BEGRUNDELSE

(1) Den 2. marts 2011 vedtog Rådet forordning (EU) nr. 204/2011 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen for at give foranstaltningerne i afgørelse 2011/137/FUSP af 28. februar 2011 virkning.

(2) Den 22. januar 2013 vedtog Rådet afgørelse 2013/45/FUSP, hvorved der indføres en ændring af afgørelse 2011/137/FUSP, således at det bliver muligt at frigive visse indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer, hvis de er nødvendige for at efterkomme en retslig eller administrativ afgørelse, der er truffet i Unionen, eller en retslig afgørelse, der kan fuldbyrdes i en medlemsstat.

(3) Den 22. april 2013 vedtog Rådet afgørelse 2013/182/FUSP om yderligere ændring af afgørelse 2011/137/FUSP og om yderligere afvigelser fra våbenembargoen.

(4) Da nogle af disse foranstaltninger falder ind under anvendelsesområdet for traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, er lovgivning på EU-plan nødvendig for at kunne gennemføre dem, navnlig for at sikre, at de økonomiske aktører i alle medlemsstaterne anvender dem på samme måde.

(5) Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Europa-Kommissionen foreslår at ændre forordning (EF) nr. 204/2011 i overensstemmelse hermed.

2013/0154 (NLE)

Fælles forslag til

RÅDETS FORORDNING

om ændring af Rådets forordning (EU) nr. 204/2011 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 215,

under henvisning til Rådets afgørelse 2011/137/FUSP af 28. februar 2011 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen[1],

under henvisning til fælles forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og fra Europa-Kommissionen og

ud fra følgende betragtninger:

(1)       Ved Rådets forordning (EU) nr. 204/2011 af 2. marts 2011 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen[2] får foranstaltningerne i afgørelse 2011/137/FUSP virkning.

(2)       Ved Rådets afgørelse 2013/45/FUSP af 22. januar 2013[3] indføres en ændring af afgørelse 2011/137/FUSP, således at det bliver muligt at frigive visse indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer, når det er nødvendigt for at efterkomme en retslig eller administrativ afgørelse, der er truffet i Unionen, eller en retslig afgørelse, der kan fuldbyrdes i en medlemsstat.

(3)       Ved Rådets afgørelse 2013/182/FUSP af 22. april 2013[4] indføres en ændring af afgørelse 2011/137/FUSP i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 2095 (2013), som ændrer den våbenembargo, der blev indført ved punkt 9(a) i resolution 1970 (2011) og yderligere udbygget i punkt 13(a) i resolution 2009 (2011).

(4)       Da nogle af disse foranstaltninger falder ind under anvendelsesområdet for traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, er lovgivning på EU-plan nødvendig for at kunne gennemføre dem, navnlig for at sikre, at de økonomiske aktører i alle medlemsstaterne anvender dem på samme måde.

(5)       Forordning (EU) nr. 204/2011 bør derfor ændres —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EU) nr. 204/2011 foretages følgende ændringer:

1)         Artikel 3 affattes således:

"Artikel 3

1. Det er forbudt:

a) direkte eller indirekte at yde teknisk bistand i tilknytning til de varer og den teknologi, der er opført på Den Europæiske Unions fælles liste over militært udstyr[5] ("den fælles liste over militært udstyr"), og i tilknytning til levering, fremstilling, vedligeholdelse og anvendelse af varer på denne liste, til personer, enheder eller organer i Libyen eller til brug i Libyen

b) direkte eller indirekte at yde teknisk bistand, finansieringsmidler eller finansiel bistand eller mæglerservice i tilknytning til udstyr, der kan bruges til intern undertrykkelse, jf. listen i bilag I, til personer, enheder eller organer i Libyen eller til brug i Libyen

c) direkte eller indirekte at yde finansieringsmidler eller finansiel bistand i forbindelse med de varer og den teknologi, der er opført på den fælles liste over militært udstyr eller listen i bilag I, herunder navnlig gavebistand, lån og eksportkreditforsikring, til salg, levering, overførsel eller udførsel af sådanne varer eller til ydelse af dertil knyttet teknisk bistand til personer, enheder eller organer i Libyen eller til brug i Libyen

d) direkte eller indirekte at yde teknisk bistand, finansieringsmidler eller finansiel bistand, mæglerservice eller transporttjenester i tilknytning til levering af bevæbnede lejesoldater i Libyen eller til brug i Libyen

e) bevidst og forsætligt at deltage i aktiviteter, der har til formål eller til følge at omgå de i litra a)-d) omhandlede forbud.

