19.2.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 65/68

—

der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig artikel 5, 6, 9, 14, 147, 148, 149, 151 og 153, og til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 24, 25, 26, 29, 33, 34, 35 og 36,

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. februar 2013»Sociale investeringer i vækst og samhørighed, herunder gennem anvendelse af Den Europæiske Socialfond 2014-2020« (COM(2013)0083),

—

der henviser til Kommissionens anbefaling af 20. februar 2013»Investering i børn: Hvordan man bryder den onde cirkel for de socialt udsatte« (2013/112/EU) (1),

—

der henviser til arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene af 20. februar 2013»Evidente on Demographic and Social Trends: Social Policies' Contribution to Inclusion, Employment and the Economy« (SWD(2013)0038),

—

der henviser til arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene af 20. februar 2013»Follow-up on the implementation by the Member States of the 2008 European Commission recommendation on active inclusion of people excluded from the labour market — Towards a social investment approach« (SWD(2013)0039),

—

der henviser til arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene af 20. februar 2013»3rd Biennal Report on Social Services of General Interest« (SWD(2013)0040),

—

der henviser til arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene af 20. februar 2013»Long-term care in ageing societies — Challenges and policy options« (SWD(2013)0041),

—

der henviser til arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene af 20. februar 2013»Confronting Homelessness in the European Union« (SWD(2013)0042),

—

der henviser til arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene af 20. februar 2013»Investing in Health« (SWD(2013)0043),

—

der henviser til arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene af 20. februar 2013»Social investment through the European Social Fund« (SWD(2013)0044),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. november 2012 om den årlige vækstundersøgelse for 2013 (COM(2012)0750) og udkastet til den fælles rapport om beskæftigelsen i bilaget hertil,

—

der henviser til sin beslutning af 7. februar 2013 om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: beskæftigelse og sociale aspekter i den årlige vækstundersøgelse for 2013 (2),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010»Europa 2020: En strategi for intelligent, bæredygtig og inkluderende vækst« (COM(2010)2020),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. april 2012»Et opsving med høj beskæftigelse« (COM(2012)0173),

—

der henviser til forespørgsel til mundtlig besvarelse til Kommissionen og Europa-Parlamentets beslutning dertil af 14. juni 2012 om »Et opsving med høj beskæftigelse« (3),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 23. november 2010»En dagsorden for nye kvalifikationer og job: et europæisk bidrag til fuld beskæftigelse« (COM(2010)0682),

—

der henviser til sin beslutning af 26. oktober 2011 om en dagsorden for nye kvalifikationer og job (4),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 16. december 2010»Den europæiske platform mod fattigdom og social udstødelse: En europæisk ramme for social og territorial samhørighed« (COM(2010)0758), til udtalelsen fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (5) og til Parlamentets beslutning om sagen af 15. november 2011 (6),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. december 2011 "Initiativet »Muligheder for Unge« (COM(2011)0933),

—

der henviser til forespørgsel til mundtlig besvarelse til Kommissionen og Europa-Parlamentets beslutning dertil af 24. maj 2012 om initiativet »Muligheder for Unge« (7),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. december 2012»Unge på vej ind i beskæftigelse« (COM(2012)0727),

—

der henviser til sin beslutning af 7. september 2010 om udvikling af jobpotentialet i en ny, bæredygtig økonomi (8),

—

der henviser til den europæiske ligestillingspagt (2011-2020), vedtaget af Rådet den 7. marts 2011,

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. oktober 2008 vedrørende Kommissionens henstilling om aktiv integration af mennesker, der er udstødt fra arbejdsmarkedet (COM(2008)0639), og til sin beslutning herom af 6. maj 2009 (9),

—

der henviser til sin beslutning af 14. marts 2013 om integrationen af migranter, virkningerne for arbejdsmarkedet og den eksterne dimension af koordineringen af de sociale sikringsordninger (10),

—

der henviser til sin beslutning af 5. juli 2011 om fremtiden for sociale ydelser af almen interesse (11),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. juli 2008»Den nye sociale dagsorden: Muligheder, adgang og solidaritet i det 21. århundredes Europa« (COM(2008)0412) og sin beslutning herom af 6. maj 2009 (12),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse »De offentlige finansers langsigtede holdbarhed i forbindelse med økonomisk genopretning« (COM(2009)0545) og til sin beslutning herom af 20. maj 2010 (13),

—

der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske Socialfond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1081/2006 (COM(2011)0607/2 — 2011/0268(COD)) af 14. marts 2012 og udkast til lovgivningsmæssig beslutning herom af 20. august 2012 (14),

