myndigheder, som i medlemsstaterne er ansvarlige for udvikling, udarbejdelse og formidling af europæiske statistikker, har Eurostat oprettet et partnerskab, der kollektivt benævnes ESS. Dette partnerskab omfatter også EØS-landene. Medlemsstaterne indsamler data og udarbejder statistikker til nationale og europæiske formål.

ESS fungerer som et netværk, hvori Eurostat spiller en ledende rolle i harmoniseringen af statistikkerne i nært samarbejde med de nationale statistikmyndigheder. ESS' arbejde er koncentreret om EU's politikområder, og med udvidelsen af EU's politikområder er harmoniseringen blevet udvidet til næsten alle statistikområder.

ESS gør det lettere at udveksle viden og bedste praksis mellem medlemsstaterne og udvikle ny teknologi, fælles værktøjer og samarbejdsnetværk med det formål at udnytte eventuelle synergivirkninger og undgå dobbeltarbejde for derved at bane vejen for et moderne produktionssystem, der er godt rustet til at møde nye udfordringer.

Bestræbelser på at harmonisere, strømline og regulere kan bedst indledes på EU-plan, hvor sådanne projekter kan gennemføres med størst mulig effektivitet.

1.5.3      Erfaringer fra lignende foranstaltninger

Et af de væsentligste problemer for Fællesskabets statistiske program 2008-2012[5] består i, at dets struktur ligger fast for en femårig periode, og målene er beskrevet i detaljer. Siden det nuværende program blev vedtaget, er der sket en række vigtige ændringer. Retsgrundlaget for udarbejdelsen af europæiske statistikker er blevet ændret. Meddelelsen om produktionsmetoden for EU-statistikker er blevet vedtaget efterfulgt af en fælles ESS-strategi; Lissabontraktaten er trådt i kraft; en ny Europa-Kommission er tiltrådt (fra januar 2010 til december 2014); en række nye politiske initiativer (f.eks. Europa 2020) er blevet lanceret, og styringsstrukturen for ESS er blevet styrket. Ingen af disse ændringer er afspejlet i det nuværende program; dele af programmet er blevet forældet, og der er store forskelle mellem planlagte og faktisk udførte aktiviteter. Derved mindskes relevansen af rapporteringen om gennemførelsen af programmet, da mange relevante aktiviteter ikke er indeholdt i programmet, mens der skal rapporteres om aktiviteter, som er nævnt, men som ikke længere gennemføres.

For så vidt angår processen omkring udarbejdelsen af det europæiske statistiske program foreslog taskforce 3 under Partnerskabsgruppen[6] en flerårig programperiode for 2013-2017. Det blev foreslået, at ESS-partnerne (ESS-Udvalget, DGINS, direktørgrupperne og ESAC) skulle spille en større rolle i processen omkring udarbejdelsen af programmet.

Det bør også nævnes, at Kommissionens rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om den efterfølgende evaluering af Fællesskabets statistiske program for 2003-2007 (CSP)[7] indeholdt anbefalinger angående fremtidige flerårige programmer, navnlig:

forbedre forbindelsen mellem CSP og de årlige arbejdsprogrammer. CSP er udformet som et rammeprogram, dvs. med en strategisk vision for fem år, der i kombination med de årlige arbejdsprogrammer sikrer CSP's fleksibilitet og relevans i hele denne periode. Når CSP anvendes som reference, bør der i de årlige arbejdsprogrammer eksplicit henvises til dette, og programmerne bør være baseret på det relevante CSP

forbedre overvågningen af CSP-implementeringen. Den overordnede overvågning af CSP bør udføres ved at definere et sæt kerneindikatorer, som giver tilstrækkeligt mange oplysninger om gennemførelsen af operationelle og strategiske mål i programperioden.

I Kommissionens rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om midtvejsevalueringen af CSP 2008-2012 blev det fremhævet, hvilke punkter der bør tages højde for i fremtiden:

- fastlæggelse af nye statistiske informationsbehov. Der er behov for en mere integreret tilgang, hvor der anvendes flere kombinerede datakilder samtidig med en harmonisering af metodologi, begreber og definitioner

- forstærket partnerskab med ESS. Der blev lagt vægt på opstilling af flere og forskellige, integrerede modeller for samarbejde med medlemsstaterne

- overvejelser om en overordnet strategi for omprioritering af aktiviteterne og tilgængeligheden af ressourcer til implementering af CSP med henblik på at mindske svarbyrden og produktionsomkostningerne blev anset for at være af stor betydning.

