12.2.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 55/84

—

der henviser til sine tidligere beslutninger om Syrien, navnlig dem af 16. februar 2012 (1) og 13. september 2012 (2) om flygtninge på flugt fra væbnede konflikter,

—

der henviser til Rådet for Udenrigsanliggenders konklusionerne om Syrien af 23. marts, 23. april, 14. maj, 25. juni, 23. juli, 15. oktober, 19. november og 10. december 2012 samt af 23. januar, 18. februar, 11. marts og 22. april 2013; der henviser til Rådet for Retlige og Indre Anliggender af oktober 2012, som godkendte, at Kommissionen etablerede et regionalt beskyttelsesprogram; der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner om Syrien af 2. marts, 29. juni og 14. december 2012 samt af 8. februar 2013,

—

der henviser til redegørelse fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Catherine Ashton, om syriske flygtninge, navnlig hendes bemærkninger under debatten på plenarmødet i Strasbourg den 13. marts 2013 og hendes erklæring af 8. maj 2013; der henviser til de udtalelser, der er blevet fremsat af kommissær for internationalt samarbejde, humanitær bistand og krisestyring, Kristalina Georgieva, om syriske flygtninge og EU's reaktion, navnlig hendes udtalelse af 12. maj 2013, og til ECHO's (Generaldirektoratet for Humanitær Bistand og Civilbeskyttelse) situationsrapporter og faktablade om Syrien,

—

der henviser til De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution 2059 af 20. juli 2012, 2043 af 21. april 2012 og 2042 af 14. april 2012 og den ajourførte rapport fra FN's uafhængige internationale undersøgelseskommission af 11. marts 2013; der henviser til Sikkerhedsrådets briefinger om Syrien, som er blevet givet af FN's undergeneralsekretær og koordinator af humanitære anliggender og humanitær bistand, Valerie Amos, især briefingen af 18. april 2013,

—

der henviser til de erklæringer, der er blevet fremsat af FN's generalsekretær og de bemærkninger, der er blevet fremsat af FN's flygtningehøjkommissær, António Guterres, til FN's Sikkerhedsråd, især dem af 18. april 2013; der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolutioner af 2. december 2011 og 22. marts 2013 om den Syriske Arabiske Republik,

—

der henviser til mødet i gruppen af Syriens venner i Marrakesh og til den internationale konference i Paris den 28. januar 2013,

—

der henviser til den seneste regionale beredskabsplan for Syrien for perioden fra januar til juni 2013 og til alle regionale beredskabsplaner, som FN's flygtningehøjkommissær har udarbejdet, siden den første kom i marts 2012,

—

der henviser til beredskabsplanen for humanitær bistand for Syrien (SHARP) for 2013 af 19. december 2012, der blev udarbejdet af regeringen i Den Syriske Arabiske Republik i samarbejde med FN-systemet,

—

der henviser til Det Syriske Humanitære Forum (SFH), der blev oprettet i foråret 2012, og til dets seneste møder den 19. februar 2013,

—

der henviser til de bulletiner om den humanitære situation i Syrien, der er blevet udsendt af FN's kontor for koordination af humanitære anliggender (OCHA),

—

der henviser til FN's generalforsamlings resolutioner om Syrien, navnlig resolution 46/182 om styrkelse af koordineringen af FN's humanitære nødhjælp og de tilhørende retningslinjer og resolution 67/183 om menneskerettighedssituationen i Syrien,

—

der henviser til den kortfattede rapport fra den internationale humanitære donorkonference for Syrien, der fandt sted i Kuwait den 30. januar 2013,

—

der henviser til sluterklæringen af 30. juni 2012 fra aktionsgruppen for Syrien (det såkaldte Genèvekommuniké),

—

der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne fra 1948,

—

der henviser til Genève-konventionerne fra 1949 og tillægsprotokollerne til dem,

—

der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, konventionen mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, konventionen om barnets rettigheder, den valgfri protokol hertil om inddragelse af børn i væbnede konflikter og konventionen om forebyggelse af og straf for folkedrab, som alle er blevet tiltrådt af Syrien,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2 og 4,

A.

