22.1.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 24/55

—

der henviser til artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

—

der henviser til artikel 9, 151 og 153 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

—

der henviser til artikel 145, 148, 152 og artikel 153, stk. 5, i TEUF;

—

der henviser til artikel 28 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. november 2012 om den årlige vækstundersøgelse for 2013 (COM(2012)0750) og udkastet til den fælles rapport om beskæftigelsen i bilaget hertil,

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 23. november 2011 om den årlige vækstundersøgelse for 2012 (COM(2011)0815) og udkastet til den fælles rapport om beskæftigelsen i bilaget hertil;

—

der henviser til sin beslutning af 26. oktober 2012 om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: Gennemførelse af prioriteterne for 2012 (1);

—

der henviser til sin beslutning af 1. december 2011 om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker (2),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 med titlen »Europa 2020: En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst« (COM(2010)2020),

—

der henviser til sin holdning af 8. september 2010 om forslag til Rådets afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker: Del II i de integrerede retningslinjer for Europa 2020 (3),

—

der henviser til Rådets afgørelse 2010/707/EU af 21. oktober 2010 om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (4),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. april 2012 om et opsving med høj beskæftigelse (COM(2012)0173),

—

der henviser til mundtlig forespørgsel O-000120/2012 til Kommissionen og den tilhørende beslutning af 14. juni 2012 om »Et opsving med høj beskæftigelse« (5),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 23. november 2010»En dagsorden for nye kvalifikationer og job: et europæisk bidrag til fuld beskæftigelse«, (COM(2010)0682) (6),

—

der henviser til sin beslutning af 26. oktober 2011 om en dagsorden for nye kvalifikationer og job (7),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 16. december 2010 med titlen »Den europæiske platform mod fattigdom og social udstødelse: En europæisk ramme for social og territorial samhørighed«, (COM(2010)0758),

—

der henviser til sin beslutning af 15. november 2011 om den europæiske platform mod fattigdom og social udstødelse (8),

—

der henviser til Kommissionens henstilling 2008/867/EF af 3. oktober 2008 om aktiv integration af mennesker, der er udstødt fra arbejdsmarkedet (9),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse om initiativet »Muligheder for Unge« (COM(2011)0933),

—

der henviser til mundtlig forespørgsel B7-0113/2012 til Kommissionen og den tilhørende beslutning af 24. maj 2012 om initiativet »Muligheder for unge« (10),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 15. september 2010»Unge på vej: Et initiativ om udnyttelse af unges muligheder for at fremme en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst i Den Europæiske Union« (COM(2010)0477),

—

der henviser til sin beslutning af 12. maj 2011 om Unge på vej: en ramme for forbedring af undervisnings- og uddannelsessystemerne i Europa (11),

—

der henviser til sin beslutning af 6. juli 2010 om fremme af de unges adgang til arbejdsmarkedet, styrkelse af status for praktikanter og praktik- og lærlingeordninger (12),

—

der henviser til sin beslutning af 7. september 2010 om udvikling af jobpotentialet i en ny, bæredygtig økonomi (13),

—

der henviser til Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (14),

—

der henviser til sin beslutning af 20. november 2012 om en social investeringspagt — som svar på krisen (15),

—

der henviser til den europæiske ligestillingspagt (2011-2020), vedtaget af Rådet den 7. marts 2011,

—

der henviser til Rådets direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, Unice og CEEP (16),

—

der henviser til Rådets direktiv 97/81/EF af 15. december 1997 om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der er indgået af Unice, CEEP og EFS (17),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 48,

—

der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og udtalelse fra Udviklingsudvalget (A7-0024/2013),

A.

der henviser til, at krisen har vidtrækkende beskæftigelsesmæssige og sociale konsekvenser, og at disse nu forstærkes af virkningen af den finanspolitiske konsolidering, der foregår i visse lande som reaktion på statsgældskrisen, og af en stram pengepolitik i euroområdet, som står i modsætning til den, der føres af andre store økonomiske regioner, og ikke kan yde et effektivt modsvar til statsgældskrisen og fremme væksten; der henviser til, at krisen har negative konsekvenser for kvaliteten og kvantiteten af sociale investeringer i Europa; der henviser til, at euroområdet befinder sig i recession, og at EU i øjeblikket er den eneste større region i verden med stigende arbejdsløshed;

B.

der henviser til, at beskæftigelsessituationen er forværret i 2012, og at prognoserne for 2013 er pessimistiske; der henviser til, at segmenteringen af arbejdsmarkedet fortsat stiger, at langtidsledigheden har nået et alarmerende niveau, at fattigdom blandt personer i arbejde fortsat er et stort problem, at husholdningernes gennemsnitlige indkomst er faldende i mange medlemsstater, og at der er indikatorer, der viser en tendens til større og mere alvorlige former for fattigdom og social udstødelse, herunder fattigdom blandt personer i arbejde og stigende social polarisering i mange medlemsstater;

C.

der henviser til, at arbejdsløsheden er steget markant siden 2008 og er nået op på 25 mio. arbejdsløse i EU, svarende til 10,5 % af den erhvervsaktive befolkning, der henviser til, at antallet af arbejdsløse alene i de seneste 12 måneder er steget med 2 mio.; der henviser til, at faldet i beskæftigelsen har været større i de lande, som har gennemført en mere omfattende finanspolitisk konsolidering;

D.

der henviser til, at arbejdsmarkedssituationen er særlig kritisk for unge, uafhængigt af uddannelsesniveau, som ofte ender med usikre ansættelseskontrakter og i ulønnet praktik; der henviser til, at den vanskelige situation for de unge til dels skyldes mismatch mellem deres erhvervede kvalifikationer og arbejdsmarkedets efterspørgsel, begrænset geografisk mobilitet, kortvarig skolegang uden kompetencegivende eksamen, mangel på relevante kvalifikationer og erhvervserfaring, usikre ansættelsesvilkår, begrænsede uddannelsesmuligheder og ineffektive aktive arbejdsmarkedspolitikker;

E.

der henviser til, at mere end en ud af fem unge i EU er arbejdsløse (22,8 %), og at der er en ungdomsarbejdsløshed på over 50 % i visse medlemsstater; der henviser til, at mere end 7 mio. europæere under 25 år ikke er i beskæftigelse eller under almen eller faglig uddannelse (NEET); der henviser til, at disse tal til stadighed er stigende, og at der er risiko for en tabt generation; der henviser til, at udgifterne til unge, der ikke er i beskæftigelse eller under almen eller faglig uddannelse (NEET), anslås at beløbe sig til 153 mia. EUR i EU;

F.