Det er værd at bemærke, at det nuværende CSP 2008-2012 var et af emnerne for Eurostats interne revisionsenheds revisionsrapport om evalueringsfunktionen[8], hvori der blev peget på, at der ikke forelå en forhåndsevaluering af det nuværende program, og hvori man henstillede, at en sådan evaluering foretages for kommende programmer i overensstemmelse med artikel 27 i finansforordningen[9] og artikel 21 i gennemførelsesbestemmelserne[10] hertil.

For at undgå de begrænsninger, der er forbundet med et for detaljeret program, således at det er muligt at afpasse det efter nye eller skiftende prioriteringer og ændringer, er ESP 2013-2017 udformet som et generelt planlægningsinstrument, der indeholder en generel beskrivelse af mål og aktioner, således at der fastlægges en overordnet ramme for udarbejdelsen af årlige statistiske arbejdsprogrammer med en detaljeret beskrivelse af mål og aktioner.

Ændringer inden for ESS og gennemførelsen af meddelelsen om produktionsmetoden for EU-statistikker kræver, at der er særlig fokus i det europæiske statistiske program for 2013-2017 på at møde kommende udfordringer og skabe balance mellem efterspørgsel og ressourcer. Et stærkt ESS-partnerskab er af afgørende betydning, og en mere omfattende høring af interessenter er derfor blevet indarbejdet i køreplanen for udarbejdelsen af programmet.

På grundlag af tidligere erfaringer iværksættes mekanismer, som skal sikre konsistens i planlægnings- og rapporteringsprocesserne ved at skabe bedre sammenhæng mellem programmets mål og de årlige arbejdsprogrammer og forbedre overvågningen og evalueringen af programmets implementering.

Ved udarbejdelsen af målene og indikatorerne i ESP 2013-2017 er der taget højde for anbefalingerne fra midtvejsevalueringen af CSP 2008-2012. Navnlig gås der for så vidt angår omprioriteringen af statistikkravene, der har til formål at mindske svarbyrden og produktionsomkostningerne, ud fra, at prioriteringsmekanismen, der blev præsenteret på mødet i ESS-Udvalget den 18. november 2010[11], skal gennemføres.

Endelig blev forhåndsevalueringen foretaget i overensstemmelse med artikel 27 i finansforordningen[12] og artikel 21 i gennemførelsesbestemmelserne[13] hertil.

1.5.4      Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning

Sideløbende med det nuværende CSP 2008-2012 gennemføres et andet flerårigt program, programmet for modernisering af den europæiske erhvervs- og handelsstatistik (Meets), i perioden 2009-2013. For at forvalte programmerne mere effektivt har Eurostat besluttet fremover kun at have et flerårigt program i stedet for to. Det betyder, at målene for erhvervs- og handelsstatistikken efter 2013 og aktioner til modernisering af socialstatistikker indgår i ESP 2013-2017.

Eurostat har desuden en koordinerende funktion i produktionen af europæiske statistikker i overensstemmelse med Kommissionens afgørelse 2012/504/EU af 17. september 2012. Kommissionens generaldirektorater og andre tjenestegrene inddrager Eurostat på et tidligt stadium i udarbejdelsen af de af deres programmer, der har et statistisk indhold.

1.6         Varighed og finansielle virkninger

þ Forslag/initiativ af begrænset varighed

- þ Forslag/initiativ gældende fra den [1.1.]2014 til den [31.12.]2017

- þ Finansielle virkninger fra 2014 til 2017 for forpligtelsesbevillinger og fra 2014 til 2021 for betalingsbevillinger.

¨ Forslag/initiativ af ubegrænset varighed

- Iværksættelse med en indkøringsperiode fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ,

- derefter gennemførelse i fuldt omfang.

1.7         Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)[14]

þ Direkte central forvaltning ved Kommissionen.

¨ Indirekte central forvaltning ved uddelegering af gennemførelsesopgaver til:

- ¨    forvaltningsorganer

- ¨    organer oprettet af Fællesskaberne[15]

- ¨    nationale offentligretlige organer/organer med offentlige tjenesteydelsesopgaver

- ¨    personer, som har fået pålagt at gennemføre specifikke aktioner i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er identificeret i den relevante basisretsakt, jf. finansforordningens artikel 49

¨ Delt forvaltning sammen med medlemsstaterne

¨ Decentral forvaltning sammen med tredjelande

¨ Fælles forvaltning sammen med internationale organisationer, især OECD, FN og Verdensbanken.

Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".

2            FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1         Bestemmelser om kontrol og rapportering

Angiv hyppighed og betingelser.

I perioden fra oktober 2010 til april 2011 foretog Eurostats kontor for strategisk planlægning med bistand fra kontorerne for henholdsvis finansielle og juridiske anliggender forhåndsevalueringen af ESP 2013-2017 på grundlag af bestemmelserne i finansforordningen vedrørende udgiftsprogrammer. Evalueringen blev forelagt til høring i Eurostats interne taskforce vedrørende udarbejdelse af ESP 2013-2017 sammensat af repræsentanter på kontorchefniveau fra alle direktorater i Eurostat og efterfølgende godkendt på Eurostat-direktørernes møde den 12. april 2011.

Hovedpunkterne i forhåndsevalueringen indgår i finansieringsoversigten. Erfaringer fra tidligere foranstaltninger, som blev taget i betragtning ved udarbejdelsen af ESP, er omhandlet i finansieringsoversigten, punkt 1.5.3 "Erfaringer fra lignende foranstaltninger". Målene for ESP er beskrevet i selve forslaget.

I henhold til artikel 2 i forslaget indgår ESP i den årlige planlægning via Kommissionens årlige statistiske arbejdsprogrammer i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 223/2009. Disse programmer og finansieringsmidlerne hertil vil blive fastlagt i kommissionsafgørelser, hvori også de produkter og resultater (mål og indikatorer), der skal nås i referenceperioden, vil være beskrevet. Overvågningen skal sikres gennem regelmæssige rapporter om ressourceforbruget og om de fremskridt, der sker i opfyldelsen af målene.

I overensstemmelse med forordningen om europæiske statistikker forventes der udarbejdet en interimsrapport, der efter høring af ESS-Udvalget skal forelægges Europa-Parlamentet og Rådet senest i juni 2015.

Efter udløbet af programperioden vil der blive foretaget en efterfølgende vurdering af ESP. ESS-Udvalget vil blive hørt angående evalueringsrapporten, der vil blive forelagt Europa-Parlamentet og Rådet inden udgangen af 2018.

2.2         Forvaltnings- og kontrolsystem

2.2.1      Konstaterede risici

Forvaltningsmetoden for det foreslåede program er central forvaltning varetaget direkte af Kommissionen og i et begrænset omfang fælles forvaltning sammen med internationale organisationer. I finansiel henseende vil programmet blive gennemført på grundlag af kontrakter, især med virksomheder, som er specialiseret i statistik eller it-tjenester og via tilskud hovedsagelig til de nationale statistikmyndigheder. Forordning (EF) nr. 223/2009 om europæiske statistikker giver mulighed for direkte ydelse af tilskud til disse myndigheder.

De vigtigste konstaterede risici for programmets gennemførelse drejer sig primært om forvaltningen af procedurerne for tilskudstildelingen. Som det viste sig ved gennemførelsen af Fællesskabets statistiske program 2008-2012, havde nogle af tilskudsmodtagerne problemer med at fremlægge den krævede dokumentation for at fastslå, om omkostningerne var tilskudsberettigede.

2.2.2      Påtænkt(e) kontrolmetode(r)

Hovedelementerne i det interne kontrolsystem består af følgende: Forhåndskontrol af hver finansiel transaktions operationelle og finansielle aspekter (lovlighed, formel rigtighed og forsvarlig økonomisk forvaltning) i henhold til artikel 49, stk. 3, i gennemførelsesbestemmelserne til finansforordningen. Forhåndskontrollen dækker hele udgiftscyklussen fra planlægning og programmering til indgåelse af forpligtelser og betalinger. Med henblik herpå skal hver aktør i det finansielle kredsløb for hver finansiel transaktion foretage kontroller efter en bestemt tjekliste.

Ikke kun finansielle kredsløb, men også passende tilsyn, finansiel og resultatbaseret rapportering, revision og evaluering bidrager til gennemførelse af programmets budget i overensstemmelse med principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning og til at sikre, at kravene om lovlighed og formel rigtighed overholdes. Det sikres, at de førnævnte kontrolmetoder supplerer hinanden, så man undgår dobbeltarbejde og får mulighed for at kontrollere omkostningseffektiviteten.

