15.1.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 12/39

Ordfører:

Laure Batut

Medordfører:

Eve Päärendson

1.1.1

EU og Japan repræsenterer tilsammen mere end en tredjedel af verdenshandlen. Et partnerskab med en ambitiøs, omfattende og gensidigt fordelagtig frihandelsaftale/økonomisk partnerskabsaftale mellem EU og Japan kan booste samhandelen og investeringerne samt forbedre økonomien og beskæftigelsesmulighederne i EU og Japan og bidrage til udarbejdelsen af styrkede internationale regler og standarder. Borgerne er åbne over for en rimelig fordeling af de forventede indtægter, men er agtpågivende og ønsker ikke, at deres respektive standarder mindskes.

1.1.2

EØSU bifalder disse forhandlinger om en frihandelsaftale/økonomisk partnerskabsaftale med Japan og navnlig beslutningen om at fortsætte forhandlingerne efter evalueringen af det første år. Udvalget beklager imidlertid den manglende information om og gennemsigtighed i de igangværende forhandlinger. Da fremme og beskyttelse af forbrugernes interesser er af afgørende betydning for at sikre bred offentlig støtte til aftalen, opfordrer udvalget til at indføre høringsmekanismer i lighed med dem, der er indført i forbindelse med forhandlingerne om den transatlantiske handels- og investeringspartnerskabsaftale (TTIP), for at sikre, at civilsamfundet informeres bedre om de komparative fordele, som en åbning af markedet mellem EU og Japan vil give interessenter. I den forbindelse opfordrer EØSU begge parter til at øge gennemsigtigheden og give information vedrørende forhandlingerne ved oprettelse af en officiel mekanisme, der skal informere civilsamfundet, og dernæst med fastlæggelsen af en høringsstruktur for aftalen. Desuden påpeger udvalget, at virksomheder på begge sider allerede kan drage fordel af »EU-Japan Business Round Table« som en platform for inddragelse og høring.

1.2.1

EØSU fastholder, at det bør holdes fuldt informeret om revisionen af konsekvensanalysen fra 2012. Udvalget anmoder om, at det hurtigst muligt underrettes om tidsplanen for gennemførelse, navnlig hvad angår harmoniseringen af tekniske standarder, og mener, at konsekvensanalysen bør offentliggøres på alle officielle EU-sprog, inden der træffes beslutning om et mere konkret dokument.

1.2.2

EØSU opfordrer EU til at sætte alt i værk for:

I betragtning af den yderst følsomme karakter af proceduren for kvistbilæggelse mellem investor og stat (Investor-Stae Disputer Settlement, ISDS) og de forskellige interessenters afvigende synspunkter bifalder EØSU den offentlige høring, som Kommissionen lancerede i forbindelse med de transatlantiske handelsforhandlinger, og afventer resultaterne med stor interesse (1). I betragtning af det japanske demokratis styrke mener EØSU, at indsamlingen af de japanske interessenters synspunkter om dette emne kan informere og bidrage til at lette forhandlingerne.

1.2.3

Dialogen mellem civilsamfundene i Japan og EU vil udgøre et vigtigt input til den økonomiske partnerskabsaftale/frihandelsaftalen. Udvalget anbefaler, at der som i de aftaler, som EU har indgået for nylig, nedsættes et fælles høringsorgan for rammerne af den økonomiske partnerskabsaftale/frihandelsaftalen EU-Japan, og at dette organs rolle drøftes af repræsentanterne for hvert af de to civilsamfund under forhandlingerne. Høringsorganet bør have mulighed for at berøre alle områder, der falder ind under aftalen, for at gøre sine synspunkter gældende. Udvalget anbefaler på det kraftigste, at mindst halvdelen af organets medlemmer udpeges af EØSU — EU's rådgivende organ med ansvar for at repræsentere det europæiske organiserede civilsamfunds interesser.

1.2.3.1

EØSU har etableret gode kontakter med arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer samt landbrugs-, kooperativ-, forbruger-, NGO-, nonprofit- og universitetsorganisationer i Japan (2). Med sit opfølgningsudvalg for Japan har EØSU en fremtrædende plads med hensyn til at fremme dialogen med og høringer af begge parters civilsamfund.

