BEGRUNDELSE

1.           BAGGRUND FOR FORSLAGET

Sikkerhedskrav spiller en væsentlig rolle i forbindelse med design, implementering og drift af den infrastruktur, der udspringer af Galileo- og Egnosprogrammerne, hvis anvendelse vil kunne påvirke sikkerheden for Unionen og dens medlemsstater. Faktisk er infrastrukturer som satellitnavigationssystemer på grund af deres strategiske betydning særligt følsomme over for misbrug. Som følge af den øgede brug af satellitnavigation inden for mange områder kan afbrydelser i tjenesterne desuden medføre omfattende skadevirkninger i det moderne samfund.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 683/2008 af 9. juli 2008 om den videre gennemførelse af de europæiske satellitbaserede navigationsprogrammer (Egnos og Galileo)[1] fastsætter, at Kommissionen forvalter alle spørgsmål vedrørende sikkerheden for de to systemer, der udspringer af Galileo- og Egnosprogrammerne. Imidlertid er systemernes sikkerhed i sig selv genstand for en sikkerhedsgodkendelse, der består i at kontrollere systemernes overensstemmelse med sikkerhedskravene og sikre deres overholdelse af de relevante sikkerhedsforskrifter, der gælder for Rådet og Kommissionen. Som det er tilfældet med al godkendelsesaktivitet, skal sikkerhedsgodkendelsen af de to satellitnavigationssystemer foretages uafhængigt, især i forhold til alle de parter, der er involveret i design, konstruktion og drift.

Det Europæiske GNSS-agentur har ansvaret for denne godkendelsesvirksomhed i henhold til bestemmelserne i såvel forordning (EF) nr. 683/2008 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 912/2010 om oprettelse af Det Europæiske GNSS-agentur, om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1321/2004 om forvaltningsstrukturerne for de europæiske programmer for satellitbaseret radionavigation og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 683/2008[2]. Sidstnævnte fastsætter betingelserne for de godkendelsesopgaver, der er tildelt agenturet og fastsætter især, at beslutninger vedrørende sikkerhedsgodkendelse træffes uafhængigt af Kommissionen og de parter, der er ansvarlige for gennemførelsen af programmerne. Kravet om uafhængighed gælder også for de andre opgaver, agenturet er pålagt.

For at garantere, at sikkerhedsgodkendelse finder sted på uafhængig vis, herunder i vid udstrækning for Det Europæiske GNSS-agenturs øvrige aktiviteter, er der ved forordning (EU) nr. 912/2010 oprettet et uafhængigt organ under agenturet, Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse af Europæiske GNSS-systemer, som sammen med den administrerende direktør og bestyrelsen udgør agenturets tre organer. Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse har samme status som bestyrelsen og er eneansvarlig for alle beslutninger vedrørende sikkerhedsgodkendelse. Disse beslutninger træffes imidlertid på agenturets vegne i lighed med beslutninger truffet af bestyrelsen, idet kun agenturet er en juridisk person.

Det Europæiske GNSS-agentur er derfor organiseret på en særlig måde, idet der inden for agenturet findes en adskillelse mellem de aktiviteter, der er forbundet med sikkerhedsgodkendelse af systemerne, og agenturets øvrige aktiviteter, herunder forvaltning af sikkerhedscentret, bidrag til forberedelse af kommercialiseringen af systemerne og alle de aktiviteter, som Kommissionen vil kunne uddelegere til agenturet.

Den 30. november 2011 vedtog Kommissionen teksten til et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om etablering og drift af de europæiske satellitbaserede navigationssystemer[3]. Denne fremtidige GNSS-forordning skal erstatte forordning (EF) nr. 683/2008 fra den 1. januar 2014 og fastsætte programmernes styringsramme i perioden 2014-2020. Heri fastsættes det navnlig, at størstedelen af opgaverne i forbindelse med driften af Galileo- og Egnossystemerne tildeles Det Europæiske GNSS-agentur. Kommissionens erklærede hensigt i forslaget om at uddelegere disse opgaver til agenturet deles af Europa-Parlamentet og Rådet, der har drøftet teksten siden begyndelsen af 2012. Den 7. juni 2012 vedtog Rådet en generel delindstilling (dok. 11105/12 af 11. juni 2012), som bekræfter denne tilgang.

Den omstændighed, at GNSS-agenturet skal forvalte driften af de to systemer efter 2013, sætter imidlertid spørgsmålstegn ved fremtiden for godkendelsesaktiviteterne i agenturet. På grund af risikoen for interessekonflikter og på grund af den omstændighed, at man ikke på én og samme tid kan være dommer og part, er behovet for uafhængighed i forbindelse med beslutninger vedrørende sikkerhedsgodkendelse ikke let foreneligt med den omstændighed, at disse beslutninger træffes i en organisation, der også har ansvar for driften, også selv om der som nævnt er fastsat bestemmelser i forordning (EU) nr. 912/2010 om betingelserne for en særlig uafhængighed for Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse. I sit forslag til den fremtidige GNSS-forordning fastsætter Kommissionen, der er bevidst om dette problem, bl.a. at sikkerhedsgodkendelse af systemerne er en af agenturets opgaver "senest til 30. juni 2016", hvor driftsaktiviteterne er i fuld gang. Kommissionen efterlod således spørgsmålet om fremtiden for aktiviteterne vedrørende sikkerhedsgodkendelse efter denne dato åbent, idet det skal behandles i et senere forslag.

Kommissionens tilgang med hensyn til datoen den 30. juni 2016 fik udbredt støtte ved parlamentsmedlemmernes udvalgsbehandling af teksten. I Rådet understregede medlemsstaterne nødvendigheden af at gennemføre godkendelsesaktiviteterne på uafhængig vis, og de ytrede ønske om, at spørgsmålet om sikkerhedsgodkendelsens fremtid efter den 1. januar 2014 blev afgjort snarest muligt. Rådet vedtog desuden den 7. juni 2012 en erklæring (dok. 11279/12 ADD 1), hvori det tilkendegiver, at sikkerhedsgodkendelsesaktiviteterne bør varetages helt uafhængigt af de andre opgaver, der er tildelt Det Europæiske GNSS-agentur, at der med dette formål for øje senest den 1. januar 2014 bør gennemføres en effektiv strukturel opdeling af agenturets aktiviteter, og at formanden for Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse bør være den eneste i agenturet, der har ansvar for sikkerhedsgodkendelsesaktiviteter. I konsekvens heraf opfordrede Rådet Kommissionen til i god tid at fremlægge et forslag til ændring af forordning (EU) nr. 912/2010 i dette øjemed.

Det er vigtigt at løse spørgsmålet om fremtiden for sikkerhedsgodkendelse af de europæiske satellitnavigationssystemer i løbet af den kommende finansielle ramme 2014-2020. Dette betyder, at forordning (EU) nr. 912/2010 bør ændres.

Ved ændring af forordning (EU) nr. 912/2010 er der også lejlighed til at indsætte ændringer i forordningens tekst, der gør det muligt at bringe forordning (EU) nr. 912/2010 i overensstemmelse principperne i den fælles tilgang til de decentrale agenturer vedtaget af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen og godkendt af Kommissionen den 12. juni 2012.

Endelig har forslaget om ovennævnte fremtidige GNSS-forordning, vedtaget af Kommissionen den 30. november 2011, som giver mulighed for en udvidelse af Det Europæiske GNSS-agenturs opgaver og tildeling af arbejdsopgaver til agenturet vedrørende driften, stor indflydelse på agenturets personalebehov og dermed også dets fremtidige budget. Det er derfor vigtigt at ændre finansieringsoversigten knyttet til forordning (EU) nr. 912/2010.

2.           RESULTAT AF HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

Kommissionens forslag har ikke været underkastet en konsekvensanalyse og følger ikke op på officielle høringer af de interesserede parter.

Med hensyn til ændringerne med henblik på at bringe bestemmelserne i forordning (EU) nr. 912/2010 i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle tilgang til decentrale agenturer har en konsekvensanalyse og formelle høringer af parterne ikke været nødvendige, idet denne fremgangsmåde i sig selv var et resultat af høringerne mellem Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet.

Med hensyn til ændringerne vedrørende sikkerhedsgodkendelse af de europæiske satellitnavigationssystemer bør det bemærkes, at medlemsstaterne, som er tæt involveret i alle sikkerhedsrelaterede spørgsmål, i denne sag er de vigtigste - faktisk de eneste - interesserede parter, bortset fra EU-institutionerne og Det Europæiske GNSS-agentur. Medlemsstaterne er blevet hørt i dette spørgsmål under drøftelserne af den fremtidige GNSS-forordning i Rådet, som har meddelt sit standpunkt i ovennævnte erklæring af 7. juni 2012. Desuden har bestemmelserne i den valgte model været centrale for de omfattende drøftelser med Det Europæiske GNSS-agentur. Europa-Parlamentet har modtaget forslaget til fremtidig GNSS-forordning, men har endnu ikke afgivet udtalelse herom.

De løsninger, der er teoretisk mulige vedrørende sikkerhedsgodkendelse af systemerne efter 2013 er blevet vurderet. Der er tale om seks løsningsmuligheder.

1) Overlade sikkerhedsgodkendelsen til den private sektor

Sikkerhedsgodkendelsen af de europæiske satellitnavigationssystemer har direkte betydning for sikkerheden for Unionen og medlemsstaterne, som ønsker at være tæt involveret i beslutninger vedrørende sikkerhedsgodkendelse. Det kan derfor ikke komme på tale at overlade denne godkendelse til den private sektor.

2) Oprette et nyt reguleringsagentur for sikkerhedsgodkendelse

Det kan forekomme at være en god ide at oprette et reguleringsagentur for sikkerhedsgodkendelse af de europæiske GNSS-systemer, men ideen strider imod den fælles indstilling, EU-institutionerne i flere år har fulgt om ikke at oprette nye reguleringsagenturer. Desuden ville denne løsning være forbundet med ikke ubetragtelige omkostninger, der ikke står i forhold til de egentlige behov på området. Faktisk omfatter det permanente personale, der er beskæftiget med sikkerhedsgodkendelse, kun ca. ti personer.

3) Overlade sikkerhedsgodkendelsen til et andet eksisterende reguleringsagentur

En alternativ løsning til oprettelsen af et nyt reguleringsagentur ville være at overlade sikkerhedsgodkendelsen til et andet eksisterende reguleringsagentur. Blandt Unionens agenturer er det kun Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA) og - i mindre omfang - Det Europæiske Forsvarsagentur, der tilsyneladende vil være i stand til at påtage sig sikkerhedsgodkendelsen af systemer, der er så komplekse som Galileo og Egnos.

Det skal imidlertid bemærkes, at sådanne sikkerhedsgodkendelsesopgaver ikke er en del af agenturets nuværende opgaver. Når det gælder EASA, der vil skulle tage sig af certificeringen af Egnos, ville der desuden være alvorlig risiko for interessekonflikter mellem denne opgave og en eventuel sikkerhedsgodkendelsesopgave. Når det gælder Det Europæiske Forsvarsagentur, der primært beskæftiger sig med fremme af samarbejdet mellem medlemsstaterne i spørgsmål vedrørende våben og forsvarsindustrien, vil en overdragelse af sikkerhedsgodkendelsen af Galileo og Egnos hertil kunne opfattes som værende i modstrid med påstanden om, at disse to systemer er under civil kontrol.

4) Overlade sikkerhedsgodkendelsen til Kommissionen

I 2007 blev det i forbindelse med det forberedende arbejde med udformningen af forordning (EF) nr. 683/2008, som har reformeret programmernes styring, planlagt at overlade sikkerhedsgodkendelsen af de to europæiske satellitnavigationssystemer til Kommissionen. Denne løsning blev frafaldet på daværende tidspunkt, da den forekom uforenelig med kravet om uafhængighed, idet Kommissionen i henhold til nævnte forordning skulle forvalte "alle aspekter af systemernes sikkerhed". Det samme problem gør sig stadig gældende, eftersom det i den fremtidige GNSS-forordning, som skal erstatte forordning (EF) nr. 683/2008 den 1. januar 2014, også planlægges, at Kommissionen skal varetage programmernes, herunder systemernes, sikkerhed. Desuden er medlemsstaterne stærkt knyttede til den eksisterende struktur for Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse inden for rammerne af Det Europæiske GNSS-agentur, og det ville svært på administrativt plan at integrere et sådant organ i Kommissionens tjenestegrene.

5) Overlade sikkerhedsgodkendelsen til Rådet

Det er forbundet med adskillige fordele at overlade sikkerhedsgodkendelsen af de europæiske GNSS-systemer til Rådet. For det første er Rådet ikke involveret i forvaltningen af programmerne, og der vil ikke kunne stilles spørgsmålstegn ved dets uafhængighed. Det har desuden en vis ekspertise med hensyn til godkendelse af komplekse systemer, eftersom det allerede har godkendt ca. halvtreds systemer til egne formål. Desuden er Rådet den instans, der er bedst i stand til at adressere de politiske konsekvenser af beslutninger vedrørende godkendelse, som kan have stor betydning for programmernes afvikling, hvad angår omkostninger og tidsplan. Endelig er de medlemsstater, der ønsker at være tæt knyttede til godkendelsesprocessen, naturligt meget bedre repræsenteret i Rådet end i noget andet EU-organ.

Ulemperne ved denne løsning vejer imidlertid tungere end fordelene. Rådet er ikke nogen forvaltningsmyndighed, og selv om det i realiteten har erfaring med godkendelse af adskillige systemer, drejer det sig indtil videre kun om Rådets egne systemer, som skal sikre dets funktion. Desuden ville en overførsel til og en direkte integrering i Rådets Generalsekretariat af den struktur, der udgør Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse og dets underordnede organer, således som den eksisterer i dag, og dens personale, herunder fastansatte medarbejdere, opbyde de samme administrative vanskeligheder som en overførsel af komitéen til Kommissionen.

6) Styrke adskillelsen af aktiviteterne i Det Europæiske GNSS-agentur

Dette indebærer, at agenturets interne organisation ændres på en sådan måde, at der ikke kan herske tvivl om godkendelsesaktiviteternes uafhængighed i forhold til agenturets andre aktiviteter.