I forbindelse med den omfattende og obligatoriske kontrol for hver enkelt finansiel transaktion som led i dette program vil der blive gennemført følgende yderligere kontrolforanstaltninger vedrørende forvaltningen af tilskudsprocedurerne. Ud over forhåndskontrollen, som er beskrevet ovenfor og baseret på en årlig risikovurdering, vil der blive foretage en udvidet forhåndskontrol og efterfølgende kontrol. Der vil blive foretaget udvidede forhåndskontroller på grundlag af stikprøver, dvs. grundige kontroller af supplerende dokumentation forud for endelige betalinger i forbindelse med samfinansierede tilskudsberettigede aktioner. Desuden vil der på grundlag af de siden 2005 indhøstede erfaringer blive foretaget efterfølgende kontroller for at fastslå, om budgetfinansierede operationer er gennemført korrekt, og specielt om kriterierne for forhåndskontrollen er overholdt. Der vil blive lagt særlig vægt på administrativ forenkling og dermed sandsynligheden for fejl ved forvaltningen af tilskud. Dette skal navnlig sikres ved fokusering på større projekter (og begrænsning af små tilskud), indførelse af krav om specifikke revisionsattester og sidst, men ikke mindst, indførelse af alternativer til betalinger baseret på faktiske omkostninger, dvs. tilskud i form af faste beløb og enhedsomkostninger.

Omkostninger og fordele ved kontrol: Programkontrolstrategien skulle kunne begrænse risikoen for manglende overholdelse til under 2 %, hvilket er i tråd med vurderingen i årsberetningen for 2010. Da det interne kontrolmål for det nye program går ud på ikke at overskride en gennemsnitlig restfejlfrekvens på 2 % for hele programperioden 2013-2017, anses det interne kontrolsystem såvel som omkostningerne i forbindelse hermed for at være passende for at nå dette mål. GD ESTAT vurderer, at omkostningerne til ovennævnte udvidede forhåndskontrol og efterfølgende kontrol fortsat vil ligge på ca. 1 % af programbudgettet, hvilket er nogenlunde af samme størrelsesorden som for det forrige program. For så vidt angår arten og omfanget af kontrollen vil 100 % af de finansielle transaktioner (og dermed 100 % af de budgetterede midler) være omfattet af den obligatoriske forhåndskontrol i overensstemmelse med finansforordningen. Som omtalt ovenfor vil kontrol på grundlag af en grundig analyse af den tilgrundliggende dokumentation blive foretaget ud fra en årlig risikovurdering. Denne kontrol vil kunne omfatte 4-6 % af budgettet.

2.3         Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

Angiv eksisterende og påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger.

Ud over anvendelsen af alle de foreskrevne kontrolmekanismer vil der i overensstemmelse med Kommissionens nye strategi til bekæmpelse af svig (CAFS), der blev vedtaget den 24. juni 2011, blive udformet en strategi til bekæmpelse af svig, som bl.a. skal sikre, at interne kontrolforanstaltninger til bekæmpelse af svig er i fuld overensstemmelse med CAFS, og at risikostyringsmetoden for svig er egnet til at afdække risikoområder og fastlægge passende modforanstaltninger. Om nødvendigt vil der blive etableret netværksgrupper og egnede it-værktøjer til analyse af sager om svig i relation til det europæiske statistiske program.

Eurostat har udarbejdet en kontrolstrategi for 2031-2017, der følger gennemførelsen af ESP. Forenkling og anvendelse af omkostningseffektive kontrolprocedurer samt udførelsen af risikobaserede forhåndskontroller og efterfølgende kontroller vil sigte mod at nedbringe sandsynligheden for svig og medvirke til at forhindre svig. I kontrolstrategien indgår specifikke oplysningstiltag og relevante kurser vedrørende forebyggelse af svig.

