29.1.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 36/91

—

der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 15, 18, 20, 21 og 34,

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 30. marts 2012 om den eksterne dimension af EU's koordinering af de sociale sikringsordninger (COM(2012)0153),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. november 2011 om en samlet strategi for migration og mobilitet (COM(2011)0743),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. juli 2011 om en europæisk dagsorden for integration af tredjelandsstatsborgere (COM(2011)0455),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. april 2012 om et opsving med høj beskæftigelse (COM(2012)0173),

—

der henviser til udtalelsen fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 22. februar 2012 om Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om en europæisk dagsorden for integration af tredjelandsstatsborgere (SOC/427),

—

der henviser til Regionsudvalgets udtalelse af 16. februar 2012 om en ny europæisk integrationsdagsorden,

—

der henviser til initiativudtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 18. september 2012 om »indvandrede iværksætteres bidrag til EU's økonomi« (1),

—

der henviser til en Eurofound-undersøgelse fra 2011 med titlen »Promoting ethnic entrepreneurship in the European cities«,

—

der henviser til den fælles beskæftigelsesrapport for 2012 af 20. februar 2012,

—

der henviser til Kommissionens rapport af 5. december 2011 om de opnåede resultater og de kvalitative og kvantitative aspekter af gennemførelsen af Den Europæiske Fond for Integration af Tredjelandsstatsborgere i perioden 2007-2009 (COM(2011)0847),

—

der henviser til den sammenfattende rapport »Sixth meeting of the European Integration Forum: The involvement of countries of origin in the integration process«, (Bruxelles, 9.—10. november 2011),

—

der henviser til undersøgelsen om integration af migranter og konsekvenserne på arbejdsmarkedet (Europa-Parlamentet 2011),

—

der henviser til undersøgelsen »EMN sammenfattende rapport: Dækning af arbejdskraftmanglen gennem migration« (Europa-Parlamentet, 2011),

—

der henviser til undersøgelsen »Gallup World Poll: The Many Faces of Global Migration«, (IOM og Gallup, 2011),

—

der henviser til Eurofound-publikationen »Quality of Life in Ethnically Diverse Neighbourhoods« (2011), »Working conditions of Nationals with a Foreign Background« (2011) og »Employment and Working Conditions of Migrant Workers« (2007),

—

der henviser til forskningen fra CLIP (det europæiske netværk af byer for lokal integrationspolitik for indvandrere), der er etableret af Europarådets kongres for lokale og regionale myndigheder i Europa, af byen Stuttgart og af Eurofound,

—

der henviser til konklusionerne af 4. maj 2010, fra Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om integration som drivkraft for udvikling og social samhørighed,

—

der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse af 17. marts 2010 om integration af immigrantarbejdstagere (SOC/364),

—

der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse af 17. februar 2010 om integration af immigrantarbejdstagere (SOC/362),

—

der henviser til Stockholmprogrammet »Et åbent og sikkert Europa i borgernes tjeneste og til deres beskyttelse« af 10.—11. december 2009,

—

der henviser til Rådets direktiv 2003/86/EF af 22. september 2003 om ret til familiesammenføring (2),

—

der henviser til Rådets direktiv 2003/109/EF af 25. november 2003 om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding (3),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/98/EU af 13. december 2011 om én enkelt ansøgningsprocedure for en kombineret tilladelse til tredjelandsstatsborgere til at opholde sig og arbejde på en medlemsstats område og om et sæt fælles rettigheder for arbejdstagere fra tredjelande, der har lovligt ophold i en medlemsstat (4),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/52/EF af 18. juni 2009 om minimumsstandarder for sanktioner og foranstaltninger over for arbejdsgivere, der beskæftiger tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (5),

—

der henviser til Rådets direktiv 2009/50/EF af 25. maj 2009 om indrejse- og opholdsbetingelser for tredjelandsstatsborgere med henblik på højt kvalificeret beskæftigelse (direktivet om det blå kort) (6),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (7),

—

der henviser til sin beslutning af 14. januar 2009 om situationen for grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union 2004-2008 (8),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 16. maj 2007 om cirkulær migration og mobilitetspartnerskaber mellem Den Europæiske Union og tredjelande (COM(2007)0248),

—

der henviser til sin beslutning af 6. juli 2006 om strategier og midler til integration af indvandrere i Den Europæiske Union (9),

—

der henviser til Rådets direktiv 2005/71/EF af 12. oktober 2005 om en særlig indrejseprocedure for tredjelandsstatsborgere med henblik på videnskabelig forskning (10),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 1. september 2005 om en fælles dagsorden for integration — en ramme for integration af tredjelandsstatsborgere i Den Europæiske Union (COM(2005)0389),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. maj 2005 om Haag-programmet: Ti prioriteter for de næste fem år — Partnerskabet for fornyelse i EU inden for frihed, sikkerhed og retfærdighed (COM(2005)0184),

—

der henviser til konklusioner vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, af 19. november 2004 om fælles grundprincipper for politikken for integration af indvandrere i Den Europæiske Union,

—

der henviser til Tampereprogrammet, der blev vedtaget den 15. og 16. oktober 1999,

—

der henviser til Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (11),

—

der henviser til Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse (12),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (13),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1231/2010 af 24. november 2010 om udvidelse af forordning (EF) nr. 883/2004 og forordning (EF) nr. 987/2009 til at omfatte tredjelandsstatsborgere, der ikke allerede er omfattet af disse forordninger udelukkende på grund af deres nationalitet (14),

—

der henviser til Kommissionens forslag af 30. marts 2012 om koordinering af de sociale sikringsordninger (COM(2012)0156, COM(2012)0157, COM(2012)0158 og COM(2012)0152),

—

der henviser til Domstolens afgørelser i retssag C-214/94, C-112/75, C-110/73, C-247/96, C-300/84, C-237/83, C-60/93 og C-485/07,

—

der henviser til artikel 48, 78, 79 og 352 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 48,

—

der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og udtalelser fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, Udenrigsudvalget og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A7-0040/2013),