der henviser til, at Kommissionen efter Det Europæiske Råds møde den 30. januar 2012 som en del af dens initiativ »Muligheder for unge« opfordrede medlemsstaterne til at udvikle og gennemføre omfattende initiativer for beskæftigelse, uddannelse og færdigheder til unge og til at udvikle jobplaner for unge inden for deres nationale reformprogrammer; der dog henviser til, at disse initiativer i de fleste medlemsstater endnu ikke er blevet fremlagt;

G.

der henviser til, at de personer, der nærmer sig pensionsalderen, langtidsledige, tredjelandsstatsborgere og lavtuddannede arbejdstagere også er dem, der er hårdest ramt af krisen;

H.

der henviser til, at de nødvendige reformer bør gennemføres for at garantere pensionssystemernes holdbarhed; der henviser til, at det i denne forbindelse er muligt at hæve den faktiske pensionsalder uden at sætte den obligatoriske pensionsalder op ved at reducere antallet af personer, som forlader arbejdsmarkedet tidligt; der henviser til, at pensionssystemreformer for at sikre en vellykket forhøjelse af den faktiske pensionsalder skal ledsages af politikker til fremme af beskæftigelsesmuligheder for ældre arbejdstagere og deres adgang til livslang læring, og der skal indføres skattepolitiske incitamenter til at blive længere på arbejdsmarkedet og støtte til aktiv og sund aldring;

I.

der henviser til, at langtidsledigheden i andet kvartal af 2012 nåede alarmerende højder, og at der ifølge tallene var 11,1 mio. arbejdsløse europæere, der havde været arbejdsløse i mere end 12 måneder svarende til 4,6 % af den erhvervsaktive befolkning; der henviser til, at sandsynligheden for, at en arbejdsløs finder et job, er faldet i de fleste medlemsstater, især i lande, der har gennemført betydelige finanspolitiske konsolideringsforanstaltninger;

J.

der henviser til, at ca. 120 mio. mennesker er truet af social udstødelse i EU-27, fordi de er i en forværret risiko for fattigdom, er alvorligt materielt dårligt stillede eller bor i husstande med meget lav arbejdsmarkedsdeltagelse;

K.

der henviser til, at udgifterne til social beskyttelse er faldet i næsten alle medlemsstater; der henviser til, at Udvalget for Social Beskyttelse advarer om et stigende antal mennesker, der risikerer fattigdom, børnefattigdom, alvorlige materielle afsavn og social udstødelse på grund af de finanspolitiske konsolideringsforanstaltninger;

L.

der henviser til, at økonomisk genopretning, finanspolitisk konsolidering, velfærdsstatens overlevelse og holdbare offentlige finanser på langt sigt kræver vækst og et højt beskæftigelsesniveau;

M.

der henviser til, at målrettede sociale investeringer bør udgøre en vigtig rolle i medlemsstaternes svar på krisen, da de er nøglen til at nå de beskæftigelsesmæssige, sociale og uddannelsesmæssige mål i Europa 2020-strategien;

N.

der henviser til, at Det Europæiske Råd den 30. januar 2012 erklærede, at der kun kommer »gang i væksten og beskæftigelsen igen, hvis vi følger en konsekvent og bredt baseret tilgang, der kombinerer en intelligent finanspolitisk konsolidering, som fastholder investeringer i fremtidig vækst, med sunde makroøkonomiske politikker og en aktiv beskæftigelsesstrategi«;

O.

der henviser til, at den finanspolitiske konsolidering skal fortsættes på grund af de høje gældsniveauer og de langsigtede udfordringer for de offentlige finanser, men med tilstrækkelig hensyntagen til, at det skal være et mål på mellemlangt til lang sigt; der henviser til, at finanspolitisk konsolidering kan få negative virkninger for vækst og beskæftigelse på kort sigt, især i lande i recession eller med marginale vækstrater, og dermed svække det fremtidige vækst- og jobskabelsespotentiale; der henviser til, at finanspolitisk konsolidering derfor skal forvaltes på en vækstvenlig måde, så den ikke skader økonomiens vækstpotentiale eller dens sociale struktur;

P.

der henviser til, at spændingerne på finansmarkederne stadig er høje, og at ubalancerne mellem medlemsstaterne i adgangen til finansiering fortsat er fremherskende; der henviser til, at høje risikopræmier urimeligt øger statsgældsbyrderne, hvilket kræver større finanspolitisk konsolidering, som forværrer krisen og dermed hindrer vækst og jobskabelse;

Q.

der henviser til, at EU ikke lever op til næsten nogen af Europa 2020-målsætningerne, og at medlemsstaternes fremskridt med hensyn til at opfylde Europa 2020-målsætningerne på trods af den presserende situation har været skuffende, og at de tilsagn, der er givet i de nationale reformprogrammer for 2012, er utilstrækkelige til at opfylde de fleste af de mål, der er opstillet på EU-plan;

R.

der henviser til, at investering i almen og faglig uddannelse, forskning og innovation — områder, som er afgørende for økonomisk vækst og jobskabelse — stadig er lavere i EU end hos vores primære økonomiske partnere og konkurrenter andre steder i verden; der henviser til, at produktive investeringer på disse områder er afgørende for en bæredygtig udgang på krisen, men også til konsolidering af EU's økonomi baseret på konkurrenceevne og produktivitet;

S.

der henviser til, at kønsaspektet er af afgørende betydning for at nå de overordnede EU 2020-mål, idet kvinderne udgør den største hidtil uudnyttede reserve af arbejdskraft; der henviser til, at kvinderne udgør flertallet af de personer, der lever i fattigdom i EU; der henviser til, at nedskæringer i offentlige tjenester som f.eks. børnepasning og anden pleje af omsorgskrævende personer vil have en negativ indflydelse på kvinderne og dermed på deres evne til at deltage på arbejdsmarkedet; der henviser til, at der derfor er brug for særlig opmærksomhed på integrering af kønsaspektet og særlige politikker for kvinder i hele processen med det europæiske semester; der henviser til behovet for at tilpasse kvinders lovbestemte pensionsalder til mændenes;

T.

der henviser til, at der er brug for at sikre en større grad af samspil mellem beskæftigelsespolitik, socialpolitik og økonomisk politik i forbindelse med det europæiske semester som fastsat i artikel 121 og artikel 148 i TEUF;

U.

der henviser til, at det er væsentligt at fremme demokratisk ansvarliggørelse, ejerskab og legitimitet hos alle aktører, der deltager i det europæiske semester; der henviser til, at en væsentlig del af dette består i passende inddragelse af Europa-Parlamentet;

V.

der henviser til, at de nationale parlamenter er repræsentanter og garanter for borgernes erhvervede og delegerede rettigheder; der henviser til, at indførelsen af det europæiske semester bør ske med fuld respekt for de nationale parlamenters beføjelser;

1.

