Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en medlemsstats område (omarbejdning) /* COM/2013/0311 final - 2013/0162 (COD) */
BEGRUNDELSE 1. Baggrund for forslaget ·
Generel baggrund, begrundelse og formål Nationale kulturgoder er genstande, som
medlemsstaterne betragter som en del af deres kulturarv. Disse goder er
almindeligvis klassificeret efter deres kulturelle betydning og er omfattet af
mere eller mindre strenge beskyttelsesforanstaltninger. Nationale skatte, som
ifølge national lovgivning eller nationale administrative procedurer er af
kunstnerisk, historisk eller arkæologisk værdi i den i artikel 36 i traktaten
om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) anvendte betydning, er særlig
vigtige kulturgoder, som skal bevares for de kommende generationer (i det følgende benævnt "nationale
skatte"). Som regel nyder nationale skatte godt af en mere beskyttende
juridisk ordning, der forbyder, at de udføres definitivt fra medlemsstatens
område. Det indre marked indebærer et område uden
indre grænser med fri bevægelighed for varer i henhold til bestemmelserne
i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Disse bestemmelser er ikke
til hinder for forbud eller restriktioner, som er begrundet i hensynet til
beskyttelse af nationale skatte af kunstnerisk, historisk eller arkæologisk
værdi som omhandlet i artikel 36 i TEUF. Rådets direktiv 93/7/EØF om tilbagelevering af
kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en medlemsstats område[1], blev vedtaget i 1993 i
forbindelse med afskaffelsen af de indre grænser for at sikre beskyttelsen af
kulturgoder, der er klassificeret som medlemsstaternes "nationale
skatte". Formålet med direktivet er at forene det grundlæggende princip om
fri bevægelighed for varer med nødvendigheden af at beskytte nationale skatte
effektivt. Man har ved evalueringerne af direktivet[2] kunnet konstatere dets
begrænsede effektivitet med hensyn til at opnå, at en række kulturgoder, der er
klassificeret som nationale skatte, og som ulovligt er blevet fjernet fra en
medlemsstats område og befinder sig på en anden medlemsstats område, leveres tilbage. Hovedårsagerne hertil er følgende: ·
de betingelser, genstande, der er klassificeret som
nationale skatte, skal opfylde for at kunne tilbageleveres, nemlig at de
henhører under en af de i bilaget anførte fælles kategorier og opfylder
bestemte tærskler for værdi og alder ·
den korte frist for adgang til at anlægge sag om
tilbagelevering ·
omkostningerne til erstatninger. I forbindelse med evalueringerne har man
desuden konstateret, at der er behov for at forbedre det administrative
samarbejde og samrådet mellem de centrale myndigheder for bedre at gennemføre
direktivet. Den ordning, der er indført ved direktivet,
har angiveligt betydet, at visse medlemsstater har måttet gøre brug af de
mekanismer, der er fastsat i internationale konventioner, for at få deres
kulturgoder tilbage. Ikke alle medlemsstater har ratificeret UNESCO's konvention
fra 1970 om midlerne til at forbyde og forhindre ulovlig import, eksport og
ejendomsoverdragelse af kulturgenstande og UNIDROIT's konvention fra 1995 om
stjålne eller ulovligt udførte kulturgenstande[3]. Til trods for de forskellige redskaber, der er
til rådighed, er handel med kulturgoder blevet en af de mest udbredte former
for ulovlig handel. Denne kriminalitet er særlig alvorlig, når der er tale om
ulovlig handel med kulturgoder, der
er klassificeret som nationale skatte, idet den da har negative konsekvenser
for den nationale identitet og medlemsstaternes kultur og historie, for når
nationale skatte forsvinder, fratages alle borgere i den pågældende medlemsstat
et bevis for deres identitet og historie. Efter at have konstateret, at disse problemer
berører EU-medlemsstaterne i betydelig grad, konkluderede Rådet for Den
Europæiske Union den 13. og 14. december 2011, at det er nødvendigt at træffe
foranstaltninger med henblik på en mere effektiv forebyggelse og bekæmpelse af
kriminalitet, der involverer kulturgoder. I den forbindelse anbefalede det
bl.a. Kommissionen at støtte medlemsstaterne i en effektiv beskyttelse af
kulturgoder med henblik på at forebygge og bekæmpe ulovlig handel og at fremme
supplerende foranstaltninger, hvor det er hensigtsmæssigt[4]. Nærværende forslag har til formål at gøre det
muligt for medlemsstaterne at få alle kulturgoder, der er klassificeret som
nationale skatte, og som ulovligt er fjernet fra deres område siden 1993,
leveret tilbage. Det overordnede formål er at bidrage til
beskyttelsen af kulturgoder i det indre marked. Sammenhæng med Unionens øvrige politikker
og mål Nærværende initiativ stemmer overens med
Unionens politik for beskyttelse af kulturgoder. Det er også helt i tråd med
ovennævnte konklusioner fra Rådet om forebyggelse og bekæmpelse af ulovlig
handel med kulturgoder. Forslaget til direktiv vedrører
tilbagelevering af kulturgoder som en ordning, der skal giver medlemsstaterne
mulighed for at beskytte kulturgoder, der er klassificeret som nationale
skatte. Det bør bemærkes, at for så vidt angår et
kulturgodes tilbagelevering til dets ejer, som det har været frataget, er der i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om retternes kompetence og om anerkendelse
og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område[5] fastsat et nyt kompetenceforum,
nemlig domstolene på det sted, hvor godet befinder sig, som skal træffe
afgørelse i civile søgsmål om tilbagelevering, baseret på ejerskab. Denne nye
bestemmelse vil i givet fald også dække civile sager om tilbagelevering af
kulturgoder. De to initiativer har til formål at styrke
beskyttelsen af kulturgoder, idet det ene giver de nationale myndigheder
mulighed for at anmode om tilbagelevering af et kulturgode, der er
klassificeret som en national skat og er blevet fjernet fra dets område på
ulovlig vis, og det andet giver ejeren af et kulturgode ret til at kræve dette
tilbageleveret ved domstolene i den medlemsstat, hvor det befinder sig. 2. RESULTAT AF HØRINGER AF INTERESSEREDE
PARTER OG KONSEKVENSANALYSER ·
Høring af interesserede parter I perioden mellem den 30. november 2011 og den
5. marts 2012 blev der afholdt en offentlig
høring om initiativet for alle interesserede parter. Høringen foregik
via interaktiv politikudformning - IPM ("Kom til orde i Europa") ved
hjælp af to målrettede spørgeskemaer, henvendt til henholdsvis offentlige
myndigheder og organer og til borgere og erhvervsdrivende, som var
interesserede eller beskæftigede sig med kulturgoder. Kommissionen modtog 142 besvarelser, hvoraf 24
kom fra offentlige organer og 118 fra den private sektor. På webstedet Europa
findes en sammenfatning af resultaterne af denne offentlige høring[6]. Størsteparten af deltagerne i den private
sektor (61 %) finder, at direktiv 93/7/EØF opfylder medlemsstaternes behov på
passende vis; en revision er således ikke nødvendig. Kun 22 % gik ind for en
revision. Til gengæld finder 54 % af repræsentanterne
for offentlige myndigheder og organer, at direktivet ikke sikrer effektiv tilbagelevering
af nationale skatte, der er blevet fjernet fra en medlemsstats område på
ulovlig vis. De, der mener, at direktivets effektivitet skal forbedres,
fordeler sig nogenlunde ligeligt på de påtænkte løsninger, således at 29 % går
ind for en revision af direktivet, 29 % for en forbedring af det administrative
samarbejde og informationsudvekslingen mellem de kompetente myndigheder, 17 %
for at tilskynde medlemsstaterne til at ratificere de internationale
konventioner (UNESCO og UNIDROIT) og 25 % for en kombination af flere
løsninger, herunder en revision af direktivet sammen med en forbedring af det
administrative samarbejde og samrådet mellem de kompetente myndigheder. ·
Ekspertbistand Kommissionen har med regelmæssige mellemrum
udarbejdet evalueringsrapporter om direktiv 93/7/EØF på grundlag af de
nationale rapporter om gennemførelsen. Evalueringsrapporterne, der dækker
perioden 1993-2011, er blevet sendt til Europa-Parlamentet, Rådet og Det
Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[7].
Herudover har Kommissionen gennemført en
efterfølgende evaluering af direktivet gennem oprettelsen af en gruppe af
nationale eksperter, som repræsenterer de centrale myndigheder, der udfører de
opgaver, der er omhandlet i direktivet. Kommissoriet for ekspertgruppen "Return
of cultural goods", der blev nedsat under Udvalget for Udførsel og
Tilbagelevering af Kulturgoder, var at indkredse problemerne med gennemførelsen
af direktivet og at finde frem til eventuelle løsninger. Gruppen udførte sit
arbejde i perioden 2009-2011. Arbejdsgruppen konkluderede, at direktivet bør
revideres for at udvikle det til et mere effektivt redskab for tilbagelevering
af nationale skatte, og at det herudover er nødvendigt at indføre mekanismer
til forbedring af det administrative samarbejde og samrådet mellem de centrale
myndigheder[8].
·
Konsekvensanalyse Nærværende forslag ledsages af et resumé af
konsekvensanalysen og af en konsekvensanalyse, som i udkastfasen blev evalueret
af Kommissionens ad hoc-udvalg, der afgav udtalelse den 21. september 2012. Den
endelige udgave af konsekvensanalysen er blevet ændret under hensyntagen til
udvalgets henstillinger. I konsekvensanalysen blev der især taget
hensyn til evalueringsrapporterne om direktivet, den dokumentation, arbejdet i
ekspertgruppen "Return of cultural goods" har affødt, arbejdet i
ekspertgruppen efter den åbne koordinationsmetode om samlingers mobilitet som
led i arbejdsplanen på kulturområdet 2007-2010[9],
resultaterne af den offentlige høring om emnet, men også undersøgelserne fra
2004, 2007 og 2011 vedrørende kulturgoder[10].