3            FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1         Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

· Eksisterende udgiftsposter på budgettet

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

Udgiftsom­råde i den flerårige finansielle ramme || Budgetpost || Udgifternes art || Bidrag

Nummer [Beskrivelse….] || OB/IOB[16]) || fra EFTA-lande[17] || fra kandidat-lande[18] || fra tredje­lande || iht. finansforordning­ens artikel 18, stk. 1, litra aa)

|| [XX.YY.YY.YY] || OB/IOB || JA/ NEJ || JA/NEJ || JA/ NEJ || JA/NEJ

· Nye budgetposter, som der er søgt om

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

Udgiftsom­råde i den flerårige finansielle ramme || Budgetpost || Udgifter­nes art || Bidrag

Nummer [Betegnelse…..] || OB/IOB || fra EFTA-lande || fra kandidat-lande || fra tredje­lande || iht. finansforordning­ens artikel 18, stk. 1, litra aa)

1 || 29.0201 Europæiske statistiske program 2013-2017 || OB || JA/NEJ || JA/NEJ || JA/NEJ || JA/NEJ

1 || 29.0104 Politik for statistisk information — udgifter til den administrative forvaltning || IOB || JA/NEJ || JA/NEJ || JA/NEJ || JA/NEJ

3.2         Anslåede virkninger for udgifterne

3.2.1      Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

i mio. EUR (tre decimaler)

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme: || Nummer || Udgiftsområde 1 - Intelligent og inklusiv vækst (fra 2014)

GD: ESTAT || || || År 2014[19] || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 og ff. || I ALT

Ÿ Aktionsbevillinger || || || || || ||

29.0201 || Forpligtelser || (1) ||  53,391 || 54,922 || 56,443 || 57,960 || || 222,716

Betalinger || (2) || 32,360 || 33,613 || 46,450 || 52,843 || 92,839 || [20]258,105

Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer[21] || || || || || ||

29.0104 || || (3) || 2,900 || 2,983 || 3,065 || 3,148 || || 12,096

Bevillinger I ALT til GD ESTAT || Forpligtelser || =1+1a +3 || 56,291 || 57,905 || 59,508 || 61,108 || || 234,812

Betalinger || =2+2a +3 || 35,260 || 36,596 || 49,515 || 55,991 || 92,839 || 270,201

Ÿ Aktionsbevillinger I ALT || Forpligtelser || (4) || 53,391 || 54,922 || 56,443 || 57,960 || || || || 222,716

Betalinger || (5) || 32,360 || 33,613 || 46,450 || 52,843 || 92,839 || || || 258,105

Ÿ Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT || (6) || 2,900 || 2,983 || 3,065 || 3,148 || || || || 12,096

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 1 i den flerårige finansielle ramme || Forpligtelser || =4+ 6 || 56,291 || 57,905 || 59,508 || 61,108 || || || || 234,812

Betalinger || =5+ 6 || 35,260 || 36,596 || 49,515 || 55,991 || 92,839 || || || 270,201

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme: || 5 || "Administrative udgifter"

i mio. EUR (tre decimaler)

|| || || År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 og ff. || I ALT

GD: ESTAT ||

Ÿ Menneskelige ressourcer || 92,335 || 91,479 || 90,615 || 89,829 || || || || 364,258

Ÿ Andre administrationsudgifter || (1) 3.487 || (2) 3.487 || (3) 3.487 || (4) 3.487 || || || || 13,948

I ALT GD Eurostat || Bevillinger || 95,822 || 94,966 || 94,102 || 93,316 || || || || 378,206

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || (Forpligtelser i alt = betalinger i alt) || 95,822 || 94,966 || 94,102 || 93,316 || || || || 378,206

i mio. EUR (tre decimaler)

|| || || År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 og ff. || I ALT

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 1-5 i den flerårige finansielle ramme || Forpligtelser || 152,113 || 152,871 || 153,610 || 154,424 || || || || 613,018

Betalinger || 131,082 || 131,562 || 143,617 || 149,307 || 92,839 || || || 648,407

3.2.2      Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

–          Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger

–          X         Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (3 decimaler)

|| || År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || I ALT

RESULTATER

|| Der angives mål og resultater || Type resultater[22] || Resul­tater­nes gnsntl. om­kost-ninger || Resultater (antal) || Om­kost­ninger || Resultater (antal) || Om­kost­ninger || Resultater (antal) || Om­kost­ninger || Resultater (antal) || Om­kost­ninger || Resultater (antal) || Om­kost­ninger || Resulta­ter i alt (antal) || Omkost­ninger i alt ||