2.1.1

EU og Japan har besluttet at styrke deres forbindelser ved at indlede forhandlinger om en frihandelsaftale/økonomisk partnerskabsaftale. Parallelt hermed forhandles der om en strategisk partnerskabsaftale (3). Udvalget bifalder det positive resultat af evalueringen af det første år og beslutningen om at fortsætte forhandlingerne. Hvis antagelserne holder stik, vil EU's eksport til Japan stige med 30 % og EU's BNP med 0,8 %, og der vil blive skabt 4 00  000 nye arbejdspladser i EU. Det japanske BNP vil stige med 0,7 % og landets eksport til EU med 24 %, og aftalen vil samtidig betone den store rolle, som EU spiller i forbindelse med handel og investeringer i Østasien (4).

2.1.2

EU og Japan deler en lang række værdier og principper, bl.a. demokrati, retsprincippet, menneskerettigheder og markedsøkonomi med stor teknisk knowhow. Samtidig står de over for ensartede udfordringer (f.eks. aldring og faldende befolkningstal) og må finde nye kilder til vækst og jobskabelse.

2.1.3

Man kan ikke uden videre sammenligne civilsamfundets organer og deres respektive høringsmekanismer (5), men yderligere dialog mellem sådanne organer vil være et meget vigtigt supplement til enhver aftale. EU har gjort den sociale og civile dialog til en hjørnesten i sin sociale model ved at institutionalisere den, og Japan anerkender betydningen af det brede civilsamfund (Labour Policy Council, Multi-Stakeholder Forum.

2.2

I Japan gøres der, ligesom det er tilfældet i EU, forsøg på at sætte skub i økonomien (6). Landets statsgæld er til dato stadig næsten 230 % af dets BNP. Den meget stærke yen har virket som en bremse på landets import, og efter den tredobbelte katastrofe i Fukushima faldt detailhandlen med 2,3 % på et enkelt år (februar 2013).

2.2.1

Bilaterale frihandelsaftaler åbner landet for verdenshandelen og bidrager til, at der skabes områder med regional integration. Japan har siden 2002 indgået en lang række bilaterale aftaler med lande i både Asien og Latinamerika, samt med Schweiz. I øjeblikket forhandles der om en trilateral aftale med Kina og Republikken Korea (Sydkorea). Japan deltager i øvrigt i forhandlingerne om Trans-Pacific-Partnerskabet (TPP).

2.2.2

Japan og EU har allerede underskrevet en række vigtige aftaler, som letter handelsprocedurerne, inden for telekommunikation, kemikalier og lægemidler, konkurrencebegrænsende aktiviteter, videnskabelig, teknologisk og administrativt samarbejde og gensidig bistand (7).

3.1

Bestræbelserne på at opnå økonomisk vækst via den globaliserede handel risikerer at påvirke miljøet (8). I sin udtalelse om Forhandlinger om nye handelsaftaler (9) understreger udvalget, hvor vigtigt det er, at EU's handelsforhandlinger kommer til at indeholde et kapitel om handel og bæredygtig udvikling med miljømæssige og sociale bestemmelser, der giver civilsamfundet en vigtig tilsynsrolle.

3.2

Forhandlingerne om en frihandelsaftale/økonomisk partnerskabsaftale EU-Japan er en anledning til at stadfæste begge parters tilsagn om at arbejde hen imod bæredygtig udvikling inden for alle aftalens tre søjler, nemlig økonomisk vækst, social udvikling og beskyttelse af miljøet, i en international sammenhæng. Disse elementer har været kernen i alle EU's handelsforhandlinger og aftaler siden frihandelsaftalen med Sydkorea (10). Den biologiske mangfoldighed, klimaforandringer, fiskeri, skovbrug og vilde dyr prioriteres af EU og det globale samfund. Parterne bør gentage deres engagement i multilaterale miljøaftaler.

3.3

Enhver ny aftale bør bekræfte EU-medlemsstaternes og Japans ret til at regulere og fastlægge prioriteringer for bæredygtige udvikling og opmuntre dem til at overholde niveauerne for beskyttelse af arbejdstagere og miljø i tråd med parternes forpligtelser til at overholde internationale standarder og aftaler på disse to områder.

3.4

Frihandelsaftalen/den økonomiske partnerskabsaftale (11) vil give mulighed for at bekræfte dette tilsagn (takket være en mulig ratificering og effektiv gennemførelse af ILO-konventioner) (12) og forbedre den bilaterale dialog og samarbejdet om arbejdsmarkedsspørgsmål, herunder på områder, der er omfattet af dagsordenen for ordentligt arbejde.

