19.2.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 65/16

—

der henviser til sin afgørelse af 14. marts 2012 om nedsættelse af et særligt udvalg om organiseret kriminalitet, korruption og hvidvaskning af penge og fastsættelse af dets beføjelser, medlemstal og funktionsperiode vedtaget i henhold til forretningsordenens artikel 184,

—

der henviser til sin beslutning af 11. december 2012 om forlængelse af mandatet for det særlige udvalg om organiseret kriminalitet, korruption og hvidvaskning af penge indtil den 30. september 2013,

—

der henviser til artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 67 samt kapitel 4 (artikel 82-86) og kapitel 5 (artikel 87-89) i afsnit 5 i tredje del af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig artikel 5, 6, 8, 32, 38 og 41 samt kapitel VI (artikel 47-50) og artikel 52,

—

der henviser til Rådets konklusioner om oprettelse og gennemførelse af en EU-politikcyklus for organiseret og grov international kriminalitet, som etablerer en flerårig proces med det formål at håndtere de største kriminelle trusler på en sammenhængende måde gennem optimalt samarbejde mellem medlemsstaterne, EU og tredjelande,

—

der henviser til Rådets konklusioner om fastsættelse af EU's prioriteter for bekæmpelsen af organiseret kriminalitet i perioden 2011-2013,

—

der henviser til Stockholmprogrammet om frihed, sikkerhed og retfærdighed (1), Kommissionens meddelelse ”Et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed for EU’s borgere: Handlingsplan om gennemførelse af Stockholmprogrammet (COM(2010)0171) og Kommissionens meddelelse »Strategien for EU's indre sikkerhed i praksis: Fem skridt hen imod et mere sikkert EU« (COM(2010)0673),

—

der henviser til EU's narkotikastrategi (2005-2012) og EU's handlingsplan om narkotika (2009-2012),

—

der henviser til De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet, som blev vedtaget ved generalforsamlingen den 15. november 2000 (resolution 55/25) og åbnet for undertegnelse i Palermo den 12. december 2000, og protokollerne hertil,

—

der henviser til De Forenede Nationers konvention mod korruption (UNCAC), som blev åbnet for undertegnelse i Merida den 9. december 2003,

—

der henviser til FN-konventionen om bekæmpelse af ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer, som blev vedtaget af generalforsamlingen den 20. december 1988 (resolution 1988/8) og åbnet for undertegnelse i Wien fra den 20. december 1988 til den 28. februar 1989 og herefter i New York indtil den 20. december 1989,

—

der henviser til Europarådets henholdsvis strafferetlige og civilretlige konvention om korruption, som blev åbnet for undertegnelse i Strasbourg henholdsvis den 27. januar og den 4. november 1999, samt til resolution (98) 7 og (99) 5, som blev vedtaget af Europarådets Ministerkomité henholdsvis den 5. maj 1998 og den 1. maj 1999, og som oprettede Sammenslutningen af Stater mod Korruption (GRECO),

—

der henviser til Rådets retsakt af 26. maj 1997 om udarbejdelse på grundlag af artikel K.3, stk. 2, litra c), i traktaten om Den Europæiske Union, af en konvention om bekæmpelse af bestikkelse, der involverer tjenestemænd ved De Europæiske Fællesskaber eller i Den Europæiske Unions medlemsstater (2),

—

der henviser til OECD's konvention om bekæmpelse af bestikkelse af udenlandske tjenestemænd i forbindelse med internationale forretningstransaktioner, der blev åbnet for undertegnelse i Paris den 17. december 1997, og de efterfølgende tillæg hertil,

—

der henviser til Europarådets konvention om hvidvaskning, efterforskning, beslaglæggelse og konfiskation af udbyttet fra strafbart forhold samt om finansiering af terrorisme, der blev åbnet for undertegnelse i Warszawa den 16. maj 2005, og Europarådets Ministerkomités resolution CM/Res(2010)12 af 13. oktober 2010 om vedtægten for Den Snævre Ekspertkomité for Evaluering af Foranstaltninger til Bekæmpelse af Hvidvaskning af Penge (Moneyval),

—

der henviser til de 40 henstillinger og de 9 særlige henstillinger fra Financial Action Task Force (FATF) om bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme og spredning,

—

der henviser til arbejdet fra Baselkomitéen for Banktilsyn (BCBS),

—

der henviser til Rådets rammeafgørelse 2008/841/RIA af 24. oktober 2008 om bekæmpelse af organiseret kriminalitet (3),

—

der henviser til Rådets rammeafgørelse 2001/500/RIA af 26. juni 2001 om hvidvaskning af penge, identifikation, opsporing, indefrysning eller beslaglæggelse og konfiskation af redskaber og udbytte fra strafbart forhold (4), Rådets rammeafgørelse 2003/577/RIA af 22. juli 2003 om fuldbyrdelse i Den Europæiske Union af kendelser om indefrysning af formuegoder eller bevismateriale (5), Rådets rammeafgørelse 2005/212/RIA af 24. februar 2005 om konfiskation af udbytte, redskaber og formuegoder fra strafbart forhold (6), Rådets rammeafgørelse 2006/783/RIA af 6. oktober 2006 om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på afgørelser om konfiskation (7),

—

der henviser til Rådets afgørelse 2007/845/RIA af 6. december 2007 om samarbejde mellem medlemsstaternes kontorer for inddrivelse af aktiver om opsporing og identificering af udbyttet fra strafbart forhold eller andre formuegoder forbundet med kriminalitet (8), der henviser til Kommissionens rapport COM(2011)0176 med udgangspunkt i artikel 8 i denne afgørelse,

—

der henviser til Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne (9) samt senere ændringsretsakter,

—

der henviser til Rådets rammeafgørelse 2002/465/RIA af 13. juni 2002 om fælles efterforskningshold (10) og beretning fra Kommissionen om implementeringen af Rådets rammeafgørelse om fælles efterforskningshold (COM(2004)0858),

—

der henviser til Rådets afgørelse 2009/902/RIA af 30. november 2009 om oprettelse af et europæisk kriminalpræventivt net (EUCPN) (11),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/36/EU af 5. april 2011 om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor, og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2002/629/RIA (12) og til Kommissionens meddelelse »EU's strategi for bekæmpelse af menneskehandel (2012-2016)« (COM(2012)0286),

—

der henviser til chartret om grundlæggende rettigheder og den kendsgerning, at der altid bør tages hensyn til børnenes tarv, når de har været ofre for menneskehandel og migration,

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/93/EU af 13. december 2011 om bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2004/68/RIA (13),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme (14) og rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelse af ovennævnte direktiv (COM(2012)0168),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1889/2005 af 26. oktober 2005 om kontrol med likvide midler, der indføres til eller forlader Fællesskabet (15),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 273/2004 af 11. februar 2004 om narkotikaprækursorer (16),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1781/2006 af 15. november 2006 om oplysninger, der skal medsendes om betaler ved pengeoverførsler (17),

—

der henviser til Rådets rammeafgørelse 2003/568/RIA af 22. juli 2003 om bekæmpelse af bestikkelse i den private sektor (18) og beretning fra Kommissionen til Rådet på grundlag af artikel 9 i ovennævnte rammeafgørelse (COM(2007)0328),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/17/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester (19) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter (20),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger,

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/29/EU af 25. oktober 2012 om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2001/220/RIA (21),

—

der henviser til Kommissionens forslag om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme (COM(2013)0045),

—

der henviser til Kommissionens forslag til et direktiv om indefrysning og konfiskation af udbytte fra strafbart forhold i Den Europæiske Union (COM(2012)0085),

—

der henviser til Kommissionens forslag om angreb på informationssystemer og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse 2005/222/RIA (COM(2010)0517),

—

der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om en handlingsplan til styrkelse af bekæmpelsen af skattesvig og skatteunddragelse (COM(2012)0722),

—

der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om den første årsrapport om gennemførelsen af strategien for EU's indre sikkerhed (COM(2011)0790),

—

der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet »Bekæmpelse af kriminalitet i den digitale tidsalder: Oprettelse af et europæisk center til bekæmpelse af it-kriminalitet« (COM(2012)0140),

—

der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget »Mod et samlet europæisk regelsæt for onlinespil« (COM(2012)0596),

—

der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet »Måling af kriminalitet og den strafferetlige behandling heraf i EU: Handlingsplan for 2011-2015« (COM(2011)0713),

—

der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om konkrete tiltag til at styrke bekæmpelsen af skattesvig og skatteunddragelse, bl.a. i forbindelse med tredjelande (COM(2012)0351),

—

der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget »På vej mod en EU-politik på det strafferetlige område: Strafferetlig lovgivning til sikring af en effektiv gennemførelse af EU's politikker« (COM(2011)0573),

—

der henviser til beretning fra Kommissionen til Rådet om bestemmelserne for Den Europæiske Unions deltagelse i Europarådets Sammenslutning af Stater mod Korruption (GRECO) af 6. juni 2011 (COM(2011)0307),

—

der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet ”Udbytte af organiseret kriminalitet: skabe sikkerhed for, at »forbrydelse ikke betaler sig« (COM(2008)0766),

—

der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg om forebyggelse og bekæmpelse af organiseret kriminalitet i den finansielle sektor (COM(2004)0262),

—

der henviser til Kommissionens henstilling 2007/425/EF af 13. juni 2007 om en række tiltag med sigte på at håndhæve Rådets forordning (EF) nr. 338/97 om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af handelen hermed,

—

der henviser til sin beslutning af 8. marts 2011 om skat og udvikling — samarbejde med udviklingslandene om fremme af god forvaltningspraksis på skatteområdet (22),

—

der henviser til sin beslutning af henholdsvis 15. september 2011 om EU's bestræbelser med hensyn til bekæmpelse af korruption (23), 25. oktober 2011 om organiseret kriminalitet i Den Europæiske Union (24) og 22. maj 2012 om en EU-tilgang til strafferetten (25),

—

der henviser til sin beslutning af 17. november 2011 om bekæmpelse af illegalt fiskeri på globalt plan — EU's rolle (26),

—

der henviser til det fælles beslutningsforslag af 14. marts 2013 om aftalt spil og korruption i sport (27),

—

der henviser til Europa-Parlamentets henstillinger af 15. januar 2013 til Kommissionen om Den Europæiske Unions forvaltningslov (28),

—

der henviser til Europa-Parlamentets henstilling af 7. juni 2005 til Rådet om bekæmpelse af finansiering af terrorisme (29),

—

der henviser til Europols rapport om trusselsvurdering af grov og organiseret kriminalitet for 2013 (SOCTA),

—

der henviser til sin beslutning af 21. maj 2013 om bekæmpelse af skattesvig, skatteunddragelse og skattely (30);

—

der henviser til konklusionerne på de offentlige høringer, drøftelser af arbejdsdokumenter og udveksling af synspunkter med højtstående personer samt missionerne gennemført af delegationer fra Det Særlige Udvalg om Organiseret Kriminalitet, Korruption og Hvidvaskning af Penge,

—

der henviser til besvarelserne på det spørgeskema, der var blevet sendt til de nationale parlamenter, om deres rolle i og erfaringer med bekæmpelse af organiseret kriminalitet, korruption og hvidvaskning af penge,

—

der henviser til de tematiske bidrag vedrørende organiseret kriminalitet fra følgende medlemmer af Parlamentet: Ayala Sender, Díaz de Mera García Consuegra, McClarkin og Mitchell,

—

der henviser til de tematiske bidrag vedrørende korruption fra følgende medlemmer af Parlamentet: de Jong, Gabriel, Skylakakis og Weiler,

—

der henviser til de tematiske bidrag vedrørende hvidvaskning af penge fra følgende medlemmer af Parlamentet: Borghezio og Tavares,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 48,

—

der henviser til interimsbetænkning fra Det Særlige Udvalg om Organiseret Kriminalitet, Korruption og Hvidvaskning af Penge (A7-0175/2013),

A.

der henviser til, at det særlige udvalg om organiseret kriminalitet, korruption og hvidvaskning af penge (CRIM) fik mandat til at undersøge omfanget af organiseret kriminalitet, korruption og hvidvaskning af penge understøttet af de bedste tilgængelige trusselsvurderinger og til at foreslå passende foranstaltninger, så EU kan forebygge og håndtere disse trusler og bekæmpe dem på internationalt, europæisk og nationalt niveau;

B.

der henviser til, at de traditionelle kriminelle organisationer gradvist har udvidet deres aktionsradius ved at udnytte de muligheder, som den økonomiske globalisering og de nye teknologier giver, og indgå alliancer med kriminelle grupper i andre lande (som f.eks. med de sydamerikanske narkotikakarteller) for at dele markederne og arbejdsområderne mellem sig; der henviser til, at kriminelle grupper i stigende grad diversificerer deres operationer, så der opstår forbindelser mellem narkotikahandel, menneskehandel, hjælp til ulovlig indvandring og våbenhandel; der henviser til, at forbindelsen mellem terrorisme og organiseret kriminalitet bliver stadig tættere;

