15.12.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 468/12

—

der henviser til afsnit XIX, artikel 189 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), da den omhandler politikken for forskning og teknologisk udvikling og rumpolitikken og med særlig henvisning til, at Unionen udarbejder en europæisk rumpolitik for at fremme det videnskabelige og tekniske fremskridt, industriens konkurrenceevne og gennemførelsen af sine politikker,

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. februar 2013 med titlen »EU's politik for rumindustrien« (COM(2013)0108),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 med titlen »Europa 2020: En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst« (COM(2010)2020),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. oktober 2010 med titlen »En integreret industripolitik for en globaliseret verden — Fokus på konkurrenceevne og bæredygtighed« (COM(2010)0614),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. oktober 2012»En stærkere europæisk industripolitik for vækst og økonomisk genopretning« (COM(2012)0582),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 4. april 2011 med titlen »En EU-rumstrategi til gavn for borgerne« (COM(2011)0152),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. november 2012 med titlen »Etablering af relevante forbindelser mellem EU og Den Europæiske Rumorganisation« (COM(2012)0671),

—

der henviser til Rådets afgørelse 2004/578/EF af 29. april 2004 om indgåelse af rammeaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Europæiske Rumorganisation (1),

—

der henviser til Rådets konklusioner af 11. oktober 2010, 31. maj 2011, 2. december 2011 og 30. maj 2013,

—

der henviser til sin beslutning af 19. januar 2012 om en EU-rumstrategi til gavn for borgerne (2),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 48,

—

der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelse fra Udenrigsudvalget (A7-0338/2013),

A.

der henviser til, at artikel 189 i TEUF udtrykkeligt tildeler EU opgaven at udarbejde en europæisk rumpolitik med henblik på at fremme det videnskabelige og tekniske fremskridt, industriens konkurrenceevne og gennemførelsen af EU-politikkerne;

B.

der henviser til, at EU-medlemsstaternes nationale politiske vægt med henblik på at den stadig større konkurrence fra nye rumfartsnationer såsom Kina og Indien ikke længere er nok til at tage de fremtidige udfordringer op i denne sektor;

C.

der henviser til, at rumpolitikken er et centralt element i Europa 2020-strategien;

D.

der henviser til, at utallige tjenester, som borgerne benytter sig af i dagligdagen, er direkte eller indirekte afhængige af rumfarten, f.eks. fjernsyn, højhastighedsinternet, navigationssystemer og det EU-dækkende automatiske nødopkaldssystem eCall;

E.

der henviser til, at den europæiske rumindustri genererer en samlet omsætning på 6,5 milliarder EUR og beskæftiger mere end 34 500 højtuddannede personer på fuldtidsbasis, og henviser til, at under den nuværende økonomiske krise bør betydningen af denne sektor som en sektor med høj vækst og innovationspotentiale og som en sektor, der skaber job med stor merværdi, udnyttes bedre;

F.

der henviser til, at der stadigvæk ikke er nogen tilstrækkelig koordinering af foranstaltningerne inden for rumfartspolitikken mellem EU, medlemsstaterne og Den Europæiske Rumorganisation (ESA), hvilket har haft til følge, at samme strukturer er opstået flere steder, og at synergieffekter ikke udnyttes tilstrækkeligt; understreger, at indførelsen af en klar governance-ramme i rumsektoren ville betyde store effektiviseringsbesparelser;

G.

der henviser til, at ESA som en mellemstatslig organisation ikke har nogen formelle forbindelser til Europa-Parlamentet og dermed heller ikke har den direkte tilbagekobling til borgerne, som ellers findes inden for alle Unionens politikområder;

H.

der henviser til, at rumfartsindustrien er en investeringsintensiv industri med usædvanligt lange udviklingscyklusser, og at planlægningssikkerhed derfor spiller en afgørende rolle for denne industri; der henviser til, at den synlighed, dette afstedkommer, vil drage stor fordel af, at der er en stabil lovgivningsramme og en klar governance-ramme;

I.

der henviser til, at driften af et europæisk opsendelsessystem kan yde et bidrag til at sikre uafhængig adgang til rummet;

