15.4.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 114/33

1.

bifalder revisionen af reglerne for statsstøtte til fiskeri og akvakultur og den offentlige høring, som Kommissionen for nylig har afholdt som led i revisionen;

2.

understreger det vigtige i at se revisionen i sammenhæng med (i) reformen af den fælles fiskeripolitik, (ii) forhandlingerne om Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF), de øvrige europæiske struktur- og investeringsfonde samt andre relevante EU-støtteprogrammer for fiskeri- og akvakultursektoren, og (iii) den bredere modernisering af statsstøttereglerne varetaget af GD for Konkurrence;

3.

støtter kraftigt de overordnede mål for reformen af den fælles fiskeripolitik om at bevæge sig mod bæredygtigt fiskeri og hilser det velkommen, at der er nået politisk enighed herom under det irske rådsformandskab;

4.

betoner, at reformen af statsstøttereglerne for fiskeri og akvakultur som tilgrundliggende princip skal have til formål at underbygge og fremme gennemførelsen af reformen af den fælles fiskeripolitik; samtidig skal forhandlingerne om EHFF sikre, at denne fond anvendes til at opfylde den fælles fiskeripolitiks målsætninger;

5.

understreger, at fiskerisektorens bæredygtighed indebærer sunde og levedygtige fiskebestande i EU's farvande og er en forudsætning for, at EU's fiskersamfund har en fremtid. Der må sikres ligevægt i udviklingen af disse to aspekter;

6.

henleder opmærksomheden på det paradoks, EU står over for, nemlig at det på den ene side er stærkt afhængigt af import af fiskeri- og akvakulturprodukter (ca. 60 % af det samlede forbrug) for at dække EU-forbrugernes ønsker og behov, mens det på den anden side har et grundlæggende behov for at opnå maksimalt bæredygtigt udbytte af sine fiskebestande for at sikre, at der er noget tilbage til fremtidige generationer; minder i den forbindelse om, at akvakultur bidrager til at sikre forsyningen med samme slutprodukt som havfiskeri, men anvender bæredygtige metoder og bringer ikke bevarelsen af fiskebestande i fare. Desuden sikrer akvakultursektoren et højt beskæftigelsesniveau og fungerer som en social stødpude i krisetider;

7.

understeger betydningen af en støtte, der er målrettet på effektiv vis, således at små fiskerflåder, der udgør hovedparten af den samlede EU-flåde set i forhold til antallet af skibe, modtager en andel af støtten fra den fælles fiskeripolitik og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond, der afspejler deres antal og socioøkonomiske betydning, forudsat at de driver virksomhed på baggrund af bæredygtig fiskeripraksis;

8.

understreger, at en mere bæredygtig anvendelse af offentlige støttemidler i fiskerisektoren kræver stærk politisk vilje og handling på alle forvaltningsniveauer i EU, hvilket ses af, at 2002-reformerne af den fælles fiskeripolitik ikke opfyldte de opstillede miljømæssige, sociale og økonomiske mål, idet kun 22 % af fiskebestandene blev udnyttet efter princippet om maksimalt bæredygtigt udbytte, 35 % blev overfisket og 43 % befandt sig uden for sikre biologiske grænser (kilde: IEEP-undersøgelse for Europa-Parlamentet 2011);

9.

noterer sig, at Revisionsrettens særberetning nr. 12/2011 fastslår, at fiskerflådens overkapacitet fortsat er en af hovedårsagerne til, at den fælles fiskeripolitik ikke er i stand til at sikre et bæredygtigt fiskeri;

10.

anerkender, at opnåelsen af dette bæredygtighedsmål kræver strukturændringer og diversificering inden for fiskerisektoren, og understreger, at statsstøtteregler og -foranstaltninger skal fremme disse ændringer ved navnlig at sætte fokus på støtte til udviklingen af onshore-økonomien (forarbejdningsindustri, bæredygtig akvakultur, lokale fiskemarkeder, nye produkter, lokale forsyningskæder osv.), nye og bæredygtige former for fiskeri i Europas have og oceaner (herunder især mindre kystfiskerflåder og ikkeindustrialiseret fiskeri, men også i særlig grad forbedringer i selektivitet, energieffektivitet osv. af de andre segmenter af flåden, som bidrager til at forsyne EU med fiskeriprodukter, især til konsum) samt den bredere maritime og akvakulturrelaterede økonomi. Statsstøtte må ikke bruges til at støtte ikkebæredygtige fangstmetoder;

11.

anerkender den værdi og betydning, fiskerisektoren har for EU, og bemærker den høje beskæftigelse i visse områder og regioner i Europa samt den direkte virkning, omstrukturering af fiskerisektoren har på lokalsamfundene;

12.

er klar over, at presset på landbo-, kyst- og fiskersamfund er særlig akut som følge af den fortsatte sociale og økonomiske krise i Europa, hvorfor målrettet støtte på regionalt og lokalt plan er særdeles vigtig for at sikre disse samfunds velstand og levedygtighed på længere sigt;