C.

der henviser til, at den globale økonomiske krise ikke kun skaber grobund for visse personers ulovlige aktiviteter, men også fører til nye typer organiserede kriminelle aktiviteter såsom svig og bestikkelse inden for professionel sport, forfalskninger af almindelige forbrugsvarer såsom fødevarer og lægemidler, ulovlig handel med billig arbejdskraft samt menneskehandel; der henviser til, at den organiserede kriminalitet, svig og pengehvidvaskning gennem infiltration af den lovlige økonomi har en ødelæggende virkning på medlemsstaterne;

D.

der henviser til, at det er meget sjældent, at organiseret kriminalitet ikke har en grænseoverskridende dimension, og at dette er den største usynlige trussel mod de europæiske borgeres sikkerhed og velstand, idet de ikke er blevet informeret om den eksplosive stigning i den grænseoverskridende kriminalitet og om de nationale retshåndhævende myndigheders manglende evne til at bekæmpe den, bortset for inden for deres egne nationale grænser;

E.

der henviser til, at der i længere tid har kunnet konstateres en voksende tendens til, at de forskellige kriminelle organisationer hjælper hinanden, bl.a. gennem deres internationale strukturer og spredningen af deres aktiviteter, og at de på denne måde bliver i stand til at overvinde deres sproglige, etniske og handelsmæssige forskelle og til at finde sammen om fælles aktiviteter, mindske omkostningerne og maksimere udbyttet, samtidig med at der hersker en global økonomisk krise;

F.

der henviser til, at der ifølge skøn fra Europols SOCTA 2013 findes mindst 3 600 aktive kriminelle organisationer i EU, hvis mest almindelige kendetegn er en tilgang baseret på et netværk med samarbejde organisationerne imellem, deres stærke tilstedeværelse i den lovlige økonomiske struktur på internationalt plan, tendensen til at beskæftige sig med flere kriminelle aktiviteter samtidigt (dette gælder ikke mindst de største organisationer) og det faktum, at hele 70 % af de eksisterende organisationer omfatter medlemmer med forskellig national baggrund, hvilket beviser fænomenets tværnationale karakter;

G.

der henviser til, at fattigdom virker som katalysator for organiseret kriminalitet, fordi de kriminelle organisationer udnytter fattigdommen;

H.

der henviser til, at det er altafgørende at udrydde fattigdom og styrke borgernes adgang til beskæftigelse og social beskyttelse;

I.

der henviser til, at det ofte er tværnationale kriminelle organisationer, der står bag aktiviteter som handel med mennesker og med menneskelige organer, tvangsprostitution, slaveri og oprettelse af arbejdslejre; der henviser til, at der er et påtrængende behov for en effektiv overvågning af den internationale handel med organer og dens forbindelser til kriminelle organisationer; der henviser til, at menneskehandel er en kriminalitetsform og et hastigt ændrende fænomen, som genererer fortjenester på omkring 25 mia. EUR om året, og som påvirker alle medlemsstater;

J.

der henviser til, at antallet af tvangsarbejdere i medlemsstaterne under et anslås til 880 000, hvoraf 30 % menes at være ofre for seksuel udnyttelse og 70 % ofre for tvangsarbejde, og at størstedelen af ofrene herfor i EU er kvinder; der henviser til, at tvangsarbejde er særdeles profitabelt for den organiserede kriminalitet, fører til social dumping og skader samfundet gennem tab af skatteindtægter;

K.

der henviser til, at ofrene for menneskehandel stammer både fra lande i og uden for EU;

L.

der henviser til, at ofrene for menneskehandel hverves, transporteres og skjules med tvang eller svig med henblik på seksuel udnyttelse, tvangsarbejde eller -tjenester, herunder tiggeri, slaveri, pligtarbejde, kriminelle aktiviteter, husligt arbejde, adoption, tvangsægteskab eller fjernelse af organer; der henviser til, at disse ofre udnyttes og fuldstændigt underlægges de personer, som handler med dem eller udnytter dem, bliver tvunget til at tilbagebetale enorme gældsbeløb, ofte får stjålet deres identitetspapirer, bliver låst inde, isoleret og truet, således at de lever i angst for gengældelsesaktioner og uden penge, bliver indpodet angst for de lokale myndigheder og mister ethvert håb om at kunne flygte og vende tilbage til et normalt liv;

M.

der henviser til, at det er umuligt at lukke EU's ydre grænser;

N.

der henviser til, at 2 000 mennesker hvert år mister livet i Middelhavet under forsøg på at komme ind i EU;

O.

der henviser til, at selv om menneskehandelen udvikler sig efter de skiftende samfundsøkonomiske forhold, kommer ofrene primært fra lande og regioner med økonomiske og sociale vanskeligheder, og at sårbarhedsfaktorerne ikke har ændret sig i årevis; der henviser til, at andre årsager til menneskehandel omfatter en boomende sexindustri og en stigende efterspørgsel efter billig arbejdskraft og billige produkter, og at den fælles faktor for de mennesker, der bliver ofre for menneskehandel, generelt er løftet om et bedre liv for dem selv og/eller deres familie;

P.

der henviser til, at ulovlig handel med og smugling af organer, våben, herunder CBRN-stoffer og -prækursorer, receptpligtige lægemidler, vilde dyr og kropsdele, cigaretter og tobak, kunstværker og andre produkter har forskellige oprindelsessteder, skaber grobund for nye kriminelle markeder i hele Europa, giver enorme profitmuligheder for de kriminelle organisationer og udgør en fare for sikkerheden ved Unionens og medlemsstaternes grænser samt for det indre marked og EU's økonomiske interesser;

Q.

der henviser til, at de kriminelle grupperinger har diversificeret deres ruter for narkosmugling, og at de desuden er begyndt at handle med andre varer; der henviser til, at internettet udgør et redskab og en ny rute både for leverance af prækursorer til produktion af narkotika og for distributionen af psykoaktive stoffer; der henviser til, at handelen med narkotikaprækursorer som f.eks. efedrin, pseudoefedrin og eddikesyreanhydrid ikke overvåges tilstrækkeligt i Unionen, og at den udgør en alvorlig fare;

R.

der henviser til, at kontrollen med kemiske prækursorer og udstyr til fremstilling af syntetiske narkotika er et nøgleelement til reduktion af narkotikaforsyningen;

S.

der henviser til, at kemikalier, som anvendes til lovlige formål, kan omdirigeres fra den lovlige handel af kriminelle organisationer og anvendes som narkotikaprækursorer; der henviser til, at EU i 2008 tegnede sig for 75 % af den samlede globale mængde beslaglagt eddikesyreanhydrid, som er den vigtigste heroinprækursor, og til, at de årlige rapporter fra FN's Internationale Kontroludvalg for Narkotiske Midler vedbliver med at anføre, at de foranstaltninger, EU har truffet for at forhindre omdirigering af denne kemiske prækursor til ulovlige formål, er utilstrækkelige;

T.

der henviser til, at mange af Unionens borgere lever i fattigdom og arbejdsløshed, mens den grænseoverskridende kriminalitet vokser år for år;

U.

der henviser til, at antallet af lovlige arbejdspladser i EU, der går tabt på grund af kriminelle banders ulovlige aktiviteter, ikke kan beregnes præcist, da forbryderne jo ikke offentliggør tal for deres virksomhed, men at det kan anslås til et tocifret milliontal;

V.

der henviser til, at tabet af skatteindtægter for de nationale regeringer og Unionen ligeledes kun kan anslås, men sandsynligvis løber op i flere hundreder milliarder EUR om året år, og at beløbet er stigende;

W.

der henviser til, at den ulovlige handel med cigaretter medfører en årligt tab i skatteindtægter på omkring 10 mia. EUR; der henviser til, at værdien af den ulovlige handel med lette våben i verden anslås til mellem 170 og 320 mio. USD om året, og at der i Europa cirkulerer over 10 millioner illegale våben, hvilket udgør en alvorlig trussel mod borgerens sikkerhed samt retshåndhævelsen; der henviser til, at ovennævnte handel kan afstedkomme manglende indtægter for staten, skader produktionsvirksomhederne og øger spredningen af andre former for organiseret kriminalitet, som på deres side udgør en alvorlig samfundsmæssig trussel, da dette fænomen let kan blive en kilde til finansiering af terrorisme;

X.

der henviser til, at værdien af handelen med vilde dyr og kropsdele anslås til at være 18-26 mia. EUR om året, og at EU er det største målmarked i verden;

Y.

der henviser til, at ulovlig handel kan resultere i manglende indtægter for staten, skader produktionsvirksomhederne og har en skadelig virkning på arbejdspladser, offentligheden og det sociale miljø;

Z.

der henviser til, at de kriminelle organisationers infiltrationsevne har udviklet sig, eftersom de nu er aktive på områder som offentlige anlægsarbejder, transport, supermarkeder, affaldshåndtering, handel med vilde dyr og naturressourcer, privat sikkerhed, voksenunderholdning og mange andre sektorer, hvoraf de fleste er genstand for politisk kontrol og beslutningstagning; der henviser til, at den organiserede kriminalitet således mere og mere kommer til at ligne en global økonomisk aktør med en udpræget forretningsmæssig orientering, som er i stand til at levere forskellige typer ulovlige — men også i stigende omfang lovlige — varer og tjenesteydelser på samme tid, og hvis indvirkning på den europæiske og den globale økonomi koster virksomhederne 870 mia. USD årligt;

AA.

der henviser til, at organiserede og mafialignende kriminelle aktiviteter på miljøområdet i forskellige former såsom ulovlig handel med og bortskaffelse af affald og ødelæggelse af miljø, landskab samt kunstnerisk og kulturel arv efterhånden har antaget en international dimension, der nødvendiggør en fælles indsats fra samtlige europæiske lande med henblik på en mere effektiv fælles forebyggelse og bekæmpelse af miljømafiaer;

AB.

der henviser til, at de enorme pengemængder, som genereres af organiseret kriminalitet og mafianetværk, overføres til bankvirksomheder og finansmarkeder i EU, som dermed gør sig medskyldige i hvidvaskning;

AC.

der henviser til, at internationale banker spiller en væsentlig rolle i hvidvaskningen af penge og har været direkte involveret i hvidvaskning af udbyttet fra organiseret kriminalitet;

AD.

der henviser til, at det i SOCTA-rapporten offentliggjort af Europol i 2013 understreges, at forfalskning af almindelige varer og ulovlig handel med varer er et kriminelt vækstmarked, som er taget til under den økonomiske krise; der henviser til, at narkotikahandel fortsat er det største kriminelle marked: der henviser til, at den ulovlige handel med affald og energisvindel er nyopståede trusler, som kræver særlig opmærksomhed;

AE.

der henviser til, at en effektiv bekæmpelse af den organiserede kriminalitet i alle dens afskygninger må ske gennem udvikling og gennemførelse af foranstaltninger, der berøver de kriminelle organisationers deres finansielle ressourcer ved at slå ned på bankhemmeligheden, hvor det er nødvendigt;

AF.

der henviser til, at kriminelle organisationer kan drage fordel af en gråzone, hvor der indgås hemmelige aftaler i forbindelse med bestemte operationer sammen med aktører for forvaltningsplan (entreprenører, offentligt ansatte på alle niveauer i beslutningsprocessen, politikere, bankansatte mv.), som, selv om de ikke er en del af de kriminelle organisationer, har forretningsforbindelser med dem, som er indbringende for begge parter;

AG.

der henviser til, at en betydelig del af befolkningen i visse europæiske lande, der ikke er medlemmer af EU, befinder sig i en gråzone, og at de forsørger sig ved hjælp af kriminelle handlinger; der henviser til, at denne praksis først og fremmest gælder for unge;

AH.

der henviser til, at den organiserede kriminalitet nu blandt sine typiske fremgangsmåder ud over vold, intimidering og terrorisme også kan tælle korruption; der henviser til, at hvidvaskning af penge har forbindelser ikke blot til den organiserede kriminalitets typiske aktiviteter, men også til korruption og skatterelaterede forbrydelser; der henviser til, at interessekonflikter kan være årsag til korruption og svig; der henviser til, at organiseret kriminalitet, korruption og hvidvaskning, selv om de er distinkte fænomener, derfor ofte er indbyrdes forbundet; der henviser til, at den organiserede kriminalitet også udnytter virksomheder både i den offentlige og den private sektor, herunder nonprofitorganisationer, som dække i forbindelse med korruption og pengehvidvaskning;

AI.