J.

der henviser til, at EU for tiden er afhængig af ikkeeuropæiske militære globale satellitnavigationssystemer (GNSS), og Galileo blev udformet og udviklet og vil forblive under civil kontrol;

K.

der henviser til, at kommercielt salg spiller en langt vigtigere rolle for den europæiske rumfartssektor end for dens største internationale konkurrenter;

L.

der henviser til, at satellitbaserede tjenesteydelser med hensyn til formidling af oplysninger spiller en stor rolle for vækstsektorerne i det digitale samfund og bidrager til at nå målene på EU's digitale dagsorden;

M.

der henviser til, at markedet for satellitnavigations- og overvågningstjenester ifølge ekspertskøn kan nå en volumen på 300 milliarder USD om ti år, og at mellem 6 % og 7 % af de vestlige EU-medlemsstaters BNP allerede i dag er afhængige af satellitnavigation;

N.

der henviser til, at det bliver vigtigere og vigtigere at stemme af med hinanden internationalt, hvordan spektret udnyttes, og det på grund af den stigende efterspørgsel efter trådløse kommunikationsmuligheder og bølgeudbredelsens fysiske egenskaber samt den deraf følgende mangel på radiofrekvenser;

1.

glæder sig over Kommissionens meddelelse om EU’s politik for rumindustrien; er af den opfattelse, at Kommissionen bør koncentrere sig om nogle få af de foranstaltninger for rumindustripolitikken, der nævnes i denne meddelelse, for at der også reelt opnås en udnyttelse af vækstpotentialet i rumsektoren;

2.

understreger, at alle aktører, der er involveret i styringen af EU's fremtidige rumfartspolitikker, herunder Kommissionen, Det Europæiske GNSS-agentur, ESA, nationale agenturer og specialiserede agenturer såsom EUMETSAT, skal være indbyrdes forbundet og fungere på lang sigt;

3.

mener, at de nationale agenturer kan fremsætte konkrete forslag i denne retning, således at Kommissionen kan strømline forslag fra medlemsstaterne og definere en EU-vision;

4.

understreger, at Kommissionen hurtigst muligt skal udarbejde en klar køreplan for GMES/Copernicus og for udviklingen og idriftsættelsen af de forskellige sentinel-satellitter og den lovgivningsmæssige og operationelle ramme, der er foreslået til dette komplekse system;

5.

støtter Kommissionen i dens bestræbelser på at træffe foranstaltninger til at udvikle en sammenhængende EU-lovgivningsramme for rumfarten; går ind for skabelsen af et ægte indre EU-marked for rumprodukter og rumbaserede tjenesteydelser; anser det for vigtigt, at politik bør udformes og udvikles, uden at dens gennemførelse har en negativ indvirkning på eller forvrider de handelsmæssige markedsvilkår; bemærker, at konkurrencemæssig neutralitet og gennemsigtighed begge er hjørnesten i udviklingen af en europæisk rumpolitik;

6.

konstaterer, at der hidtil ikke har været nogen horisontal tilgang fra Kommissionen side til at forankre rumpolitikken og dens mål i Unionens forskellige politikområder; opfordrer Kommissionen til fremover at gøre dette ved at tage rumpolitikken i betragtning inden for politikområder såsom telekommunikation, trafik, miljø, landbrug, sikkerhed og kultur;

7.

glæder sig over erklæringen fra Kommissionen om, at rumbaseret telekommunikation, navigation og jordobservation giver EU strategisk vigtig viden, der understøtter dets eksterne forbindelser inden for udviklingsbistand og humanitær bistand;

8.

opfordrer Kommissionen til at opprioritere følgende temaområder: institutionelle spørgsmål, Galileo og Copernicus, rumindustrien som vækstmotor og beskæftigelsesinstrument, konsekvensvurdering af rumrelaterede aktiviteter, uafhængig adgang til rummet, F&U's rolle, satellitkommunikation, rumovervågning og -sporing og rumaffald;

9.