—

der henviser til sin beslutning af 20. november 2012 om »Initiativ for socialt iværksætteri — at skabe et gunstigt klima for sociale virksomheder som kerneelementer i den sociale økonomi og den sociale innovation« (15),

—

der henviser til sin beslutning af 6. februar 2013 om virksomhedernes sociale ansvar: fremme af samfundets interesser og vejen til bæredygtig og inklusiv genrejsning (16),

—

der henviser til sin beslutning af 20. november 2012 om en social investeringspagt — som svar på krisen (17),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 16. februar 2012 "En dagsorden for tilstrækkelige, sikre og bæredygtige pensioner (COM(2012)0055),

—

der henviser til ILO's konvention nr. 117 om socialpolitik (grundlæggende mål og normer),

—

der henviser til ILO's henstilling nr. 202 om social mindstebeskyttelse,

—

der henviser til forespørgsel til mundtlig besvarelse til Kommissionen om meddelelsen »Sociale investeringer i vækst og samhørighed, herunder gennem anvendelse af Den Europæiske Socialfond 2014-2020« (O-000057/2013 — B7-0207/2013),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5, og artikel 110, stk. 2,

A.

der henviser til, at finanspolitiske konsolideringsforanstaltninger i mange medlemsstater har ført til favorisering af kortsigtede udgiftsmål på bekostning af investeringer i bæredygtig vækst, beskæftigelse, social samhørighed og konkurrenceevne med henblik på at nå Europa 2020-strategiens mål;

B.

der henviser til, at statsgældskrisen, som har ramt Europa, og navnlig landene i euroområdet, har ført til alvorlig økonomisk afmatning med negative sociale følger for de fleste medlemsstater i form af stigende arbejdsløshed, øget fattigdom og social udstødelse;

C.

der henviser til, at krisen har understreget medlemsstaternes indbyrdes økonomiske afhængighed og de betydelige forskelle i deres evne til at reagere på arbejdsmarkedsrelaterede og sociale udfordringer;

D.

der henviser til, at krisen kombineret med de demografiske ændringer tvinger medlemsstaterne til hurtigst muligt at forbedre effektiviteten af de sociale udgifter og udarbejde potentielle reformer af de sociale sikringsordninger i overensstemmelse med dette mål;

E.

der henviser til, at arbejdsmarkedets parter på nationalt plan kan spille en vigtig rolle i forbindelse med finansieringen og forvaltningen af de sociale sikringsordninger;

F.

der henviser til, at målrettede og effektive sociale investeringer stabiliserer økonomien, fremmer beskæftigelsen og forbedrer arbejdsstyrkens færdigheder og således sætter skub i Europas konkurrenceevne;

G.

der henviser til, at de stigende kompetencekrav i de tilgængelige job og de kompetencer, der kræves i fremtidssektorer med høj beskæftigelse, som er tilpasset en bæredygtig økonomi og et bæredygtigt samfund, kræver tilstrækkelig investering i almene og faglige uddannelsesprogrammer;

H.

der henviser til, at de gennemsnitlige EU-husstandsindkomster er faldende, og at langtidsledighed samt fattigdom og social udstødelse, herunder fattigdom blandt personer i arbejde og social polarisering, er et stigende problem i mange medlemsstater;

I.

der henviser til, at 10,5 % af den erhvervsaktive befolkning nu er arbejdsløse;

J.

der henviser til erklæring fra Det Europæiske Råd af 30. januar 2012, hvori der står følgende: »der kommer kun gang i væksten og beskæftigelsen igen, hvis vi følger en konsekvent og bredt baseret tilgang, der kombinerer en intelligent finanspolitisk konsolidering, som fastholder investeringer i fremtidig vækst, med sunde makroøkonomiske politikker og en aktiv beskæftigelsesstrategi, der bevarer den sociale samhørighed«;

K.

der henviser til, at virkningerne af den økonomiske stagnation og den vedvarende offentlige gældskrise kombineret med en demografisk ændring udfordrer de sociale velfærdssystemer og en anstændig social sikring, herunder lovbestemte og frivillige sociale forsikringsordninger;

L.

der henviser til, at 22,8 % af de unge i EU i øjeblikket er arbejdsløse, og at der er en ungdomsarbejdsløshed på over 50 % i nogle medlemsstater;

M.

der henviser til, at 8,3 mio. europæere under 25 hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse; der henviser til, at dette tal fortsat stiger, og at det udgør en risiko for en »tabt generation«;

N.

der henviser til, at unge med indvandrerbaggrund har større risiko for at forlade uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemet uden at have fået en ungdomsuddannelse;