der henviser til, at FN's Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR) indtil den 16. maj 2013 havde registreret i alt 1 523 626 syriske flygtning i nabolandene og i Nordafrika; der henviser til, at det samlede antal flygtninge, herunder flygtninge, der ikke er registreret, vurderes til at være meget større; der henviser til, at 7 mio. syrere ifølge UNHCR er afhængige af bistand, herunder 3,1 mio. børn, og at antallet af internt fordrevne var 4,25 mio. pr. 6. maj 2013; der henviser til, at antallet af flygtninge (herunder de, der venter på at blive registreret) i modtagerlandene ifølge samme kilde pr. 16. maj 2013 var følgende: Tyrkiet — 347 815; Libanon — 474 461; Jordan — 474 405; Irak — 148 028; Egypten — 68 865; Marokko, Algeriet og Libyen — 10 052 (registrerede); der henviser til, at tusindvis af syrere dagligt flygter til nabolandene, og at UNHCR regner med et samlet antal på 3,5 mio. flygtninge fra Syrien ved udgangen af 2013;

B.

der henviser til, at antallet af syriske flygtninge og personer i nød vokser drastisk, i takt med at den politiske og humanitære situation bliver værre for hver dag, borgerkrigen fortsætter; der henviser til, at ikke alene civile men også flere af regimets tidligere politiske og militære ledere samt ambassadører er hoppet af til nabolandene og andre lande; der henviser til, at den væbnede konflikt i Syrien udgør en stor trussel mod den skrøbelige sikkerhed og stabilitet i hele regionen; der henviser til, at følgevirkningerne af den væbnede konflikt er i fare for at overgå fra at være enkeltstående til at have strukturel karakter; der henviser til, at EU og det internationale samfund ikke kan tillade sig endnu en katastrofe; der henviser til, at en tværregional politisk, sikkerhedsmæssig og humanitær katastrofe helt ville overstige den internationale kapacitet til at reagere på sådanne forhold;

C.

der henviser til, at tusindvis af dem, der er flygtet i Syrien, er flygtet fra de væbnede styrker for at slippe for at begå krigsforbrydelser eller forbrydelser mod menneskeheden eller for at undgå militærtjeneste af lignende årsager;

D.

der henviser til, at FN i maj 2013 vurderede, at mindst 80 000 personer, fortrinsvis civile, var døde på grund af volden i Syrien;

E.

der henviser til, at ødelæggelsen af væsentlig infrastruktur, herunder skoler og hospitaler, devalueringen af valutaen, stigende fødevarepriser, knaphed på brændstof og elektricitet samt mangel på vand, fødevarer og medicin har påvirket størstedelen af syrerne; der henviser til, at den fysiske adgang til folk, der har brug for humanitær bistand i Syrien, fortsat er alvorligt indskrænket og afhænger af Assad-regeringens samarbejdsvillighed;

F.

der henviser til, at FN-organisationer har rapporteret om, at de har gjort fremskridt med hensyn til at organisere fælles bistandskonvojer på tværs af konfliktens linjer til områder, der kontrolleres af regeringen, eller områder, der kontrolleres af oppositionen, og kampområder; der henviser til, at bureaukratiske hindringer og checkpoints overalt i landet (både de, der kontrolleres af regeringen, og de, der kontrolleres af oppositionen) hindrer en effektiv humanitær bistandsindsats i alle områder af Syrien;

G.

der henviser til, at registrering fortsat er den vigtigste mekanisme, hvormed udsatte personer kan identificeres, beskyttes og ydes bistand, især nyankomne, som har specifikke behov, herunder handicappede, ældre, uledsagede mindreårige samt børn, der er blevet adskilt fra deres familie, med henblik på at yde prioriteret bistand;

H.

der henviser til, at værtslandene har ført en politik med at holde grænserne åbne under den væbnede konflikt, men har valgt forskellige metoder til husning af flygtningene; der henviser til, at deres evne og kapacitet til at optage og skaffe den voksende strøm af flygtninge husly er spændt til det yderste, eftersom der jævnligt forekommer »hændelser« ved grænserne; der henviser til, at Libanon er slået ind på en politik »uden lejre« og i vid udstrækning har optaget flygtningene i lokalsamfund; der henviser til, at ca. tre fjerdedele af de syriske flygtninge i nabolandene bor uden for lejre i bymiljøer, og at ca. 350 000 syrere bor i 23 flygtningelejre i Tyrkiet, Jordan og Irak;

