INDHOLDSFORTEGNELSE

1........... Indledning....................................................................................................................... 4

2........... Overblik over EGF's aktiviteter i 2012............................................................................ 4

3........... Opfølgning på årsrapporten for 2011 om EGF's aktiviteter.............................................. 5

4........... Analyse af EGF's aktiviteter i 2012................................................................................. 6

4.1........ Modtagne ansøgninger.................................................................................................... 6

4.1.1..... Modtagne ansøgninger opdelt efter sektor....................................................................... 6

4.1.2..... Modtagne ansøgninger opdelt efter ansøgt beløb............................................................. 6

4.1.3..... Modtagne ansøgninger opdelt efter antal arbejdstagere, der er tiltænkt støtte.................... 7

4.1.4..... Modtagne ansøgninger opdelt efter ansøgt beløb pr. arbejdstager.................................... 7

4.1.5..... Modtagne ansøgninger opdelt efter interventionskriterium................................................. 7

4.2........ Bevilget støtte................................................................................................................. 7

4.2.1..... Foranstaltninger finansieret med EGF-støtte................................................................... 11

4.2.2..... Komplementaritet med foranstaltninger, der støttes af strukturfondene, navnlig Den Europæiske Socialfond (ESF).................................................................................................................................... 11

4.3........ Sager, der ikke opfylder betingelserne for finansiel EGF-støtte....................................... 12

4.4........ EGF's resultater............................................................................................................ 12

4.4.1..... Oversigt over resultater og god praksis fremlagt i de endelige rapporter i 2012............... 12

4.4.2..... Nærmere oplysninger om de gennemførte foranstaltninger som meddelt i de endelige rapporter fra 2012          13

4.5........ Programmeringsperioden 2014-2020 — Kommissionens forslag til en ny EGF-forordning 18

4.6........ Finansielt regnskab....................................................................................................... 18

4.6.1..... Midler tildelt af EGF..................................................................................................... 18

4.6.2..... Udgifter til teknisk bistand............................................................................................. 18

4.6.3..... Anmeldte eller afsluttede uregelmæssigheder.................................................................. 19

4.6.4..... Afvikling af den finansielle EGF-støtte........................................................................... 19

4.6.5..... Andre tilbagebetalinger................................................................................................. 22

4.7........ Tekniske støtteaktiviteter, som varetages af Kommissionen............................................ 22

4.7.1..... Information og orientering............................................................................................. 22

4.7.2..... Møder med de nationale myndigheder og EGF-interessenter.......................................... 22

4.7.3..... Oprettelse af en videnbase — EGF-database og standardiserede procedurer for EGF-ansøgninger      22

4.7.4..... Det andet statistiske portræt af EGF 2007-2011........................................................... 23

4.7.5..... Midtvejsevaluering af EGF............................................................................................ 23

4.7.6..... Efterfølgende evaluering af EGF — første fase............................................................... 23

5........... Tendenser.................................................................................................................... 24

6........... Konklusioner................................................................................................................ 29

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

om aktiviteter gennemført af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) i 2012

1.           Indledning

Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) blev oprettet ved forordning (EF) nr. 1927/2006[1] for at vise solidaritet med og yde støtte til arbejdstagere, der bliver afskediget som følge af gennemgribende strukturelle ændringer i verdens handelsmønstre. Den er ment som et middel til at skabe en bedre balance mellem de overordnede langsigtede positive virkninger af åben handel i form af vækst og beskæftigelse og de mere kortsigtede negative virkninger, som globaliseringen kan medføre, især for beskæftigelsen af de mest udsatte og mindst kvalificerede arbejdstagere. EGF yder samfinansiering til aktive arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, som iværksættes af medlemsstaterne for at hjælpe afskedigede arbejdstagere med at vende tilbage til arbejdsmarkedet og finde nye job.

Bestemmelserne blev ændret ved forordning (EF) nr. 546/2009 af 18. juni 2009[2] for at kunne reagere mere effektivt på den internationale finansielle og økonomiske krise.

I henhold til artikel 16 i forordning (EF) nr. 1927/2006 skal Kommissionen hvert år forelægge en kvantitativ og kvalitativ rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om EGF's aktiviteter i løbet af det foregående år. Rapporten skal navnlig fokusere på de resultater, der er opnået gennem EGF, og den skal især indeholde oplysninger om indgivne ansøgninger, afgørelser, der er vedtaget, og støttede foranstaltninger, herunder også om komplementariteten med foranstaltninger, der modtager støtte gennem strukturfondene, særlig Den Europæiske Socialfond (ESF), såvel som om afviklingen af den tildelte finansielle støtte. Rapporten skal endvidere indeholde oplysninger om de ansøgninger, der er blevet afvist på grund af manglende bevillinger, eller fordi de ikke opfyldte kriterierne.

2.           Overblik over EGF's aktiviteter i 2012

I 2012 modtog Kommissionen 11 ansøgninger om støtte fra EGF, der beløb sig til 58,5 mio. EUR. Nærmere oplysninger om ansøgningerne kan ses i punkt 4.1 og i tabel 1.

Budgetmyndigheden traf 19 afgørelser om anvendelse af EGF i 2012, til et samlet beløb på 73,5 mio. EUR fra EGF’s budget for 2012. Nærmere oplysninger om den bevilgede støtte kan ses i punkt 4.2, og i tabel 2 og 3.

I 2012 modtog Kommissionen 41 endelige rapporter om gennemførelsen af EGF-støtten. Nærmere oplysninger om resultaterne kan ses i punkt 4.4 og i tabel 4.

11 sager om bevilling af EGF-støtte fra tidligere år blev afsluttet (nærmere oplysninger i punkt 4.6.4 og i tabel 6). Nærmere oplysninger om teknisk bistand, der er ydet på Kommissionens initiativ (artikel 8, stk. 1, i EGF-forordningen), kan ses i punkt 4.6.2 og i tabel 5.

Kommissionen indledte den første fase af den efterfølgende evaluering, idet den indgik en aftale med en ekstern tjenesteyder (yderligere oplysninger herom findes i punkt 4.7.6).

Kommissionens forslag om en fremtidig EGF-forordning for perioden 2014-2020, som blev forelagt for Europa-Parlamentet og Rådet i 2011[3], blev drøftet i begge institutioner (yderligere oplysninger herom findes under punkt 4.5).

3.           Opfølgning på årsrapporten for 2011 om EGF's aktiviteter

Forordning (EF) nr. 546/2009 om ændring af forordning (EF) nr. 1927/2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF)

Forordning (EF) nr. 546/2009 om ændring af forordning (EF) nr. 1927/2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen var gældende for ansøgninger indgivet fra den 1. maj 2009. Den fastlagde midlertidige og permanente ændringer af den oprindelige EGF-forordning[4].