3.4.1

EØSU, der repræsenterer det samlede europæiske civilsamfund, understreger, at udbyttet af en økonomisk partnerskabsaftale/frihandelsaftale ikke vil blive ligeligt fordelt (13) på de forskellige medlemsstater og sektorer (14).

3.4.2

Mens beskæftigelsen forventes at stige (målt i procent) i EU i følgende sektorer: elektriske maskiner, landbrug, skovbrug, fiskeri, forarbejdede fødevarer, forsikring, byggeri, forventes der et mindre fald i følgende sektorer: kemikalier, motorkøretøjer, metal og metalprodukter og lufttransport (15). Disse vanskeligheder må identificeres på et tidligt tidspunkt for at kunne iværksætte passende foranstaltninger vedrørende støtte og omskoling. Det er vigtigt, at fordelene kommer alle virksomheder, ansatte, forbrugere og det brede civilsamfund til gode samtidig med, at man vogter sig mod større forstyrrelser og sikrer sig mulighed for kompensation i den forbindelse (16).

4.1.1

EØSU, som glæder sig over at være en af Kommissionens nære samtalepartner vedrørende udvalgets kompetence, beklager i denne sammenhæng den mangel på gennemsigtighed i forbindelse med de aktuelle forhandlinger, som begge parters aktører har påpeget. Det mandat, Kommissionen har fået, er ikke blevet offentliggjort, selv om forhandlingerne burde være så åbne og gennemsigtige som muligt. Mange europæiske og japanske civilsamfundsorganisationer klager over, at de kun har fået få oplysninger om forhandlingerne. Dette påvirker indholdet af forhandlingerne og civilsamfundets muligheder for at komme til orde i denne sammenhæng. Som bekendt vil en inddragelse af civilsamfundet ikke blot fremme vores gensidige forståelse, men også forbedre kvaliteten af de aktuelle forhandlinger om en frihandelsaftale/økonomisk partnerskabsaftale med hensyn til ekspertviden.

4.1.2

De europæiske borgere kræver, at EU's regler, som fastlægger princippet om gennemsigtighed, bliver taget i anvendelse. EØSU anmoder om, at teksterne meddeles interessenterne på et så tidligt tidspunkt som muligt.

4.1.3

I betragtning af den legitime efterspørgsel fra de europæiske borgere efter en garanti for fuldstændig gennemsigtighed i handelsforhandlingerne henleder EØSU Rådets og Kommissionens opmærksomhed på, at artikel 218, især stk. 10, i TEUF, som lyder: »Europa-Parlamentet skal straks underrettes fuldt ud i alle faser af proceduren«, bør overholdes konsekvent og nøje.

4.1.4

EØSU anbefaler, at Kommissionen etablerer en model for høring af civilsamfundet til forhandlingerne om en frihandelsaftale/økonomisk partnerskabsaftale EU-Japan i lighed med den, der blev etableret til EU-TTIP-forhandlingerne (møde med interessenter efter hver forhandlingsrunde og nedsættelse af en rådgivende gruppe af civilsamfundsrepræsentanter, som bør omfatte EØSU-medlemmer). Udvalget bemærker desuden, at der findes en lignende mekanisme til forhandlingerne om Trans-Pacifik-Partnerskabet, der involverer USA og Japan.

4.2.1

Som anført ovenfor indeholder alle de frihandelsaftaler, som EU for nylig har indgået, et kapitel om handel og bæredygtig udvikling (17), der giver civilsamfundet — uafhængige og repræsentative organisationer i en velafbalanceret repræsentation af virksomheder, arbejdstagere og andre interessenter — en vigtig tilsynsrolle. EØSU bakker op om Kommissionens bestræbelser på også at få et sådant kapitel indarbejdet i aftalen med Japan.

4.2.2

De japanske myndigheder ønsker at skabe stabil vækst gennem bæredygtig udvikling (jf. »Abenomics« (18)). De frihandelsaftaler, som Japan har indgået med partnere i Asien, omfatter bestemmelser om oprettelse af et underudvalg, der har ansvaret for at overvåge aftalens konsekvenser for erhvervslivet. Selvom omfang og metoder er forskellige, er Den Europæiske Union og Japan fortrolige med princippet om overvågning af virkningen af frihandelsaftaler, og EØSU opfordrer derfor til, at der indarbejdes et betydningsfuldt kapitel om handel og bæredygtig udvikling.

