Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, som Unionen skal indtage i Samarbejdsrådet, der er nedsat ved partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Irak på den anden side, med hensyn til vedtagelsen af Samarbejdsrådets og Samarbejdsudvalgets forretningsordener og nedsættelsen af specialiserede underudvalg samt vedtagelsen af deres mandat /* COM/2013/0170 final - 2013/0090 (NLE) */
BEGRUNDELSE (1)
Den 21. december 2011 vedtog Rådet sin afgørelse om
undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af og om midlertidig anvendelse af
visse bestemmelser i partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske
Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Irak på den anden
side (i det følgende benævnt "aftalen")[1]. (2)
Den 11. maj 2012 undertegnede Den Europæiske Unions
højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og
næstformand for Europa-Kommissionen Catherine Ashton og Republikken Iraks
udenrigsminister Hoshyar Zebari aftalen. (3)
Aftalen markerer den første aftalemæssige
forbindelse nogen sinde mellem EU og Irak. Den skaber en retlig ramme for en
række spørgsmål, der går fra regelmæssig politisk dialog til handelsforbindelser
og lovgivningsmæssigt samarbejde samt udviklingssamarbejde. (4)
Formålet med aftalen, der indgås for en periode på
ti år (med mulighed for forlængelse), er at skabe et solidt grundlag for
styrkelse af båndene mellem Irak og EU. Den har navnlig til formål at øge den
politiske dialog om bilaterale, regionale og globale spørgsmål for derved at
forbedre handelsordningerne mellem Irak og EU, støtte Iraks egen vigtige reform
og dets udviklingsbestræbelser og fremme landets integration i den bredere internationale
økonomi. I aftalen understreges det, at EU er fast besluttet på at spille en
væsentlig rolle i Iraks overgang, og aftalen vil blive det vigtigste redskab
for EU's støtte til Irak og for en yderligere styrkelse af forbindelserne
mellem EU og Irak (5)
I henhold til artikel 3 i Rådets afgørelse af 21.
december 2011 om undertegnelse af og midlertidig anvendelse af visse
bestemmelser i aftalen, anvendes artikel 2 (Menneskerettighedsklausul) og
afsnit II (Handel og investering), III (Samarbejdsområder) og V
(Institutionelle, almindelige og afsluttende bestemmelser) midlertidigt fra den
1. august 2012 i den udstrækning, de vedrører spørgsmål, som henhører under
EU's kompetence. (6)
I afsnit V om institutionelle bestemmelser oprettes
der et samarbejdsråd på ministerplan, som skal føre tilsyn med gennemførelsen
af aftalen, jf. artikel 111 i aftalen. Samarbejdsudvalget oprettes ved artikel
112, stk. 1, i aftalen. I overensstemmelse med artikel 112, stk. 2, bistås
Samarbejdsrådet i varetagelsen af dets opgaver af Samarbejdsudvalget og kan
beslutte at nedsætte andre specialiserede underudvalg eller arbejdsgrupper til
at bistå det i varetagelsen af dets opgaver, og det fastlægger sådanne udvalgs
eller arbejdsgruppers sammensætning og funktionsmåde. (7)
Med henblik på at supplere den institutionelle
ramme og muliggøre drøftelser på ekspertplan om centrale områder, som falder
ind under den midlertidige anvendelse af aftalen, foreslås det, at der
nedsættes tre underudvalg med følgende ansvarsområder: 1) Underudvalget vedrørende
Menneskerettigheder og Demokrati, 2) Underudvalget vedrørende Handel og dermed
forbundne spørgsmål og 3) Underudvalget vedrørende Energi og dermed forbundne
spørgsmål. Der kan senere nedsættes yderligere underudvalg efter aftale mellem
parterne. (8)
Møderne i underudvalgene vil gøre det muligt for EU
at styrke samspillet med de irakiske myndigheder og give lejlighed til i
detaljer at drøfte Iraks udvikling på de specifikke områder og prioriteter for
samarbejdet mellem EU og Irak samt for EU's bistand til Irak. Irak har udtrykt
stor interesse for at påbegynde arbejdet i de tre underudvalg snarest muligt. (9)
