30.12.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 440/94


P7_TA(2013)0027

De seneste ofre for brande i tekstilfabrikker, navnlig i Bangladesh

Europa-Parlamentets beslutning af 17. januar 2013 om den seneste tids dødsfald i forbindelse med brande på tekstilfabrikker, navnlig i Bangladesh (2012/2908(RSP))

(2015/C 440/15)

Europa-Parlamentet,

der henviser til samarbejdsaftalen mellem EF og Bangladesh fra 2001,

der henviser til sine beslutninger af 25. november 2010 om menneskerettigheder og sociale og miljømæssige standarder i internationale handelsaftaler (1) og om virksomhedernes sociale ansvar i internationale handelsaftaler (2),

der henviser til Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) rapport »Globalising Social Rights: The International Labour Organisation and beyond«,

der henviser til ILO's rapport »Labour in the Global South: Challenges and alternatives for workers«,

der henviser til ILO's rapport »Globalisation, Flexibilisation and Working Conditions in Asia and the Pacific«,

der henviser til sin beslutning af 9. marts 2011 om industripolitik i en globaliseret verden (3),

der henviser til OECD's opdaterede retningslinjer for multinationale virksomheder fra 2011,

der henviser til ILO’s konvention om fremme af sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen (2006, C-187) og konventionen om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen og arbejdsmiljø (1981, C-155), som ikke er blevet ratificeret af Bangladesh og Pakistan, samt henstillingerne til disse (R-197); der endvidere henviser til konventionen om arbejdstilsyn (1947, C-081), som Bangladesh og Pakistan har undertegnet, og henstillingerne hertil (R-164),

der henviser til Kommissionens meddelelse om en ny EU-strategi 2011-2014 for virksomhedernes sociale ansvar (COM(2011)0681),

der henviser til FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder,

der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2 og 4,

A.

der henviser til, at branden den 24. november 2012 på Tazreen-fabrikken i Ashuliaområdet i Dhaka i Bangladesh kostede 112 menneskeliv, og at 289 mennesker omkom ved en brand i Karachi i Pakistan i september 2012;

B.

der henviser til, at hundredvis af arbejdstagere bliver dræbt hvert år i lignende ulykker i hele Sydasien, og at det skønnes, at op imod 600 tekstilarbejdere er døde i fabriksbrande alene i Bangladesh siden 2005, og at mange af disse dødsfald kunne have været undgået;

C.

der henviser til, at forholdene på tekstilfabrikkerne ofte er elendige, nærmest uden hensyntagen til arbejdstagerrettigheder som dem, der er anerkendt i henhold til ILO's vigtigste konventioner, og ofte nærmest eller helt uden hensyntagen til brandsikkerheden; der henviser til, at mange ejere af sådanne fabrikker ikke er blevet straffet og derfor ikke har gjort meget for at forbedre arbejdsvilkårene;

D.

der henviser til, at der i Bangladesh er over 5 000 tekstilfabrikker, som beskæftiger omkring 3,5 millioner mennesker, og at Bangladesh er verdens næststørste tøjeksportør, kun overgået af Kina;

E.

der påpeger, at det europæiske marked er det største eksportmarked for beklædning og tekstilvarer fra Bangladesh, og at fremtrædende vestlige selskaber har indrømmet, at de havde kontrakter om levering af beklædningsgenstande med ejeren af Tazreen-fabrikken;

F.

der henviser til, at stigende arbejdskraftsomkostninger i andre dele af verden har forårsaget, at lavt kvalificeret fabriksarbejde er blevet flyttet til Indien, Pakistan, Cambodja, Vietnam og navnlig Bangladesh, hvor beklædningsindustrien nu tegner sig for 75 % af eksporten;

G.

der henviser til, at det er beklageligt, at nogle virksomheder i første omgang forsøgte at benægte deres samarbejde med den virksomhed, der var involveret i branden i Dhaka, og først senere har erkendt, at deres tøj er blevet produceret på det pågældende sted;

H.

der henviser til, at der i de seneste måneder har været tiltagende spændinger mellem den bangladeshiske regering og fagforeningsaktivister, og at arbejdstagere i denne forbindelse har klaget over deres lave lønninger og dårlige arbejdsforhold;

I.

der henviser til, at mordet i april 2012 på Aminul Islam, som havde kritiseret de usikre forhold på fabrikker i beklædningsindustrien, stadig er uopklaret;

1.

udtrykker sorg over de menneskeliv, der er gået tabt i den seneste tids fabriksbrande; udtrykker sin medfølelse med de efterladte familier og de sårede; finder det fuldstændig uacceptabelt, at så mange arbejdstagere i de senere år er omkommet ved fabriksbrande i Sydasien;

2.

opfordrer regeringerne i Bangladesh og Pakistan til at fortsætte deres grundige efterforskning af den seneste tids begivenheder og til at indføre foranstaltninger, der skal forhindre nye tragedier, herunder fabrikanternes fulde overholdelse af sundheds- og sikkerhedslovgivning (navnlig den såkaldte Labour Act fra 2006 i Bangladesh) og indførelse af et effektivt og uafhængigt arbejdstilsyn og tilsyn med industribygninger;