Denne løsning, der er ensbetydende med en yderligere opdeling af GNSS-agenturets aktiviteter og en styrkelse af dets to forskellige enheder under samme retlige og institutionelle tag, gør det muligt at sikre den rette grad af uafhængighed for godkendelsesaktiviteternes vedkommende, og den har vist sig at være den løsning, der er mindst omkostningskrævende, enklest og lettest at iværksætte. Desuden er den blevet anbefalet af Rådet i dets erklæring af 7. juni 2012.

3.           JURIDISKE ASPEKTER AF FORSLAGET

Når det gælder behovet for at sikre uafhængigheden af systemgodkendelsesaktiviteter og i dette øjemed at styrke adskillelsen mellem disse aktiviteter og de andre aktiviteter i Det Europæiske GNSS-agentur, indeholder forslaget hovedsagelig bestemmelser om en styrkelse af beføjelserne hos Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse og hos dets formand til dels ved at anbringe dem på linje med beføjelserne hos henholdsvis bestyrelsen og den administrerende direktør.

Forslaget fastsætter således, at Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse forbereder og godkender den del af agenturets arbejdsprogrammer, der beskriver de operationelle aktiviteter, der er knyttet til sikkerhedsgodkendelse, og den del af årsrapporten om agenturets aktiviteter og fremtidsudsigter, der vedrører sikkerhedsgodkendelse af systemerne, og i god tid videregiver disse til bestyrelsen, således at de kan blive integreret i agenturets arbejdsprogram og dets årsrapport. Komitéen udøver desuden disciplinærmyndighed over for sin formand.

Formanden for Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse tildeles en rolle i forbindelse med sikkerhedsgodkendelsesaktiviteter, der er sammenlignelig med den administrerende direktørs i forbindelse med agenturets andre aktiviteter. Foruden sin repræsentative funktion i forhold til agenturet i henhold til forordning (EU) nr. 912/2010 i sin nuværende affattelse forvalter formanden fremover sikkerhedsgodkendelsesaktiviteterne under ledelse af Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse og sikrer gennemførelsen af den del af agenturets arbejdsprogrammer, der vedrører godkendelse. Europa-Parlamentet og Rådet kan desuden anmode formanden om at aflægge beretning om sin embedsførelse og om at afgive en redegørelse over for disse institutioner.

Med hensyn til gennemførelsen af den interinstitutionelle tilgang til de decentrale agenturer berører koordineringen med disse principper især reglerne om bestyrelsens beslutningstagning, varigheden af mandatperioden for medlemmerne af bestyrelsen og Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse og disses formænd, eksistensen af et flerårligt arbejdsprogram, bestyrelsens beføjelser i personalespørgsmål, evaluering og revision af reglementet, forebyggelse af interessekonflikter og behandling af følsomme, ikkeklassificerede oplysninger.

4.           VIRKNINGER FOR BUDGETTET

De juridiske aspekter af forslaget, der nævnes i punkt 3, har ikke i sig selv nogen virkninger for budgettet.

Imidlertid udtrykkes disse behov i finansielle termer i finansieringsoversigten, som er knyttet til forordning (EU) nr. 912/2010, som ledsager forordningen, og som tager højde for agenturets nye personalebehov i forbindelse med de arbejdsopgaver, det kan blive tildelt, såsom driften af de europæiske GNSS-systemer. I budgetmæssige termer er de nødvendige beløb allerede inkluderet i Kommissionens forslag for den kommende finansielle ramme 2014-2020. De finansieres ved en omfordeling af midlerne under GNSS-programmerne på samme måde som de supplerende behov for 2013. Det skal bemærkes, at udgifterne til agenturets nye personalebehov delvis opvejes af en reduktion på 30 stillinger i Kommissionens personale i samme periode fra 2014 til 2020. En budgetoversigt findes i finansieringsoversigten i bilaget.

Det bør bemærkes, at de tal, der er nævnt i finansieringsoversigten, forudsætter at budgetmyndigheden vedtager den finansielle ramme 2014-2020, og at den fremtidige GNSS-forordning vedtages.

2013/0022 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om ændring af forordning (EU) nr. 912/2010 om oprettelse af Det Europæiske GNSS-agentur

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 172,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[4],

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget[5],

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)       Det følger af artikel 16 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 683/2008 af 9. juli om den videre gennemførelse af de europæiske satellitbaserede navigationsprogrammer (Egnos og Galileo)[6] sammenholdt med artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 912/2010 af 22. september 2010 om oprettelse af Det Europæiske GNSS-agentur, om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1321/2004 om forvaltningsstrukturerne for de europæiske programmer for satellitbaseret radionavigation og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 683/2008[7], at Det Europæiske GNSS-agentur ("agenturet") varetager sikkerhedsgodkendelsen af de europæiske satellitbaserede navigationssystemer ("systemerne") og i dette øjemed foretager og overvåger iværksættelsen af sikkerhedsprocedurer og gennemfører sikkerhedskontroller.

(2)       Bestemmelserne i forordning (EU) nr. 912/2010, herunder især i forordningens kapitel III, fastsætter detaljerede betingelser for agenturets udførelse af dets opgaver vedrørende sikkerhedsgodkendelse af systemerne. Især fastsætter de, at beslutninger vedrørende sikkerhedsgodkendelse træffes uafhængigt af Kommissionen og de enheder, der er ansvarlige for gennemførelsen af de europæiske satellitnavigationsprogrammer ("programmerne"), og at myndigheden for sikkerhedsgodkendelse af systemer er et uafhængigt organ inden for agenturet , der træffer sine egne beslutninger.

(3)       I overensstemmelse med dette princip oprettes ved forordning (EU) nr. 912/2010 Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse af Europæiske GNSS-systemer ("Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse"), som sammen med bestyrelsen og den administrerende direktør udgør agenturets tre organer. Dette organ udfører de arbejdsopgaver, agenturet er tildelt med hensyn til sikkerhedsgodkendelse, og er bemyndiget til på agenturets vegne at træffe afgørelser om sikkerhedsgodkendelse. Komitéen vedtager selv sin forretningsorden og udnævner sin formand.

(4)       I Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. xxx/2013 om etablering og drift af de europæiske satellitbaserede navigationssystemer[8], som erstatter forordning (EF) nr. 683/2008, og som træder i kraft den 1. januar 2014, fastlægges den nye offentlige styringsordning for programmerne for perioden 2014-2020. Forordningen udvider agenturets opgaver og fastsætter især, at agenturet vil kunne spille en vigtig rolle i driften af systemerne.

(5)       I denne nye sammenhæng er det yderst vigtigt at sikre, at Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse kan udføre det hverv, den er tildelt, fuldt uafhængigt, især i forhold til agenturets øvrige organer og aktiviteter. Det er derfor vigtigt inden for agenturets rammer yderligere at adskille de aktiviteter, der er knyttet til sikkerhedsgodkendelse, fra agenturets andre aktiviteter, herunder forvaltning af sikkerhedscentret, bidrag til forberedelse af kommercialiseringen af systemerne og alle de aktiviteter, som Kommissionen vil kunne uddelegere til agenturet, herunder især med hensyn til systemernes drift. Med dette formål for øje bør der senest den 1. januar 2014 inden for agenturet gennemføres en konkret og effektiv strukturel opdeling af dets aktiviteter.

(6)       For at kunne gøre dette er det nødvendigt at ændre forordning (EU) nr. 912/2010 med henblik på at øge den uafhængighed og de beføjelser, der nedlægges i Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse og dens formand, og i vidt omfang tilpasse disse til beføjelserne hos henholdsvis agenturets bestyrelse og dets direktør, idet der dog fastsættes bestemmelser om en forpligtelse til samarbejde mellem agenturets forskellige organer.

(7)       Forslaget fastsætter således, at Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse – og ikke bestyrelsen – forbereder og godkender den del af agenturets arbejdsprogrammer, der beskriver de operationelle aktiviteter, der er knyttet til sikkerhedsgodkendelse, og den del af årsrapporten om agenturets aktiviteter og fremtidsudsigter, der vedrører sikkerhedsgodkendelse af systemerne, og i god tid videregiver disse til bestyrelsen, således at de kan blive integreret i agenturets arbejdsprogram og dets årsrapport. Komitéen udøver desuden disciplinærmyndighed over for sin formand

(8)       Det vil også være ønskeligt, at formanden for Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse tildeles en rolle i forbindelse med sikkerhedsgodkendelsesaktiviteterne, der er sammenlignelig med den administrerende direktørs i forbindelse med agenturets andre aktiviteter. Foruden sin repræsentative funktion i forhold til agenturet i henhold til forordning (EU) nr. 912/2010 i sin affattelse pr. 22. september 2010, forvalter formanden for Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse sikkerhedsgodkendelsesaktiviteterne under ledelse af Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse og sikrer gennemførelsen af den del af agenturets arbejdsprogrammer, der vedrører godkendelse. Europa-Parlamentet og Rådet kan desuden anmode formanden om at aflægge beretning om sin embedsførelse og om at afgive en redegørelse over for disse institutioner.

(9)       Med henblik på at værne om uafhængigheden for Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse og for at undgå enhver interessekonflikt vil det desuden være hensigtsmæssigt, at Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse og de af agenturets medarbejdere, der er under dennes kontrol, udfører deres arbejde i omgivelser, der sikrer dens selvstændighed og uafhængighed i forhold til agenturets andre aktiviteter, herunder de operationelle aktiviteter, der er forbundet med driften af systemerne, og desuden at agenturets interne personalereglement garanterer selvstændighed og uafhængighed for personer, der er beskæftiget med aktiviteter knyttet til sikkerhedsgodkendelse, i forhold til det personale, der er beskæftiget med agenturets øvrige aktiviteter.

(10)     I betragtning af at visse tredjelande er involveret i de europæiske GNSS-programmer, herunder vedrørende sikkerhed, er det hensigtsmæssigt at fastsætte udtrykkelige bestemmelser om, at repræsentanter for tredjelande - under betingelser, der skal fastsættes nærmere - kan deltage i arbejdet i Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse.

(11)     Forordning (EU) 912/2010 bør bringes i overensstemmelse med principperne i den fælles tilgang til de decentrale agenturer vedtaget af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen henholdsvis den 5. juli, den 26. juni og den 12. juni 2012, især vedrørende reglerne om bestyrelsens vedtagelse af afgørelser, varigheden af mandatperioden for medlemmerne af bestyrelsen og Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse og disses formænd, eksistensen af et flerårigt arbejdsprogram, bestyrelsens beføjelser i personalespørgsmål, evaluering og revision af reglementet, forebyggelse af interessekonflikter og behandling af følsomme, ikkeklassificerede oplysninger.

(12)     EU's finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssige foranstaltninger under hele udgiftscyklussen, herunder ved forebyggelse, opdagelse og efterforskning af uregelmæssigheder, tilbagesøgning af midler, der er gået tabt, udbetalt uretmæssigt eller anvendt forkert, og efteromstændighederne ved anvendelse af sanktioner.

(13)     Endelig bør agenturet, eftersom artikel [8] i forordning (EU) nr. xxx/2013 [den fremtidige GNSS-forordning] fastsætter bestemmelser om medlemsstaternes mulighed for at yde supplerende midler til finansieringen af programmerne, have mulighed for at udbyde offentlige kontrakter i fællesskab med medlemsstaterne, når dette er nødvendigt for gennemførelsen af dets opgaver.

(14)     Forordning (EF) nr. 912/2010 bør ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EU) nr. 912/2010 foretages følgende ændringer:

1)           Artikel 3 affattes således:

"Artikel 3

Organer

1.           Agenturets organer omfatter:

a) bestyrelsen

b) den administrerende direktør

c) Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse af Europæiske GNSS-systemer.

2.           Agenturets organer udfører deres opgaver som defineret i henholdsvis artikel 6, 8 og 11 i overensstemmelse med de af Kommissionen udstedte retningslinjer således som fastsat i artikel 16 i forordning (EF) nr. 683/2008.

3.           Bestyrelsen og den administrerende direktør på den ene side og Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse af Europæiske GNSS-systemer og dennes formand på den anden side samarbejder med henblik på at sikre agenturets funktion i henhold til retningslinjerne i agenturets interne regler, herunder bestyrelsens interne regler, de interne regler for Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse af Europæiske GNSS-systemer, de finansielle bestemmelser for agenturet, reglerne for anvendelse af personalevedtægterne og reglerne om aktindsigt."

2)           Artikel 4 affattes således:

"Artikel 4

Juridisk status, lokale kontorer

1.           Agenturet skal være et EU-organ. Det har status som juridisk person.

2.           Agenturet har i hver medlemsstat den mest vidtgående rets- og handleevne, som vedkommende stats lovgivning tillægger juridiske personer. Agenturet kan i særdeleshed erhverve og afhænde løsøre og fast ejendom og optræde som part i retssager.

3.           Agenturet kan beslutte at oprette lokale kontorer i medlemsstaterne med disses samtykke eller i tredjelande, som deltager i agenturets arbejde i henhold til artikel 23.

Bestemmelserne vedrørende agenturets oprettelse og funktion i medlemsstaterne og værtstredjelandene og vedrørende de fordele, sidstnævnte indrømmer den administrerende direktør, medlemmerne af bestyrelsen, agenturets personale og medlemmerne af deres familier, er omfattet af særlige ordninger, som der er truffet aftale om mellem agenturet og disse stater. De særlige ordninger godkendes af bestyrelsen.

Medlemsstaterne og værtstredjelandene skal tilvejebringe de bedst mulige rammer for agenturets aktiviteter, især vedrørende:

a)       lokalernes tilgængelighed

b)       relevant uddannelsesinfrastruktur for børn af medarbejdere og udsendte nationale eksperter

c)       adgang til arbejdsmarked, social sikkerhed og sundhedsvæsen for familie til medarbejdere og udsendte nationale eksperter.

4.           Agenturet repræsenteres af sin administrerende direktør, jf. dog artikel 11a, stk. 1, litra d)."

3)           I artikel 5 foretages følgende ændringer:

a) Stk. 2 affattes således:

" 2. Bestyrelsen sammensættes af:

a)          en repræsentant udpeget af hver medlemsstat

b)         fem repræsentanter udpeget af Kommissionen

c)          en repræsentant uden stemmeret udpeget af Europa-Parlamentet.

Bestyrelsesmedlemmernes mandatperiode er fire år og kan fornyes.