I.

der henviser til, at hjælpeorganisationer i øjeblikket arbejder med de syriske flygtninges situation i Jorden, Libanon og Irak, idet de først og fremmest koncentrerer sig om kvinder og børn, som har særlige behov, men ofte ikke får tilstrækkelig bistand i flygtningesamfund i byerne, der henviser til, at fordelingen af flygtninge i landdistrikterne kræver et komplekst registreringsprogram i byområderne;

J.

der henviser til, at de lande, som modtager flygtninge, selv står over for enorme interne udfordringer, herunder økonomisk ustabilitet, inflation og arbejdsløshed, og at Libanon og Jordan er særlig udsatte;

K.

der henviser til, at det er et voksende problem for mange syriske flygtninge at få råd til at betale husleje, fordi sammenklumpningen af mennesker og konkurrencen om husly vokser, og priserne stiger; der henviser til, at flygtningene i stigende grad har problemer med forholdet mellem indtægter og udgifter, begrænsede arbejdsmuligheder, opbrugt opsparing og stigende gæld; der henviser til, at konkurrencen om jobs og stigende fødevarepriser er faktorer, som forværrer spændingerne mellem lokalbefolkningen og flygtningene, navnlig i Libanon og Jordan, der tilsammen huser over én million flygtninge;

L.

der henviser til, at der er behov for fortsatte bestræbelser på at øge støtten til værtssamfundene for at gøre dem i stand til fortsat at holde deres grænser åbne, bistå flygtninge og skabe den nødvendige infrastruktur samt for at mindske spændingerne og lette byrden for disse samfund;

M.

der henviser til, at begrænsninger i de økonomiske midler fortsat hindrer en rettidig og effektiv ydelse af grundlæggende humanitær bistand; der henviser til, at SHARP kræver en finansiering på i alt 563 mio. USD for at dække befolkningens behov i Syrien; der henviser til, at beredskabsplanen pr. 6. maj 2013 kun var finansieret 61 %;

N.

der henviser til, at FN's nuværende regionale beredskabsplan (RRP 4) er ved at blive revideret for perioden indtil december 2013; der henviser til, at FN vil iværksætte en ny appel om finansiering den 7. juni 2013, som vil afspejle det stigende antal flygtninge, der forlader Syrien, og deres vedvarende behov, samt omfatte større støtte til værtsregeringer og -samfund, og som sandsynligvis vil beløbe sig til 3 mia. USD;

O.

der henviser til, at det fremgår af rapporter fra hjælpeorganisationerne, at kun 30-40 % af det samlede beløb, der hidtil er givet tilsagn om fra det internationale samfund, reelt er blevet betalt,

P.

der henviser til, at det humanitære bistandsniveau er i fare for at blive uholdbart; der henviser til, at alle de involverede humanitære aktører har brug for et økonomisk støtteniveau, der er ude af proportion med de traditionelle donorers etablerede budgetter for humanitær bistand; der henviser til, at der bør etableres ekstraordinære finansieringsmekanismer for at dække de grundlæggende behov, der opstår på grund af krisen i Syrien;

Q.

der henviser til, at EU er den største bidragsyder; der henviser til, at den samlede humanitære bistand, som EU havde indgået forpligtelser om som reaktion på den syriske krise, den 22. april 2013 var på næsten 473 mio. EUR, herunder 200 mio. EUR fra EU selv og næsten 273 mio. EUR fra medlemsstaterne, og til at Kommissionen den 12. maj 2013 meddelte, at den vil bidrage med yderligere 65 mio. EUR;

R.

der henviser til, at ca. 400 000 palæstinensiske flygtninge er blevet berørt i Syrien; der henviser til, at palæstinenserne i det store og hele har forholdt sig neutralt i konflikten; der henviser til, at næsten 50 000 palæstinensere er blevet registreret af FN's Hjælpeorganisation i Libanon og næsten 5 000 i Jordan; der henviser til, at Jordan har lukket sin grænse for palæstinensere, der flygter fra konflikten i Syrien, og at de i vid udstrækning er forhindret i at arbejde i Libanon; der henviser til, at irakiske, afghanske, somaliske og sudanesiske flygtninge i Syrien også på ny fordrives;