4.2.3

Den japanske regering har oprettet en række interne, multilaterale udvalg med henblik på at kunne høre erhvervslivet om frihandelsaftalernes konsekvenser for erhvervslivet, og der findes rådgivende strukturer med deltagelse af henholdsvis regering og kooperative virksomheder og regering og fagforeninger. Desuden findes der andre brede rådgivende strukturer som f.eks. Multi-stakeholder Forum on Social Responsibility for Sustainable Future (MSF) (19) og Labour Policy Council.

4.3

I forbindelse med EU’s økonomiske og sociale model»fokuseres der (...) på f.eks. solide institutionelle strukturer til forvaltning af økonomiske, beskæftigelsesmæssige, sociale og miljømæssige spørgsmål (...), på en stærk social dialog og dialog med civilsamfundet og på investeringer i human kapital og beskæftigelsens kvalitet« (20). Udvalget konstaterer, at denne model udtrykker EU's værdier, og at alle EU-institutionerne bør fremme modellen i alle deres politikker.

4.3.1

Udvalget bifalder, at EU engagerer sig i international sammenhæng (21):

4.3.2

For så vidt angår frihandelsaftalen med Japan har Europa-Parlamentet anbefalet Kommissionen at fokusere på grundlæggende standarder inden for arbejdsret og sørge for et ambitiøst kapitel om bæredygtig udvikling samt et »civilsamfundsforum, der overvåger og fremsætter bemærkninger til dens gennemførelse«. EØSU fastholder, at udvalget bør høres, og at det vil presse på for at få disse anbefalinger gennemført.

4.4

EØSU påpeger, at det var Kommissionen selv, som udgav en vejledning om »Gennemsigtighed i EU's handelsforhandlinger«, som erklærer, at »deres arbejde kun kan bære frugt, hvis det lever op til de europæiske borgeres forventninger«, og at »civilsamfundets synspunkter spiller en afgørende rolle i forhandlingsprocessens forberedende fase« (23).

EØSU ønsker, at:

4.5

Næsten alle de repræsentanter for de europæiske og japanske civilsamfundsorganisationer, som man henvendte sig til (24), gik ind for oprettelsen af et sådant overvågningsorgan i forbindelse med den kommende frihandelsaftale.

4.5.1

Overvågningsmekanismen bør udformes under hensyntagen til de eksisterende strukturer og med respekt for de nyeste erfaringer fra EU og Japan. EØSU vil meget gerne være med til at definere EU's rådgivende gruppes og fælles overvågningsorgans rolle, sammensætning og omfanget af deres beføjelser. Alle interessenter bør høres, og EØSU bør spille en afgørende rolle i denne proces.

4.5.2

En struktureret dialog mellem repræsentanterne for civilsamfundet i henholdsvis EU og Japan vil tilføje en vigtig dimension til frihandelsaftalen/den økonomiske partnerskabsaftale, herunder en kulturel dimension. Efter EØSU's opfattelse er det af afgørende betydning at opretholde stærke forbindelser til de japanske modparter med henblik på at sikre, at en fremtidig fælles overvågningsmekanismes udformning, rækkevidde og indhold lever op til begge parters forventninger.

5.1.1

Udvalget bifalder, at de opnåede fremskridt i juni 2014 (25) gjorde det muligt for Rådet for Den Europæiske Union at fortsætte forhandlingerne.

5.1.2

Aftalen har til formål at skabe lettere markedsadgang, sikre mere ensartede regelsæt og på den måde fremme udviklingen af samhandelen og investeringer. Den bør fremskynde den bæredygtige udvikling, skabe nye og bedre arbejdspladser, give forbrugerne flere muligheder samt fremme de to økonomiers konkurrenceevne og produktivitet.

5.1.3

EU's prioritet er at komme af med ikketoldmæssige handelshindringer (NTB). I sin konsekvensanalyse (26) angiver Kommissionen, at disse hindringer ofte har en kulturel baggrund og protektionistiske konsekvenser. EØSU bemærker, at hindringerne er vanskelige at overkomme, når de bygger på standarder, der hele tiden ændrer sig, selvom de er fastlagt på højeste niveau. De beskytter somme tider hele sektorer såsom jernbanesektoren i Japan.

5.2.1

Fjernelsen af toldmæssige hindringer bør vedrøre alle produkter uden at udelukke landbrugsprodukter og forarbejdede produkter, biler, som anses for at være »følsomme« varer, eller kemikalier og lægemidler og foregå med passende overgangsperioder.