støtter Kommissionens synspunkt om, at mange rumsystemers komponenter har dobbelt anvendelse eller er af militær karakter og derfor er omfattet af direktiv 2009/43/EF af 6. maj 2009 om forenkling af vilkår og betingelser for overførsel af forsvarsrelaterede produkter inden for Fællesskabet (3), som ændret ved direktiv 2012/47/EU af 14. december 2012 for så vidt angår listen over forsvarsrelaterede produkter, Rådets forordning (EF) nr. 428/2009 af 5. maj 2009 om en fællesskabsordning for kontrol med udførsel, overførsel, mæglervirksomhed og transit i forbindelse med produkter med dobbelt anvendelse (4) eller den fælles holdning om våbeneksport; bifalder forslaget i meddelelsen om, at der inden udgangen af 2013 udarbejdes en formel rapport til Parlamentet om ordningen for kontrol med udførsel af produkter med dobbelt anvendelse; opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og Rådets Gruppe vedrørende Eksport af Konventionelle Våben (COARM) til at afklare, hvilke lovgivningsmæssige rammer der skal gælde for hvilken kategori af varer og teknologi;

10.

anerkender de succeser, som ESA har opnået for Europa inden for rumfarten i de forløbne årtier, og opfordrer de resterende medlemsstater, der ikke er medlemmer af ESA, til at overveje tiltrædelse og øget samarbejde; må dog konstatere, at yderligere operationel effektivitet såvel som politisk koordinering og ansvarlighed på lang sigt kun kan opnås ved, at ESA og EU arbejder tættere sammen på en måde, der bl.a. gør det det muligt at undgå dobbeltarbejde og overlapning; opfordrer Kommissionen til at foretage en særdeles omhyggelig undersøgelse af, om ESA fremover kan indgå i Unionens governance-strukturer, f.eks. som en mellemstatslig organisation, i hvilken forbindelse det dog ikke anses for hensigtsmæssigt at ændre ESA til et EU-agentur;

11.

går ind for, at EU i mellemtiden i tæt samarbejde med ESA i højere grad i bør koordinere medlemsstaternes rumpolitik og –programmer, for således at få en ægte europæisk tilgang dertil, mens det sikres, at ESA's og dets medlemsstaters interesser respekteres; konstaterer, at rumindustrien kun med en europæisk tilgang kan bringes i stand til ikke kun at blive konkurrencedygtig, men også at blive ved med at være det;

12.

opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og ESA til at oprette en form for koordineringsgruppe, hvis medlemmer på regelmæssige møder afstemmer strategier og foranstaltninger på rumfartsområdet efter hinanden for at undgå overlappende strukturer og for at udvikle en fælles tilgang til internationale spørgsmål og fora;

13.

bemærker, at enhver stigning i anvendelsen af rumaktiver til militære formål ikke må reducere eller begrænse den civile anvendelse og eventuelle fremtidige civile anvendelsesmuligheder; opfordrer medlemsstaterne og den højtstående repræsentant/næstformand i Kommissionen til at iværksætte en gennemgang af den nu forældede traktat fra 1967 om det ydre rum eller til at udforme et nyt regelsæt, som tager højde for de teknologiske fremskridt siden 1960'erne;

14.

understreger, at færdiggørelsen af det europæiske satellitnavigationssystem Galileo og fortsættelsen af det europæiske jordovervågningsprogram Copernicus skal have førsteprioritet som den europæiske rumpolitiks flagskibsprogrammer, for at de første Galileo-tjenester også reelt kan stilles til rådighed for borgerne i 2014;

15.

understreger, at Egnos er det første operationelle europæiske GNSS-program; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme og gennemføre brugen af Egnos på forskellige områder såsom transport;

16.

beklager, at der tidligere er forekommet forsinkelser i udarbejdelsen af det europæiske satellitnavigationsprogram Galileo; hilser velkommen, at der i mellemtiden er bragt fire satellitter i omløb om jorden; fremhæver, at fordelene ved og nytteværdien af i særdeleshed Galileo og i almindelighed den europæiske rumindustri skal formidles bedre til samfundet, og opfordrer Kommissionen til i forbindelse med fremtidige opsendelser af Galileo-satelliter at organisere højtprofilerede offentlige begivenheder i EU's hovedstæder til fremme af Galileo og dets anvendelsesmuligheder;