S.

der henviser til, at sikkerheden er blevet forringet i Jordans Zaatari-lejr, hvor der forekommer tyverier og brandstiftelse; der henviser til, at Zaatari er blevet Jordans fjerdestørste by, der huser over 170 000 mennesker; der henviser til, at uroligheder og voldelige protester i flygtningelejrene skyldes dårlige levevilkår og forsinkelser i modtagelsen af bistand; der henviser til, at den generelle mangel på sikkerhed fortsat bringer folk i livsfare i lejrene, hvilket berører de humanitære nødhjælpsarbejdere; der henviser til, at nødhjælpsarbejdere er blevet overfaldet, er kommet på sygehuset og endog er blevet dræbt, medens de uddelte nødhjælp, og at journalister er blevet pryglet;

T.

der henviser til, at kvinder og piger i flygtningelejrene ifølge internationale organisationer er offer for stigende seksuel vold, idet voldtægt også bruges som krigsvåben; der henviser til, at der ikke findes nogen brugbare muligheder for medicinsk bistand til syriske flygtninge, der har overlevet seksuel vold; der henviser til, at et uforholdsmæssigt stort antal unge piger og kvinder i flygtningelejrene bliver gift; der henviser til, at der ifølge adskillige kilder indgås midlertidige mutah-ægteskaber (»glædesægteskaber«) med syriske flygtninge i flygtningelejre;

U.

der henviser til, at FN i marts 2013 iværksatte en uafhængig undersøgelse af påstande om eventuel anvendelse af kemiske våben i Syrien; der henviser til, at disse påstande kan have bidraget til den massive fordrivelse af mennesker; der henviser til, at det syriske regime har afvist at give FN-undersøgelsesholdet adgang til landet;

1.

udtrykker dyb bekymring over den fortsatte humanitære krise i Syrien og konsekvenserne for nabolandene; udtrykker ligeledes bekymring for, at udvandringen af flygtninge fra Syrien fortsætter med at accelerere; minder om, at Assad-regeringen bærer det primære ansvar for at tage sig af sit folks velfærd;

2.

fordømmer på ny på det kraftigste den brutalitet og de grusomheder, der er blevet begået af det syriske regime mod landets befolkning; giver udtryk for sin dybeste bekymring over den graverende karakter af de udbredte og systematiske menneskerettighedskrænkelser og mulige forbrydelser mod menneskeheden, som tillades og/eller udføres af de syriske myndigheder, den syriske hær, sikkerhedsstyrker og tilknyttede militser; fordømmer de summariske udenretslige henrettelser og alle andre typer af menneskerettighedskrænkelser, som er begået af de grupper og styrker, der er imod præsident Assads regime; gentager sin opfordring til præsident Bashar al-Assad og hans regime om at træde tilbage omgående for at give plads for en fredelig, inklusiv og demokratisk syrisk ledet overgang i landet;

3.

opfordrer alle væbnede aktører til at sætte en øjeblikkelig stopper for volden i Syrien; understreger endnu en gang, at den internationale humanitære folkeret, hvis hovedformål er at beskytte civile, fuldt ud skal respekteres af alle aktørerne i krisen; understreger, at de ansvarlige for de udbredte, systemiske og grove menneskerettighedskrænkelser, der er begået i Syrien over de seneste 24 måneder, skal drages til ansvar; støtter i denne sammenhæng kraftigt FN's højkommissær for menneskerettigheders bestræbelser på at få indbragt situationen i Syrien for Den Internationale Straffedomstol;

4.

udtrykker sin medfølelse med ofrenes familier; hylder det syriske folk for dets mod og giver igen udtryk for sin solidaritet med deres kamp for frihed, værdighed og demokrati;

5.

mener, at nøglen til løsning af konflikten ligger i politiske mekanismer, der letter en syriskledet politisk proces, der vil fremme en hurtig, troværdig og effektiv politisk løsning hjulpet på vej af dem, der er virkelig er engagerede i en ændring, samtidig med at der sikres fuld respekt for de universelle demokratiske værdier, retsstatsprincippet, menneskerettighederne og de grundlæggende rettigheder, navnlig for så vidt angår etniske, kulturelle og religiøse mindretals rettigheder samt kvinders rettigheder; bekræfter, at der skal lægges vægt på at holde humanitære og politiske anliggender adskilt for at lette adgangen til de nødstedte; opfordrer EU og EU-Udenrigstjenesten til at udvikle en køreplan for politisk ledelse i de befriede områder, herunder muligheden for at ophæve de økonomiske sanktioner;