5.2.2

Samhandelen kan fremmes med den gensidige anerkendelse af certificerede produkter i henhold til standarder for lignende og tilsvarende produkter og samarbejdet om harmonisering af regler og systemer i videst muligt omfang. Det er imidlertid vigtigt at sikre, at et sådant samarbejde med henblik på nye globale standarder ikke fører til en sænkning.

5.2.3

De ikketoldmæssige hindringer i form af regler som lægger en bremse på EU's eksport, anvendes som skjulte protektionistiske foranstaltninger. De bør reduceres eller fjernes, især hvis de allerede er blevet identificeret under forhandlingerne, og standarderne bør harmoniseres med de internationale standarder.

5.3.1

Eftersom erhvervsstrukturen for 99 %'s vedkommende består af SMV'er i såvel Japan som Europa og disse står for 70-80 % af beskæftigelsen, opfordrer EØSU Kommissionen til at rette særlig opmærksomhed mod SMV'erne.

5.3.2

Da SMV'erne har begrænsede ressourcer på grund af deres størrelse, blandt andet i forbindelse med opfyldelse af regerings- og handelsbestemmelser, kan de formodentlig drage fordel af en frihandelsaftale/økonomisk partnerskabsaftale EU-Japan og frem for alt af strømlinet regulering og reducerede administrative omkostninger. De har imidlertid brug for hjælp for at kunne fjerne de hindringer, de støder på i forbindelse med større international inddragelse: sprogbarrierer, forskellige virksomhedskulturer, høje transportomkostninger, mangel på personale med relevante kvalifikationer, oplysninger om udenlandske markeder og mangel på finansielle ressourcer.

5.3.3

For at få det bedste ud af frihandelsaftalen/den økonomiske partnerskabsaftale EU-Japan vil det være af afgørende betydning, at begge parter arbejder på at øge SMV'ernes viden om de eksisterende støttetjenester og -programmer (27), der tilbydes af Centret for Industrielt Samarbejde mellem EU og Japan (28) og JETRO (Japan External Trade Organization) (29) og navnlig om de nye muligheder som følge af denne aftale. For eksempel kan europæiske SMV'er være interesserede i Japans IKT, sundhedsvæsen (30) og sektorerne tjenesteydelser, vedvarende energi, økologisk (31) fødevarer og gourmet-fødevarer.

5.4.1

En liberalisering af markedet ville sikre begge parters landbrugsfødevarer nye muligheder (en vækst på 200 %). Alligevel er landbrugsområdet et af de mest omstridte, når der skal forhandles. Navnlig er landbrugssektoren i Japan, som kun kan dække 40 % af det japanske behov for fødevarer, bekymret. De japanske landbrugere anmoder om, at fem typer produkter undtages for toldmæssige begrænsninger i alle forhandlinger med andre lande, nemlig ris, okse- og svinekød, mælk og mejeriprodukter, hvede og byg, sukker og sødemidler. Set med EU's øjne vil det at kunne eksportere en større mængde forarbejdede fødevarer være en enorm mulighed, ikke mindst hvis en lang række japanske ikketoldmæssige handelshindringer fjernes.

5.4.2

EØSU ønsker, at spørgsmål som immaterialrettigheder (32) behandles for at beskytte europæisk innovation på en retfærdig måde. Spørgsmålet om BGB — beskyttede geografiske betegnelser — udgør et vigtigt diskussionspunkt. Beskyttelsen af intellektuelle-rettigheder over landbrugsprodukter af kvalitet kan udgøre en skjult hindring for importen. Med hensyn til WTO havde EU og Japan allerede en anden tilgang: EU ville hæve BGB'ernes beskyttelsesniveau med bindende virkning (TRIPS-aftalen — forslag fra EU i 1998), og Japan foreslog sammen med USA (1999), at medlemmerne skulle informere WTO om deres geografiske betegnelser med henblik på en database, der skulle fungere som informationskilde for de øvrige medlemmer uden bindende virkning. EØSU mener, at der er tale om et vigtigt emne, der skal behandles med forsigtighed under forhandlingerne.

5.5.1

I Japan er såvel landbrugere som forbrugere dybt involverede i andelsbevægelsen, som tilbyder gensidig forsikring og bankserviceydelser. De ser liberaliseringen af tjenesteydelser som en trussel, hvorimod dette for mange andre repræsenterer større muligheder, ikke mindst for det såkaldte »seniormarked«. Tjenesteydelser er nøglen til en betydelig stigning i samhandelen.

5.5.2.

