Henstilling med henblik på

RÅDETS AFGØRELSE

om ophævelse af afgørelse 2010/286/EU om et uforholdsmæssigt stort underskud i Italien

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 126, stk. 12,

under henvisning til henstilling fra Kommissionen og

ud fra følgende betragtninger:

1)         Ved Rådets afgørelse 2010/286/EU af 2. december 2009[1] blev det efter henstilling fra Kommissionen fastslået, at der forelå et uforholdsmæssigt stort underskud i Italien. Rådet konstaterede, at det for 2009 planlagte offentlige underskud lå på 5,3 % af BNP, dvs. over traktatens referenceværdi på 3 % af BNP, mens den offentlige bruttogæld forventedes at udgøre 115,1 % af BNP, hvilket er over traktatens referenceværdi på 60 % af BNP[2].

2)         I henhold til artikel 126, stk. 7, i TEUF og artikel 3, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 af 7. december 1997 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud[3] rettede Rådet på grundlag af en henstilling fra Kommissionen den 2. december 2009 en henstilling til Italien om at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud til ophør senest i 2012. Henstillingen blev offentliggjort.

3)         I henhold til artikel 4 i protokollen om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der er knyttet som bilag til traktaten, er det Kommissionens ansvar at tilvejebringe de data, der skal benyttes til gennemførelse af proceduren. Som led i gennemførelsen af denne protokol skal medlemsstaterne indberette oplysninger om det offentlige underskud og den offentlige gæld og andre relaterede variabler to gange årligt, nemlig inden den 1. april og inden den 1. oktober, jf. artikel 3 i Rådets forordning (EF) nr. 479/2009 af 25. maj 2009 om gennemførelse af den protokol om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der er knyttet som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab[4].

4)         Når det overvejes, om en afgørelse om et uforholdsmæssigt stort underskud bør ophæves, vedtager Rådet en afgørelse på grundlag af indberettede data. Desuden bør en afgørelse om et uforholdsmæssigt stort underskud kun ophæves, hvis Kommissionens prognoser antyder, at underskuddet ikke vil overstige tærskelværdien på 3 % af BNP i løbet af prognoseperioden[5].

5)         På grundlag af de af Kommissionen (Eurostat) fremlagte data i overensstemmelse med artikel 14 i forordning (EF) nr. 479/2009 efter indberetning fra Italien inden den 1. april 2013 og på grundlag af 2013-stabilitetsprogrammet, Kommissionens tjenestegrenes prognose fra foråret 2013 og vurderingen af yderligere foranstaltninger vedtaget ved lovdekret 54 af 21. maj 2013 kan der drages følgende konklusioner:

– Efter at være toppet med 5,5 % af BNP i 2009 blev det offentlige underskud i Italien støt reduceret og nåede ned på 3,0 % af BNP i 2012, der var den frist, som Rådet havde sat. Forbedringen var drevet af en væsentlig finanspolitisk konsolidering, mens renteudgifterne i 2012 var 0,8 procentpoint af BNP højere end i 2009, og sammensætningen af den økonomiske aktivitet gav færre skatteindtægter.

– Ifølge stabilitetsprogrammet for 2013-17, der blev vedtaget af den italienske regering den 10. april 2013 og godkendt af parlamentet den 7. maj, er det planen at reducere underskuddet en anelse i 2013, til 2,9 % af BNP, og derefter til 1,8 % af BNP i 2014. På grundlag af en antagelse om en uændret politik forventes der ifølge Kommissionens tjenestegrenes prognose fra foråret 2013 et underskud på 2,9 % af BNP i 2013 og 2,5 % af BNP i 2014. Både stabilitetsprogrammet og forårsprognosen indregner virkningerne af lovdekret 35 af 8. april 2013, der fastsætter, at den offentlige sektor skal indfri forfalden handelsgæld til private leverandører svarende til et samlet beløb på 40 mia. EUR (eller ca. 2,5 % af BNP) i perioden 2013‑14. Dette vil indebære en tilsvarende stigning i den offentlige gæld, men påvirker kun underskuddet for den del, der vedrører kapitaludgifter. Lovdekretet sætter disse betalinger til 0,5 % af BNP i 2013, med en tilsvarende stigning i underskuddet. Det indeholder også en beskyttelsesklausul, der tillader regeringen at udsætte indfrielsen af underskudsforøgende handelsgæld eller vedtage andre korrigerende foranstaltninger for at sikre, at 2013-budgetmålet nås.