A.

der henviser til, at den europæiske befolkning i den erhvervsaktive alder vil falde fra 2012 og, uden tilgang gennem indvandring, vil falde med 14 millioner mennesker i de næste 10 år; der henviser til, at de relevante tal varierer betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat;

B.

der henviser til, at der i de 27 EU-medlemsstater i 2011 boede 48,9 millioner mennesker, som var født i udlandet (9,7 % af EU's samlede befolkning), hvoraf 16,5 millioner stammede fra en anden EU-medlemsstat (3,3 %) og 32,4 mio. fra et tredjeland (6,4 %);

C.

der henviser til, at denne menneskelige ressource-krise allerede er synlig, selv om arbejdsløsheden i EU er på ca. 10 % (dvs. 23,8 millioner), og at den vil blive endnu mere akut i de kommende år, f.eks. vil der i allerede i 2015 være mellem 380 000 og 700 000 ledige it-stillinger; der henviser til, at foranstaltninger til at håndtere denne mangel på kvalificeret arbejdskraft må omfatte bedre uddannelse og kurser, faglig udvikling og karrierefremmende politik fra medlemsstaternes og virksomhedernes side, indkredsning af nye målgrupper og bedre og lige adgang til videregående uddannelse for EU-borgerne;

D.

der henviser til, at 70 % af EU-borgerne ifølge en Eurobarometerundersøgelse mener, at indvandrere er nødvendige for den europæiske økonomi; der henviser til, at antallet af udlandsfødte statsborgere fra et land uden for EU-27 anslås til 32 millioner, svarende til 6,5 % af den samlede befolkning;

E.

der henviser til, at beskæftigelsesraten for tredjelandsstatsborgere mellem 20 og 64 i gennemsnit er 10 % lavere end den tilsvarende rate for statsborgere i EU, og til at mange indvandrere derudover er ansat i job under deres kvalifikationsniveau eller i usikre forhold, hvilket som fænomen kan imødegås ved at udvide omfanget af universelt gældende kollektive ansættelsesaftaler, der hvor disse findes; der henviser til, at efterspørgslen på kvalificerede arbejdstagere er stigende og vil stige hurtigere end for ufaglært arbejdskraft, men at det gennemsnitlige uddannelsesniveau for tredjelandsstatsborgere er lavere end for EU-borgere, og at unge med indvandrerbaggrund er i større risiko for at forlade uddannelsessystemet uden have fået en uddannelse på gymnasieniveau;

F.

der henviser til, at EU ganske vist kan forvente en støt tilstrømning af migranter, men at EU ligger i global konkurrence om at tiltrække og holde på de velkvalificerede; der henviser til, at demografisk forandring og den voksende globale konkurrence betyder, at EU må håndtere de forhold, der vil kunne virke afskrækkende for migration, og desuden fremme social innovation;

G.

der henviser til, at mangfoldige, åbne og tolerante samfund vil have større held med at tiltrække kvalificeret arbejdskraft, der besidder den menneskelige og kreative kapital, som er påkrævet for at drive vidensøkonomier fremad, og dermed afhænger EU's tiltrækningskraft også af en aktiv tilgang til beskæftigelse, udsigten til reel integration, lige adgang til og ikke-diskrimination inden for uddannelse, og kvalitet og succes i uddannelse for studerende med migrantbaggrund inden for rammerne af en kultur af gæstfrihed såvel som fjernelsen af administrative barrierer;

H.

der henviser til, at kønsstereotyperne er mere forankrede i indvandrersamfund, og at kvindelige migranter oftere er ofre for forskellige former for vold mod kvinder, navnlig tvangsægteskaber, kvindelig kønslemlæstelse, såkaldt æresforbrydelser, mishandling i tætte forhold, sexchikane på arbejdspladsen eller endda menneskesmugling og seksuel udnyttelse;

I.

der henviser til, at tallene i Gallup-verdensundersøgelsen fra 2011 peger på, at antallet af potentielle migranter på verdensplan, der foretrækker at arbejde i et andet land i en midlertidig periode, er dobbelt så stort som for dem, der ønsker at emigrere permanent;

J.

der henviser til, at beskæftigelse er nøglen til vellykket integration, og at EU's integrationsprincipper understreger, at beskæftigelsens kvalitet, bæredygtighed og lønning, eller selvstændigt erhverv er en afgørende del af integrationsprocessen og »er af central betydning for indvandrernes deltagelse, for de bidrag, indvandrerne yder til værtssamfundet, og for at gøre disse bidrag synlige«;

K.

der henviser til, at det skønnes, at 1,9-3,8 millioner indvandrere lever og arbejder under irregulære forhold i EU;

L.

der henviser til, at godt en fjerdedel af de nye arbejdspladser, der er skabt siden 2000, er blevet mulige gennem indvandreres bidrag; der henviser til, at migranter i stigende grad vælger at være selvstændige erhvervsdrivende for at komme ind på arbejdsmarkedet, men at de i den forbindelse også oftere oplever økonomiske vanskeligheder; der henviser til, at migrantiværksættere og etniske forretninger spiller en vigtig rolle for jobskabelsen og kan fungere som lokalsamfundsledere og porte til de globale markeder og dermed bidrage til en mere vellykket integration; der henviser til, at medlemsstaterne derfor skal fremlægge yderligere oplysninger for disse grupper og højne deres bevidsthed, eksempelvis ved at etablere kvikskranke-websteder for iværksættere in spe, hvor der kan skaffes oplysninger om muligheder og udfordringer, om EU- og nationale tilskudsordninger og om organisationer og organer, der yder assistance inden for selvstændig beskæftigelse;

M.

der henviser til, at studerende med migrantbaggrund fortsat forfordeles inden for uddannelsessystemet og i højere grad er tilbøjelige til at forlade uddannelsen, inden de har færdiggjort deres studier;

N.