3.

glæder sig over den bangladeshiske brand- og bygningsaftale indgået af en række fagforeninger, ngo'er og multinationale tekstildetailhandlere, der skal forbedre sikkerhedsstandarderne på produktionsstederne, og hvorved de går ind på at betale for sådanne foranstaltninger, navnlig ved at etablere en uafhængig inspektionsordning og aktivt støtte oprettelsen af sundheds- og sikkerhedsudvalg — som er obligatoriske ved lov, men sjældent fungerer efter hensigten — på hver fabrik under inddragelse af arbejdstagerrepræsentationer; opfordrer alle relevante tøjmærker til at støtte denne indsats;

4.

opfordrer alle aktører til at bekæmpe den korruption i forsyningskæden, der kan påvises i mange sydasiatiske lande, herunder hemmelige aftaler mellem sundheds- og sikkerhedsinspektører og fabriksejere; opfordrer til, at der gøres mere for at bekæmpe sådanne praksisser;

5.

forventer, at de ansvarlige for strafbar forsømmelighed og andre strafbare handlinger i forbindelse med brandene bliver stillet for en domstol, og at de lokale myndigheder og fabriksledelsen samarbejder for at sikre fuld adgang til retssystemet for alle ofrene, således at de kan kræve erstatning; glæder sig over de skridt, der allerede er taget af den bangladeshiske og pakistanske regering til at støtte ofrene og deres familier;

6.

glæder sig over de bestræbelser, som visse europæiske detailhandlere, som allerede har bidraget til erstatningsordninger for ofrene og deres familier, har foretaget, og opmuntrer andre til at følge deres eksempel; opfordrer til, at der sørges for gratis genoptræning for de sårede og omsorg for afhængige familiemedlemmer til afdøde arbejdstagere;

7.

opfordrer de store internationale tøjmærker til at undersøge deres forsyningskæder kritisk og til at samarbejde med deres underleverandører om at forbedre standarderne for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen; opfordrer forhandlere, ngo'er og alle andre involverede aktører, herunder eventuelt Kommissionen, til at arbejde sammen om udvikling af en frivillig mærkningsstandard, som certificerer, at et produkt er fremstillet i overensstemmelse med ILO’s grundlæggende normer for arbejdsvilkår;

8.

opfordrer Kommissionen til aktivt at fremme obligatorisk ansvarlig virksomhedsadfærd hos EU-virksomheder, der er aktive uden for Unionens område, med særligt fokus på at sikre streng overholdelse af alle deres juridiske forpligtelser og navnlig af standarder og regler vedrørende menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder og miljø;

9.

glæder sig over Kommissionens aktuelle initiativer med henblik på at yde støtte til forbedring af sikkerheden på fabrikkerne i Bangladesh, f.eks. gennem projektet til fremme af arbejdsvilkårene i konfektionstøjssektoren og samarbejdet med direktoratet for brandvæsen og civilforsvar i Bangladesh; opfordrer til, at dette samarbejde styrkes og udvides til andre lande i regionen, hvor det er relevant;

10.

henviser til behovet for konsekvent at overholde ILO's otte grundlæggende konventioner; understreger betydningen af strenge sundheds- og sikkerhedsbestemmelser for arbejdstagere, uanset i hvilket land deres arbejdsplads befinder sig;

11.

opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at sikre, at EU’s handelsattachéer, såfremt de er tilknyttet EU-delegationer, modtager regelmæssig uddannelse i spørgsmål vedrørende virksomhedernes sociale ansvar, navnlig i gennemførelsen af FN’s ramme for beskyttelse, overholdelse og afhjælpning (Protect, Respect and Remedy), og til at sikre, at EU-delegationer fungerer som EU-kontaktpunkter for indgivelse af klager over EU-virksomheder og disses filialer;

12.

gør opmærksom på den vigtige rolle, som arbejdstagere og fagforeninger kan spille, f.eks. gennem fortsat udvikling af sikkerhedsudvalg ledet af arbejdstagerne på alle fabrikker, og på betydningen af, at fagforeningerne får adgangen til fabrikkerne for at forklare arbejdstagerne, hvordan de kan beskytte deres rettigheder og deres sikkerhed, herunder deres ret til at nægte at udføre usikkert arbejde;

13.

glæder sig over Bangladeshs vellykkede bestræbelser på at reducere mængden af børnearbejde i beklædningssektoren og opfordrer Pakistan til at intensivere sin indsats mod børnearbejde;

14.

opfordrer de bangladeshiske myndigheder til behørigt at efterforske torturen af og mordet på arbejdstagerrettighedsaktivisten Aminul Islam og opfordrer både den bangladeshiske og den pakistanske regering til at stoppe begrænsningerne af fagforeningsaktiviteter og kollektive overenskomstforhandlinger;

15.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder, Pakistans og Bangladeshs regeringer og parlamenter og ILO's generaldirektør.


(1)  EUT C 99 E af 3.4.2012, s. 31.

(2)  EUT C 99 E af 3.4.2012, s. 101.

(3)  EUT C 199 E af 7.7.2012, s. 131.