2. Forbuddene i stk. 1 finder dog ikke anvendelse på:

a) ydelse af teknisk bistand, finansiering eller finansiel bistand vedrørende ikke-dødbringende militærudstyr, der er udelukkende er bestemt til humanitære formål eller beskyttelsesformål

b) ydelse af teknisk bistand, finansiering eller finansiel bistand i tilknytning til andet salg og levering af våben og tilknyttet materiel, som er godkendt på forhånd af Sanktionskomitéen

c) ydelse af teknisk bistand, finansiering eller finansiel bistand, der udelukkende er bestemt til sikkerheds- og nedrustningsstøtte til den libyske regering

d) beskyttelsesbeklædning, herunder skudsikre veste og hjelme, der midlertidigt eksporteres til Libyen udelukkende til personlig brug for personel fra FN, Unionen eller dens medlemsstater, repræsentanter for medierne, humanitært hjælpepersonale, ulandsfrivillige og tilknyttet personale.

3. Uanset stk. 1 kan medlemsstaternes kompetente myndigheder, jf. listen i bilag IV, tillade, at der ydes teknisk bistand, finansiering og finansiel bistand i tilknytning til udstyr, der kan anvendes til intern undertrykkelse på sådanne betingelser, som de skønner hensigtsmæssige efter at have konstateret, at det pågældende udstyr udelukkende er bestemt til humanitære formål eller beskyttelsesformål."

2)         Artikel 8 affattes således:

"Artikel 8

1. Uanset artikel 5 kan medlemsstaternes kompetente myndigheder, jf. listen i bilag IV, med hensyn til personer, enheder eller organer, der er opført på listen i bilag II, tillade frigivelsen af visse indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a) pengemidlerne eller de økonomiske ressourcer er omfattet af en retslig, administrativ eller voldgiftsmæssig afgørelse om tilbageholdelsesret, der er truffet inden den dato, hvor personen, enheden eller organet omhandlet i artikel 5 blev opført på listen i bilag II eller nævnt i artikel 5, stk. 4, eller af en dom, administrativ afgørelse eller voldgiftskendelse, der er afsagt før denne dato

b) pengemidlerne eller de økonomiske ressourcer skal udelukkende anvendes til at indfri fordringer, der er sikret ved en sådan tilbageholdelsesret eller anerkendt som gyldige ved en sådan dom, afgørelse eller kendelse, inden for de grænser, som er fastsat ved gældende lovgivning og administrative bestemmelser om sådanne fordringshaveres rettigheder

c) afgørelsen om tilbageholdelsesret eller dommen, afgørelsen eller kendelsen er ikke til fordel for personer, enheder eller organer, der er opført på listen i bilag II eller III eller nævnt i artikel 5, stk. 4

d) anerkendelse af afgørelsen om tilbageholdelsesret eller dommen, afgørelsen eller kendelsen må ikke ske i strid med almindelige retsprincipper i den pågældende medlemsstat og

e) sanktionskomitéen er blevet underrettet af medlemsstaten om afgørelsen om tilbageholdelsesret eller dommen, afgørelsen eller kendelsen.

2. Uanset artikel 5 kan medlemsstaternes kompetente myndigheder, jf. listen i bilag IV, med hensyn til personer, enheder eller organer, der er opført på listen i bilag III, tillade frigivelsen af visse indefrosne pengemidler eller økonomiske ressourcer, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a) pengemidlerne eller de økonomiske ressourcer er omfattet af en voldgiftsafgørelse, der er truffet forud for den dato, hvor de fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er omhandlet i artikel 5, blev opført på listen i bilag III, eller af en retslig eller administrativ afgørelse, der er truffet i Unionen, eller en retslig afgørelse, der kan fuldbyrdes i den pågældende medlemsstat, forud for eller efter den dato

b) pengemidlerne eller de økonomiske ressourcer skal udelukkende anvendes til at indfri fordringer, der er sikret ved en sådan afgørelse eller anerkendt som gyldige ved en sådan afgørelse, inden for de grænser, som er fastsat ved gældende lovgivning og administrative bestemmelser om sådanne fordringshaveres rettigheder

c) afgørelsen er ikke til fordel for fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er opført på listen i bilag II eller III eller nævnt i artikel 5, stk. 4

d) anerkendelse af afgørelsen er ikke i strid med almindelige retsprincipper i den pågældende medlemsstat og

e) den pågældende medlemsstat har underrettet de øvrige medlemsstater og Kommissionen om tilladelser, der måtte være meddelt."

3)         I artikel 9, stk. 1, tilføjes følgende som litra c) og d):

"c) forfaldne beløb i henhold til en retslig, administrativ eller voldgiftsmæssig afgørelse om tilbageholdelsesret eller til en dom, administrativ afgørelse eller voldgiftskendelse jf. artikel 8, stk. 1

d) forfaldne beløb i henhold til en retslig, administrativ eller en voldgiftsmæssig afgørelse, der er truffet i Unionen eller kan fuldbyrdes i den pågældende medlemsstat, jf. artikel 8, stk. 2."

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den

                                                                       På Rådets vegne

                                                                       Formand

[1]               EUT L 58 af 3.3.2011, s. 53.

[2]               EUT L 58 af 3.3.2011, s. 1.

[3]               EUT L 20 af 23.1.2013, s. 60.

[4]               EUT L 111 af 23.4.2013, s. 50.

[5]               EUT C 69 af 18.3.2010, s. 19.