der henviser til, at bureaukrati, manglende anerkendelse af kvalifikationer og mangel på muligheder for kompetenceudvikling betyder, at kompetence-paradoksproblemet og det deraf følgende hjernespild bliver større blandt indvandrere end blandt egne statsborgere;

O.

der henviser til, at globaliseringen af økonomien går hånd i hånd med social globalisering og til, at dette har særlige konsekvenser, hvad angår eksterne sociale sikringsordninger for statsborgere fra både EU-medlemsstater og tredjelande;

P.

der henviser til, at beskæftigelsespolitikker og naboskabspolitikken går hånd i hånd, hvad angår at sikre en bedre dækning af efterspørgslen på arbejdskraft på de europæiske arbejdsmarkeder;

Q.

der henviser til, at det vil være umuligt for de enkelte medlemsstater at indgå bilaterale, gensidige aftaler med alle tredjelande om social sikring, og at et sådant forehavende ville føre til et opsplittet system med forskelsbehandling af EU-borgere; der henviser til, at tiltag på EU-niveau derfor er nødvendigt;

R.

der henviser til, at ansvaret på EU-plan for integration af tredjelandsstatsborgere på arbejdsmarkedet og den medfølgende generelle integration er fordelt på en række generaldirektorater i Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten;

S.

der henviser til, at der kan anlægges en tilsvarende fragmenteret tilgang på nationalt niveau mellem forskellige departementer og styringsniveauer og forskellige agenturer, samtidig med at lokale og regionale myndigheder indtager en nøgleposition, hvad angår implementering af integrationsstrategier på græsrodsniveau;

T.

der henviser til, at indvandrerkvinder oftere rammes af arbejdsløshed, lavtlønnede job og paradoksproblemer;

U.

der henviser til, at kvindelige migranter oftere ansættes inden for områder som den uformelle plejesektor, der ikke anerkendes af visse medlemsstaters socialsikringssystemer, og at de følgelig ikke har adgang til nogen pensionsordning, når de trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, og derfor rammes af fattigdom i alderdommen;

V.

der henviser til, at en stor del af de tredjelandsstuderende i EU ikke arbejder i EU efter endt studium;

W.

der henviser til, at personer med migrantbaggrund oftere er ramt af dårlige skoleresultater, social udstødelse, herunder problemer med hensyn til deltagelse i arbejdsstyrken, racisme, xenofobi og diskrimination, som alle er faktorer der hindrer integration på arbejdsmarkedet;

1.

fremhæver, at integration på arbejdsmarkedet og i samfundet kræver engagement på begge sider, dels og navnlig hvad angår indlæring af sprog, fortrolighed med og overholdelse af de retlige, politiske og sociale systemer, skikke og sæder, og de sociale omgangsformer i værtslandet, og dels hvad angår at opbygge et inklusivt samfund, der giver adgang til arbejdsmarkedet, institutioner, uddannelse, social sikkerhed, sundhed, adgang til varer og tjenesteydelser og til bolig, og retten til at deltage i den demokratiske proces; fremhæver således, at uddannelsesinstitutionerne, religiøse, sociale, lokalsamfunds- og migrantbaserede organisationer, idræts- og kulturforeninger, de væbnede styrker, arbejdsmarkedets parter, især fagforeningerne, forretningsforetagender og jobformidlinger bærer et særligt socialt ansvar i denne henseende, og minder endvidere om, at hver aktør har forskellige styrker at bidrage med til integrationsprocessen;

2.

mener, at den gensidige indsats på integrationsområdet kun kan opnå den bredest mulige støtte i samfundet, hvis integrationen heraf i samfundet bliver vellykket og hvis medlemsstaterne aktivt og åbent drøfter spørgsmålet med befolkningen og tilbyder troværdige løsninger på de nuværende udfordringer på integrationsområdet;

3.

påpeger, at integration er en permanent tovejsproces, der kræver, at både tredjelandsstatsborgere og værtssamfundet inddrages; glæder sig over de mange eksempler på god praksis i hele EU, når det gælder integration af indvandrere, asylansøgere og personer, der nyder international beskyttelse, ofte via projekter, der gennemføres af lokale myndigheder, som spiller en central rolle med hensyn til opfyldelsen af integrationsmål;

4.

noterer sig, at integration iværksættes mest effektivt i lokalsamfundene; opfordrer derfor til EU-støtte til etablering af et integrationsnetværk for lokale og regionale myndigheder, som efter bottom-up-princippet inddrager alle samfundets aktører på lokalt plan i integrationsindsatsen, og hvor f.eks. CLIP (15), ERLAIM (16), ROUTES, City2City og EUROCITIES kunne tjene som eksempler; understreger, at byer og storbyer har en særlig rolle at spille i denne forbindelse, og foreslår, at disse støttes i særlig grad;

5.

opfordrer medlemsstaterne til at gøre en indsats for at bekæmpe diskrimination mod tredjelandsstatsborgere og andre EU-borgere, især formel og ikke-formel forskelsbehandling i forbindelse med jobsøgning og på arbejdspladsen; mener, at der bør træffes konkrete foranstaltninger til at modvirke diskrimination og racisme i kølvandet på den økonomiske og finansielle krise og den medfølgende stigning i ledigheden; understreger, at arbejdsgiverne ved lov er forpligtet til at behandle alle medarbejdere ens og undgå forskelsbehandling på grund af religion, køn, etnicitet eller nationalitet, og at de dermed fremmer de grundlæggende rettigheder, ikke-forskelsbehandling og lige muligheder, hvilket er en afgørende del af integrationsprocessen; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at aflønningsniveauer og rettigheder under de kollektive aftaler også overholdes af værtslande for migranters vedkommende; opfordrer medlemsstaterne til at overvåge den konkrete overholdelse med henblik på at forebygge løndumping og social dumping, at vedtage fælles retningslinjer om håndtering af arbejdsrelateret forskelsbehandling og foranstaltninger til afbødning af de skadelige virkninger, som lovgivningen kan have på migranternes liv, og til at støtte aktiveringspolitik, der kan føre til hurtigere vækst og reducere uligheder og indkomstforskelle;

