1.         Indledning

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 473/2013 om fælles bestemmelser om overvågning og evaluering af udkast til budgetplaner og til sikring af korrektion af uforholdsmæssigt store underskud i medlemsstaterne i euroområdet og Europa-Parlamentets (EUT L 140 af 27.5.2013) trådte i kraft den 30. maj 2013. Den bygger på og supplerer inden for euroområdet stabilitets- og vækstpagten (SVP), som er den europæiske ramme for budgetovervågning. Med denne forordning tages der et konkret og afgørende skridt hen imod styrkelse af de overvågningsmekanismer, der gælder for medlemsstater i euroområdet.

De nye elementer vedrørende budgetovervågning af medlemsstaterne i euroområdet er en følge af forordning (EU) nr. 473/2013 og indebærer øget gennemsigtighed i forbindelse med medlemsstaternes budgetafgørelser og øget budgetkoordinering mellem dem med udgangspunkt i budgetcyklussen for 2014.

Navnlig omfatter de nye fælles budgetbestemmelser en ny koordineret overvågnings­procedure, som vil finde sted hvert år om efteråret. Den 15. oktober hvert efterår fremlægger alle medlemsstater i euroområdet deres udkast til budgetplan for det kommende år. For hver enkelt medlemsstat i euroområdet afgiver Kommissionen dernæst en udtalelse om udkastet til budgetplan, inden det tilsvarende nationale budget vedtages. Hvis Kommissionen i ekstraordinære tilfælde konstaterer, at der er særligt alvorlige eksempler på manglende overholdelse af de budgetpolitiske forpligtelser, der er fastlagt i SVP, vil der efter høring af den pågældende medlemsstat blive fremsat en anmodning om et revideret udkast til denne plan. Denne nye fælles budgettidslinje vil virke fremmende for politikkoordineringen mellem medlemsstaterne i euroområdet og sikre, at Rådets og Kommissionens henstillinger bliver hensigtsmæssigt integreret i medlemsstaternes budgetprocedurer.

I artikel 6, stk. 5, i forordning nr. 473/2013 er det fastsat, at "Specifikationer af, hvad udkastet til budgetplan skal indeholde, fastlægges inden for en harmoniseret ramme, som Kommissionen opstiller i samarbejde med medlemsstaterne". Med denne meddelelse fastlægges en harmoniseret ramme for, hvordan medlemsstater i euroområdet skal fremlægge deres udkast til budgetplan. I bilaget findes en række skabeloner, som dækker de vigtigste budgetmæssige og makroøkonomiske data for det kommende år i overensstemmelse med forordning nr. 473/2013.

Med forordning nr. 473/2013 fremmes tillige en bedre koordinering af planer om udstedelse af nationale gældsbeviser, idet der fastsættes en rapporteringsforpligtelse for alle medlemsstater i euroområdet. Navnlig skal medlemsstaterne i euroområdet på forhånd og rettidigt rapportere om deres planer om udstedelse af nationale gældsbeviser. Disse oplysninger vil desuden gøre det muligt at foretage passende overvågning af gældsudviklingen i euroområdet og vil øge koordineringen af afgørelser om udstedelse af gældsbeviser. Harmoniseret form og indhold af disse rapporteringer "fastsættes af Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne", jf. artikel 8 i denne forordning. Med denne meddelelse fremlægges således også harmoniseret form og indhold for de medlemsstater i euroområdet, der rapporterer om deres planer om udstedelse af nationale gældsbeviser.

2.         Præcisering af formen og indholdet af udkastene til budgetplan

De nedenfor fastsatte retningslinjer bør betragtes som en adfærdskodeks og tjekliste, som medlemsstaterne skal anvende ved udarbejdelse af udkast til budgetplaner. Det forventes, at medlemsstaterne følger retningslinjerne, og at de, såfremt de ikke følger dem, kommer med en begrundelse herfor.

Udkastet til budgetplan bør i det væsentlige udgøre en opdatering af nogle af standardtabellerne fra stabilitetsprogrammerne suppleret med detaljerede oplysninger om de foranstaltninger, der fremlægges i udkastet til budgetplan.

I overensstemmelse med de nuværende retningslinjer for stabilitets- og konvergensprogrammer bør de anvendte koncepter være forenelige med standarderne på europæisk plan, især inden for rammerne af Det Europæiske Nationalregnskabssystem (ENS).

I udkastet til budgetplan bør det være muligt at identificere eventuelle uoverensstemmelser med budgetstrategien i det seneste stabilitetsprogram. Til dette formål bør der ud over de påkrævede data for det kommende år, dvs. det år, for hvilket budgettet udarbejdes (år t+1 i standardtabellerne i bilaget), også medtages de tilsvarende skøn for det nuværende år (t i standardtabellerne i bilaget), sammen med resultaterne fra det foregående år (t-1 i standardtabellerne i bilaget), som er i overensstemmelse med de data, der er indberettet som led i proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud.

