RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Årsrapport for 2013 om gennemførelsen af Den Europæiske Unions politikker for udvikling og ekstern bistand i 2012 /* COM/2013/0594 final */
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Årsrapport for 2013 om gennemførelsen af Den
Europæiske Unions politikker for udvikling og ekstern bistand i 2012 Opbygning af en global fremtid baseret på
ansvar og solidaritet Den Europæiske Union (EU) blev tildelt Nobels
fredspris i 2012 for sit bidrag til fremme af fred, demokrati og
menneskerettigheder i Europa. Meget passende knyttede formanden for
Kommissionen, José Manuel Barroso, denne anerkendelse sammen med global
solidaritet og ansvar i sin tale ved nobelprisoverrækkelsen: "Vort
kontinent har rejst sig fra ødelæggelserne og har nu en af verdens stærkeste
økonomier med de mest progressive sociale systemer. Derfor har vi, som verdens
største bistandsdonor, et særligt ansvar over for millioner af mennesker i
nød." Dermed er Europa i centrum for de
verdensomspændende bestræbelser på at forbedre levestandarden gennem udvikling.
EU som helhed er fortsat verdens største donor af officiel udviklingsbistand og
ydede samlet set bistand for 55,2 mia. EUR i 2012[1]. 2012 var tillige det første år
med gennemførelse af En dagsorden for forandring[2],
som skal øge virkningen af EU's udviklingspolitik i bekæmpelsen af fattigdom.
Sideløbende hermed skred forberedelserne af en dagsorden efter 2015 frem med EU
som en central aktør. Derudover ydede EU hurtig og resolut støtte i situationer
med krise og ustabilitet såsom tørken i Sahel og konflikterne i Syrien og Mali. Gennemførelse af dagsordenen for forandring I dagsordenen for
forandring, som blev godkendt af Rådet den 14. maj 2012, præsenteres en mere
strategisk tilgang til fattigdomsbekæmpelse med sigte på en yderligere
forbedring af den måde EU's udviklingspolitik fungerer på[3]. Med det formål for øje
foreslås en række væsentlige ændringer i måden hvorpå EU yder støtte. Herunder
bl.a. en differentieret tilgang således at bistanden bliver målrettet til de
områder, hvor behovet er størst, og den kan have den største virkning på
fattigdomsbekæmpelse: en koncentration på højst tre sektorer i hvert land, et
tydeligere fokus på god regeringsførelse, demokrati og menneskerettigheder samt
inklusiv og bæredygtig vækst, mere udbredt anvendelse af innovative finansielle
instrumenter, en bedre sammenhæng i politikkerne og en øget koordinering og
fælles aktioner med medlemsstaterne. Dagsordenen for forandring er ved at blive
gennemført. Flere meddelelser som blev vedtaget i løbet af 2012 havde fokus på
særlige aspekter som f.eks. "Social sikring i Den Europæiske Unions
udviklingssamarbejde."[4]
"Demokratiets rødder og bæredygtig udvikling": EU's engagement i
civilsamfundet på området eksterne forbindelser"[5] samt "EU's strategi til
styrkelse af resiliens: Anvendelse af erfaringer fra
fødevaresikkerhedskriser"[6].