6.

opfordrer medlemsstaterne til at sikre en bedre integrering af migrationspolitikkerne, hvad angår arbejdsstyrken, med henblik på at afhjælpe arbejdskraftmangel og forøge den hjemlige produktion;

7.

opfordrer Kommissionen til gennem instrumentet for førtiltrædelsesstøtte og tættere overvågning af de opnåede fremskridt at øge udvidelseslandene indsats for at forbedre den sociale og økonomiske integration af romaerne under særlig hensyntagen til situationen for romakvinder og -piger;

8.

mener, at medlemsstaternes integrationspolitik og integrationsforanstaltninger skal være mere differentierede og skræddersyede og mere kyndige, idet der især skal differentieres mellem de forskellige målgrupper, f.eks. højtkvalificerede og lavtkvalificerede, EU-borgere og tredjelandsstatsborgere, migranter med og uden henholdsvis jobtilbud, sprogfærdigheder eller familiemæssige forbindelser til værtslandet, således at alle migranters behov imødekommes; minder om, at deltagelse afhænger af, at sådanne foranstaltninger er til rådighed og er økonomisk overkommelige, såvel som af retten til at blive ledsaget af den nærmeste familie og retten til at arbejde for langsigtede partnere;

9.

minder om, at ca. halvdelen af EU's migranter er kvinder, og at en uafhængig migrationsstatus for kvinder og ægtefællers ret til arbejde er essentielle elementer i at sikre en vellykket integration;

10.

kræver derfor, at der på lokalt og nationalt plan og på EU-plan indføres en holistisk tilgang à la integrering af kønsaspektet; opfordrer til indførelse af princippet »integrering af integrationsaspektet«, hvorved der tages hensyn til alle integrationsrelaterede spørgsmål i forbindelse med alle politiske, lovgivningsmæssige og finansielle foranstaltninger, og opfordrer i denne henseende medlemsstaterne til at anmode de nationale integrationskontaktpunkter om at aflægge rapport om fremskridtene på området; opfordrer derfor Kommissionen til endvidere at oprette en tværgående gruppe for integration, der skal beskæftige sig med integration, (arbejds-)migration og integration på arbejdsmarkedet, og som skal omfatte alle relevante generaldirektorater, EU-Udenrigstjenesten og såvel som de relevante parter;

11.

glæder sig over oprettelsen af Det Europæiske Integrationsforum, der giver civilsamfundet en platform til at drøfte udfordringer og prioriteringer vedrørende spørgsmål om integration af migranter; efterlyser stærkere forbindelser mellem forummet og den igangværende politiske og lovgivningsmæssige proces på EU-plan;

12.

mener, at vellykket integration også omfatter deltagelse i politiske beslutningsprocesser, og at navnlig migranters deltagelse i samfundslivet bør fremmes; slår derfor til lyd for, at mulighederne for deltagelse i samfundslivet og mulighederne for politisk medbestemmelse for personer med indvandrerbaggrund udvides, og at disse tilskyndes til at udnytte disse muligheder;

13.

minder om betydningen af stemmeret for migranter, især på lokalt plan, idet den udgør et vigtigt redskab for integration og et aktivt medborgerskab; er bekymret over, at mindretal er politisk underrepræsenterede på alle politiske styringsniveauer, herunder på nationalt plan og i Europa-Parlamentet;

14.

understreger, at det er vigtigt at anerkende, at stærke kulturelle identiteter ikke nødvendigvis forringer styrken af en national identitet, og at den nationale identitet skal være tilstrækkelig åben og fleksibel til at indarbejde og tage hensyn til de særlige karakteristika ved borgernes forskellige kulturelle oprindelser og baggrunde, der udgør bestanddelene i en pluralistisk stat;

15.

understreger, at oprindelseslandene også har et ansvar for at lette integrationen på arbejdsmarkedet ved at tilbyde økonomisk overkommelige sprog- og forberedelseskurser, information, føre tilsyn med jobbureauer for at sikre, at disse bærer sig ansvarligt ad, og vedligeholde kontakten til deres udvandrersamfund og/eller de relevante afdelinger på deres ambassade i værtslandet; tilskynder følgelig oprindelseslandene til yderligere at udvikle programmer i denne henseende;

16.

opfordrer til sprog- og integrationsprogrammer i værtslandet, der — uanset indvandrerens kulturelle baggrund, kompetencer eller faglige ekspertise — dækker det europæiske demokratis historie, kultur, værdier og principper, reststatsprincippet og europæisk erindring, og at fremme de øvrige principper, som er fastsat i chartret om grundlæggende rettigheder samtidig med at fastlåste kønsrollemønstre bekæmpes;

17.

henleder opmærksomheden på indvandrerkvinders særlige rolle i forbindelse med integration, da de ikke kun udgør et stort potentiale for arbejdsmarkedet og ofte har en vigtig rolle at spille med hensyn til børneopdragelse og videreførelse af normer og værdier, men også fordi det er dem, der oftest rammes af diskrimination og vold; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage skridt til i betydelig grad at konsolidere den juridiske og sociale position for kvinder i den hensigt at forebygge diskrimination inden for en bred række politikområder, og at indfange kvindernes potentielle bidrag, især til den økonomiske og sociale udvikling;

18.

opfordrer medlemsstaterne til at udvikle uddannelses- og kommunikationsprogrammer med henblik på at oplyse kvindelige migranter om deres rettigheder og pligter samt til at etablere flersproglige rådgivningstjenester for kvinder;

19.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at arbejde tæt sammen med netværk og ngo'er, der arbejder med problemstillinger tilknyttet kvindelige migranter, med henblik på at udvikle politikker, der tager hensyn til kønsaspektet, og til at integrere begrebet kønsmæssig ligestilling i den hensigt at beskytte de kvindelige migranters menneskerettigheder, skabe lige muligheder med hensyn til beskæftigelse og adgang til arbejdsmarkedet og bekæmpe og forebygge alle former for vold og arbejdsmæssig eller seksuel udnyttelse af kvinder, kvindelig kønslemlæstelse, urimelige praksisser, bortførelse, slaveri, tvangsægteskaber og handel med kvinder;