En repræsentant for Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse af Europæiske GNSS-systemer, en repræsentant for Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (i det følgende benævnt "den højtstående repræsentant") og en repræsentant for Den Europæiske Rumorganisation (i det følgende benævnt "ESA") indbydes til at deltage i bestyrelsesmøderne som observatører."

b) Stk. 4 affattes således:

" 4. Bestyrelsen vælger en formand og en næstformand af sin midte. Næstformanden afløser automatisk formanden, når formanden er forhindret i at udføre sit hverv. Formandens og næstformandens mandatperiode er to år, som kan fornyes én gang og udløber, når deres medlemskab af bestyrelsen ophører."

c) Stk. 6 affattes således:

" 6. Medmindre andet følger af denne forordning, træffer bestyrelsen sine beslutninger med et flertal på to tredjedele af sine stemmeberettigede medlemmer.

Ved valg af formand og næstformand for bestyrelsen og ved vedtagelse af budget og arbejdsprogrammer kræves et flertal på to tredjedele af alle stemmeberettigede medlemmer."

4)           Artikel 6 affattes således:

"Artikel 6

Bestyrelsens opgaver

1.           Bestyrelsen sørger for, at agenturet varetager de opgaver, det er blevet pålagt, på de i denne forordning fastsatte betingelser og træffer de nødvendige beslutninger med henblik herpå, uden at dette griber ind i de kompetencer, der er tildelt Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse for så vidt angår de aktiviteter, der henhører under kapitel III.

2.           Endvidere skal bestyrelsen:

a) senest den 30. juni i det første år i den flerårige finansielle ramme i henhold til artikel 312 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde vedtage agenturets flerårige arbejdsprogram for den periode, der er dækket af den flerårige finansielle ramme, efter at have integreret heri den del, der er udarbejdet af Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse i henhold til artikel 11, stk. 3, litra b), og efter at have indhentet udtalelse fra Kommissionen

b) senest den 15. november hvert år vedtage agenturets arbejdsprogram for det følgende år efter at have integreret heri den del, der er udarbejdet af Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse i henhold til artikel 11, stk. 3, litra b), og efter at have indhentet udtalelse fra Kommissionen

c) varetage sine budgetmæssige opgaver i henhold til artikel 13, stk. 5, 6, 10 og 11 samt artikel 14, stk. 5

d) føre tilsyn med driften af Galileos sikkerhedscenter (i det følgende benævnt "GSMC"), jf. artikel 16, litra a), nr. ii), i forordning (EF) nr. 683/2008

e) vedtage retningslinjerne for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (*) i overensstemmelse med artikel 21

f) vedtage årsrapporten om agenturets aktiviteter og fremtidsplaner og videresender den senest den 1. juli til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten efter at have integreret heri den del, der er udarbejdet af Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse i overensstemmelse med artikel 11, stk. 3, litra d)

g) sikre en fyldestgørende opfølgning af konklusionerne og anbefalingerne i de i artikel 26 omhandlede vurderinger, af konklusioner af undersøgelser foretaget af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), og af alle interne eller eksterne revisionsberetninger og videregive alle relevante informationer om evalueringsprocedurerne til budgetmyndigheden

h) konsulteres af den administrerende direktør om delegeringsaftalerne mellem Kommissionen og agenturet i henhold til artikel [15, stk. 1, litra d)] i forordningen [den fremtidige GNSS-forordning], forinden disse undertegnes

i) selv vedtage sin forretningsorden.

3.           Med hensyn til agenturets personale udøver bestyrelsen de beføjelser, der gælder for ansættelsesmyndigheden og for den myndighed, der har kompetence til at indgå ansættelseskontrakter, i henhold til vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union og ansættelsesvilkårene for Unionens øvrige ansatte ("ansættelsesmyndighedens beføjelser").

Efter proceduren i tjenestemandsvedtægtens artikel 110 træffer bestyrelsen en beslutning i henhold til artikel 2, stk. 1, i tjenestemandsvedtægten og artikel 6 i ansættelsesvilkårene for øvrige ansatte, hvorved de beføjelser, der henhører under ansættelsesmyndigheden, uddelegeres til den administrerende direktør, og fastsætter de betingelser, hvorved denne delegering kan ophæves. Den administrerende direktør bemyndiges til at subdelegere disse beføjelser.

I medfør af foregående afsnit, og når ekstraordinære hensyn kræver dette, kan bestyrelsen beslutte midlertidigt at ophæve delegeringen af de under ansættelsesmyndigheden henhørende beføjelser til den administrerende direktør og de af denne subdelegerede beføjelser og selv udøve disse eller uddelegere dem til sine medlemmer eller til en anden medarbejder end den administrerende direktør.

Uanset andet afsnit uddelegerer bestyrelsen til formanden for Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse de i første afsnit nævnte beføjelser vedrørende rekruttering, evaluering og omklassificering af det personale, der er beskæftiget med de aktiviteter, der henhører under kapitel III, samt de disciplinære foranstaltninger, der træffes over for det pågældende personale.

Bestyrelsen vedtager retningslinjerne for anvendelsen af vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union og ansættelsesvilkårene for Unionens øvrige ansatte i overensstemmelse med artikel 110 heri. I forbindelse med rekruttering, evaluering og omklassificering af det personale, der er beskæftiget med aktiviteterne i kapitel III, og disciplinære foranstaltninger, der skal træffes over for dette, hører bestyrelsen forinden Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse og tager behørigt hensyn til dennes bemærkninger.

Bestyrelsen vedtager også reglerne for udstationering af nationale eksperter jf. artikel 15c efter høring af Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse og tager behørigt hensyn til dennes bemærkninger.

4.           Bestyrelsen udnævner den administrerende direktør og kan forlænge eller afslutte dennes mandat i henhold til artikel 15b, stk. 4. Den udøver disciplinærmyndighed over for den administrerende direktør.

_________________

(*)     EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43."

5)           Artikel 7 affattes således:

"Artikel 7

Den administrerende direktør

Agenturet ledes af den administrerende direktør, der udfører sit hverv under tilsyn af bestyrelsen, uden at dette griber ind i de i henhold til artikel 11 og 11a til Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse og formanden for Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse uddelegerede beføjelser."

6)           I artikel 8 foretages følgende ændringer:

"Artikel 8

Den administrerende direktørs opgaver

Den administrerende direktør:

1)      repræsenterer agenturet undtagen i forbindelse med aktiviteter og beslutninger i henhold til kapitel II og III og er dets administrative leder; han undertegner delegeringsaftalerne mellem Kommissionen og agenturet i henhold til artikel [15, stk. 1, litra d)] i forordningen [den fremtidige GNSS-forordning],

2)      forbereder bestyrelsens arbejde og deltager uden stemmeret i bestyrelsens arbejde

3)      er over for bestyrelsen ansvarlig for, at agenturets årlige arbejdsprogrammer gennemføres, med undtagelse af den del af programmerne, der henhører under kapitel III

4)      træffer alle nødvendige foranstaltninger, herunder vedtagelse af interne administrative instrukser og offentliggørelse af meddelelser, for at sikre, at agenturet fungerer i overensstemmelse med denne forordning

5)      udarbejder overslag over agenturets indtægter og udgifter i henhold til artikel 13 og gennemfører budgettet i henhold til artikel 14

6)      udarbejder hvert år under hensyntagen til bemærkningerne fra formanden for Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse vedrørende aktiviteter, der henhører under kapitel III, et udkast til en almindelig beretning og forelægger denne for bestyrelsen

7)      sørger for, at agenturet som ansvarlig for driften af GSMC er i stand til at efterkomme instrukser i henhold til fælles aktion 2004/552/FUSP

8)      udarbejder agenturets organisationsstruktur og forelægger den for bestyrelsen til godkendelse

9)      udøver de i artikel 6, stk. 3, første afsnit, nævnte beføjelser over for agenturers personale, i det omfang disse beføjelser tillægges ham i henhold til samme stykkes andet afsnit

10)    kan med bestyrelsens samtykke træffe beslutning om oprettelse af lokale kontorer i medlemsstaterne, jf. artikel 4

11)    sørger for, at Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse og de organer, som er omhandlet af artikel 11, stk. 11, råder over et sekretariat og alle nødvendige ressourcer, så de kan fungere efter hensigten

12)    udarbejder en handlingsplan med henblik på at sikre opfølgningen af konklusionerne og anbefalingerne i de foretagne evalueringer og forelægger en halvårlig statusrapport for Kommissionen

13)    træffer de nødvendige foranstaltninger til beskyttelse af Unionens finansielle interesser:

i) han træffer forebyggende foranstaltninger over for svig, bestikkelse og andre ulovlige aktiviteter samt effektive kontrolforanstaltninger

ii) hvis der konstateres uregelmæssigheder, indleder han procedurerne for inddrivelse af uberettiget udbetalte beløb og i givet fald effektive, afskrækkende administrative og finansielle sanktioner, der står i rimeligt forhold til overtrædelsen

14)    udarbejder en strategi til bekæmpelse af svig for agenturet forelægger denne for bestyrelsen med henblik på godkendelse."

7)           Følgende indsættes som artikel 8a:

"Artikel 8a

Arbejdsprogram og årsrapport

1.           Agenturets flerårige arbejdsprogram, jf. artikel 6, stk. 2, litra a), omfatter de aktiviteter, som agenturet skal gennemføre i løbet af den periode, der er omfattet af den flerårige finansielle ramme i henhold til artikel 312 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, herunder de aktiviteter i forbindelse med internationale relationer og kommunikation, som agenturet er ansvarligt for. Dette program fastlægger de menneskelige og finansielle ressourcer, der afsættes til hver enkelt aktivitet. I arbejdsprogrammet skal der tages hensyn til resultatet af de evalueringer, der er omhandlet i artikel 26.

2.           På baggrund af det flerårige arbejdsprogram omfatter det i artikel 6, stk. 2, litra b), omhandlede årlige arbejdsprogram de foranstaltninger, som agenturet skal gennemføre i løbet af det kommende år, herunder de foranstaltninger knyttet til internationale relationer og kommunikation, som agenturet er ansvarligt for. Dette program fastlægger de menneskelige og finansielle ressourcer, der afsættes til hver enkelt aktivitet. Dette omfatter til orientering de opgaver, som Kommissionen eventuelt har uddelegeret til agenturet i henhold til artikel [15, stk. 1, litra d)] i forordningen (den fremtidige GNSS-forordning).

3.           Den i artikel 8, litra f), omhandlede årsrapport gør status over gennemførelsen af agenturets arbejdsprogrammer."

8)           Artikel 10, litra g), affattes således:

"g) Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse af de europæiske GNSS-systemer udgør et uafhængigt organ inden for agenturet, der træffer sine egne beslutninger, herunder over for Kommissionen og andre enheder, der er ansvarlige for gennemførelsen af programmerne, og over for den administrerende direktør og agenturets bestyrelse"

9)           I artikel 11 foretages følgende ændringer:

a) Stk. 3 affattes således:

"3. Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse:

a)       varetager sikkerhedsgodkendelsen af systemerne med henblik på at kontrollere, at systemerne er i overensstemmelse med sikkerhedskravene i artikel 13 i forordning (EF) nr. 683/2008 og i overensstemmelse med de relevante sikkerhedsforskrifter, der gælder for Rådet og Kommissionen

b)      udarbejder og godkender den del af det flerårige arbejdsprogram, der er omhandlet i artikel 8a, stk. 1, om de operationelle aktiviteter, der er omfattet af dette kapitel, og om de finansielle og menneskelige ressourcer, der er nødvendige for deres gennemførelse, og fremsender denne til bestyrelsen så betids, at den kan blive integreret i nævnte flerårige arbejdsprogram

c)       udarbejder og godkender den del af det årlige arbejdsprogram, der er omhandlet i artikel 8a, stk. 2, om de operationelle aktiviteter, der er omfattet af dette kapitel, og om de finansielle og menneskelige ressourcer, der er nødvendige for deres gennemførelse, og fremsender denne til bestyrelsen så betids, at den kan blive integreret i nævnte arbejdsprogram

d)      udarbejder og godkender den del af årsrapporten, der er omhandlet i artikel 6, stk. 2, litra f), om de aktiviteter og fremtidsperspektiver, der er omfattet af dette kapitel, og om de finansielle og menneskelige ressourcer, der er nødvendige for deres gennemførelse, og fremsender denne til bestyrelsen så betids, at den kan blive integreret i nævnte årsrapport

e)       udøver disciplinærmyndighed over for sin formand

f)       vedtager selv sin forretningsorden."

b) Stk. 7 og 8 affattes således:

"7. Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse sammensættes af en repræsentant pr. medlemsstat, en repræsentant for Kommissionen og en repræsentant for den højtstående repræsentant. Mandatperioden for medlemmerne af Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse, der er på fire år, kan fornyes. En repræsentant for ESA indbydes til at deltage i komitéens møder som observatør. Deltagelse af repræsentanter for tredjelande og betingelserne herfor fastsættes, hvor det er relevant, i forbindelse med de i artikel 23 omhandlede ordninger.

8. Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse vælger en formand og en næstformand af sin midte med et flertal på to tredjedele af alle stemmeberettigede medlemmer. Næstformanden afløser automatisk formanden, når formanden er forhindret i at udføre sit hverv.

Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse har beføjelse til at afskedige sin formand og sin næstformand. Den træffer beslutningen om afskedigelse med to tredjedeles flertal.

Mandatperioden for formanden og næstformanden for Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse er to år og kan fornyes én gang. Formandens og næstformandens mandater udløber, når de ikke længere er medlemmer af Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse."

c) Stk. 9 udgår.

d) Stk. 10 affattes således:

"10. Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse skal have adgang til alle de menneskelige og materielle ressourcer, der er nødvendige for at yde passende administrative støttefunktioner, og for at den sammen med de i medfør af stk. 11 oprettede organer kan udføre sine opgaver uafhængigt, især i forbindelse med sagsbehandling, iværksættelse og overvågning af gennemførelsen af sikkerhedsprocedurer og udførelse af systemsikkerhedskontroller, forberedelse af beslutninger og tilrettelæggelse af dens møder. Den skal endvidere have adgang til alle oplysninger, der har betydning for gennemførelsen af dens arbejdsopgaver, og som agenturet råder over, idet dette dog ikke berører principperne vedrørende komitéens selvstændighed og uafhængighed, jf. artikel 10, litra g)."

e) Følgende indsættes som stk. 17:

"17. Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse og de af agenturets medarbejdere, der er under dennes kontrol, arbejder på en måde, der sikrer dens selvstændighed og uafhængighed i forhold til agenturets andre aktiviteter, herunder de operationelle aktiviteter, der er forbundet med anvendelsen af systemerne."