Den ændrede forordning indebar en markant forbedring af EGF og gav medlemsstaterne bedre muligheder for at søge om samfinansiering fra EGF, navnlig med henblik på at støtte medlemsstaternes indsats for at afbøde de negative virkninger på beskæftigelsen som følge af den internationale finansielle og økonomiske krise.

Da der ikke blev opnået politisk enighed i Rådet i 2011 om forlængelse af den midlertidige "krisebetingede undtagelse", bortfaldt den fra den 31. december 2011. For den resterende periode af EGF-forordningen, dvs. indtil den 31. december 2013, kan ansøgninger om EGF-støtte ikke længere begrundes med den finansielle og økonomiske krise, men kun med strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene, og samfinansieringssatsen er blevet nedsat til de oprindelige 50 % af de samlede støtteberettigede omkostninger. De permanente ændringer, dvs. nedsættelsen af tærsklen fra 1 000 til 500 afskedigelser og forlængelsen af gennemførelsesperioden fra 12 til 24 måneder regnet fra ansøgningsdagen, gælder fortsat indtil den 31. december 2013.

Forenkling af beslutningstagningen vedrørende EGF-ansøgninger: procedure for indgivelse af forslag til Rådet og Europa-Parlamentet

De bestræbelser, der blev påbegyndt i 2010 for at fremskynde beslutningstagningen inden for rammerne af bestemmelserne i den nuværende forordning, blev fortsat i 2012. Der blev afholdt et særligt seminar for medlemsstatsrepræsentanter i marts 2012 for at tage en række forskellige spørgsmål op i forbindelse med den effektive anvendelse af fonden.

4.           Analyse af EGF's aktiviteter i 2012

4.1.        Modtagne ansøgninger

De 11 ansøgninger[5], der blev modtaget af Kommissionen i 2012 (se tabel 1), blev fremsendt af 9 medlemsstater (Irland, Tyskland, Danmark, Spanien, Sverige, Finland, Italien, Belgien og Rumænien), og tog sigte på 10 403 arbejdstagere, der var blevet afskediget som følge af strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene på grund af globaliseringen, og der blev anmodet om i alt 58 499 659 EUR fra EGF. Beløb, som endnu ikke er godkendt, er skønsmæssigt angivet, da de stadig kan ændres i evalueringsfasen. Alle 9 medlemsstater havde tidligere ansøgt om EGF-støtte.

Forordning (EF) nr. 546/2009, som blev vedtaget den 18. juni 2009, finder anvendelse på alle disse ansøgninger (dvs. en samfinansieringssats på 50 %, en gennemførelsesperiode på 24 måneder fra ansøgningsdatoen osv.).

Tabel 1 — Ansøgninger modtaget i 2012

4.1.1.     Modtagne ansøgninger opdelt efter sektor

De 11 ansøgninger vedrørte 6 sektorer[6]. For 2 sektorer (call centres virksomhed og forbrugerelektronik) blev der indsendt en EGF-ansøgning for første gang i 2012.

4.1.2.     Modtagne ansøgninger opdelt efter ansøgt beløb

Alle medlemsstater, der ansøger om EGF-støtte, skal udarbejde en samordnet pakke af foranstaltninger, der bedst muligt passer til de berørte arbejdstageres profil, og fastlægge, hvor stort et støttebeløb de har behov for. EGF-forordningen hverken anbefaler eller begrænser størrelsen af det støttebeløb, der kan ansøges om, men Kommissionen kan ved vurderingen af en ansøgning rejse spørgsmål, som foranlediger medlemsstaten til at ændre pakken af individualiserede tilbud, hvilket kan påvirke det beløb, der ansøges om.

Ansøgningerne om EGF-støtte i 2012 varierede fra 2 620 982 EUR til 12 536 454 EUR (gennemsnittet var på 5 318 151 EUR).

4.1.3.     Modtagne ansøgninger opdelt efter antal arbejdstagere, der er tiltænkt støtte

Det samlede antal arbejdstagere i målgruppen for de foranstaltninger, der blev foreslået til en samfinansiering fra EGF, androg 10 403, hvilket svarer til ca. 74 % af alle afskedigede arbejdstagere (de 9 medlemsstater anførte 14 000 afskedigede i de 11 indsendte ansøgninger).

Antallet varierede fra 295 til 2 103 arbejdstagere i målgruppen, hvor 5 ansøgninger vedrørte mere end 1 000 arbejdstagere, og 2 vedrørte mindre end 500 arbejdstagere. Antallet af arbejdstagere, som er ramt af afskedigelser, kan afvige fra antallet af arbejdstagere i EGF's målgruppe, fordi den ansøgende medlemsstat kan beslutte at målrette EGF-støtten på bestemte arbejdstagergrupper, f.eks. de grupper, der har særligt vanskeligt ved at blive på arbejdsmarkedet, og/eller de mest støttekrævende grupper. Nogle af de berørte arbejdstagere kan få støtte uden for EGF, mens andre kan finde nye job på egen hånd eller beslutte at gå på pension tidligt, hvilket betyder, at de ikke vil indgå i målgruppen for EGF-foranstaltninger.

4.1.4.     Modtagne ansøgninger opdelt efter ansøgt beløb pr. arbejdstager

Medlemsstaterne bestemmer selv, hvilken pakke af individuelle tilbud de vil foreslå til de pågældende afskedigede arbejdstagere, under forudsætning af at disse er i overensstemmelse med forordningen. Det beløb, der ansøges om pr. berørt arbejdstager, kan således variere alt efter afskedigelsernes omfang, situationen på det pågældende arbejdsmarked, de pågældende arbejdstageres individuelle situation, de foranstaltninger, medlemsstaterne allerede har truffet, og udgifterne ved at give disse tilbud i den pågældende medlemsstat eller region. Dette forklarer, hvorfor de beløb, der blev anslået pr. arbejdstager i 2012, varierede fra ca. 2 500 EUR til lidt over 42 000 EUR, med et gennemsnit på 8 668 EUR pr. arbejdstager.

4.1.5.     Modtagne ansøgninger opdelt efter interventionskriterium

Alle 11 ansøgninger havde til formål at støtte arbejdstagere, der var blevet afskediget på grund af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene, som kan tilskrives globaliseringen.

Der blev indgivet 10 ansøgninger i henhold til artikel 2, litra a), i EGF-forordningen, og 1 ansøgning blev indgivet i henhold til artikel 2, litra c) (særlige omstændigheder).