17.

understreger, at EU er nødt til at informere personer, tiltrække fremtidige ingeniører, sprede information om EU's satellitnavigation samt foreslå en række incitamenter til alle brugere med henblik på at anvende Galileo- og Egnos-baserede teknologier;

18.

er overbevist om, at målet med en fuld operativ kapacitet baseret på en konstellation af 27 satellitter plus et passende antal reservesatellitter og en tilstrækkelig jordinfrastruktur er en forudsætning for, at Galileo bringer merværdi, især med hensyn til høj præcision og uafbrudt service, og dermed bringer flere økonomiske og samfundsmæssige fordele;

19.

beklager, at ikke hele EU på nuværende tidspunkt er dækket af Egnos-systemet, og opfordrer til, at systemet udvides til det sydlige, østlige og sydøstlige Europa for således at udbrede dets anvendelse til hele Europa;

20.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at holde Parlamentet underrettet om planer om at anvende Copernicus-programmet og Galileo-programmets statsregulerede tjeneste til støtte for FSFP-missioner og -operationer;

21.

konstaterer, at SVM'er (ikke kun, men alligevel især SMV’er) har brug for en form for initiativfremmende finansiering fra det offentlige, således at de har tilstrækkelige økonomiske midler til rådighed til langsigtede investeringer i forskning og udvikling; er overbevist om, at man ved hjælp af offentlig finansiering og eksistensen af offentlige aftagere af produkter og tjenesteydelser fra rumindustrien kan fremme innovation og dermed kan skabe vækst og arbejdspladser;

22.

gentager, at EU ikke må forsømme lejligheden til at udvikle downstream-markedet for satellitnavigationstjenester, og understreger vigtigheden af en handlingsplan for det europæiske GNSS-agentur med henblik på at udvide GNSS-markedet, hvilket er afgørende for EU-økonomiens fremtid;

23.

minder om, at nye anvendelser af satellitnavigation kan øge sikkerheden, effektiviteten og pålideligheden inden for luftfarts-, søfarts-, vej- og landbrugssektorerne, trafiksikkerhed, betalingsopkrævninger, trafik- og parkeringsforvaltning, flådeforvaltning, nødopkald, sporing af varer, onlinebooking, sikkerhed for skibstrafik, digitale fartskrivere, dyretransport og bæredygtige arealer;

24.

bemærker, at det i meddelelsen nævnes, at 60 % af al elektronik om bord på europæiske satellitter i øjeblikket er importeret fra USA; opfordrer til et initiativ om, hvordan man i denne forbindelse beskytter følsomme eller personlige data og til anvendelse af den aktuelle procedure for offentlige indkøb for så vidt muligt at sikre, at indkøb af ruminfrastruktur fra medlemsstaterne anvendes som en yderligere drivkraft for vækst inden for sektoren;

25.

opfordrer endvidere Kommissionen, ESA, EDA og medlemsstaterne til at identificere kritiske teknologier inden for rammerne af den fælles europæiske proces for uafhængighed og til at udvikle alternativer, der er mindre afhængige af tredjelande; minder om risikoen for, at USA i tilfælde af uenighed kan lukke europæiske ruminfrastrukturer ned eller blokere dem;

26.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at skabe incitamenter for den europæiske industri til på europæisk plan at udvikle komponenter til rumfarten for således at mindske afhængigheden af import fra tredjelande;

27.

bemærker, at virksomheder uden for rumsektoren kan have gavn af produkter, som er et resultat af rumforskningen; opfordrer derfor alle interessenter til at opbygge en udveksling mellem aktører inden for og uden for rumindustrien og til på partnerskabsbasis at arbejde på at udvikle teknologier, der kan føre til banebrydende innovation til gavn for samfundet; understreger værdien af bedre offentliggørelse af konkrete fordele, som rumfartsindustrien kan tilføre europæerne i deres dagligdag;

28.

betoner, at der især i sektoren for rumbaserede tjenesteydelser og robotteknik åbner sig mangeartede markedsmuligheder, først og fremmest for SMV’er;