opfordrer indtrængende Det Europæiske Råd til at sikre, at nedenstående budskaber indgår i dets politiske retningslinjer for det europæiske semester 2013, og giver sin formand mandat til at forsvare denne holdning under det Det Europæiske Råds forårsmøde den 14.—15. marts 2013; henviser navnlig til de specifikke henstillinger, der skal vedtages af Det Europæiske Råd i dets politiske retningslinjer, og som er vedføjet denne beslutning;

2.

beklager, at de prioriteringer, der blev identificeret i forbindelse med det europæiske semester sidste år, navnlig dem, der vedrører jobskabelse, jobkvalitet og bekæmpelsen af fattigdom og social udstødelse, ikke har givet de forventede resultater;

3.

påpeger, at den økonomiske situation og de sociale konsekvenser af krisen er yderligere forværret det seneste år, og understreger derfor, hvor vigtigt det er at skærpe medlemsstaternes tilsagn om at følge de politiske retningslinjer for 2013, navnlig på det beskæftigelses- og socialpolitiske område;

4.

opfordrer Det Europæiske Råd til at sikre, at de årlige politiske retningslinjer, der fastlægges på grundlag af den årlige vækstundersøgelse, fuldt ud er rettet mod at opfylde alle målsætningerne i Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst; beklager, at der ikke var medtaget en statusrapport om Europa 2020-strategien i den årlige vækstundersøgelse for 2013, og opfordrer Kommissionen til at fremlægge denne rapport i god tid inden Det Europæiske Råds forårsmøde;

5.

beklager, at de politiske retningslinjer for 2012 og gennemførelsen af dem ikke har været tilstrækkelig effektiv, for så vidt angår opnåelse af de politiske mål, der er fastlagt i Europa 2020-strategien; beklager, at nogle medlemsstater bevæger sig længere væk fra 2020-målsætningerne;

6.

beklager, at de fastlagte forpligtelser i de nationale reformprogrammer for 2012 ikke er tilstrækkelige til at nå de fleste af målene på EU-plan; understreger sin bekymring over, at de nuværende nationale mål ikke er tilstrækkelige til at opfylde de overordnede Europa 2020-målsætninger for beskæftigelse, uddannelse og bekæmpelse af fattigdom;

7.

opfordrer medlemsstaterne til at vedtage de nødvendige forpligtelser i de nationale reformprogrammer for 2013 for at nå Europa 2020-målsætningerne;

8.

opfordrer Det Europæiske Råd til i sine politiske retningslinjer at sikre, at der afsættes tilstrækkelige EU-midler til opfyldelsen af Europa 2020-målsætningerne; tilskynder medlemsstaterne til at øremærke midlerne mere effektivt med henblik på at opfylde Europa 2020-strategiens målsætninger;

9.

beklager, at de fleste medlemsstater sidste år ikke overholdt deres tilsagn om at indsende en national beskæftigelsesplan som led i deres nationale reformprogrammer for 2012; opfordrer medlemsstaterne til at efterleve deres tilsagn i 2013; understreger, at de nationale beskæftigelsesplaner bør indeholde omfattende foranstaltninger til jobskabelse og grøn beskæftigelse, en sammenhæng mellem beskæftigelsespolitikker og finansielle instrumenter, arbejdsmarkedsreformer, en klar tidsplan for gennemførelse af den flerårige reformdagsorden i løbet af de næste 12 måneder samt en angivelse af både de områder og regioner, der mangler eller har overskydende specialisering;

10.

beklager, at Kommissionen ikke har gjort de nationale beskæftigelsesplaner obligatoriske, og opfordrer Kommissionen til at føre tilsyn med udarbejdelsen af dem hvert år i forbindelse med det europæiske semester;

11.

opfordrer medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger, der kan fremme jobskabelsen, f.eks. reformer af beskatningen af arbejde, der indeholder beskæftigelsesincitamenter, fremmer og støtter reel og frivillig selvstændig virksomhed og opstart af ny virksomhed, forbedrer rammerne for at drive virksomhed, letter adgangen til finansiering for SMV'er, omdanner uformelt eller sort arbejde til rigtige job, om nødvendigt reformere arbejdsmarkederne, så de bliver mere fleksible, dynamiske, konkurrencedygtige og inkluderende, og samtidig garantere en passende sikkerhed for arbejdstagerne, give arbejdsgiverne og arbejdstagerne færdigheder og instrumenter, der sætter dem i stand til at tilpasse sig arbejdsmarkedets ændrede behov, modernisere systemer for lønfastsættelse — med aktiv deltagelse af arbejdsmarkedets parter inden for rammerne af den sociale dialog, samtidig med at de forskelligartede modeller for arbejdsmarkedsrelationer på nationalt plan respekteres — så lønniveauet afpasses efter produktivitetsudviklingen inden for rammerne af lønninger, der garanterer et anstændigt liv, og udnytte det større beskæftigelsespotentiale i sektorer som den grønne økonomi, sundheds- og socialsektoren og ikt-sektoren til at skabe bæredygtig beskæftigelse af høj kvalitet;

12.

opfordrer Det Europæiske Råd til at gøre ungdomsarbejdsløshed til en prioritet i de politiske retningslinjer for 2013;

13.

opfordrer medlemsstaterne til at træffe afgørende foranstaltninger til at bekæmpe ungdomsarbejdsløshed, herunder målrettede aktive arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, foranstaltninger til at afhjælpe kvalifikationsmismatch på arbejdsmarkedet, navnlig ved at forebygge, at unge forlader skolen eller lærepladser for tidligt, og ved at sikre, at systemerne for almen og faglig uddannelse giver de unge de relevante kvalifikationer på en effektiv måde, og til at fremme iværksætteri og effektiv forretningsudviklingsstøtte til unge samt tilvejebringe rammer for overgangen fra uddannelse til arbejdsliv;

14.

støtter på det kraftigste Kommissionens forslag om ungdomsgarantiordninger; opfordrer til en hurtig gennemførelse af forslaget og til, at der afsættes tilstrækkelige midler til det; mener, at ESF kunne spille en vigtig rolle for at finansiere ungdomsgarantiordninger, og at der bør findes frem til en passende balance mellem EU's og medlemsstaternes finansiering;

15.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at udforme omfattende strategier for unge, der ikke er i beskæftigelse eller under almen eller faglig uddannelse (NEET); opfordrer indtrængende dem også til at udvise finansiel solidaritet i forbindelse med udviklingen af disse strategier over for medlemsstater med begrænset finanspolitisk råderum;

16.

beklager, at den årlige vækstundersøgelse for 2013 ikke omhandler jobkvaliteten, og at der er for lidt opmærksomhed på de nødvendige forudsætninger til at øge arbejdsmarkedsdeltagelsen, især for kvinder, arbejdstagere på over 45, handicappede og de dårligst stillede;

17.