4.2.        Bevilget støtte

I 2012 traf budgetmyndigheden 19 afgørelser om at anvende EGF-støtte til finansiering af aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger som svar på medlemsstaternes ansøgninger (jf. tabel 2 og 3, der viser et overblik og en opdeling efter arbejdstagernes profil). 5 af disse afgørelser vedrørte ansøgninger indgivet i 2012, 13 vedrørte ansøgninger indgivet i 2011, og én var et svar på en ansøgning modtaget i 2010. Forordning (EF) nr. 546/2009, som blev vedtaget den 18. juni 2009, finder anvendelse på 14 ud af de 19 bevillinger af støtte (dvs. en samfinansieringssats på 65 % og 24-måneders gennemførelsesperiode fra ansøgningsdatoen osv.). For de 5 ansøgninger, der blev indgivet i 2012, er samfinansieringssatsen på 50 %, mens gennemførelsesperioden er på 24 måneder (permanent ændring ved ændringsforordning (EF) nr. 546/2009).

De 19 bevillinger af støtte var tiltænkt 15 700 afskedigede arbejdstagere i 11 medlemsstater med i alt 73 536 222 EUR, der blev udbetalt af EGF (14,7 % af det årlige maksimumsbeløb, som EGF har til rådighed). 7 ud af de 19 bevillinger af EGF-støtte blev godkendt i december 2012 og udbetalt i første kvartal af 2013 (via budgettet for 2012).

Tilbagegangen af EGF-støtten i forhold til 2011 (i 2011 blev der bevilget 128 167 758 EUR til 22 bevillinger af støtte) forklares til en vis grad ved den reducerede EGF-samfinansieringssats (50 % i stedet for de tidligere 65 %) og ved nedgangen i antallet af nye ansøgninger efter udløbet af den den "krisebetingede undtagelse" ved udgangen af 2011.

Tabel 2 — Nærmere oplysninger om støtte bevilget i 2012

Tabel 3 — EGF-støtte bevilget i 2012: Arbejdstagernes profil

4.2.1.     Foranstaltninger finansieret med EGF-støtte

I henhold til artikel 3 i forordning (EF) nr. 1927/2006 fastlægges det, at EGF udelukkende kan yde økonomisk støtte til aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger, som tager sigte på at reintegrere ledige arbejdstagere på arbejdsmarkedet. Endvidere fastlægges det, at EGF kan finansiere medlemsstaternes forberedelser, forvaltning, oplysning og publicitet samt kontrolaktiviteter i forbindelse med fondens virke (gennemførelsesaktiviteter).

De foranstaltninger, som blev godkendt i forbindelse med de 19 bevillinger af EGF-støtte i 2012, havde som mål at reintegrere 15 700 afskedigede arbejdstagere på arbejdsmarkedet. Foranstaltningerne omfattede primært en intensiv, individualiseret hjælp til jobsøgning og sagsforvaltning, en række forskellige erhvervsuddannelses-, efteruddannelses- og omskolingsforanstaltninger, forskellige midlertidige finansielle incitamenter/dagpenge under de aktive støtte­foranstaltningers varighed indtil det tidspunkt, hvor arbejdstageren reelt var tilbage på arbejdsmarkedet, visse mentorordninger i begyndelsesfasen af det nye job og andre former for aktiviteter, såsom promovering af selvstændig virksomhed/etablering af virksomhed og engangsincitamenter til beskæftigelse og ansættelse.

Da medlemsstaterne udformede deres støttepakker, tog de hensyn til arbejdstagernes baggrund, erfaringer og uddannelsesniveau, mobilitet samt de nuværende og forventede muligheder for job i de pågældende regioner.

4.2.2.     Komplementaritet med foranstaltninger, der støttes af strukturfondene, navnlig Den Europæiske Socialfond (ESF)

EGF er udformet med henblik på at øge beskæftigelsesegnetheden og sikre, at afskedigede arbejdstagere hurtigt vender tilbage til arbejdsmarkedet ved hjælp af aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger, og komplementerer således ESF, der er det vigtigste EU-instrument til fremme af beskæftigelsen. Generelt består de to fondes komplementaritet i deres mulighed for at løse disse problemer ud fra to forskellige tidsperspektiver: EGF yder individuel støtte til afskedigede arbejdstagere som reaktion på en specifik masseafskedigelse, mens ESF støtter strategiske langsigtede mål (f.eks. forøgelse af menneskelig kapital og forvaltning af forandringer) gennem flerårige på forhånd fastlagte programmer, hvis ressourcer normalt ikke kan bruges til løsning af krisesituationer, som skyldes masseafskedigelser. EGF- og ESF-foranstaltninger anvendes undertiden således, at de supplerer hinanden ved at tilbyde både kortsigtede og langsigtede løsninger. Det afgørende kriterium er de eksisterende instrumenters mulighed for effektivt at hjælpe arbejdstagere, og det er op til medlemsstaterne at udvælge og programmere de instrumenter og foranstaltninger, som er bedst egnede til at nå de tilstræbte mål.

Indholdet af den samordnede pakke af individualiserede tilbud, som EGF samfinansierer, bør være afstemt med andre foranstaltninger og supplere disse. De foranstaltninger, som samfinansieres af EGF, kan bevæge sig et godt stykke ud over standardkurser og ‑foranstaltninger, og praksis har vist, at gennem EGF kan medlemsstaterne tilbyde de afskedigede arbejdstagere en mere individualiseret og vidtgående støtte, end hvad der ville have været muligt uden fonden, bl.a. foranstaltninger, som arbejdstagerne normalt ikke ville have haft adgang til (f.eks. gymnasiale eller videregående uddannelser). EGF giver medlemsstaterne mulighed for at fokusere stærkere på sårbare personer, såsom lavtuddannede eller personer med indvandrerbaggrund, og yde støtte gennem flere rådgivere i forhold til antallet af arbejdstagere og/eller i et længere tidsrum, end hvad der ville have været muligt uden fonden. Alt dette øger arbejdstagernes udsigter til at kunne forbedre deres situation.

Medlemsstaterne skal etablere de nødvendige mekanismer for at undgå enhver risiko for dobbeltfinansiering fra EU's finansielle instrumenter, som krævet i artikel 6, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1927/2006.

4.3.        Sager, der ikke opfylder betingelserne for finansiel EGF-støtte

Ingen af de ansøgninger, som medlemsstaterne har indsendt om EGF-støtte, blev afvist af Kommissionen eller budgetmyndigheden.

4.4.        EGF's resultater

De vigtigste kilder til information om EGF's resultater er de endelige rapporter, som medlemsstaterne skal forelægge i henhold til artikel 15 i forordning (EF) nr. 1927/2006. Disse rapporter suppleres af de oplysninger, medlemsstaterne har givet gennem direkte kontakt med Kommissionen og under møder og konferencer i løbet af året.

I 2012 modtog Kommissionen endelige rapporter over 41 EGF-støttesager, som var blevet gennemført af 12 medlemsstater frem til midten af 2012. Alle 41 sager havde en udvidet gennemførelsesperiode på 24 måneder fra ansøgningsdatoen (efter forlængelsen fra 12 til 24 måneder som følge af ændringen i 2009 af EGF-forordningen) og nød godt af en samfinansiering fra EGF på 65 % (efter den midlertidige forøgelse fra de tidligere 50 %).