20.

bemærker, at manglen på kvalificeret arbejdskraft også bør imødegås ved målrettet uddannelse og faglige livslang-læring-kurser i medlemsstaterne, herunder også hos virksomheder; foreslår i denne henseende, at den internationale dimension af EU's mobilitetsprogram for livslang læring udvides; understreger endvidere, at ringe skolepræstationer og højt skolefrafald blandt migrantarbejderes børn bør imødegås ved at give garanti for mindreåriges ret til uddannelse gennem foranstaltninger såsom finansiering, studiestipendier, yderligere uddannelsesveje og fremlæggelse af informationer om medlemsstaternes uddannelsessystemer og de hertil knyttede rettigheder og pligter på så mange sprog som muligt; minder om, at det tosporede uddannelsesforløb, der anvendes i nogle medlemsstater til at bistå unge migranter med at komme ind på arbejdsmarkedet og nedbringe arbejdsløsheden blandt unge, har været en succes; anser det for nødvendigt at oplære uddannelsespersonalet i at håndtere mangfoldighed og til at overveje metoder til at ansætte migranter i offentlige stillinger, navnlig som lærere; tilskynder medlemsstaterne til at fremme etnisk iværksætterånd og anerkender deres vigtige rolle i integrationen, jobskabelsen og lederskab inden for samfundsgrupperne;

21.

opfordrer medlemsstaterne til at oplyse de udenlandske studerende om beskæftigelsesmulighederne efter endt uddannelse og til at lette dimittendernes adgang til medlemsstaternes arbejdsmarkeder, idet det skal erindres, at mennesker der har boet og færdiggjort deres uddannelse i et andet land og har lært sproget, kan anses for allerede integreret; påpeger desuden, at det også samfundsøkonomisk er hul i hovedet for EU at spilde de ressourcer, der er investeret i universitetsuddannede, fordi de ikke kan finde arbejde i EU; opfordrer derfor medlemsstaterne til at forbedre deres vurdering af efterspørgslen på arbejdskraft og til at skabe lige muligheder for jobkonkurrence for migrantarbejdstagere, der har taget en uddannelse i en af EU's medlemsstater;

22.

minder om, at EU-nabolandene er nogle af de vigtigste leverandører af jobsøgende til de europæiske arbejdsmarkeder og udgør et virkeligt aktiv for udvikling af sidstnævnte, og til at ligheder i undervisningsprogrammer, historisk baggrund og sprog udgør vedbegrundede aktiver for integration af migranter;

23.

opfordrer Kommissionen til at evaluere muligheden for at udarbejde og indføre et fælles, kriteriebaseret EU-adgangssystem baseret på gennemsigtige kriterier og i tråd med tilgangen under den europæiske referenceramme for kvalifikationer (EQF), nemlig at optjene og overføre merit, hvilket frivilligt skal være åbent for medlemsstaterne; konstaterer, at et sådant system bør kunne tilpasses forholdene på arbejdsmarkedet for at lette tilflytningen for uddannet arbejdskraft, som der er presserende behov for;

24.

understreger, at princippet om lige løn og lige arbejdsvilkår for samme arbejde på samme arbejdsplads skal gælde for faglærte arbejdstagere fra både EU-lande og tredjelande;

25.

opfordrer Kommissionen til i forbindelse med det ovenfor nævnte pointsystem at overveje at udvikle en international platform under EURES for standardiserede jobprofiler og kvalifikationsprofiler, under hensyntagen til EQF-tilgangen med optjening og overførsel af merit, for at gøre det lettere at hverve og sammenligne arbejdssøgende migranters evner, færdigheder og kvalifikationer;

26.

understreger, at en medlemsstat ved at deltage i EQF's meritoptjenings- og meritoverførselssystem bliver mere attraktiv for kvalificerede tredjelandsstatsborgere at søge, for hvem systemet betyder en forenkling;

27.

understreger vigtigheden af en behovsorienteret, kvalificeret migration og kræver, at Kommissionen og medlemsstaterne sammen med deres regioner og kommuner indfører en fælles samordningssystem på EU-plan til at fastslå behovet for arbejdskraft og direkte arbejdstagermigrationen på mere effektiv vis; glæder sig derfor over Kommissionens planer om at gennemføre en EU-platform for dialog om forvaltning af arbejdskraftmigration såvel som en regelmæssig og systematisk vurdering af udbud og efterspørgsel på lang sigt på EU's arbejdsmarkeder frem til 2020, opdelt efter sektor, beskæftigelse, kvalifikationsniveau og medlemsstat; mener, at en sådan plan også klart bør indkredse, hvor der er mangel på arbejdskraft i EU på kort og mellemlang sigt;

28.

anbefaler, at et sådant system mindst omfatter en liste over erhverv, som mangler arbejdskraft, og en analyse af behovet på grundlag af oplysninger fra arbejdsgiverne;

29.

opfordrer medlemsstaterne til, under hensyntagen til den europæiske præferenceklausul og både på trods og på grund af den stadige mangel på uddannet arbejdskraft, at fremme den interne mobilitet i EU og dermed skabe gunstigere forhold for søgning efter arbejdskraft, selve ansættelsen og integrationen af EU-borgere fra andre medlemsstater; opfordrer medlemsstaterne til at udvikle redskaber og instrumenter til udbedring af mangler på arbejdsmarkedet ved hjælp af EU-intern mobilitet, og til at investere i serviceydelser til reintegration af EU-migranter, der ikke har haft held med deres søgen efter arbejde og derfor er vendt tilbage til deres hjemland;

30.

understreger det upassende i at udnytte spørgsmålet om arbejdskraftmigration til at skræmme offentligheden; påpeger, at forudfattede meninger baseret på fordomme og uvilje undergraver den solidaritet, der udgør samfundets grundlag, og at derfor på det kraftigste må tages afstand fra en populistisk udnyttelse af dette spørgsmål;