minder om, at de interne ubalancer mellem medlemsstaterne, navnlig med hensyn til de beskæftigelsesmæssige og sociale indikatorer er stigende; påpeger, at medlemsstater med relativt usegmenterede arbejdsmarkeder, stærke velfærdssystemer og en evne til at justere mødetider og arbejdstider midlertidigt og indføre andre fleksible arbejdsordninger (intern fleksibilitet) og effektive modeller for kollektive overenskomstforhandlinger har vist sig at være mere modstandsdygtige over for krisens beskæftigelsesmæssige og sociale konsekvenser;

18.

opfordrer arbejdsmarkederne til at være mere tilpasningsparate og dynamiske, at kunne tilpasse sig forstyrrelser i den økonomiske situation uden fyringsrunder og til at være mere inkluderende for at fremme en større arbejdsmarkedsdeltagelse, især for sårbare og dårligt stillede personer;

19.

advarer om, at spareforanstaltninger ikke bør have negative konsekvenser for beskæftigelseskvaliteten, den sociale beskyttelse eller arbejdsmiljøet; opfordrer medlemsstaterne til at fremme identificering af virksomheder og SMV'er, der gør en indsats for at udvise større social ansvarlighed end blot at opfylde de lovbestemte minimumskrav;

20.

understreger den afgørende betydning, som almen og faglig uddannelse har for at kunne opfylde Europa 2020-strategiens målsætninger;

21.

understreger betydningen af at begrænse skolefrafaldsraten for at begrænse antallet af personer, der ikke er i beskæftigelse eller under almen eller faglig uddannelse;

22.

opfordrer medlemsstaterne til at investere effektivt og tilstrækkeligt i almen uddannelse, faglig uddannelse og livslang læring, samtidig med at de fortsætter den bæredygtige, vækstfremmende og differentierede finanspolitiske konsolidering, for at opfylde alle forpligtelserne, som er vedtaget i Europa 2020-strategien;

23.

opfordrer medlemsstaterne til at inddrage mekanismerne i de europæiske udvekslingsprogrammer for almen uddannelse, faglig uddannelse, ungdom og sport i de foranstaltninger, der træffes som led i det europæiske semester;

24.

er dybt bekymret over stigningen i fattigdom og arbejdsløsheden blandt alle aldersgrupper siden den sidste cyklus af det europæiske semester 2012;

25.

glæder sig over, at den årlige vækstundersøgelse for 2013 omhandler fattigdom og social udstødelse samt de sociale konsekvenser af krisen; opfordrer Kommissionen til at understrege disse foranstaltninger i landespecifikke henstillinger og navnlig behandle fattigdom blandt personer i arbejde, fattigdom blandt personer med begrænset eller ingen tilknytning til arbejdsmarkedet og fattigdom blandt ældre; opfordrer Det Europæiske Råd til at opprioritere denne retningslinje;

26.

opfordrer til, at gennemførelsen af integrerede aktive inklusionsstrategier skal være et centralt element på EU's dagsorden og de nationale socialpolitiske dagsordener;

27.

erkender behovet for at gennemføre en proportionel og differentieret vækstfremmende finanspolitisk konsolidering for at undgå negative virkninger på kort, mellemlang og lang sigt for vækst og beskæftigelse, samtidig med at garanteres holdbare offentlige finanser; understreger, at de finanspolitiske konsolideringsprogrammer bør vurderes på grundlag af deres virkninger for vækst, beskæftigelse og social inklusion på kort sigt, især i lande i recession eller med marginale vækstrater; opfordrer Kommissionen og Det Europæiske Råd til at udnytte den fleksibilitet i tilfælde af et økonomisk tilbageslag, der er fastsat i forordning (EU) nr. 1175/2011 og forordning (EU) nr. 1177/2011;

28.

understreger, at Kommissionen bør tage større hensyn til specifikke lokale, regionale og nationale tendenser såvel som potentielle fejl i sin prognose, som udgør grundlaget for den årlige vækstundersøgelse;

29.

mener, at den finanspolitiske konsolidering skal gennemføres på en proportionel og vækstfremmende måde, og at konsolideringstempoet bør differentieres i de forskellige lande alt efter deres finanspolitiske råderum og råderummet i den bredere europæiske økonomi for at undgå negative virkninger for vækst og beskæftigelse og samtidig sikre gældsbæredygtighed;

30.

opfordrer Kommissionen til at justere sine modeller for multiplikatorvirkningen på vækst og jobskabelse af de finanspolitiske nedskæringer i medlemsstaternes budgetter i overensstemmelse med IMF's seneste revisioner;

31.

opfordrer Det Europæiske Råd til at sikre sammenhæng mellem de forskellige prioriteter i sine politiske retningslinjer med henblik på ikke at ødelægge det bæredygtige vækst- og jobskabelsespotentiale, øge fattigdom og social udstødelse eller den universelle adgang til offentlige tjenester af god kvalitet; mener, at hovedprioriteten må være at træffe integrerede reformforanstaltninger og foretage investeringer, som fremmer vækst og jobskabelse og samtidig garanterer holdbare offentlige finanser;

32.

opfordrer Det Europæiske Råd til, såfremt det godkender den første prioritet i den årlige vækstundersøgelse, nemlig »differentieret og vækstfremmende finanspolitisk konsolidering«, specifikt at forklare, hvordan en sådan konsolidering kan opnås i fuld overensstemmelse med målet om at øge den sociale samhørighed og bekæmpe fattigdom som fastlagt i den fjerde prioritet »bekæmpelse af arbejdsløsheden og krisens sociale konsekvenser«;

33.

understreger behovet for at opnå fuld sammenhæng mellem på den ene side budgetkonsolidering og økonomiske foranstaltninger og på den anden side socialpolitik og vækst- og beskæftigelsesforanstaltninger;

34.

påpeger, at strukturfondene og Samhørighedsfonden med deres finansielle størrelse og de mål, de forsøger at opfylde, i en tid med alvorlig finanspolitisk begrænsning og reduceret udlånskapacitet i den private sektor udgør en vigtig løftestang, som medlemsstaterne kan benytte til at stimulere økonomien og gennemføre de målsætninger om vækst og beskæftigelse, der er opstillet for Europa 2020-strategien; understreger i denne forbindelse, at samhørighedspolitikken, som er af central betydning for udviklingen af nationale programmer inden for rammerne af det europæiske semester, bør udgøre et fokuspunkt for den årlige vækstundersøgelse og bidrage til den årlige debat om vækst og beskæftigelse i EU;

35.

er bekymret over, at Europa-Parlamentet, de nationale parlamenter, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet fortsat spiller en begrænset rolle i det europæiske semester; understreger, at de politiske retningslinjer i den årlige vækstundersøgelse, som Kommissionen har igangsat, og som skal godkendes af Det Europæiske Råd, mangler parlamentarisk deltagelse og deltagelse fra civilsamfundet og derfor demokratisk legitimitet;