De væsentligste resultater og oplysninger, som medlemsstaterne har indberettet i 2012, er sammenfattet i dette afsnit og i tabel 4. Disse 41 sager vil også blive undersøgt i forbindelse med den efterfølgende evaluering af EGF, hvis formål er at måle, hvilken merværdi EGF har, og hvilken indvirkning fonden har på de afskedigede arbejdstagere og på arbejdsmarkederne (29 sager analyseres i første fase af evalueringen, og de resterende 12 vil blive dækket i den afsluttende fase — se punkt 4.7.6).

I alt havde Kommissionen indtil den 31. december 2012 modtaget endelige rapporter over 60 EGF-sager, hvilket svarer til 57 % af det samlede antal ansøgninger, der er modtaget indtil den 31. december 2012 (105).[7]

På grundlag af oplysningerne i medlemsstaternes endelige rapporter, kan det konkluderes, at EGF bidrager med en merværdi til det, som medlemsstaterne ellers kan gøre for at hjælpe afskedigede arbejdstagere med at finde ny beskæftigelse og finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Det giver dem mulighed for at indføre foranstaltninger over for et større antal afskedigede arbejdstagere i længere tid og af bedre kvalitet, end det ellers ville have været muligt uden EGF-støtte.

4.4.1.     Oversigt over resultater og god praksis fremlagt i de endelige rapporter i 2012

De endelige rapporter, der er fremlagt af 12 medlemsstater, viste, at ved udgangen af EGF's gennemførelsesperiode havde 14 333 arbejdstagere (50 % ud af de 28 662, som havde modtaget EGF-støtte) fundet et nyt job, eller de var blevet selvstændige. Dette er et godt resultat, især eftersom de arbejdstagere, der støttes af EGF's samfinansierede foranstaltninger, som regel er blandt dem med de største vanskeligheder på arbejdsmarkedet. Ca. 3,7 % var stadig under almen uddannelse eller under videreuddannelse, og 44,7 % var arbejdsløse eller ikke-erhvervsaktive af personlige årsager[8]. Tabel 4 viser de nærmere detaljer.

Ligesom i 2011 og 2010 var resultaterne vedrørende arbejdstagernes tilbagevenden til arbejdsmarkedet påvirket af de lokale og regionale arbejdsmarkeders nedsatte mulighed for at optage arbejdskraft som en direkte følge af den internationale finansielle og økonomiske krise. Det bør også bemærkes, at andelen af arbejdstagere, der var vendt tilbage til arbejdsmarkedet - som angivet ved udløbet af de respektive gennemførelsesperioder - kun giver et øjebliksbillede af arbejdstagernes beskæftigelsessituation på det tidspunkt, hvor oplysningerne indsamledes. Det siger intet om beskæftigelsens art og kvaliteten af det arbejde, som de har fundet, og kan ændre sig markant i løbet af kort tid. Ifølge de oplysninger, der er modtaget fra en række medlemsstater, synes andelen af arbejdstagere, der er vendt tilbage til arbejdsmarkedet, allerede at ligge højere få måneder efter fremsendelsen af de endelige rapporter og stige endnu mere på mellemlang sigt, især i de tilfælde, hvor arbejdstagerne fortsat får en individualiseret støtte ud over EGF-perioden for medlemsstaternes egen regning eller med hjælp fra ESF. Heraf fremgår, at EGF's samfinansierede støtte kan have yderligere positive virkninger på lang sigt.

4.4.2.     Nærmere oplysninger om de gennemførte foranstaltninger som meddelt i de endelige rapporter fra 2012

De støttepakker, som 12 medlemsstater stillede til rådighed for de afskedigede arbejdstagere, indeholdt en bred vifte af individuel jobsøgning, genplacering og omskolingsforanstaltninger. De højeste beløb blev brugt på 2 kategorier af foranstaltninger: uddannelse og efteruddannelse (ca. 56,5 mio. EUR, svarende til 32 % af de samlede individualiserede tilbud for i alt 41 sager) og finansielle godtgørelser udbetalt til arbejdstagerne, mens de befandt sig i de aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger (ca. 68,5 mio. EUR eller 38,8 % af de samlede individualiserede tilbud for i alt 41 sager).

Kvalifikations- og uddannelsesprogrammerne var skræddersyet til arbejdstagernes behov og ønsker, samtidig med at der blev taget hensyn til de lokale og regionale arbejdsmarkeder og udnyttelsen af fremtidige lovende sektorer. I nogle medlemsstater og tilfælde (f.eks. i Østrig og Irland) var der særlig fokus på videregående uddannelser, mens sagerne fra andre medlemsstater vedrørte opkvalificeringen af arbejdstagernes faglige profiler. I visse tilfælde (f.eks. i Danmark) blev EGF anvendt som grundlag for at afprøve nyskabende foranstaltninger, der endnu ikke var til rådighed for alle afskedigede arbejdstagere, og som efter EGF's erfaringer kunne anvendes mere generelt i fremtiden. I de fleste tilfælde kunne arbejdstagerne opnå en attest på eksisterende færdigheder eller erfaringer, hvilket øgede deres værdi for kommende arbejdsgivere.

Foranstaltningerne omfattede også tiltag til fremme af iværksætteri og virksomhedsetablering (hvilket indgik i de fleste støttepakker) samt økonomiske ydelser til dækning af transport­omkostninger og udgifter til uddannelse og ophold under arbejdstagernes deltagelse i de aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger, der blev afholdt for dem.

De 12 medlemsstater indberettede en række interessante data og positive oplysninger, der viste, at de pågældende arbejdstageres personlige situation, selvtillid og beskæftigelsesegnethed var blevet synligt forbedret takket være EGF-støtten og -tjenesteydelserne, selv om ikke alle arbejdstagere fandt et nyt arbejde med det samme.

EGF gav medlemsstaterne mulighed for at gøre en mere intensiv indsats i de regioner, der var blevet ramt af afskedigelser, både med hensyn til antallet af støttede personer og støttens omfang, varighed og kvalitet i forhold til, hvad der ville have været muligt uden EGF-støtten. EU-midlerne gav medlemsstaterne mulighed for at reagere mere fleksibelt og anvende meget individualiserede og undertiden innovative foranstaltninger af høj kvalitet i deres pakker og således sikre bestemte befolkningsgrupper mere opmærksomhed, f.eks. lavtuddannede og jobsøgende med særlige problemer (personer over 50, personer med indvandrerbaggrund, personer med handicap samt personer, der kun har grundlæggende uddannelse og færdigheder osv.). Jobmesser med de afskedigede arbejdstagere viste sig særligt effektive og også tiltag, hvor gennemførelsesagenturer tog kontakt til lokale virksomheder for sammen med disse at finde frem til ledige stillinger, der endnu ikke var offentliggjort, med henblik på at de støttede arbejdstagere kunne videreuddannes således, at deres kvalifikationer ville stemme overens med de ledige stillinger. Tilrettelæggelse af praktikophold var en yderligere aktivitet, der potentielt kunne føre til jobtilbud for arbejdstagerne under EGF.