31.

minder om massemediernes vigtige rolle i at forme den offentlige mening om indvandring og integration og efterlyser en ansvarsfuld journalistik med henblik på at fremme gensidig respekt og forståelse for hinandens ligheder og forskelle;

32.

er af den opfattelse, at migranter, flygtninge og asylansøgere skal have lettere adgang til arbejdsmarkedet, uden at støde på vanskeligheder ved at få adgang hertil, og at de skal kunne regne med en hurtig og billig vurdering og, hvis relevant, anerkendelse og validering af deres eksamenspapirer, kvalifikationer og færdigheder, hvad enten de er erhvervet gennem formel, ikke-formel og uformel læring; opfordrer derfor Kommissionen til at fremlægge konkrete forslag til, hvordan der kan etableres en mekanisme til anerkendelse af tredjelandes statsborgeres kvalifikationer og eksamensbeviser, herunder konkret evaluering af færdigheder, såfremt der ikke foreligger dokumentation; minder i denne henseende om, at det er vigtigt at støtte gennemsigtighed, for så vidt angår kompetencer, kvalifikationer og færdigheder i partnerlandene;

33.

bemærker, at arbejdsmarkedsorienterede immigration kan få positive virkninger på det sociale sikringssystem i værtsmedlemsstaten og derved give sikkerhed for en velkvalificeret arbejdsstyrke og forbedre den konkurrencemæssige fordel takket være kulturel mangfoldighed (sprogfærdigheder, udlandserfaring, mobilitet etc.);

34.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at samarbejde med partnerlandene om at lægge større vægt på at bekæmpe børnearbejde med henblik på i stedet at skabe anstændige job for voksne og give børn mulighed for at få en passende uddannelse;

35.

slår til lyd for gennemførelse af foreningsfrihed for fagforeninger og retten til at føre kollektive forhandlinger uden undtagelse med henblik på at håndhæve, forbedre og forsvare ordentlige arbejdsbetingelser;

36.

opfordrer til, at migranter hurtigst muligt forberedes på at træde ind på det hjemlige arbejdsmarked; henviser i denne forbindelse til bedste praksis for integration på arbejdsmarkedet, f.eks. mentorer for migranter, integrationsførere, »migranter for migranter«-kurser og fagorienterede sprogkurser samt hjælp og opmuntring til migranters børn i skolealderen og støtte til nystartede virksomheder etableret af kvalificerede mennesker med migrantbaggrund;

37.

understreger, at tilegnelse af værtslandets sprog er grundlaget for succes på det serviceorienterede europæiske arbejdsmarked; understreger endvidere, at medlemsstaterne skal sikre, at der er tilstrækkelige muligheder for sproglæring til rådighed, således at sprogbarrierer på arbejdsmarkedet ikke længere er en hindring, og glæder sig over erhvervslivets egne initiativer på dette område;

38.

opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne til at give migranter bedre information om muligheder og udfordringer, om EU-tilskud og nationale tilskud, og om organisationer og organer, der yder bistand i forbindelse med selvstændig virksomhed;

39.

foreslår Kommissionens at udråbe 2016 til Det Europæiske År for Integration og opfordrer den samtidig indtrængende til at sætte særligt fokus på »integration gennem arbejde«; opfordrer Kommissionen til at drage omsorg for, at dette Europæiske År for Integration kommer til at omfatte konkrete, lovgivningsmæssige tekster og referencemærker for medlemsstaterne;

40.

opfordrer medlemsstaterne til at udveksle og videreudvikle kendte metoder til at fremme mangfoldigheden på arbejdspladsen, f.eks. coaching, støtte til opstartsvirksomheder, integrationsprogrammer, jobtilskud, fokusgrupper, diversificeringsplaner, individuel vejledning, sprog- og kompetencekurser og antidiskrimineringskampagner;

41.

betoner, at integrationen af migranter i mange medlemsstater ikke er sikret i tilstrækkelig grad, og at der derfor fortsat er behov for en målrettet indsats fra myndighedernes side; mener, at dette også skyldes en forkert tilgang, idet migranter i første række betragtes som en sikkerhedsrisiko, og der ikke i tilstrækkelig grad er anerkendelse af de positive muligheder; mener, at kvalifikationer, der er erhvervet i hjemlandet, derfor i mange tilfælde ikke udnyttes i fyldestgørende grad;

42.

anerkender, at cirkulær (arbejds-)migration har potentiale til at føre til en situation med gevinst for alle parter, både migranten, værtslandet og hjemlandet, og opfordrer medlemsstaterne til at åbne op for og fremme denne form for indvandring og udvandring;

43.

understreger betydningen af i forbindelse med cirkulær migration at fokusere på individet og på at sikre, at vedkommendes erhvervede kundskaber og færdigheder kan anvendes efter hjemkomst;

44.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke samarbejdet med tredjelande vedrørende cirkulær migration og tage spørgsmålet op i forbindelse med forhandlinger og aftaler, navnlig i den samlede strategi for migration og mobilitet og de tilhørende migrations- og mobilitetsdialoger og mobilitetspartnerskaber;

45.

accepterer som et alternativt sæt rammer, hvis en af parterne ikke er klar til at indgå samtlige forpligtelser, der følger af et mobilitetspartnerskab, at der indgås aftaler mellem EU og tredjelande om en fælles dagsorden for migration og mobilitet, men understreger, at dette kun bør være en overgangsfase;

46.

glæder sig i denne forbindelse især over planerne om at etablere ressourcecentre for migration og mobilitet i partnerlandene i forbindelse med mobilitetspartnerskaber og fælles dagsordener, og opfordrer indtrængende til, at konceptet med sådanne centre også tilbydes tredjelande;

47.

opfordrer til tiltag til fremme af intelligente strategier for cirkulær migration, understøttet af de nødvendige midler og retlige garantier og forudsætninger for at skabe sikre arbejdspladser og forhindre irregulær indvandring;