29.

understreger, at autonome og intelligente robotsystemer er teknologier af central betydning for den videre udforskning af rummet; minder i lyset af dette om effektiv udnyttelse af europæiske midler fra Horisont 2020, især til markedsnære aktiviteter;

30.

fremhæver, at en passende pulje af højtkvalificerede ansatte er afgørende for en konkurrencedygtig europæisk rumindustri; opfordrer derfor alle berørte parter til at intensivere samarbejdet mellem universiteter og industrien og tilskynde unge talenter, især kvindelige talenter, til at forpligte sig over for denne sektor (f.eks. ved oprettelsen af nationale uddannelsesprogrammer såvel som udvælgelsesprøver for europæiske og ikkeeuropæiske forskere); bemærker desuden, at man ikke kan komme udenom at skulle tiltrække talenter fra tredjelande (herunder ved at tiltrække europæiske talenter tilbage);

31.

fremhæver, at det er af stor betydning at have adgang til rummet for alle medlemsstater og til kommercielt salg for den europæiske rumsektor; gør samtidig opmærksom på, at adgangen til de institutionelle markeder i tredjelande stadigvæk er delvist lukket for det europæiske erhvervsliv; fremhæver, at det er vigtigt for det europæiske erhvervsliv at have lige udgangsvilkår på internationalt plan; opfordrer derfor Kommissionen til i forbindelse med handelsaftaler (f.eks. det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab) at få skabt gensidighed, lige muligheder og retfærdige konkurrencevilkår;

32.

understreger, at det er vigtigt for den uafhængige adgang til rummet, at der udvikles og drives europæiske løfteraketter; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til sammen med ESA på lang sigt at sikre opretholdelse og udbygning af et europæisk løfteraketsystem og en raketopsendelsestjeneste;

33.

er af den opfattelse, at den europæiske rumindustri bør benytte sig af eksisterende europæisk ruminfrastruktur, som delvist er blevet finansieret af offentlige midler;

34.

glæder sig over, at der også i det nye forskningsrammeprogram Horisont 2020 skal investeres 1,5 mia. EUR i forskning og innovation inden for rumfart; opfordrer Kommissionen til derudover inden for rammerne af Horisont 2020 at afsætte en del af budgettet til forskning i og udvikling af satellitkommunikationens anvendelsesmuligheder;

35.

er af den opfattelse, at det især inden for forskningsaktiviteterne er nødvendigt med en stærkere koordinering mellem EU, ESA og medlemsstaterne; opfordrer de tre aktører til at udarbejde en fælles forskningskøreplan for perioden indtil 2020 og til at fastlægge prioriteter og mål for rumpolitikken, som skal nås i fællesskab, således at de berørte parter, navnlig fra erhvervslivet, får garanti for planlægningssikkerhed; fremhæver vigtigheden af forskningssamarbejde med tredjelande;

36.

understreger, at udviklingen af GNSS-applikationer og -tjenester er af væsentlig betydning for at sikre, at de infrastrukturinvesteringer, som Galileo medfører, udnyttes fuldt ud, og at Galileo-systemets kapacitet udvikles til fulde; understreger behovet for at sikre, at den passende finansiering ydes til forskning og udvikling med henblik på GNSS og til dennes gennemførelse; beklager, at nedbringelsen af midler afsat til forskning og innovation vedrørende applikationer baseret på Egnos og Galileo i væsentlig grad forsinker det teknologiske fremskridt og væksten i den industrielle kapacitet såvel som en miljømæssig effektiv gennemførelse heraf i EU, og opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at indføre mekanismer, der gør det lettere for SMV'er at få adgang til finansiering;

37.

bemærker, at udviklingen af innovative produkter i Europa bremses af forskellige forhindringer; minder derfor Kommissionen om, at der er et uudnyttet marked for kommerciel udnyttelse af rumbaserede data, der genereres af jordovervågnings- og satellitprogrammer; opfordrer Kommissionen til at foretage en undersøgelse for at identificere disse forhindringer (såsom: ansvar for skader forvoldt af rumgenstande/-affald, usikkerhed med hensyn til adgang til tjenesteydelser, sikkerheds- og databeskyttelsesmæssige betænkeligheder, manglende bevidsthed om potentialet og manglende interoperabilitet) og at fremkomme med mulige løsningsforslag til at komme ind på disse markeder;