I nogle medlemsstater havde EGF-støtten indflydelse på hele industrisektorer, f.eks. blev trykkerisektoren / den grafiske sektor i Nederlandene mere bevidst om ældre arbejdstageres behov, når disse blev afskediget. I Spanien resulterede kontakten med de lokale virksomheder i en bedre forståelse af arbejdsmarkedet for så vidt angår de ønskede arbejdstagerprofiler og de forskellige former for og betingelser i gængse arbejdskontrakter. De 12 medlemsstater gennemførte også informations- og bevidsthedsøgende aktiviteter rettet mod de pågældende arbejdstagere samt potentielle arbejdsgivere, andre interessenter og den informerede offentlighed. Aktiviteterne omfattede artikler i de lokale og sociale medier, pr-materiale og videoer, websteder og afsluttende konferencer for at markere afslutningen af de projekter, der fik støtte af EGF.

Medlemsstaternes myndigheder anså EGF for at være et nyttigt værktøj, der kunne hjælpe dem med at håndtere de aktuelle udfordringer på arbejdsmarkedet i en tid med budget­begrænsninger. Støtten, som samfinansieres af EGF, udgør derfor en øget investering i kvalifikationer, som kan have en positiv virkning på mellemlangt og langt sigt, når markederne gradvist kommer sig efter krisen.

De 12 medlemsstater gjorde sig også en række erfaringer, som kunne vise sig nyttige ved forberedelsen og gennemførelsen af fremtidige EGF-sager. EGF giver medlemsstaterne mulighed for på et tidligt stadie at hjælpe de afskedigede arbejdstagere: Så snart meddelelsen om de planlagte afskedigelser er givet, kan foranstaltningerne begynde. Nederlandene, Østrig, Tyskland og Tjekkiet gjorde rede for deres positive erfaringer med iværksættelse på et tidligt stadium En fornyet gennemgang og ombudgettering af foranstaltningerne i forbindelse med gennemførelsen medvirker til at opnå en bedre sammensætning af foranstaltninger for arbejdstagerne og en bedre budgetudnyttelse. Danmark anbefaler at anvende advokatrådgivning i forbindelse med procedurer for offentlige indkøb, da den dertil afsatte tid er begrænset og retssikkerheden meget vigtig. Nederlandene anbefalede tidlig kommunikation med de berørte arbejdstagere om de foreslåede foranstaltninger som et nøgleelement med hensyn til at holde arbejdstagerne motiverede og interesserede i job- og karrieremuligheder.

Tabel 4 — Endelige rapporter modtaget i 2012 — overblik over resultaterne

4.5.        Programmeringsperioden 2014-2020 — Kommissionens forslag til en ny EGF-forordning

I henhold til artikel 20 i EGF-forordningen skal hele forordningen revideres senest den 31. december 2013, hvilket falder sammen med afslutningen på den flerårige finansielle ramme for 2007-2013. På grundlag af forslaget fra Kommissionen støttede Det Europæiske Råd den 7.-8. februar 2013 videreførelsen af EGF i den næste flerårige finansielle ramme, fra 2014 til 2020, for at yde specifik engangsstøtte til arbejdstagere, der afskediges som følge af gennemgribende strukturelle ændringer, der kan tilskrives globaliseringen. De nærmere detaljer i den kommende forordning vil være kendt, når Rådet og Europa-Parlamentet har godkendt den.

4.6.        Finansielt regnskab

4.6.1.     Midler tildelt af EGF

I 2012 godkendte budgetmyndigheden 19 EGF-støttebevillinger til et samlet beløb på 73 536 222 EUR, hvilket udgør 14,7 % af det årlige maksimumsbeløb, der er til rådighed (jf. tabel 2). Alle 19 bevillinger kom fra budgettet for 2012, og de sidste 7 blev udbetalt i begyndelsen af 2013.

I henhold til punkt 28 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006[9], som fastlægger budgetrammen for EGF, kan fonden ikke overstige et årligt beløb på 500 mio. EUR, som kan hentes fra enhver eksisterende margen under det samlede udgiftsloft for det foregående år og/eller fra annullerede forpligtelsesbevillinger fra de to foregående år, bortset fra dem, der vedrører udgiftsområde 1B i den finansielle ramme. Desuden er det i EGF-forordningens artikel 12 fastsat, at mindst 25 % af EGF's samlede årlige midler skal være til rådighed den 1. september hvert år for at sikre, at der er dækning for de behov, der måtte opstå frem til årets udgang.

Forpligtelsesbevillingerne til de midler, der blev bevilget i 2012, blev overført fra EGF-reserven til fondens budgetpost. Et beløb på 50 000 000 EUR blev godskrevet budgetposten for EGF i begyndelsen af året. Endvidere blev der tilføjet et beløb på 17 657 535 EUR ved hjælp af et tillægsbudget. I forbindelse med den samlede overførselsprocedure blev 5 878 687 EUR udskilt og overført til EGF.

4.6.2.     Udgifter til teknisk bistand

I henhold til artikel 8, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1927/2006 kan op til 0,35 % af de finansielle midler, der er til rådighed for det pågældende år (1,75 mio. EUR), på Kommissionens initiativ benyttes til finansiering af teknisk bistand til de aktiviteter i forbindelse med forberedelse, overvågning, oplysning og oprettelse af en videnbase, administrativ og teknisk støtte, revision, kontrol og evaluering, der er nødvendige for at gennemføre EGF-forordningen. Den 4. juli 2012 bevilgede budgetmyndigheden et beløb på 730 000 EUR til teknisk bistand[10] i forbindelse med de i tabel 5 anførte aktiviteter. De resterende 1 020 000 EUR, der var til rådighed til teknisk bistand i årets løb, blev ikke anvendt.

Kommissionens oprindelige forslag[11] om at afsætte 1 120 000 EUR blev skåret ned til 730 000 EUR af budgetmyndigheden, og næsten alle poster blev berørt af nedsættelsen. Ved gennemførelsen af den tekniske bistand besluttede Kommissionen at prioritere møder med medlemsstaternes repræsentanter for at sikre en effektiv gennemførelse af fonden og påbegynde den efterfølgende evaluering af fonden som planlagt.