der henviser til, at opsøgende journalister spiller en afgørende rolle i afdækningen af korruption, svig og organiseret kriminalitet, og at de følgelig i særlig grad er udsat for finansielle og sikkerhedsmæssige trusler; der henviser til, at der i en periode på fem år i de 27 medlemsstater er offentliggjort 233 rapporter om opsøgende journalistik vedrørende tilfælde af svig i forbindelse med misbrug af EU-midler (31); der henviser til, at yderligere bevillinger især fra Kommissionen og andre internationale institutioner er uundværlige for at støtte og yderligere fremme den undersøgende journalistik;

AJ.

der henviser til, at hvidvaskning af penge, korruption og organiseret kriminalitet begået af europæiske aktører har meget alvorlig indflydelse på udviklingslandene og udgør en hindring for deres udvikling, fordi deres naturressourcer bliver udplyndret, deres økonomiske ressourcer begrænses, og deres offentlige gæld øges;

AK.

der henviser til, at internettet gør det muligt for kriminelle grupper at handle hurtigere og i større omfang og dermed har ændret det kriminelle aktivitetsmønster; der henviser til, at cyberkriminalitet og navnlig bedrageri og udnyttelse af børn er en voksende trussel, at kriminelle organisationer udnytter onlinevæddemål om sportsbegivenheder som et redskab til at tjene penge og hvidvaske penge i hele verden;

AL.

der henviser til, at matchfixing er en ny form for kriminalitet med meget store indtjeningsmuligheder og lave straffe, som på grund af den lave afsløringsandel er en lukrativ forretning for kriminelle;

AM.

der henviser til, at beskyttelsen af borgerne og af en lovlig og konkurrencedygtig økonomi afhænger af, at der er politisk vilje til stede på alle niveauer, og af, at der træffes konsekvente foranstaltninger for at bekæmpe den organiserede kriminalitet, korruption og hvidvaskning af penge, som alt sammen er til alvorlig skade for samfundet og navnlig udgør en trussel for de ærlige erhvervsdrivendes overlevelse, for borgernes og forbrugernes sikkerhed og for statens grundlæggende demokratiske principper;

AN.

der henviser til, at kriminelle grupper udnytter den moderne teknologi, miljøer og muligheder, så de fremstår som lovlige forretningsmuligheder og -mål; der henviser til, at kriminelle grupper har et højt niveau af ekspertise, organisation, erfaring og udvikling og er understøttet af øget mobilitet, bedre forbindelser og bedre rejsemuligheder; der henviser til, at dette har medført, at den organiserede kriminalitet er blevet mindre lokal og har større tendens til at udnytte forskelle i retssystemer og forskellige nationale retsområder;

AO.

der henviser til, at indtægterne fra ulovlige aktiviteter på verdensplan ifølge FN's Kontor for Narkotikakontrol og Kriminalitetsbekæmpelse (UNODC) udgør ca. 3,6 % af det globale BNP, og at strømmene af hvidvasket kapital på verdensplan i dag ligger på ca. 2,7 % af det globale BNP; der henviser til, at Kommissionen anslår, at omkostningerne ved korruption alene i EU beløber sig til ca. 120 mia. EUR om året, dvs. 1 % af EU's BNP; der henviser til, at det drejer sig om betydelige ressourcer, som ikke kommer den økonomiske og sociale udvikling og borgernes velfærd til gode;

AP.

der henviser til, at indtægterne fra ulovlige aktiviteter og de finansielle hvidvaskningsnetværk har negative virkninger for EU's økonomi, da de forstærker spekulation og finansbobler, der skader realøkonomien;

AQ.

der henviser til, at korruption i nogle lande udgør en alvorlig trussel mod demokratiet og er en hindring for en effektiv og retfærdig ledelse; der henviser til, at det afskrækker investeringer, fordrejer de hjemlige markeders funktion, hæmmer en fair konkurrence mellem virksomhederne og i sidste ende er til skade for den økonomiske udvikling ved fejlallokering af midler, hvilket navnlig går ud over de offentlige serviceydelser generelt og særlig de sociale ydelser; der henviser til, at bureaukratisk kompleksitet sammen med talrige unødvendige krav til godkendelser kan afskrække iværksættervirksomhed, bremse de lovlige økonomiske aktiviteter og give incitament til bestikkelse af embedsmænd eller fremme andre former for korruption;

AR.

der henviser til, at forskelle i lovgivningen og håndhævelsen med hensyn til bestikkelse af embedsmænd har en negativ indflydelse på det indre marked, ikke kun fordi virksomhederne ikke har lige konkurrencevilkår, men også fordi denne form for bestikkelse også finder sted i EU, når virksomheder fra en medlemsstat bestikker embedsmænd fra en anden medlemsstat, hvilket forstyrrer markedernes funktion;

AS.

der henviser til, at korruption af 74 % af de europæiske borgere betragtes som et alvorlig nationalt og overnationalt problem (32), og at er tilsyneladende forekommer forskellige former for korruption inden for alle samfundets sektorer; der henviser til, at korruption undergraver borgernes tillid til de demokratiske institutioner og til, at de folkevalgte regeringer effektivt formår at beskytte retsstaten, fordi det skaber privilegier og dermed social ulighed; der henviser til, at mistilliden til politikerne øges i økonomiske krisetider;

AT.

der henviser til, at omfanget af korruption, beregnet som procent bestikkelsessager pr. kontakt, i de sektorer, hvor antallet af anmeldte småkorruptionssager er højest, i gennemsnit er følgende: læge- og sundhedstjenester 6,2 %, landtjenester 5 %, toldvæsen 4,8 %, retsvæsen 4,2 %, politi 3,8 %, tinglysning og tilladelser 3,8 %, uddannelsessystem 2,5 %, forsyningstjenester 2,5 %, skattevæsen 1,9 %;

AU.

der henviser til, at den organiserede kriminalitet i områder med en høj grad af kriminalitet tilraner sig den lokale økonomis ressourcer, hvilket medfører, at den normale iværksætterånd hæmmes, herunder investeringer fra andre stater; der henviser til, at det i disse områder er vanskeligere at få adgang til kredit for »rene« virksomheder på grund af de højere omkostninger og de større garantier, som bankerne kræver; der henviser til, at virksomheder med økonomiske problemer nogle gange er tvunget til at henvende sig til kriminelle organisationer for at opnå kredit til investeringer;

AV.

der henviser til, at den organiserede kriminalitet udnytter hullerne i den lovlige økonomi og kan blive vigtige aktører i forsyningen af produkter, der anvendes i hverdagen; der henviser til, at dette oven i afpresning og intimidering, som udgør trusler mod lokalsamfundene, underminerer den lovlige økonomi og samfundet som helhed hvad angår sikkerhed for virksomhederne og borgerne; der henviser til, at cyberkriminalitet, forfalskninger af eller ulovlig handel med kreativt indhold, børnepornografi, lægemidler, lovlige psykotropiske stoffer og narkotikaprækursorer, komponenter, reservedele og andre produkter, der anvendes i hverdagen, foruden forhold, der vedrører de relevante rettigheder og tilladelser, underminerer borgernes sundhed, sikkerheden, beskæftigelsen og den sociale stabilitet og kan påføre virksomheder i de berørte sektorer massive tab i en størrelsesorden, der kan true deres eksistens;

AW.

der henviser til, at de stadig hyppigere forbrydelser begået mod landbrugsfødevaresektoren ikke alene indebærer en alvorlig sundhedsrisiko for de europæiske borgere, men også forårsager store skader på de lande, som har deres styrke i fødevarekvalitet;

AX.

der henviser til, at seksuel udnyttelse af børn via nettet og børnepornografi udgør en særlig trussel; der henviser til, at cyberkriminalitet, navnlig profitmotiveret cyberkriminalitet og ulovlig adgang til informationssystemer, ofte står i forbindelse med økonomisk kriminalitet; der henviser til, at cyberkriminalitet i form af ulovlige servicetilbud er i fremmarch, og at antallet af malwares stiger hastigt; der henviser til, at de europæiske organer, der beskæftiger sig med disse problemer, har behov for flere midler;

AY.

der henviser til, at hvidvaskningen af penge antager stadig mere komplekse former og er stadig vanskeligere at spore; der henviser til, at de kriminelle organisationer i stigende grad benytter sig af ulovlige og nogle gange også lovlige væddemål og af matchfixing, især online, til hvidvaskning af sorte penge samt af banker i lande, hvor pengeoverførsler ikke overvåges tilstrækkeligt til at hindre pengehvidvaskning og skatteunddragelse; der henviser til, at matchfixing bør betragtes som en lukrativ form for organiseret kriminalitet; der henviser til, at lovlige hasardspil som en form for virksomhedsaktivitet bør støttes på grundlag af nærheds- og proportionalitetsprincipperne;

AZ.

der henviser til, at forfalskning af et selskabs regnskaber ofte har til formål at skabe uofficiel likviditet, hvilket mindsker beskatningsgrundlaget, at denne metode kan anvendes som led i korruption og hvidvaskning af penge, og at den hindrer en fair konkurrence og begrænser en stats evne til at varetage sine sociale funktioner;

BA.

der henviser til, at skattesvig i disse tider med økonomiske stramninger anslås at koste medlemsstaterne 1.000 mia. EUR om året; der henviser til, at skatteunddragelse og skattesvig ikke er begrænset til det sorte marked, men også findes i realøkonomien hos velkendte virksomheder;

BB.

der henviser til, at der allerede er gennemført visse bestræbelser på EU-plan for at skabe en harmonisk lovgivningsmæssig ramme til imødegåelse af organiseret kriminalitet, korruption og hvidvaskning af penge;

BC.

der henviser til, at især i forbindelse med grænseoverskridende kriminalitet kan de forskellige tilgange i medlemsstaterne til forbrydelser og forskellene i henseende til materiel strafferet og strafferetspleje skabe smuthuller og svagheder i de strafferetlige, civilretlige og skatteretlige systemer rundt om i Den Europæiske Union; der henviser til, at skattely, lande, der fører en mild bankpolitik, og separatistiske lande, der mangler en stærk central myndighed, er blevet vigtige for den organiserede kriminalitets hvidvaskning af penge;

BD.

der henviser til, at kriminelle organisationer ofte har en international netværksstruktur, og at denne internationale struktur derfor kræver en grænseoverskridende indsats, herunder effektiv og omfattende kommunikation og informationsudveksling mellem ligestillede nationale og internationale organer;

BE.

der henviser til, at beskyttelsen af Unionens finansielle interesser og af euroen må være en prioritet i forbindelse med overvågning af det voksende problem med kriminelle organisationer, der tilraner sig EU-midler gennem svindel og laver euroforfalskninger;

BF.

der henviser til, at der på EU-niveau er udviklet programmer som Hercule, Fiscalis, Told og Pericles for at beskytte EU's økonomiske interesser og bekæmpe tværnational og grænseoverskridende kriminalitet og ulovlige aktiviteter;

BG.

der henviser til, at euroområdets største fjende er forskellen i medlemsstaternes produktivitetsfremgang; der henviser til, at denne forskel på mellemlang og lang sigt skaber en forskel i konkurrenceevne, som ikke kan håndteres ved hjælp af valutadevaluering, og som fører til skrappe og politisk uholdbare stramningsprogrammer med henblik på intern devaluering; der henviser til, at systemisk korruption i den offentlige sektor, der er en af de vigtigste hindringer for effektivitet, udenlandske direkte investeringer og innovation, hindrer Den Monetære Union i at fungere korrekt;

BH.

der henviser til, at der er mindst 20 millioner tilfælde af småkorruption i de offentlige sektorer i Unionen, og at det er indlysende, at problemet også indvirker på de dele af medlemsstaternes offentlige administration (og de relevante politikere), som er ansvarlige for forvaltningen af EU-midler og for andre økonomiske interesser;

BI.

der henviser til, at der er en meget stor beskatningsforskel i Europa, og at det anslås, at skattesvig og skatteunddragelse i Unionen hvert år fører til et tab af skatteindtægter på 1 mia. EUR, hvilket svarer til en årlig omkostning på 2 000 EUR pr. EU-borger;

BJ.

der henviser til, at for at kunne bekæmpe organiseret kriminalitet må medlemsstaternes lovgivere være i stand til at reagere hurtigt og effektivt på ændrede strukturer og nye former for kriminalitet, og det i endnu højere grad nu, hvor medlemsstaterne ifølge Lissabontraktaten er forpligtet til at sikre en Union med frihed, sikkerhed og retfærdighed;

BK.

der henviser til, at den europæiske tilgang til organiseret kriminalitet, korruption og hvidvaskning af penge bør baseres på de bedste tilgængelige trusselsvurderinger og et tættere retligt samarbejde og politisamarbejde, der også omfatter ikke-EU-lande, fælles definitioner af strafbare handlinger — herunder deltagelse i en kriminel organisation og hvidvaskning af egne penge — kriminalisering af alle former for korruption, tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning vedrørende visse mekanismer af proceduremæssig betydning såsom forældelse, fastsættelse af effektive former for konfiskation af kriminelle grupperingers aktiver, øget ansvarliggørelse af den offentlige administration, politikere, advokater, notarer, ejendomsmæglere, forsikringsselskaber og andre virksomheder, uddannelse af dommere og politi samt udveksling af bedste praksis vedrørende forebyggende instrumenter;

