19.2.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 65/157

—

der henviser til sine tidligere beslutninger om Burma/Myanmar, særlig beslutning af 20. april 2012 (1), 13. september 2012 (2) og 22. november 2012 (3),

—

der henviser til sin beslutning af 23. maj 2013 om genindførelse af Myanmars/Burmas adgang til generelle toldpræferencer (4),

—

— der henviser til konklusionerne fra Rådet (udenrigsanliggender) den 22. april 2013 om Myanmar/Burma,

—

der henviser til erklæring af 27. november 2012 fra EU’s højtstående repræsentant for udenrigsanliggender, Cathrine Ashton, FN's Generalforsamlings resolution om menneskerettighedssituationen i Myanmar,

—

der henviser til erklæring af 1. juni 2013 fra talsmanden for den højtstående repræsentant, Catherine Ashton, om den indgåede aftale mellem Myanmars/Burmas regering og frihedsbevægelsen Kachin Independence Organisation,

—

der henviser til udtalelse af 9. august 2012 fra Kommissæren for internationalt samarbejde, humanitær bistand og krisestyring, Kristalina Georgieva om rohingya-muslimernes situation,

—

der henviser til den endelige rapport fra Underudvalget om Menneskerettigheders delegation til Burma/Myanmar den 3.—5. april 2013,

—

der henviser til EU's restriktive foranstaltninger som fastsat i Rådets afgørelse 2010/232/FUSP af 26. april 2010, senest ændret ved Rådets forordning (EU) nr. 1083/2011 af 27. oktober 2011,

—

der henviser til erklæring af 23. marts 2013 fra talsmanden for den højtstående repræsentant, Catherine Ashton, om de voldsomme sammenstød i byen Meiktila i Burma/Myanmar,

—

der henviser til erklæring af 2. april 2013 fra talsmanden for den højtstående repræsentant, Catherine Ashton, om rapporterne om 13 børns død på grund af en brand i en muslimsk skole i Burma,

—

der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne af 10. december 1948,

—

der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder (ICCPR) fra 1966,

—

der henviser til konventionen om flygtninges retsstilling fra 1951 og protokollen hertil fra 1967,

—

der henviser til FN's Generalforsamlings resolution 67/233 af 24. december 2012 om menneskerettighedssituationen i Myanmar,

—

der henviser til UNHCR's opfordring af 13. november 2012 til regeringerne i Sydøstasien om at holde deres grænser åbne for personer, der flygter fra Burma ad søvejen,

—

der henviser til rapport af 6. marts 2013 fra FN's særlige rapportør om menneskerettighedssituationen i Burma/Myanmar samt til dennes erklæring af 11. juni 2013 om, at menneskerettighedskrænkelserne mod rohingyaerne i staten Rakhine er udbredte og systematiske,

—

der henviser til erklæring af 27. maj 2013 fra Aun San Suu Kyi om »tobarnspolitikken« for rohingya-muslimer,

—

der henviser til beslutningen fra ASEAN-topmødet i november 2011 om at overdrage formandskabet for ASEAN til Burma/Myanmar i 2014,

—

der henviser til Human Rights Watch's rapport af 22. april 2013»All You Can Do is Pray« om forbrydelser mod menneskeheden og etnisk udrensning af rohingya-muslimer staten Rakhine i Burma,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 122, stk. 5, og artikel 110, stk. 4,

A.

der henviser til, at forfølgelsen af og volden mod rohingya-mindretallet fortsat intensiveres, navnlig gennem ødelæggelse af ejendom og bedesteder, massearrestationer, vilkårlige fængslinger, tortur, voldtægt, og begrænsninger af retten til at færdes frit, retten til ægteskab og adgangen til uddannelse;

B.

der henviser til, at den religiøse vold, der startede i staten Rakhine, har bredt sig til hele landet, der henviser til, at der i perioden mellem marts og maj 2013 blev rapporteret om en række antimuslimske overgreb i Rangoon Division, Mandalay og Pegu, samt i staterne Kachin og Shan, hvilket resulterede i 46 døde og fordrivelse af over 14 000 personer;

C.