6.

konstaterer, at alle desertører fra Syrien er berettiget til fortsat beskyttelse, idet de er i fare af andre grunde end de grunde, der er fastlagt i punkt 26 i UNHCR's retningslinjer, nemlig overdreven eller uforholdsmæssigt hård straf, muligvis endog tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling, eller endog vilkårlig henrettelse;

7.

opfordrer FN's Sikkerhedsråds medlemmer, især Rusland og Kina, til at leve op til deres ansvar for at sætte en stopper for volden imod og undertrykkelsen af det syriske folk, herunder ved at vedtage en resolution i FN's Sikkerhedsråd, der er baseret på Sikkerhedsrådets pressemeddelelse af 18. april 2013, og give mandat til levering af humanitær bistand i alle områder af Syrien; opfordrer næstformanden i Kommissionen/den højtstående repræsentant til at gøre sig de ihærdigste anstrengelser for at sikre vedtagelse af en resolution i FN's Sikkerhedsråd ved at lægge et effektivt diplomatisk pres på både Rusland og Kina; opfordrer EU til inden for FN's Sikkerhedsråd at undersøge alle muligheder inden for rammerne af »ansvar for at beskytte« (R2P) i tæt samarbejde med USA, Tyrkiet og Den Arabiske Liga med henblik på at bistå det syriske folk og standse blodsudgydelserne; støtter kraftigt den indsats, der gøres af den uafhængige internationale undersøgelseskommission om situationen i Syrien og ser frem til den ajourførte rapport;

8.

støtter den fælles opfordring fra den amerikanske udenrigsminister John Kerry og den russiske udenrigsminister Sergej Lavrov om snarest muligt at indkalde til en international konference om Syrien som en opfølgning på Genève-konferencen i juni 2012;

9.

udtrykker bekymring over den yderligere militarisering af konflikten og den sekteriske vold; noterer sig den rolle, som forskellige regionale aktører spiller, bl.a. i våbenleverancer, og er bekymret over den syriske krises afsmittende virkninger på nabolandene med hensyn til den humanitære krise, sikkerheden og stabiliteten; fordømmer på det kraftigste bilbombeangrebene den 11. maj 2013, der dræbte og sårede snesevis af mennesker tæt ved en syrisk flygtningelejr i byen Reyhanli i Hatay-provinsen i det sydøstlige Tyrkiet, såvel som tilfældene af de syriske væbnede styrkers bombardementer og beskydning ind i nabolandene; støtter Kommissionens næstformands/Unionens højtstående repræsentants fordømmelse af terrorangreb af enhver art;

10.

understreger, at EU har et særligt ansvar for stabilitet og sikkerhed i sit nabolag og opfordrer næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant og kommissæren for udvidelse og naboskabspolitik til at sikre, at EU spiller en førende rolle med hensyn til at forhindre krigen i Syrien i at brede sig til nabolandene;

11.

roser værtssamfundene og Syriens nabolande, især Jordan, Libanon, Tyrkiet og Irak, for deres opfindsomhed med at yde husly og humanitær bistand til familier, der flygter fra den væbnede konflikt i Syrien, men er alvorligt bekymret over det farlige mætningspunkt, som disse lande nærmer sig med hensyn til tilstrømningen af syriske flygtninge, hvilket kan udløse en hidtil uset ustabilitet i regionen;

12.

støtter og glæder sig over det betydelige bidrag, som Kommissionen og medlemsstaterne har ydet til internationale humanitære nødhjælpsprogrammer, og det politiske lederskab, som kommissæren for internationalt samarbejde, humanitær bistand og krisestyring har vist; glæder sig over Kommissionens diversificering af humanitære partnere i Syrien for at give en mere effektiv og udbredt støtte, især i regioner uden for regeringens kontrol; opfordrer EU-aktørerne og medlemsstaterne til bedre at koordinere deres handlinger og bistand i og uden for Syrien;