BL.

der henviser til, at gensidig anerkendelse betragtes som et grundlæggende princip for retssamarbejdet mellem EU's medlemsstater om civil- og straffesager;

BM.

der henviser til, at bekæmpelse af menneskehandel er et prioriteret område for EU, idet der siden 1990'erne er udviklet mange initiativer, foranstaltninger og finansieringsprogrammer samt en juridisk ramme; der henviser til, at menneskehandel specifikt forbydes i artikel 5 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder;

BN.

der henviser til, at samarbejdet mellem medlemsstaterne om bekæmpelse af kriminalitet og om sikring af velfungerende retssystemer forudsætter en gensidig tillid mellem retsmyndighederne i Unionen; der henviser til, at princippet om gensidig tillid kræver fastsættelse af minimumsnormer for beskyttelse på højest mulige niveau;

BO.

der henviser til, at medlemsstaternes strafferet og strafferetspleje har en mange hundrede år gammel udvikling bag sig; der henviser til, at hver enkelt medlemsstat har sine egne særtræk og ejendommeligheder; og til, at nogle af hovedområderne inden for strafferetten derfor fortsat bør henhøre under medlemsstaterne;

BP.

der henviser til den afgørende forskel mellem vidner og personer, der samarbejder med retsvæsenet; der henviser til medlemsstaternes og EU's pligt til at beskytte og værne om enhver, som har valgt at tage parti imod organiseret og mafialignende kriminalitet med heraf følgende fare for deres eget og deres nærmestes liv;

BQ.

der henviser til, at selv om tilbudsgivning ved offentlige udbud kontrolleres nøje, er de efterfølgende udgifter langt fra gennemsigtige, og der er stor variation i medlemsstaterne med hensyn til interesseerklæringer;

1.

anser det for nødvendigt at planlægge en hensigtsmæssig politisk reaktion mod tilstedeværelsen af organiseret kriminalitet og mafiaer på europæisk plan gennem en detaljeret og rettidig handlingsplan, som indeholder lovgivningsmæssige og andre tiltag, der sigter mod at opløse disse organisationer og identificere og inddrive enhver form for direkte eller indirekte berigelse, der kan føres tilbage til dem;

2.

er overbevist om, at det for at få bugt med den organiserede og mafialignende kriminalitet og udrydde fænomener såsom korruption og hvidvaskning af penge, der samlet set er med til at begrænse de europæiske borgeres og fremtidige generationers frihed, rettigheder og sikkerhed, er nødvendigt ud over en reaktiv indsats også at gøre en stor indsats af forebyggende karakter

3.

opfordrer Kommissionen til at foreslå fælles retlige normer og modeller for integration og samarbejde mellem medlemsstaterne; opfordrer den i særdeleshed til på grundlag af en evalueringsrapport om gennemførelsen af rammeafgørelsen om bekæmpelse af organiseret kriminalitet samt den mest avancerede lovgivning i medlemsstaterne at forelægge et lovgivningsmæssigt forslag, der indeholder en fælles definition af organiseret kriminalitet, som bl.a. bør omfatte lovovertrædelser i forbindelse med tilhørsforhold til en mafialignende organisation, idet det understreges, at disse kriminelle grupper har en virksomhedslignende karakter og benytter sig af intimideringer, og under hensyntagen til artikel 2, litra a), i FN's konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet; understreger, at forslagene til europæiske materielle strafferetlige bestemmelser skal respektere de grundlæggende rettigheder og subsidiaritets- og proportionalitetsprincipperne samt de holdninger, der fremgår af Parlamentets beslutning af 22. maj 2012 om en EU-tilgang til straffelovgivning;

4.

opfordrer Kommissionen til at udarbejde en fælles definition af korruption med henblik på udviklingen af en sammenhængende global politik mod terrorisme; henstiller, at Kommissionen i sin rapport om foranstaltninger til bekæmpelse af korruption i medlemsstaterne, der forventes offentliggjort i 2013, dækker alle former for korruption, både i den offentlige og i den private sektor, herunder nonprofitorganisationer, fokuserer på de bedste nationale praksisser til bekæmpelse heraf, opstiller en præcis metode til måling af problemet og medtager en samlet landebaseret oversigt over områder, som er sårbare over for korruption; opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at aflægge rapport til Europa-Parlamentet og til konferencen af lande, der er parter i UNCAC, om foranstaltninger, der er truffet så vel medlemsstaterne som på EU-plan, og til at ajourføre den gældende EU-lovgivning på området i overensstemmelse hermed;

5.

fastholder, at en effektiv lovramme skal tage behørigt højde for samspillet mellem bestemmelser om bekæmpelse af hvidvaskning og den grundlæggende ret til beskyttelse af personoplysninger, således at bekæmpelsen af pengehvidvaskning ikke medfører, at de fastlagte standarder for databeskyttelse sænkes; glæder sig i denne forbindelse over det system til beskyttelse af personoplysninger, som anvendes af Europol;

6.

opfordrer Kommissionen til i sit forslag om harmonisering af strafferetten vedrørende hvidvaskning af penge, der forventes i 2013, at indarbejde en fælles definition af hvidvaskning af egne penge på grundlag af bedste praksis i medlemsstaterne og til at betragte alvorlige lovovertrædelser, der kan føre til profit for sin gerningsmand, som prædikatforbrydelser;

7.

opfordrer Kommissionen til at stille et forslag om uddybning af artikel 18 i direktivet om menneskehandel for at tilskynde medlemsstaterne til at kriminalisere brugen af tjenesteydelser fra ofre for alle former for udnyttelse af menneskehandel, både seksuel udnyttelse og arbejdskraftudnyttelse;

8.

henviser til, at vilkårene og de ødelæggende konsekvenser for ofre for menneskehandel er uacceptable og udgør en kriminel overtrædelse af menneskerettigheder; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre menneskehandel socialt uacceptabelt gennem stærke og bæredygtige oplysningskampagner med klare og tidsfastsatte reduktionsmål; disse kampagner bør evalueres hvert år inden for rammerne af den europæiske dag mod menneskehandel, den 18. oktober hvert år, samt efter fem år, mellem i dag og det europæiske år til bekæmpelse af menneskehandel;

9.

henstiller til medlemsstaterne i samarbejde med Kommissionen og Europa-Parlamentet og med støtte fra Europol, Eurojust og Agenturet for Grundlæggende Rettigheder at fastsætte fælles indikatorer på EU- plan, der er så ensartede som muligt, til måling af som minimum omfanget af, omkostningerne ved og de sociale skader som følge af organiseret kriminalitet, korruption og hvidvaskning af penge i Unionen;

10.

opfordrer Kommissionen og Rådet til at overveje udarbejdelsen af en europæisk liste over kriminelle organisationer i lighed med den europæiske liste over organisationer, som anses for at være terrororganisationer;

11.

anbefaler, at der oprettes et europæisk netværk af universitetsinstitutter, der beskæftiger sig med organiseret kriminalitet, korruption og hvidvaskning af penge, med henblik på at fremme universitetsforskning på disse områder;

12.

insisterer på behovet for fuldstændig anvendelse af de eksisterende instrumenter til gensidig anerkendelse og for en EU-lovgivning, der kan sikre fuldbyrdelse af strafferetlige domme og konfiskationskendelser på en anden medlemsstats område end den, hvor de er blevet afsagt/udstedt; mener, at den gensidige retshjælp og den gensidige anerkendelse af beviser medlemsstaterne imellem bør forbedres;

13.

mener, at aktioner til bekæmpelse af menneskehandel og tvangsarbejde skal fokusere på de tilgrundliggende årsager såsom global ulighed; opfordrer derfor medlemsstaterne til at leve op til deres udviklingsbistands- og MDG-forpligtelser;

14.

opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at styrke den eksterne dimension af foranstaltninger og programmer, herunder bilaterale aftaler, til bekæmpelse af menneskehandel gennem forebyggende tiltag i oprindelses- og transitlandene med særligt fokus på uledsagede mindreårige og børn;

15.

opfordrer Kommissionen til at udvikle et pålideligt overvågningssystem i hele EU for at kunne overvåge menneskehandlernes og menneskehandlernes ofres bevægelser mere effektivt;

16.

opfordrer Kommissionen til snarest at udvikle et sammenligneligt og pålideligt dataindsamlingssystem i EU, som bygger på aftalte og solide fælles indikatorer, sammen med både medlemsstaterne og de internationale organisationer, som er involveret i bekæmpelsen af menneskehandel; for at øge synligheden af og fremskynde dette datasystem kunne det være nyttigt at oprette et menneskehandelsobservatorium under EU's allerede eksisterende websted til bekæmpelse af menneskehandel, idet alle EU-institutioner og de syv involverede agenturer bør forpligtes til at indsende deres data og ngo'er og andre institutioner opfordres til også at gøre det;

17.

opfordrer Kommissionen til at gennemføre anbefalingerne i EU's strategi for bekæmpelse af menneskehandel 2012-2016;

18.

opfordrer Kommissionen til at opfylde de betingelser, der er en forudsætning for færdiggørelsen af den europæiske hotline for ofre for menneskehandel, for derved at bidrage til at udbrede kendskabet til deres rettigheder;

19.

opfordrer Kommissionen til at afsætte flere ressourcer til at bekæmpe brugen af sociale netværk og cyberkriminalitet inden for menneskehandel;

20.

opfordrer Kommissionen til at øge det grænseoverskridende retslige og politimæssige samarbejde mellem EU's medlemsstater og EU's agenturer, idet forbrydelsen menneskehandel ikke er begrænset til én medlemsstat;

21.

opfordrer til at skærpe sanktionerne mod de penge- og finansinstitutter, der gør sig medskyldige i hæleri og/eller hvidvaskning af udbytte fra aktiviteter i forbindelse med organiseret kriminalitet;

22.

opfordrer med hensyn til beslaglæggelse medlemsstaterne til på grundlag af de mest avancerede nationale lovgivninger at overveje at indføre civilretlige konfiskationsmodeller for tilfælde, hvor det på grundlag af en sandsynlighedsafvejning og efter en forudgående domstolsgodkendelse kan fastslås, at aktiver er udbytte fra kriminelle aktiviteter eller vil blive anvendt til kriminelle aktiviteter; mener, at forebyggende beslaglæggelsesmodeller bør være en mulighed, hvis de forudsætter en domstolsafgørelse, overholder nationale forfatningsgarantier og tager forbehold for ejendomsretten og retten til et forsvar; opfordrer desuden medlemsstaterne til at fremme, at kriminelle formuer anvendes til sociale formål; foreslår, at der træffes foranstaltninger og stilles midler til rådighed for finansiering af foranstaltninger, der skal beskytte beslaglagte aktiver, således at disse bevares samlet;

23.

anbefaler, at en økonomisk operatør, som har modtaget en endelig dom for deltagelse i en kriminel organisation, hvidvaskning af penge eller finansiering af terror, deltagelse i udnyttelse af menneskehandel og børnearbejde, korruption eller enhver anden form for alvorlig forbrydelse mod offentlige interesser, hvor sådanne forbrydelser forårsager et tab i skatteindtægter eller sociale skader, eller for enhver anden særlig alvorlig strafbar handling, der har en grænseoverskridende dimension, jf. artikel 83, stk. 1, TEUF, udelukkes fra deltagelse i offentlige udbud i hele EU for i mindst fem år, og at denne bestemmelse også bør finde anvendelse i tilfælde, hvor grundene til udelukkelse først viser sig under en tildelingsprocedure; mener, at offentlige indkøbsprocedurer skal baseres på legalitetsprincippet, og desuden inden for denne ramme, at kriteriet om det økonomisk mest fordelagtige tilbud skal defineres således, at der sikres gennemsigtighed (hvilket kan ske ikke mindst gennem e-indkøb) og svig og, korruption og andre alvorlige uregelmæssigheder undgås; opfordrer Kommissionens tjenestegrene til at udarbejde en struktur eller en samarbejdsordning, der kan sikre en holistisk tilgang til bekæmpelse af korruptionsforbrydelser i forbindelse med offentlige indkøb;

24.

bemærker forbindelsen mellem lovlige og ulovlige erhvervsaktiviteter, idet lovlige interesser i nogle tilfælde skaffer ressourcer til ulovlige aktiviteter understreger, at en overvågning af strømmen af lovlige interesser kan bidrage til at identificere kriminelle aktiver;

25.