O.

der henviser til, at 27 % af alle børn risikerer at havne i fattigdom eller social udstødelse, sammenlignet med et gennemsnit på 24 % for hele EU's befolkning (18);

P.

der henviser til, at 8 % af EU-borgerne lever med alvorlige materielle afsavn og ikke har råd til en række fornødenheder, som anses for nødvendige for at leve et anstændigt liv i Europa;

Q.

der henviser til, at 15 % af børnene forlader skolen uden at færdiggøre en ungdomsuddannelse, og at 10 % af EU-borgerne lever i husstande uden beskæftigelse;

R.

der henviser til, at Udvalget for Social Beskyttelse (SPC) har advaret om, at disse tal fortsætter med at stige i mange medlemsstater, til dels grundet konsekvenserne af finanspolitiske konsolideringsforanstaltninger;

S.

der henviser til, at de mest sårbare grupper, som f.eks. ældre og personer med handicap, er dem, der er blevet hårdest ramt af den finansielle, økonomiske og sociale krise;

T.

der henviser til, at socialpolitik primært hører under medlemsstaternes kompetenceområde, og at EU's rolle er at støtte, bistå og supplere deres aktiviteter;

U.

der henviser til, at et anstændigt job udgør et reelt værn mod fattigdom;

V.

der henviser til, at aktive arbejdsmarkedspolitikker og aktiveringsstrategier er afgørende, når arbejdsløse skal finde et anstændigt job;

W.

der henviser til, at passende individuel vejledning til dem, der søger et anstændigt arbejde kan forbedre deres chance for succes;

X.

der henviser til, at spareforanstaltninger, herunder nedskæringer i budgetterne for offentlige tjenester og velfærd, ikke må forværre situationen for de dårligst stillede eller bringe folk i unødvendig fare for arbejdsløshed;

Y.

der henviser til, at spareforanstaltninger ikke må have lov at udgøre en fare for adgangen til og tilgængeligheden samt den prismæssige overkommelighed af sundhedsforanstaltninger og langtidspleje eller til at forværre ulighederne på sundhedsområdet;

Z.

der henviser til, at den økonomiske krise sandsynligvis i højere grad vil påvirke kvinder end mænd; der henviser til, at der er en risiko for, at den aktuelle recession vil forsinke fremskridt eller endog udligne resultaterne af de allerede opnåede fremskridt med langsigtede konsekvenser for de sociale sikringssystemer, den sociale inklusion og den demografiske udvikling;

AA.

der henviser til, at enhver stram budgetpolitik skal være intelligent og muliggøre en kontracyklisk investering i politiske hovedprioriteter samt forene økonomiske resultater og produktivitet;

AB.

der henviser til, at marginaliserede samfund lever under elendige socioøkonomiske forhold og ofte er udsat for alvorlig diskrimination og afsondring i alle livets aspekter;

AC.

der henviser til, at de første tegn på skolefrafald er vigtige signaler om, at fattigdommen videreføres;

AD.

der henviser til, at hjemløshed fortsat er et problem i alle EU-medlemsstater og er en af de mest ekstreme former for fattigdom og afsavn, der udhuler den menneskelige værdighed og kompromitterer den grundlæggende menneskeret til adgang til en bolig;

AE.

der henviser til, at sikring af adgang til en anstændig bolig er en international forpligtelse, der påhviler alle medlemsstater, og at denne indebærer, at der skal stilles sociale boliger til rådighed parallelt med det markedsbaserede boligudbud;

AF.

der henviser til, at hjemløse kræver særlige foranstaltninger, hvis de skal integreres i samfundet og undgå social udstødelse;

AG.

der henviser til, at fattigdom og social udstødelse fortsat er en central social faktor for sundheden og levevilkårene især på grund af den betydning, fattigdom i barndommen har for børns sundhed og velfærd;

AH.

der henviser til, at kønsdiskrimination på arbejdspladsen, kønsbestemte lønforskelle og deraf følgende pensionsforskelle fortsat er fremherskende i EU;

AI.

der henviser til, at kun 63 % af kvinderne i EU arbejder, sammenlignet med 76 % af mændene, til dels på grund af manglende pasningsfaciliteter og konkrete foranstaltninger til at medvirke til at opnå en sund balance mellem arbejde og privatliv;

AJ.

der henviser til, at kønsaspektet er af afgørende betydning for at nå de overordnede Europa 2020-mål, idet kvinderne udgør den største hidtil uudnyttede reserve af arbejdskraft; der derfor henviser til, at der skal udvikles konkrete foranstaltninger og særlige politikker for integration af kønsaspektet som led i det europæiske semester;