De europæiske udviklingsdage, som er en årligt tilbagevendende begivenhed omhandlende
globale spørgsmål og udviklingssamarbejde med fokus på et centralt emne under dagsordenen
for forandring nemlig inklusiv og bæredygtig vækst til støtte for menneskelig
udvikling. I 2012 kombinerede Kommissionen i stigende grad tilskud og andre typer af
ressourcer som f.eks. lån og egenkapital med henblik på at skabe det rette
finansieringsmiks for specifikke projekter. EU indførte tre nye kombinationsmekanismer
for Asien, Vestindien og Stillehavet. Som en følge heraf har EU-tilskud på mere
end 400 mio. EUR gjort det muligt at gennemføre investeringsprojekter i
modtagerlandene med en samlet beløbsramme på ca. 10 mia. EUR. Kommissionen er
ligeledes gået i gang med at udforme en samlet ramme for indberetning af
resultater og foretage en reform af overvågnings- og rapporteringssystemerne,
som er forbundet med gennemførelsen af projekter og programmer. I løbet af 2012
blev den fælles programmering af EU's og medlemsstaternes bistand videreført i
seks lande: Etiopien, Ghana, Guatemala, Laos, Mali og Rwanda. En fælles
programmering var allerede blevet indledt i Haiti og Sydsudan i forbindelse med
en tidligere proces med det formål at opnå bedre resultater og forbedre virkningerne
af bistanden. Derudover blev der sat gang i en proces til udvidelse af den fælles
programmering, som skal baseres på en vurdering af gennemføreligheden i mere
end 40 nye lande. Fødevaresikkerhed og ernæring I 2012 havde 870 mio. mennesker stadig ikke
adgang til tilstrækkeligt med føde. Meddelelsen om resiliens, der blev vedtaget
i oktober, beskrev ti vigtige skridt til styrkelse af resiliensen blandt
verdens mest sårbare personer. Tiltagene spændte fra nationale
resiliensstrategier og katastrofeforebyggelse/forvaltningsplaner til effektive
varslingssystemer i katastroferamte lande samt innovative tilgange til
risikoforvaltning. De politiske tiltag bygger på de lovende resultater af EU's
resiliensstyrkende initiativer i Sahel- og Afrikas Horn: Alliance Globale
pour l'Initiative Résilience (AGIR-Sahel) og Supporting HoA Resilience
(SHARE). Begge tager sigte på at bryde den onde cirkel af tørke, sult og
fattigdom ved hjælp af en målrettet koordinering mellem humanitær bistand og
udviklingsbistand. I tre år har EU's
fødevarefacilitet til 1 mia. EUR forbedret levevilkårene for over 59 mio.
mennesker i 49 lande og ydet indirekte støtte til yderligere ca. 93 mio.
mennesker. To programmer, som bidrog til disse fremskridt, er for det første et
vaccinationsprogram for husdyr, som resulterede i en podning af mere end 44,6
mio. dyr, og for det andet et uddannelsesprogram i landbrugsproduktion for 1,5
mio. mennesker. Ernæring er et centralt element i
udviklingspolitik. I 2012 forpligtede EU sig til at hjælpe partnerlandene med
at nedbringe antallet af børn, der lider af nedsat vækst med mindst 7 mio. i
2025. Af den grund har EU's temaprogram for fødevaresikkerhed bidraget med 5
mio. EUR gennem sekretariatet for Scaling Up Nutrition (SUN)-bevægelsen for at
støtte nationale bestræbelser og sikre en passende ernæring til mødre fra
graviditetens start til barnets andet år. Treogtredive udviklingslande, som
tegner sig for 59 mio. af verdens 165 mio. væksthæmmede børn, havde tilsluttet
sig SUN inden udgangen af 2012. EU spillede ligeledes en aktiv rolle på
G8-topmødet i maj, hvor "Ny alliance for forbedring af fødevare- og
ernæringssikkerhed"[7]
blev lanceret. I efteråret 2012 blev der tillige gjort forberedelser til en
meddelelse om forbedring af mødres og børns ernæring, som forventes at blive vedtaget
i marts 2013. Social sikring Alt for ofte svigtes
de mest sårbare medlemmer af samfundet, når der skabes velstand. Blot 20 %
af verdens befolkning har adgang til en passende social beskyttelse, hvilket
udgør en hindring for en langsigtet og bæredygtig udvikling. I august vedtog
Kommissionen en meddelelse om social sikring, der forklarer, hvordan
udviklingssamarbejdet kan styrke politikker og systemer til social sikring. Den
rummer forslag, der skal støtte partnerlandene, ikke mindst hvad angår den
sociale mindstebeskyttelse, der ligger i vedtagelsen og gennemførelsen af
foranstaltninger til jobskabelse og bedre beskæftigelsesmuligheder samt en direkte
EU-støtte til at håndtere de underliggende årsager til social usikkerhed.