Både EU og Irak har givet tilsagn om en hurtig og
effektiv gennemførelse af aftalen. Formålet med dette forslag er derfor at
sikre, at den institutionelle ramme om aftalen fastlægges snarest muligt, idet
det er aftalen, at de første møder i underudvalgene skal finde sted senest i
begyndelsen af 2013 efterfulgt af møder i Samarbejdsudvalget og
Samarbejdsrådet. For at kunne gå frem i denne rækkefølge foreslås det, at
Samarbejdsrådet som sin første handling vedtager sine afgørelser om 1)
vedtagelse af Samarbejdsrådets og Samarbejdsudvalgets forretningsordener og 2)
nedsættelse af de specialiserede underudvalg og vedtagelse af deres mandat. Disse
afgørelser bør endvidere vedtages ved skriftlig procedure i overensstemmelse
med artikel 10 i Samarbejdsrådets forretningsorden. 2013/0090 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, som Unionen skal indtage i
Samarbejdsrådet, der er nedsat ved partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem
Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Irak
på den anden side, med hensyn til vedtagelsen af Samarbejdsrådets og
Samarbejdsudvalgets forretningsordener og nedsættelsen af specialiserede
underudvalg samt vedtagelsen af deres mandat RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR – under henvisning til traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 218, stk. 9, under henvisning til artikel 3 i Rådets
afgørelse af 21. december 2011 om undertegnelse af og om midlertidig anvendelse
af visse bestemmelser i partnerskabs- og samarbejdsaftalen (i det følgende
benævnt "aftalen") mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater
på den ene side og Republikken Irak på den anden side[2], navnlig artikel 111, stk. 3,
og artikel 112, stk. 2, under henvisning til forslag fra Kommissionen
og ud fra følgende betragtninger: (1) I overensstemmelse med
artikel 117 anvendes visse dele af aftalen midlertidigt fra den 1. august 2012. (2) For at bidrage til den
effektive gennemførelse af aftalen bør dens institutionelle ramme fastlægges
snarest muligt. (3) Ifølge aftalens artikel 111,
stk. 3, fastsætter Samarbejdsrådet selv sin forretningsorden. (4) I henhold til artikel 112 i
aftalen bistås Samarbejdsrådet i varetagelsen af dets opgaver af et
samarbejdsudvalg og kan beslutte at nedsætte andre specialiserede underudvalg
eller arbejdsgrupper til at bistå det i varetagelsen af dets opgaver, og det
fastlægger sådanne udvalgs eller arbejdsgruppers sammensætning og funktionsmåde
– TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE: Eneste artikel 1. Den holdning, som Unionen
skal indtage i Samarbejdsrådet, der er nedsat ved artikel 111 i partnerskabs-
og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den
ene side og Republikken Irak på den anden side, fastlægges hermed med hensyn
til: –
vedtagelsen af Samarbejdsrådets og
Samarbejdsudvalgets forretningsordener –
nedsættelsen af specialiserede underudvalg og
vedtagelsen af deres mandat på de betingelser, der er fastsat i udkastet til
Samarbejdsrådets afgørelser, jf. bilaget til nærværende afgørelse. 2. Mindre ændringer af udkastet
til afgørelser kan vedtages af Unionens repræsentanter i Samarbejdsrådet, uden
at Rådet træffer yderligere afgørelse. Udfærdiget i Bruxelles, den […]. På
Rådets vegne Formand BILAG I AFGØRELSE
Nr. 1/2013 TRUFFET AF SAMARBEJDSRÅDET EU-IRAK den
… 2013 om
vedtagelse af Samarbejdsrådets og Samarbejdsudvalgets forretningsordener SAMARBEJDSRÅDET EU-IRAK HAR – under henvisning til partnerskabs- og
samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene
side og Republikken Irak på den anden side (i det følgende benævnt
"aftalen"), særlig artikel 111, og ud fra følgende betragtninger: (1)
I overensstemmelse med artikel 117 anvendes visse
dele af aftalen midlertidigt fra den 1. august 2012. (2)