Kommissionen foretog på grundlag af de således
indsamlede oplysninger en konsekvensanalyse, i forbindelse med hvilken følgende
løsninger blev undersøgt og sammenlignet[11]: Løsning 1: ingen ændring af den nuværende
situation Direktiv 93/7/EØF, ændret ved direktiv
96/100/EF og 2001/38/EF, ændres ikke. Løsning 2: fremme af anvendelsen af fælles
værktøjer hos de centrale myndigheder Et elektronisk værktøj (informationssystemet
for det indre marked, i det følgende benævnt "IMI"), stilles til
rådighed for de centrale myndigheder med henblik på at lette det administrative
samarbejde, samrådet og informationsudvekslingen mellem myndighederne. Løsning 3: revision af direktiv 93/7/EØF Direktiv 93/7/EØF revideres med henblik på: i)
at udvide dets anvendelsesområde til at
omfatte alle goder, der er klassificeret som nationale skatte, ii) at forlænge
fristerne for adgang til at anlægge sag om tilbagelevering og for påvisning af,
at den pågældende genstand udgør et kulturgode, og iii) at foretage en
tilnærmelse af betingelserne for erstatning til besidderen. Løsning 4: tilskynde til ratificering og
gennemførelse i medlemsstaterne af UNESCO's konvention fra 1970 om kulturgoder Direktiv 93/7/EØF forbliver uændret, og
indsatsen rettes mod ratificering og gennemførelse i medlemsstaterne af
UNESCO's konvention fra 1970 om midlerne til at forbyde og forhindre ulovlig
import, eksport og ejendomsoverdragelse af kulturgenstande. Den tilgang, man har foretrukket, er en
kombination af løsning 2 og 3 med henblik på bl.a. at: - anvende IMI-systemet i det administrativt
samarbejde mellem de centrale myndigheder - udvide direktivets anvendelsesområde
til at omfatte alle kulturgoder, der klassificeret som nationale skatte som
omhandlet i traktatens artikel 36 - forlænge fristen for adgang til at anlægge
sag om tilbagelevering - forlænge fristen til påvisning af, at den
pågældende genstand er et kulturgode - foretage en tilnærmelse af betingelserne for
erstatning til besidderen i tilfælde af tilbagelevering. 3. Juridiske aspekter af forslaget ·
Resumé af de foreslåede foranstaltninger Omarbejdningen af direktiv 93/7/EØF, ændret
ved direktiv 96/100/EF og 2001/38/EF, har til formål at gøre det muligt for
medlemsstaterne at opnå, at alle kulturgoder, der er klassificeret som
nationale skatte, leveres tilbage. Herudover har omarbejdningen til formål at
forenkle EU-lovgivningen på området. Ændringerne af bestemmelserne i direktiv
93/7/EØF vedrører: i) en udvidelse af direktivets anvendelsesområde til at
omfatte alle kulturgoder, der er klassificeret som nationale skatte i den i
traktatens artikel 36 anvendte betydning, ii) anvendelse af IMI-systemet til
varetagelse af opgaver i forbindelse med det administrative samarbejde og
informationsudveksling mellem de centrale myndigheder, iii) en forlængelse af
den frist, den ansøgende medlemsstats myndigheder har til at påvise, at den
pågældende genstand, der befinder sig i en anden medlemsstat, er et kulturgode,
iv) en forlængelse af fristen for adgang til at anlægge sag om tilbagelevering,
v) angivelse af, hvilken myndighed i den ansøgende medlemsstat der udløser
fristen for søgsmålet om tilbagelevering, vi) præcisering af, at det påhviler
besidderen at bevise, at han har udvist den nødvendige agtpågivenhed, da han
erhvervede kulturgodet, vii) angivelse af fælles kriterier for fortolkning af
begrebet "nødvendig agtpågivenhed" og viii) en forlængelse af fristen
for rapporterne om gennemførelsen og evalueringen af direktivet. ·
Retsgrundlag Forslaget er baseret på artikel 114 i traktaten
(TEUF). ·
Nærhedsprincippet Det indre marked hører under Unionens og
medlemsstaternes fælles kompetence. Derfor gælder nærhedsprincippet. Da individuel handling fra medlemsstaternes side med henblik på
tilbagelevering kunne blive forhindret af forskelle i de nationale regler, blev
direktiv 93/7/EØF vedtaget samtidig med oprettelsen af det indre marked.
Fastsættelsen af regler for tilbagelevering
letter det indre markeds virkemåde. Det ville nemlig være meget vanskeligt for
en medlemsstat at opnå, at et kulturgode, der er klassificeret som national
skat, og som ulovligt er fjernet fra dets område, tilbageleveres, hvis der ikke
fandtes en fælles procedure, som finder anvendelse i den medlemsstat, hvor
godet befinder sig. I så fald kunne en besidder, som er vidende om, at godet er
udført af en medlemsstat på ulovlig vis, bosætte sig i en anden medlemsstat
uden at risikere at miste den pågældende genstand. Den tværnationale dimension, der gør sig
gældende ved ulovlig udførsel af kulturgoder, betyder således, at det er
Unionen, der er bedst i stand til at gribe ind og sørge for, at goder, som er
blevet udført på ulovlig vis og befinder sig på en anden medlemsstats område,
leveres tilbage. Medlemsstaterne ville altså ikke på passende måde kunne
virkeliggøre målet med nærværende forslag, der kræver handling på EU-plan. Unionen har imidlertid ikke kompetence til at
definere nationale skatte eller fastsætte, hvilke nationale domstole der er
kompetente til at træffe afgørelse i et søgsmål om tilbagelevering, som den
ansøgende medlemsstat kan anlægge mod besidderen og/eller indehaveren af et
kulturgode, der er klassificeret som en national skat, og som er fjernet fra
medlemsstatens område på ulovlig vis. Disse aspekter er underlagt
nærhedsprincippet, da de hører under medlemsstaternes kompetence. ·
Proportionalitetsprincippet I overensstemmelse med
proportionalitetsprincippet går de foreslåede ændringer ikke videre, end hvad
der er nødvendigt for at nå de fastsatte mål. Handlingens omfang står mål med de centrale
årsager til den begrænsede effektivitet af direktiv 93/7/EØF med hensyn til at
opnå, at visse goder, der er klassificeret som nationale skatte,
tilbageleveres. Nærværende forslag er forholdsmæssigt afpasset til målet om at
sikre tilbagelevering af alle kulturgoder, der er klassificeret som nationale
skatte, og som er blevet fjernet fra en medlemsstats område på ulovlig vis
efter 1993, og går ikke videre, end hvad der er nødvendigt. Med henblik på en bedre gennemførelse
fastsættes det i dette forslag, at det administrative samarbejde og
informationsudvekslingen mellem de centrale myndigheder skal foregå gennem
IMI-systemet, det præciseres, hvilken national myndighed i den ansøgende
medlemsstat der udløser fristen for søgsmål om tilbagelevering, og det
bestemmes, at det påhviler besidderen at bevise, at han har udvist den
nødvendige agtpågivenhed, samtidig med at der indføres visse fælles kriterier
for begrebet "nødvendig agtpågivenhed" for at befordre en mere
ensartet fortolkning af dette begreb blandt nationale dommere i forbindelse med
tilkendelse af erstatning til besidderen. Disse kriterier udelukker ikke andre
kriterier. Nødvendigheden af at handle er imidlertid ikke
påvist for andre aspekters vedkommende som f.eks. at give privatpersoner
mulighed for at anlægge sag om tilbagelevering af kulturgoder, der er
klassificeret som nationale skatte, og som tilhører dem, at forlænge
forældelsesfristen for søgsmål om tilbagelevering fra tredive til halvtreds år
eller at begrænse størrelsen af erstatningen til besidderen. Forslaget medfører ikke nye administrative
byrder for myndighederne; byrden skulle tværtimod blive mindre. ·
Lovgivningsteknik Det skal bemærkes, at Kommissionen den 1.
april 1987 besluttede at pålægge sine tjenestegrene at kodificere alle
retsakter senest efter tiende ændring, idet den understregede, at dette var et
minimumskrav, og at tjenestegrenene skulle bestræbe sig på at kodificere de
tekster, de er ansvarlige for, med endnu kortere mellemrum for at sikre, at
fællesskabsreglerne er klare og lette at forstå. Kommissionen påbegyndte en kodifikation af
Rådets direktiv 93/7/EØF af 15. marts 1993 om tilbagelevering af kulturgoder,
som ulovligt er fjernet fra en medlemsstats område[12], og et forslag hertil blev
forelagt lovgiveren[13].
Det nye direktiv skulle afløse de forskellige retsakter, som er indarbejdet i
det[14]. Under lovgivningsproceduren blev det
konstateret, at der ved artikel 16, stk. 4, i direktiv 93/7/EØF, der svarer til
artikel 16, stk. 3, i forslaget til kodificeret tekst, indføres et afledt
retsgrundlag. På baggrund af Domstolens dom af 6. maj 2008 i sag C-133/06 blev
det anset for nødvendigt at slette artikel 16, stk. 3, i forslaget til
kodificeret tekst. Da dette ville være ensbetydende med en indholdsmæssig
ændring og ikke blot en kodifikation, fandt man det nødvendigt at anvende punkt
8[15] i aftalen mellem
institutionerne af 20. december 1994 om en hurtig arbejdsmetode ved officiel
kodifikation af lovtekster - i lyset af den fælles erklæring vedrørende dette
punkt[16]. Kommissionen fandt det således passende at
trække forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv om en kodifikation af direktiv 93/7/EØF[17] tilbage og i stedet for en
kodifikation at foretage en omarbejdning af direktivet for at indføre den
nødvendige ændring. Som anført ovenfor kræver målet om at gøre det
muligt for medlemsstaterne at opnå, at kulturgoder, der er klassificeret som
nationale skatte, tilbageleveres, en række indholdsmæssige ændringer af
direktiv 93/7/EØF. Det blev derfor besluttet at anvende fremgangsmåden med
omarbejdning i overensstemmelse med den interinstitutionelle aftale af 28.