13.

konstaterer, at fiskerisektoren ligesom mange andre sektorer er subsidieret, hvilket udgør en betydelig udfordring — på grund af for stor afhængighed af offentlig støtte — og samtidig en mulighed, da det sætter Kommissionen, medlemsstaterne og de lokale/regionale myndigheder i stand til at gennemføre vigtige reformer inden for sektoren;

14.

understreger det nødvendige i at udnytte alle tilgængelige ressourcer så effektivt som muligt og opfordrer til, at der lægges stor vægt på at udarbejde partnerskabsaftaler og fremtidige operationelle programmer for de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESIF) til støtte for kyst- og fiskersamfundene med udgangspunkt i de ændrede rammebestemmelser for statsstøtte, som tager hensyn til disse samfunds behov;

15.

anbefaler en fleksibel anvendelse af ESIF-midlerne for at sikre, at ressourcerne målrettes mod landbo-, kyst- og fiskersamfund, og opfordrer Kommissionen til at give et klart tilsagn i revisionen af statsstøttereglerne om at sikre, at reglerne muliggør snarere end hindrer, at dette kan gennemføres i praksis;

16.

mener, at disse ressourcer, hvis de anvendes effektivt og målrettet, vil give mulighed for at forandre EU's fiskeri- og akvakulturindustri, fremme overgangen til en bæredygtig fiskeri- og akvakultursektor og samtidig understøtte de mere overordnede mål i strategien for blå vækst om at styrke den maritime og akvakulturrelaterede økonomi og dens forbindelser med den landbaserede økonomi navnlig ved at øge værdien af fiskeprodukter via udvikling af onshore-økonomien, de lokale markeder, de innovative produkter og forbrugerbevidstheden (især i forhold til spørgsmål som korte forsyningskæder, sæsonudsving og typiske produktkarakteristika);

17.

opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og andre offentlige myndigheder i de enkelte medlemsstater til at udnytte perioden 2014-2020 til at få gennemført reelle forandringer;

18.

konstaterer, at de minimis-forordningen og gruppefritagelsesforordningen ikke tegner hele billedet, når det gælder statsstøtte til fiskeri- og akvakultursektoren, da medlemsstaterne har muligheden for at oprette 'anmeldte' støtteordninger (som kræver Kommissionens forudgodkendelse);

19.

konstaterer, at fiskerisektoren også nyder godt af fritagelser for afgifter på brændstoffer, hvilket direkte reducerer fiskerfartøjers driftsudgifter med et beløb, der skønnes at ligge på 1,5 mia. EUR årligt i EU, samtidig med at de minimis-støtte også giver mulighed for at yde statsstøtte til brændstoffer til fartøjer;

20.

peger på en undersøgelse bestilt af GD for Maritime Anliggender i 2009, som vurderede, at ca. 718 mio. EUR ville være til rådighed inden for rammerne af forordningen om de minimis-støtte, skønt de konkrete tal for de minimis-støtte er vanskelige at få fat på som følge af manglende effektiv overvågning på EU-plan; det anslås, at yderligere 8 mio. EUR årligt vil blive tildelt i henhold til gruppefritagelsesforordningen for fiskeri;

21.

konstaterer, at 2009-undersøgelsen, som GD for Maritime Anliggender bestilte, også fremhævede en række risici i gennemførelsen af de minimis-forordningen, herunder: (i) den mulige negative virkning på udnyttelsen af Den Europæiske Fiskerifond (EFF) i medlemsstater, som prioriterer de minimis-støtte, (ii) den mulige forvridende virkning, som medlemsstaternes forskellige anvendelse af de minimis-støtte kan have, og (iii) risikoen for, at de minimis-støtte ville blive brugt til at holde fartøjer i drift i modstrid med reformens overordnede mål om at reducere fiskerflådens størrelse og omfang;

22.

bifalder den gennemsigtighed, der nu gælder for de minimis-støtten, efter at data vedrørende denne støtte nu er inkluderet i medlemsstaternes årlige rapporter om statsstøtte. Dette er en vigtig faktor til sikring af ordningens gennemsigtighed;

23.

anerkender, at Kommissionen må finde en balance mellem sin indsats for på den ene side at mindske bureaukratiet og strømline overvågningskravene og på den anden side at sikre tilstrækkelig gennemsigtighed og kontrol, og understreger, at de overordnede mål for reformen af den fælles fiskeripolitik er tilstrækkelig grund til at indføre en streng og gennemsigtig overvågning af anvendelsen af statsstøtte inden for denne sektor;

24.

er klar over, at der opfordres til, at de eksisterende tærskler for de minimis-støtte (30 000 EUR til et projekt over en periode på tre regnskabsår) forhøjes for at give lokale og regionale myndigheder større fleksibilitet til at støtte foranstaltninger på territorialt plan, hvilket betragtes som særlig vigtigt i betragtning af den høje koncentration af fiskeri i visse regioner og lokalsamfund; erkender, at enhver revision af den nuværende tærskel for de minimis-støtte må respektere reglerne for konkurrence og det indre marked;