der henviser til, at den sekteriske vold nu har bredt sig til et nyt område i Burma, idet en række butikker byen Lashio i staten Shan blev brændt ned af en flok mennesker den 28. maj 2013 og tre rohingya-kvinder blev dræbt af politiet i landsbyen Parein under et sammenstød om boliger til de fordrevne mindretal den 4. juni 2013;

D.

der henviser til, at over 130 000 fordrevne rohingyaer forbliver i lejre og andre områder, og at regeringen i Burma/Myanmar har kun tilladt begrænset og utilstrækkelig humanitær adgang til de udsatte rohingya-befolkningsgrupper, der henviser til, at mange rohingyaer er tvunget til at opholde sig i områder med hyppige oversvømmelser, hvor de er udsatte for monsunregnen og cykloner; der henviser til, at de ikke kan vende tilbage til deres hjem på grund af den fortsatte vold, eller fordi deres hjem er blevet ødelagt, eller fordi sikkerhedsstyrkerne forhindrer dem i at forlade de lejre, hvor de bliver tilbageholdt;

E.

der henviser til, at titusindvis af rohingyaer er flygtet ad søvejen for at undslippe forfølgelse, og at hundredvis har mistet livet i forliste både eller ved at blive jaget tilbage på havet; der henviser til, at knap 1 700 rohingyaer, der er flygtet fra Burma angivelig tilbageholdes under forfærdelige forhold i thailandske interneringscentre for indvandrere;

F.

der henviser til, at den 23. april 2013 offentliggjorde den uafhængige undersøgelseskommission, nedsat i august 2012 for at undersøge sekteriske vold i staten Rakhine, en rapport med anbefalinger, der havde til formål at mindske spændingerne, idet den dog afviste at anerkende rohingyaernes identitet, undlod at holde nogen ansvarlige for de krænkelser af menneskerettighederne, der blev begået under urolighederne, begunstigede en »midlertidig adskillelse« af de muslimske og buddhistiske samfund og anbefalede gennemførelsen af uacceptable fødselsprogrammer for muslimer;

G.

der henviser til, at selv om den burmesiske præsident, U Thein Sein, i en tale den 6. maj 2013 lovede, at hans regering vil sikre de grundlæggende rettigheder for muslimer i staten Rakhine, og selv om han har taget nogle skridt til at udvide borgerrettighederne i landet, risikerer rohingyaernes dramatiske situation og forholdet mellem etniske grupper generelt at undergrave hele reformprocessen i Burma/Myanmar; der henviser til, at troværdige uafhængige rapporter peger på de burmesiske myndigheders medvirken til forbrydelser mod menneskeheden rettet mod rohingya-befolkningen, der har resulteret i, at staten Rakhine i vid udstrækning er opdelt efter religiøse skillelinjer;

H.

der henviser til, at regeringen i Burma/Myanmar for nylig har meddelt, at den vil genindføre en to-barns-politik; der henviser til, at dette er blevet fordømt af FN 's særlige rapportør om menneskerettigheder i Burma/Myanmar, Tomás Ojea Quintana, som en diskriminerende og undertrykkende foranstaltning mod rohingyaerne i staten Rakhine, der krænker rohingyaernes grundlæggende menneskerettigheder og er i modstrid med Burmas internationale forpligtelser og tilsagn vedrørende respekten for menneskerettighederne;

I.

der henviser til, at det internationale samfund indtrængende har opfordret den burmesiske regering til at revidere landets borgerskabslov fra 1982 i den hensigt at sikre, at rohingyaerne ikke længere er statsløse, og for at fjerne grundlaget for den langvarige forskelsbehandling, som rohingyaerne er udsat for;

J.

der henviser til, at Tun Aung, en 65-årig læge og respekteret samfundsleder fra staten Rakhine, blev anholdt i juni 2012 og idømt 17 år i fængsel på grundlag af det, mange menneskerettighedsgrupper, herunder Amnesty International, har betegnet som politisk motiverede anklager;

K.