For at bidrage til den effektive gennemførelse af
aftalen bør dens institutionelle ramme fastlægges snarest muligt. (3)
Det er Samarbejdsrådet, der skal vedtage de
nødvendige foranstaltninger hertil; ifølge artikel 111, stk. 3, i aftalen
fastsætter Samarbejdsrådet selv sin forretningsorden. For at Samarbejdsudvalget
kan blive operationelt så hurtigt som muligt, fastsætter Samarbejdsrådet også
Samarbejdsudvalgets forretningsorden. (4)
Ifølge artikel 10 i Samarbejdsrådets forretningsorden
kan Samarbejdsrådet vedtage afgørelser ved skriftlig procedure. (5)
Det er nødvendigt at vedtage denne afgørelse fra
Samarbejdsrådet ved skriftlig procedure – TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE: Eneste
artikel Samarbejdsrådets og Samarbejdsudvalgets forretningsordener,
som findes i henholdsvis tillæg A og B, vedtages hermed. Udfærdiget i …., xxxx. || På Samarbejdsrådets vegne Formand TILLÆG
A TIL BILAG I Samarbejdsrådets
forretningsorden Artikel
1 Formandskab Formandskabet for Samarbejdsrådet udøves på skift
for 12 måneder ad gangen af henholdsvis af formanden for Rådet for Den
Europæiske Union (udenrigsanliggender) på vegne af Den Europæiske Union og dens
medlemsstater og af Iraks udenrigsminister. Første periode begynder på datoen
for afholdelsen af Samarbejdsrådets første møde og slutter den 31. december
samme år. Artikel
2 Møder Samarbejdsrådet træder sammen på ministerplan
én gang om året. Der kan efter anmodning fra en af parterne afholdes særlige
møder i Samarbejdsrådet, hvis parterne er enige herom. Medmindre parterne
aftaler andet, holdes Samarbejdsrådets møder på det sædvanlige sted for Rådet
for Den Europæiske Unions samlinger på en dato, som parterne er enige om. Samarbejdsrådets
sekretærer indkalder efter aftale med formanden til møderne i Samarbejdsrådet. Artikel
3 Repræsentation Medlemmerne af samarbejdsrådet kan lade sig
repræsentere, hvis de er forhindret i at deltage i et møde. Et medlem skal,
hvis han ønsker at lade sig repræsentere, meddele formanden navnet på den, der
skal repræsentere ham, inden det møde, hvor han lader sig repræsentere. Den,
der repræsenterer et medlem af Samarbejdsrådet, udøver alle dette medlems
rettigheder. Artikel
4 Delegationer Medlemmerne af Samarbejdsrådet kan ledsages af
embedsmænd. Inden hvert møde underrettes formanden om den planlagte
sammensætning af parternes delegationer. En repræsentant for Den Europæiske
Investeringsbank deltager som observatør i Samarbejdsrådets møder, når der er
spørgsmål på dagsordenen, som vedrører Banken. Når det er hensigtsmæssigt, kan personer i
deres egenskab af eksperter eller repræsentanter for andre organer efter fælles
aftale blive indbudt til at deltage i Samarbejdsrådets møder som observatører
eller for at orientere om et bestemt emne. Artikel
5 Sekretariat En repræsentant for Generalsekretariatet for
Rådet for Den Europæiske Union og en repræsentant for Iraks mission ved Den
Europæiske Union fungerer sammen som sekretærer for Samarbejdsrådet. Artikel
6 Korrespondance Korrespondance til Samarbejdsrådet sendes til
formanden for Samarbejdsrådet på adressen for Rådet for Den Europæiske Union. De to sekretærer sørger for, at den
viderebringes til Samarbejdsrådets formand og om nødvendigt rundsendes til de
øvrige medlemmer af Samarbejdsrådet. Rundsendt korrespondance sendes også til
Kommissionens Generalsekretariat, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil,
medlemsstaternes faste repræsentationer og Generalsekretariatet for Rådet for
Den Europæiske Union samt til Iraks mission ved Den Europæiske Union. Meddelelser fra Samarbejdsrådets formand
sendes af de to sekretærer til adressaterne og rundsendes om nødvendigt til de
øvrige medlemmer af Samarbejdsrådet på de adresser, der er anført i stk. 2. Artikel
7 Offentlighed Medmindre andet vedtages, er Samarbejdsrådets
