30.12.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 440/92

—

der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig artikel 109;

—

der henviser til Kommissionens forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 659/1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (COM(2012)0725),

—

der henviser til Kommissionens forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 994/98 af 7. maj 1998 om anvendelse af artikel 92 og 93 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab på visse former for horisontal statsstøtte og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1370/2007 af 23. oktober 2007 om offentlig personbefordring med jernbane og ad vej (KOM(2012)0730),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen »Modernisering af EU's statsstøttepolitik« (COM(2012)0209);

—

der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget, vedtaget på dets 98. plenarmøde, den 29. november 2012,

—

der henviser til Revisionsrettens særberetning nr. 15/2011 med titlen »Sikrer Kommissionens procedurer en effektiv forvaltning af statsstøttekontrollen?«;

—

der henviser til rammeaftalen af 20. oktober 2010 om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen (1) (herefter benævnt »rammeaftalen«), navnlig dennes punkt 15 og 16;

—

der henviser til Kommissionens meddelelse om modernisering af EU's statsstøttepolitik (O-000213/2012 — B7-0102/2013),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5, og artikel 110, stk. 2,

A.

der henviser til, at Kommissionen har fremlagt to forslag til forordninger om gennemførelse af moderniseringsprogrammet for statsstøtte med artikel 109 i TEUF som retsgrundlag; der henviser til, at dette retsgrundlag kun giver mulighed for høring af Parlamentet, ikke for fælles beslutningstagning;

B.

der henviser til, at forslagene har til formål at koncentrere ressourcerne om at vurdere mere alvorlige støttesager og ikke behandling af mindre sager og mindre klager, der ikke har nogen indflydelse på samhandlen mellem medlemsstaterne;

C.

der henviser til, at forslagene, og især ændringen af procedureforordningen (Rådets forordning (EF) nr. 659/1999), vedrører bestemmelserne for Kommissionens kontrol med valgte nationale og lokale myndigheders afgørelser, og at der derfor er et stort behov for, at Europa-Parlamentet udøver demokratisk kontrol med disse tekster;

D.

der henviser til, at Parlamentet bør inddrages i udarbejdelsen af sådanne forslag, som fastsat i punkt 15 i rammeaftalen mellem Parlamentet og Kommissionen;

1.

glæder sig over Kommissionens meddelelse om modernisering af statsstøtten og Kommissionens nye forslag til forordninger; opfordrer imidlertid Kommissionen til at sikre, at stimuleringen af økonomisk vækst som et af de overordnede mål med denne reform ikke igen vil føre til stigende offentlig gæld;

2.

understreger behovet for mindre, men bedre målrettet statsstøtte, der stiller mindre krav til offentlige udgifter og ikke forvrider konkurrencen, men samtidig støtter overgangen til en videnbaseret økonomi;

3.

understreger, at statsstøtte skal være udformet på en måde, der fremmer udviklingen af tjenester, viden og infrastruktur i sig selv, snarere end at yde støtte til bestemte virksomheder;

4.

understreger, at det primære formål med statsstøttekontrollen er at sikre ensartede spilleregler på det indre marked; glæder sig over pakken for modernisering af EU's statsstøttepolitik som en hjørnesten i den igangværende proces med modernisering af konkurrencepolitikken; opfordrer til en rettidig gennemførelse af reformpakken;

5.

anerkender den rolle, som statsstøtte, skaffet gennem en særlig kriseordning, spiller i håndteringen af krisen; anerkender også, at hensigtsmæssig anvendelse af og passende kontrol med statsstøtte vil spille en betydelig rolle i opfyldelsen af målene i EU 2020-vækststrategien;

6.

understreger, at konkurrencepolitikken skal sikre tilstrækkelig statsstøtte til en miljørigtig omlægning af økonomien, navnlig med hensyn til vedvarende energikilder og energieffektivitet, og at de nye retningslinjer bør baseres på denne præmis;

7.

deler Kommissionens synspunkt om, at statsstøtteprocedurerne skal fremskyndes for at sikre øget fokus på komplicerede sager, der kan have alvorlige følger for konkurrencen på det indre marked; noterer sig Kommissionens forslag om at give den flere muligheder for at vælge, hvordan klager skal behandles; opfordrer Kommissionen til at opstille detaljerede kriterier for, hvordan man i denne sammenhæng skal skelne mellem vigtige og mindre vigtige sager; påpeger, at en passende måde at foretage denne sondring på ville være at hæve tærsklerne for de minimis-forordningen og udvide de horisontale kategorier i bemyndigelsesforordningen og i den generelle gruppefritagelsesforordning;