10)         Efter artikel 11 indsættes følgende som artikel 11a:

"Artikel 11a

Opgaver, der udføres af formanden for Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse

1.           Formanden for Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse:

a)       koordinerer sikkerhedsgodkendelsen under ledelse af Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse

b)      sikrer gennemførelsen af den del agenturets årlige arbejdsprogrammer, der henhører under dette kapitel, under tilsyn af Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse

c)       samarbejder med den administrerende direktør med henblik på at hjælpe denne med at udarbejde den i kapitel 13, stk. 3, omhandlede stillingsfortegnelse

d)      repræsenterer agenturet for så vidt angår de aktiviteter og beslutninger, der er omhandlet i dette kapitel

e)       udøver de i artikel 6, stk. 3, første afsnit, nævnte beføjelser over for det personale ved agenturet, der er beskæftiget med aktiviteter, der henhører under dette kapitel, i det omfang disse beføjelser tillægges ham i henhold til samme stykkes fjerde afsnit.

2.           Europa-Parlamentet og Rådet kan anmode formanden om at aflægge beretning om sin embedsførelse og om at afgive en redegørelse over for disse institutioner."

11)         I artikel 13 foretages følgende ændringer:

a) Stk. 3 affattes således:

"3. Den administrerende direktør udarbejder i tæt samarbejde med formanden for Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse et udkast til overslag over agenturets indtægter og udgifter for det følgende regnskabsår i forbindelse med aktiviteter, der henhører under kapitel III, og fremsender dette til bestyrelsen og til Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse ledsaget af et udkast til stillingsfortegnelse."

b) Stk. 5 affattes således:

"5. Bestyrelsen udarbejder hvert år i tæt samarbejde med Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse et overslag over agenturets indtægter og udgifter i det følgende regnskabsår i forbindelse med aktiviteter, der henhører under kapitel III, på grundlag af udkastet til overslag over indtægter og udgifter."

12)         Artikel 14, stk. 10, affattes således:

"Efter henstilling fra Rådet, som træffer afgørelse med kvalificeret flertal, meddeler Europa-Parlamentet inden den 30. april i år N + 2 den administrerende direktør decharge for gennemførelsen af budgettet for regnskabsår N - dog ikke for den del af gennemførelsen af budgettet, der henhører under de arbejdsopgaver, der eventuelt er tildelt agenturet i henhold til artikel [15, stk. 1, litra d)] i forordningen [den fremtidige GNSS-forordning], hvor proceduren jf. artikel 164 og 165 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 finder anvendelse.

_________________

(*)     EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1."

13)         Følgende indsættes efter kapitel IV som kapitel IVa:

"KAPITEL IVa

PERSONALEPOLITIK

Artikel 15a

Personale

1.           Agenturets personale er omfattet af vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union, ansættelsesvilkårene for Unionens øvrige ansatte og de gennemførelsesbestemmelser, som Den Europæiske Unions institutioner i fællesskab har vedtaget med henblik på anvendelse af denne vedtægt og disse ansættelsesvilkår på agenturets personale.

2.           Agenturets interne regler, herunder bestyrelsens interne regler, de interne regler for Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse, de finansielle bestemmelser for agenturet, reglerne for anvendelse af personalevedtægterne og reglerne om aktindsigt, sikrer selvstændigheden og uafhængigheden af det personale, der gennemfører sikkerhedsgodkendelsen over for det personale, der varetager agenturets andre aktiviteter, i overensstemmelse med artikel 10, litra g)."

Artikel 15b

Den administrerende direktørs udnævnelse og mandat

1.           Den administrerende direktør ansættes som midlertidigt ansat ved agenturet i henhold til artikel 2, litra a), i ansættelsesvilkårene for Unionens øvrige ansatte.

2.           Den administrerende direktør udnævnes af bestyrelsen på grundlag af fortjenester og dokumenterede administrative og ledelsesmæssige færdigheder samt relevante kvalifikationer og erfaring ud fra en liste af kandidater, som Kommissionen opstiller på grundlag af en almindelig, åben udvælgelsesprøve efter offentliggørelse af en indkaldelse af interessetilkendegivelser både i Den Europæiske Unions Tidende og andetsteds.

Ved indgåelsen af ansættelseskontrakten med den administrerende direktør er agenturet repræsenteret ved bestyrelsesformanden.

Bestyrelsen træffer beslutning om at udnævne den administrerende direktør med et flertal på to tredjedele af sine medlemmer.

3.           Den administrerende direktørs mandatperiode er fem år. Ved udgangen af den administrerende direktørs mandatperiode foretager Kommissionen en evaluering af direktørens arbejde og af agenturets fremtidige opgaver og udfordringer.

På indstilling fra Kommissionen ud fra evalueringen jf. første afsnit kan bestyrelsen forlænge den administrerende direktørs mandat én enkelt gang med en periode på fem år eller mindre.

Bestyrelsens beslutning om forlængelse af den administrerende direktørs mandat træffes med et flertal på to tredjedele af dens medlemmer.

En administrerende direktør, hvis mandatperiode er blevet forlænget, kan ikke ved mandatperiodens udløb deltage i en udvælgelsesprøve til samme stilling.

4.           Bestyrelsen har beføjelse til efter indstilling fra Kommissionen at afskedige den administrerende direktør med et flertal på to tredjedele af dens medlemmer.

5.           Europa-Parlamentet eller Rådet kan anmode den administrerende direktør om at aflægge beretning om sin embedsførelse og om at afgive en redegørelse over for disse institutioner.

Artikel 15c

Udstationerede nationale eksperter

Agenturet kan også anvende nationale eksperter. Disse eksperter skal have den fornødne sikkerhedsgodkendelse."

14)         I artikel 16 foretages følgende ændringer:

"Artikel 16

Bekæmpelse af svig

1.           Med henblik på bekæmpelse af svig, korruption og andre ulovlige handlinger finder bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 af 25. maj 1999(*) ubetinget anvendelse. Agenturet tiltræder den interinstitutionelle aftale af 25. maj 1999 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber om de interne undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) (**), og træffer de afgørelser, som skal gælde for agenturets medarbejdere og de udsendte nationale eksperter, idet afgørelsesmodellen i bilaget til nævnte aftale kan benyttes hertil.

2.           Revisionsretten har beføjelser til at foretage kontrol af modtagere af agenturets midler og af kontrahenter og underkontrahenter, der har modtaget midler ved agenturets mellemkomst, på basis af dokumentation indhentet ved kontrol på stedet.

3.           I forbindelse med tilskud, der finansieres, eller kontrakter, der indgås af agenturet, kan OLAF gennemføre undersøgelser, herunder kontrol og efterprøvning på stedet i henhold til bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 med henblik på bekæmpelse af svig, bestikkelse og enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser.

4.           Med forbehold af stk. 1, 2 og 3 i denne artikel skal det i samarbejdsaftaler indgået af agenturet med tredjelande eller internationale organisationer, i kontrakter og i støtteaftaler indgået af agenturet med tredjemand og i enhver afgørelse om finansiering truffet af agenturet udtrykkeligt kræves, at Revisionsretten og OLAF kan gennemføre kontroller og undersøgelser i henhold til disses respektive kompetencer.

_________________

(*)     EFT L 136 af 31.5.1999, s. 1.

(**)   EFT L 136 af 31.5.1999, s. 15.

(***) EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2."

15)         Artikel 17 affattes således:

"Artikel 17

Privilegier og immuniteter

Protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter gælder for agenturet og dets personale."

16)         Artikel 18 udgår.

17)         Artikel 22 affattes således:

"Artikel 22

Sikkerhedsregler til beskyttelse af følsomme eller klassificerede oplysninger

Agenturet følger Kommissionens sikkerhedsregler vedrørende beskyttelse af oplysninger klassificeret af Den Europæiske Union, som er vedlagt som bilag til Kommissionens afgørelse (2001/844/EF, EKSF, Euratom) af 29. november 2001 om ændring af dens forretningsorden(*). Agenturet anvender også disse regler på ikkeklassificerede følsomme oplysninger. Dette omfatter blandt andet bestemmelser om udveksling, behandling og opbevaring af sådanne oplysninger.

_________________

(*)     EFT L 317 af 3.12.2001, s. 1."

18)         Efter artikel 22 indsættes følgende som artikel 22a:

"Artikel 22a

Interessekonflikter

1.           Den administrerende direktør samt embedsmænd, der midlertidigt er stillet til rådighed af medlemsstaterne og af Kommissionen, afgiver en loyalitetserklæring og en interesseerklæring, hvori de anfører, at de ikke har nogen direkte eller indirekte interesser, der kan anses for at berøre deres uafhængighed. Disse erklæringer afgives skriftligt ved de pågældendes tiltræden og fornyes ved ændring af deres personlige forhold.

2.           Eksterne eksperter, der deltager i arbejdsgrupper, skal forud for hvert møde skriftligt gøre opmærksom på eventuelle interesser, som kunne anses for at være til hinder for deres uafhængighed med hensyn til de punkter, der er på dagsordenen.

3.           Bestyrelsen og Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse indfører en politik, der gør det muligt at undgå interessekonflikter."

19)         Efter artikel 23 indsættes følgende som artikel 23a:

"Artikel 23a

Offentlige indkøb i fællesskab med medlemsstaterne

I forbindelse med løsningen af sine opgaver kan agenturet udbyde offentlige kontrakter fællesskab med medlemsstaterne efter retningslinjerne i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 af 29. oktober 2012 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget(*).

_________________

(*)     EUT L 362 af 31.12.2012, s. 1."

20)         Artikel 26 affattes således:

"Artikel 26

Evaluering og revision af denne forordning

1.           Senest i 2016 og derefter hvert femte år gennemfører Kommissionen en evaluering af agenturet vedrørende især dets effektivitet, funktion og arbejdsmetoder samt dets behov og anvendelsen af de midler, det er tildelt. Denne evaluering omfatter især en undersøgelse af eventuelle ændringer af agenturets arbejdsopgaver og af de finansielle konsekvenser af sådanne ændringer.

2.           Kommissionen fremsender evalueringsrapporten og dens egne konklusioner om dens indhold til Europa-Parlamentet, Rådet, bestyrelsen og Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse. Resultaterne af evalueringerne skal gøres offentligt tilgængelige.

3.           Hver anden evaluering skal indeholde en vurdering af agenturets status i forhold til dets mål og opgaver. Hvis Kommissionen finder, at agenturets opretholdelse ikke længere er berettiget i forhold til de mål og opgaver, det er tildelt, kan Kommissionen foreslå, at denne forordning ophæves."

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på [tyvende]dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

På Europa-Parlamentets vegne                    På Rådets vegne          

Formand                                                        Formand

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.           FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

              1.1.    Forslagets/initiativets betegnelse

              1.2.    Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen

              1.3.    Forslagets/initiativets art

              1.4.    Mål

              1.5.    Forslagets/initiativets begrundelse

              1.6.    Varighed og finansielle virkninger

              1.7.    Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)

2.           FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

              2.1.    Bestemmelser om kontrol og rapportering

              2.2.    Forvaltnings- og kontrolsystem

              2.3.    Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

3.           FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

              3.1.    Berørte udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

              3.2.    Anslåede virkninger for udgifterne

              3.2.1. Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

              3.2.2. Anslåede virkninger for [organets] bevillinger

              3.2.3. Anslåede virkninger for [organets] menneskelige ressourcer

              3.2.4. Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

              3.2.5. Tredjemands bidrag til finansieringen

              3.3.    Anslåede virkninger for indtægterne

              3.4.    Anslåede virkninger for Kommissionens menneskelige ressourcer

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.           FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.        Forslagets/initiativets betegnelse

Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 912/2010 af 22. september 2010 om oprettelse af om oprettelse af Det Europæiske GNSS-agentur – ændring af finansieringsoversigten

1.2.        Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen[9]

Berørte politikområde(r): Erhvervspolitik

Kapitel 02 05: programmet for satellitbaseret radionavigation (Galileo et EGNOS)

1.3.        Forslagets/initiativets art

¨ Forslaget/initiativet drejer sig om en ny foranstaltning

¨ Forslaget/initiativet drejer sig om en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning[10]

¨ Forslaget/initiativet drejer sig om en forlængelse af en eksisterende foranstaltning

þ Forslaget/initiativet drejer sig om omlægning af en foranstaltning til en ny foranstaltning

1.4.        Mål

1.4.1.     Det eller de af Kommissionens flerårige strategiske mål, som forslaget/initiativet vedrører

Fremme den europæiske tilstedeværelse i rummet og udvikle satellitbaserede tjenester.

Satellitnavigationsprogrammerne ("programmerne") er EU-flagskibsprojekter. Målet er at levere satellitnavigationstjenester, som skal føre til væsentlig udvikling på mange aktivitetsområder, styrke den teknologiske innovation og det europæiske erhvervslivs konkurrenceevne og derigennem skabe arbejdspladser, kommercielle indtægter og samfundsøkonomiske fordele. De indgår i Europa 2020-strategien og politikkerne for en bæredygtig udvikling.

Hensigten med Galileoprogrammet er nærmere bestemt at oprette et globalt satellitnavigationssystem i Europa ("GNSS"). Det skal forsyne brugere i hele verden med positionsbestemmelses-, tidsbestemmelses- og navigationstjenester, som ligger til grund for en bred vifte af applikationer inden for bl.a. transport, værdipapirshåndtering, elforsyning, vejrprognoser og vejafgiftsbetaling.

Egnos er et europæisk system, som er udviklet med henblik på at forbedre det amerikanske GPS-system i Europa. Systemet gør det muligt at anvende bestående satellitnavigationstjenester til sikkerhedskritiske applikationer, f.eks. inden for sø- eller lufttransport til flyvning og landing af fly eller navigation af skibe i sejlrender.

På basis af den ledelsesstruktur, Kommissionen har fremlagt i sit forslag til forordning om etablering og drift af de europæiske satellitbaserede navigationssystemer[11], såvel som den ledelsesstruktur, der anbefales af Europa-Parlamentet og Rådet i deres generelle delindstilling, som blev vedtaget den 7. juni 2012, bliver Det Europæiske GNSS-agentur ("agenturet") til en førende aktør i systemernes driftsfase.