november 2001 om en mere systematisk omarbejdning af retsakter[18]. Nærværende forslag er en omarbejdning af
direktiv 93/7/EØF, ændret ved direktiv 96/100/EF og 2001/38/EF. Det er en
forenkling af den gældende lovgivning og medfører ophævelse af direktiv
93/7/EØF, 96/100/EF og 2001/38/EF. ·
Nærmere redegørelse for forslaget I artikel 1, nr. 1, defineres udtrykket
"kulturgode" som en genstand, der, før eller efter at være fjernet
fra en medlemsstats område på ulovlig vis, ifølge lovgivning eller
administrative procedurer er klassificeret som "national skat af
kunstnerisk, historisk eller arkæologisk værdi" som omhandlet i traktatens
artikel 36. Bilaget til direktiv 93/7/EØF udgår. Af hensyn til tilbageleveringen udgår i
nærværende direktiv kravet om, at genstande, der er klassificeret som nationale
skatte: ·
skal henhøre under en af de i bilaget anførte
fælles kategorier og i givet fald opfylde de tærskler for alder og/eller værdi,
der er fastsat for de pågældende kategorier, eller ·
for goder, der ikke henhører under en af disse
kategorier, skal udgøre en integrerende del af offentlige samlinger, der er
opført på museers, arkivers og bibliotekssamlingers lister, eller af gejstlige
institutioners lister. Det bør i den forbindelse bemærkes, at det
påhviler medlemsstaterne hver især at definere deres nationale skatte som
omhandlet i traktatens artikel 36 og inden for rammerne heraf. Formålet med
bilaget til direktiv 93/7/EØF er ikke at definere, hvilke goder der har rang af
"nationale skatte" i den i nævnte artikel anvendte betydning, men
udelukkende at definere, hvilke kategorier af goder der kan have en sådan rang
og således gøres til genstand for en tilbageleveringsprocedure. Formålet med dette forslag er at forene det
grundlæggende princip om fri bevægelighed for kulturgoder med nødvendigheden af
at beskytte nationale skatte effektivt. Det bekræfter
lovgiverens hensigt i 1993 om at gøre direktiv 93/7/EØF til et første
skridt i samarbejdet mellem medlemsstaterne på dette område inden for rammerne
af det indre marked, og at målet var at nå frem til en gensidig anerkendelse af
medlemsstaternes lovgivning på området. Dette forslag imødekommer den af
repræsentanter for medlemsstaterne gentagne gange fremsatte anmodning om at
indføre en effektiv ordning for tilbagelevering af kulturgoder, der er
klassificeret som nationale skatte. Det sikrer, at medlemsstaterne har en
mulighed for at få kulturgoder, der er klassificeret som nationale skatte, og
som er blevet fjernet fra deres område på ulovlig vis efter 1993, leveret
tilbage, hvilket vil befordre en bedre beskyttelse af medlemsstaternes
kulturarv. Besidderen af godet vil dog under
tilbageleveringsproceduren kunne forsvare sig med en påstand om, at den
ansøgende medlemsstat har overtrådt traktatens artikel 36 ved at klassificere
det som national skat. Den domstol, til hvilken sagen indbringes, træffer
afgørelse herom, eventuelt efter at have indgivet en anmodning om præjudiciel
afgørelse til Den Europæiske Unions domstol. Artikel 4 og 6
bestemmer, at de centrale myndigheder skal anvende informationssystemet for det
indre marked ("IMI") for at lette det administrative samarbejde,
samrådet og informationsudvekslingen mellem dem. I artikel 4, stk. 3, forlænges den frist, som den ansøgende medlemsstats kompetente
myndighed efter underretningen om opdagelse af godet har til at påvise, at den
genstand, der er fundet i en anden medlemsstat, er et kulturgode. Denne fristforlængelse vil i betragtning af
den grænseoverskridende sammenhæng medvirke til et mere effektivt
administrativt samarbejde mellem de kompetente myndigheder. I artikel 7, stk. 1, præciseres det, at
adgangen til at anlægge sag om tilbagelevering forældes tre år efter den dato,
på hvilken den ansøgende medlemsstats centrale myndighed fik kendskab
til det sted, hvor kulturgodet befandt sig, og til besidderens eller
indehaverens identitet. Forlængelsen af denne frist sker under
hensyntagen til de tværnationale forbindelsers komplekse karakter uden dog at
tilsidesætte den ansøgende medlemsstats diligenspligt. Artikel 9
indeholder fælles kriterier for fortolkning af begrebet "nødvendig
agtpågivenhed", som besidderen skal have udvist ved erhvervelsen af godet.
Disse kriterier er inspireret af dem, der er fastsat i artikel 4, stk. 4, og
artikel 6, stk. 2, i UNIDROIT's konvention fra 1995. I henhold til nærværende forslag påhviler
det besidderen at bevise, at han har udvist den nødvendige agtpågivenhed,
da han erhvervede godet. Køberen af godet har ret til en erstatning, på
betingelse af at han beviser sin agtpågivenhed ved erhvervelsen af godet med
hensyn til, at det pågældende kulturgode er udført fra den ansøgende
medlemsstats område på lovlig vis. Disse ændringer forventes at bidrage til en
mere ensartet gennemførelse af direktivet i den henseende og i givet fald at
gøre det vanskeligere for uhæderlige eller "lidet agtpågivende"
besiddere at opnå erstatning. I artikel 16 fastsættes reglerne for
evaluering og opfølgning, der giver de øvrige EU-institutioner mulighed for at
holde sig underrettet om gennemførelsen af direktivet. Rapporterne om
gennemførelsen og evalueringen af direktivet udarbejdes hvert femte år.
Direktivet indeholder en revisionsklausul. ·
Komitologi og delegerede retsakter I henhold til artikel 17 i direktiv
93/7/EØF bistås Kommissionen af det udvalg, der er nedsat ved artikel 8 i
forordning (EF) nr. 116/2009 (kodificeret udgave af forordning (EØF) nr.
3911/92 om udførsel af kulturgoder)[19].
Det drejer sig om Udvalget for Udførsel og Tilbagelevering af Kulturgoder, der
rådgiver Kommissionen, og som består af repræsentanter for medlemsstaterne. Det er i direktiv 93/7/EØF fastsat, at dette
udvalg behandler alle spørgsmål om anvendelsen af bilaget hertil, som
forelægges af formanden, enten på dennes eget initiativ eller efter anmodning
fra repræsentanten for en medlemsstat. Da det nye direktiv ikke indeholder noget
bilag, udgår henvisningen til udvalget af forslaget. I medfør af Kommissionens meddelelse om
rammerne for Kommissionens ekspertgrupper ("Framework for Commission's
expert groups: horizontal rules and public register") vil Kommissionen
eventuelt nedsætte en ekspertgruppe bestående af de centrale myndigheder med
ansvar for direktivet til at bestemme, hvordan informationssystemet for det
indre marked (IMI) skal fungere i forbindelse med kulturgoder. 4. Yderligere oplysninger ·
Ophævelse af de gældende lovbestemmelser Vedtagelsen af nærværende forslag til
omarbejdning medfører ophævelse af den gældende lovgivning, dvs. direktiv
93/7/EØF, 96/100/EF og 2001/38/EF. ·
Ændring af de gældende lovbestemmelser Ved nærværende direktiv ændres bilaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1024/2012 af 25. oktober 2012 om administrativt samarbejde via
informationssystemet for det indre marked, idet der heri tilføjes et nyt
direktiv. ·
Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde Den foreslåede retsakt er relevant for EØS og
bør derfor gælde for hele Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. 5. Virkninger for budgettet Forslagets budgetmæssige virkninger er anført
i finansieringsoversigten til forslaget. Forslaget indebærer kun administrative
udgifter. ê 93/7/EØF
(tilpasset) 2013/0162 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om tilbagelevering af kulturgoder, som
ulovligt er fjernet fra en medlemsstats område (omarbejdning) (EØS-relevant tekst) EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN
EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til Ttraktaten om Oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab
Ö Den Europæiske
Unions funktionsmåde Õ , særlig artikel 100 A Ö 114 Õ, under henvisning til forslag fra
Europa-Kommissionen, efter fremsendelse af udkast til
lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter, under henvisning til udtalelse fra Det Ö Europæiske Õ Økonomiske og
Sociale Udvalg[20], efter den almindelige lovgivningsprocedure, og ud fra følgende betragtninger: ò ny (1) Rådets
direktiv 93/7/EØF af 15. marts 1993 om tilbagelevering af kulturgoder, som
ulovligt er fjernet fra en medlemsstats område[21],
er blevet ændret væsentligt ved flere lejligheder[22]. Da der skal foretages
yderligere ændringer, bør direktivet af klarhedshensyn omarbejdes. ê93/7/EØF betragtning 1
(tilpasset) ð ny (2) I henhold til Traktatens artikel 8 A oprettes det
indre marked senest den 1. januar 1993, hvilket Ö Det indre
marked Õ indebærer et område
uden indre grænser med fri bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og
kapital i overensstemmelse med Ttraktatens bestemmelser;. ð Disse bestemmelser er ikke til hinder
for forbud eller restriktioner, som er begrundet i hensynet til beskyttelse af
nationale skatte af kunstnerisk, historisk eller arkæologisk værdi. ï ê 93/7/EØF
betragtning 2 (tilpasset) (3) mMedlemsstaterne vil i medfør af og inden
for rammerne af Ttraktatens
artikel 36, efter
1992, bevare retten til at definere deres nationale skatte og
muligheden for at træffe de nødvendige foranstaltninger til beskyttelse af
disse nationale skatte inden for dette område uden indre grænser;. ê 93/7/EØF
betragtning 3 (tilpasset) (4) der bør derfor indføres Ö Ved direktiv
93/7/EØF er der indført Õ en
tilbageleveringsordning, således at medlemsstaterne kan opnå, at kulturgoder,
der er klassificeret som nationale skatte i den i Ttraktatens artikel 36 anvendte betydning
Ö , der henhører
under de i bilaget hertil anførte fælles kategorier af kulturgoder Õ , og som er blevet
fjernet fra deres område i strid med førnævnte nationale bestemmelser eller
Rådets forordning (EØF) nr. 3911/92116/2009 af 9
18. december 19922008 om udførsel af kulturgoder[23], Ö og kulturgoder, der
er klassificeret som nationale skatte, og som indgår i offentlige samlinger
eller tilhører gejstlige institutioner, men som ikke henhører under disse
fælles kategorier Õ , vender tilbage til
deres område;.