48.

bemærker, at denne form for vellykket samarbejde forudsætter en langsigtet indsats, som alene EU er i stand til at foretage via sine finansielle instrumenter, f.eks. ved at støtte hjemvendelses- og integrationsprogrammer med et tilsnit af cirkulær migration;

49.

understreger behovet for at gøre programmer for cirkulær migration fleksible og for at tage hensyn til artikel 8 i den europæiske menneskerettighedskonvention og til direktiv 2003/109/EF og direktiv 2003/86/EF;

50.

understreger, at det i denne forbindelse er hensigtsmæssigt med sprog- og kompetencetræning før ankomsten til værtslandet samt forberedelse til at vende tilbage, og minder om muligheden for at oprette udrejseforberedelseskontorer i både hjem- og værtslandet;

51.

opfordrer med det forhold in mente, at migrations- og arbejdsmarkedspolitik bør gå hånd i hånd, til i denne forbindelse at styrke og opprioritere forbindelserne mellem arbejdsmarkedsefterspørgsel, cirkulær migration, udvikling og nabolands- og udenrigspolitik; glæder sig over den finansielle støtte, som EU hidtil har ydet til migrationsforvaltning i tredjelande, f.eks. Migration EU expertise II (MIEUX II) og opfordrer i forbindelse med finansiering af EU-projekter til, at der udvikles de størst mulige synergier mellem Den Europæiske Socialfond og Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden;

52.

glæder sig over de eksisterende EU-værktøjer til udarbejdelse af integrationspolitiske foranstaltninger som f.eks. nettet af nationale kontaktpunkter for integration, EU's websted for integration, den europæiske integrationshåndbog, Den Europæiske Integrationsfond og Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, EU's indvandringsportal og initiativet omkring europæiske integrationsmoduler;

53.

minder om EU's fælles grundprincipper for integration af indvandrere; beklager, at medlemsstaterne i øjeblikket ikke udnytter alle de muligheder, som Den Europæiske Fond for Integration rummer, og minder om, at fondens mål er at støtte medlemsstaternes indsats for at gennemføre disse fælles grundprincipper;

54.

understreger behovet for at identificere, dele og fremme udvekslingen af bedste praksis i de medlemsstater og tredjelande, hvor der er størst lighed mellem kønnene i indvandringspolitikken;

55.

understreger nødvendigheden af at udnytte Borgernes Europaår 2013 bedst muligt til at få sat fokus på kvindelige migranters frie mobilitet og fulde deltagelse i det europæiske samfund;

56.

opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre kampagner, der henvender sig til migranter og har til formål at bekæmpe de kønsstereotyper, der findes i de berørte samfund, med henblik på at forbedre kvindelige migranters integration og deltagelse inden for samfund, økonomi, uddannelse og arbejdsmarked samt bekæmpe kønsbestemt vold;

57.

henviser til, at mange potentielle migranter i deres hjemlande må kæmpe med lange ventetider i medlemsstaternes konsulære tjenester, og at det dermed er yderst vanskeligt at skabe en hurtig, pålidelig og gnidningsløs formidling i et cirkulært ansættelsesforhold; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til i højere grad at overveje at oprette en fælles EU-konsulattjeneste tilknyttet EU-delegationerne og medlemsstaternes ambassader;

58.

opfordrer til, at personalet i EU-Udenrigstjenesten, især personalet i EU-delegationerne, modtager undervisning i den samlede migrationsstrategi for at sikre en effektiv integrering af EU's migrationspolitik i dens optræden udadtil;

59.

opfordrer kraftigt EU-Udenrigstjenesten til at bestræbe sig på at udfylde en mere aktiv koordineringsrolle inden for migrationspolitikkens eksterne dimension;

60.

minder om betydningen af intelligent grænseforvaltning fra EU's side, såvel som af muligheden for overvågning ved hjælp at biometriske identifikatorer;

61.

mener, at der er behov for klare, rimelige og ikke-diskriminerende regler for indrejse og ophold, som skal være i overensstemmelse med retsstatsprincipperne på nationalt plan og EU-plan; understreger, at kriterierne for indrejse skal være umiddelbart forståelige og gyldige på lang sigt; bemærker, at længerevarende opholdsret inden for et overskueligt tidsrum åbner for et centralt perspektiv, for så vidt angår integration; understreger, at sprogkundskaber er vigtige og bør fremmes og støttes, men ikke bør anvendes som udvælgelses- eller sanktionsredskab;

62.

påpeger under henvisning til direktiv 2008/115/EF og direktiv 2009/52/EF, at ulovlig arbejdskraftindvandring ikke blot kan begrænses ved hjælp af effektiv overvågning, men også ved at der skabes bedre muligheder for lovlig indvandring;

63.

beklager de ændringer af lovgivningen om retten til statsborgerskab ved fødslen, der for nylig er foretaget i visse medlemsstater, og som indebærer, at antallet af statsløse øges i EU;

64.

understreger, at både lovlig og ulovlig indvandring er aktuelle fænomener, og at der er behov for en fælles retlig ramme for indvandringspolitikken for at beskytte indvandrere og potentielle ofre, navnlig kvinder og børn, som er sårbare over for forskellige former for organiseret kriminalitet i forbindelse med indvandring og menneskehandel; understreger desuden, at ulovlig indvandring kan begrænses ved hjælp af en fælles retlig ramme;

65.

beklager, at mange kvindelige migranter vildledes i deres oprindelseslande med løfter om arbejdskontrakter i industrilandene, og at nogle endog bortføres for at blive udnyttet seksuelt af mafiaer og netværk af menneskehandlere; opfordrer medlemsstaterne til at øge deres indsats for at bekæmpe denne udnyttelse og umenneskelige praksis;

66.

opfordrer Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne til at etablere lovrammer, der skal sikre indvandrerkvinder retten til eget pas og egen opholdstilladelse og gøre det muligt at holde en person strafferetligt ansvarlig for at fratage indvandrerkvinder disse dokumenter;

67.