mener, at domstole og politimyndigheder for at kunne bekæmpe narkotikahandlen samt andre forbrydelser, der indgår i organiseret kriminalitet, i deres aktioner bør kunne samarbejde ikke blot med Eurojust og Europol, men også bør kunne indgå samarbejdsaftaler, under behørig hensyntagen til kravet om fortrolighed, med virksomheder inden for transport og logistik, kemivirksomheder, internettjenesteudbydere, banker og finansinstitutter både i medlemsstaterne og i ikke-EU-stater; understreger vigtigheden af at sætte ind over for forsyningen med narkotika gennem en streng kontrol med narkotikaprækursorer og glæder sig over Kommissionens forslag om ændring af forordning (EF) nr. 273/2004, som udstikker nye veje til at forhindre, at eddikesyreanhydrid fra den EU-interne handel anvendes til fremstilling af ulovlig narkotika, f.eks. ved at udvide registreringskravet for dette stof;

26.

udtrykker bekymring over ineffektiviteten af de efterforskningsinstrumenter, der er til rådighed i de forskellige nationale ordninger, som ikke tager behørigt hensyn til nødvendigheden af en fyldestgørende og specifik instrumentering i bekæmpelsen af kriminelle og mafialignende organisationer; gentager sin anmodning til Kommissionen, tidligere fremsat i beslutning af 25. oktober 2011, om at foretage en sammenlignende undersøgelse af de særlige efterforskningsteknikker, der hidtil er blevet anvendt af de forskellige medlemsstater, og som kunne danne udgangspunkt for et tiltag på europæisk plan med det formål at udstyre de kompetente myndigheder med de nødvendige efterforskningsinstrumenter på basis af eksisterende bedste praksis;

27.

opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og virksomhederne til at træffe konkrete foranstaltninger til at forbedre sporbarheden for produkter (f.eks. oprindelseslandsmærkning for fødevarer, CIP-mærkning for skydevåben, digitale koder for skattemæssig identifikation for cigaretter, alkoholholdige drikkevarer og receptpligtige lægemidler) for mere effektivt at beskytte forbrugernes sundhed, forbedre borgerens sikkerhed og bekæmpe smugleri og ulovlig handel; beklager, at medlemsstaterne ikke ønskede at indføre sporbarhed i moderniseringen af EU's toldkodeks

28.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere deres maritime samarbejde for at bekæmpe menneskehandel og strømmen af narkotika og ulovlige og forfalskede produkter over Unionens indre og ydre søgrænser; anerkender, at der i forbindelse med grænseforvaltning skal tages hensyn til migranters grundlæggende rettigheder, herunder hvor det er relevant retten til asyl, samt til beskyttelse af og bistand til ofre for menneskehandel og tvangsarbejde, i særlig grad mindreårige;

29.

mener, at der uden yderligere forsinkelser bør udarbejdes en handlingsplan for en europæisk lovramme om strafferet og indførelse af operationelle instrumenter til bekæmpelse af cyberkriminalitet, således at der kan skabes et mere omfattende internationalt samarbejde bl.a. med støtte fra Det Europæiske Center for Bekæmpelse af It-Kriminalitet, der kan sikre borgerne — især sårbare personer — virksomhederne og de offentlige myndigheder et højt sikkerhedsniveau, uden at det går ud over informationsfriheden og databeskyttelsen;

30.

konstaterer med bekymring den betydelige sammenhæng, som rets- og politimyndigheder har påvist mellem organiseret kriminalitet og terrorisme i form af finansiering af terrorgruppers ulovlige aktiviteter via ulovlig handel på internationalt plan; opfordrer medlemsstaterne til at forstærke deres foranstaltninger til bekæmpelse af disse aktiviteter;

31.

opfordrer i betragtning af, at organiseret kriminalitet bruger cyberspace og dets ulovlige midler stadig mere udstrakt, medlemsstaterne til straks at vedtage nationale cybersikkerhedsstrategier;

32.

opfordrer Kommissionen til at udarbejde et EU-charter for beskyttelse og hjælp til ofre for menneskehandel og i den forbindelse samle alle eksisterende indikatorer, foranstaltninger, programmer og ressourcer på en mere sammenhængende, effektiv og nyttig måde for alle involverede parter med det mål at styrke beskyttelsen af ofrene; opfordrer Kommissionen til at etablere en hotline for ofre for menneskehandel;

33.

minder Kommissionen om, at børn, som er ofre for menneskehandel, bør have særlig behandling, samt at det er nødvendigt at forbedre beskyttelsen af uledsagede mindreårige eller børn, som er handlet af deres egne familier (forehold, der bør tages i betragtning, når det foreslås at hjemsende til oprindelseslande, udpege værger mv.); fastholder, at det er nødvendigt at tage højde for ikke bare den kønsspecifikke tilgang, men også helbredsproblemer og handicap;

34.

opfordrer Kommissionen til at øge midlerne til specialiserede ngo'er, medier og forskning med henblik på at forhøje støtten, beskyttelsen og hjælpen til ofre med det formål at gøre deres vidneforklaring i retten mindre nødvendig; opfordrer Kommissionen til at styrke aspekterne vedrørende synlighed, bevidstgørelse og ofrenes behov med det formål at begrænse efterspørgslen efter og misbrug af ofre for menneskehandel og fremme en »nul-vision« mod seksuel og arbejdsmæssig udnyttelse;

35.

opfordrer Kommissionen til at udvikle et system med en mere effektiv og proaktiv finansiel efterforskning som et centralt middel til at mindske presset på ofre for menneskehandel som de centrale vidner, når menneskesmuglere retsforfølges; opfordrer desuden Kommissionen til at sørge for en forbedret specialiseret uddannelse og tilstrækkelige ressourcer til EU-agenturer, som bekæmper menneskehandel, herunder grænseoverskridende samarbejde og samarbejde på tværs af grænserne; minder Kommissionen om, at disse aktioner kræver en holistisk tilgang, som fremmer multifagligt samarbejde på lokalt, nationalt og tværnationalt niveau, og som tilskynder medlemsstaterne til bl.a. at oprette en særskilt national politiefterretningsenhed og stimulere samarbejdet mellem administrative og retshåndhævende myndigheder;

36.

understreger betydningen af at intensivere samarbejdet og styrke gennemsigtigheden ved at udvikle en effektiv kommunikations- og informationsdeling mellem de retlige og de håndhævende myndigheder i medlemsstaterne, Europol, Eurojust, OLAF og ENISA og de tilsvarende myndigheder i ikke-EU-lande og navnlig EU-nabolande med henblik på at forbedre metoderne til bevisindsamling og på at muliggøre en effektiv behandling og udveksling af data og oplysninger, der er relevante i efterforskningen af forbrydelser, herunder forbrydelser mod EU’s finansielle interesser, under fuld overholdelse af nærheds- og proportionalitetsprincippet samt Unionens grundlæggende rettigheder; opfordrer i denne forbindelse de kompetente myndigheder i medlemsstaterne til at anvende de vedtagne instrumenter om samarbejde i straffesager, som er vigtige redskaber til at sikre en effektiv bekæmpelse af grænseoverskridende, organiseret kriminalitet; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en køreplan for et endnu tættere retsligt og politimæssigt samarbejde og oprette et organ til efterforskning i straffesager, som har efterforskningsmæssig jurisdiktion over overtrædelser og forbrydelser i EU;

37.

opfordrer Kommissionen til i associerings- og handelsaftaler med tredjelande at overveje særlige samarbejdsklausuler vedrørende bekæmpelse af organiseret kriminalitet i form af ulovlig handel og hvidvaskning af penge; bemærker det sparsomme internationale samarbejde, specielt med transit- eller oprindelsestredjelande; anerkender nødvendigheden af en kraftig diplomatisk indsats med henblik på at få disse lande til at indgå samarbejdsaftaler eller overholde aftaler, de har indgået; understreger betydningen af ordningen med retsanmodninger;

38.

understreger, at det eksisterende netværk af nationale antikorruptions-kontaktpunkter bør styrkes og bistås af Europol, Eurojust og Cepol; understreger, at de ikke kun bør fungere som et sted for udveksling af oplysninger, men at disse kontaktpunkter også bør anvendes til at forbedre det bilaterale samarbejde i konkrete tilfælde af bestikkelse af udenlandske embedsmænd; anbefaler, at kontaktpunkterne bør reagere på forskelle i prioritering, ressourcer og ekspertise og give meddelelse om alle problemer, som skyldes disse forskelle; understreger, at netværket bør fremme koordinerede aktioner, hvis bestikkelse er sket i en medlemsstat på niveau af et datter-, moder- eller holdingselskab, som er hjemmehørende i en anden medlemsstat;

39.

opfordrer medlemsstaterne til hurtigt og fuldt ud at gennemføre den eksisterende EU-lovgivning for at muliggøre en fælles kamp mod kriminalitet i Unionen;

40.

opfordrer alle medlemsstater til at forpligte sig til en fuld udnyttelse af Europol og Eurojust, hvis funktion og resultater, når man ser bort fra de igangværende reformer og de nødvendige forbedringer, som bør indføres, nøje afhænger af graden af de nationale efterforsknings- og retsmyndigheders deltagelse, tillid og samarbejde;

41.

understreger, at for at kunne bekæmpe organiseret kriminalitet er det vigtigt med en tilgang til bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet på europæisk niveau, der fokuserer på de basale forudsætninger, hvilket omfatter uddannelse og deltagelse af embedsmænd og ledende politifolk, navnlig hvad angår opmærksomhed over for nye og mindre synlige former for kriminel aktivitet; bemærker, at lokal kriminalitet ofte understøtter international kriminalitet;

42.

opfordrer medlemsstaterne til at udvikle retningslinjer om bekæmpelse af korruption og hvidvaskning af penge; anbefaler, at der i disse retningslinjer indgår bedste praksis (f.eks. behovet for specialuddannet personale, samarbejde mellem efterforskningsmyndigheder og domstole, metoder til at klare den ofte vanskelige indsamling af beviser), en angivelse af et kritisk niveau for de menneskelige og andre ressourcer, som er nødvendige for en effektiv strafferetlig forfølgelse, samt foranstaltninger, som kan lette det internationale samarbejde;

43.

finder det grundlæggende vigtigt, at alle eksisterende synergier mellem Det Europæiske Retlige Netværk og Eurojust udnyttes til fulde, således at der etableres et retligt samarbejde inden for Europa på højeste niveau;

44.

understreger vigtigheden af at høre regionale og nationale lovhåndhævelsesorganer og civilsamfundet i forbindelse med udarbejdelsen af lovgivningsmæssige og administrative rammer;

45.

bemærker vigtigheden af, at medlemsstaterne i samarbejde med EU og internationale aktører har en stærk og langsigtet strategisk plan for lokale og globale problemer i tilknytning til organiseret kriminalitet, så nye trusler, markedssvagheder og risikofaktorer kan identificeres, og med henblik på at skabe en EU-strategi, som er baseret på planlægning og ikke kun svar;

46.

opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at styrke retsvæsenets og forbindelsesofficerernes rolle og fremme uddannelse af ansatte i retsvæsnet og politiet for at sætte dem i stand til at bekæmpe alle former for organiseret kriminalitet, korruption og hvidvaskning af penge, herunder cyberkriminalitet, især gennem Cepol og Det Europæiske Netværk for Uddannelse af Dommere og Anklagere og ved fuld anvendelse af finansielle instrumenter såsom Fonden for Intern Sikkerhed for Politisamarbejde og Hercules III-programmet; foreslår, at fremmedsprogsundervisningen i politistyrkernes og retsvæsenets uddannelse styrkes med henblik på at fremme det tværnationale samarbejde; opfordrer til, at et program for udveksling af bedste praksis og uddannelse for dommere, anklagere og ansatte i politiet nyder fremme;

47.

opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at fortsætte deres fælles bestræbelser på at afslutte forhandlingerne om et forslag til direktiv om den europæiske efterforskningskendelse i straffesager, som vil forenkle indsamlingen af beviser i grænseoverskridende sager og dermed er et vigtigt skridt mod et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed;

48.

opfordrer til et øget samarbejde om dokumentforfalskning og svig og opfordrer til fælles overvejelser om forbedring af originaldokumenters pålidelighed og autentifikation;

49.

opfordrer til, at der på nationalt plan etableres særlige strukturer for efterforskning og bekæmpelse af kriminelle og mafialignende organisationer med mulighed for med Europols støtte at udvikle et »operationelt antimafianetværk« kendetegnet ved hurtighed og uformalitet med henblik på udveksling af oplysninger om nationale mafiaers strukturelle karakteristika, kriminelle og finansielle indikatorer, lokaliseringen af formuer og forsøg på infiltration af offentlige udbud;

50.