38.

betoner, at satellitkommunikation indtager en vigtig rolle i den europæiske rumindustri, da ordrerne fra denne sektor sikrer vedvarende udnyttelse af rumfærgerne og løfteraketterne og dermed bidrager til opfyldelse af målet om, at EU skal have uafhængig adgang til rummet; henviser i lyset heraf ligeledes til den rolle, som den uafhængige anvendelse af allerede eksisterende satellitters overskydende kapacitet (såkaldte hosted payloads) spiller ved opsendelse af forretningsmæssige satellitter, som kan benyttes til afprøvning af nye produkter og teknologier i rummet og således hjælper med at mindske omkostningerne og den tid, der kræves for at kunne tilbyde nye tjenester;

39.

fremhæver, at satellitkommunikation er en effektiv mulighed for også at forsyne de personer i erhvervslivet og samfundet med multimedietjenester, som man hidtil ikke har kunnet nå ud til ved hjælp af jordbaserede teknologier;

40.

understreger, at satellitnet til levering af bredbåndstilslutning overalt i EU, navnlig i fjertliggende egne, bidrager til opfyldelse af målene for EU’s digitale dagsorden; opfordrer derfor Kommissionen til at sikre, at der under henvisning til teknologisk neutralitet tages passende hensyn til satellitbaseret internet i det mix af teknologier, der skal anvendes til at udvide bredbåndstilslutningen, f.eks., i EU's samhørighedspolitik;

41.

bemærker, at satellitkommunikation får en stadig vigtigere logistisk funktion i krisesituationer, f.eks. ved naturkatastrofer, eller til bevarelse af den indre sikkerhed, da data- og kommunikationsforbindelser er uundværlige i situationer, hvor der ikke er nogen jordbaseret infrastruktur, eller hvor den er blevet ødelagt;

42.

opfordrer derfor Kommissionen til at analysere, hvad der aktuelt er til rådighed af radiofrekvenser til satellitkommunikation, og hvad det fremtidige behov vil være, og til ved den kommende verdenskonference for radiokommunikation at sørge for, at EU’s og satellitkomunikationsindustriens interesser tilgodeses på passende vis ved tildelingen af globale og regionale radiofrekvenser;

43.

er af den opfattelse, at innovationspotentialet inden for satellitkommunikation stadigvæk slet ikke er udnyttet til fulde; gør opmærksom på mulighederne i de nyeste teknologier, f.eks. »Laser Communication Terminals« (LCT) og »High Throughput Satellites« (HTS), med henblik på opfyldelse af behovet for stadig kraftigere dataudveksling med stadig højere datahastigheder;

44.

understreger, at Europa kun kan opretholde sit teknologiske forspring inden for satellitkommunikation, hvis forskningsbestræbelserne på dette område fortsættes på europæisk plan;

45.

fremhæver, at rumbaserede infrastrukturer er rygraden i mange forskellige tjenesteydelser, som erhvervslivet og samfundet gør brug af i dagligdagen; gør opmærksom på, at et udfald i disse infrastrukturer, f.eks. på grund af sammenstød mellem satellitter og andre rumobjekter eller rumaffald, kunne have en negativ indvirkning på virksomhedernes og borgernes sikkerhed;

46.

slår fast, at rumaffald er et stigende problem; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at arbejde for en global governance for rummet; opfordrer samtidig Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre en indsats for, at tredjelande underskriver den adfærdskodeks for aktiviteterne det ydre rum, som er udarbejdet af EU gennem alle diplomatiske kanaler;

47.

opfordrer Kommissionen til så hurtigt som muligt at støtte etableringen af det støtteprogram for overvågning og sporing i rummet, der blev foreslået først på året, på europæisk plan for at sikre en større uafhængighed af de institutioner i USA, som udsender kollissionsadvarsler;

48.

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.