AK.

der henviser til, at kvinder udgør hovedparten af familieforsørgerne, de enlige forældre og plejerne, og at aktive integrationspolitikker kræver en altomfattende række af foranstaltninger for at give dem mulighed for at øge deres deltagelse på arbejdsmarkedet;

1.

glæder sig over Kommissionens sociale investeringspakke, der etablerer de nødvendige forbindelser mellem de nationale socialpolitikker, reformprocessen i forbindelse med det europæiske semester og de relevante bevillinger fra EU-samhørighedsfondene;

2.

bemærker, at Kommissionens meddelelse kombinerer velfærdssystemernes oprindelige sociale beskyttelsesfunktion med funktionen som instrument for social investering og stabilisering af økonomien; understreger, at den nuværende økonomiske og sociale krise fremhæver behovet for, at disse tre funktioner supplerer hinanden frem for at arbejde imod hinanden;

3.

gentager behovet for at forbedre koordineringen af de sociale og økonomiske politikker på EU-plan med henblik på at undgå forskelle, frembringe synergi mellem disse og styrke deres indbyrdes mål;

4.

understreger, at økonomisk vækst er det mest effektive redskab til at bekæmpe arbejdsløshed på lang sigt;

5.

beklager, at meddelelsen kun ledsages af en anbefaling på ét område, mens spareforanstaltningerne har stor indflydelse på adskillige socialpolitiske områder;

6.

er overbevist om, at socialpolitiske reformer navnlig bør styres af principperne om aktiv integration og aktivering, som giver arbejdsløse og de dårligst stillede mulighed for at komme ind og deltage på arbejdsmarkedet;

7.

minder om, at sociale investeringer genererer både sociale og økonomiske afkast ved at forebygge og gribe ind over for sociale risici; understreger, at sociale investeringer fokuserer på offentlige politikker og investeringsstrategier for menneskelig kapital, som fremmer overgangen til ændrede arbejdsmarkeder og muliggør erhvervelse af nye færdigheder for fremtidige sektorer med mange job, der er tilpasset en bæredygtig økonomi og et bæredygtigt samfund;

8.

understreger, at medlemsstaterne bør betragte sociale investeringer som en investering, og at disse kan føre til et dobbelt udbytte med langsigtet afkast og kontracyklisk effekt og således mindske skaderisikoen; opfordrer Kommissionen til at gennemføre en analyse og bestemme, hvilke dele af de offentlige sociale udgifter der kan betragtes som produktive investeringer;

9.

mener i denne forbindelse, at målrettede sociale investeringer bør være et vigtigt led i medlemsstaternes økonomiske politik og beskæftigelsespolitik og bør indgå som et led i den europæiske semesterproces med henblik på at nå målene for beskæftigelse samt de sociale og uddannelsesmæssige mål i Europa 2020-strategien;

10.

glæder sig derfor over Kommissionens opfordring til medlemsstaterne om at medtage sociale investeringer i deres mellem- og langsigtede budgetmål samt i deres nationale reformprogrammer;

11.

gentager, at ressourcerne til socialpolitik ikke udelukkende kommer fra den offentlige sektor;

12.

understreger derfor, at medlemsstaterne i højere grad bør gøre brug af innovative tilgange til finansiering, herunder inddragelse af den private sektor og finansieringsteknik gennem instrumenter som investeringer, der giver socialt udbytte, offentlig-private partnerskaber, mikrofinansiering, sociale »investeringspas« og politikbaserede garantier;

13.

opfordrer derfor indtrængende medlemsstaterne til at inddrage sociale virksomheder, da disse kan supplere den offentlige sektors tiltag;

14.

opfordrer Kommissionen til i denne forbindelse at overveje at udvikle en resultattavle med fælles indikatorer for sociale investeringer, som kan udgøre en advarselsmekanisme for overvågning af fremskridt i medlemsstaterne;

15.

glæder sig over Kommissionens insisteren på at afsætte mindst 25 % af samhørighedspolitikkens midler til menneskelig kapital og sociale investeringer gennem Den Europæiske Socialfond;

16.

opfordrer medlemsstaterne til at sikre effektiv overvågning af socialpolitikkens udgifter for at kanalisere ressourcer ind i målrettede og effektive foranstaltninger og for at undgå unødvendige administrative byrder;

17.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at modernisere og om nødvendigt straks at gennemføre strukturelle reformer af deres sociale investeringspolitikker for at sikre borgerne de bedst mulige ydelser;

18.