I betragtning af at forordningen om etablering og drift af de europæiske satellitbaserede navigationssystemer ("GNSS-forordningen") endnu drøftes af lovgiverne og altså endnu ikke er vedtaget, og underordnet den endelige afgørelse om indholdet af den næste flerårige finansielle ramme, vil nogle af antagelserne i den nuværende finansieringsoversigt skulle ændres.

1.4.2.     Specifikke mål og berørte ABM/ABB-aktiviteter

I betragtning af agenturets mere aktive rolle i programmernes driftsfase tilsigter dette forslag at styrke Komitéen for Sikkerhedsgodkendelses (en af agenturets tre organer) uafhængighed og at sikre, at der tilvejebringes passende finansielle og menneskelige ressourcer til de arbejdsopgaver, agenturet er pålagt.

1. Sikkerhedsgodkendelse:

På grund af deres strategiske betydning udgør de europæiske satellitnavigationssystemer en kritisk infrastruktur. De kan misbruges, hvilket ville kunne bringe EU's og medlemsstaternes sikkerhed i fare. Desuden vil enhver afbrydelse af deres tjenester kunne føre til betragtelige tab for den europæiske økonomi, idet flere og flere økonomiske sektorer er afhængige af satellitnavigation.

For at kunne garantere systemernes sikkerhed er det af vital betydning, at der gennemføres en uafhængig sikkerhedsgodkendelse. En sådan godkendelse vil sikre, at sikkerhedsforanstaltningerne er tilstrækkelige, når det gælder om at beskytte systemet mod trusler og sårbarheder, at systemet ikke i sig selv ikke rammes af uacceptable risici i løbet af dets livscyklus, og at det selv kan behandle, lagre og videresende følsomme eller klassificerede oplysninger uden uacceptabel risiko i henhold til specifikke betingelser.

I betragtning af at agenturet vil deltage yderligere i implementeringen af programmerne inden for rammerne af den nye ledelsesstruktur, vil sondringen mellem aktiviteter, der er knyttet til sikkerhedsgodkendelse, og andre aktiviteter skulle styrkes med henblik på at undgå interessekonflikter mellem disse to typer aktiviteter og bevare en uafhængig sikkerhedsgodkendelse.

2. Udvikling af marked og anvendelser:

Agenturet bør bidrage til kommercialiseringen af Galileo- og Egnostjenesterne med henblik på at fremme deres udbredelse på markedet. Kommercialiseringen af tjenesterne er meget vigtig for optimeringen af de samfundsøkonomiske fordele, der forventes af systemerne.

3. Driften af Galileo-sikkerhedsovervågningscentrene og udviklingen af PRS-anvendelser:

Agenturet vil være ansvarligt for driften af Galileos sikkerhedscenter (GSMC - Galileo Security Monitoring Centre).

GSMC betragtes som "hjernen" i Galileosystemet i alle spørgsmål vedrørende sikkerhed. Der er tale om et kritisk operationscenter for systemet. Det vil få kapacitet til at analysere og imødegå forskellige former for trusler og angreb. Det vil således være operationelt, før Galileotjenesterne er etableret og operationelle; det vil blive bemandet med kvalificerede eksperter døgnet rundt alle ugens dage. Det er geografisk fordelt på to anlæg, et i Saint Germain en Laye i Frankrig og et i Swanwick i Det Forenede Kongerige.

4. Driften af systemerne:

Formålet med driften af systemerne er at levere tjenester af høj kvalitet med henblik på at opfylde brugernes behov og træffe alle foranstaltninger med henblik på at udbrede anvendelsen af tjenesterne så meget og så hurtigt som muligt. En hensigtsmæssig strukturering er uundværlig med henblik på at sikre systemernes funktion på lang sigt og optimere de samfundsøkonomiske fordele.

Styringsrammen bør tilpasses de forskellige programmer (Galileo og Egnos), i det omfang de er på forskellige udviklingstrin. Den bør desuden tilpasses de faser, programmerne befinder sig i, med henblik på at undgå risikoen for afbrydelser i leveringen af tjenesterne. Mens Egnos allerede er operationelt og befinder sig i driftsfasen, går Galileo snart ind i en afgørende udviklingsfase med leveringen af tjenester, der markerer indledningen af driftsfasen.

For Egnos gælder, at

- driftsfasen er påbegyndt i oktober 2009.

- Kommissionen har for tiden ansvaret for forvaltningen af driften af Egnos. Dette ansvar vil blive overdraget til agenturet den 1. januar 2014, idet følgende introduceres etapevist fra 2012.

- inden for den foreslåede nye styringsramme (fra 2014), vil agenturet koordinere alle aktiviteter i forbindelse med driften af Egnos og outsource visse operationelle opgaver til andre foretagender, herunder operatøren af Egnossystemet.

For Galileo gælder det, at

- forskellige programfaser overlapper hinanden i løbet af de kommende år.

- i løbet af etablerings- og ibrugtagningsfasen, som pågår i øjeblikket, vil den nuværende organisation vare ved med henblik på at sikre kontinuiteten og sammenhængen af denne fase. Kommissionen vil således forblive ansvarlig for fuldførelsen af Galileoprogrammets infrastruktur.

- i løbet af driftsfasen, som vil blive påbegyndt i 2014 med leveringen af de første tjenester, vil agenturet gradvist uddelegere forvaltningen af aktiviteter, der er forbundet med driftsfasen, inden for rammerne af en uddelegeringsaftale med Kommissionen. Agenturet vil være ansvarligt for koordineringen af alle opgaver, der er forbundet med driften af systemet, herunder vedligeholdelse, varetagelse af opgaver, der er nødvendige for systemets funktion, levering af tjenester og udarbejdelse af fremtidige systemgenerationer. Det skal endvidere bidrage ved udformningen af fremtidige systemer ved at levere feedback om udviklingen inden for operationelle behov og brugernes behov. Denne driftsfase udgør en ny fase af programmet, og forvaltningen heraf sker ved uddelegering af Kommissionens programforvaltning til agenturet.

For at kunne løse sine opgaver i forbindelse med driften af systemerne må agenturet råde over tilstrækkeligt personale. For at sikre kontinuiteten af tjenesterne og en god start på driften af Galileo i 2012 er det yderst vigtigt at få fastlagt de nødvendige overgangsperioder før 2014.

Specifikt mål

Udvikle og tilvejebringe en infrastruktur og tjenester baseret på satellitbaseret radionavigation (Galileo)

Berørte AMB/ABB-aktiviteter

02 05 PROGRAMMET FOR SATELLITBASERET RADIONAVIGATION (GALILEO OG EGNOS)

1.4.3.     Forventede resultater og virkninger

Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgruppen.

De europæiske satellitnavigationsprogrammer blev lanceret for mere end ti år siden ud fra en politisk vision om at udvikle og drive et verdensomspændende system, som ville gøre det muligt for EU at udnytte de dermed forbundne strategiske og økonomiske fordele og levere satellitnavigation optimeret til civile formål.

Galileo og Egnos vil give EU store samfundsøkonomiske fordele:

i) direkte fordele på grund af væksten på GNSS-downstreammarkedet (modtagere og applikationer). Hvis flere flyvemaskiner eksempelvis udstyres med GNSS-modtagere, øges producenternes indtægter

ii) indirekte fordele på grund af nye anvendelser. Hvis flyvetiderne reduceres som følge af en forbedret navigation, forurener flyvemaskinerne mindre, og passagererne sparer tid. Derudover medfører sikrere transportmidler og mere effektive redningstjenester, at der kan reddes flere liv

iii) direkte fordele på grund af væksten på adgangsmarkedet med indvirkning på afledt teknologi inden for andre sektorer. Investeringerne i GNSS-markedssegmentets tidlige omsætningsled er til gavn for industrien. Derudover vil andre sektorer ligeledes få gavn af udviklingen inden for rumfartsindustrien. Instrumenter, som er konstrueret til at kontrollere og overvåge raket- eller tankstrukturers tilstand, kan eksempelvis anvendes i bilindustrien, bygge- og anlægsindustrien, energisektoren og i offentlige forsyningsvirksomheder.

Selv om der etableres et selvstændigt system under Galileoprogrammet, vil dets tjenester blive optimeret takket være interoperabiliteten med andre systemer såsom det amerikanske GPS- eller det russiske Glonass-system. På den måde vil samarbejdet med andre lande, der leverer satellitnavigationstjenester, være til større gavn for brugerne, borgerne og økonomien generelt.

I forbindelse med driften af systemerne og sikkerhedsgodkendelsen vil agenturet være hjørnestenen i leveringen af tjenester. Den vil ligeledes være en vigtig aktør, når det gælder om at stimulere udviklingen af downstreammarkedet. Derfor vil agenturets indsats have direkte indflydelse på de samfundsøkonomiske fordele, der forventes af disse systemer.

1.4.4.     Virknings- og resultatindikatorer

Angiv indikatorerne til kontrol af forslagets/initiativets gennemførelse.

De indikatorer, der gør det muligt at overvåge agenturets indsats, fastsættes ud fra aktivitetstype som angivet nedenfor:

1. Sikkerhedsgodkendelse:

Agenturet skal garantere, at sikkerhedsgodkendelsesaktiviteterne gennemføres i god tid for hver etape i Galileoprogrammet (f.eks. med henblik på at muliggøre hver enkelt satellitopsendelse). Gennemførelsen evalueres på grundlag af dens bidrag til en vellykket etablering og ibrugtagning af infrastruktur og ud fra antallet af sikkerhedskontroller, der udføres hvert år.

Disse kontroller består i en detaljeret teknisk undersøgelse, foretaget af eller for den relevante myndighed eller dens bemyndigede repræsentanter, af aspekter vedrørende systemsikkerhed, kryptografiske produkter eller sikkerhedsrelateret informationsteknologi. Ved evalueringen bekræftes det, at de krævede sikkerhedsfunktionaliteter er til stede, og disse funktionaliteters integritet evalueres. Ved evalueringen bestemmes det, i hvilken grad kravene til systemets sikkerhed er opfyldt, og systemets pålidelighed bestemmes.

Antallet af gennemførte kontroller knyttes sammen aktiviteterne samt etableringen og ibrugtagningen af jordstationer.

Det vurderes, at der i årene mellem 2013 og 2015 vil blive gennemført ca. 10 kontroller og derefter ca. 5 kontroller mellem 2016 og 2020.

2. Udvikling af marked og anvendelser:

Agenturets aktiviteter i forbindelse med kommercialiseringen af tjenesterne vil blive evalueret på basis af udbredelsen på markedet af de tjenester, der leveres af Egnos og Galileo, ved hjælp af specifikke indikatorer, der skal udvikles for tjenesterne, så snart de er blevet operationelle, herunder antallet af lufthavne, der råder over indflyvningsprocedurer, der er baseret på Egnos, antallet af traktorer, der er udstyret med Egnosreceptorer, og en bedømmelse af de samlede samfundsøkonomiske fordele ved systemerne.

På nuværende tidspunkt har 82 lufthavne udviklet indflyvningsprocedurer, der udnytter Egnossystemet. Målet er, at 50 % af de egnede lufthavne, for hvem det er relevant at udnytte Egnos, har udviklet sådanne procedurer i 2020.

3. Driften af Galileo-sikkerhedsovervågningscentrene og udviklingen af PRS-anvendelser:

Resultaterne af disse aktiviteter kan måles med en indikator for antallet af oprettede operationelle procedurer. Målet er at have 500 procedurer i 2016. Da centrene endnu ikke er operationelle, er ingen procedurer endnu oprettet.

4. Driften af systemerne:

I overensstemmelse med forslaget til forordning om etablering og drift af de europæiske satellitbaserede navigationssystemer baseres aktiviteterne vedrørende driften af systemerne på en uddelegeringsaftale mellem Kommissionen og agenturet. Denne uddelegeringsaftale vil i detaljer omfatte de operationelle indikatorer for overvågningen af implementeringen af disse aktiviteter, således som det i dag er tilfældet med Egnos.

1.5.        Forslagets/initiativets begrundelse

1.5.1.     Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt

I betragtning af de aktuelle tal vedrørende agenturets udvikling er det ikke muligt at gennemføre de nye arbejdsopgaver i forslaget til forordning om etablering og drift af de europæiske satellitbaserede navigationssystemer, især vedrørende området "drift". Derfor bør den oprindelige finansieringsoversigt revideres med henblik på tilpasning til agenturets aktuelle personalebehov.

Desuden bør det bemærkes, at gennemførelsen af den foreslåede ledelsesmodel kræver, at agenturet besidder det fornødne tekniske og operationelle personale med høj ekspertise på et område, der er meget specialiseret. Agenturets organisationsstruktur bør ligeledes afspejle karakteren af de særlige opgaver, der skal udføres.

Selv om agenturet ikke gennemfører alle aktiviteter internt, men outsourcer et stort antal opgaver i forbindelse med leveringen af tjenester og udvikling af nye koncepter og systemgenerationer, skal det råde over de nødvendige tekniske eksperter til at forvalte offentlige kontrakter, føre tilsyn med udliciterede aktiviteter og udarbejde rapporter af høj kvalitet til Kommissionen. I betragtning af programmernes kompleksitet er det desuden vigtigt at undgå enhver risiko for konflikter vedrørende intellektuel ejendomsret, idet disse vil kunne true erhvervelse, videregivelse, behandling og anvendelse af oplysninger, som er vitale for operationernes succes, og derfor udgør en trussel mod en velordnet, fornuftig og effektiv gennemførelse af programmerne.

Dette ekstra personale vil blive finansieret ved en omfordeling af midlerne under udgiftsområderne i GNSS-programmerne.

1.5.2.     Merværdien ved en indsats fra EU's side

EU's ret til at handle er baseret på artikel 172 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og på GNSS-forordningen.

De systemer, der oprettes under de europæiske satellitbaserede navigationsprogrammer, er infrastrukturer oprettet som transeuropæiske net, hvis anvendelse rækker langt ud over medlemsstaternes nationale grænser. Endvidere bidrager de tjenester, der tilbydes gennem disse systemer, navnlig til udvikling af transeuropæiske net inden for transport-, telekommunikations- og energiinfrastrukturer.