36.

mener, at Europa-Parlamentet spiller en afgørende rolle med henblik på at sikre den nødvendige demokratiske legitimitet; mener, at Det Europæiske Råd, eftersom der ikke er noget retsgrundlag for at anvende den almindelige lovgivningsprocedure i forbindelse med den årlige vækstundersøgelse, bør tage hensyn til parlamentariske bemærkninger, når det godkender de politiske retningslinjer, for at give dem demokratisk legitimitet;

37.

anmoder Kommissionen om at forpligte medlemsstaterne til at sikre størst mulig gennemsigtighed i forbindelse med udarbejdelsen af deres nationale reformprogrammer samt omfattende inddragelse af de nationale parlamenter og arbejdsmarkedets parter i processen;

38.

minder om, at fremme af beskæftigelsesrig vækst kræver beskæftigelsespolitikker, som skaber gunstige vilkår for jobskabelse, letter en positiv overgang fra job til job og fra arbejdsløshed til beskæftigelse, øger udbuddet af arbejdskraft og sikrer et bedre forhold mellem arbejdsstyrkens geografiske placering og kvalifikationer og arbejdsmarkedets behov;

39.

understreger, at der er brug for arbejdsmarkedsreformer for at øge arbejdsproduktiviteten og -effektiviteten og dermed forbedre EU's økonomiske konkurrenceevne og muliggøre bæredygtig vækst og jobskabelse og samtidig nøje respektere både ånd og bogstav i EU's gældende sociale bestemmelser og principperne heri; mener, at arbejdsmarkedsreformer bør gennemføres, så de fremmer jobkvaliteten;

40.

foreslår, at medlemsstaterne sænker beskatning af arbejde, når de finanspolitiske betingelser er til det, især for lavtlønnede og lavtuddannede arbejdstagere og sårbare grupper; mener, at målrettede midlertidige nedsættelser af socialsikringsbidrag eller jobtilskudsordninger for nyansatte, især lavtuddannede og langtidsledige, er meget effektive incitamenter til at fremme jobskabelse;

41.

konstaterer, at de demografiske ændringer har en klar indvirkning på udbuddet af social infrastruktur, hvilket udgør en alvorlig udfordring for alle generationer i hele EU; understreger i denne forbindelse, at samhørighedspolitikkens rolle i håndteringen af de demografiske udfordringer bør tillægges større betydning i Kommissionens undersøgelse;

42.

understreger, at der skal gennemføres de nødvendige reformer for at garantere pensionssystemernes holdbarhed; mener, at pensionsalderen kan holdes op imod udviklingen af den forventede sunde levetid, men minder om, at der stadig er plads til at hæve den faktiske pensionsalder uden at sætte den obligatoriske pensionsalder op, ved at reducere antallet af personer, som forlader arbejdsmarkedet tidligt; mener, at hvis det skal lykkes at hæve den faktiske pensionsalder, skal pensionssystemreformer følges op med politikker, der begrænser adgangen til tidlig pensionering og andre muligheder for tidlig tilbagetrækning, fremmer beskæftigelsesmuligheder for ældre arbejdstagere, sikrer adgang til livslang læring, og der skal indføres skattepolitiske incitamenter til at blive længere på arbejdsmarkedet og støtte til aktiv og sund aldring;

43.

opfordrer Kommissionen til at arbejde sammen med medlemsstaterne om at sikre, at spareprogrammer ikke hindrer jobskabelsesforanstaltninger og vækstfremmende politikker og ikke har ødelæggende virkning for den sociale beskyttelse; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at prioritere vækstfremmende udgifter til uddannelse, livslang læring, forskning, innovation og energieffektivitet og samtidig sikre, at pengene bruges effektivt;

44.

er enig med Kommissionen i, at EU’s innovative finansielle instrumenter kan fungere som katalysatorer for målrettede investeringer og føre til, at EU-budgettet får en multiplikatoreffekt, og øge EU’s vækstpotentiale; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at forelægge detaljerede oplysninger og sørge for yderligere bistand og vejledning til medlemsstaterne og regionerne med hensyn til en øget anvendelse af finansielle instrumenter under samhørighedspolitikken i 2013 og i den kommende programmeringsperiode (2014-2020); opfordrer medlemsstaterne til at følge Kommissionens fremgangsmåde og også i deres nationale reformprogrammer klart angive, hvordan de agter at anvende midler fra strukturfondene til at styrke vækst- og beskæftigelsesfremmende prioriteringer gennem anvendelse af finansielle instrumenter;

45.

glæder sig over opmærksomheden omkring udnyttelse af jobskabelsespotentialet i nøglesektorer som innovative brancher, servicesektoren, den grønne økonomi, på sundheds- og socialsektoren (den såkaldte hvide sektor) og ikt-sektoren i den årlige vækstundersøgelses prioriteter for 2013; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte initiativer, som letter udviklingen i disse sektorer med et højt beskæftigelsespotentiale;

46.

minder om, at den fulde udnyttelse af jobskabelsespotentialet i disse nye sektorer vil kræve tilpasning af eksisterende kvalifikationer, især blandt lavtuddannede og ældre arbejdstagere, og nye kvalifikationer; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at foregribe behovet for kvalifikationer i disse sektorer og sikre de nødvendige investeringer i almen og faglig uddannelse med henblik på at tilvejebringe disse kvalifikationer;

47.

beklager, at der overhovedet ikke bliver omtalt tiltag til integrering af kønsaspektet i prioriteringerne i den årlige vækstundersøgelse for 2013; mener, at en væsentlig forøgelse af kvindernes arbejdsmarkedsdeltagelse er nøglen til at nå det overordnede mål for beskæftigelsesfrekvensen i Europa 2020-strategien; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe de nødvendige foranstaltninger til fremme af en højere beskæftigelsesgrad blandt kvinder, såsom omsorg og børnepasning til overkommelige priser og passende barsels-, fædre- og forældreorlovsordninger og fleksibilitet med hensyn til arbejdstid og arbejdssteder;

48.

opfordrer medlemsstaterne til at forbedre forholdene for virksomheder, især for SMV'er, og opfordrer Kommissionen og Det Europæiske Råd til at øge indsatsen for at forbedre det indre marked, styrke den digitale økonomi og fokusere på intelligent regulering for at reducere unødvendigt bureaukrati; glæder sig over akten for det indre marked II og opfordrer til en hurtig og fuld gennemførelse heraf;

49.

opfordrer Kommissionen til at gøre styringen af det indre marked til en central prioritet, da dette bidrager væsentligt til at nå målene i det europæiske semester, nemlig bæredygtig økonomisk vækst og beskæftigelse; er af den opfattelse, at Kommissionens landespecifikke henstillinger samtidig bør give medlemsstaterne mere praktiske løsninger til forbedring af det indre markeds effektivitet, således at der skabes stærkere offentlig støtte og politisk engagement til at fremme fuldførelsen af det indre marked;