der henviser til, at ifølge Human Rights Watch's rapport »All You Can Do is Pray«: om forbrydelser mod menneskeheden og etnisk udrensning af rohingya-muslimer i staten Rakhine i Burma, der blev offentliggjort den 22. april 2013, udgør de overgreb, der blev begået mod rohingyaer sidste år, og som angiveligt involverede statslige organer, forbrydelser mod menneskeheden og etnisk udrensning; i denne rapport fremlægges der også beviser på fire massegravpladser fra 2012 i staten Rakhine;

L.

der henviser til, at presse- og mediefrihed, både online og offline, spiller en afgørende rolle i at afsløre og dokumentere krænkelser af menneskerettighederne og holde regeringerne ansvarlige;

M.

der henviser til, at i henhold til verdenserklæringen om menneskerettighederne har enhver ret til at søge asyl mod forfølgelse;

1.

fordømmer de alvorlige krænkelser af menneskerettighederne og volden mod rohingya-muslimer i Burma/Myanmar og opfordrer alle parter til at afstå fra brugen af vold;

2.

udtrykker sin medfølelse med ofrene for vold og ulovlig forfølgelse i Burma/Myanmar;

3.

anerkender de skridt, som præsident U Thein Sein og andre reformatorer i Burma/Myanmar har taget for at indføre demokratiske reformer i det forløbne år; beklager imidlertid regeringens manglende evne eller vilje til at beskytte rohingyanerne mod organiseret vold og opfordrer regeringen og hele det burmesiske/myanmarske samfund til at handle omgående for at standse krænkelserne af menneskerettighederne og retsforfølge de ansvarlige for de voldelige angreb og andre relaterede overgreb;

4.

opfordrer indtrængende regeringen i Burma/Myanmar til at sikre, at dens sikkerhedsstyrker gør alt i deres magt for at beskytte rohingya-muslimerne mod voldelige handlinger; udtrykker sin dybe bekymring over påstande om, at medlemmer af Burmas sikkerhedsstyrker har deltaget i volden, og gentager sine indtrængende opfordrer til en fuldstændig og uafhængig undersøgelse af disse påstande med hjælp fra FN;

5.

understreger behovet for en hurtig indsats for at imødegå de humanitære risici, som alle fordrevne, og især rohingya-folket, står over for i Burma/Myanmar; gentager sin opfordring til regeringen i Burma/Myanmar om at give FN-agenturer og humanitære ngo'er, samt journalister og diplomater, uhindret adgang til alle områder af landet, herunder staten Rakhine, og til at give ubegrænset og fuld adgang for humanitær bistand til alle samfund, der er berørt af konflikt og sekterisk vold; opfordrer de burmesiske myndigheder til som højeste prioritet at forbedre forholdene i rohingya-flygtningelejrene;

6.

opfordrer indtrængende alle lande i regionen til at overholde deres internationale forpligtelser med hensyn til flygtninges rettigheder, til at åbne grænserne for rohingya-asylansøgere og i det mindste tilbyde dem midlertidig beskyttelse og samtidig støtte den burmesiske regering i at finde langsigtede retfærdige løsninger på de underliggende problemer;

7.

opfordrer regeringen i Thailand til omgående at bringe den umenneskelige tilbageholdelse af mindst 1 700 rohingya-asylansøgere til ophør og give dem adgang til FN's flygtningeagenturer; beklager, at regeringen i Thailand indtil videre har undladt at give UNHCR tilladelse til at screene rohingya-asylansøgerne for at fastslå deres flygtningestatus;

8.

opfordrer indtrængende den burmesiske regering til at tillade etableringen af et OHCHR-kontor i landet, med afdelingskontorer i provinserne, for at give mulighed for passende overvågning af menneskerettighedssituationen i landet;

9.

bifalder præsident U Thein Seins løfte om, at alle voldsmænd vil blive retsforfulgt, såvel som hans engagement i et multikulturelt, multietnisk og multireligiøst samfund; opfordrer præsidenten til at træffe yderligere foranstaltninger for at håndhæve retsstaten og at tackle de grundlæggende årsager til vold;

10.

glæder sig over meddelelsen fra præsident U Thein Sein den 4. juni 2013 om, at alle politiske fanger i Burma/Myanmar vil blive løsladt; gentager sin holdning om, at øjeblikkelig og ubetinget løsladelse af alle politiske fanger, herunder Dr. Tun Aung, bør finde sted med fuldstændig genetablering af deres rettigheder og frihedsrettigheder;