Forslagene, som er i tråd med dem, som optræder i En dagsordenen for forandring
vedrørende en mere sammenhængende tilgang til menneskelig udvikling, blev
fremsat efter en bred offentlig høring, og de vil blive drøftet af EU's
udviklingsministre og Europa-Parlamentet i 2013. EU har ligeledes udtrykt sin
støtte til konceptet om en nationalt defineret social mindstebeskyttelse og har
bakket op om G20's tilslutning til begrebet samt bidraget til vedtagelsen af
anbefalingen om social mindstebeskyttelse, som blev fremsat ved på Den
Internationale Arbejdskonference i 2012. Støtte til overgangslande Den fælles meddelelse "EU-bistand til bæredygtig forandring i
overgangssamfund"[8],
der blev vedtaget i oktober, undersøgte hvordan EU kan hjælpe lande, som
befinder sig i en overgangsfase med at sikre en vellykket og bæredygtig
omstilling. Den bygger på EU's egne erfaringer med udvidelsesprocessen,
naboskabspolitik og udviklingssamarbejde samt den fælles udenrigs- og
sikkerhedspolitik (FUSP) og den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP).
Den fælles meddelelse rummer en række konkrete foranstaltninger til forbedring
af måden, hvorpå EU støtter disse lande i at opnå varige reformer. Tilvejebringelse af bæredygtig energi for
alle Støtten til
målene i FN's initiativ "bæredygtig energi for alle" (SE4ALL) fik et
vigtigt rygstød i 2012. En gruppe på højt niveau, hvor EU's kommissær for
udvikling, Andris Piebalgs er medlem, styrede initiativets første fase, som har
til formål at mobilisere regeringerne, den private sektor og civilsamfundet med
det formål at give universel adgang til moderne energitjenester, forbedre
energieffektiviteten på alle niveauer og fordoble andelen af vedvarende energi
i den globale energisammensætning. Kommissionen og
det danske formandskab for Rådet for Den Europæiske Union organiserede et
EU-SE4ALL-topmøde i april, hvor Kommissionens formand, José Manuel Barroso,
fremsatte det ambitiøse mål at hjælpe udviklingslandene til at kunne give
adgang til bæredygtige energitjenester for 500 millioner mennesker i 2030.
Kommissionen afsatte 400 mio. EUR til energirelaterede foranstaltninger i
Afrika syd for Sahara gennem en kombination af tiltag. Den indfører endvidere
en EU-facilitet til teknisk bistand til 65 mio. EUR, og mere end 75 mio. EUR
forventes at blive anvendt til projekter til installering af elektricitet i
landdistrikter i AVS-regionen. Over 12 millioner
mennesker bør kunne nyde godt af en forbedret adgang til moderne
energitjenester takket være de projekter, der allerede er finansieret af
energifaciliteten i AVS-regionen. Rio+20: Frem mod en grønnere økonomi På FN's konference om bæredygtig udvikling (Rio
+ 20) i juni har EU opnået tilsagn på områder såsom vand, have, land og
økosystemer, anstændigt arbejde, social beskyttelse, energi, bæredygtigt
landbrug og fødevaresikkerhed. Konferencen vedtog erklæringen "The Future
We Want"[9].
Det blev for første gang anerkendt, at en inklusiv grøn økonomi er et vigtigt
redskab til at opnå bæredygtig udvikling og bekæmpe fattigdom. Man erkendte
endvidere, at der er behov for øjeblikkelig handling for at imødegå
ubæredygtige produktions- og forbrugsmønstre. Der opstod en mulighed for at
arbejde sammen med en lang række interesserede lande om i fællesskab at udvikle
politikker til en grøn økonomi. Det blev tillige besluttet at udarbejde mål for
en bæredygtig udvikling (SDG'er) samt valgmuligheder for en effektiv strategi
til finansiering af en bæredygtig udvikling. Opnåelse af årtusindudviklingsmålene: EU's projekter og programmer hjælper med til at
opfylde årtusindudviklingsmålene på tværs af kontinenter og regioner.