understreger, at medlemsstaterne bør gøre deres investeringspolitik bæredygtig og fremtidssikret ved at forbedre systemets og de tilgængelige ressourcers effektivitet og virkning;

19.

understreger, at medlemsstater, der ønsker at forbedre bæredygtigheden af sociale investeringspolitikker, ikke nødvendigvis bør »bruge flere midler«, men bør »bruge midlerne mere effektivt«;

20.

opfordrer derfor medlemsstaterne til at sikre, at deres sociale investeringspolitik er målrettet, og gennemføre hyppig overvågning af fremskridtene;

21.

gentager sin opfordring til Kommissionen om at gøre noget ved fattigdom blandt personer i arbejde og blandt mennesker med begrænset eller ingen tilknytning til arbejdsmarkedet samt fattigdom blandt ældre i de kommende landespecifikke henstillinger; opfordrer Det Europæiske Råd til at opprioritere ovennævnte retningslinje;

22.

fremhæver de vigtige elementer i den europæiske strategi for aktiv integration af mennesker, som er udstødt fra arbejdsmarkedet, nemlig tilstrækkelig indkomststøtte, rummelige arbejdsmarkeder og adgang til kvalitetstjenesteydelser; beklager, at de nationale strategier vedrørende aktiv integration ofte i alt for høj grad reduceres til beskæftigelsesaktivering, som i praksis udelukker de personer, der står uden for arbejdsmarkedet, og som ikke har mulighed for at vende tilbage, f.eks. på grund af deres alder eller funktionelle begrænsninger;

23.

minder medlemsstaterne om, at politikker for aktiv integration bør:

24.

opfordrer medlemsstaterne til systematisk at vurdere indvirkningen af spareforanstaltninger på sårbare grupper inden for rammerne af de aktive integrationspolitikker;

25.

opfordrer medlemsstaterne til at sikre kvaliteten af sociale ydelser for dem, der har ret til sådanne, herunder udbuddet af dem, deres tilgængelighed og den prismæssige overkommelighed, især inden for sundhedspleje, langtidspleje, uddannelse, sociale boliger, energi, vand, transport og kommunikation;

26.

understreger behovet for at øge produktiviteten inden for plejesektoren, mindske omfanget af sårbarhed og handicap samt give ældre mulighed for fortsat at leve en uafhængig tilværelse selv i tilfælde af funktionelle begrænsninger;

27.

opfordrer medlemsstaterne til at overveje at indføre faste sociale takster for sårbare grupper inden for områder som energi, vand og offentlig transport;

28.

opfordrer til aktiv inddragelse af organisationer, der repræsenterer marginaliserede samfund i udarbejdelsen og gennemførelsen af integrationsstrategier for disse samfund, såsom de nationale integrationsstrategier for romaer frem til 2020;

29.

beklager, at der i mange medlemsstater ikke gøres en tilstrækkelig stor indsats for at integrere migranter; understreger behovet for at investere i passende programmer og tjenester og i effektive informationssystemer for så vidt angår adgangen til disse programmer med henblik på at fremme integrationen af migranter og mindske risikoen for social udstødelse;

30.

opfordrer Kommissionen til at udarbejde en konkret og detaljeret køreplan for gennemførelsen af strategierne for aktiv integration; understreger, at denne køreplan bør indeholde specifikationer af tidsfrister og realistiske mål baseret på specifikke indikatorer og detaljeret dialog mellem de interesserede parter og bør overvåges nøje gennem den åbne koordinationsmetode under anvendelse af relevante værktøjer og procedurer i tilfælde af manglende overholdelse;

31.

glæder sig over Kommissionens anbefaling vedrørende fattigdom blandt børn, som fremgår af dens meddelelse »Den europæiske platform mod fattigdom og social udstødelse: en europæisk ramme for social og territorial samhørighed«; minder desuden om børns rettigheder, der er nedfældet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder;

32.

glæder sig over anbefalingens globale tilgang, som er baseret på de tre søjler, der vedrører adgang til tilstrækkelige ressourcer, adgang til ydelser af høj kvalitet og deltagelse i samfundet og i beslutningsprocessen, og som anerkender børns rettigheder;

33.

gentager, at alle børn og unge har ret til uddannelse i henhold til FN’s børnekonvention, også børn og unge, som ikke har opholdstilladelse i det land, hvor de er bosiddende;

34.

understreger, at kampen mod børnefattigdom skal fokusere på forebyggelse og tidlig indgriben frem for reaktion og bør baseres på det ledende princip om lige adgang til førskoleundervisning og børnepasning af høj kvalitet;

35.