møder ikke offentlige. Artikel
8 Dagsorden
for møderne 1. Formanden opstiller en
foreløbig dagsorden for hvert møde. Den fremsendes via Samarbejdsrådets
sekretærer til de adressater, der er omhandlet i artikel 6, senest 15 dage
inden mødet. Den foreløbige dagsorden skal indeholde de emner, som formanden
senest 21 dage før mødet har modtaget anmodning om at få optaget på
dagsordenen; dog optages emner ikke på den foreløbige dagsorden, hvis den
fornødne dokumentation ikke er fremsendt til sekretærerne inden udsendelsen af
den foreløbige dagsorden. Dagsordenen vedtages af Samarbejdsrådet ved hvert
mødes begyndelse. Et punkt, som ikke er opført på den foreløbige dagsorden, kan
optages på dagsordenen, hvis de to parter er enige herom. 2. Formanden kan efter aftale
med de to parter afkorte de i stk. 1 nævnte tidsfrister for at tage hensyn til
særlige omstændigheder i en sag. Artikel
9 Protokoller De to sekretærer udarbejder sammen et udkast
til protokol for hvert møde. Mødereferatet indeholder i almindelighed for hvert
punkt på dagsordenen oplysning om: –
den dokumentation, der er forelagt Samarbejdsrådet –
de erklæringer, som et medlem af Samarbejdsrådet
har anmodet om at få optaget i protokollen –
de fremsatte henstillinger, vedtagne erklæringer og
dragne konklusioner. Udkastet til protokol forelægges
Samarbejdsrådet til godkendelse. Den godkendte protokol underskrives af
formanden og de to sekretærer. Protokollen arkiveres i Generalsekretariatet for
Rådet for Den Europæiske Union, der fungerer som depositar for aftalens
dokumenter. Der sendes en bekræftet genpart til hver af de i artikel 6 anførte
adressater. Artikel
10 Rådslagninger
og afstemninger 1. Samarbejdsrådet vedtager
afgørelser og fremsætter henstillinger ved fælles overenskomst mellem parterne.
De tilfælde, hvor Samarbejdsrådet kan vedtage afgørelser, er anført i selve
aftalen. Samarbejdsrådet kan vedtage afgørelser eller
fremsætte henstillinger ved skriftlig procedure, hvis begge parter er enige
herom. Når Samarbejdsrådet beslutter at anvende skriftlig procedure, kan der
fastsættes en frist ved fælles overenskomst mellem parterne, efter hvis udløb
formanden for Samarbejdsrådet på grundlag af en redegørelse fra de to
sekretærer kan meddele, om parterne er nået til enighed. 2. Samarbejdsrådets afgørelser
og henstillinger i henhold til artikel 111 i aftalen benævnes henholdsvis
"afgørelse" og "henstilling" efterfulgt af et løbenummer,
datoen for vedtagelsen og en beskrivelse af emnet. Samarbejdsrådets afgørelser
og henstillinger underskrives af formanden, og ægtheden bekræftes af de to sekretærer.
Afgørelser og henstillinger sendes til hver af de i artikel 6 anførte
adressater. Hver af parterne kan beslutte at offentliggøre Samarbejdsrådets
afgørelser og henstillinger i deres respektive officielle tidender. Artikel
11 Sprog Samarbejdsrådets officielle sprog er de to
parters officielle sprog. Medmindre der træffes anden afgørelse, vil
Samarbejdsrådet basere sine forhandlinger på dokumenter, der er udarbejdet på
disse sprog. Artikel
12 Udgifter Den Europæiske Union og Irak afholder hver
især de udgifter til personale, rejser og ophold, de har som følge af deres
deltagelse i Samarbejdsrådets møder, samt udgifter til postforsendelser og
telekommunikation. Udgifter til tolkning ved møderne og til oversættelse og
reproduktion af dokumenter afholdes af Den Europæiske Union bortset fra
udgifter til tolkning eller oversættelse til eller fra Iraks officielle sprog,
som afholdes af Irak. Andre udgifter i forbindelse med afholdelsen af møder
afholdes af den part, der er vært for mødet. Artikel
13 Samarbejdsudvalget 1. I henhold til artikel 112 i
aftalen oprettes der et samarbejdsudvalg med henblik på at bistå
Samarbejdsrådet med dets opgaver. Udvalget består af repræsentanter for Den