gennemførelsen af
denne ordning bør vøre så enkel og effektiv som muligt; det er med henblik på
at lette samarbejdet om tilbagelevering nødvendigt at begrænse nævnte
ordnings anvendelsesområde til genstande, der henhører under fælles kategorier
af kulturgoder; formålet med bilaget til dette direktiv er således ikke at
definere, hvilke goder der har rang af «nationale skatte» i den i nævnte
artikel 36 anvendte betydning, men
udelukkende at definere, hvilke kategorier af goder der kan have en sådan rang
og således gøres til genstand for en tilbageleveringsprocedure i henhold til
dette direktiv; ê 93/7/EØF
betragtning 4 (tilpasset) kulturgoder, der er klassificeret som nationale
skatte, og som indgår i offentlige samlinger, eller som tilhører gejstlige
institutioner, men som ikke henhører under disse fælles kategorier, bør også
være omfattet af dette direktiv; ê 93/7/EØF
betragtning 5 (tilpasset) (5) der bør indføres Ö Ved direktiv
93/7/EØF er der indført Õ et administrativt
samarbejde mellem medlemsstaterne hvad angår deres nationale skatte i snæver
tilknytning til deres samarbejde om stjålne kunstværker; dette samarbejde skal
navnlig omfatte registrering hos Interpol og andre kvalificerede organer, der
udsteder lignende lister over forsvundne, stjålne eller ulovligt fjernede
kulturgoder, der er en del af deres nationale skatte og deres offentlige
samlinger;. ê 93/7/EØF
betragtning 6 (tilpasset) (6) pProceduren i dette direktiv Ö 93/7/EØF Õ er et første skridt
i retning af et samarbejde mellem medlemsstaterne på dette område inden for
rammerne af det indre marked;. fFormålet er at nå frem til en gensidig
anerkendelse af de nationale lovgivninger på dette område;. det bør således bl.a. bestemmes, at Kommissionen
bistås af et rådgivende udvalg; ê 93/7/EØF
betragtning 7 (tilpasset) (7) vVed forordning (EØF)
nr. 3911/92116/2009,
og ved nærværende direktiv indføres der en fællesskabs Ö EU- Õ ordning for
beskyttelse af medlemsstaternes kulturgoder;. den dato, fra hvilken medlemsstaterne skal
efterkomme dette direktiv, bør ligge så tæt som muligt på datoen for
ikrafttrædelsen af nævnte forordning; nogle medlemsstater har brug for en
længere periode som følge af arten af deres retsorden og omfanget af de
lovændringer, der er nødvendige med henblik på gennemførelsen af nærværende
direktiv — ò ny (8) Anvendelsen
af direktiv 93/7/EØF har vist de begrænsninger, der ligger i ordningen med
hensyn til at opnå tilbagelevering af genstande, der er klassificeret som
nationale skatte, og som efter at være blevet fjernet fra en medlemsstats
område på ulovlig vis er blevet fundet i en anden medlemsstat. (9) Det
er ønskeligt, at medlemsstaterne råder over en ordning, der sikrer, at ulovlig
udførsel af et kulturgode, der er klassificeret som national skat, til en anden
medlemsstat, ikke er forbundet med samme risiko som ulovlig eksport til et land
uden for Unionen. (10) Nærværende
direktiv bør omfatte alle kulturgoder, der ifølge national lovgivning eller
nationale administrative procedurer er klassificeret som "nationale skatte
af kunstnerisk, historisk eller arkæologisk værdi" som omhandlet i
traktatens artikel 36. I den forbindelse bør kriteriet, efter hvilket godet
skal henhøre under en af de i bilaget til direktiv 93/7/EØF anførte kategorier,
og følgelig også det kriterium, i henhold til hvilket det skal udgøre en
integrerende del af offentlige samlinger, der er opført på museers, arkivers og
bibliotekssamlingers lister, eller af gejstlige institutioners lister, udgå. I
traktatens artikel 36 anerkendes og respekteres mangfoldigheden af de nationale
ordninger for beskyttelse af kulturgoder. Det er derfor absolut nødvendigt, at
der hersker tillid, samarbejdsånd og forståelse mellem medlemsstaterne på dette
område. (11) Det
administrative samarbejde mellem medlemsstaterne bør intensiveres for at
befordre en mere effektiv og ensartet gennemførelse af dette direktiv. Med
henblik herpå bør det fastsættes, at de centrale myndigheder skal anvende
informationssystemet for det indre marked (i det følgende benævnt
"IMI") i henhold til Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 1024/2012 af 25. oktober 2012 om
administrativt samarbejde via informationssystemet for det indre marked og om
ophævelse af Kommissionens beslutning 2008/49/EF[24]. Herudover er det ønskeligt,
at medlemsstaternes øvrige kompetente myndigheder også anvender IMI-systemet i
videst muligt omfang. (12) Af
hensyn til beskyttelsen af personoplysninger bør det administrative samarbejde
og informationsudvekslingen mellem de kompetente myndigheder finde sted under
overholdelse af de regler, der er opstillet i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i
forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne
oplysninger[25],
og, hvis de anvender informationssystemet for det indre marked, reglerne i
forordning (EU) nr. 1024/2012. (13) Det
er nødvendigt at forlænge den frist, som den ansøgende medlemsstats kompetente
myndigheder har til at påvise, at en genstand, der er fundet i en anden
medlemsstat, er et kulturgode i henhold til dette direktiv. En længere frist
forventes at gøre det muligt at træffe passende foranstaltninger med henblik på
at bevare godet og i givet fald undgå, at det unddrages
tilbageleveringsproceduren. (14) Det
har også vist sig nødvendigt at forlænge fristen for adgang til at anlægge sag
om tilbagelevering til tre år efter den dato, på hvilken den ansøgende
medlemsstat fik kendskab til det sted, hvor kulturgodet befandt sig, og til
besidderens eller indehaverens identitet. Det bør af klarhedshensyn præciseres,
at forældelsesfristen begynder at løbe fra den dato, hvor den ansøgende
medlemsstats centrale myndighed fik kendskab hertil. (15) Rådet
for Den Europæiske Union har erkendt nødvendigheden af at træffe
foranstaltninger med henblik på en mere effektiv forebyggelse og bekæmpelse af
kriminalitet, der involverer kulturgoder. I den forbindelse har Rådet anbefalet
Kommissionen at støtte medlemsstaterne i en effektiv beskyttelse af kulturgoder
med henblik på at forebygge og bekæmpe ulovlig handel med kulturgoder og fremme
supplerende foranstaltninger, hvor det er hensigtsmæssigt[26]. (16) Det
er således ønskeligt at sikre sig, at alle aktører på markedet for kulturgoder
udviser agtpågivenhed i forbindelse med transaktioner vedrørende kulturgoder.
Konsekvenserne af at erhverve et ulovligt tilvejebragt kulturgode vil kun have
reel afskrækkende virkning, hvis der til forpligtelsen til at levere det
tilbage knyttes en forpligtelse for besidderen af godet til at bevise, at han
har udvist den nødvendige agtpågivenhed, for at kunne opnå en erstatning. Med
henblik på at virkeliggøre Unionens mål vedrørende forebyggelse og bekæmpelse
af ulovlig handel med kulturgoder bør det derfor fastsættes, at besidderen skal
bevise, at han har udvist den nødvendige agtpågivenhed ved erhvervelsen af
godet, for at kunne opnå en erstatning, og at han ikke kan påberåbe sig god
tro, hvis han ikke har udvist agtpågivenhed i det omfang, det var nødvendigt
under de pågældende omstændigheder. (17) For
at lette en ensartet fortolkning i medlemsstaterne af begrebet "nødvendig
agtpågivenhed" bør det præciseres, hvilke omstændigheder der skal tages i
betragtning ved afgørelsen om, hvorvidt den nødvendige agtpågivenhed er blevet
udvist. (18) Målet
for dette direktiv, nemlig at muliggøre tilbagelevering af alle kulturgoder,
der er klassificeret som nationale skatte, og som er blevet fjernet fra en
medlemsstats område på ulovlig vis, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af
medlemsstaterne og kan derfor på grund af dets omfang og virkninger bedre nås på
EU-plan. Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med
nærhedsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med
proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke
videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål. (19) Da
det ved artikel 8 i forordning (EF) nr. 116/2009 nedsatte udvalgs opgaver ikke
længere er relevante, idet bilaget til direktiv 93/7/EØF udgår, bør
henvisningerne til udvalget slettes. (20) Da
bilaget til forordning (EU) nr. 1024/2012 indeholder en liste over bestemmelser
om administrativt samarbejde i EU-retsakter, der gennemføres ved hjælp af IMI,
bør nævnte bilag ændres med henblik på at tilføje dette direktiv. (21) Forpligtelsen
til at gennemføre nærværende direktiv i national ret bør kun omfatte de
bestemmelser, hvori der er foretaget indholdsmæssige ændringer i forhold til de
tidligere direktiver. Forpligtelsen til at gennemføre de bestemmelser, hvori
der ikke er foretaget ændringer, følger af direktiv 93/7/EØF. (22) Nærværende
direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i
bilag I, del B, angivne frister for gennemførelse i national ret af
direktiverne - ê 93/7/EØF UDSTEDT FØLGENDEVEDTAGET DETTE DIREKTIV: Artikel 1 I dette direktiv forstås ved: 1) "kulturgode": en genstand,
der, før eller efter at være fjernet fra en medlemsstats område på ulovlig vis,
ifølge national lovgivning eller nationale administrative procedurer er
klassificeret som "national skat af kunstnerisk, historisk eller
arkæologisk værdi" som anført i Ttraktatens artikel 36, og –
- som henhører
under en af de i bilaget anførte kategorier eller som uden at henhøre under en
af de pågældende kategorier udgør en integrerende del af: –
- offentlige
samlinger, der er opført på museers, arkivers og bibliotekssamlingers lister ê 93/7/EØF
(tilpasset) - i forbindelse med dette direktiv forstås ved offentlige samlinger de
samlinger, som ejes af en medlemsstat, en lokal eller regional myndighed i en
medlemsstat eller en institution beliggende på en medlemsstats område og
defineret som offentlig i henhold til den pågældende medlemsstats lovgivning,
hvis denne institution ejes af eller i betydeligt omfang finansieres af denne
medlemsstat eller en lokal eller regional myndighed ê 93/7/EØF –
- gejstlige
institutioners lister 2) "fjernet fra en medlemsstats