Medlemsstaterne er ikke i stand til selv at etablere satellitbaserede navigationssystemer, da det går ud over, hvad en enkelt medlemsstat økonomisk og teknisk kan klare alene. Derfor forudsætter dette en indsats på EU-plan.

1.5.3.     Erfaringer fra lignende foranstaltninger

Ikke oplyst.

1.5.4.     Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning

Der er mulighed for synergivirkninger med andre eksisterende eller fremtidige rumprogrammer, f.eks. med henblik på udvidelse af brugersegmenterne (applikationer til downstreammarkedet).

Der bør endvidere tilstræbes synergier med Europa-Kommissionens øvrige direktorater for så vidt angår forskning og innovation. Anvendelser og teknologier, der udnytter satellitnavigationssystemerne kan få indvirkning på forskellige økonomi- og samfundssektorer, herunder transport, energi, positioneringstjenester, bankvæsen, landbrug osv. Det er vigtigt at sikre, at forsknings- og innovationsprogrammerne koordineres af Kommissionen med henblik på at optimere de samfundsøkonomiske gevinster, der forventes af programmerne i disse erhvervssektorer.

Desuden bør samarbejdet med Det Fælles Forskningscenter styrkes. Programmerne vil kunne drage nytte af centrets videnskabelige og tekniske ekspertise og dets ultramoderne prøvnings- og målingsfaciliteter i forbindelse med aktiviteter vedrørende GNSS-systemernes sikkerhed og udviklingen af GNSS-anvendelser.

1.6.        Varighed og finansielle virkninger

¨ Forslag/initiativ af begrænset varighed

– ¨  Forslag/initiativ gældende fra [DD/MM]ÅÅÅÅ til [DD/MM]ÅÅÅÅ

– ¨  Finansielle virkninger fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ

þ Forslag/initiativ af ubegrænset varighed

– Iværksættelse med en indkøringsperiode fra 2014 til 2016

– derefter gennemførelse i fuldt omfang.

1.7.        Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)[12]

þ Indirekte central forvaltning ved uddelegering af gennemførelsesopgaver til:

– ¨  gennemførelsesorganer

– þ  organer oprettet af EU[13]

– ¨  nationale offentligretlige organer/organer med offentlige tjenesteydelsesopgaver

– ¨  personer, som har fået pålagt at gennemføre specifikke aktioner i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er identificeret i den relevante basisretsakt, jf. finansforordningens artikel 49

¨ Fælles forvaltning sammen med internationale organisationer (angives nærmere)

Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".

Bemærkninger

Den nuværende styringsramme er blevet etableret med henblik på Galileos udformnings- og etablerings- og ibrugtagningsfase samt den indledende drift af Egnos, dvs. for perioden 2008-2013. Denne ramme skal revideres, eftersom Galileos etablerings- og ibrugtagningsfase fortsætter efter 2013, og der indledes en ny programfase i 2014 med levering af de indledende tjenester. Ledelsen af Egnos bør ligeledes fastlægges, da systemet er gået ind i sin operationelle fase. Forslaget til GNSS-forordning, som for tiden drøftes af Europa-Parlamentet og Rådet, har til formål at definere styringsrammen for programmerne i den nye sammenhæng.

Som nævnt i forslaget til GNSS-forordning bør der defineres en stabil, holdbar og langsigtet styringsramme. Herigennem skal anvendelsen af den eksisterende strukturer optimeres og rationaliseres, ligesom der skal sikres en progressiv overgang mellem etablerings- og ibrugtagningsfasen og driftsfasen under hensyntagen til den uafbrudte drift af tjenesterne.

2.           FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.        Bestemmelser om kontrol og rapportering

Angiv hyppighed og betingelser.

I forbindelse med sine kerneaktiviteter vil agenturet anvende reglerne om kontrol og rapportering i den fælles tilgang til de decentrale agenturer vedtaget af Kommissionen, Parlamentet og Rådet. Agenturet vil derfor foreslå følgende:

- en strategisk ramme (et flerårigt arbejdsprogram), der omfatter de væsentligste foranstaltninger, et budgetoverslag og en tidsplan, som er påkrævet med henblik på gennemførelsen af Galileo- og Egnosprogrammernes målsætninger senest den 30. juni 2014

- senest den 15. november hvert år forelægges et årligt arbejdsprogram for næste år, hvori den strategiske ramme omsættes i detaljerede foranstaltninger og indikatorer

- en årsrapport, hvori gennemførelsen af det årlige arbejdsprogram evalueres.

Desuden evalueres agenturets resultater hvert femte år i forhold til dets mål og dets opgaver. Dets berettigelse vil desuden blive taget op til fornyet overvejelse hvert tiende år.

Ud over disse almindelige foranstaltninger vil Kommissionen for så vidt angår de opgaver, der påhviler denne, påse, at samtlige kontrakter og aftaler, som indgås i forbindelse med Galileo- og Egnosprogrammerne, indeholder bestemmelser om overvågning og finanskontrol. I forbindelse med tilsyns- og evalueringsaktiviteterne vil der blive lagt særlig vægt på at sikre kontrol med programomkostningerne og levering af tjenester uden forsinkelse.

Desuden vil Kommissionen gennem udøvelsen af sine politiske kontrolfunktioner i forbindelse med Galileo- og Egnosprogrammet styrke tilsyns- og evalueringsmekanismerne ved at kræve udarbejdelse af årlige forvaltningsplaner og rapporter om gennemførelsen, afholde regelmæssige møder om programforløbet og foretage finansiel og teknologisk revision.

Endelig indretter agenturet i forbindelse med den løbende drift en risikostyringsmekanisme og anvender passende forvaltningsredskaber med henblik på at kontrollere omkostningerne til programmerne ved hjælp af en bedre omkostningsvurdering, hvor der tages udgangspunkt i tidligere erfaringer og den reelle gennemførelse af systemet.

2.2.        Forvaltnings- og kontrolsystem

2.2.1.     Konstaterede risici

Agenturet vil være ansvarligt for aktiviteter, der er kritiske for systemerne, for systemernes sikkerhed og for deres udbredelse på markedet.

Hvis det ikke råder over den organisatoriske struktur og det personale, der er nødvendigt med henblik på disse aktiviteter, vil dette være en trussel mod samtlige programmer.

De væsentligste risici, som er påvist, er de følgende:

• Markedsrisici: Udbredelsen på markedet af de tjenester, der tilbydes af de europæiske satellitnavigationssystemer er afhængig af to betydningsfulde faktorer: kvaliteten af de tilbudte tjenester og markedets tilbøjelighed til at tage disse nye tjenester i brug. Hvis de tekniske ydelser ikke er så gode som lovet, eller hvis tjenesterne afbrydes, vil dette have en negativ effekt blandt brugere i hele verden, og det vil bevirke, at disse infrastrukturer ikke anvendes. Det er derfor yderst vigtigt, at systemernes drift er effektiv. Desuden må tilgængeligheden af pålidelige modtagere for alle tjenester, der skal tilbydes af Galileo, herunder især den statsregulerede tjeneste (PRS), sikres, og brugerne informeres om de tjenester, der leveres af Galileo og Egnos, med henblik på at optimere udbredelsen på markedet og dermed de forventede samfundsøkonomiske gevinster ved systemerne.

• Teknologiske risici: Satellitnavigation bygger på den nyeste teknologi, som endnu ikke er valideret, og hvis specifikationer udvikles løbende. Der bør indføres effektive mekanismer til sikring af, at udviklingen og de nye generationer af systemer er baseret på de nye behov hos brugerne og på de mest performante højteknologier. Agenturet skal råde over passende ressourcer til at kunne indføre disse processer og levere de oplysninger til Kommissionen, der er nødvendige for fastlæggelsen af prioriteringerne i forbindelse med opgavernes udvikling.

• Industrielle risici: etableringen af infrastruktur involverer mange industrielle aktører i forskellige lande, og det er vigtigt at samarbejde på en effektiv måde, for at systemerne i sidste ende bliver pålidelige og fuldt integrerede, bl.a. hvad angår sikkerhed. Hvis programmerne ikke koordineres effektivt, vil manglende ressourcer i agenturet vil kunne føre til forsinkelser og overskridelser af budgettet.

• Sikkerhedsrisici: Agenturet skal påse, at systemerne er effektivt beskyttede, og EU's og medlemsstaternes sikkerhed dermed er sikret.

• Ledelsesrelaterede risici: Ledelsen af programmerne kræver samarbejde mellem en række forskellige organer; det er således vigtigt sikre stabilitet og organisation. Agenturet vil spille en vigtig rolle i driften af programmerne, og det vil derfor udgøre en alvorlig ledelsesmæssig risiko, hvis det ikke er i stand til at fungere effektivt.

2.2.2.     Påtænkt(e) kontrolmetode(r)

Agenturets regnskaber skal godkendes af Revisionsretten og er omfattet af dechargeproceduren. Kommissionens interne revisionstjeneste er agenturets interne revisor. Desuden arbejder agenturet på at få kvalitets- og sikkerhedscertificeret sine nøgleprocesser med virkning fra 2014.

2.3.        Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

Angiv eksisterende og påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger.

Agenturet kan kontrolleres af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig.

3.           FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.        Berørte udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

· Eksisterende udgiftsposter på budgettet

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

Udgifts-område i den flerårige finansielle ramme || Budgetpost || Udgiftens art || Bidrag

Nummer [Betegnelse…………………...……………] || OB/IOB ([14]) || fra EFTA-lande[15] || fra kandidat-lande[16] || fra tredje­lande || iht. finansforordningens artikel 18, stk. 1, litra aa)

1 || 02.0502.01 Det Europæiske GNSS-Agentur (GSA) – Afsnit 1 og 2 02.0502.02 Det Europæiske GNSS-Agentur (GSA) – Afsnit 3 || OB || JA || NEJ || NEJ || NEJ

· Nye budgetposter, som der er søgt om

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

Udgifts-område i den flerårige finansielle ramme || Budgetpost || Udgiftens art || Bidrag

Nummer [Betegnelse………………..…...……………] || OB/IOB || fra EFTA-lande || fra kandidat-lande || fra tredje­lande || iht. finansforordningens artikel 18, stk. 1, litra aa)

|| Ingen anmodning om nye budgetposter. || || || || ||

3.2.        Anslåede virkninger for udgifterne

Forinden de anslåede virkninger af dette forslag for udgifterne beskrives detaljeret, er det vigtigt at understrege, at dette skøn på nuværende tidspunkt kun er foreløbigt, idet det er afhængigt af budgetmyndighedens vedtagelse af den nye flerårige finansielle ramme 2014-2020[17].

Nogle af antagelserne i den nuværende finansieringsoversigt vil således skulle ændres. Styringsrammen for programmerne og de opgaver for agenturet, der følger heraf, er ikke defineret i nærværende forslag, men i GNSS-forordningen, som drøftes af Europa-Parlamentet og Rådet. Behovet for ekstra personale er knyttet til de nye opgaver, agenturet tildeles i GNSS-forordningen.

Kommissionen forbeholder sig således ret til at ændre sit forslag, hvis der foretages større ændringer i finansieringen eller den styringsramme, der foreslås i den kommende GNSS-forordning. Hvis budgetmyndigheden således beslutter at reducere de bevillinger, der er afsat til programmerne, må de opgaver og det personale, agenturet tildeles, også genovervejes. Hvis budgetmyndigheden beslutter at tildele agenturet yderligere opgaver, må dets personalebehov således også genovervejes. F.eks. foreslår Europa-Parlamentet i sit udkast til betænkning om forordningen om etablering og drift af de europæiske satellitbaserede navigationssystemer[18] (ordfører: M. Marinescu), at agenturet tildeles forvaltningen af "ekspertisecentre", som skal fremme udvikling og ibrugtagning af GNSS-applikationer, foruden de opgaver Kommissionen har tildelt det i forslaget til GNSS-forordning.

3.2.1.     Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

i mio. EUR (tre decimaler)

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme: || Nummer || Udgiftsområde 1 – Intelligent og inklusiv vækst

[Organisation]: <…….> || || || 2013[19][20] || 2014 || 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 || I ALT 2014-2020

Budgetpost 02.050201 Det Europæiske GNSS-agentur (GSA) – Afsnit 1 og 2 || Forpligtelser || (1) || 11,087[21] || 18,632 || 21,495 || 22,710 || 22,272 || 24,623 || 24,497 || 25,239 || 159,468

Betalinger || (2) || 11,087 || 18,632 || 21,495 || 22,710 || 22,272 || 24,623 || 24,497 || 25,239 || 159,468

Budgetpost 02.050202 Det Europæiske GNSS-agentur (GSA) – Afsnit 3 || Forpligtelser || (1a) || 2,363 || 6,550 || 6,150 || 6,100 || 6,150 || 6,800 || 6,800 || 6,300 || 44,85

Betalinger || (2a) || 2,363 || 6,550 || 6,150 || 6,100 || 6,150 || 6,800 || 6,800 || 6,300 || 44,85

|| || || || || || || || || || ||

|| || || || || || || || || || ||

BEVILLINGER i alt til GSA || Forpligtelser || =1+1a -3a || 13,450 || 25,182 || 27,645 || 28,810 || 28,422 || 31,423 || 31,297 || 31,539 || 204,318

Betalinger || =2+2a -3b || 13,450 || 25,182 || 27,645 || 28,810 || 28,422 || 31,423 || 31,297 || 31,539 || 204,318

Agenturets budget for 2014-2020 er allerede inkluderet i Kommissionens forslag til ny flerårig finansiel ramme 2014-2020. De nye opgaver og de hermed forbundne udgifter finansieres ved en omfordeling af udgifterne i GNSS-programmet, således som det oprindelig var planlagt for perioden 2013-2020. Virkningerne heraf er følgende og beløber sig til 117,1 mio. EUR.           