Europæiske Union på den ene side og af repræsentanter for Iraks regering på den
anden side, normalt på højtstående embedsmandsplan. 2. Samarbejdsudvalget forbereder
Samarbejdsrådets møder og forhandlinger, gennemfører om nødvendigt
Samarbejdsrådets afgørelser og henstillinger og sørger i almindelighed for, at
der er kontinuitet i forholdet, og at aftalen fungerer korrekt. Det behandler
ethvert spørgsmål, som det får forelagt af Samarbejdsrådet, samt ethvert andet
spørgsmål, som måtte opstå under den daglige gennemførelse af aftalen. Det
forelægger forslag eller udkast til afgørelser eller henstillinger, der skal
vedtages i Samarbejdsrådet. Samarbejdsrådet kan uddelegere enhver af sine
beføjelser til Samarbejdsudvalget. 3. I de tilfælde, hvor der i
aftalen henvises til en forpligtelse til eller mulighed for konsultation, eller
hvor parterne ved fælles overenskomst beslutter at konsultere hinanden, kan en
sådan konsultation finde sted i Samarbejdsudvalget. Konsultationen kan
fortsætte i Samarbejdsrådet, hvis parterne er enige herom. TILLÆG
B TIL BILAG I Samarbejdsudvalgets
forretningsorden Artikel
1 Formandskab Formandskabet for Samarbejdsudvalget udøves på
skift for 12 måneder ad gangen af henholdsvis en repræsentant for Den
Europæiske Union og af en repræsentant for Iraks regering. Første periode begynder på datoen for afholdelsen
af Samarbejdsrådets første møde og slutter den 31. december samme år. Artikel
2 Møder Samarbejdsudvalget holder møde efter aftale
mellem parterne, når omstændighederne kræver det, dog mindst én gang om året. De
enkelte møder i Samarbejdsudvalget holdes på et tidspunkt og et sted, som de to
parter er enige om. Det er formanden, der indkalder til møderne i
Samarbejdsudvalget. Der indkaldes til det årlige møde i Samarbejdsudvalget
inden det årlige møde i Samarbejdsrådet. Det bør indkaldes i så god tid, at
Samarbejdsudvalget kan forberede det næste møde i Samarbejdsrådet. Artikel
3 Delegationer Inden hvert møde underrettes formanden om den
planlagte sammensætning af parternes delegationer. Artikel
4 Sekretariat En repræsentant for Tjenesten for EU's Optræden
Udadtil og en repræsentant for Iraks regering fungerer sammen som sekretærer
for Samarbejdsudvalget. Alle meddelelser til og fra formanden for
Samarbejdsudvalget i henhold til denne afgørelse fremsendes til sekretærerne
for Samarbejdsudvalget og til sekretærerne og formanden for Samarbejdsrådet. Artikel
5 Offentlighed Medmindre
andet vedtages, er Samarbejdsudvalgets møder ikke offentlige. Artikel
6 Dagsorden for møderne 1. Formanden opstiller en
foreløbig dagsorden for hvert møde. Samarbejdsudvalgets sekretærer sender den
til de adressater, der er anført i artikel 4, senest 15 dage inden mødet. Den foreløbige dagsorden skal omfatte de emner,
som formanden senest 21 dage inden mødet har modtaget anmodning om at få
optaget på dagsordenen; dog optages emner ikke på den foreløbige dagsorden,
hvis den fornødne dokumentation ikke er fremsendt til sekretærerne inden
udsendelsen af den foreløbige dagsorden. Samarbejdsudvalget kan anmode eksperter om at
deltage i møderne med henblik på at orientere om særlige emner. Dagsordenen vedtages af Samarbejdsudvalget ved
hvert mødes begyndelse. Et punkt, som ikke er opført på den foreløbige
dagsorden, kan optages på dagsordenen, hvis de to parter er enige herom. 2. Formanden kan efter aftale
med de to parter afkorte de i stk. 1 nævnte frister for at tage hensyn til
særlige omstændigheder i en sag. Artikel 7 Protokoller Der udarbejdes en protokol
for hvert møde, som bygger på formandens opsummering af de konklusioner,
Samarbejdsudvalget er nået frem til. Når Samarbejdsudvalget har godkendt
protokollen, undertegnes den af formanden og de to sekretærer og arkiveres
derpå af begge parter. En genpart af protokollen sendes til hver af de i