11.

opfordrer indtrængende regeringen til fortsat at forsøge at finde og gennemføre bæredygtige løsninger på de grundlæggende årsager til spændingerne, herunder at drøfte rohingyaernes status; gentager sine tidligere opfordringer til en ændring eller ophævelse af loven fra 1982 om statsborgerskab, således at rohingyaerne får lige adgang til burmesisk statsborgerskab, hvilket indebærer både rettigheder og pligter, og at bringe den ændrede eller udskiftede lovgivning i overensstemmelse med internationale menneskerettighedsstandarder og med landets forpligtelser i henhold til artikel 7 i FN-konventionen om barnets rettigheder;

12.

kritiserer den burmesiske immigrationsminister Khin Yis udtalelse af 11. juni 2013, hvori han gav udtryk for sin støtte til genindførelse af tobarnspolitikken;

13.

bifalder oppositionslederen Aung San Suu Kyis nylige erklæring i protest mod genindførelse af tobarnspolitikken for rohingyaer og opfordrer indtrængende den burmesiske regering til straks at ophæve denne bestemmelse sammen med andre tvangsmidler eller diskriminerende politikker, regler eller love;

14.

understreger vigtigheden af at gennemføre de lovgivningsmæssige og administrative ændringer, der er nødvendige for at sikre den størst mulige deltagelse af den burmesiske befolkning, herunder mindretallene, i 2014-valget;

15.

opfordrer næstformanden/den højtstående repræsentant til at tage dette spørgsmål op på det højest mulige politiske niveau i sine kontakter med Burma/Myanmar og med andre ASEAN-medlemslande;

16.

minder om, at Den Europæiske Union for nylig har genindført sin generelle toldpræferenceordning (GSP) over for Burma/Myanmar; gentager, at betingelsen for denne præferenceordning er overholdelse af de grundlæggende frihedsrettigheder og menneskerettighederne; opfordrer indtrængende Kommissionen til nøje at overvåge de burmesiske myndigheders fremskridt, hvad angår overholdelse af disse betingelser;

17.

opfordrer Kommissionen til, når den forelægger Parlamentet og Rådet en delegeret retsakt om videreførelse af GSP-ordningen for Burma/Myanmar efter den 31.12.2013, at lade denne ledsage af en rapport, der påviser, at der ikke forekommer alvorlige og systematiske krænkelser af principperne i de konventioner, der er opført i GSP-forordning, med særlig fokus på rohingyaerne;

18.

opfordrer Kommissionen til på effektiv og sammenhængende vis at vurdere den forudsete bilaterale investeringsaftales indvirkning på menneskerettighederne, inden den udarbejder sit forslag til forhandlingsdirektiver, og til at rådføre sig omhyggeligt med Parlamentet og civilsamfundet i denne proces;

19.

forventer, at EU-Udenrigstjenesten hører og informerer Parlamentet regelmæssigt om processen med at få etableret en menneskerettighedsdialog med Burma/Myanmar; anmoder EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne om at opstille en liste over konkrete menneskerettighedsbenchmarks, der skal danne grundlag for vurderingen af de burmesiske myndigheders fremskridt med reformen; understreger, at en udbygning af forbindelserne mellem EU og den burmesiske ledelse bør være betinget af konkrete fremskridt, især med hensyn til rohingyaernes situation;

20.

opfordrer til, at der medtages en stærk og synlig civilsamfundskomponent, hvori rohingyaerne er repræsenteret, i den EU-Burma-taskforce, der skal etableres senere i år, og at denne indsats tager udgangspunkt i erfaringerne fra EU-Egypten-taskforcen;

21.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Burma/Myanmars regering og parlament, ASEAN’s generalsekretær, ASEAN's mellemstatslige menneskerettighedskommission, FN's særlige repræsentant for menneskerettigheder i Myanmar, FN's højkommissær for flygtninge, FN's Menneskerettighedsråd samt regeringer og parlamenter i andre stater i regionen.