– Den 7. maj godkendte det italienske parlament formelt de budgetmål, der var fremlagt i stabilitetsprogrammet. Den 17. maj, dvs. efter forårsprognosen, udsendte den nye regering en formel erklæring, der bekræftede disse forpligtelser og varslede nye foranstaltninger i fuld overensstemmelse med budgetmålene i stabilitetsprogrammet. Lovdekret 54, der blev vedtaget samme dag, beskriver de nye foranstaltninger i detaljer. Der er bl.a. tale om følgende:

– Suspension af juniraten af ejendomsskatten på ejerboliger – bortset fra luksusboliger – så vel som landbrugsejendom, samtidig med at regeringen forpligtes til at foretage en generel omlægning af lovgivningen om ejendomsskat. En beskyttelsesklausul sikrer, at omlægningen sker i fuld overensstemmelse med budgetmålene i primære termer. Hvis den budgetneutrale reform ikke bliver vedtaget inden udgangen af august 2013, vil den suspenderede ejendomsskatterate desuden skulle betales pr. 16. september.

– Udvidelse af løntilskudsordningen for arbejdstagere, der ikke allerede er omfattet af ordningen for 2013, gennem omfordeling af budgetressourcer ud over dem, der blev afsat ved arbejdsmarkedsreformen i 2012.

– Samlet vurderes det, at de nye bestemmelser ikke vil påvirke underskuddet i væsentlig grad, hvis de gennemføres konsekvent. Underskuddet forventes derfor at forblive stabilt under referenceværdien på 3 % af BNP.

– Efter en forbedring på 2¾ procentpoint af BNP i kumulative termer mellem 2009 og 2012, og under antagelse af, at politikken ikke ændres yderligere, forventes den strukturelle saldo, dvs. den konjunkturkorrigerede saldo, minus engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger, at blive forbedret yderligere med næsten 1 procentpoint i 2013 (til ca. -0,5 % af BNP), og derefter forværret en anelse i 2014.

– Gældskvoten steg med 10,6 procentpoint mellem 2009 og 2012, til 127,0 %, også som følge af Italiens bidrag til den finansielle bistand til medlemsstater i euroområdet. Da konjunkturbetingelserne fortsat er ugunstige, forventes den offentlige bruttogæld at stige til 131,4 % af BNP i 2013 og 132,2 % i 2014, også på grund af den afvikling af handelsgæld svarende til 2,5 procentpoint af BNP, der er planlagt i perioden 2013-14.

6)         Rådet erindrer om, at Italien fra 2013, altså året efter korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud, bør nærme sig sit mellemsigtede mål i et rimeligt tempo, herunder overholde benchmarket for udgifter og gøre tilstrækkelige fremskridt henimod overholdelse af gældskriteriet i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1a, i Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 af 7. juli 1997 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud.

7)         I henhold til traktatens artikel 126, stk. 12, skal en rådsafgørelse om et uforholdsmæssigt stort underskud ophæves, når det uforholdsmæssigt store underskud i den pågældende medlemsstat efter Rådets opfattelse er blevet korrigeret.

8)         Efter Rådets opfattelse er det uforholdsmæssigt store underskud i Italien blevet korrigeret, og afgørelse 2010/286/EU bør derfor ophæves —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Ud fra en samlet vurdering kan det konkluderes, at situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud i Italien er blevet korrigeret.

Artikel 2

Afgørelse 2010/286/EU ophæves.

Artikel 3

Denne afgørelse er rettet til Den Italienske Republik.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

                                                                       På Rådets vegne

                                                                       Formand

[1]               EUT L 125 af 21.5.2010, s. 40.

[2]               Det offentlige underskud og den offentlige bruttogæld i 2009 blev efterfølgende opjusteret til henholdsvis 5,5 % af BNP og 116,4 % af BNP.

[3]               EFT L 209 af 2.8.1997, s. 6.

[4]               EUT L 145 af 10.6.2009, s. 1.

[5]               I overensstemmelse med "Specifikationer om gennemførelsen af stabilitets- og vækstpagten og retningslinjer for stabilitets- og konvergensprogrammernes indhold og form" af 3. september 2012. Se: http://ec.europa.eu/economy_finance/economic_governance/sgp/pdf/coc/code_of_conduct_en.pdf.