50.

glæder sig over anerkendelsen af, at det er nødvendigt, at SMV'er har adgang til finansiering, da de udgør hjørnestenen i beskæftigelsen og jobskabelsen i EU og har et betydeligt potentiale til at løse problemet med ungdomsarbejdsløshed og den kønsrelaterede skævhed; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gøre SMV'ers adgang til finansiering til en absolut prioritet i deres nationale vækstplaner; opfordrer på det kraftigste medlemsstaterne til at sørge for let adgang til europæiske fonde til dette formål;

51.

anerkender betydningen af øget udlånskapacitet hos EIB og anbefaler, at den bringes i overensstemmelse med de af EU’s prioriteringer, der er fokuseret på at fjerne de regionale forskelle; opfordrer Kommissionen til at anmode medlemsstaterne om at anvende en del af deres strukturfondsbevillinger til at tage del i EIB’s kreditrisiko og stille lånegarantier til rådighed for SMV'er og mikrovirksomheder, hvorved der opnås en forøgelse af den økonomiske aktivitet på tværs af alle sektorer og regioner, hvilket sikrer yderligere beskæftigelsesmuligheder og medfører, at den manglende adgang til kredit, som i øjeblikket hæmmer SMV'erne, kan overvindes;

52.

opfordrer medlemsstaterne til at fremme og støtte iværksætterånden, herunder socialt iværksætteri og opstart af virksomhed, især gennem programmer for virksomhedsudvikling og adgang til finansiering;

53.

opfordrer Kommissionen til at sørge for, at socialt iværksætteri i høj grad støttes som led i den flerårige finansielle ramme 2014-2020, da dette område tydeligvis indeholder et stort potentiale for nye arbejdspladser og innovativ vækst;

54.

opfordrer indtrængende Kommissionen til fuldt ud at anvende EU's instrumenter og finansielle støtte til at opfylde målsætningerne for Europa 2020-strategien; opfordrer medlemsstaterne til at udnytte strukturfondene fuldt ud for at øge beskæftigelsesegnetheden og bekæmpe strukturel arbejdsløshed, langtidsledighed og ungdomsarbejdsløshed effektivt;

55.

bemærker, at samhørighedspolitikken, som er et vigtigt EU-investeringsværktøj, der spiller en central rolle inden for Europa 2020-strategien, og som netop er rettet mod de lokale, regionale og nationale investeringsbehov, ikke kun bidrager til at reducere forskellene mellem regionerne, men også til den økonomiske genopretning af medlemsstaterne og til effektiv bæredygtig vækst og jobskabelse i medlemsstaterne og i Unionen som helhed; konstaterer, at dette gør samhørighedspolitikken til et af de bedste tilgængelige instrumenter til at gøre genopretningen så rig på arbejdspladser, som Kommissionen forudser i den årlige vækstundersøgelse for 2013; mener i denne forbindelse, at enhver nedskæring i samhørighedspolitikkens budget vil få alvorlige negative konsekvenser for Europa 2020-målene og insisterer derfor på, at der i den nye programmeringsperiode afsættes tilstrækkelige ressourcer til samhørighedspolitikken mindst på det niveau, der er aftalt for den nuværende programmeringsperiode 2007-2013, og at denne politik fortsat skal omfatte alle EU-regioner;

56.

glæder sig over, at Kommissionen i den årlige vækstundersøgelse for 2013 erkender, at den administrative kapacitet må forøges for at sikre en hurtigere fordeling af ikke-tildelte strukturfondsmidler; påpeger, at disse bestræbelser bør fokusere på myndighederne på nationalt, regionalt og lokalt plan; understreger, at hurtigere udbetaling af ikke-tildelte strukturfondsmidler kan bidrage til at sikre øget likviditet på markedet;

57.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at regionalpolitikken fortsat spiller en vigtig rolle i udviklingen af nationale programmer inden for det europæiske semester og udgør et centralt redskab i bestræbelserne på at nå de fastsatte mål for så vidt angår social- og beskæftigelsespolitikken på mellemlang og lang sigt;

58.

anser det for vigtigt, at samhørighedspolitikken bidrager til at reducere de interne konkurrenceforskelle og strukturelle ubalancer ved at åbne mulighed for tilpasning til de specifikke betingelser og behov, der identificeres på lokalt, regionalt og nationalt plan; glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens initiativ, der går ud på så vidt muligt at omfordele ikke-tildelte strukturfondsmidler til fordel for energieffektivitet, ungdomsbeskæftigelse samt SMV'er, idet de får en afgørende rolle i bestræbelserne på at nå Europa 2020-målene; anmoder om at blive holdt underrettet om gennemførelsen af dette initiativ på nationalt plan;

59.

opfordrer medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til at lette overgangen for de unge fra uddannelsessystemerne til arbejdsmarkedet; påpeger i den forbindelse visse medlemsstaters succes med »tosporede erhvervsuddannelsesordninger«, som har givet den højeste beskæftigelsesgrad blandt unge i EU;

60.

mener, at det er helt afgørende at hjælpe unge med at erhverve færdigheder mere effektivt, hvilket kræver øget samarbejde og kommunikation mellem virksomheder, regeringer og uddannelsesinstitutioner;

61.

glæder sig over Kommissionens meddelelse om, at den vil forelægge en ungdomsbeskæftigelsespakke; opfordrer medlemsstaterne til at fremme og udvikle en ungdomsgaranti i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter, der kan sikre alle unge i EU tilbud om et job, en læreplads, efteruddannelse eller en kombination af arbejde og uddannelse efter en periode på højst fire måneders ledighed; mener, at EU-finansiering, navnlig ESF, af ungdomsgarantiordninger bør spille en afgørende rolle for samfinansiering af ungdomsgarantiordninger; opfordrer Kommissionen til at yde medlemsstater og regioner teknisk bistand til at gennemføre disse ordninger og udnytte ESF hensigtsmæssigt med henblik på at udvikle ungdomsgarantiordninger; understrager, at de nationale parter på sektorplan i tæt samarbejde med lokale og regionale myndigheder bør spille en afgørende rolle i gennemførelsen af ungdomsgarantiordningerne;

62.

bemærker, at ungdomsgarantiordningerne bør ledsages af en kvalitetsramme med henblik på at sikre disse ordningers kvalitet, at den tilbudte uddannelse, praktikophold og beskæftigelse omfatter passende løn, arbejdsvilkår og overholder sundheds- og sikkerhedsstandarder; mener, at der for alle unge i denne forbindelse bør foretages en individuel vurdering af deres behov, og at de skal tilbydes skræddersyede og individualiserede tjenester;