Overordnet set har verden gjort imponerende fremskridt med hensyn til
årtusindudviklingsmålene. Ifølge de seneste tal som er til rådighed[10], har verden allerede inden
2015 halveret andelen af det antal mennesker, der lever i ekstrem fattigdom. Der er sket
væsentlige forbedringer, hvad angår adgangen til rent drikkevand, indskrivningen
i underskolen og hiv-infektionsraten, selv om der stadig er forskelle mellem by
og land på disse områder. Der er fortsat udfordringer, da særligt dele af
Afrika syd for Sahara og konfliktramte lande halter bagud. På verdensplan er
der stadig et stykke arbejde, der skal udføres især i kampen mod sult,
mor-barn-dødelighed, vandkvalitet og sanitet. I 2012 blev en række
programmer under EU's initiativ for årtusindudviklingsmålene, som har en
beløbsramme på 1 mia. EUR startet op. Initiativet for årtusindudviklingsmålene
sigter på at skabe hurtigere fremskridt i opfyldelsen af
årtusindudviklingsmålene i 36 AVS-stater, finansiere dem, der er længst bagud
med målopfyldelsen samt yde resultatbaseret finansiering til lande, der med
held har gennemført bistand. Årtusindudviklingsmålene
i praksis: Vandforsyning til
forsømte områder i Togo Der er blevet afsat 16,7
mio. EUR fra EU's initiativ for årtusindudviklingsmålene til vand- og
sanitetssektoren i Togo's sydlige maritime region, hvor næsten halvdelen af
befolkningen bor, og hvor 90 % af de økonomiske aktiviteter er
koncentreret. Blot 13 % af borgerne i dette område har adgang til rent
drikkevand fra de traditionelle vandingssteder eller fra pumper. I 2016 vil 467
vandreservoirer og 6 000 latriner blive opført eller renoveret, mens
8 500 offentlige arbejdstagere og interessenter vil modtage undervisning.
To projekter, der i fællesskab arrangeres af UNICEF og det tyske Røde Kors, har
til formål at levere drikkevand og sanitære anlæg til 140 landdistrikter i
regionen samt tilbyde uddannelse i hygiejne til familier med et særligt fokus
på børn. Udarbejdelse
af en ramme til efter 2015 I løbet af 2012
kom der fart i forberedelsen til FN's særlige arrangement til evaluering af
fremskridtene hen imod opfyldelsen af årtusindudviklingsmålene (september 2013)
og mere generelt i drøftelserne om den nye ramme til efter 2015. I juli
påbegyndtes arbejdet med en meddelelse fra Kommissionen, herunder en offentlig
høring, og kommissær Andris Piebalgs blev udpeget som medlem af FN's højniveaupanel
om tiden efter 2015. I meddelelsen, som skal vedtages i løbet af februar 2013, vil
der blive fremsat forslag om hvilke principper, der skal gælde for EU's tilgang
til en overordnet ramme for tiden efter 2015, en ramme som kombinerer
udryddelse af fattigdom med bæredygtig udvikling, herunder evalueringen af
årtusindudviklingsmålene og en opfølgningen på Rio + 20-konferencen.
Fremgangsmåden forventes at blive godkendt af Rådet i juni 2013. EU i verden God
regeringsførelse, som er af afgørende betydning for en inklusiv og bæredygtig
udvikling, kom i fokus i 2012. I overensstemmelse med dagsordenen for
forandring og den fælles meddelelse fra 2011 "Menneskerettigheder og
demokrati i centrum for EU's optræden udadtil: En mere effektiv tilgang"[11]har EU anvendt alle sine
eksterne instrumenter til at fremme reformer i lande, der befinder sig i en
overgangsfase, til at gribe aktivt ind i krisesituationer for at sikre
stabilitet samt støtte frie og retfærdige valg. EU begrænsede sine forbindelser
med lande, der overtræder menneskerettighederne, indførte omfattende
restriktive foranstaltninger mod undertrykkende regimer og ledte i stedet
bistanden frem til civilsamfund og berørte befolkninger. Dette var tilfældet i Syrien,
hvor den fortsatte forværring af den humanitære krise og systematiske
menneskerettighedskrænkelser medførte, at EU suspenderede sin bilaterale
finansielle bistand, indførte strenge sanktioner og kanaliserede sin støtte
direkte frem til den berørte befolkning i stedet. Overordnet set har EU i sit verdensomspændende samarbejde fortsat haft
fokus på at opfylde årtusindudviklingsmålene. På trods af gode udsigter til at
grundskoleuddannelse for alle kan opnås inden 2015, er det stadigt usandsynligt
at Afrika syd for Sahara når at opfylde centrale årtusindudviklingsmål i
tide. Ekstrem fattigdom, børnedødelighed og mødres sundhed udgør fortsat store
udfordringer. Gennemførelsen af EU's bistand til de afrikanske lande syd for
Sahara gav gode resultater i 2012. De samlede finansieringsforpligtelser beløb
sig til 4 014 mia. EUR. Adskillige lande overskred deres årlige mål, da
gennemførelsen af projekter og programmer gik bedre end forventet. Det mest
iøjnefaldende eksempel herpå var udbetalingen af en budgetstøttetranche på 40
mio. EUR til Malawi i december 2012 efter en positiv udvikling i landet.