25.

peger imidlertid på faren for, at en hævelse af de minimis-tærsklerne kunne give yderligere mulighed for at støtte ikkebæredygtige fangstmetoder og derved underminere det overordnede mål med reformerne af den fælles fiskeripolitik om at sikre et bæredygtigt fiskeri inden for EU. Denne risiko kan dog forebygges i specifikke tilfælde af nationalt omfang, hvor den manglende bæredygtighed skyldes forhold, der ligger uden for produktions- og fangstsektoren;

26.

opfordrer derfor Kommissionen til i sin konsekvensanalyse for de ændrede forordninger og som led i sin evaluering af høringssvarene, at fremkomme med en detaljeret vurdering af de potentielle konsekvenser (for gennemførelsen af de bredere reformer af den fælles fiskeripolitik) af (i) at bevare de nuværende de minimis-tærskler for sektoren, (ii) at øge de minimis-tærsklerne og (iii) reducere eller helt afskaffe de minimis-tærsklerne;

27.

mener, at denne konsekvensanalyse også bør vurdere den rolle, som de minimis-støtteforanstaltninger spiller som led i den bredere offentlige indsats inden for sektoren, navnlig hvordan de afhjælper »huller«, som ikke kan udfyldes af den nye EHFF, den generelle gruppefritagelsesforordning for fiskeri- og akvakultursektoren og anmeldte støtteordninger for sektoren;

28.

understreger behovet for en mere effektiv brug af EHFF i perioden 2014-2020, end det hidtil har været tilfældet med EFF, da EHFF er en central støttemekanisme, hvorigennem støtten kan målrettes mod fiskeri- og akvakultursektoren med henblik på at opfylde de overordnede mål for reformerne af den fælles fiskeripolitik;

29.

mener, at det er værd at undersøge mulighederne for at flytte støtten til bearbejdning og markedsføring af fiskeri- og akvakulturprodukter fra de sektorspecifikke de minimis-/gruppefritagelsesforordninger og i stedet lade den indgå i rammen for de generelle de minimis-/gruppefritagelsesforordninger;

30.

er af den opfattelse, at en sådan forskydning er i tråd med Kommissionens mål om at etablere en mere kommercialiseret og forretningsorienteret fiskeri- og akvakultursektor og udforske metoder til at tilføje fiskeriprodukter en merværdi og udvikle forsyningskæder, den bredere onshore-økonomi samt nye og innovative strategier;

31.

noterer sig, at en overførsel af støtten til landbaserede aktiviteter såsom fiskeforarbejdning og bæredygtig akvakultur til den generelle de minimis-forordning ville betyde, at sådanne foranstaltninger kunne nyde godt af denne forordnings højere interventionstærskler (i øjeblikket 200 000 EUR), hvilket ville bidrage til at overvinde hindringer for investeringer i onshore-økonomien og til at nå det opstillede mål om at optimere fiskeprodukternes potentielle »merværdi« for de lokale fiskersamfund;

32.

opfordrer Kommissionen til at tage hensyn hertil i revisionen af statsstøtteforordningerne for fiskeri og akvakultur ved navnlig at vurdere de mulige økonomiske fordele, en sådan tilgang kunne have for onshore-økonomien og fiskersamfundene, og samtidig vurdere, hvorvidt en sådan forandring kunne have »utilsigtede virkninger«, f.eks. i form af en forøgelse af ikkebæredygtige fangstmetoder;

33.

opfordrer Kommissionen til at revidere listen over støtteforanstaltninger i gruppefritagelsesforordningen for at sikre, at disse er i overensstemmelse med reformen af den fælles fiskeripolitik, og at der ikke gennem nogen af statsstøtteforordningerne (eller gennem EHFF) åbnes mulighed for at støtte ikkebæredygtige fangstmetoder;

34.

fremhæver, at gruppefritagelsesforordningen åbner mulighed for at støtte en række miljøvenlige og -bevarende akvakulturforanstaltninger, og opfordrer Kommissionen til at opretholde og udvide forordningens anvendelsesområde for at muliggøre investeringer i beskyttelse, bevarelse og forbedring af havmiljøet og det akvakulturrelaterede miljø, herunder bl.a. støtte til havforskning og forskning i akvakultur og dataindsamling, og støtte til sektoren i specifikke tilfælde af nationalt omfang, hvor den manglende bæredygtighed skyldes forhold, der ligger uden for produktions- og fangstsektoren;

35.

opfordrer medlemsstaterne, de lokale og regionale myndigheder og andre interessenter til på innovativ vis at kigge på de muligheder, som disse forordninger (og EHFF) byder på, for at sikre, at alle foranstaltninger, som forbedrer fiskerisektorens, akvakultursektorens, havmiljøets og kystsamfundenes bæredygtighed, udnyttes optimalt.