støtter i den forbindelse tiltag til at etablere flere faciliteter for børn, såsom aktivitetscentre, der er åbne både i løbet af skoleåret og i skoleferierne, samt kulturelle aktiviteter og sportsaktiviteter i fritiden, hvor der serveres måltider;

36.

understreger behovet for tilstrækkelige finansielle ressourcer til disse tjenester, navnlig for politikker til støtte for de fattige og sårbare familier, såsom familier med børn med handicap, enlige forsørgere og familier med mange børn;

37.

fremhæver betydningen af forældre-barn-forholdet og den nødvendige støtte til forældre til at hjælpe dem med at opfylde deres forældreansvar og dermed forhindre, at børn bliver adskilt fra deres forældre som følge af problemer hermed og anbragt i pleje som følge af alvorlig fattigdom;

38.

glæder sig over Kommissionens tjenestegrenes arbejdsdokument om håndtering af hjemløshed;

39.

minder om Parlamentets anmodning om en konkret og detaljeret køreplan for gennemførelsen af EU-strategien for hjemløshed;

40.

understreger, at investering i sociale boliger, ud over sin afgørende rolle i at afbøde konsekvenserne af fattigdom, bør betragtes som en social investering, der fører til anstændig jobskabelse og bæredygtig vækst på lang sigt;

41.

opfordrer medlemsstaterne til at fjerne unødige administrative byrder, der indvirker på ansøgninger om sociale boliger, og udrydde eventuel forskelsbehandling mod minoriteter eller sårbare grupper med henblik på at sikre mere ligelig adgang for alle;

42.

minder om, at energiomkostninger typisk udgør en stor del af en husstands udgifter, og opfordrer derfor medlemsstaterne til at styrke deres politikker til støtte for husholdningernes energieffektivitet;

43.

opfordrer medlemsstaterne til at udarbejde særlige programmer for hjemløse baseret på en vurdering af den lokale situation og til at lægge særlig vægt på at sikre en bolig og langsigtet bistand til sårbare personer og marginaliserede samfund frem for kun at sikre midlertidig indkvartering;

44.

understreger, at investering i ungdomsbeskæftigelse skal være en central del af de nationale sociale investeringsstrategier;

45.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at iværksætte afgørende foranstaltninger til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed, navnlig gennem forebyggelse af tidligt skolefrafald eller frafald fra studier eller lærepladser (f.eks. gennem indførelse af en vekseluddannelsesordning eller andre lige så effektive ordninger), og til at udvikle omfattende strategier for unge, der ikke er i beskæftigelse eller under almen eller faglig uddannelse;

46.

understreger, at sociale investeringer til fordel for unge, der ikke er i beskæftigelse eller under almen eller faglig uddannelse, ville reducere det nuværende økonomiske tab som følge af unges udtrædelse af arbejdsmarkedet, som af Eurofound blev vurderet til at beløbe sig til 153 mia. EUR eller 1,2 % af Europas BNP;

47.

beklager, at den nuværende sociale investeringspolitik ikke i tilstrækkelig grad understreger behovet for at fokusere ressourcerne på prioriterede grupper, herunder langtidsledige, unge arbejdsløse og ældre arbejdstagere, som risikerer at blive langtidsledige;

48.

konstaterer, at den sociale investering i ungdommen kan ske i form af en lang række foranstaltninger, herunder udvikling af partnerskaber mellem skoler, faglige uddannelsescentre og det lokale eller regionale erhvervsliv, fremskaffelse af målrettede uddannelses- og praktikordninger af høj kvalitet for unge, faglige uddannelsesordninger i samarbejde med virksomheder, sponsorordninger med seniormedarbejdere med henblik på ansættelse samt uddannelse af unge på jobbet eller sikre en bedre overgang fra uddannelse til arbejde, opfordre unge til at deltage i samfundet, og fremme den regionale, europæiske og internationale mobilitet ved hjælp af yderligere fremskridt hen imod gensidig anerkendelse af kvalifikationer og færdigheder; understreger, at sociale investeringer kan gå hånd i hånd med effektive incitamenter, såsom beskæftigelsestilskud eller forsikringsbidrag for unge, der garanterer anstændige arbejds- og leveforhold, med henblik på at tilskynde offentlige og private arbejdsgivere til at ansætte unge, til at investere såvel i jobskabelse for unge som i fortsat uddannelse og udvikling af deres kvalifikationer i arbejdstiden og til at støtte iværksættervirksomhed blandt unge;

49.

understreger behovet for at styrke samordningen af nationale sociale sikringsordninger, navnlig pensionsordninger, med henblik på øget mobilitet;

50.