Kommissionen afholdt en højniveaukonference i juni med henblik på at
forbedre resiliensen for de mest sårbare befolkningsgrupper i Sahel-regionen på
bæredygtig vis. På konferencen blev der opnået enighed om at lancere et partnerskab
til fremme af resiliensen gennem et multiinteressentinitiativ (AGIR -
Sahel/Alliance globale pour l'initiative Résilience - Sahel). AGIR bidrager med en køreplan for større resiliens blandt ofre for
kronisk underernæring i regionen. Hertil kommer en potentiel investering på 750
mio. EUR over tre år til at opbygge sæsonbestemte sikkerhedsnet. Der blev
ligeledes opnået konsensus om behovet for at investere i sundhedssektoren og
andre sociale sektorer, få fødevaremarkeder til at fungere og forbedre
situationen for kvinder, heriblandt dem, der arbejder inden for landbruget. Som et supplement til EU's storstilede bistand
til Afrikas Horn (HoA) efter tørken i 2011 iværksatte Kommissionen det
støttende HoA resiliensinitiativ (SHARE), med det formål at tilskynde til
investeringer indenfor genopretning og resiliens. Der blev udarbejdet planer
til over 250 mio. EUR for at styrke EU's engagement i 2012-2013. Planerne
omfattede støtte til landbrugs- og husdyrproduktion, ernæring, husdyrsundhed og
vandforsyning samt forvaltning af naturressourcer. Kommissionen understreger,
at der indenfor rammerne af SHARE bør lægges relativt større vægt på
sletteområderne på Afrikas Horn, som stort set er sammenfaldende med de
områder, hvor kvægdrift er fremherskende. SHARE er en del af den strategiske
ramme for HoA, som bidrager med en holistisk tilgang til EU's engagement i
regionen ved at støtte regionens befolkninger i at opnå en højere grad af fred,
stabilitet, sikkerhed og velstand under en ansvarlig regering. En lang række
udviklingssamarbejdsprojekter og fire igangværende FSFP-missioner og
-operationer bidrager ligeledes til denne strategiske ramme. I løbet af 2012
har EU spillet en afgørende rolle i Mali ved at sikre en mobilisering på
internationalt plan, efter mytteri i hæren og statskup samt truslen om at
terrorgrupper muligvis ville overtage det nordlige Mali. For at løse den
vanskelige politiske situation tog EU skridt til at genopbygge hæren og bidrog
væsentligt til de afrikanske og franske interventionsstyrkers indsats, som FN's
Sikkerhedsråd godkendte i starten af 2013. EU vil afholde en donorkonference om
Mali i maj 2013 for at skaffe støtte til genopbygningen af landet. Krisen har
fremhævet betydningen af EU's helhedsorienterede tilgang og vilje til at yde et
væsentligt bidrag til genopbygningen, stabiliseringen og skabelsen af varig
fred, navnlig i det nordlige Mali. Det er stadig nødvendigt at finde en varig
løsning på den politiske og sikkerhedsmæssige krise i Mali for at kunne sikre fred
og udvikling i Sahel, men det er samtidigt også nødvendigt at behandle
sikkerheds- og udviklingsspørgsmål i hele Sahel. Gensidig ansvarlighed og en fælles tilslutning
til menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincippet er i centrum for den
nye europæiske naboskabspolitik (ENP)[12],
som frem for alt søger at støtte "velforankret demokrati". Der er
blevet tildelt adskillige bevillinger under paraplyprogrammerne for supplerende
støtte til de sydlige og østlige nabolande: Støtte til partnerskaber, reformer
og inklusiv vækst (SPRING) og Integrations- og samarbejdsprogrammet for det
østlige partnerskab (EaPID). EU gennemførte i
løbet af 2012 de initiativer, der var blevet iværksat som svar på det arabiske
forår, der er blomstret op i nogle af de sydlige nabolande i
overensstemmelse med princippet om "jo mere reform, jo større støtte"[13], en incitamentsbaseret