mener, at globaliseringen af den organiserede kriminalitet kræver et tættere samarbejde blandt medlemsstaterne samt på EU-niveau og internationalt niveau; tilskynder til større samspil mellem EU, FN, OECD og Europarådet i kampen mod den organiserede kriminalitet, korruption og hvidvaskning af penge med henblik på at integrere deres respektive politikker og formulere fælles operationelle definitioner; støtter FATF's indsats til fremme af politikker til bekæmpelse af hvidvaskning; opfordrer medlemsstaterne til at ratificere og fuldt ud gennemføre alle internationale instrumenter vedrørende disse spørgsmål; opfordrer Kommissionen til effektivt at støtte medlemsstaterne i deres bestræbelser på at bekæmpe den organiserede kriminalitet; anbefaler, at Den Europæiske Union tiltræder GRECO som fuldgyldig deltager;

51.

anbefaler en fælles indsats til forebyggelse og bekæmpelse af ulovligheder på miljøområdet, der hænger sammen med eller hidrører fra kriminelle aktiviteter af organiseret eller mafialignende karakter, også gennem styrkelse af europæiske organer såsom Europol og Eurojust og internationale instanser såsom Interpol og UNICRI samt gennem udveksling af arbejdsmetoder og oplysninger mellem medlemsstaterne, som for de flestes vedkommende har engageret sig i bekæmpelsen af denne form for kriminalitet, for at kunne opstille en fælles indsatsplan;

52.

opfordrer Rådet og medlemsstaterne til at ratificere og fuldt ud gennemføre Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings (OECD) konvention om bekæmpelse af korruption af udenlandske embedsmænd i internationale handelstransaktioner; fremhæver den negative virkning, som korruption af udenlandske embedsmænd har på Unionens politikker på områderne menneskerettigheder, miljø og udvikling;

53.

opfordrer til at styrke redskaberne til bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet såsom den europæiske efterforskningskendelse og fælles efterforskningshold; opfordrer til et tættere samarbejde med EU's nabolande om at bekæmpe organiseret kriminalitet, som kommer til EU udefra;

54.

opfordrer medlemsstaterne til at udvikle passende globale informationsudvekslingsstrategier inden for deres efterretningstjenester og udarbejde undersøgelser af nye tendenser inden for den organiserede kriminalitet;

55.

opfordrer til at styrke samarbejdet om svig mod EU mellem EU-tjenester på alle statslige niveauer, herunder regionalt og kommunalt niveau, under henvisning til den centrale rolle, de spiller i forvaltningen af EU-midler;

56.

mener, at en effektiv økonomisk og finanspolitisk union ikke er mulig uden en antikorruptionsunion;

57.

understreger, at gennemsigtighed er den naturlige fjende for korruption, som danner grundlaget for forbrydelse, og er overbevist om, at indehavere af højtstående embeder eller af stor rigdom med deres privilegier og immuniteter bør forpligtes til at være fuldt gennemsigtige i deres aktiviteter;

58.

mener, at et indviklet og uigennemskueligt bureaukrati med komplicerede procedurer ud over at kunne skade forvaltningens effektivitet også kan gå ud over beslutningsprocedurernes gennemsigtighed, hvilket kan forbitre de berørte og derved give grobund for korruption; mener ligeledes, at en uigennemtrængelig bank- og forretningshemmelighed kan dække over ulovlige midler, der hidrører fra korruption, pengehvidvaskning og organiseret kriminalitet;

59.

henviser til Merida-konventionen mod korruption (2003) og understreger, at indehavere af højtstående embeder eller af stor rigdom med deres privilegier og immuniteter bør kontrolleres bl.a. af skattemyndighederne, og at denne kontrol bør skærpes for at sikre, at der ydes samfundet rimelige og effektive tjenester, og for at bekæmpe skattesvig; anbefaler, at offentlige embedsmænd forpligtes til at indsende erklæringer vedrørende aktiver, indtægter, passiver og renter; efterlyser foranstaltninger, der kan styrke gennemsigtighed og forebyggelse gennem et sammenhængende system af forvaltningsretlige bestemmelser vedrørende offentlige udgifter, adgang til dokumenter og udarbejdelse af de nødvendige registre;

60.

anbefaler, at der indføres mere effektive ordninger til at sikre gennemsigtighed og nedbringe bureaukratiet i den offentlige forvaltning, og at borgerne i den forbindelse sikres ret til adgang til dokumenter (først og fremmest i de meget følsomme offentlige udbudsprocedurer); opfordrer til fremme af en lovligheds- og integritetskultur både i den offentlige og i den private sektor — ikke mindst gennem en effektiv beskyttelsesordning for whistleblowers;

61.

støtter Kommissionens foranstaltninger til anerkendelse af den opsøgende journalistiks afgørende rolle for afsløring og anmeldelse af forhold i tilknytning til organiseret kriminalitet, korruption og hvidvaskning af penge;

62.

opfordrer medlemsstaterne til at styrke embedsmændenes rolle, når det gælder forebyggelse, information og bekæmpelse af risici for svig og korruption;

63.

efterlyser klare og proportionelle regler foruden håndhævelses- og overvågningsmekanismer, som bør præciseres i en adfærdskodeks, der for at undgå »svingdørssituationer« eller »pantouflage« forhindrer, at offentlige embedsmænd med et vist forvaltningsmæssigt eller finansielt ansvar kan flytte til den private sektor inden for en nærmeres fastsat frist efter ophøret af deres offentlige ansættelse, hvis der er risiko for interessekonflikt i forhold til deres forudgående offentlige embede; mener desuden, at lignende begrænsninger også bør gælde for personer, der flytter fra den private til den offentlige sektor, så snart der er risiko for interessekonflikt;

64.

opfordrer Kommissionen til snarest muligt at forelægge et forslag til Den Europæiske Unions forvaltningslov, jf. Europa-Parlamentets henstillinger af 15. januar 2013;

65.

mener, at et lobbyregister er et nyttigt gennemsigtighedsinstrument; opfordrer medlemsstaterne til at vedtage dette redskab, hvor det endnu ikke findes; opfordrer endvidere regeringer og offentlige forvaltninger til at gøre registrering i et lobbyregister til en forudsætning for at mødes med en erhvervs-, interesse- eller lobbyorganisation;

66.

påpeger, at selvregulering som den normale mekanisme til at håndtere korruption inden for sport og sportsvæddemål ikke har været effektiv; understreger, at regeringerne på nationalt, regionalt og lokalt niveau er nogle af de største bidragydere til sporten; opfordrer medlemsstaterne til at etablere gennemsigtige samarbejdsrelationer med sportsverdenen og til at forelægge en helt uafhængig undersøgelse, bestilt af nationale ledende organer, om korruption inden for sporten;

67.

mener, at fuld indsigt i alle administrative akter på alle niveauer inden for det offentlige udgør en hjørnesten i bekæmpelsen af kriminalitet og beskyttelsen af borgerne mod enhver form for dårlig forvaltning af offentlige anliggender; afviser enhver form for modstand fra de offentlige myndigheders side mod borgernes og pressens fulde tilsyn med aktiviteter, der gennemføres med offentlige midler og i samfundets interesse; mener, at der på europæisk plan og i de enkelte medlemsstater bør gives et konkret tilsagn om at sikre fuld gennemsigtighed og om at udvikle former for »open government« på effektiv vis og på basis af eksisterende bedste praksis;

68.

understreger, at bestikkelse ikke må kunne skjules ved misbrug af udtrykket »betaling under bordet«, hvilket OECD finder acceptabelt under visse specifikke omstændigheder (små beløb, f.eks. for at få tilladelse til at læsse varer af i en havn); opfordrer medlemsstaterne til at blive enige om at afvise dette begreb eller kun at anvende det i ekstreme situationer og opfordrer til, at der udarbejdes retningslinjer for en ensartet fortolkning af begrebet i hele EU; understreger, at hverken bestikkelse eller betaling under bordet kan være fradragsberettigede;

69.

støtter, at der regelmæssigt føres kontrol med overholdelsen af integritetsrelaterede bestemmelser/adfærdskodekser, samt at der afsættes tilstrækkelige ressourcer til integritetsrelateret uddannelse af embedsmænd;

70.

påpeger, at de politiske partier er ansvarlige for at foreslå kandidater og opstille valglister på alle niveauer, og at de bør kontrollere kandidaternes kvalitet, ikke mindst ved at kræve, at de skal overholde en streng etisk kodeks, inklusive en adfærdskodeks, som bl.a. bør indehold klare og gennemsigtige regler om donationer til politiske partier;

71.

fastholder, at personer, som har modtaget en endelig dom for deltagelse i organiseret kriminalitet, hvidvaskning af penge, korruption eller andre alvorlige økonomiske og finansielle forbrydelser mod offentlige interesser, ikke kan vælges til Europa-Parlamentet eller til embeder i andre EU-institutioner og -agenturer; opfordrer til, at der under hensyntagen til proportionalitetsprincippet fastsættes et lignende princip for de nationale parlamenter og andre hverv, der kræver valg;

72.

henstiller, at medlemsstaterne indfører og som et element i deres sanktionsordning faktisk anvender frakendelse af valgbarhed over for personer, der dømmes for korruption; mener, at varigheden af denne sanktion bør være mindst fem år for at dække alle former for valg; henstiller ligeledes, at der fastsættes et forbud af samme varighed mod at beklæde regeringsposter på alle niveauer, inklusive EU-niveau;

73.

henstiller, der indføres krav om, at personer, der har modtaget en endelig dom for en forbrydelse i forbindelse med organiseret kriminalitet, korruption eller hvidvaskning af penge, skal fratræde politiske embeder (i regering eller lignende) og ledelsesposter og stillinger i forvaltningen;

74.

anerkender, at den immunitet, som visse kategorier af indehavere af offentlige embeder og valgte repræsentanter nyder, er en væsentlig forhindring for at bekæmpe korruption; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at foretage en kraftig beskæring af de kategorier, som nyder immunitet;

75.

er tilhænger af, at der indføres etiske regler for de politiske partier samt øget gennemsigtighed i partiernes budgetter; mener, at den offentlige finansiering af de politiske partier bør kontrolleres bedre, og at misbrug og spild bør undgås, samtidig med at også den private finansiering bør kontrolleres bedre, for at sikre ansvarlighed i de politiske partier og hos deres donorer;

76.

opfordrer medlemsstaterne til at forbyde og indføre sanktioner mod stemmekøb, navnlig ved at fastsætte, at modydelsen for stemmen ikke kun kan bestå af penge, men også af andre fordele, herunder immaterielle goder og fordele for tredjemand, som ikke direkte er involveret i den ulovlige aftale;

77.

er af den opfattelse, at offentliggørelsen af Europa-Parlamentets medlemmers finansielle indtægter og renter er en god praksis, som bør udvides til nationale parlamentsmedlemmer og valgte repræsentanter;

78.

henstiller, at medlemsstaterne indfører effektive, pålidelige og afbalancerede strafferetlige systemer, som også garanterer beskyttelse af retten til forsvar i overensstemmelse med Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder; anbefaler ligeledes, at der indføres en tilsynsmekanisme på europæisk plan til overvågning af de strafferetlige systemers effektivitet i forbindelse med bekæmpelse af korruption, som skal foretage regelmæssige evalueringer og offentliggøre anbefalinger;

79.

tilskynder Kommissionen og medlemsstaterne til også at overveje ikke-lovgivningsmæssige tiltag, der kan forbedre tilliden mellem forskellige retssystemer i medlemsstaterne, styrke sammenhængen og fremme udvikling af en fælles retlig kultur i EU til bekæmpelse af kriminalitet;

80.

opfordrer Kommissionen til at udarbejde et lovforslag, der fastsætter juridiske personers ansvar i tilfælde af økonomisk kriminalitet, navnlig for så vidt angår holdingselskaber og moderselskabers ansvar for deres datterselskaber; understreger, at dette forslag skal fastslå fysiske personers ansvar for lovovertrædelser, der begås af en virksomhed eller dens datterselskaber, og som de kan gøres helt eller delvist ansvarlige for;

81.

mener, at tilnærmelsesforanstaltninger vedrørende korruption bør tage fat på forskellene mellem forældelsesfrister i medlemsstaterne, således at der både tages hensyn til forsvarets behov og behovet for en effektiv retsforfølgelse og domfældelse, og at forældelsesfristerne bør fastsættes for de enkelte faser i retsprocessen eller de enkelte retsinstanser, således at en strafbar handling kun kan forældes, hvis den pågældende fase eller retsinstans ikke er afsluttet inden en bestemt og rimelig tidsfrist; mener desuden, at korruptionssager med forbehold for proportionalitets- og retsstatsprincippet ikke bør kunne forældes, så længe den strafferetlige forfølgelse faktisk pågår;

82.