område på ulovlig vis": a) enhver udførsel fra en medlemsstats område, som er i strid med
den pågældende medlemsstats lovgivning om beskyttelse af nationale kulturskatte
eller i strid med forordning (EØF) nr. 3911/3911
116/2009, samt b) enhver manglende tilbagelevering efter udløbet af fristen for en
midlertidig lovlig forsendelse eller enhver overtrædelse af de øvrige
betingelser for den midlertidige forsendelse 3) "den ansøgende
medlemsstat": den medlemsstat, fra hvis område et kulturgode er fjernet på
ulovlig vis 4) "den ansøgte medlemsstat":
den medlemsstat, på hvis område et kulturgode, som er fjernet fra en anden
medlemsstats område på ulovlig vis, befinder sig 5) "tilbagelevering": et
kulturgodes fysiske tilbagevenden til den ansøgende medlemsstats område 6) "besidder": den person,
som har kulturgodet i sin besiddelse for egen regning 7) "indehaver": den person,
som har kulturgodet i sin besiddelse for fremmed regning. ê 93/7/EØF
(tilpasset) Ö 8) "offentlige samlinger":
de samlinger, som ejes af en medlemsstat, en lokal eller regional myndighed i
en medlemsstat eller en institution beliggende på en medlemsstats område, hvis
institutionen ejes af eller i betydeligt omfang finansieres af denne
medlemsstat eller en lokal eller regional myndighed, og som er defineret som offentlige i
henhold til den pågældende medlemsstats lovgivning.Õ ê 93/7/EØF Artikel 2 De kulturgoder, som er fjernet fra en
medlemsstats område på ulovlig vis, tilbageleveres i overensstemmelse med den
procedure og på de betingelser, som omhandles i dette direktiv. Artikel 3 Hver medlemsstat udpeger en eller flere
centrale myndigheder, som skal udføre de i dette direktiv omhandlede opgaver. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om,
hvilke centrale myndigheder de udpeger i henhold til denne artikel. ê 93/7/EØF
(tilpasset) Kommissionen offentliggør en fortegnelse over
disse centrale myndigheder samt ændringer i forbindelse hermed i C-udgaven af De Europæiske
Fællesskabers Ö Den
Europæiske Unions Õ Tidende. ê 93/7/EØF Artikel 4 Medlemsstaternes centrale myndigheder
samarbejder og etablerer et samråd mellem medlemsstaternes kompetente
myndigheder. De kompetente myndigheder udfører navnlig følgende opgaver: ê 93/7/EØF
(tilpasset) 1) de
eftersøger på den ansøgende medlemsstats anmodning et bestemt kulturgode, som
er fjernet fra en medlemsstats område på ulovlig vis, og fastslår besidderens
og/eller indehaverens identitet. Denne anmodning skal
ledsages af alle de relevante oplysninger, der kan lette eftersøgningen,
navnlig med hensyn til hvor godet faktisk befinder sig eller formodes at
befinde sig ê 93/7/EØF
(tilpasset) ð ny 2) de underretter de berørte
medlemsstater, hvis der på deres område opdages kulturgoder, og det med
rimelighed kan antages, at de pågældende goder er fjernet fra en anden
medlemsstats område på ulovlig vis 3) de gør det lettere for den ansøgende
medlemsstats kompetente myndigheder at påvise, at den pågældende genstand udgør
et kulturgode, såfremt påvisningen finder sted inden to ð fem ï måneder efter den i nr. 2)
nævnte underretning. Hvis påvisningen ikke finder sted inden for den fastsatte
frist, finder nr. 4) og 5) ikke længere anvendelse 4) de træffer i givet fald, og i samarbejde med den berørte
medlemsstat, de nødvendige foranstaltninger med henblik på den fysiske bevaring
af kulturgodet 5) de søger ved hjælp af midlertidige
foranstaltninger at undgå, at kulturgodet unddrages tilbageleveringsproceduren ê 93/7/EØF
(tilpasset) 6) de optræder som mellemled mellem
besidderen og/eller indehaveren og den ansøgende medlemsstat i forbindelse med
tilbageleveringen. Med
henblik herpå kan de kompetente myndigheder i den ansøgte medlemsstat lette
iværksættelsen af en voldgiftsprocedure, i henhold til den ansøgte
medlemsstats nationale lovgivning, såfremt den ansøgende medlemsstat samt
besidderen/indehaveren giver deres udtrykkelige tilslutning dertil, jf. dog
artikel 5. ê 93/7/EØF
(tilpasset) Ö Med henblik på
nr. 1) skal medlemsstatens anmodning indeholde alle relevante oplysninger, der
kan lette eftersøgningen, navnlig med hensyn til hvor godet faktisk befinder
sig eller formodes at befinde sig. Õ ÖMed henblik på nr. 6)
kan de kompetente myndigheder i den ansøgte medlemsstat lette iværksættelsen af
en voldgiftsprocedure, i henhold til den ansøgte medlemsstats nationale
lovgivning, såfremt den ansøgende medlemsstat samt besidderen/indehaveren giver
deres udtrykkelige tilslutning dertil, jf. dog artikel 5. Õ ò ny Medlemsstaternes
centrale myndigheder anvender informationssystemet for det indre marked (i det
følgende benævnt "IMI"), der er indført ved forordning (EU) nr.
1024/2012, i deres indbyrdes samarbejde og samråd. Medlemsstaterne bestemmer,
hvorvidt andre kompetente myndigheder skal anvende IMI i forbindelse med dette
direktiv. ê 93/7/EØF Artikel 5 Den ansøgende medlemsstat kan sagsøge
besidderen, eller, hvis en sådan ikke findes, indehaveren ved den ansøgte
medlemsstats kompetente domstol med henblik på tilbagelevering af et
kulturgode, som er fjernet fra dens område på ulovlig vis. Et søgsmål kan kun antages til påkendelse,
hvis der samtidig forelægges: a) et dokument, hvori det gode, der er omfattet af ansøgningen,
beskrives, og hvori det godtgøres, at der er tale om et kulturgode b) en erklæring fra den ansøgende medlemsstats kompetente
myndigheder om, at kulturgodet har forladt dens område på ulovlig vis. Artikel 6 Den ansøgende medlemsstats centrale myndighed
meddeler straks den ansøgte medlemsstats centrale myndighed, at der er anlagt
sag om tilbagelevering. Den ansøgte medlemsstats centrale myndighed
underretter straks de centrale myndigheder i de øvrige medlemsstater herom. ò ny Informationsudvekslingen
sker ved hjælp af IMI. ê 93/7/EØF
(tilpasset) ð ny Artikel 7 1. Medlemsstaterne fastsætter i deres
lovgivning, at adgangen til at anlægge sag om tilbagelevering som omhandlet i
dette direktiv forældes et år ð tre år ï efter den dato, på hvilken den ansøgende medlemsstats Ö centrale
myndighed Õ fik kendskab til det
sted, hvor kulturgodet befandt sig, og til besidderens eller indehaverens
identitet. ê 93/7/EØF Under alle omstændigheder forældes adgangen
til at anlægge sag om tilbagelevering 30 år efter den dato, hvor kulturgodet
blev fjernet fra den ansøgende medlemsstats område på ulovlig vis. Når det drejer sig om goder, der er en del af
offentlige samlinger som omhandlet i artikel 1, nr.
8), stk. 1, og kirkelige goder i
medlemsstater, hvori de er undergivet særlig beskyttelse i henhold til national
lovgivning, forældes adgangen til at anlægge sag om tilbagelevering dog først
efter 75 år, undtagen i de medlemsstater, hvor adgangen til at anlægge sag
herom ikke kan forældes, eller hvor der ved bilaterale aftaler mellem
medlemsstaterne er fastsat en frist, der er længere end 75 år. 2. Søgsmålet om tilbagelevering kan ikke
antages til påkendelse, hvis fjernelsen fra den ansøgende medlemsstats område
ikke længere er ulovlig på det tidspunkt, hvor sagen anlægges. Artikel 8 Med forbehold af artikel 7 og 13 påbyder den
kompetente domstol, at kulturgodet skal tilbageleveres, hvis det fastslås, at
det pågældende gode er et kulturgode i henhold til artikel 1, nr. 1), og at fjernelsen fra området var
ulovlig. ê 93/7/EØF
(tilpasset) Artikel 9 Hvis der straks påbydes tilbagelevering,
tildeler den kompetente domstol i den ansøgte medlemsstat besidderen en erstatning, som den
anser for at være rimelig efter omstændighederne i det
foreliggende tilfælde Ö rimelig
erstatning Õ , forudsat at domstolen er
overbevist om, at Ö besidderen
beviser, at han Õ har udvist den
nødvendige agtpågivenhed, da han erhvervede genstanden. ò ny For at afgøre, om
besidderen har udvist den nødvendige agtpågivenhed, tages der hensyn til alle
omstændigheder ved erhvervelsen, navnlig dokumentationen for genstandens proveniens,
de udførselstilladelser, der kræves i henhold til lovgivningen i den ansøgende
medlemsstat, parternes status, den pris, der er betalt, hvorvidt besidderen har
konsulteret de tilgængelige registre over stjålne kulturgoder, alle andre
relevante oplysninger og dokumenter, som han med rimelighed har kunnet
indhente, henvendelse til organisationer, som han har adgang til, og ethvert
andet tiltag, som en fornuftig person ville have truffet i samme situation. Besidderen kan ikke
påberåbe sig god tro, hvis han ikke har udvist agtpågivenhed i det omfang,
omstændighederne tilsagde det. ê 93/7/EØF Bevisbyrden
fastlægges i henhold til den ansøgte medlemsstats lovgivning. I tilfælde af gave eller arv tilkommer der
ikke besidderen en gunstigere retsstilling end den, der tilkom den tidligere
indehaver. Den ansøgende medlemsstat skal betale den
omhandlede erstatning ved tilbageleveringen. Artikel 10 Udgifterne i forbindelse med fuldbyrdelsen af
retsafgørelsen om tilbagelevering af kulturgodet afholdes af den ansøgende
medlemsstat. Det samme gælder for de i artikel 4, nr. 4), omhandlede foranstaltninger. Artikel 11 Betaling af den i artikel 9 omhandlede
rimelige erstatning og af de i artikel 10 omhandlede udgifter berører ikke den
ansøgende medlemsstats ret til at kræve disse beløb tilbagebetalt hos de
personer, som er ansvarlige for kulturgodets ulovlige fjernelse fra
medlemsstatens område. Artikel 12 Ejendomsretten til kulturgodet efter
tilbageleveringen afgøres efter den ansøgende medlemsstats retsregler. Artikel 13 Dette direktiv finder kun anvendelse på
ulovlig fjernelse fra en medlemsstats område, der finder
har fundet sted fra
efter den 1. januar 1993. ê 93/7/EØF
(tilpasset) ð ny Artikel 14 1. Hver medlemsstat kan udvide sin
tilbageleveringsforpligtelse til også at omfatte andre kategorier af Ö andre Õ kulturgoder end dem,
der er omhandlet i
bilaget Ö defineret
i Õ ð artikel 1, nr. 1) ï . ê 93/7/EØF
(tilpasset) ð ny 2. Hver medlemsstat kan anvende den i dette
direktiv omhandlede ordning på ansøgninger om tilbagelevering af kulturgoder,
som er fjernet fra andre medlemsstaters område på ulovlig vis inden den 1.