13.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at præsentere en omfattende bistandspakke — der kan tjene til eksempel for andre større donorer — til at afhjælpe den humanitære krise i Syrien og dets nabolande, som er baseret på tre søjler: i) øget humanitær bistand (via ECHO), ii) støtte til værtslande til styrkelse af lokalsamfund og til at øge kapacitet og forbedre infrastruktur (via DEVCO) og iii) hurtig indførelse af makrofinansielle bistandspakker til Libanon og Jordan;

14.

understreger vigtigheden af at holde de internationale grænser åbne og opfordrer indtrængende det internationale samfund til rundhåndet at støtte Libanon og Jordan i håndteringen af den voksende flygtningestrøm; opfordrer indtrængende alle regionale værtsregeringer og andre aktører til at respektere »non-refoulement«-princippet og princippet om ligebehandling af flygtninge;

15.

opfordrer EU til at træffe passende, ansvarlige foranstaltninger i forbindelse med en eventuel indstrømning af flygtninge til dets medlemsstater;

16.

opfordrer medlemsstaterne til omgående at ophøre med deres påståede anvendelse af langvarig frihedsberøvelse og deres anvendelse af tilbagesendelse, som er i direkte strid med international ret og EU-ret;

17.

opfordrer til øjeblikkelig humanitær bistand til alle de nødlidende i Syrien, navnlig sårede, flygtninge, internt fordrevne personer, kvinder og børn; påskønner den indsats, som Den Internationale Røde Kors Komité og UNRWA har gjort i denne sammenhæng; opfordrer Assads regering til at tillade humanitære organisationer fuld adgang til landet; understreger nødvendigheden af at øge samarbejdet mellem de forskellige aktører, der arbejder på stedet, såsom de lokale myndigheder, internationale organisationer og ngo'er, herunder samarbejde ved grænsen; mener, at bistandsprotokoller og overvågning ved grænsen ville skabe merværdi;

18.

opfordrer EU til at støtte, at det internationale samfund opretter beskyttelseszoner langs den tyrkisk-syriske grænse og eventuelt inde i Syrien samt humanitære korridorer;

19.

glæder sig over den enorme humanitære nødhjælpsoperation, som internationale og lokale organisationer bidrager til under OCHA's og UNHCR's auspicier, og udtrykker anerkendelse af alle humanitære nødhjælps- og sundhedsarbejdere på internationalt og lokalt plan på grund af deres mod og vedholdenhed; opfordrer EU og det internationale samfund til at øge beskyttelsen af civile, herunder humanitære hjælpearbejdere og sundhedspersonel; opfordrer indtrængende det internationale samfund til at finde en løsning på den fortsatte manglende sikkerhed og problemer med opretholdelse af lov og orden i flygtningelejrene bl.a. ved at udarbejde et nyt sikkerhedsinitiativ inden for lejrene; opfordrer indtrængende alle parter i konflikten til at overholde den humanitære folkeret og lette humanitær adgang for at give hjælpearbejdere i og uden for landet mulighed for at klare de voksende behov;

20.

opfordrer alle lande og navnlig EU-medlemsstaterne til hurtigt at opfylde de løfter, de gav på donorkonferencen i Kuwait den 30. januar 2013; opfordrer EU og det internationale samfund til at indføre ansvarliggørelsesmekanismer med henblik på at sikre, at alle de lovede midler når frem til de udpegede modtagere;

21.

kritiserer praksis med at anvende seksuel vold i Syriens væbnede konflikt, der også anvendes som et krigsvåben og dermed er en krigsforbrydelse; opfordrer indtrængende EU og det internationale samfund til at bevillige specifikke ressourcer til at gøre en ende på seksuel vold og opfordrer værtssamfund til at yde behørig medicinsk behandling til dem, der har været offer for seksuel vold;

22.

opfordrer donorerne til i lyset af de voksende behov hos den palæstinensiske flygtningebefolkning i Syrien og nabolandene at tildele UNRWA tilstrækkelige midler og opfordrer UNRWA til rundhåndet at støtte de igangværende bestræbelser på at styrke disse flygtninges modstandskraft og minimere deres lidelse og fordrivelse;

23.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN's generalsekretær samt alle parter, der er involveret i konflikten i Syrien.