tilgang, der er udformet til at støtte partnere, som leverer reformer og opbygger
et "velforankret demokrati". Paraplyprogrammet SPRING konkretiserer
princippet ved at give yderligere støtte til partnerlande, som udviser et reelt
engagement og gør reelle fremskridt. Sikring af uddannelse til fordrevne syriske børn Fordrevne syriske børn, som er udelukket fra uddannelse, bliver bistået
af et EU-program med en beløbsramme på 10 mio. EUR. Programmet gennemføres via
UNICEF, og målet med det er at give 5 500 sårbare syriske og jordanske
børn i 39 skoler i hele Jordan gratis adgang til det formelle uddannelsessystem
og andre relevante uddannelser sammen med dem, som befinder sig i værtssamfund
i Jordan. Projektet støtter det jordanske uddannelsessystem på såvel nationalt
som lokalt plan. I de østlige nabolande fortsatte
EU-samarbejdet med at støtte partnerlandenes reformprocesser. Den fælles
meddelelse "Det østlige partnerskab - En køreplan for perioden frem til
efterårstopmødet i 2013"[14]
i maj var et vigtigt skridt i forberedelsen af det fremtidige arbejde. De
ledsagende bilaterale og multilaterale køreplaner vil være retningsgivende for
gennemførelsen af partnerskabet i optakten til topmødet i Vilnius. EaPIC
støttede Armenien, Georgien og Moldova med øget finansiel bistand. EU var særlig aktiv i Asien i 2012 med
et hidtil uset antal af møder på højt niveau, besøg og topmøder, som kulminerer
i det niende ASEM-topmøde i Laos i november. Der blev gjort pæne fremskridt
vedrørende rammeaftaler, partnerskabs- og samarbejdsaftaler samt
frihandelsaftaler med flere asiatiske partnere. EU videreførte sit samarbejde
med de regionale organisationer og vedtog en ny handlingsplan med
Sammenslutningen af Stater i Sydøstasien (ASEAN), som fokuserer på bæredygtig
udvikling og inklusiv vækst i perioden 2013-2017. Reform i Myanmar/Burma EU støtter de
bemærkelsesværdige politiske og økonomiske forandringer, som finder sted i
Myanmar/Burma, og ophævede de restriktive foranstaltninger i maj 2012.
Kommissionen indgår nu fuldt ud i et samarbejde med regeringen om
udviklingssamarbejdet, som er blevet mere end fordoblet i værdi og har fået større
rækkevidde. I februar 2012 besøgte kommissær Andris Piebalgs Myanmar/Burma
og bebudede en bistandspakke på 150 mio. EUR over to år for at støtte landets
demokratiske reformer og bidrage til at skabe bæredygtig vækst og udvikling for
hele befolkningen. Bistandspakken, hvoraf de 100 mio. EUR allerede er blevet
afsat ved udgangen af 2012, bygger på den allerede eksisterende støtte til
sundhed, uddannelse, indtjeningsmuligheder, internt fordrevne og kapacitetsopbygning
i den offentlige forvaltning. Den højtstående repræsentant/næstformand
Catherine Ashton indviede formelt det nye EU-kontor i Yangon under sit besøg i
april, og i september indledte EU procedurer til genindførelse af den generelle
præferenceordning, som vil bidrage til at øge Myanmar/Burmas eksport til
Europa. Myanmar Fredscenteret, der blev indviet af José Manuel Barroso i
november 2012, og som spiller en central rolle i den etniske fredsproces,
modtog starttilskud fra EU. Afghanistan var
fortsat højt prioritet. I maj blev EU's langsigtede engagement i landet
bekræftet af Rådet, der lovede som minimum at opretholde det nuværende
bistandsniveau efter troppetilbagetrækningen i 2014 og at understøtte de
afghanske bestræbelser på at styrke den civile politiindsats og
retsstatsprincippet. Disse forpligtelser udgjorde grundlaget for EU's tilsagn
på de internationale konferencer, som afholdtes i Chicago, Kabul og Tokyo. I
løbet af 2012 beløb EU's støtte til sundhed og social beskyttelse sig til 185
mio. EUR. EU videreførte sit engagement i retsstaten, med særlig vægt på