SPECIFIKT MÅL Nr. 1 og 4[23] At levere kvalitetsstatistik, som skal anvendes til brug for udviklingen, overvågningen og evalueringen af Unionens politikker ||

|| - Resultat || Statistik­projekter || 0,304 || || || 85 || 23,694 || 67 || 21,480 || 62 || 21,204 || 58 || 22,129 || 272 || 88,507

|| Subtotal for specifikt mål nr. 1 || || || 85 || 23,694 || 67 || 21,480 || 62 || 21,204 || 58 || 22,129 || 272 || 88,507

|| SPECIFIKT MÅL Nr. 2 At implementere den nye metode til produktion af europæiske statistikker ||

|| - Resultat || Statistik­projekter || 0,298 || || || 84 || 23,694 || 100 || 30,102 || 94 || 31,555 || 87 || 32,194 || 365 || 117,545

|| Subtotal for specifikt mål nr. 2 || || || 84 || 23,694 || 100 || 30,102 || 94 || 31,555 || 87 || 32,194 || 365 || 117,545

|| SPECIFIKT MÅL Nr. 3 At styrke partnerskabet inden for og uden for ESS ||

|| - Resultat || Statistik­projekter || 0,306 || || || 19 || 6,003 || 9 || 3,340 || 8 || 3,684 || 7 || 3,637 || 43 || 16,664

|| Subtotal for specifikt mål nr. 3 || || || 19 || 6,003 || 9 || 3,340 || 8 || 3,684 || 7 || 3,637 || 43 || 16,664

|| OMKOSTNINGER I ALT || || || 188 || 53,391 || 176 || 54,922 || 164 || 56,443 || 152 || 57,960 || 680 || 222,716

3.2.3      Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

3.2.3.1   Resumé

- ¨    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

- X     Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

|| År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 og ff. || I ALT

UDGIFTSOMRÅ­DE 5 i den flerårige finansielle ramme || || || || || ||

Menneskelige ressourcer || 92,335 || 91,479 || 90,615 || 89,829 || || 364,258

Andre administrationsud­gifter || || || || || || 13,948

Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || 95,822 || 94,966 || 94,102 || 93,316 || || 378,206

Uden for UDGIFTSOMRÅDE 5[24] i den flerårige finansielle ramme || || || || || ||

Menneskelige ressourcer || 2,285 || 2,285 || 2,285 || 2,285 || || 9,140

Andre administrationsud­gifter (it, møder, undersøgelser, tjenesterejser, abonnementer) || 0,615 || 0,698 || 0,780 || 0,863 || || 2,956

Subtotal uden for UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || (1) 2,900 || (2) 2,983 || (3) 3,065 || (4) 3,148 || || (5) 12,096

I ALT || 98,722 || 97,949 || 97,167 || 96,464 || || 390,302

3.2.3.2   Anslået behov for menneskelige ressourcer

- ¨    Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

- X     Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

Overslag angives i hele tal (eller med højst én decimal)

|| År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 ||

Ÿ Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte)

29 01 01 01 (i hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer) || 651 || 645 || 639 || 633 || || ||

XX 01 01 02 (i delegationer) || - || - || - || - || || ||

XX 01 05 01 (indirekte forskning) || - || - || - || - || || ||

10 01 05 01 (direkte forskning) || - || - || - || - || || ||

Ÿ Eksternt personale (i fuldtidsækvivalenter)[25]

29 01 02 01 (KA, V, UNE under den samlede bevillingsramme) || 94 || 93 || 92 || 92 || || ||

XX 01 02 02 (KA, V, UED, LA og UNE i delegationerne) || - || - || - || - || || ||

XX 01 04 åå[26] || - i hovedsædet[27] || || || || || || ||

- i delegationerne || || || || || || ||

XX 01 05 02 (KA, V, UNE - indirekte forskning) || || || || || || ||

10 01 05 02 (KA, V og UNE - direkte forskning) || || || || || || ||

Andre budgetposter (29 01 04 01) || 41 || 41 || 40 || 40 || || ||

I ALT || 789 || 779 || 771 || 765 || || ||

29 angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.

Det nødvendige personalebehov vil blive dækket ved hjælp af det personale, som GD'et allerede har afsat til aktionen, og/eller interne rokader i GD'et, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige GD i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

Opgavebeskrivelse:

Tjenestemænd og midlertidigt ansatte || De opgaver, der skal udføres, vedrører hovedsagelig det metodologiske arbejde samt indsamlingen, valideringen, bearbejdningen og formidlingen af de statistiske oplysninger vedrørende de områder, der er omhandlet i forordning XXX. De vedrører også Eurostats to horisontale ABB-aktiviteter ("Administrativ støtte til Eurostat" og "Politisk strategi og koordinering for Eurostat").