Budgetpost 02.0501 De europæiske satellitnavigationsprogrammer (Egnos og Galileo) || Forpligtelser || (3a) || -1,750 || -13,482 || -15,645 || -16,610 || -16,022 || -18,723 || -18,297 || -18,339 || -117,118

|| Betalinger || (3b) || -1,750 || -13,482 || -15,645 || -16,610 || -16,022 || -18,723 || -18,297 || -18,339 || -117,118

BEVILLINGER i alt til GSA i indeværende flerårige finansielle ramme || Forpligtelser || =1+1a +3a || || 11,700 || 12,000 || 12,200 || 12,400 || 12,700 || 13,000 || 13,200 || 87,200

Betalinger || =2+2a +3b || || 11,700 || 12,000 || 12,200 || 12,400 || 12,700 || 13,000 || 13,200 || 87,200

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme: || 5 || "Administrationsudgifter"

i mio. EUR (tre decimaler)

|| || || År N || År N+1 || År N+2 || År N+3 || Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6) || I ALT

GD: <…….> ||

Ÿ Menneskelige ressourcer || || || || || || || || 0

Ÿ Andre administrationsudgifter || || || || || || || || 0

BEVILLINGER I ALT TIL GD <….> || Bevillinger || || || || || || || || 0

BEVILLINGER i alt under UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || (Forpligtelser i alt = betalinger i alt) || || || || || || || ||

i mio. EUR (tre decimaler)

|| || || År N[22] || År N+1 || År N+2 || År N+3 || Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer længere (jf. punkt 1.6) || I ALT

BEVILLINGER i alt under UDGIFTSOMRÅDE 1-5 i den flerårige finansielle ramme || Forpligtelser || || || || || || || || 0

Betalinger || || || || || || || || 0

3.2.2.     Anslåede virkninger for bevillingerne til GSA – fordelt på mål og afsnit

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (3 decimaler)

|| Der angives mål og resultater ò || || || År 2013 || År 2014 || År 2015 || År 2016 || År 2017 || År 2018 || År 2019 || || År 2020

|| Type resultater

|| Type resultat || Gen. snit. om-kostn. || Antal || Sam­le­de om­kostninger || Antal || Sam­le­de om­kostninger || Antal || Sam­le­de om­kostninger || Antal || Sam­le­de om­kostninger || Antal || Sam­le­de om­kostninger || Antal || Sam­le­de om­kostninger || Antal || Sam­le­de om­kostninger || Antal || Sam­le­de om­kostninger

|| Mål nr. 1 – GNSS-sikkerhedsgodkendelse || ||

Afsnit 1 og 2 || || || || 2,123 || || 2,749 || || 2,804 || || 2,762 || || 2,637 || || 2,878 || || 2,845 || || 2,912 ||

Afsnit 3 || || || || 1,043 || || 1,400 || || 1,400 || || 1,400 || || 1,400 || || 1,400 || || 1,400 || || 1,400 ||

Subtotal for specifikt mål nr. 1 || || 3,166 || || 4,149 || || 4,204 || || 4,162 || || 4,037 || || 4,278 || || 4,245 || || 4,312 ||

Mål nr. 2 - Udvikling af marked og anvendelser, herunder certificering af kvalitet og kommunikation i GNSS || ||

Afsnit 1 og 2 || || || || 1,415 || || 1,833 || || 1,869 || || 1,688 || || 1,612 || || 1,759 || || 1,739 || || 1,780 ||

Afsnit 3 || || || || 664 || || 3,750 || || 3,250 || || 3,200 || || 3,250 || || 3,750 || || 3,750 || || 3,250 ||

Subtotal for specifikt mål nr. 2 || || 2,079 || || 5,583 || || 5,119 || || 4,888 || || 4,862 || || 5,509 || || 5,489 || || 5,030 ||

Mål nr. 3 - Drift af Galileos sikkerhedscentre og udvikling af PRS-anvendelser: || ||

Afsnit 1 og 2 || || 3,303 || || 5,193 || || 5,763 || || 6,138 || || 5,861 || || 6,396 || || 6,322 || || 6,472 ||

Afsnit 3 || || 656 || || 1,400 || || 1,500 || || 1,500 || || 1,500 || || 1,650 || || 1,650 || || 1,650 ||

Subtotal for specifikt mål nr. 3 || || 3,959 || || 6,593 || || 7,263 || || 7,638 || || 7,361 || || 8,046 || || 7,972 || || 8,122 ||

Mål nr. 4 - Drift af GNSS-systemer || ||

Afsnit 1 og 2 || || 1,750 || || 6,567 || || 8,878 || || 9,974 || || 10,110 || || 11,352 || || 11,379 || || 11,811 ||

Assistance (offentlige kontrakter, finansiering, menneskelige ressourcer, projekt- og kontrolforvaltning, retlige anliggender, kommunikation) || ||

Afsnit 1 og 2 || || 2,496 || || 2,291 || || 2,181 || || 2,148 || || 2,051 || || 2,238 || || 2,213 || || 2,265 ||

GSA-UDGIFTER I ALT || || 13,450 || || 25,182 || || 27,645 || || 28,810 || || 28,422 || || 31,423 || || 31,297 || || 31,539 ||

De antagelser, der ligger til grund for beregningen af agenturets budget for den omfattede periode fra 2013 til 2020, er følgende:

– den nye GNSS-forordning, som på nuværende tidspunkt drøftes af Europa-Parlamentet og Rådet, bør vedtages på de af Kommissionen foreslåede vilkår. Ifølge disse skal forvaltningen af driftsfasen for Egnos overføres til agenturet, og forvaltningen af driftsfasen for Galileoprogrammet overføres til agenturet fra den 1. januar 2014. For at kunne varetage disse vigtige opgaver skal agenturet råde over det personale og de bevillinger, der er nødvendige for at gennemføre de forskellige programetaper. De krav, der stilles i forbindelse med GNSS-programmerne og deres udvikling, vil kræve en udvidelse af agenturet, som især forventes at være hurtig i perioden indtil 2016 og derefter moderat stigende.

– etableringen af Galileo-sikkerhedsovervågningscentrene i Frankrig og Det Forenede Kongerige er under forberedelse. Den endelige etablering og ibrugtagning forventes gennemført mellem 2013 og 2014; derefter indledes en driftsvalideringsprøvning, der varer i 24 måneder, hvilket er baggrunden for behovet for ekstra personale og visse éngangsudgifter i 2014. Behovet for dette center er især blevet tydeligt i løbet af de detaljerede forberedelser af tjenesterne. Centret skal være udstyret med kvalificerede operatører, der anvender software og udstyr ud fra et detaljeret kendskab til systemets sikkerhedsaspekter, og som skal være uddannet med henblik på etablerings- og ibrugtagningsfasen og den gradvise levering af tjenester. De skal især kunne opfylde kravene i forbindelse med brugernes adgang til den statsregulerede tjeneste (PRS - Public Regulated Service). De skal endvidere udarbejde driftsprocedurer og sikre opfølgning og forvaltning af sikkerhedshændelser i hele systemet.

– indtil juni 2017 er der ingen lejeudgifter i forbindelse med oprettelsen af agenturet i Prag. Efter denne dato vil agenturet skulle betale en leje på 25 % af markedsværdien af de anvendte lokaler til de tjekkiske myndigheder. Der er udarbejdet et skøn baseret på realpriserne i Prag. Desuden vil agenturet skulle udrede lejeudgifter til andre faciliteter, hvor agenturet har sin virksomhed, såsom Frankrig (St. Germain en Laye, Toulouse), Det Forenede Kongerige (Swanwick) og Nederlandene (ESTEC, Den Europæiske Rumorganisation).

– agenturets personaleudgifter beregnes på basis af Kommissionens gennemsnitsudgifter. De er baseret på en relativt lav personaleudskiftning og en indtræden i tjenesten af nye medarbejdere gennemsnitligt i april hvert år. Der er også anvendt justeringskoefficienter, som tager hensyn til leveomkostningerne (koefficienten for Prag ligger 15 % under koefficienten for Bruxelles, som til gengæld ligger 16 % under koefficienten for Frankrig).

– de omkostninger, der er udsat for ca. 3 % inflation, udgøres af lønninger, leje, IT-udgifter, tjenester leveret af Kommissionen, porto og telekommunikation. De andre omkostninger er ikke påvirket af inflation, hvilket udgør en reduktion af agenturets realudgifter.

– de nuværende administrative udgifter er beregnet på basis af realomkostninger i 2011 og 2012, uden stigninger som følge af inflation.

– i 2012 og 2013 vil agenturets IT-netværk og andet IT-udstyr blive fuldstændigt fornyet som følge af flytningen af agenturets hovedkvarter til Prag i september 2012. Ud fra hensynet til afskrivning og anvendelse forventes dette udstyr udskiftet i 2018, både for hovedkvarterets og Galileo-sikkerhedscentrenes vedkommende.

– i løbet af perioden 2014-2020 vil nogle af de vigtigste kommunikationsaktiviteter skulle iværksættes, herunder lanceringen af de første Galileotjenester i 2014-2015 og den fulde Galileodriftsfase i 2018-2019. Disse vigtige begivenheder vil kræve, at der inkluderes flere markedssegmenter i agenturets kommunikationskampagner, og at dets websteder og kommunikationsværktøjer fornyes (herunder en forbedring af indholdstjenester i realtid).

– omkostningerne beregnes ud fra den antagelse, at adskillelsen af aktiviteterne i forbindelse med sikkerhedsgodkendelse og agenturets andre aktiviteter ikke vil medføre en fordobling af de centrale administrative tjenester.

Nedenstående tabel er agenturets detaljerede budget for perioden 2013-2020.

3.2.3.     Anslåede virkninger med hensyn til agenturets menneskelige ressourcer

3.2.3.1.  Resumé

– ¨  Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

– þ  Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

|| 2013 || 2014 || 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 || I ALT

Tjenestemænd (AD-medarbejdere) || || || || || || || || ||

Tjenestemænd (AST-medarbejdere) || || || || || || || || ||

Kontraktansatte medarbejdere || || 1,125 || 1,276 || 1,376 || 1,393 || 1,435 || 1,478 || 1,522 || 9,606

Midlertidigt ansatte || || 9,768 || 11,081 || 13,071 || 12,960 || 13,550 || 14,061 || 14,599 || 89,090

Udstationerede nationale eksperter || || || || || || || || ||

I ALT || || 10,893 || 12,357 || 14,447 || 14,353 || 14,985 || 15,539 || 16,122 || 98,696

Personaleudgifterne beregnes ud fra følgende hovedantagelser:

- lønsats for midlertidigt ansatte = Kommissionens gennemsnitssats (95 000 EUR + inflation)

- lønsats for kontraktansatte = Kommissionens gennemsnitssats (i alt for FGIII og FGIV = 40 000 EUR + inflation)

- en inflation på 3 % om året

- en reduktion på 3 % af personaleudgifterne på grund af personaleudskiftning

- omkostninger til nyrekrutteret personale reduceret med 25 % - gennemsnitlig indtræden i tjenesten den 1. april

- udgifter til indsættelse af personale efter tjenestemandsvedtægten: bosættelsesgodtgørelse, dagpenge (kun tre måneder), flytteudgifter, rejseudgifter.

Agenturets personalebehov i 2013-2020 (antal personer)

|| 2013 || 2014 || 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020

Midlertidigt ansatte || 77 || 97 || 109 || 117 || 121 || 123 || 124 || 125

Udstationerede nationale eksperter / kontraktansatte || 17 || 25 || 29 || 31 || 31 || 31 || 31 || 31

I ALT || 94 || 122 || 138 || 148 || 152 || 154 || 155 || 156

Agenturets personale efter aktivitet (antal personer)

|| 2013 || 2014 || 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020

Personale direkte knyttet til driften af GNSS-systemer || 20 || 43 || 57 || 65 || 69 || 71 || 72 || 73

Personale direkte knyttet til GSMC || 28 || 34 || 37 || 40 || 40 || 40 || 40 || 40

Personale knyttet til GSA's centrale opgaver (eksisterende opgaver) || 46 || 45 || 44 || 43 || 43 || 43 || 43 || 43

I ALT || 94 || 122 || 138 || 148 || 152 || 154 || 155 || 156

Agenturets personale efter aktivitet (i % af det samlede personale)

|| 2013 || 2014 || 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020

% af GSA-personale knyttet til driften || 21 % || 35 % || 41 % || 44 % || 45 % || 46 % || 46 % || 47 %

% af GSA-personale knyttet til GSMC || 30 % || 29 % || 27 % || 26 % || 26 % || 26 % || 26 % || 26 %

% af GSA-personale knyttet til egentlige GSA-opgaver (eksisterende opgaver) || 49 % || 36 % || 32 % || 30 % || 29 % || 28 % || 28 % || 27 %

I ALT || 100 % || 100 % || 100 % || 100 % || 100 % || 100 % || 100 % || 100 %

Som tidligere angivet vil agenturet være ansvarligt for forskellige arbejdsopgaver, af hvilke nogle er nye, og nogle ligger i forlængelse af dets nuværende aktiviteter. Reduceringen på 5 % af det personale, der er knyttet til agenturets nuværende arbejdsopgaver er gennemført, hvilket har ført til en reduktion på 3 FTE for de nuværende arbejdsopgaver, svarende til 1 FTE for henholdsvis 2014, 2015 og 2016.

Agenturets personalebehov er blevet vurderet af Kommissionen efter høring af agenturet og på basis af en undersøgelse, der detaljeret redegør for, hvilke aktiviteter, der skal iværksættes i forbindelse med programmernes drift[23].