januar 1993. Artikel 15 Dette direktiv berører ikke den ret til at
anlægge erstatnings- eller straffesag, som den ansøgende medlemsstat og/eller
ejeren af et stjålet gode har i overensstemmelse med medlemsstaternes nationale
retsregler. Artikel 16 1. Medlemsstaterne forelægger hvert tredje ð femte ï år, første gang i februar 1996 ð […] ï, Kommissionen en rapport om dette direktivs gennemførelse. ê 93/7/EØF
(tilpasset) ð ny 2. Kommissionen forelægger hvert tredje ð femte ï år, Europa-Parlamentet, Rådet og Det Ö Europæiske Õ Økonomiske og
Sociale Udvalg en rapport, hvori dette direktivs gennemførelse vurderes. ðRapporten ledsages eventuelt af passende forslag. ï ê 93/7/EØF 3. Rådet vurderer,
efter at direktivet har været anvendt i tre år, om det fungerer effektivt og
foretager de fornødne tilpasninger på forslag af Kommissionen. 4. Under alle
omstændigheder foretager Rådet hvert tredje år på forslag af Kommissionen en
gennemgang og i givet fald ajourføring af de beløb, der er anført i bilaget på
baggrund af de økonomiske og monetære indekstal i Fællesskabet. Artikel 17 Kommissionen
bistås af det ved artikel 8 i forordning (EØF) nr. 3911/92 nedsatte udvalg. Udvalget behandler
alle spørgsmål om anvendelsen af bilaget til dette direktiv, som forelægges af
formanden enten på dennes eget initiativ eller efter anmodning fra en
medlemsstats repræsentant. ò ny Artikel 17 I bilaget til
forordning (EU) nr. 1024/2012 indsættes som punkt 6: "6. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv xxxx/xx/EU om
tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en medlemsstats
område (*): artikel 4 og 6. (*) EUT L […]." ê 93/7/EØF
(tilpasset) Artikel 18 1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative
bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv inden ni måneder efter dets
vedtagelse, dog bortset fra Kongeriget Belgien, Forbundsrepublikken Tyskland
og Kongeriget Nederlandene, som skal efterkomme dette direktiv
Ö [artikel 1, nr.
1), artikel 4, stk. 1, nr. 3), artikel 4, stk. 4, artikel 6, stk. 3, artikel 7,
artikel 9 og artikel 16] i dette direktiv Õ senest tolv måneder
efter dets vedtagelse. De underretter Ö tilsender Õ straks Kommissionen herom Ö disse love og
bestemmelser Õ. Når
medlemsstaterne vedtager disse love og administrative bestemmelser, skal de
Lovene og bestemmelserne skal ved vedtagelsen
indeholde en henvisning til dette direktiv, eller de
skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. Ö De skal også
indeholde oplysning om, at henvisninger i gældende love og administrative
bestemmelser til det eller de direktiver, der ophæves ved nærværende direktiv,
gælder som henvisninger til nærværende direktiv. Õ De nærmere regler
for denne
henvisningen Ö og dennes
ordlyd Õ fastsættes af
medlemsstaterne. ê 2. Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de
vigtigste nationale bestemmelser, som de udsteder på det område, der er
omfattet af dette direktiv. Artikel 19 Direktiv 93/7/EØF, som ændret ved de
direktiver, der er nævnt i bilag I, del A, ophæves med virkning fra den […],
uden at dette berører medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag
I, del B, angivne frister for gennemførelse i national ret af direktiverne. Henvisninger til det ophævede direktiv gælder
som henvisninger til nærværende direktiv og læses efter sammenligningstabellen
i bilag II. Artikel 20 Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen
efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Artikel […] anvendes fra den […]. ê 93/7/EØF Artikel 21 Dette direktiv
er rettet til medlemsstaterne. Udfærdiget i Bruxelles, den […]. På Europa-Parlamentets vegne På
Rådets vegne […] […]
Formand Formand ê 93/7/EØF BILAG Kategorier
omhandlet i artikel 1, nr. 1, andet led, som kulturgoder, der er
klassificeret som «nationale skatte» i henhold til Traktatens artikel 36, skal
henhøre under for at kunne tilbageleveres i overensstemmelse med nærværende
direktiv A. 1. Arkæologiske genstande, der er mere end 100 år
gamle, og som hidrører fra: –
udgravninger og
fund på landjorden og på havbunden –
arkæologiske
fundsteder –
arkæologiske
samlinger. 2. Dele, der udgør en
integrerende del af kunstneriske, historiske eller religiøse mindesmærker eller
som er fjernet herfra, såfremt de er mere end
100 år gamle. ê 96/100/EF
artikel 1, nr. 1), litra a) 3. Malerier og billeder, der
ikke hører ind under kategori 4 eller 5, og som udelukkende er fremstillet som
håndarbejde, uanset underlagets og materialernes art[27]. ê 96/100/EF
artikel 1, nr. 1), litra b) 3 A. Akvareller, gouacher og
pasteller, der udelukkende er fremstillet som håndarbejde, uanset underlagets
art (1). ê 96/100/EF
artikel 1, nr. 1, litra c) 4. Mosaikker, der ikke hører
ind under kategori 1 eller 2, og som
udelukkende er fremstillet som håndarbejde, uanset materialernes art, og
tegninger, der udelukkende er fremstillet som håndarbejde, uanset underlagets
og materialernes art (1). ê 93/7/EØF (ny) 5. Originale stik, tryk,
serigrafier og litografier og de pågældende
matricer samt originalplakater (1). 6. Originale statuer og
skulpturer og kopier heraf, der er fremstillet efter samme fremgangsmåde som
originalen (1), og som ikke hører ind under kategori 1. 7. Fotografier, film og disses negativer (1). 8. Inkunabler og
håndskrifter, herunder geografiske kort og musikpartiturer, enkeltvis eller
samlet (1). 9. Bøger, som er mere end
100 år gamle, enkeltvis eller samlet. 10. Trykte geografiske kort,
som er mere end 200 år gamle. 11. Arkivalier af enhver art, som omfatter elementer, der
er mere end 50 år gamle, uanset materialets art. 12. a) Zoologiske, botaniske, mineralogiske eller
anatomiske samlinger ([28]) og samlerobjekter. b) Samlinger (2), der frembyder historisk, palæontologisk, etnografisk
eller numismatisk interesse. 13. Befordringsmidler, der er
over 75 år gamle. 14. Andre antikviteter, der
ikke hører ind under kategori 1 til 13, og som er mere end 50 år gamle. De kulturgoder, der
henhører under kategori 1 til 14, omfattes kun af nærværende direktiv, hvis
deres værdi svarer til eller overstiger de under B omhandlede tærskler. B. Værditærskler
for visse af kategorierne under A (i ecu) ê 2001/38/EF
artikel 1, nr. 1) VÆRDI: uanset værdi. ê 93/7/EØF –
1 (arkæologiske
genstande) –
2 (dele fjernet
fra monumenter) –
8 (inkunabler og
manuskripter) –
11 (arkiver) 15 000 –
4 (mosaikker og
tegninger) –
5 (stik) –
7 (fotografier) –
10 (trykte
geografiske kort) ê 96/100/EF
artikel 1, nr. 2) 30 000 –
3 A (Akvareller,
gouacher og pasteller) ê 93/7/EØF 50 000 –
6 (statuer) –
9 (bøger) –
12 (samlinger) –
13
(transportmidler) –
14 (alle andre
genstande) 150 000 –
3 (malerier) Overholdelsen af
betingelserne med hensyn til økonomisk værdi skal bedømmes på det tidspunkt,
hvor anmodningen om tilbagelevering fremsættes. Godets økonomiske værdi er
den værdi, som genstanden har i den ansøgte medlemsstat. ê 2001/38/EF
artikel 1, nr. 2) For de
medlemsstater, der ikke anvender møntenheden euro, omregnes til og angives
de i bilaget i euro angivne værdier i national valuta efter den vekselkurs pr.
31. december 2001, som offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Denne modværdi i national valuta tages op til
revision hvert andet år med virkning fra 31. december 2001. Beregningen af
denne modværdi baseres på gennemsnittet af de pågældende valutaers daglige
værdi, udtrykt i euro gennem de 24 måneder, som ender den sidste dag i den
august måned, der går forud for revisionen med virkning fra den 31. december.