63.

glæder sig over Kommissionens forslag om etablering af en multilateral overvågning af gennemførelsen af ungdomsgarantiordningerne via Beskæftigelsesudvalget, og opfordrer til, at Parlamentet inddrages;

64.

glæder sig over Kommissionens initiativ til at foreslå en henstilling fra Rådet om ungdomsgarantiordninger; opfordrer medlemsstaterne og regionerne til at fremme iværksætteri og selvstændig virksomhed blandt unge og gennemføre specifikke målrettede støtteprogrammer til virksomhedsudvikling for unge;

65.

understreger, at Det Europæiske Råd i januar 2012 foreslog en pilotaktion for at hjælpe de otte medlemsstater med den højeste ungdomsarbejdsløshed med at omfordele nogle af deres EU-midler fra strukturfondene til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed; beklager, at Kommissionen i maj 2012 sænkede sit skøn over tilgængelige midler til omfordeling betydeligt fra 82 mia. EUR til 29,8 mia. EUR og dermed begrænsede pilotaktionernes anvendelsesområde; beklager, at kun en lille del af disse midler hidtil er blevet omdirigeret til at hjælpe unge med at finde et arbejde;

66.

glæder sig over forslaget om større udnyttelse af ESF til ungdomsbeskæftigelsesprogrammer i programmeringsperioden 2014-2020; kræver, at anvendelsen af ESF-midler til ungdomsrelaterede foranstaltninger navnlig koncentreres om lærlinge-/praktikophold og iværksætteri; bifalder omfordelingen af ikke-anvendte strukturfondsmidler fra EU's finansielle periode 2007-13, så de går til bekæmpelse af den høje ungdomsarbejdsløshed og til fremme af små og mellemstore virksomheder;

67.

understreger betydningen af at forbedre overvågningen af kvalifikationsbehovet i specifikke sektorer og/eller regioner og afhjælpe disse kvalifikationsmismatch så hurtigt som muligt; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at samarbejde om udarbejdelsen af EU-oversigten over kvalifikationer for at tilvejebringe et fuldstændigt overblik over behovet for kvalifikationer i EU;

68.

opfordrer EU og medlemsstaterne til at fremme samarbejde og skabe synergi mellem sektoren for almen og faglig uddannelse og erhvervslivet for at foregribe behovet for kvalifikationer og tilpasse systemerne for almen og faglig uddannelse til arbejdsmarkedets behov med det formål at give arbejdsstyrken de nødvendige kvalifikationer, der er baseret på arbejdsmiljøer i forandring og den aldrende arbejdsstyrkes individuelle behov, og lette overgangen fra uddannelsessystemerne til arbejdsmarkedet;

69.

opfordrer medlemsstaterne til som en prioritet at investere i almen uddannelse, faglig uddannelse, fremme af iværksætterkvalifikationer og livslang læring for alle aldersgrupper, ikke kun gennem formel læring, men også gennem udvikling af ikke-formel og uformel læring; advarer mod langsigtede sociale og økonomiske omkostninger ved nedskæringer i uddannelsesbudgetterne, idet de forhindrer landene i at komme ud af krisen og svækker konkurrenceevnen for medlemsstaternes økonomier;

70.

understreger, at benyttelse af nye læringsmuligheder og udnyttelse af viden, kvalifikationer og kompetencer, der er erhvervet uden for det formelle uddannelsessystem, kan spille en vigtig rolle i forøgelsen af beskæftigelsesegnetheden; understreger betydningen af validering af ikke-formel og uformel læring; glæder sig over Kommissionens forslag om en henstilling fra Rådet til medlemsstaterne om at etablere valideringssystemer inden 2015 i tilknytning til den europæiske referenceramme for kvalifikationer, herunder muligheden for at opnå en fuld eller delvis anerkendelse af kvalifikationer erhvervet på baggrund af ikke-formel eller uformel læring;

71.

opfordrer til en effektiv gennemførelse af den nationale referenceramme for kvalifikationer som et redskab til at fremme udviklingen af livslang læring; gentager sin opfordring til Kommissionen om at virkeliggøre det europæiske kvalifikationspas for at sikre gennemsigtighed og fremme arbejdstagernes mobilitet på tværs af grænserne;

72.

understreger behovet for at forbedre lærernes kvalitet, kompetence og status som en ubetinget forudsætning for et højtydende europæisk system for almen og faglig uddannelse; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre den nødvendige indsats og afsætte de nødvendige midler til dette formål;

73.

mener, at arbejdsmarkedsreformerne bør være rettet mod øget produktivitet og konkurrenceevne og samtidig kunne sikre jobkvaliteten; opfordrer Det Europæiske Råd til at være opmærksom på jobkvaliteten i sine politiske retningslinjer for 2013, især med hensyn til arbejdstagernes adgang til en række vigtige arbejdsmarkedsmæssige rettigheder, som er forankret i traktaterne, og uden at det berører medlemsstaternes lovgivning;

74.

mener, at strukturreformer på arbejdsmarkedet bør medføre intern fleksibilitet med henblik på at fastholde beskæftigelsen i tider med økonomiske forstyrrelser, sikre jobkvalitet, sikkerhed i forbindelse med jobskifte, understøttelsesordninger baseret på aktiveringskrav og forbundet med reintegrationspolitikker, som fastholder arbejdsincitamentet og samtidig sikrer en tilstrækkelig indkomst, ordninger til bekæmpelse af segmentering af arbejdsmarkedet, foregribelse af økonomisk omstrukturering og adgang til livslang læring;

75.

opfordrer medlemsstaterne til at bekæmpe forekomsten og udbredelsen af usikre ansættelsesvilkår og falske selvstændige og til at sikre, at folk med midlertidige kontrakter eller deltidskontrakter, eller som er selvstændige, har en passende social beskyttelse og adgang til uddannelse;

76.

opfordrer medlemsstaterne til at forbedre beskæftigelseslovgivningen, hvor det er nødvendigt, og til at fremme stabile beskæftigelsesforhold, støtte og udvikle betingelser for at tilbyde mere fleksible ordninger til tilrettelæggelse af arbejdstid samt et passende socialt beskyttelsesniveau, navnlig for ældre og yngre arbejdstagere, og fremme arbejdstagernes frivillige mobilitet gennem mobilitetsstøtteordninger;

77.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at afhjælpe den lave arbejdsmarkedsdeltagelse blandt ugunstigt stillede grupper, herunder minoriteter (f.eks. romaer) og handicappede, og til enhver tid sikre lønninger, der garanterer et anstændigt liv;

78.