A. Uafhængige makroøkonomiske prognoser og antagelser. Forventet indvirkning af de samlede budgetforanstaltninger på økonomisk vækst

Udkastet til budgetplan bør være baseret på uafhængige makroøkonomiske prognoser, jf. artikel 6, stk. 3, i forordning nr. 473/2013. I tabel 1a, 1b, 1c og 1d i udkastet til budgetplan, der er medtaget i bilaget, fremlægges de vigtigste økonomiske udviklingstendenser og vigtige økonomiske variabler, der anvendes i udarbejdelsen af udkastet til budgetplan.

Tabel 1a indeholder især oplysninger om ændringer i real BNP observeret i år t-1 og prognosticerede ændringer i real BNP for år t og t+1. Den forventede virkning af de samlede budgetforanstaltninger på økonomisk vækst, der påtænkes i udkastet til budgetplan, bør medtages i disse prognosticerede vækstrater for år t og t+1. Det anbefales derfor, i overensstemmelse med artikel 6, stk. 3, litra g), i forordning nr. 473/2013, at denne forventede virkning på økonomisk vækst præciseres i tabel 1a eller på anden måde angives nærmere i bilaget om metodologi.

De grundlæggende antagelser, som de makroøkonomiske prognoser er baseret på, bør anføres i tabel 0.i) i bilaget. Yderligere vigtige antagelser, der typisk er relevante for udarbejdelsen af makroøkonomiske prognoser, anføres i tabel 0.ii). Medlemsstaterne kan evt. anse det for hensigtsmæssigt at kontrollere sidstnævnte i forbindelse med udarbejdelse af en oversigt over de antagelser, som de makroøkonomiske prognoser er baseret på.

Medlemsstaterne bør også fremhæve, om de uafhængige makroøkonomiske og budgetmæssige prognoser er udarbejdet eller godkendt af et uafhængigt organ.

B. Budgetmål

De budgetmål for den offentlige saldo, der er fordelt på delsektorer af den samlede offentlige sektor (statslig forvaltning, offentlig eller regional forvaltning for medlemsstater med føderale eller i vid udstrækning decentraliserede institutionelle ordninger, lokal forvaltning og social sikkerhed) bør anføres i tilhørende tabeller, der også er medtaget i bilaget. Som anført i artikel 7, stk. 2, i forordning nr. 473/2013, bør Kommissionen vurdere, om udkastet til budgetplan er i overensstemmelse med budgetforpligtelserne i stabilitets- og vækstpagten. For at muliggøre en sådan vurdering er strukturelle budgetmål og punktforanstaltninger såvel som yderligere midlertidige foranstaltninger også blandt de påkrævede oplysninger i dette afsnit. Overholdelse af benchmarket vedrørende gæld vurderes i forhold til oplysninger om gældsudviklingen, som bør være i overensstemmelse med tidligere detaljerede budgetmål og makroøkonomiske prognoser. Disse oplysninger, der er påkrævede i tabel 2.a, 2.b og 2.c i bilaget, kan suppleres med oplysninger om eventualforpligtelser, som kan påvirke den offentlige gæld på mellemlang sigt.

For at gøre det muligt i detaljer at forstå den offentlige budgetsaldo og budgetstrategien generelt bør der fremlægges oplysninger om udgifts- og indtægtsmål og om hovedkomponenterne heri. Disse oplysninger er anført i tabel 4a i bilaget. Under hensyntagen til de betingelser og kriterier, der er nødvendige for at kunne vurdere væksten i udgifterne i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, i forordning nr. 1466/97, hvori der defineres et benchmark for udgifter, anføres der i udkastet til budgetplan også den forventede vækst i de offentlige udgifter, som behandles på en særlig måde i beregningen af benchmarket for udgifter.

En opdeling af de offentlige udgifter efter område er indeholdt i de tilhørende tabeller i bilaget. Medlemsstaterne tilskyndes til så vidt muligt at fremlægge disse oplysninger fordelt på de kategorier, der er nærmere angivet i klassifikationen af det offentliges udgifter efter formål (COFOG). Under alle omstændigheder bør der fremlægges relevante oplysninger om de offentlige udgifter til uddannelse, sundhedspleje og beskæftigelse, jf. artikel 6, stk. 3, litra d), i forordning nr. 473/2013. Disse oplysninger angives enten i den foreslåede tabel eller på anden måde i detaljer i udkastet til budgetplan.