understreger behovet for statistiske oplysninger, der er sammenlignelige mellem medlemsstaterne, vedrørende ungdomsarbejdsløshed og arbejdsmarkedspolitiske udgifter til unge;

51.

advarer om, at spareforanstaltninger kan kompromittere beskæftigelseskvalitet, social beskyttelse og sundheds- og sikkerhedsstandarder, og understreger, at de derfor bør ledsages af foranstaltninger, der tager sigte på at opretholde passende standarder;

52.

understreger betydningen af livslang læring for at styrke befolkningens evne til at deltage i samfundet og på arbejdsmarkedet frem til den lovbestemte pensionsalder og længere, såfremt vedkommende ønsker det;

53.

gentager sin opfordring til medlemsstaterne om at træffe foranstaltninger, der kan fremme jobskabelsen som led i deres sociale investeringsprogrammer — f.eks. reformer af beskatningen på arbejde, der indeholder beskæftigelsesincitamenter — fremme og støtte selvstændig virksomhed og opstart af ny virksomhed, forbedre rammerne for at drive virksomhed, lette adgangen til finansiering for SMV'er, omdanne uformelt eller sort arbejde til rigtige job, skabe incitamenter til forbedring af beskæftigelsesgraden blandt de mest sårbare samfundsgrupper, reformere arbejdsmarkederne, så de bliver mere dynamiske, ikke-diskriminerende og rummelige samt modernisere lønfastsættelsessystemerne, således at der kommer sammenhæng mellem løn og produktivitetsudvikling;

54.

understreger behovet for at udnytte det jobskabende potentiale, der ligger i innovative sektorer under Horisont 2020, såsom den ikke-kulstofbaserede økonomi, sundheds- og socialsektoren samt de digitale, kulturelle og kreative sektorer, som bør støttes med tilstrækkelig investering i nye færdigheder og sociale investeringsinstrumenter gennem anvendelse af konceptet med intelligent specialisering med henblik på at tilpasse forsknings- og innovationsstyrker til udviklingerne på markedet;

55.

påpeger, at respekt for flexicurity-principperne giver mulighed for både tilstrækkelig social beskyttelse for arbejdstagerne og adgang til uddannelse og karriereudvikling, der giver mulighed for erhvervelse af nye færdigheder;

56.

glæder sig over den fokus, der er på social iværksætterånd og adgang til mikrofinansiering for bl.a. sårbare grupper; understreger, at disse er afgørende elementer i forbindelse med sociale investeringer, i og med at de ikke blot giver mulighed for skabelse af nye bæredygtige arbejdspladser og udvikling af en social og solidarisk økonomi, men også gør det muligt for sociale virksomheder at generere og geninvestere overskud;

57.

understreger behovet for at sikre en aktiv og sund aldring i et levetidsperspektiv med vægt på forebyggelse og rehabilitering med henblik på at mindske, udsætte, bremse og afhjælpe sårbarhed, funktionelle begrænsninger og handicap;

58.

beklager, at meddelelsen ikke fremhæver Grundtvig-programmets vigtige rolle i forbindelse med at forebygge fattigdom og social udstødelse og fremme social investering; opfordrer Kommissionen til at øge bevidstheden om mulighederne i forbindelse med programmet for livslang læring, uddannelse og erhvervsuddannelse, og opfordrer medlemsstaterne til at forbedre kvaliteten og tilgængeligheden heraf;

59.

fremhæver den vigtige rolle, som finansielle EU-instrumenter og de europæiske sociale iværksætterfonde spiller i at forbedre adgangen til de finansielle markeder for sociale virksomheder;

60.

opfordrer Kommissionen til at overveje at indføre en fælles europæisk ramme for offentliggørelse af data, som ville sikre gennemsigtige oplysninger om investeringer i sociale virksomheder i medlemsstaterne og tilskynde til kollegialt pres;

61.

understreger, at VSA bør fokuserer på såvel miljøstandarder som sociale standarder med det formål at sikre ansvarlig adfærd fra virksomhedernes side;

62.

glæder sig over, at kønsaspektet indgår i Kommissionens meddelelse om sociale investeringsstrategier;

63.

understreger, at børnepasning af høj kvalitet og øvrige pasningsfaciliteter spiller en afgørende rolle, da de giver kvinder mulighed for at komme ind på arbejdsmarkedet og arbejde på fuld tid; opfordrer medlemsstaterne til at oprette tilstrækkelige børnepasningsfaciliteter og øvrige pasningsfaciliteter for at muliggøre begge forældres deltagelse på arbejdsmarkedet, hvilket især er vigtigt i lyset af, at der på nuværende tidspunkt er væsentlig forskel på medlemsstaternes tilgængelige børnepasningsfaciliteter;