mener, at kampen mod organiseret kriminalitet bør kombinere mekanismer for konfiskation af kriminelle aktiver, som er effektive og afskrækkende, samt bestræbelser på at sikre retsforfølgelse af personer, der bevidst unddrager sig efterforskning, og på, med forbehold for de grundlæggende principper for fangers rettigheder, at forhindre fængslede ledere af kriminelle grupper i fortsat at kunne lede deres organisation og give ordrer til deres medlemmer på trods af deres fængsling;

83.

opfordrer medlemsstaterne til at fastsætte afskrækkende og effektive straffe, både strafferetlige domme og bøder, herunder store bøder, for alle former for alvorlige lovovertrædelser, der forårsager skade på borgernes sundhed og sikkerhed, og henstiller til, at straffene harmoniseres;

84.

påpeger med forbehold for punkt 80 betydningen af forebyggelse af kriminalitet og organiseret kriminalitet og opfordrer medlemsstaterne til at udvikle og indføre effektive retsinstrumenter og alternative straffe til fængsel, f.eks. bøder og samfundstjeneste, i tilfælde, hvor dette er muligt, og under hensyntagen til alle omstændigheder, herunder en strafbar handlings eventuelt mindre alvorlige karakter;

85.

opfordrer virksomhederne til at udøve selvregulering og gennemsigtighed gennem adfærdskodekser og til at indføre kontrolprocedurer, herunder intern og ekstern kontrol, og offentlige registre over lobbyister ved institutionerne med henblik på navnlig at forhindre korruption, hemmelige aftaler og interessekonflikter mellem den offentlige og den private sektor og forebygge unfair konkurrence; henstiller også til gennemsigtighed om bestemt områder, mål og finansielle oplysninger, både på nationalt og på EU-plan;

86.

slår til lyd for opstilling af en liste over selskaber, der er akkrediteret hos offentlige myndigheder, og af lister over dem, der er blevet udelukket; mener, at sidstnævnte forekommer, hvis selskaber har haft betydelige problemer med at opfylde aftalemæssige krav, eller hvor der består en interessekonflikt enten på medlemsstats- eller på EU-plan;

87.

opfordrer medlemsstaterne til at styrke handelskamrenes rolle i forbindelse med forebyggelse af, fremskaffelse af oplysninger om og bekæmpelse af de hyppigste risici for hvidvaskning i erhvervslivet og til fuldt ud at gennemføre Kommissionens handlingsplan til styrkelse af bekæmpelsen af skattesvig og skatteunddragelse;

88.

minder om, at opsøgende journalistik på linje med ngo'er og universiteter, der beskæftiger sig med problemer i tilknytning til den offentlige forvaltnings og virksomhedernes aktiviteter, spiller en vigtig rolle for afsløringen af svindel, korruption eller anden ulovlig adfærd;

89.

opfordrer virksomhederne til at sørge for, at der indføres interne retningslinjer for udbud, der sikrer overholdelse af lovgivningen samt maksimal gennemsigtighed i udbudsprocedurer om offentlige kontrakter, til at undgå handel med entreprenører og leverandører, der er kendt for eller med rimelighed mistænkes for at betale bestikkelse, til at udvise behørig omhu i forbindelse med vurderingen af mulige entreprenører og leverandører for at sikre, at de har effektive programmer til bekæmpelse af bestikkelse, til at gøre entreprenører og leverandører bekendte med politikkerne til bekæmpelse af bestikkelse samt til at føre tilsyn med deres vigtigste entreprenører og leverandører som en del af virksomhedernes regelmæssige gennemgang af deres forhold til disse og forbeholde sig ret til at opsige forholdet, hvis der betales bestikkelser eller udvises en adfærd, der er i strid med virksomhedens program;

90.

opfordrer til øget samarbejdet med og større gennemsigtighed i banksystemet og erhvervslivet, herunder finans- og revisionssektoren, i alle medlemsstater og med tredjelande, navnlig for at definere de it-værktøjer samt lovgivningsmæssige og administrative foranstaltninger, der er nødvendige for sporbarheden af finansielle bevægelser og efterforskning af kriminelle aktiviteter, og fastlægge, hvordan eventuelle lovovertrædelser kan rapporteres;

91.

opfordrer Kommissionen og de øvrige tilsynsmyndigheder til at sikre, at banker, forsikringsselskaber og kreditinstitutter anvender kundelegitimationsprocedurer og risikoprofiler, for at sikre, at selskaber eller juridiske enheder i medlemsstaterne indhenter og opbevarer passende, nøjagtige og aktuelle oplysninger om deres reelle ejere, herunder fra udenlandske skattely, og at selskabsregistre ajourføres regelmæssigt og kvalitetskontrolleres; mener, at gennemsigtige oplysninger, bl.a. i form af offentliggørelse af et landeopdelt register over det reelle ejerskab og gennem samarbejde på tværs af grænserne, kan bidrage til at bekæmpe problemer som pengehvidvaskning, terrorfinansiering, skattesvig og skatteunddragelse;

92.

opfordrer medlemsstaterne til at indføre begrebet »reelt ejerskab« i deres selskabsregistre og til at arbejde for at inkludere dette begreb generelt samt indføre mekanismer til udveksling af oplysninger;

93.

opfordrer Kommissionen til at fastsætte fælles principper og administrative retningslinjer for en passende anvendelse af afregningspriser;

94.

støtter fuldt ud Kommissionens forslag om udtrykkeligt at anføre skattekriminalitet som lovovertrædelse inden for hvidvaskning af penge i overensstemmelse med 2012-anbefalingen fra Den Finansielle Aktionsgruppe (FATF); opfordrer indtrængende EU til at øge gennemsigtigheden, hvad angår oplysninger om de reelle ejere og kundelegitimationsprocedurer til bekæmpelse af hvidvaskning af penge; ønsker en harmonisering på EU-plan af bestemmelserne om lovovertrædelse i forbindelse med hvidvaskning af penge og opfordrer til en fuldstændig gennemførelse af Den Finansielle Aktionsgruppes (FATF) standarder ved hjælp af en effektiv overvågning, passende sanktioner og troværdige sikkerhedsforanstaltninger;

95.

anbefaler en nøje vurdering af risiciene i forbindelse med nye bank- og finansprodukter, såfremt disse giver mulighed for anonymitet og fjernbetjening; slår til lyd for en fælles definition af skattely, eftersom de ofte udnyttes af kriminelle organisationer til at få udstedt obligationer i private selskaber eller banker, hvis reelle ejere vanskeligt lader sig fastslå;

96.

ser frem til operationelle løsninger, der med behørig hensyntagen til reglerne om beskyttelse af personoplysninger sætter finans- og kreditvirksomheder i stand til at kontrollere identiteten på personer, der ønsker at udføre en given operation, eftersom svindel i forbindelse med identitetstyveri sommetider indgår i hvidvaskning af penge; hilser derfor oprettelsen af en bankunion velkommen;

97.

henstiller, at bankhemmeligheden ophæves;

98.

opfordrer alle aktører, såvel offentlige som private, til at føre en målrettet kamp mod hvidvaskning af penge; opfordrer til, at det sikres, at de erhvervsdrivende fuldstændigt overholder deres pligt til at bekæmpe hvidvaskning, ved at fremme systemer til indberetning af mistænkelige transaktioner og adfærdskodekser, som omfatter faggrupper og brancheforeninger;

99.

fremhæver, at finansielle informationsenheder spiller en vigtig rolle for sikring af høje internationale standarder i bekæmpelsen af pengehvidvaskning; anerkender betydningen af europæiske instrumenter for sporingen af finansielle bevægelser i bekæmpelsen af trusler som cyberkriminalitet, pengehvidvaskning og terrorfinansiering;

100.

henstiller, at der træffes foranstaltninger med henblik på at identificere og kontrollere spillere systematisk, forbyde anonyme betalingsmidler i onlinespil og forebygge anonymitet i onlinespil ved at gøre det muligt at identificere værtsserverne og udvikle it-systemer, der muliggør en fuldstændig sporing af pengebevægelser foretaget via spil både online og offline;

101.

glæder sig over den udvidelse af anvendelsesområdet, der foreslås i det såkaldte fjerde direktiv om hvidvaskning af penge, til også at omfatte hasardspil; opfordrer Kommissionen til at foreslå en lovramme og passende foranstaltninger til bekæmpelse af hvidvaskning af penge gennem væddemål, navnlig om sportsbegivenheder, og til i den forbindelse at definere nye strafferetlige overtrædelser som f.eks. matchfixing og fastsætte passende sanktionsniveauer samt sikre overvågningsmekanismer, der inddrager sportsforbund, foreninger og virksomheder, online og offline samt, om nødvendigt, nationale myndigheder; opfordrer sportsorganisationer til at indføre en adfærdskodeks for alle medarbejdere og tjenestemænd med et klart forbud mod manipulation af kampe i forbindelse med væddemål eller af andre årsager, et forbud mod spil på egne kampe og en forpligtelse til at indberette kendskab til matchfixing med en passende beskyttelsesmekanisme for anmeldere;

102.

konstaterer, at hvidvaskning ved hjælp af organiserede væddemål om sportsbegivenheder ofte hidrører fra organiseret kriminalitet; opfordrer derfor Kommissionen til at stille et lovforslag, der indeholder en fælles definition af lovovertrædelser i forbindelse med sportsrelateret korruption og svig; opfordrer medlemsstaterne til ikke at tillade væddemål om kampe uden betydning for klassificeringen samt forbyde de farligste former for sportsvæddemål; anbefaler ligeledes indførelse på nationalt plan af ordninger for indberetning i tilfælde af mistanke om sportsrelateret korruption i lighed med de ordninger, der findes for hvidvaskning, og som skal gælde for online- og offlinespiloperatører og alle andre aktører i sportsverdenen;

103.

understreger, at samarbejdet og informationsudvekslingen mellem medlemsstaterne, deres kontrolorganer, Europol og Eurojust bør styrkes med henblik på at bekæmpe kriminalitet i grænseoverskridende spilleaktiviteter på internettet;

104.

anerkender, at onlinespil i stadig højere grad benyttes til hvidvaskning af penge, idet gevinsterne ofte er skattefrie, at transaktionernes størrelse gør det meget vanskeligt at opspore de sorte penge, og at de mange betalingstjenesteudbydere komplicerer systemet yderligere; opfordrer til, at der etableres en lovgivningsmæssig ramme til bekæmpelse af hvidvaskning af penge via onlinespil af enhver art;

105.

opfordrer medlemsstaterne til i deres strafferet at indføre en harmoniseret definition af matchfixing og til at skabe et retsinstrument til bekæmpelse af heraf;

106.

opfordrer til et øget europæisk samarbejde — koordineret af Kommissionen — for at afsløre og forbyde udbydere af spilletjenester på internettet, der er involveret i aktiviteter i forbindelse med matchfixing og andre ulovlige aktiviteter;

107.

opfordrer sportens styrende organer, medlemsstaterne og Kommissionen til at investere i opmærksomhedsskabende kampagner vedrørende matchfixing rettet mod idrætsudøvere, som gør rede for de juridiske konsekvenser af denne forbrydelse og de negative effekter på sportskonkurrencerne som helhed;

108.

opfordrer til en bedre harmonisering af medlemsstaternes finansielle efterretningsenheders rolle, en udvidelse af deres beføjelser samt en forbedring af samarbejdsmekanismerne mellem dem;

109.

foreslår, at medlemsstaterne skal have en ensartet tilgang til sanktioner og straffe samt fængselssystemer og uddannelse af fængselspersonalet;

110.

henstiller, at der tildeles Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed, Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger samt den fælles tilsynsmekanisme en mere betydelig, Europa-dækkende rolle i forbindelse med overvågning af pengehvidvaskning, bl.a. med henblik på en egentlig europæisk bankunion, der er i stand til at bekæmpe korruption og hvidvaskning gennem en effektiv indsats, der er baseret på harmoniserede regler om interessekonflikter og overvågningssystemer; holder i mellemtiden fast i, at tilsynskapaciteter, ekspertise og beslutsomhed bør styrkes på nationalt plan med henblik på et tættere samarbejde mellem de nationale myndigheder;

111.

opfordrer til vedtagelse af minimumsstandarder om god forvaltning på skatteområdet, navnlig ved hjælp af fælles initiativer i medlemsstaterne vedrørende deres forbindelser til områder, der fungerer som skattely, bl.a. for at lette adgangen til oplysninger om ejerne af eventuelle postkasseselskaber, som måtte have adresse der; understreger betydningen af Kommissionens ovennævnte meddelelse af 6. december 2012 med hensyn til styrkelse af forbindelsen mellem EU's politik til bekæmpelse af svig og politikkerne vedrørende om udvikling, beskatning og handel;

112.

opfordrer til markante tiltag fra EU's side på den internationale scene, såsom G8- og G20-møder, for at udrydde forbrydelser i forbindelse med skattely;