artikel 4 anførte adressater. Artikel 8 Rådslagninger og afstemninger I de særlige tilfælde, hvor Samarbejdsrådet i
henhold til artikel 13, stk. 2, i Samarbejdsrådets forretningsorden bemyndiger
Samarbejdsudvalget til at vedtage visse afgørelser eller henstillinger,
benævnes disse henholdsvis "afgørelse" og "henstilling"
efterfulgt af et løbenummer, datoen for vedtagelsen og en angivelse af emnet. Samarbejdsudvalgets
afgørelser og henstillinger vedtages ved fælles overenskomst mellem parterne. Samarbejdsudvalget kan vedtage afgørelser
eller fremsætte henstillinger ved skriftlig procedure, hvis begge parter er
enige herom. Når Samarbejdsudvalget beslutter at anvende skriftlig procedure,
kan der fastsættes en frist ved fælles overenskomst mellem parterne, efter hvis
udløb formanden for Samarbejdsudvalget på grundlag af en redegørelse fra de to
sekretærer kan meddele, om parterne er nået til enighed. Samarbejdsudvalgets afgørelser og
henstillinger undertegnes af formanden, ægtheden bekræftes af de to sekretærer,
og de sendes til de adressater, der er anført i artikel 4 i denne
forretningsorden. Hver af parterne kan beslutte at offentliggøre
Samarbejdsudvalgets afgørelser og henstillinger i deres respektive officielle
tidender. Artikel 9 Udgifter Den Europæiske Union og
Irak afholder hver især de udgifter til personale, rejser og ophold, de har som
følge af deres deltagelse i Samarbejdsudvalgets møder, samt udgifter til
postforsendelser og telekommunikation. Udgifter til tolkning ved møderne og til
oversættelse og reproduktion af dokumenter afholdes af Den Europæiske Union
bortset fra udgifter til tolkning eller oversættelse til eller fra Iraks
officielle sprog, som afholdes af Irak. Andre udgifter i forbindelse med
afholdelsen af møder afholdes af den part, der er vært for mødet. Artikel
10 Underudvalg
og særlige arbejdsgrupper I overensstemmelse med artikel 13 i
Samarbejdsrådets forretningsorden kan Samarbejdsudvalget beslutte at nedsætte
underudvalg eller særlige arbejdsgrupper, der arbejder under
Samarbejdsudvalget, og som aflægger rapport til dette udvalg efter hvert af
deres møder. Samarbejdsudvalget kan beslutte at opløse de nedsatte underudvalg
eller arbejdsgrupper, at fastsætte eller ændre deres mandat eller at nedsætte
yderligere underudvalg eller arbejdsgrupper til at bistå det i udførelsen af
dets opgaver. Disse underudvalg og arbejdsgrupper har ingen besluttende
myndighed. BILAG
II AFGØRELSE
Nr. 2/2013 TRUFFET AF SAMARBEJDSRÅDET EU-IRAK den
.. 2013 om
nedsættelse af specialiserede underudvalg og vedtagelse af deres mandat SAMARBEJDSRÅDET EU-IRAK
HAR – under henvisning til partnerskabs- og samarbejdsaftalen
mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og
Republikken Irak på den anden side (i det følgende benævnt
"aftalen"), særlig artikel 112, og ud fra følgende betragtninger: 1) I overensstemmelse med
artikel 117 anvendes visse dele af aftalen midlertidigt fra den 1. august 2012. 2) For at bidrage til den
effektive gennemførelse af aftalen bør dens institutionelle ramme fastlægges
snarest muligt. 3) I henhold til artikel 112 i
aftalen bistås Samarbejdsrådet i varetagelsen af dets opgaver af et
samarbejdsudvalg og kan beslutte at nedsætte andre specialiserede underudvalg
eller arbejdsgrupper til at bistå det i varetagelsen af dets opgaver, og det
fastlægger sådanne udvalgs eller arbejdsgruppers sammensætning og
funktionsmåde. 4) For at muliggøre drøftelser
på ekspertplan om de centrale områder, som falder ind under den midlertidige
anvendelse af aftalen, bør der nedsættes tre underudvalg. Efter nærmere aftale
mellem parterne kan såvel listen over underudvalg som anvendelsesområdet for de
enkelte underudvalg ændres. 5) Ifølge artikel 10 i
Samarbejdsrådets forretningsorden kan Samarbejdsrådet vedtage afgørelser ved
skriftlig procedure. 6) For at underudvalgene kan