opfordrer medlemsstaterne til at øge de aktive arbejdsmarkedspolitikkers dækning og effektivitet i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter og med gensidig støtte fra aktiveringsincitamenter, såsom programmer for at overgå fra overførselsindkomst til arbejde, og rimelige støttesystemer for at fastholde beskæftigelsesevnen, støtte mennesker, så de kan vende tilbage til arbejdsmarkedet, og sikre anstændige levevilkår;

79.

opfordrer medlemsstaterne til at foregribe omstruktureringsprocesser med det formål at bevare job, fremme intern og ekstern mobilitet og minimere eventuelle negative virkninger af omstruktureringsprocesserne; opfordrer medlemsstaterne til effektivt at gennemføre nationale love og eksisterende EU-direktiver, såsom direktivet om kollektive afskedigelser, direktivet om overførsel af virksomheder og rammedirektivet om information og høring, med behørig respekt for nærhedsprincippet; mener, at brug af EU-midler er vigtige for at undgå, minimere eller afbøde eventuelle negative virkninger af omstruktureringsprocesserne;

80.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre en effektiv håndhævelse af direktiv 2000/78/EF om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv;

81.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til med henblik på at udbygge arbejdsmarkedsintegrationen i EU at tage initiativ til at forbedre mobiliteten på og på tværs af arbejdsmarkeder ved at fjerne lovgivningsmæssige og administrative hindringer for arbejdskraftens fri bevægelighed i EU, såsom arbejdsmarkedsmæssige restriktioner i en overgangsperiode for arbejdstagere fra Rumænien og Bulgarien, og ved at forbedre rettighederne til sociale ydelser og arbejdsvilkårene for arbejdstagere, der udøver deres ret til fri bevægelighed; opfordrer medlemsstaterne til at øge deres brug af Eures til at styrke matchningen mellem job og jobsøgere på tværs af grænserne;

82.

henleder opmærksomheden på stigningen i fattigdom og ledighed blandt alle aldersgrupper; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til derfor at give nye tilsagn om afhjælpning af denne situation, især med hensyn til fattigdom blandt personer i arbejde, fattigdom blandt personer med begrænset eller ingen tilknytning til arbejdsmarkedet, herunder langtidsledige ældre arbejdstagere, og fattigdom blandt ældre;

83.

opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at den finanspolitiske konsoliderings negative indvirkning på ligestilling og kvinders beskæftigelse og fattigdom modvirkes ved at vedtage en strategi, hvorefter der tages hensyn til ligestillingsaspektet i de nationale budgetter, ved at rette stærkere kønsspecifikke henstillinger til medlemsstaterne og ved at kønsopdele de overordnede Europa 2020-målsætninger og de tilsvarende nationale mål;

84.

opfordrer medlemsstaterne til at gøre de sociale beskyttelsessystemer mere hensigtsmæssige og effektive og til at sørge for, at de fortsat fungerer som stødpuder mod fattigdom og social udstødelse; noterer sig samtidig, at den europæiske sociale model kræver modernisering i retning mod »aktiverende velfærdsstater«, der investerer i borgerne og sikrer instrumenter og incitamenter med henblik på at skabe bæredygtig beskæftigelse og vækst og forhindre sociale forvridninger;

85.

opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre strategier for aktiv inklusion og tilstrækkelige og økonomisk overkommelige tjenester af høj kvalitet og integrerede strategier for beskæftigelse af høj kvalitet med henblik på at forhindre marginalisering af lavindkomstgrupper og sårbare grupper;

86.

opfordrer medlemsstaterne til i deres nationale reformprogrammer at præcisere, hvordan EU-midlerne vil blive brugt til at nå de nationale fattigdomsmål og øvrige sociale samt beskæftigelses- og uddannelsesmæssige mål med henblik på at sikre, at Europa 2020-målsætningerne opfyldes;

87.

opfordrer EU og medlemsstaterne til at sørge for, at enhver reform af sundhedsvæsenet fokuserer på kvalitetsforbedringer og på at sikre, at de dækker behovet, er prismæssigt overkommelige og giver adgang for alle samt garanterer bæredygtighed;

88.

mener, at målrettede ordninger for tilskud til nyansættelse af personer fra ugunstigt stillede grupper er en effektiv måde at hæve deres arbejdsmarkedsdeltagelse på;

89.

opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at sikre, at den finanspolitiske konsolidering er forenelig med den beskæftigelsesmæssige og sociale dimension af Europa 2020;

90.

er foruroliget over krisens sociale konsekvenser for fattigdommen blandt kvinder; opfordrer endvidere Kommissionen til at vurdere den finanspolitiske konsoliderings indvirkning på kvinders ligestilling og beskæftigelse;

91.

opfordrer medlemsstaterne til at udarbejde foranstaltninger til at reducere fattigdom blandt personer i arbejde, f.eks. fremme af en tilstrækkelig arbejdsmarkedsdeltagelse i husstanden og lette jobskifte opad for personer i lavtlønnede eller usikre job; opfordrer medlemsstaterne til at bekæmpe fattigdom blandt beskæftigede ved at føre en arbejdsmarkedspolitik, der tager sigte på at sikre lønninger, man kan leve for, til dem, der er i beskæftigelse;

92.

opfordrer Kommissionen til at møde op i Parlamentets kompetente udvalg for at forelægge den årlige vækstundersøgelse hvert år i begyndelsen af november, første gang den 4.—5. november 2013 for at give Parlamentet tilstrækkelig tid til at præsentere sine synspunkter på de efterfølgende europæiske semestre;

93.

opfordrer Det Europæiske Råd og medlemsstaterne til at sikre, at de nationale og regionale parlamenter, arbejdsmarkedsparter, offentlige myndigheder og civilsamfund inddrages tæt i gennemførelsen og overvågningen af Europa 2020-strategiens politiske retningslinjer og den økonomiske styringsproces for at sikre ejerskab;

94.

opfordrer Det Europæiske Råd og Kommissionen til mere effektivt at integrere overvågning og evaluering af Europa 2020-strategiens målsætninger for beskæftigelse og uddannelse i det europæiske semester 2013;

95.

gentager sin opfordring til at øge det europæiske semesters demokratiske legitimitet; opfordrer Det Europæiske Råd til at inddrage Europa-Parlamentets bekymringer og forslag, når det vedtager sine politiske retningsliner for 2013;

96.

opfordrer til, at Parlamentet inddrages behørigt i det europæiske semester for at repræsentere borgernes interesser og øge legitimiteten af de sociale politikker, som medlemsstaterne skal føre;

97.

ønsker, at de nationale parlamenters rolle styrkes med hensyn til deres inddragelse i processen for økonomisk og social politikudformning i forbindelse med det europæiske semester for at øge legitimiteten af de beslutninger, der træffes;

98.

opfordrer til obligatorisk inddragelse af arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet for at øge de sociale politikkers tilstrækkelighed og effektivitet;

99.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt medlemsstaternes regeringer og parlamenter.