Opgavebeskrivelse:

Tjenestemænd og midlertidigt ansatte || 1. Sikkerhedsgodkendelse af GNSS-systemerne (kerneopgave for agenturet) 2. Forvaltning af Galileo-sikkerhedsovervågningscentrene (kerneopgave for agenturet, styrkes først og fremmest i 2014, efter at de to førstnævnte poster er styrket i 2012 og 2013) ) 3. Udvikling af GNSS-marked og applikationer, herunder teknologier til PRS-brugerne (kerneopgave for agenturet, eventuelt suppleret med ekstra uddelegerede opgaver). 4. GNSS-kommunikation: (kerneopgave for agenturet) 5. Drift af GNSS-systemerne (ny opgave uddelegeret af Kommissionen - driften af Egnos repræsenterer en overdragelse af ansvar fra Kommissionen til agenturet, mens driften af Galileoprogrammet repræsenterer en uddelegering af Kommissionens programforvaltning til agenturet) De opgaver, der skal udfører i løbet af programmernes driftsfase, er identificeret og opstillet i et skema over opgavernes sammensætning. Ansvaret for alle driftsaktiviteter vil blive delegeret til agenturet, som skal stå for deres koordinering, men ikke nødvendigvis for deres udførelse. Det skal bemærkes, at størstedelen af disse aktiviteter udspringer af nødvendigheden af at sikre leveringen af tjenester, og at disse aktiviteter for tiden ikke er omfattet af den nuværende programorganisation. I skemaet over programmernes sammensætning er alle aktiviteter, der er forbundet med driften, fordelt på følgende fem hovedområder: -           forvaltning af programgennemførelsen - omfatter hovedsageligt: o          detaljeret fremstilling af målsætningerne på højt plan som opstillet af Kommissionen og fastsat ved internationale og interstatslige aftaler samt systemets sikkerhedskrav i et "Mission Requirement-dokument" o          kontrol af planlægning, omkostninger og risici i forbindelse med programmerne o          sikring af indgåelsen og opfølgningen af aftaler og kontrakter, der er nødvendige for programmernes drift. -           programdesign bestående af koncepter for fremtidig udvikling i overensstemmelse med Mission Requirement-dokumentet, af koordinering af processen vedrørende systemnormalisering, af udvikling og validering af nye infrastrukturer (herunder software), af opgavedesign og af evaluering af systemets ydelser. -           forvaltning af infrastrukturer - omfatter forvaltning af infrastrukturprojektet, varetagelse af systemdesign, konstruktion af rum- og jordinfrastrukturer og deployering og ajourføring af systemet. -           drift og levering af tjenester til forvaltning af tjenesteydelser, drift af infrastrukturer og kontrol med operationernes udførelse. -           forvaltning af tjenester ud fra definition og vedligeholdelse af en markedsstrategi, fremme af anvendelse og ibrugtagning af tjenesteydelser og støtte til udformning og udvikling af nye anvendelser.

Eksternt personale || Hovedsagelig støtte/administrative opgaver til støtte for afvikling af driften. Fra 2015 udgør supportpersonalet 16 % af agenturets samlede personale, og denne andel er dermed på et beskedent niveau i forhold til andre agenturer og EU (supportpersonalets andel skønnes til 25 % for EU-agenturer i fuld drift, og den er endnu højere i Kommissionen).

Nedenstående tabel indeholder en detaljeret stillingsfortegnelse for agenturet for perioden 2013-2020:

Det ekstra personale, der er nødvendigt til driften af systemerne, består hovedsagelig af AD-stillinger; heraf er mindre end 10 % afsat til ledelsesopgaver (AD10 til AD12). Størstedelen af de andre stillinger besættes ved rekruttering fra graderne AD6 til AD9 i betragtning af vanskelighederne ved at rekruttere erfarent personale med højt specialiserede tekniske kompetencer.

3.2.3.2.  Anslået behov for menneskelige ressourcer i det overordnede generaldirektorat

– þ  Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer.

Forslaget medfører ikke, at Kommissionen får behov for yderligere menneskelige ressourcer. Tværtimod er der som beskrevet i afsnit 3.4 planlagt indskrænkninger.

– ¨  Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

3.2.4.     Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

– þ  Forslaget/initiativet er foreneligt med indeværende flerårige finansielle ramme for 2013 og – hvad angår de kommende år – med Kommissionens forslag til finansiel ramme 2014-2020.

– ¨  Forslaget/initiativet kræver omlægning af det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme.

– ¨  Forslaget/initiativet kræver, at fleksibilitetsinstrumentet anvendes, eller at den flerårige finansielle ramme revideres[24].

Der redegøres for behovet med angivelse af de berørte udgiftsområder og budgetposter og beløbenes størrelse.

3.2.5.     Tredjemands bidrag til finansieringen

– þ Forslaget/initiativet indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand.

– Forslaget indeholder bestemmelser om samfinansiering, jf. følgende overslag:

3.3.        Anslåede virkninger for indtægterne

– þ  Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne.

– ¨  Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

– ¨            for egne indtægter

– ¨            for diverse indtægter

3.4.        Anslåede virkninger for Kommissionens menneskelige ressourcer

Selv om denne finansieringsoversigt er koncentreret om virkningerne for agenturet af uddelegeringen af nye ansvarsområder vedrørende den operationelle forvaltning af GNSS-programmerne, vil det være nyttigt også at behandle spørgsmålet om, hvilke konsekvenser den fremtidige ledelse af GNSS-programmerne vil have for Kommissionens menneskelige ressourcer.

Som forklaret i det foregående er de arbejdsopgaver, der for nylig er overført til agenturet, for størstedelens vedkommende nye arbejdsopgaver, som ikke modsvares i GNSS-programmernes nuværende organisation. Mens de opgaver, der er knyttet til driften af Egnos, vil blive overført fra Kommissionen til agenturet, er de opgaver, der er knyttet til driften af det system, der hidrører fra Galileoprogrammet, og er uddelegeret til agenturet, nye opgaver, da systemet endnu ikke er operationelt. Det skyldes, at Galileo i dag endnu ikke leverer nogen tjenester, og at det nuværende personale hos Kommissionen og agenturet har koncentreret sig om etablering og ibrugtagning af infrastruktur. Overgangen til en operationel infrastruktur og påbegyndelsen af leveringen af livskritiske tjenester vil kræve helt nye aktiviteter og nyt personale. Kommissionens og agenturets personale vil tilsammen blive forøget med 31 %, og det gennemsnitlige årlige forvaltede budget vil blive forøget med 103 % mellem 2007-2013 og 2014-2020.

I en årrække frem til gennemførelsen af den pågældende etape vil Kommissionen fortsat være ansvarlig for etablering og ibrugtagning af Galileoinfrastrukturen og skulle opretholde det personale, der fører tilsyn med dette arbejde. Derefter vil Kommissionens rolle udelukkende bestå i politisk overvågning af programmerne, og derfor har Kommissionen foreslået, at dens personale reduceres med i alt 30 stillinger i perioden 2014-2020 Denne reduktion skyldes hovedsagelig:

1) overførslen til agenturet af driftaktiviteter under Egnos (driftsfasen under Galileo udgør en ny arbejdsopgave), som vil medføre en reduktion af Kommissionens personale på 3 FTE (3,3 %)

2) princippet om en 5 % personalereduktion, som Kommissionen har besluttet at anvende på eksisterende aktiviteter, hvilket vil medføre en supplerende reduktion på 12 FTE (13 %)

3) princippet om en supplerende personalereduktion på 15 FTE, der gennemføres ved en intern omrokering i Kommissionen.

Udviklingen i antallet af ansatte hos Kommissionen er dermed for GNSS-tjenesternes vedkommende følgende:

Personale hos Kommissionen beskæftiget med GNSS || 2013 || 2014 || 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 || Sam­let re­duk­tion

Reduktion || 0 || -3 || || || -3 || -4 || -5 || 0 || -15

I ALT || 92 || 89 || 89 || 89 || 86 || 82 || 77 || 77 ||

Den supplerende personalereduktion, der nævnes i punkt 3) ovenfor, fordeles ikkelineært over syv år. Personalereduktionen på 30 stillinger er uafhængig og supplerer derfor den horisontale reduktion på 5 % af Kommissionens personale mellem 2013 og 2017; disse stillinger fjernes helt fra Kommissionens stillingsfortegnelse.

Supplerende reduktion af Kommissionens personale

|| 2014 || 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 || Sam­let re­duk­tion

SAMLET supplerende personalereduktion hos Kommissionen || -2 || -3 || -3 || -2 || -2 || -2 || -1 || -15

Personalebehovene vil blive dækket via de bevillinger, som allerede er afsat til gennemførelse af denne foranstaltning og/eller omfordelt inden for generaldirektoratet, og eventuelt suppleret med ekstra bevillinger, der afsættes til det ansvarlige generaldirektorat som led i den årlige ressourcetildeling under hensyn til de budgetmæssige begrænsninger.

Denne reduktion gennemføres uanset Kommissionens fortsatte overordnede ansvar for GNSS-programmet og på trods af, at Rådet og Europa-Parlamentet har tildelt Kommissionen adskillige nye arbejdsopgaver (som konstateret under forhandlingerne om den nye GNSS-forordning), herunder udformning af en ny politik vedrørende intellektuel ejendomsret, opgaveudvikling og stringente vedrørende rapportering til GNSS-udvalget, Rådet og Europa-Parlamentet. Kommissionen vil bestræbe sig på at tilfredsstille disse nye krav ved intern omallokering.

Mere præcist kan Kommissionens fremtidige rolle sammenfattes i følgende seks blokke bestående af følgende aktiviteter:

– bidrage til EU's mere overordnede strategiske politikker: formålet er at fremme inddragelsen af GNSS-teknologier i de forskellige forskningsområder og i de strategiske initiativer vedrørende f.eks. transportmåder, landbrug, personers mobilitet, tidskoordinering og energi med henblik på at sikre, at EU's politikker på disse områder udnytter det innovative potentiale og merværdien i de europæiske satellitnavigationssystemer på bedst mulig måde.

– definere og stimulere udviklingen i programmernes målsætninger på højt niveau med henblik på at afspejle politiske behov og behovene hos andre aktører og brugere samt omforme disse behov til en strategi og tekniske krav.

– definere og tilpasse betingelserne for implementering. I overensstemmelse med Kommissionens strategiske mål for programmerne bør de foranstaltninger, der er nødvendige for deres gennemførelse, såsom aftaler om uddelegering, præcisering af website hosting-aftaler og udarbejdelse af passende normer. Desuden vil Kommissionen forblive ansvarlig for systemernes sikkerhed. Derfor må den definere sikkerhedskravene og sikre koordineringen af spørgsmål vedrørende sikkerhed.

– udforme og udvikle GNSS-relaterede politikker, skabe det lovgivningsmæssige og internationale miljø, der er fremmende for gennemførelsen af GNSS-programmernes mål. I forbindelse med arbejdet med de lovgivningsmæssige rammer for GNSS-programmerne vil Kommissionen behandle spørgsmålet om GNSS-brugernes sikkerhed, vurdere systemernes og satellitnavigationsenhedernes sårbarhed og foreslå modforanstaltninger, sikre harmoniseringen af europæiske satellitnavigationstjenester, forbedre stabiliteten med henblik på at gøre det muligt for industrien at planlægge fremtidige investeringer samt styrke sikkerheden (f.eks. ved gennemførelse af foranstaltninger til fordel for mindre afhængighed af GPS). På det internationale område vil Kommissionen udarbejde og forhandle internationale aftaler og koordinere med internationale instanser med henblik på at sikre kompatibilitet og interoperabilitet med andre GNSS-systemer.

– overvåge gennemførelsen af programmer. Selv om Kommissionen ikke vil være ansvarlig for programmernes operationelle forvaltning, bevarer den det overordnede ansvar for deres vellykkede gennemførelse og vil blive holdt ansvarlig for overskridelser af budgettet og forsinkelser i tidsplanen. Derfor er det yderst vigtigt, at Kommissionen nøje overvåger gennemførelsen af Den Europæiske Rumorganisations (med hensyn til gennemførelsen af etablerings- og ibrugtagningsfasen) og Det Europæiske GNSS-agenturs programmer. Medlemsstaterne og Europa-Parlamentet har desuden fremsat meget stringente krav vedrørende rapporteringskravene i GNSS-forordningen, der for tiden gennemgår proceduren med fælles beslutningstagning. Endelig vil Kommissionen sikre forberedelsen, præsentationen og udbredelsen af disse rapporter til GNSS-udvalget og særligt til budgetmyndigheden.

– forvalte relationerne med interessenter ved at forsyne dem med opdaterede, positive, sammenhængende og nyttige oplysninger om status for implementeringen af Egnos og Galileo såvel som regulære faglige rapporteringer til interne og eksterne modtagere.

[1]               EUT L 196 af 24.7.2008, s. 1.

[2]               EUT L 276 af 20.10.2010, s. 11.

[3]               KOM(2011) 814 endelig.

[4]               EUT C […] af […], s. […].

[5]               EUT C […] af […], s. […].

[6]               EUT L 196 af 24.7.2008, s. 1.

[7]               EUT L 276 af 20.10.2010, s. 11.

[8]               EUT L … af … 2013, s. … [Det skal bemærkes, at denne forordning og forordningen om den fremtidige finansielle ramme endnu ikke er vedtaget, og at derfor afgrænsningen af de arbejdsopgaver, der tildeles Det Europæiske GNSS-agentur, og de bevilgede budgetmidler ikke kan betragtes som endelig].

[9]               ABM: Activity-Based Management (aktivitetsbaseret ledelse) – ABB: Activity-Based Budgeting (aktivitetsbaseret budgetlægning).

[10]             Jf. artikel 49, stk. 6, litra a) og b), i finansforordningen.

[11]             KOM(2011) 814 endelig.

[12]             Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på webstedet BudgWeb: http://www.cc.cec/budg/man/budgmanag/budgmanag_fr.html

[13]             Organer omhandlet i finansforordningens artikel 185.

[14]             OB = opdelte bevillinger / IOB = ikke-opdelte bevillinger.

[15]             EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.

[16]             Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle kandidatlande på Vestbalkan.

[17]             "Et budget for Europa 2020", KOM(2011) 500.

[18]             PE489.561v02-00.

[19]             Dette beløb afviger fra agenturets budget for 2013, idet det tager hensyn til finansieringen af 20 supplerende stillinger i 2013 ved omfordeling blandt GNSS-programmerne. Kommissionen forelægger i løbet af 2013 et forslag for budgetmyndigheden.

[20]             Hertil lægges tilbageføringen af den disponible saldo for resultatregnskabet (0,709) og bidrag fra tredjelande (0,325). Desuden udgør de disponible kreditter i alt 14,484 for året 2013.

[21]             Dette beløb omfatter 1,75 til finansiering af 20 supplerende stillinger i 2013. Dette skøn består af 6 måneders løn for året 2013 på grund af den nødvendige tid til rekruttering af 20 nye medarbejdere.

[22]             År N er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet begynder.

[23]             Denne undersøgelse er foretaget af konsulentfirmaet Roland Berger for Egnos i 2011 og for Galileo i 2012. Den har resulteret i et skema med en opdeling af de arbejdsopgaver, der er nødvendige for driften af systemerne, herunder det personale, der kræves til udførelsen af arbejdet. Et sammendrag af disse opgaver indgår i tabellen med beskrivelser af de arbejdsopgaver, der skal udføres.

[24]             Se punkt 19 og 24 i den interinstitutionelle aftale.