Denne beregningsmetode tages på forslag af
Kommissionen op til revision af Det Rådgivende Udvalg for Kulturgoder, i
princippet to år efter den første anvendelse. Ved hver revision offentliggøres
værdierne i euro og deres modværdier i national valuta regelmæssigt i De Europæiske Fællesskabers Tidende de første dage i den november måned, der går
forud for den dato, fra hvilken revisionen får virkning. _____________ é BILAG I Del A Ophævet direktiv med oversigt over
ændringer
(jf. artikel 19) Rådets direktiv 93/7/EØF || (EFT L 74 af 27.3.1993, s. 74) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/100/EF || (EFT L 60 af 1.3.1997, s. 59) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/38/EF || (EFT L 187 af 10.7.2001, s. 43) Del B Liste over frister for gennemførelse i
national ret
(jf. artikel 19) Direktiv || Gennemførelsesfrist 93/7/EØF || 15.12.1993[29] 96/100/EF || 1.9.1997 2001/38/EF || 31.12.2001 _____________ BILAG II
Direktiv 93/7/EØF || Nærværende direktiv Artikel 1, nr. 1), første led || Artikel 1, nr. 1) Artikel 1, nr. 1), andet led, hovedet || _______ Artikel 1, nr. 1), andet led, første underled, første afsnit || _______ Artikel 1, nr. 1), andet led, første underled, andet afsnit || Artikel 1, nr. 8) Artikel 1, nr. 1), andet led, andet underled || _______ Artikel 1, nr. 2), første led || Artikel 1, nr. 2), litra a) Artikel 1, nr. 2), andet led || Artikel 1, nr. 2), litra b) Artikel 1, nr. 3)-7) || Artikel 1, nr. 3)-7) Artikel 2 og 3 Artikel 4, stk. 1 Artikel 4, nr. 1), andet punktum Artikel 4, nr. 6), andet punktum _______ || Artikel 2 og 3 Artikel 4, stk. 1 Artikel 4, stk. 2 Artikel 4, stk. 3 Artikel 4, stk. 4 Artikel 5, stk. 1 || Artikel 5, stk. 1 Artikel 5, stk. 2, første led || Artikel 5, stk. 2, litra a) Artikel 5, stk. 2, andet led || Artikel 5, stk. 2, litra b) Artikel 6, stk. 1 || Artikel 6, stk. 1 Artikel 6, stk. 2 || Artikel 6, stk. 2 _______ || Artikel 6, stk. 3 Artikel 7 og 8 || Artikel 7 og 8 Artikel 9, stk. 1 || Artikel 9, stk. 1 Artikel 9, stk. 2 || _______ _______ _______ || Artikel 9, stk. 2 Artikel 9, stk. 3 Artikel 9, stk. 3 og 4 || Artikel 9, stk. 4 og 5 Artikel 10-15 || Artikel 10-15 Artikel 16, stk. 1 og 2 || Artikel 16, stk. 1 og 2 Artikel 16, stk. 3 || _______ Artikel 16, stk. 4 || _______ Artikel 17 || _______ _______ || Artikel 17 Artikel 18 || Artikel 18, stk. 1 _______ || Artikel 18, stk. 2 _______ || Artikel 19 _______ || Artikel 20, stk. 1 _______ || Artikel 20, stk. 2 Artikel 19 Bilag || Artikel 21 _______ ______ || Bilag I ______ || Bilag II é FINANSIERINGSOVERSIGT 1. FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME 1.1. Forslagets/initiativet
betegnelse 1.2. Berørt(e)
politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen 1.3. Forslagets/initiativets
art 1.4. Mål 1.5. Forslagets/initiativets
begrundelse 1.6. Varighed og finansielle
virkninger 1.7. Påtænkt(e)
forvaltningsmetode(r) 2. FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER 2.1. Bestemmelser om
kontrol og rapportering 2.2. Forvaltnings- og
kontrolsystem 2.3. Foranstaltninger
til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder 3. FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE
FINANSIELLE VIRKNINGER 3.1. Berørt(e)
udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle
ramme 3.2. Anslåede virkninger
for udgifterne 3.2.1. Sammenfatning af de
anslåede virkninger for udgifterne 3.2.2. Anslåede virkninger
for aktionsbevillingerne 3.2.3. Anslåede virkninger
for administrationsbevillingerne 3.2.4. Forenelighed med
indeværende flerårige finansielle ramme 3.2.5. Tredjemands bidrag
til finansieringen 3.3. Anslåede virkninger
for indtægterne FINANSIERINGSOVERSIGT 1. FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME 1.1. Forslagets/initiativets betegnelse Forslag
til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om tilbagelevering af kulturgoder,
som ulovligt er fjernet fra en medlemsstats område (omarbejdning) 1.2. Berørt(e) politikområde(r) inden for
ABM/ABB-strukturen[30]
Afsnit
2 - Erhvervspolitik - Kapitel 02 03: Det indre marked for varer og
sektorpolitik 1.3. Forslagets/initiativets art Forslaget/initiativet drejer sig om omlægning
af en foranstaltning til en ny foranstaltning 1.4. Mål 1.4.1. Det eller de af Kommissionens
flerårige strategiske mål, som forslaget/initiativet vedrører At
bidrage til beskyttelsen af kulturgoder i det indre marked. 1.4.2. Specifikke mål og berørte
ABM/ABB-aktiviteter Specifikt
mål: at gøre det muligt for medlemsstaterne at få kulturgoder, der er
klassificeret som nationale skatte, og som er blevet fjernet fra en
medlemsstats område på ulovlig vis efter 1993, leveret tilbage. 1.4.3. Forventede resultater og virkninger Angiv, hvilke
virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgruppen. Forslaget
har til formål at øge antallet af tilbageleveringer af kulturgoder, der er
klassificeret som nationale skatte, og at reducere udgifterne hertil. Det vil få
virkninger for forebyggelse og bekæmpelse af ulovlig handel med kulturgoder i
Unionen. 1.4.4. Virknings- og resultatindikatorer Angiv indikatorerne
til kontrol af forslagets/initiativets gennemførelse. -
et større antal tilbageleveringsprocedurer -
et større antal tilbageleveringer af kulturgoder, der er klassificeret som
nationale skatte -
opfølgning af anmodninger om eftersøgning af et kulturgode som omhandlet i
direktivets artikel 4, nr. 1) -
opfølgning af underretninger om opdagelse af et kulturgode som omhandlet i
direktivets artikel 4, nr. 2) -
sammenlignelighed af de statistiske data, der vedrører direktivets
gennemførelse -
tilfredshedsundersøgelse blandt de centrale myndigheder om anvendelsen af
IMI-systemet 1.5. Forslagets/initiativets begrundelse 1.5.1. Behov, der skal opfyldes på kort
eller lang sigt Det
overordnede mål med dette initiativ er at bidrage til beskyttelsen af
kulturgoder i det indre marked ved at lette tilbagelevering af kulturgoder, der
er klassificeret som nationale skatte, og som er blevet fjernet fra en
medlemsstats område på ulovlig vis efter 1993. 1.5.2. Merværdien ved en indsats fra EU's
side Den
tværnationale dimension, der gør sig gældende ved ulovlig udførsel af
kulturgoder, betyder, at det er Unionen, der er bedst i stand til at gribe ind
på dette område. 1.5.3. Erfaringer fra lignende
foranstaltninger Evalueringerne
af direktiv 93/7/EØF har vist, at den eksisterende ordnings effektivitet med
hensyn til at opnå tilbagelevering af visse kulturgoder, der er klassificeret
som nationale skatte, er begrænset. Kommissionen
har desuden på baggrund af undersøgelser og ekspertrapporter om forebyggelse og
bekæmpelse af ulovlig handel med kulturgoder fastslået, at det er nødvendigt
med en revision af direktivet. 1.5.4. Sammenhæng med andre relevante
instrumenter og eventuel synergivirkning Dette
initiativ er fuldt foreneligt med de øvrige foranstaltninger og politikker på
området for kulturgoder. 1.6. Varighed og finansielle virkninger Forslag/initiativ af begrænset varighed 1.7. Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)[31] Direkte central forvaltning ved Kommissionen. 2. FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER 2.1. Bestemmelser om kontrol og
rapportering Angiv hyppighed og
betingelser. I
artikel 16 fastsættes reglerne for evaluering og opfølgning, der giver de
øvrige EU-institutioner mulighed for at holde sig underrettet om gennemførelsen
af direktivet. Der skal udarbejdes rapporter om direktivets gennemførelse og
evaluering hvert femte år. 2.2. Forvaltnings- og kontrolsystem 2.2.1. Konstaterede risici Der
er ikke konstateret finansielle risici. 2.2.2. Påtænkt(e) kontrolmetode(r) De
påtænkte kontrolmetoder er fastlagt i finansforordningen og forordning (EU)
1268/2012. 2.3. Foranstaltninger til forebyggelse af
svig og uregelmæssigheder Angiv eksisterende og
påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger. Kommissionen
skal sikre, at EU's finansielle interesser beskyttes ved foranstaltninger til
forebyggelse af svig, korruption og andre ulovlige forhold, ved effektiv
kontrol og ved tilbagesøgning af de uretmæssigt udbetalte beløb samt, hvis der
konstateres uregelmæssigheder, ved sanktioner, der skal være effektive,
forholdsmæssige og have afskrækkende virkning i overensstemmelse med forordning
(EF, Euratom) nr. 2988/95, (Euratom, EF) nr. 2185/96 og (EF) nr. 1073/1999. 3. FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE
VIRKNINGER 3.1. Berørt(e) udgiftspost(er) på
budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme ·
Eksisterende udgiftsposter i budgettet I samme rækkefølge som
udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne. Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme || Budgetpost || Udgiftens art || Bidrag || OB/IOB ([32]) || fra EFTA-lande[33] || fra kandidat-lande[34] || fra tredjelande || iht. finansforordningens artikel 21, stk. 2, litra b) […] || [XX.YY.YY.YY] […] || OB/IOB || || || || Nye budgetposter, som der er søgt om I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige
finansielle ramme og budgetposterne. Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme || Budgetpost || Udgiftens art || Bidrag Nummer [Betegnelse………………………………………] || OB/IOB || fra EFTA-lande || fra kandidat-lande || fra tredjelande || iht. finansforordningens artikel 21, stk. 2, litra b) || [XX.YY.YY.YY] || || JA/NEJ || JA/NEJ || JA/NEJ || JA/NEJ 3.2. Anslåede virkninger for udgifterne 3.2.1. Sammenfatning af de anslåede
virkninger for udgifterne i mio. EUR (tre decimaler) Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme: || || || || GD: ENTR || || || 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || I ALT || Aktionsbevillinger || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || Bevillinger I ALT til GD ENTR || Forpligtelser || =1+1a +3 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || Betalinger || =2+2a +3 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme: || 5 || Administration || || GD ENTR || || || 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || I ALT || Menneskelige ressourcer || 0,2 || 0,2 || 0,2 || 0,2 || 0,2 || 1,0 || Andre administrationsudgifter || 0,05 || 0,05 || 0,05 || 0,05 || 0,05 || 0,25 || I ALT GD ENTR || Bevillinger || 0,25 || 0,25 || 0,25 || 0,25 || 0,25 || 1,25 || Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || (Forpligtelser i alt = betalinger i alt) || 0,25 || 0,25 || 0,25 || 0,25 || 0,25 || 1,25 || Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 1-5 i den flerårige finansielle ramme || Forpligtelser || 0,25 || 0,25 || 0,25 || 0,25 || 0,25 || 1,25 || Betalinger || 0,25 || 0,25 || 0,25 || 0,25 || 0,25 || 1,25 3.2.2. Anslåede virkninger for