Tabel 5 - Udgifter til teknisk bistand i 2012

Beskrivelse || Budget­teret beløb EUR *) || Faktisk beløb EUR

Oplysning (f.eks. ajourføring af EGF's websted på alle EU-sprog, publikationer og audiovisuelle aktiviteter) || 130 000 || Ingen udgifter (websted ajourført af Kommissionens tjenestegrene)

Administrativ og teknisk støtte: - møder i ekspertgruppen af kontaktpersoner for EGF - seminar om anvendelsen af EGF || 35 000 125 000 ||  70 000 181 900

Overvågning af indsamling af oplysninger og et statistisk portræt af EGF || 20 000 || Ingen udgifter (arbejde udført af Kommissionens tjenestegrene)

Etablering af en videnbase (standardiserede procedurer for EGF-ansøgninger og deres sagsbehandling, oprettelse og rationalisering af EGF-databasen, der indeholder fakta og tal vedrørende EGF-sager) || 70 000 || Ingen udgifter (databasearbejde udført af Kommissionens tjenestegrene) (standardiserede procedurer, der blev udsat til budgettet for 2013)

Evaluering || 350 000 || 476 203 **)

I alt || 730 000 || 728 103

*)                beløb efter budgetmyndighedens afgørelse af 4.7.2012

**)              344 810 EUR til den 1. fase i den efterfølgende evaluering (artikel 17, stk. 1, litra b), i EGF-forordningen) og 131 393 EUR til den endelige betaling i forbindelse med midtvejsevalueringen (artikel 17, stk. 1, litra a), i EGF-forordningen).

4.6.3.     Anmeldte eller afsluttede uregelmæssigheder

Kommissionen modtog ingen anmeldelser om uregelmæssigheder i henhold til EGF-forord­ningen i 2012.

Der var ingen sager om uregelmæssigheder, der blev afsluttet i 2012 i henhold til EGF-forordningen.

4.6.4.     Afvikling af den finansielle EGF-støtte

I artikel 15, stk. 2, i EGF-forordningen er der fastlagt procedurer for afvikling af den finansielle EGF-støtte. I 2012 blev 11 sager afviklet (se tabel 6). De var blevet gennemført i årene frem til 2012 (24-måneders gennemførelsesperiode fra ansøgningsdatoen, med en EGF-samfinansiering på 65 %).

Budgetudnyttelsesgraden varierede mellem 1,9 % og over 100 %. De ikke-anvendte midler, der blev tilbagebetalt til Kommissionen i disse 11 tilfælde, beløb sig til ca. 18,1 mio. EUR (37,8 % af EGF-støtten til disse sager).

Der er forskellige grunde til, at medlemsstaterne ikke anvendte hele den bevilgede støtte. Selv om medlemsstaterne opfordres til at udarbejde realistiske budgetoverslag for den samordnede pakke af individualiserede tilbud, kan der være tale om en unøjagtig og mangelfuld planlægning. Der kan være medtaget en for høj sikkerhedsmargen i de oprindelige beregninger, som i sidste ende kunne vise sig unødvendig. Antallet af arbejdstagere, der ønsker at deltage i de foreslåede foranstaltninger, kan være overvurderet i planlægningsfasen, og nogle arbejdstagere har måske valgt foranstaltninger med lavere omkostninger i stedet for foranstaltninger med højere omkostninger eller kortvarige foranstaltninger i stedet for langvarige, eller de har fundet et nyt job hurtigere end forventet. En anden grund til lavere udgifter kan være en forsinket start på foranstaltningerne eller en manglende fleksibilitet i forbindelse med en omfordeling af midlerne mellem forskellige budgetposter i forbindelse med gennemførelsen af pakken af individualiserede tjenester.

Kommissionen har gennem regelmæssige information og specifikke seminarer hjulpet medlemsstaterne med at fremme den bedst mulige forvaltning af midlerne. Dette har betydet, at den oprindeligt høje tilbagebetalingssats på over 60 % i de første sager er faldet betragteligt (37,8 %), selv om den fortsat skal forbedres.

Budgetteringen af foranstaltningerne og planlægningen af arbejdstagernes deltagelse i den forlængede periode på 24 måneder forventes at blive bedre i takt med erfaringerne. Også tidsplanen for EGF-støttens start i lokalområdet, kapaciteten i de forskellige koordinerings- og gennemførelsesstrukturer og kvaliteten af kommunikationen mellem de nationale og de regionale/lokale niveauer er ved at blive bedre. Medlemsstaterne er også blevet bedre til at udnytte muligheden for at revidere deres budgetter og omfordele udgifter mellem forskellige foranstaltninger og/eller afholde udgifter. Endelig gøres der i EU-institutionerne også en stor indsats for at sætte fart i procedurerne for beslutningstagningen og udbetalingen af EGF-midler, således at perioden og de tildelte midler kan udnyttes optimalt. Kommissionen planlagde et særligt seminar for medlemsstaternes repræsentanter i marts 2012, der skulle tage en række spørgsmål op vedrørende tidsplaner og effektivitet i forbindelse med fondens gennemførelse.

Tabel 6 - Sager afviklet i 2012

4.6.5.     Andre tilbagebetalinger

Der var ingen andre tilbagebetalinger i 2012.

4.7.        Tekniske støtteaktiviteter, som varetages af Kommissionen

4.7.1.     Information og orientering

Websted

I henhold til artikel 9 i forordning (EF) nr. 1927/2006 skal Kommissionen "oprette en hjemmeside tilgængelig på alle fællesskabssprog med oplysning om Globaliseringsfonden, vejledning med hensyn til indgivelse af ansøgninger, og ajourførte oplysninger om godkendte og afviste ansøgninger, der fremhæver budgetmyndighedens rolle".

I overensstemmelse med kravene i artikel 9 er Kommissionens websted for EGF[12] blevet ajourført med relevante oplysninger i 2012. Webstedet registrerede 253 462 sidevisninger og blev konsulteret af 32 030 enkeltbesøgende (antal besøg i alt: 44 630) i 2012.

4.7.2.     Møder med de nationale myndigheder og EGF-interessenter

Det niende og tiende møde i Ekspertgruppen af Kontaktpersoner for Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, som er sammensat af EGF-repræsentanter for medlemsstaterne, blev afholdt hhv. den 21. marts 2012 og den 16. oktober 2012 i Bruxelles. En del af hvert møde var helliget drøftelser om revisionen af den nuværende EGF-forordning, Kommissionens forslag om en videreførelse heraf for perioden 2014-2020, spørgsmål i relation til fremtidig gennemførelse sammen med information af medlemmerne om forberedelserne til den efterfølgende evaluering af EGF 2007-2013 såvel som en række andre punkter på dagsordenen.

Den 22. marts 2012 blev der afholdt et netværksseminar i Bruxelles for at drøfte fristerne i forbindelse med gennemførelsen af EGF og for at udveksle bedste praksis om, hvordan man fremskynder gennemførelsen af foranstaltninger med henblik på at opnå den størst mulige effektivitet og optimal udgiftsanvendelse.

Den 17. oktober 2012 blev der afholdt et netværksseminar i Bruxelles for at drøfte en række spørgsmål vedrørende gennemførelsen af EGF, herunder virkningerne af krisen fordelt på de enkelte sektorer og succesen i forbindelse med foranstaltninger for virksomhedsetablering som led i gennemførelsen af EGF.