8.

bemærker, at disse mål er blevet opstillet utallige gange før og har dannet grundlag for tidligere revisioner af lovgivningen om statsstøtte, men at de tilsyneladende ikke er blevet opfyldt fuldt ud, eftersom disse nye forslag nu er nødvendige;

9.

udtrykker håb om, at forslagene denne gang vil opfylde målet, uden at afskrække klagere fra at træde frem og henlede Kommissionens opmærksomhed på alvorlige tilfælde af konkurrenceforvridning;

10.

bemærker Kommissionens overordnede hensigt om at fritage flere foranstaltninger fra kravet om anmeldelse; bemærker især, at det indgår i Kommissionens forslag, at støtte til kultur, og støtte til at råde bod på skader forårsaget af naturkatastrofer er omfattet af bemyndigelsesforordningen; understreger imidlertid, at medlemsstaterne vil skulle sørge for forhåndsoverholdelse af statsstøttereglerne for de minimis-foranstaltninger og gruppefritagelsesordninger for at bevare tilstrækkelig kontrol, mens Kommissionen fortsat vil skulle udøve efterfølgende kontrol af sådanne sager; understreger, at dette ikke må føre til øget statsstøtte; opfordrer Kommissionen til at sikre, at der sker en reduktion af statsstøtten på lang sigt;

11.

understreger, at Kommissionen må sikre en bedre udveksling med medlemsstaterne for så vidt angår kvaliteten og rettidigheden af indsendelsen af oplysninger og udarbejdelsen af anmeldelser; understreger, at effektive nationale systemer skal sikre, at statsstøtteforanstaltninger, der er fritaget fra kravet om forhåndsanmeldelse, er i overensstemmelse med EU-lovgivningen;

12.

bemærker, at de relevante oplysninger til sager med statsstøttekontrol hidtil udelukkende er kommet fra medlemsstaterne; beder Kommissionen vurdere, hvorvidt der vil være yderligere behov for supplerende menneskelige ressourcer for at udbygge dens informationsindsamlingsværktøjer og give den mulighed for at modtage oplysninger direkte fra markedsdeltagerne;

13.

er dybt bekymret over Revisionsrettens konstateringer af, at Kommissionen ikke systematisk forsøger at afsløre uanmeldte støtteforanstaltninger eller vurdere den efterfølgende virkning af sin statsstøttekontrol udtømmende; anmoder om en yderligere afklaring af de 40 % af sagerne om statsstøtte under gruppefritagelsesforordninger, der kan være problematiske, understreger den særlige vanskelighed dette indebærer for nytilkomne og for små og mellemstore virksomheder, og den forvridende effekt det har på konkurrencen;

14.

opfordrer indtrængende Kommissionen til i forbindelse med moderniseringen af statsstøtten at afklare ovennævnte spørgsmål og sikre, at en eventuel svækkelse af forhåndsvurderingen af anmeldelser kompenseres gennem en effektiv og stringent efterfølgende kontrol på Kommissionens vegne med henblik på at sikre en behørig overholdelse;

15.

beklager, at retsgrundlaget for de nye forslag, artikel 109 i TEUF, kun giver mulighed for høring af Parlamentet, ikke fælles beslutningstagning på linje med på andre områder af markedsintegration og økonomisk regulering efter Lissabontraktatens ikrafttræden;

16.

mener ikke, at dette demokratiske underskud kan tolereres i forbindelse med forslag, der vedrører Kommissionens tilsynsmidler i forhold til afgørelser og foranstaltninger truffet af nationalt og lokalt valgte myndigheder, navnlig hvad angår tjenesteydelser af almen økonomisk interesse vedrørende grundlæggende rettigheder;

17.

foreslår, at dette underskud overvindes gennem interinstitutionelle ordninger og korrigeres i alle fremtidige traktatændringer;

18.

opfordrer indtrængende Kommissionen og Rådet til i mellemtiden at tage særligt hensyn til ændringsforslag, der fremsættes af Parlamentet under høringsproceduren;

19.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.