aktionsbevillingerne Forslaget/initiativet
medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger 3.2.3. Anslåede virkninger for
administrationsbevillingerne 3.2.3.1. Resumé Forslaget medfører anvendelse af
administrationsbevillinger som anført herunder: i mio. EUR (tre
decimaler) || 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || I ALT UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || || || || || || Menneskelige ressourcer || 0,2 || 0,2 || 0,2 || 0,2 || 0,2 || 1,0 Andre administrationsudgifter || 0,05 || 0,05 || 0,05 || 0,05 || 0,05 || 0,25 Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || 0,25 || 0,25 || 0,25 || 0,25 || 0,25 || 1,25 Uden for UDGIFTSOMRÅDE 5[35] i den flerårige finansielle ramme || || || || || || Menneskelige ressourcer || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 Andre administrationsudgifter || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 Subtotal uden for UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 I ALT || 0,25 || 0,25 || 0,25 || 0,25 || 0,25 || 1,25 3.2.3.2. Anslået behov for menneskelige
ressourcer Forslaget medfører
anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder: Overslag angives i hele tal (eller med højst
én decimal) || 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte) 02 01 01 01 (i hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer) || 0,2 || 0,2 || 0,2 || 0,2 || 0,2 FTÆ= 1,5 || FTÆ= 1,5 || FTÆ= 1,5 || FTÆ= 1,5 || FTÆ= 1,5 XX 01 01 02 (i delegationer) || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 XX 01 05 01 (indirekte forskning) || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 10 01 05 01 (direkte forskning) || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 Eksternt personale (i fuldtidsækvivalenter: FTÆ)[36] XX 01 02 01 (KA, UNE, V under den samlede bevillingsramme) || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 XX 01 02 02 (KA, LA, UNE, V og UED i delegationerne) || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 XX 01 04 yy[37] || - i hovedsædet[38] || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 - i delegationerne || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 XX 01 05 02 (KA, UNE, V – indirekte forskning) || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 10 01 05 02 (KA, UNE, V – direkte forskning) || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 Andre budgetposter (skal angives) || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 I ALT || 0,2 || 0,2 || 0,2 || 0,2 || 0,2 FTÆ=1,5 || FTÆ=1,5 || FTÆ=1,5 || FTÆ=1,5 || FTÆ=1,5 Personalebehovet vil
blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har
afsat til aktionen, og/eller interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt
suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige
generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under
hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger. Opgavebeskrivelse: Tjenestemænd og midlertidigt ansatte || Gennemførelse og anvendelse af direktivet 3.2.4. Forenelighed med indeværende
flerårige finansielle ramme Forslaget er foreneligt med indeværende flerårige
finansielle ramme 3.2.5. Tredjemands bidrag til
finansieringen Forslaget indeholder ikke bestemmelser om
samfinansiering med tredjemand. 3.3. Anslåede virkninger for indtægterne Forslaget har ingen finansielle virkninger for
indtægterne. [1] Rådets direktiv 93/7/EØF af 15. marts 1993 om
tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en medlemsstats
område (EFT L 74 af 27.3.1993, s. 74), ændret ved Rådets og Europa-Parlamentets
direktiv 96/100/EF af 17. februar 1997 (EFT L 60 af 1.3.1997, s. 59) og ved
Rådets og Europa-Parlamentets direktiv 2001/38/EF af 5. juni 2001 (EFT L 187 af
10.7.2001, s. 43). [2] Første beretning fra Kommissionen til Rådet,
Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg om gennemførelsen af
Rådets forordning (EØF) nr. 3911/92 om udførsel af kulturgoder og Rådets
direktiv 93/7/EØF om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet
fra en medlemsstats område (KOM(2000) 325 endelig af 25.5.2000). Anden
beretning fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet og det Europæiske
Økonomiske og Sociale Udvalg om gennemførelsen af Rådets direktiv 93/7/EØF om
tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en medlemsstats område
(KOM(2005) 675 endelig af 21.12.2005). Tredje rapport fra Kommissionen til
Rådet, Europa-Parlamentet og det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om
anvendelsen af Rådets direktiv 93/7/EØF om tilbagelevering af kulturgoder, som
ulovligt er fjernet fra en medlemsstats område (KOM(2009) 408 endelig af
30.7.2009). Fjerde rapport fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet og
det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om gennemførelsen af Rådets
direktiv 93/7/EØF om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet
fra en medlemsstats område (COM(2013) 310 final af 30.5.2013). [3] I september 2012 havde 22 medlemsstater ratificeret
UNESCO's konvention fra 1970, og 13 UNIDROIT's konvention fra 1995. Østrig var
i færd med at ratificere UNESCO's konvention. [4] Rådets konklusioner af 13. og 14. december 2011 om
forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet, der involverer kulturgoder, http://www.consilium.europa.eu/uedocs/cms_data/docs/pressdata/fr/jha/126867.pdf. [5] EUT L 351 af 20.12.2012, s. 1. [6] http://ec.europa.eu/yourvoice/consultations/2012/index_da.htm. [7] http://ec.europa.eu/enterprise/policies/single-market-goods/regulated-sectors/cultural-goods/index_en.htm. [8] Gruppens arbejde og de enkelte medlemmers bidrag
hertil er ikke offentliggjort. [9] "Final report and Recommendations to the
Cultural Affairs Committee on improving the means of increasing the mobility of
collections", juni 2010: http://ec.europa.eu/culture/our-policy-development/working-group-on-museum-activities_en.htm. [10] Undersøgelsen "Analysis of the structures and
mechanisms for transmitting the information needed by the authorities to ensure
the functioning of the "cultural objects"" fra 2004 og
undersøgelsen "Study on the traceability of cultural objects -
extension to the twelve new Member States" fra 2007 (Information &
Communication Partners, (kontrakt nr. 30-CE-0102617/00-49) - kan rekvireres på
adressen ENTR-PRODUCT-MARKET-INTEGR-AND-ENFOR@ec.europa.eu), "Study on preventing and fighting illicit trafficking in
cultural goods in the European Union", CECOJI-CNRS-UMR 6224
(Frankrig), 2011, http://ec.europa.eu/home-affairs/doc_centre/crime/docs/Report%20Trafficking%20in%20cultural%20goods%20EN.pdf#zoom. [11] Andre løsningsmuligheder, f.eks. i) Unionens ratificering
af UNESCO's konvention fra 1970 og UNIDROIT's konvention fra 1995, ii)
udarbejdelse af en EU-strategi med henblik på alle medlemsstaters ratificering
af UNIDROIT's konvention, iii) afløsning af direktiv 93/7/EØF ved en forordning
og iv) ophævelse af direktiv 93/7/EØF, blev forkastet allerede i de indledende
faser af gennemgangen af de forskellige løsninger på grund af
gennemførlighedsproblemer. [12] I henhold til meddelelsen fra Kommissionen til
Europa-Parlamentet og Rådet - Kodificering af gældende fællesskabsret
(KOM(2001) 645 endelig). [13] KOM(2007) 873 endelig. [14] Se bilag I, del A, til dette forslag. [15] "Skulle det under den lovgivningsmæssige procedure
vise sig nødvendigt at foretage indholdsmæssige ændringer og ikke blot en
kodifikation, forelægger Kommissionen i givet fald det eller de nødvendige
forslag med henblik herpå." [16] "Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen tager
til efterretning, at Kommissionen, såfremt det skulle vise sig nødvendigt at
foretage indholdsmæssige ændringer og ikke blot en kodifikation, i hvert enkelt
tilfælde kan vælge, om den vil foreslå en omarbejdelse eller i stedet forelægge
et særskilt forslag om ændring under opretholdelse af forslaget om
kodifikation, hvori ændringen så efter sin vedtagelse vil blive indarbejdet." [17] EUT C 252 af 18.9.2010, s. 11. [18] EFT C 77 af 28.3.2002, s. 1. [19] EUT L 39 af 10.2.2009, s. 1. [20] EUT C […] af
[…], s. […]. [21] EFT L 74 af 27.3.1993, s. 74. [22] Jf. bilag I, del A. [23] EFT L 395 af 31.12.1992, s. 1. EUT L 39 af 10.2.2009, s. 1. [24] EUT L 316 af 14.11.2012, s. 1. [25] EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31. [26] Rådets konklusioner af 13. og 14.
december 2011 om forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet, der involverer
kulturgoder (Rådet for Retlige og Indre Anliggender). [27] Som er mere end 50 år gamle, og som ikke tilhører
ophavsmanden selv. [28] Som defineret af Domstolen i afgørelse nr. 252/84,
der lyder således: "Ved samlerobjekter henhørende under Den Fælles
Toldtarifs pos. 99.05 forstås genstande, der opfylder betingelserne for at
kunne optages i en samling, dvs. genstande, der er forholdsvis sjældne,
normalt ikke anvendes i overensstemmelse med deres oprindelige formål, er
genstand for en specialiseret handel, der finder sted uden for den normale
omsætning af lignende, brugbare genstande, samt har en betydelig værdi." [29] Gennemførelsesfristen for Belgien, Tyskland og
Nederlandene var den 15. marts 1994. [30] ABM: Activity-Based Management (aktivitetsbaseret ledelse)
– ABB: Activity-Based Budgeting (aktivitetsbaseret budgetlægning). [31] Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og
henvisninger til finansforordningen findes på webstedet BudgWeb: http://www.cc.cec/budg/man/budgmanag/budgmanag_en.html [32] OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger. [33] EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning. [34] Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle
kandidatlande på Vestbalkan. [35] Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til
støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere
BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning. [36] KA = kontraktansatte, LA= lokalt ansatte, UNE:
udstationerede nationale eksperter, V = vikarer, UED: unge eksperter ved
delegationerne. [37] Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne
(tidligere BA-poster). [38] Angår især strukturfondene, Den Europæiske Landbrugsfond
for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og Den Europæiske Fiskerifond (EFF).