4.7.3.     Oprettelse af en videnbase — EGF-database og standardiserede procedurer for EGF-ansøgninger

For at kunne registrere de kvantitative oplysninger om EGF-sager til statistiske formål forbedrede Kommissionens tjenestegrene i 2012 EGF-databasen og udarbejdede flere formularer for at lette indgivelsen af sagsoplysninger i databasen. Udviklingen af en ny elektronisk ansøgningsformular er fastsat til 2013/2014 under hensyntagen til det forberedende arbejde, der blev udført af eksterne eksperter i 2011 (finansieret via budgettet for 2011 for teknisk bistand; den endelige rapport blev forelagt i april 2012).

Den nye ansøgningsformular vil standardisere ansøgnings- og evalueringsprocedurerne og forventes derfor at afkorte tidsforbruget fra en medlemsstats udarbejdelse af en ansøgning til vedtagelse af det forslag, som Kommissionen forelægger for Europa-Parlamentet og Rådet. I kombination med databasen vil det også lette arbejdet for Kommissionen med hensyn til at analysere, få overblik over og sammenligne nøgletal og fakta om EGF-sager.

Andre informationsaktiviteter, der var planlagt i 2012

I sit forslag fra 2012 om teknisk bistand havde Kommissionen planlagt at producere en video og nogle informationsmapper om EGF's aktiviteter. På grund af de budgetmæssige nedskæringer foretaget af budgetmyndigheden i juli 2012 kunne disse foranstaltninger ikke gennemføres.

4.7.4.     Det andet statistiske portræt af EGF 2007-2011

I første halvdel af 2012 offentliggjorde Kommissionen EGF's andet statistiske portræt (2007-2011), som var blevet udarbejdet af eksterne eksperter under 2011-budgettet for teknisk bistand.

4.7.5.     Midtvejsevaluering af EGF

Resultaterne af midtvejsevalueringen af EGF, som blev udarbejdet i 2011 i overensstemmelse med artikel 17, stk. 1, litra a), i EGF-forordningen, blev forelagt for EGF-interessenter i Bruxelles den 2. februar 2012[13]. Det var en god lejlighed til at drøfte de vigtigste resultater af den indledende fase i EGF (2007-2009) og evaluatorernes anbefalinger, som i mellemtiden enten var blevet gennemført eller medtaget i forslaget til en ny EGF-forordning (2014-2020).

4.7.6.     Efterfølgende evaluering af EGF — første fase

De 33 sager, der skulle evalueres i den første fase af den efterfølgende evaluering (artikel 17, stk. 1, litra b), i EGF-forordningen), er anført nedenfor. Disse sager blev udvalgt med den begrundelse, at de endelige gennemførelsesrapporter var blevet modtaget af Kommissionen senest den 20. september 2012. Endnu en gruppe EGF-sager vil blive analyseret i løbet af den sidste fase af den efterfølgende evaluering (sager, for hvilke de endelige rapporter modtages senest ved udgangen af december 2013[14]).

5.           Tendenser

Med det stigende antal EGF-sager råder man over flere oplysninger, der kan vise tendenser i ansøgningerne og give et overblik over, i hvilken retning fondens aktiviteter bevæger sig. De oplysninger, der er anført i nedenstående figurer og i bilagene, vedrører 110 ansøgninger fra medlemsstaterne fra januar 2007 og indtil den 12. august 2013[15]. Der blev anmodet om ca. 471,2 mio. EUR (ca. 416,3 mio. EUR er allerede blevet udbetalt) for at hjælpe 100 022 arbejdstagere (det antal arbejdstagere i målgruppen, der er anslået af medlemsstaterne).

Figur 1: Antal ansøgninger modtaget, 2007-2013 (indtil 12. august 2013)

Ændringen i 2009 af EGF-forordningen med de midlertidige og permanente ændringer havde en betydelig virkning på antallet af ansøgninger, som Europa-Kommissionen har modtaget, hvilket fremgår af en markant stigning i antallet af ansøgninger fra maj 2009 (tidspunktet for ikrafttrædelsen af den ændrede EGF-forordning) til udgangen af 2011. I hele perioden fra januar 2007 til august 2013 var der 65 kriserelaterede ansøgninger og 45 handelsrelaterede ansøgninger (uden hensyntagen til sager, der blev trukket tilbage af medlemsstaterne). Ca. 82 % af de ansøgninger, der blev modtaget mellem maj 2009 og udgangen af 2011, hang sammen med den internationale finansielle og økonomiske krise.

Som det fremgår i bilag 2, er Spanien den medlemsstat, som har indgivet det største antal ansøgninger om EGF-støtte (18 ansøgninger), efterfulgt af Nederlandene (16 ansøgninger), Italien (12 ansøgninger) og Danmark (10 ansøgninger). 8 medlemsstater havde pr. 12. august 2013 endnu ikke ansøgt om EGF-støtte: Cypern, Estland, Letland, Luxembourg, Ungarn, Slovakiet, Det Forenede Kongerige og Kroatien (som først blev medlem af EU den 1. juli 2013).

Figur 2: Ansøgt EGF-støtte pr. medlemsstat, 2007-2013 (indtil 12. august 2013)

Mio. EUR

I hele perioden fra januar 2007 til august 2013 ansøgte 20 medlemsstater EGF om et samlet beløb på 471,2 mio. EUR (jf. oversigtstabellen i bilag 2). Danmark ansøgte om det største beløb i samfinansiering fra EGF (63,7 mio. EUR for 10 ansøgninger) efterfulgt af Irland (63,3 mio. EUR for 7 ansøgninger), Italien (60,6 mio. EUR for 12 ansøgninger) og Spanien (57,1 EUR for 18 ansøgninger). Beløb, som endnu ikke er godkendt, er skønsmæssigt angivet, da de stadig kan ændres i evalueringsfasen.

Figur 3: Antal arbejdstagere i målgruppen pr. medlemsstat, 2007-2013 (indtil 12. august 2013)

Spanien er den medlemsstat, som har søgt om EGF-støtte til det største antal afskedigede arbejdstagere (13 396 for 18 ansøgninger) efterfulgt af Italien (12 759 for 12 ansøgninger), Tyskland (11 349 for 7 ansøgninger) og Irland (10 267 for 7 ansøgninger). I 12 andre lande går antallet fra lidt over 8 000 i Nederlandene til lidt under 1 800 i Polen. I hver af de resterende 4 medlemsstater, som havde indsendt ansøgninger, var antallet af berørte arbejdstagere under 1 000.