politiindsatsen. Afghanistan er ligeledes omfattet af tematiske budgetposter
for støtte, såsom menneskerettigheder, civilsamfund og fødevaresikkerhed. Centralasien, som forbliver
skrøbeligt og meget sårbart, udgør en vigtig region for EU. EU's forpligtelser
til udviklingssamarbejde udgjorde i alt 117 mio. EUR i 2012. EU-strategien for
Centralasien, som blev revideret i 2012[15],
er fortsat effektiv og Rådet for Udenrigsanliggender udtrykte sin tilfredshed
med styrkelsen af forbindelserne med de centralasiatiske stater og bekræftede
relevansen af strategien. Alle de prioriterede områder i strategien er fortsat
vigtige: menneskerettigheder, retsstatsprincippet, god regeringsførelse og
demokrati, ungdom og uddannelse, økonomisk udvikling, handel og investering,
energi og transport, miljømæssig bæredygtighed og vand samt håndtering af
fælles trusler og udfordringer. I 2012 blev der i EU's udviklingssamarbejde
lagt vægt på uddannelse, offentlig finansforvaltning og investeringsfaciliteten
for Centralasien (IFCA) samt udvikling af den private sektor og regional
sikkerhed på tværs af grænser. Latinamerika har
som helhed betragtet gjort betydelige fremskridt hen imod opfyldelse af
årtusindudviklingsmålene. EU's bilaterale samarbejde med de latinamerikanske
lande fokuserede på en bred vifte af sektorer, herunder god regeringsførelse,
bekæmpelse af korruption, uddannelse, klima og biodiversitet samt støtte til
økonomien. Forbindelserne med den vestindiske region
var i løbet af 2012 koncentreret om opfølgning og afrunding på en række
initiativer, der var blevet iværksat i de foregående år. Videreførelsen og
styrkelsen af den politiske dialog med regionen blev fortsat prioriteret højt.
Derudover fandt der en politisk dialog sted mellem EU og Det Caribiske Forum af
staterne i Afrika, Vestindien og Stillehavet (Cariforum). I 2012 blev den
vestindiske investeringsfacilitet oprettet med henblik på en officiel lancering
i begyndelsen af 2013. Latinamerika og Vestindien havde en voksende betydning
for EU i løbet af 2012 med deres imponerende økonomiske resultater og den i
stigende grad robuste og udbredte opbakning til demokratiske værdier og
menneskerettigheder. Dog har forbindelserne også været præget af en
foruroligende tendens til restriktiv handelspraksis såsom Argentinas
importlicensrestriktioner, der har haft en uheldig indvirkning på
handelsforbindelserne. I 2012 blev der vedtaget en fælles meddelelse
"Mod et nyt udviklingspartnerskab mellem EU og Stillehavsområdet"[16]. EU fortsatte sit engagement i
Stillehavsområdet, hvor deltagelsen i det 43. møde af Stillehavsøernes
Forum på Cookøerne i august udgjorde et højdepunkt. Ved arrangementet samledes
regionens statsledere om at indkredse prioriteringer og drøfte en mere effektiv
udviklingsbistand. Det andet møde på ministerplan mellem EU og Stillehavsøernes
Forum i juni drejede sig om sikkerhed, regeringsførelse, menneskerettigheder,
ligestilling, udvikling, klimaændringer og bæredygtig forvaltning af
havressourcer. På trods af en vedvarende og koordineret indsats
er Stillehavet stadig ikke kommet på rette spor i opfyldelsen af
årtusindudviklingsmålene. I 2012 blev flere EU-projekter i AVS-landene i
Stillehavet godkendt for at støtte fremskridt i målopfyldelsen, herunder
finansiering fra initiativet for årtusindudviklingsmålene. I juni fremsatte
Kommissionen forslag til et udkast til Rådets afgørelse om de oversøiske
landes og territoriers associering med Den Europæiske Union[17]. Det 10. OLT-EU Forum fandt
sted i Bruxelles i januar med deltagere fra de oversøiske lande og territorier
og de medlemsstater, de er tilknyttet (Danmark, Frankrig, Det Forenede