understreger, at størstedelen af kvindelige migranter er beskæftiget inden for husligt arbejde og sundhedspleje, uanset uddannelsesniveau eller erhvervserfaring; beklager, at langt de fleste arbejder uden kontrakt for meget lav løn og uden nogen former for sociale rettigheder;

68.

glæder sig over ILO-konvention nr. 189 om hushjælp, der vil træde i kraft i 2013, og opfordrer alle medlemsstaterne til at ratificere den hurtigst muligt;

69.

glæder sig over de eksisterende EU-afgørelser om koordinering af de sociale sikringsordninger med Algeriet, Marokko, Tunesien, Kroatien, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Israel, Montenegro, San Marino, Albanien og Tyrkiet; opfordrer Kommissionen til at tage skridt til at håndtere spørgsmålet om koordination af social sikring for tredjelandsstatsborgere, især bevarelse af rettigheder, når de forlader eller vender tilbage til EU, og til at lade EU's migrationspolitik omfatte passende foranstaltninger med hensyn til migranternes erhvervede sociale sikringsrettigheder;

70.

glæder sig i denne forbindelse over den iberisk-amerikanske konvention om sociale sikringsordninger og opfordrer til at åbne mulighed for, at andre medlemsstater foruden Portugal og Spanien kan tiltræde denne konvention som en platform for EU-koordination; understreger, at mens bilaterale aftaler mellem EU-medlemsstater og tredjelande kan sikre en bedre social beskyttelse, så gør de det vanskeligt for tredjelandsstatsborgere, der flytter mellem lande i EU, at få overblik over deres sociale rettigheder; glæder sig derfor over Kommissionens forslag om at etablere en EU-mekanisme til udveksling af bedste praksis og oplysninger om koordination af social sikring, og foreslår, at de eksisterende bilaterale nationale aftaler indsamles, bearbejdes og gøres tilgængelige på en gennemskuelig måde af Kommissionen; opfordrer Kommissionen til at etablere retningslinjer for medlemsstater, der indgår en bilateral aftale, for at få en mere ensartet anvendelse i hele EU, der respekterer både EU's koordineringsbestemmelser vedrørende social sikring og ILO's konventioner om social sikring;

71.

opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at udvide det praktiske anvendelsesområde for EU's associeringsaftaler med både tredjelande og større regioner, for så vidt angår social sikring; opfordrer derfor til, at den eksterne dimension af EU's koordinering af de sociale sikringsordninger kommer til at indgå som et væsentligt element i EU's eksterne forbindelser og forhandlinger med tredjelande;

72.

henviser til, at der med udstedelsen af forordning (EU) nr. 1231/2010 ganske vist er opnået en udvidelse af rettighederne på grundlag af forordning (EF) nr. 883/2004 til også at omfatte tredjelandsstatsborgere, men at disse rettigheder kun kan gøres gældende i forbindelse med grænseoverskridende aktivitet inden for EU, og at de fleste tredjelandsstatsborgere derfor er udelukket; forventer, at foranstaltningerne vedrørende adgang til social sikring, der allerede er medtaget i EU-lovgivningen, såsom direktivet om en kombineret tilladelse, vil blive gennemført fuldt ud;

73.

glæder sig i denne forbindelse over udvidelsen af anvendelsesområdet for reglerne for tredjelandsstatsborgere, der er indeholdt i direktiv 2009/50/EF (direktivet om det blå kort), og opfordrer Kommissionen til at evaluere gennemførelsen af dette direktiv og dets indvirkning på arbejdsmarkedet;

74.

understreger, at EU-borgernes rettigheder også skal beskyttes uden for EU og også, når de arbejder eller har arbejdet i tredjelande;

75.

opfordrer derfor til indførelse af en enkelt og gensidig EU-model for koordinering af de sociale sikringsordninger i forhold til tredjelande, som skal omfatte alle EU-borgere og tredjelandsstatsborgere, uden dog at tilsidesætte de rettigheder for tredjelandsstatsborgere, der følger af associeringsaftaler og som er udviklet af EU-Domstolen;

76.

foreslår, at der i denne forbindelse også overvejes en fakultativ, frivillig og overordnet såkaldt »28. ordning« for indvandrere og EU-borgere i andre EU-lande;

77.

glæder sig over skabelsen af EU-sygesikringskortet og opfordrer til, at dets anvendelse udvides og forenkles yderligere;

78.

understreger, at det europæiske arbejdsmarkeds attraktivitet også afhænger af, om pensionskrav og sociale rettigheder kan overføres og bevares ved en eventuel hjemvenden;

79.

glæder sig over vedtagelsen af direktivet om en kombineret tilladelse, der giver mulighed for at overføre pensioner til tredjelandsstatsborgere og deres efterladte i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 883/2004; opfordrer det nuværende og kommende EU-formandskab til sammen med Kommissionen at genoptage forhandlingerne om forslaget til direktiv om overførsel af supplerende pensionsrettigheder;

80.

understreger, at EU spiller en fremtrædende rolle i den eksterne dimension af koordineringen af de sociale sikringsordninger og er i stand til at sætte globale standarder;

81.

henleder opmærksomheden på behovet for passende informationssystemer, der skal udvikles for migranter, herunder hvad angår adgang til relevante programmer og servicer, så potentielle migranter sættes i stand til at foretage en korrekt vurdering af omkostninger og fordele ved at migrere og således får hjælp til træffe beslutning om, hvorvidt de skal migrere; foreslår, at indvandrere straks ved ankomsten gives oplysninger om deres retsstilling i forbindelse med deres tilbagevenden; opfordrer til, at Missoc-systemet (gensidigt informationssystem om social beskyttelse i EU's og EØS' medlemsstater) anvendes til dette formål;

82.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at organisere EU-dækkende og nationale oplysningskampagner med det formål at øge kvindelige migranters deltagelse i det demokratiske liv, samt til at organisere og understøtte udvekslingsplatforme for kvindelige migranter;

83.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Regionsudvalget, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og de nationale parlamenter.