113.

understreger, at skatteprincipperne bør være i overensstemmelse med OECD's anbefalinger i rapporten »Addressing base erosion and profit shifting«, således at det overordnede beskatningsprincip indebærer, at beskatningen sker det sted, hvor de økonomiske aktiviteter, der har genereret en indtægt, fandt sted, dvs. princippet om »værdiens oprindelse«;

114.

mener, at princippet »værdiens oprindelse« gør det lettere for skattemyndighederne at gennemføre en effektiv beskatning og undgå skatteunddragelse; mener, at der er brug for et retfærdigt skattesystem, navnlig i krisetider, hvor skattebyrden virker uretfærdig for mindre virksomheder og husholdninger, og at skatteunddragelse delvis skyldes skattely inden for EU's grænser;

115.

understreger, at en optrapning af bekæmpelsen af skattesvig og skatteunddragelse er afgørende for at fremme bæredygtig vækst i EU; understreger, at mindsket svig og unddragelse vil styrke økonomiens vækstpotentiale, gøre de offentlige finanser sundere og give virksomhederne mulighed for at konkurrere på ærlige og lige vilkår;

116.

opfordrer revisionsfirmaer og juridiske konsulenter til at advare de nationale skattemyndigheder om tegn på aggressiv skatteplanlægning hos reviderede eller rådgivne virksomheder;

117.

glæder sig, at Kommissionens har indvilget i at fremme den automatiske udveksling af oplysninger; opfordrer endnu en gang, til, at der indgås en internationalt bindende aftale om automatisk multilateral udveksling af skatteoplysninger, som også bør omfatte truster og fonde, og hvori også bør indgå sanktioner mod usamarbejdsvillige jurisdiktioner og finansielle institutioner, der bruger skattely; opfordrer indtrængende EU til at vedtage foranstaltninger i lighed med USA's »Stop Tax Havens Abuse Act« og overveje muligheden af at fratage finansielle institutioner, der gør forretninger med skattely, retten til at drive bankvirksomhed; opfordrer Kommissionen til at komme med forslag til en europæisk sortliste over skattely med udgangspunkt i en række snævre kriterier samt til at komme med forslag til en europæisk sanktionsmekanisme i tilfælde af manglende overensstemmelse eller øget samarbejde, såfremt en EU-tilgang ikke er mulig;

118.

tilskynder medlemsstaterne og Europa-Parlamentet til hurtigt at nå til enighed om EU's gennemsigtigheds- og regnskabsdirektiver; kræver, at direktiverne fremover udvides til at dække alle store virksomheder, uanset branche;

119.

opfordrer Kommissionen til at indføre mere præcise krav til virksomheders aktiviteter for at standse oprettelsen af skuffeselskaber eller postkassevirksomheder, som understøtter lovlig og ulovlig skatteunddragelse;

120.

opfordrer Kommissionen til at gennemgå de skatteaftaler, som i øjeblikket finder anvendelse mellem medlemsstaterne og tredjelande, som kan anses som skattely; opfordrer ligeledes Kommissionen til at forelægge forslag, bl.a. om ændring af disse aftaler, for at tage fat på problemet; opfordrer Kommissionen til at aflægge rapport til Europa-Parlamentet om sine resultater og forslag inden udgangen af 2013;

121.

mener, at europæiske satellitsystemer til jordobservation kan bidrage til at identificere de ruter, der benyttes af skibe, der foretager hemmelig transport, losning og omladning af ulovlige varer; anmoder derfor retsmyndighederne om at øge anvendelsen af nye teknologier, herunder satellitobservation, på dette område, da de vil kunne bidrage til at bekæmpe den organiserede kriminalitets aktiviteter;

122.

bemærker, at den globale vækst i brugen af internettet har skabt nye muligheder for internatbaseret kriminalitet såsom tyveri af intellektuel ejendom, salg og køb af kopiprodukter og identitetstyveri, hvilket udgør en trussel mod EU-borgernes økonomi, sikkerhed og sundhed;

123.

bemærker, at uddannelse, indsigt og oplysningskampagner er afgørende for at kunne håndtere det stigende problem med cyberkriminalitet; understreger, at manglende offentlig indsigt og manglende færdigheder fremmer de organiserede kriminelle gruppers mulighed for at udnytte internettet og dets muligheder;

124.

glæder sig over oprettelsen af Europæisk Center til Bekæmpelse af It-Kriminalitet under Europol og opfordrer til, at det udvikles yderligere, navnlig med henblik på bekæmpelse af organiseret kriminalitet, bl.a. i grænseoverskridende sammenhæng og i samarbejde med tredjelande;

125.

understreger, at det er absolut nødvendigt at udvikle et godkendt og nøjagtigt koncept for begrebet »cyberkriminalitet«, som kan finde anvendelse i alle EU-medlemsstater;

126.

opfordrer til en styrkelse af forskningen i brugen af nye teknologier i en række kontrolsystemer, som benyttes af medlemsstaterne, og til at lette anvendelsen heraf; dette kan eksempelvis omfatte et system til onlineovervågning og -registrering af skattekontrol på stedet, toldkontrol og andre typer kontrol, der foretages af centrale antikorruptionsenheder;

127.

opfordrer til oprettelse af et ensartet indberetningssystem for alle tilfælde af svig og korruption, der er ved at blive undersøgt (med passende beskyttelse af personlige oplysninger og uskyldsformodning);

128.

opfordrer til, at der oprettes en europæisk anklagemyndighed, jf. artikel 86 TEUF, med det formål at bekæmpe, efterforske og retsforfølge lovovertrædelser, der skader Unionens finansielle interesser, og alvorlige grænseoverskridende forbrydelser og stille dem for en domstol; anbefaler, at en kommende europæisk anklagemyndighed får en effektiv og strømlinjet struktur og får til opgave at samordne og tilskynde de nationale myndigheder med henblik på at sikre en større kohærens i undersøgelserne gennemensartede procesregler; mener, at det er af afgørende betydning, at Kommissionen forelægger et forslag inden september 2013, der klart og tydeligt definerer den europæiske anklagemyndigheds struktur, hvordan den står til ansvar over for Europa-Parlamentet, og i særlig grad dens interaktion mellem Europol, Eurojust, OLAF og Det Europæiske Agentur for Grundlæggende Rettigheder, og at den europæiske anklagemyndighed bør støttes af en klar ramme for processuelle rettigheder og af, at de forbrydelser, som den europæiske anklagemyndighed er bemyndiget til at tage sig af, er tydeligt defineret;

129.

mener, at Eurojust vil kunne fortsætte med at tage sig af de strafbare handlinger, der er omtalt i artikel 83, stk. 1, TEUF, og i påkommende tilfælde også af sådanne, der knytter an til gennemførelsen af EU-politikker, jf. artikel 83, stk. 2, TEUF, samtidig med at der i den kommende revision af Eurojust tages højde for de demokratiske og grundlæggende rettigheder;

130.

opfordrer medlemsstaterne til ikke at reducere EU-budgettet af kortsigtede, konjunkturmæssige årsager, men til tvært imod at afsætte flere midler til Europol, Eurojust, Frontex og den fremtidige europæiske anklagemyndighed, da deres succes har en multiplikatoreffekt på nedbringelsen af skattetabet for medlemsstaterne;

131.

ønsker en aftale med Liechtenstein vedrørende bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet;

132.

kræver udtrykkeligt, at medlemsstaterne så hurtigt som muligt omsætter direktiv 2012/29/EU om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse; anmoder Kommissionen om at overvåge processen, således at gennemførelsen i national ret foregår korrekt; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at færdiggøre køreplanen om mistænktes og tiltaltes rettigheder i straffesager og udarbejde et direktiv om varetægtsfængsling;

133.

opfordrer til strengere straf for deltagelse i organiseret kriminalitet, forbrydelser i forbindelse med narkotikahandel, menneskehandel og handel med menneskelige organer;

134.

opfordrer som anbefalet af UNCAC medlemsstaterne til at vedtage lovmæssige eller andre foranstaltninger, der sikrer, at ulovlig berigelse, dvs. en betydelig stigning i en offentlig tjenestemands værdier, som den pågældende ikke kan forklare i forhold til sin lovmæssige indkomst, defineres som en strafbar handling, når den er tilsigtet;

135.

udtrykker bekymring over, at en lang række former for såkaldt »spirende« kriminalitet af stort tværnationalt omfang og med meget negative sociale, miljømæssige og økonomiske indvirkninger, såsom ulovlig handel med affald, med kunstværker og med beskyttede arter samt forfalskning af varer, ikke falder under »eurokriminaliteten«, selv om de er yderst rentable for de kriminelle organisationer; mener, at disse former for kriminalitet bør tages i behørig betragtning i beslutningerne på europæisk plan, og foreslår desuden, at Rådet i medfør af artikel 83, stk. 1, TEUF vedtager en afgørelse med henblik på at definere andre kriminalitetsområder, herunder dem, der er angivet ovenfor;

136.

opfordrer Kommissionen til snarest muligt at forelægge et lovgivningsmæssigt forslag om et effektivt europæisk system til beskyttelse af anmeldere i forbindelse med sager om grænseoverskridende korruption og korruption, der berører EU's finansielle interesser, og om beskyttelse af vidner og personer, der samarbejder med retsvæsenet, navnlig med henblik på at opstille en løsning på de vanskelige betingelser, de må leve under, lige fra risikoen for gengældelse til opløsningen af familiebånd, geografisk rodløshed og social og erhvervsmæssig udstødelse;

137.

mener, at behandlingen af vidner og forvaltningen af beskyttelsesprogrammer ikke kan afhænge af budgetmæssige begrænsninger, da det drejer sig om at garantere borgernes sikkerhed (ikke mindst når der er tale om borgere, som har sat deres egen tilværelse på spil for at komme staten til undsætning), men derimod er en pligt, som de nationale og europæiske myndigheder ikke kan tilsidesætte; opfordrer samtlige medlemsstater til at træffe de nødvendige foranstaltninger, det være sig lovgivningsmæssige eller af anden art, med henblik på at sikre vidner og deres familier både fysisk sikkerhed og retten til et værdigt socialt, fagligt, medmenneskeligt og økonomisk liv med passende støtte fra institutionerne (herunder muligheden for ansættelse af vidner i den offentlige forvaltning);

138.

opfordrer Kommissionen til snarest muligt at gennemføre alle de foranstaltninger og instrumenter, som den omtaler i sin meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen »EU's strategi for bekæmpelse af menneskehandel 2012-2016« (COM(2012)0286).

139.

opfordrer Kommissionen til at forelægge et lovgivningsmæssigt forslag om Europol i overensstemmelse med artikel 88, stk. 2, TEUF med henblik på at forbedre Europols operationelle effektivitet inden for bekæmpelse af alvorlig og organiseret kriminalitet; understreger, at den fremtidige reform af agenturet ikke må gå ud over CEPOL's unikke rolle i EU's uddannelsesaktiviteter vedrørende retshåndhævelse;

140.

opfordrer samtlige medlemsstater til i deres nationale lovgivning rettidigt at omsætte alle de eksisterende europæiske og internationale retslige instrumenter og navnlig til at efterkomme de mange opfordringer fra Kommissionen med henblik på en korrekt gennemførelse af de mange gældende rammeafgørelser;

141.

understreger nødvendigheden af at fremme en lovlighedskultur og skabe større viden om mafia-problemet blandt borgerne; anerkender i den forbindelse den grundlæggende rolle, som kulturelle foreninger samt fritids- og idrætsforeninger spiller, når det gælder om at oplyse civilsamfundet om bekæmpelse af organiseret kriminalitet og fremme lovlighed og retfærdighed;

142.

opfordrer Kommissionen til at udarbejde en europæisk handlingsplan til bekæmpelse af handel med vilde dyrearter og i den forbindelse fastlægge klare mål, både internt i EU og eksternt, med henblik på at nedbringe den ulovlige handel med vilde dyrearter og kropsdele; opfordrer Kommissionen og Rådet til at udnytte deres handels- og udviklingsinstrumenter til at opstille specifikke programmer med den fornødne finansiering med det formål at styrke gennemførelsen af CITES og stille ressourcer til rådighed til kapacitetsopbygning inden for bekæmpelse af krybskytteri og menneskehandel, navnlig ved at støtte, styrke og udvide håndhævelsesinitiativer såsom ASEAN-WEN og HA-WEN, som har til formål at oprette regionale ekspertisecentre og indføre modeller for samarbejde til bekæmpelse af handel med vilde dyrearter;

143.

kræver harmoniserede og hårde sanktioner for smugling af vilde dyrearter og kropsdele samt sjældne planter og træer til EU;

144.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, de nationale parlamenter, CEPOL, Europol, Eurojust, OLAF, Europarådet, OECD, Interpol, UNODC, Verdensbanken og FATF.