Figur 4: Antal ansøgninger pr. sektor (NACE Rev. 2), 2007 - 2011 (indtil 12. august 2013)

I hele perioden fra januar 2007 til august 2013 modtog EGF ansøgninger vedrørende arbejdstagere, der var blevet afskediget, inden for i alt 35 erhvervssektorer (se også oversigt i bilag 1). De fleste af disse vedrørte fremstillingsvirksomheder, men omfattede også byggeri- og anlægsvirksomhed samt tjenesteydelser. 4 fremstillingssektorer stod for det største antal ansøgninger: bilindustrien (19 ansøgninger eller 17 % af det samlede antal), efterfulgt af sektoren for maskiner og udstyr (12 ansøgninger eller 11 % af det samlede antal), tekstilsektoren (10 ansøgninger eller 9 % af det samlede antal) og trykkeriindustrien (9 ansøgninger eller 8 % af det samlede antal).

Ca. 8 % (9 ansøgninger) kom fra bygge- og anlægsindustrien i bred forstand, som dækker opførelse af bygninger, specialiserede bygge- og anlægsaktiviteter, samt arkitekt- og ingeniørvirksomhed (i alt 13 ansøgninger eller ca. 12 %, hvis dertil knyttede sektorer, såsom byggematerialer, tømrer-/snedkervirksomhed og keramik også medtages). I mere end halvdelen af sektorerne (20 ud af 35 sektorer) modtog EGF kun en enkelt ansøgning.

Figur 5: Antal arbejdstagere i målgruppen pr. sektor (NACE Rev. 2), 2007 - 2011 (indtil 12. august 2013)

De 20 medlemsstaters 110 ansøgninger vedrørte i alt 100 022 afskedigede arbejdstagere. De berørte sektorer er først og fremmest bilindustrien med næsten 24 000 arbejdstagere i målgruppen (23,8 % af det samlede antal i de indsendte ansøgninger) efterfulgt af tekstil­industrien (mere end 11 000 arbejdstagere i målgruppen eller 11,2 % af det samlede antal i de indsendte ansøgninger), mobiltelefonindustrien (lidt over 10 000 arbejdstagere i målgruppen eller 10 % af det samlede antal i deindsendte ansøgninger) og sektoren for maskiner og udstyr (mere end 9 000 arbejdstagere i målgruppen eller 9,1 % af det samlede antal i de indsendte ansøgninger).

 Figur 6: Gennemsnitlig ansøgt EGF-støtte pr. arbejdstager i målgruppen pr. medlemsstat, 2007-2013 (indtil den 12. august 2013)

EUR                                                                                                  Gennemsnit

Figur 6 viser den gennemsnitlige EGF-støtte pr. arbejdstager i målgruppen (4 711 EUR til i alt 100 022 arbejdstagere fra 20 medlemsstater). EGF-støtten pr. arbejdstager i målgruppen var størst i Østrig og Danmark med henholdsvis ca. 14 000 EUR og 10 000 EUR. Derimod var den ansøgte støtte i Litauen, Slovenien og Tjekkiet mindre end 1 000 EUR pr. arbejdstager.

6.           Konklusioner

Den hidtidige udvikling viser, at der er blevet indsendt EGF-ansøgninger for arbejdstagere i et stigende antal sektorer. Medlemsstaterne har fået erfaring med at udvælge de mest egnede foranstaltninger, planlægge deres støtte til afskedigede arbejdstagere på en effektiv måde og anvende EGF til afprøvning af nye fremgangsmåder. De udnytter også i stigende grad muligheden for at omfordele støtte mellem foranstaltninger under projektets gennemførelse for at udnytte de foreliggende midler bedst muligt.

Det forhold, at EGF's midlertidige "kriserelaterede undtagelse" ikke kunne forlænges ud over udgangen af 2011 (der blev ikke opnået kvalificeret flertal i Rådet), har begrænset mulig­hederne for EU-støtte til arbejdstagerne, selv om mange fortsat er hårdt ramt af krisen.

Fra 2012 indtil udgangen af den nuværende EGF-forordning (slutningen af 2013) vil de permanente ændringer i den reviderede forordning (tærskel nedsat til 500 afskedigede, en gennemførelsesperiode, der er forlænget til 24 måneder fra ansøgningsdatoen) fortsat finde anvendelse, og medlemsstaterne kan fortsat støtte arbejdstagere, der afskediges som følge af omfattende strukturændringer i verdenshandelsmønstrene. Hvis EGF's samlede potentiale anvendes som supplement til andre eksisterende instrumenter og i samråd med de vigtigste interesserede parter, kan arbejdstagere, som er berettiget til EGF-støtte, hjælpes individualiseret og personrelateret, hvilket kan forbedre deres muligheder på arbejdsmarkedet på mellemlangt og langt sigt, efterhånden som markederne gradvist kommer sig efter krisen.

[1]               Forordning (EF) nr. 1927/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EUT L 406 af 30.12.2006, s. 1), berigtiget ved EUT L 48 af 22.2.2008, s. 82, for alle sprogs vedkommende, og ved EUT L 202 af 31.7.2008, s. 74, kun for engelsk.

[2]               Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 546/2009 af 18. juni 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 1927/2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EUT L 167 af 29.6.2009).

[3]               KOM(2011) 608 endelig af 6.10.2011.

[4]               Den midlertidige undtagelse i EGF-forordningen, som tillod ansøgninger som følge af den internationale finansielle og økonomiske krise, og som øgede EGF's samfinansieringssats fra 50 % til 65 %, var gældende fra den 1. maj 2009 til den 30. december 2011.

[5]               Et tilfælde, nemlig EGF/2012/009 BE/Carsid, blev efterfølgende trukket tilbage og genindsendt den 2. april 2013.

[6]               Bilindustrien (3), maskiner og udstyr (3), basismetaller (2), mobiltelefoner (1), forbrugerelektronik (1), call centres virksomhed (1).

[7]               Heri medregnes ikke den endelige rapport vedrørende en sag, som senere blev trukket tilbage af den ansøgende medlemsstat: EGF 2007/002 FR Renault.

[8]               NEET: Hverken under almen uddannelse, i beskæftigelse eller under videreuddannelse.

[9]               EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.

[10]             EUT L 192 af 20.7.2012, s. 11.

[11]             COM(2012) 160 af 4.4.2012.

[12]             http://ec.europa.eu/egf - tilgængeligt på alle 23 EU-sprog, herunder også irsk.

[13]             Rapporten om midtvejsevalueringen findes på EGF's websted (http://ec.europa.eu/egf).

                Se også kapitel 4.7.5. i EGF's årlige rapport for 2011.

[14]             Rapporten om den første fase af den efterfølgende evaluering forventes senest den 31. december 2013, og rapporten om den sidste fase forventes senest den 31. december 2014 (artikel 17, stk. 1, litra b), i EGF-forordningen).

[15]             Hvis der tages hensyn til 10 sager, der er blevet trukket tilbage af de ansøgende medlemsstater, stiger dette tal til 120. Tilbagetrukne sager indgår ikke i statistikken.