blive operationelle rettidigt, er det nødvendigt at vedtage denne afgørelse fra
Samarbejdsrådet ved skriftlig procedure – TRUFFET
FØLGENDE AFGØRELSE: Eneste
artikel De underudvalg, der er anført i tillæg A,
nedsættes herved. Underudvalgenes mandat som omhandlet i tillæg B vedtages
herved. Udfærdiget i På vegne
af Samarbejdsrådet EU-Irak Tillæg A til BILAG II Samarbejdsrådet EU-Irak Nedsatte underudvalg 1) Underudvalget vedrørende
Menneskerettigheder og Demokrati 2) Underudvalget vedrørende
Handel og dermed forbundne spørgsmål 3) Underudvalget vedrørende
Energi og dermed forbundne spørgsmål. Tillæg B til BILAG II
Mandat
for de underudvalg, der er nedsat i tillæg A, inden for rammerne af
partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens
medlemsstaterne på den ene side og Republikken Irak på den anden side Artikel 1 Hvert underudvalg kan på sine møder behandle
gennemførelsen af partnerskabs- og samarbejdsaftalen på ethvert eller alle de
områder, som den dækker. Underudvalgene kan også drøfte emner eller
specifikke projekter i tilknytning til det relevante bilaterale
samarbejdsområde. Enkeltsager kan også tages op på foranledning
af en af parterne. Artikel 2 Underudvalgene arbejder under
Samarbejdsudvalget. De rapporterer til Samarbejdsudvalget og sender det deres
konklusioner efter hvert møde. Artikel 3 Underudvalgene er sammensat af repræsentanter
for parterne. Efter aftale mellem parterne kan
underudvalgene indbyde eksperter til at deltage i deres møder og kan i givet
fald høre dem om specifikke punkter på underudvalgets dagsorden. Artikel 4 Formandskabet for underudvalgene udøves på
skift mellem parterne efter Samarbejdsudvalgets regler om skiftende formandskab
af en repræsentant for Den Europæiske Union på den ene side og af en
repræsentant for Iraks regering på den anden side. Artikel 5 En
repræsentant for Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og en repræsentant for
Iraks regering fungerer sammen som faste sekretærer for underudvalgene. Alle
meddelelser vedrørende det specialiserede underudvalg sendes til de to faste
sekretærer. Artikel 6 Underudvalgene træder sammen, når
omstændighederne kræver det, og parterne er enige herom, efter skriftlig
anmodning fra en af parterne, dog mindst én gang om året. Tid og sted for hvert
møde fastsættes af parterne i fællesskab. Efter modtagelse af en anmodning fra en af parterne
om møde i underudvalget svarer den anden parts faste sekretær inden en frist på
15 arbejdsdage. I særligt hastende tilfælde kan underudvalget
efter aftale med de to parter indkaldes med kortere frist. Den part, der varetager formandskabet, informeres
forud for hvert møde om den planlagte sammensætning af begge parters
delegationer. De to faste sekretærer indkalder i fællesskab
til underudvalgets møder efter aftale med sekretærerne for Samarbejdsudvalget. Artikel 7 Punkter til optagelse på dagsordenen indgives
til de faste sekretærer mindst 15 arbejdsdage forud for det pågældende møde i
underudvalget. Al relevant dokumentation indgives til de faste sekretærer
mindst ti arbejdsdage forud for mødet. Der opstilles på grundlag af ovennævnte
punkter en foreløbig dagsorden, som med den tilgængelige dokumentation
fremsendes til Samarbejdsudvalgets sekretærer og medlemsstaternes faste
repræsentationer senest fem arbejdsdage før underudvalgets møde. Under særlige
omstændigheder kan der med begge de faste sekretærers skriftlige samtykke
tilføjes punkter på dagsordenen med kort varsel. Artikel 8 Medmindre andet vedtages, er underudvalgets
møder ikke offentlige. Artikel 9 Der udarbejdes en protokol for hvert møde. Der
sendes en kopi af protokollen og konklusionerne fra hvert møde i underudvalget
til sekretærerne for Samarbejdsudvalget. Der sendes også kopier til
medlemsstaternes faste repræsentationer. [1] EUT L 204 af 31.7.2012. [2] EUT L xxxx.