Kongerige og Nederlandene). På Forummet blev der drøftet fornyelse af
associeringsaftalen samt programmering og anvendelse af midler fra Den
Europæiske Udviklingsfond. Vejen frem 2013 bliver
afgørende for drøftelserne om rammen efter 2015 med Kommissionens snarlige
vedtagelse af meddelelsen "Et værdigt liv for alle: Fattigdomsudryddelse
og en bæredygtig udvikling i verden" i februar 2013. Rådets konklusioner til
dokumentet forventes at blive vedtaget i juni 2013 og vil konsolidere EU's
fælles tilgang til drøftelserne om rammen efter 2015. Dette er navnlig vigtigt
set i lyset af FN's særlige arrangement til evaluering af fremskridtene hen
imod opfyldelsen af årtusindudviklingsmålene i september 2013. Det overordnede
mål med den nye ramme for tiden efter 2015 er at sikre et " værdigt liv
for alle" inden 2030, udrydde enhver form for fattigdom (økonomisk, social
eller miljømæssige) og sikre verden en bæredygtig fremtid. Kommissionen vil supplere dette ved at gøre en
større indsats for at skabe offentlig debat om emnet: "European Report on
Development", som fremsættes i april 2013 med titlen: "Post-2015:
global action for an inclusive and sustainable future"[18] vil føje yderligere EU-bidrag
til den globale dialog. De europæiske udviklingsdage i november 2013 vil
ligeledes fokusere på fremtiden for udvikling. Forhandlingerne
med Europa-Parlamentet og Rådet om den flerårige finansielle ramme (FFR) for
2014-2020 vil fortsætte, med henblik på at nå en interinstitutionel aftale, der
fører til vedtagelse af forordningerne for de finansielle instrumenter senest i
2013. Kommissionen vil fortsætte med at gennemføre dagsordenen for forandring,
som også vil udgøre kernen i programmeringen under den flerårige finansielle
ramme for 2014-2020. Selvom en differentiering først vil blive
iværksat med de nye finansieringsinstrumenter, vil Kommissionen allerede nu
arbejde hen imod at sikre, at overgangen til nye partnerskaber ikke skaber
problemer. Den vil fokusere på den langsigtede bæredygtighed i gennemførelsen
af programmerne under den nuværende flerårige finansielle ramme. [1] http://www.consilium.europa.eu/uedocs/cms_data/docs/pressdata/EN/foraff/137320.pdf
[2] KOM(2011) 637 endelig af 13.10.2011. [3] http://www.consilium.europa.eu/uedocs/cms_Data/docs/pressdata/EN/foraff/130243.pdf [4] KOM(2012) 446 final af 20.8.2012. [5] KOM(2012) 492 final af 12.9.2012. [6] KOM(2012) 586 final af 3.10.2012. [7] Kommissionens pressemeddelelse IP-12-490 18.5.2012, [8] KOM(2012) 27 final af 3.10.2012. [9] http://www.un.org/en/sustainablefuture [10] http://www.un.org/millenniumgoals/pdf/MDG%20Report%202012.pdf [11] KOM(2011) 886 endelig af 12.12.2011. [12] Udviklingen i EU's forhold til sine nabolande og
forandringerne i det sydlige Middelhavsområde blev fastlagt efter en strategisk
evaluering af ENP i 2011. Den fælles meddelelse fra Kommissionen og den højtstående
repræsentant/næstformanden fra 25.5.2011 om "en ny tilgang til nabolande i
forandring" skitserede den nye vision for ENP og byggede på den fælles
meddelelse "Et partnerskab for demokrati og fælles velstand med det
sydlige Middelhavsområde", der blev vedtaget den 8.3.2011. [13] Fælles meddelelse KOM (2011) 0200 af 8.3.2011. [14] KOM(2012) 13 final af 3.10.2012. [15] Det
3179. møde i Rådet for Udenrigsanliggender:
http://www.consilium.europa.eu/uedocs/cms_Data/docs/pressdata/EN/foraff/131149.pdf [16] KOM(2012)
06 final af 3.10.2012. [17] KOM(2012) 362 final af 16.7.2012. Forslaget var baseret på
en omhyggelig analyse af denne afgørelse, resultatet af talrige konsultationer,
politiske erklæringer fra Kommissionen, Rådet, OLT'er og medlemsstaterne samt
eksterne undersøgelser. [18] http://www.erd-report.eu/erd/index.html