Eksternt personale || At bistå tjenestemændene og de midlertidigt ansatte med de ovennævnte opgaver.

3.2.4      Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

- X Forslaget/initiativet er foreneligt med den flerårige finansielle ramme for 2014-2020.

- ¨    Forslaget/initiativet kræver omlægning af det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme.

Der redegøres for omlægningen med angivelse af de berørte budgetposter og beløbenes størrelse.

- ¨    Forslaget/initiativet kræver, at fleksibilitetsinstrumentet anvendes, eller at den flerårige finansielle ramme revideres[28]

Der redegøres for behovet med angivelse af de berørte udgiftsområder og budgetposter og beløbenes størrelse.

3.2.5      Tredjemands bidrag til finansieringen

- Forslaget/initiativet indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand.

- X Forslaget/initiativet indeholder bestemmelser om samfinansiering, jf. følgende overslag:

Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

|| År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || || I alt

Bidrag fra Schweiz: || 4,851 || 4,948 || 5,047 || 5,147 || || || || 19,933

Samfinansierede bevillinger I ALT || 4,851 || 4,948 || 5,047 || 5,147 || || || || 19,933

3.3         Anslåede virkninger for indtægterne

- X     Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne.

- ¨    Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

- ¨      for egne indtægter

- ¨      for diverse indtægter

i mio. EUR (tre decimaler)

Indtægtspost på budgettet || Bevillinger til rådighed i indeværende regnskabsår || Forslagets/initiativets virkninger[29]

År n || År n+1 || År n+2 || År n+3 || Indsæt så mange kolonner som nødvendigt for at vise varigheden af virkningerne (jf. punkt 1.6)

Artikel … || || || || || || || ||

For diverse formålsbestemte indtægter angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der påvirkes.

Det oplyses, hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne.

[1]               EUT L 39 af 9.2.2013, s. 12.

[2]               ABM: Activity Based Management (aktivitetsbaseret ledelse), ABB: Activity-Based Budgeting (aktivitetsbaseret budgetlægning).

[3]               Jf. artikel 49, stk. 6, litra a) og b), i finansforordningen.

[4]               EUT L 87 af 31.3.2009, s. 164.

[5]               Afgørelse nr. 1578/2007/EF (EUT L 344 af 28.12.2007, s. 15).

[6]               Partnerskabsgruppen er en gruppe af ledere af de nationale statistiske kontorer i ESS, som har til opgave at fremme udviklingen af ESS, hovedsagelig ved at lette arbejdet i ESS-Udvalget.

[7]               KOM(2009) 1 endelig.

[8]               Internal Audit Capacity’s Audit Report ESTAT-2009-ESTAT-002 af 19.2.2010.

[9]               Den konsoliderede udgave af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget.

[10]             Den konsoliderede udgave af Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23. december 2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget.

[11]             Forelagt på ESS-Udvalgets møde den 18. november 2010, (dok. nr. 2010/07/08b.)

[12]             Den konsoliderede udgave af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget.

[13]             Den konsoliderede udgave af Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23. december 2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget.

[14]             Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på webstedet BudgWeb: http://www.cc.cec/budg/man/budgmanag/budgmanag_en.html.

[15]             Organer omhandlet i finansforordningens artikel 185.

[16]             OB = opdelte bevillinger / IOB = ikke-opdelte bevillinger.

[17]             EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.

[18]             Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle kandidatlande fra Vestbalkan.

[19]             År n er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet begynder.

[20]             Betalingsbevillingerne vedrører forpligtelser, der er kommet til siden starten på det europæiske statistiske program i 2013.

[21]             Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

[22]             Resultater er de produkter og tjenester, der skal leveres (f.eks. antal finansierede studenterudvekslinger , antal km bygget vej osv.)

[23]             Som beskrevet i del 1.4.2. "Specifikke mål…".

[24]             Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

[25]             KA= kontraktansatte, V= vikarer, UED= unge eksperter ved delegationerne, LA= lokalt ansatte, UNE = udstationerede nationale eksperter.

[26]             Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).

[27]             Angår især strukturfonde, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og Den Europæiske Fiskerifond (EFF).

[28]             Jf. punkt 19 og 24 i den interinstitutionelle aftale.

[29]             Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told, sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløb, hvorfra opkrævningsomkostningerne på 25 % er fratrukket.