64.

tilslutter sig Kommissionens opfordring til medlemsstaterne om at investere i tjenester — såsom overkommelig fuldtidsbørnepasning af høj kvalitet, heldagsskoler, ældrepleje og støtte til uformelle plejere — som bidrager til at fremme ligestillingen mellem kønnene, fremmer en bedre balance i arbejdslivet for mænd og kvinder (herunder barsel til mænd), og skaber en ramme, som gør det muligt at komme tilbage på arbejdsmarkedet, samtidig med at både mænd og kvinder sikres lige løn for lige arbejde;

65.

gentager betydningen af kønssensitive uddannelsessystemer, der giver børnene mulighed for at opdage deres talenter og dermed undgå kønsopdelingen på arbejdsmarkedet på længere sigt;

66.

opfordrer medlemsstaterne til at respektere og fremme ligestilling mellem kønnene som en del af deres nationale politikker og deres nationale reformprogrammer;

67.

fremhæver den afgørende rolle, som samhørighedspolitikken og strukturfondene spiller i at fremme sociale investeringer; understreger i denne forbindelse det betydelige bidrag fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (Globaliseringsfonden) til forebyggelse af fattigdom blandt arbejdstagere, der er ramt af krisen, og fra den europæiske mikrofinansieringsfacilitet Progress til understøttelse af iværksætterkultur gennem uddannelses-, efteruddannelses- og arbejdsmarkedsforanstaltninger for at få arbejdstagerne tilbage på arbejdsmarkedet;

68.

understreger, at strukturfondene bør fokusere på prioriterede områder, der har en klar indflydelse hvad angår vækst og beskæftigelse, og som er foreslået som særlige interessepunkter for samhørighedspolitikken;

69.

understreger, at Den Europæiske Socialfond i højere grad bør målrettes aktive foranstaltninger som rent faktisk opfylder arbejdsgivernes behov;

70.

glæder sig over Kommissionens fokus på Den Europæiske Socialfond som det vigtigste instrument til at fremme sociale investeringer; støtter i denne forbindelse kraftigt en tildeling på mindst 25 % af bevillingerne fra samhørighedsfonden til Den Europæiske Socialfond og en øremærkning af 20 % af bevillingerne fra Den Europæiske Socialfond i hver medlemsstat til at fremme social inklusion og bekæmpe fattigdom;

71.

opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 indeholder tilstrækkelige budgetmidler til at stimulere og støtte sociale investeringer i EU;

72.

opfordrer til hurtigst muligt at gennemføre en fremrykning af de 6 mia. EUR, der er afsat til det nye ungdomsbeskæftigelsesinitiativ i de første år af den flerårige finansielle ramme, for at løse problemet med ungdomsarbejdsløshed og gennemføre ungdomsgarantier; understreger, at omkostningerne til at gennemføre ungdomsgarantier i hele euroområdet af ILO vurderes at beløbe sig til 21 mia. EUR; opfordrer derfor til at bevillingerne reguleres opad i forbindelse med en revision af den flerårige finansielle ramme; glæder sig over udvidelsen af gruppen, der er berettiget til støtte fra ungdomsgarantien, til at omfatte personer under 30 år;

73.

glæder sig over Kommissionens planer om at undersøge brugen af nye finansielle instrumenter til at øge løftestangseffekten af de offentlige sociale investeringer; opfordrer Kommissionen til at fremsætte mere detaljerede forslag om dette emne;

74.

mener, at budgetdisciplin i euroområdet ikke kun bør måles ved hjælp af finanspolitiske og makroøkonomiske benchmarks, men at dette på lige fod bør suppleres med benchmarks for beskæftigelse og sociale forhold samt med statusrapporter om strukturreformer for at sikre et passende og effektivt niveau af sociale investeringer og dermed bæredygtigheden af en social Europæisk Union i et langsigtet perspektiv;

75.

opfordrer indtrængende Kommissionen til, når den overvejer, hvordan den sociale dimension af en egentlig økonomisk og monetær union kan styrkes, at tage behørigt hensyn til medlemsstaternes behov for offentlige investeringer, navnlig i forbindelse med målene for beskæftigelse og uddannelse i Europa 2020-strategien;

76.

gentager, at en socialpakke for Europa bør fremme følgende:

77.

opfordrer medlemsstaterne til at udvide princippet om forstærket samarbejde til social- og beskæftigelsespolitikken, hvis uberettigede blokerende mindretal forhindrer nødvendige fremskridt;

78.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen og Rådet.