I 2012 eksporterede EU27 for 24,2 milliarder EUR tjenesteydelser til Japan i bruttotal, mens importen fra Japan var på 15,6 milliarder, hvilket vil sige, at EU27 havde et handelsoverskud i forhold til Japan på 8,6 mia. EUR. Dette skal naturligvis ses i lyset af, at der bor næsten fire gange så mange mennesker i EU som i Japan. Næsten alle japanske adspurgte organisationer, som nævnte liberaliseringen af tjenesteydelser, var imod »negativlisten«. I henhold til denne ville alle tjenesteydelser, som ikke eksplicit var udeladt af aftaleteksten, kunne åbnes for handel. Landbrugerne og forbrugerne kan være imod negativlisten, men virksomhederne går stærkt ind for denne. Med negativlisten ville de offentlige myndigheders muligheder for indgriben blive reduceret. Fremtidige tjenesteydelser ville automatisk falde inden for det liberaliserede område. EØSU går ind for landenes ubegrænsede ret til at lovgive i offentlighedens interesse.

5.6.1

Det er vigtigt for virksomhederne i EU at få adgang til japanske offentlige indkøb gennem nedbrydning af standardbaserede hindringer, fastlæggelse af gennemsigtige procedurer og enslydende information til alle aktører, afskaffelse af betydelige restriktioner i jernbanesektoren og gennemførelse af et system med onlineadgang til oplysninger. Ud over den politiske vilje, der allerede er blevet lagt for dagen, kræver forhandlingerne helt konkret juridisk stabilitet, når det gælder standarder.

5.6.2

Gensidighed med hensyn til loyal konkurrence har afgørende betydning. EØSU mener, at det bør fremgå klart af aftalen, hvilke former for tilladelser de to parter anvender for støtte og subsidier.

5.6.3

Den Europæiske Union, medlemsstaterne og Japan bør fortsat have mulighed for at kunne finansiere almennyttige mål, der defineres ud fra deres demokratiske procedurer, og som bl.a. omfatter den sociale sektor, miljøet og folkesundheden. EU er underlagt forpligtelser, som er stadfæstet i traktaterne med hensyn til offentlige tjenesteydelser.

5.7.1

I 2012 lå EU27's direkte udenlandske investeringer (FDI) i Japan på 434 millioner euro, mens Japans FDI i EU27 beløb sig til 3,374 millioner euro (34). Da gensidighed er det grundlæggende princip i en frihandelsaftale/økonomisk partnerskabsaftale, vil EØSU, hvis den fører til tab af arbejdspladser, opfordre Kommissionen til at være særlig agtpågivende på dette område og til at overveje at anvende Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen til at kompensere for sådanne tab. Ligeledes mener EØSU, at det kan blive nødvendigt at sørge for en passende kompensation for tab hos virksomheder, tab af menneskelige ressourcer og af teknologier, som tidligere blev finansieret med offentlige midler.

5.7.2

EU og Japan bør revidere deres respektive regler om indskrænkninger i ejendomsret, om tilladelser og kontroller samt om fremme af investeringer.

5.7.3

EØSU konstaterer, at både lovgivningen og domstolene i såvel Japan som EU giver mulighed for at løse tvister på retfærdig vis efter de almindelige procedurer. EU's medlemsstater og Japan giver investorerne en hel række institutionelle og retlige garantier. I betragtning af den yderst følsomme karakter af proceduren for kvistbilæggelse mellem investor og stat (Investor-Stae Disputer Settlement, ISDS) og de forskellige interessenters afvigende synspunkter bifalder EØSU den offentlige høring, som Kommissionen lancerede i forbindelse med de transatlantiske handelsforhandlinger, og ville ligeledes bifalde, hvis et lignende initiativ blev truffet i Japan for at tage højde for de japanske interessenters synspunkter.

5.7.4

EØSU foreslår, at man fremmer en bred dialog om tvistbilæggelse, så snart betingelserne er fastlagt og Kommissionen har evalueret resultaterne. Udvalget er allerede ved at udarbejde en udtalelse til dette formål.

5.7.4.1

Under alle omstændigheder er det vigtigt, at ingen bestemmelser om tvistbilæggelse mellem investor og stat hæmmer EU-medlemsstaternes mulighed for at regulere i offentlighedens interesse og forfølge offentlige politiske målsætninger. Desuden er det vigtigt, at definitionerne af investeringer og »rimelig og retfærdig behandling« er præcise. Dette bør udgøre et forhandlingspunkt.