C. Offentlige udgifter og indtægter under "ingen politikændring"-scenariet og diskretionære budgetforanstaltninger

Hver medlemsstat bør på passende vis definere et scenarie for udgifter og indtægter ved uændrede politikker for det kommende år (dvs. pre-budget, uden at medtage de nye foranstaltninger, der er blevet foreslået som led i budgetprocessen) og offentliggøre de antagelser, metodologier og relevante parametre, der ligger til grund herfor. Antagelsen om "ingen politikændring" indebærer ekstrapolering af indtægts- og udgiftstendenserne inden tilføjelse af virkningen af diskretionære budgetforanstaltninger, der er besluttet som led i budgetprocessen for det kommende år. Resultaterne af fremskrivninger for udgifts- og indtægtssiderne på grundlag af antagelsen om "ingen politikændring" er anført i tabel 3 i bilaget, mens tabel 5.a, 5.b og 5.c beskriver og giver en oversigt over de diskretionære foranstaltninger i processen med at vedtage dem for de forskellige delsektorer med henblik på at nå budgetmålene.

Disse tre tabeller bør indeholde en udtømmende teknisk beskrivelse af de foranstaltninger, der iværksættes i de forskellige delsektorer, sammen med oplysninger om begrundelsen for såvel som udformningen og gennemførelsen af foranstaltningen. Der bør også fremlægges detaljerede oplysninger om budgetforanstaltningen, for så vidt angår ENS, som specificerer, om der er tale om diskretionære foranstaltninger på udgifts- eller indtægtssiden. Det bør endvidere præciseres, hvilken komponent på udgifts- eller indtægtssiden, der er genstand for den diskretionære foranstaltning. Derved vil det være muligt at sammenligne målene og resultaterne af "ingen politikændring". Med andre ord:

-  På indtægtssiden bør det anføres, om det er en foranstaltning, der er rettet mod:

o  produktions- og importskatter (ENS-kode: D.2)

o  løbende indkomst- og formueskatter mv. (ENS-kode: D.5)

o  kapitalskatter (ENS-kode: D.91)

o  bidrag til sociale ordninger (ENS-kode: D.61)

o  formueindkomst (ENS-kode: D.4)

o  Andet (ENS-kode: P.11+P.12+P.131+D.39+D.7+D.9 {bortset fra D.91})

-  På udgiftssiden bør det anføres, om det er en foranstaltning, der er rettet mod:

o  aflønning af ansatte (ENS-kode: D.1)

o  forbrug i produktionen (ENS-kode: P.2)

o  sociale betalinger (sociale ydelser og sociale overførsler i naturalier til husholdningerne via markedsprocedurer, ENS-kode: D.62, D.6311, D.63121, D.63131), hvoraf arbejdsløshedsunderstøttelse, herunder kontante bistandsydelser (D.621 og D.624) og ydelser i naturalier (D.6311, D.63121, D.63131), der er forbundet med arbejdsløshedsunderstøttelse, også bør specificeres, når det er relevant

o  renteudgifter (ENS-kode: D.41)

o  tilskud (ENS-kode: D.3)

o  faste bruttoinvesteringer (ENS-kode: P.51)

o  kapitaloverførsler (ENS-kode: D.9)

o  Andet (ENS-kode: D.29+D.4 {bortset fra D.41} +D.5+D.7+P.52+P.53+K.2+D.8)

Tidsprofilen for foranstaltningerne bør specificeres for at skelne foranstaltninger med en kortvarig budgetmæssig virkning, som ikke fører til vedvarende ændringer i den intertemporale budgetstilling (dvs. i det permanente indtægts- eller udgiftsniveau), fra foranstaltninger med en permanent budgetmæssig virkning, som resulterer i vedvarende ændringer i den intertemporale budgetstilling (dvs. i det permanente indtægts- eller udgiftsniveau). Ifølge forordning nr. 473/2013 bør foranstaltninger med en skønnet budgeteffekt på over 0,1 % af BNP beskrives i detaljer, mens foranstaltninger med en skønnet budgeteffekt under denne tærskel skal identificeres, og den samlede budgetmæssige virkning angives. I det omfang eventuelle mindre foranstaltninger påvirker den samme indtægts-/udgiftskategori, kunne det være hensigtsmæssigt at sammenlægge dem. Inden for rammerne af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg er medlemsstaterne imidlertid blevet enige om at forbedre kvaliteten af rapporteringen af diskretionære skatteforanstaltninger yderligere, idet de forpligter sig til i detaljer at beskrive alle diskretionære skatteforanstaltninger med en budgetmæssig minimumsvirkning på 0,05 % af BNP. Medlemsstaterne tilskyndes også til at fremlægge detaljerede oplysninger om alle diskretionære budgetforanstaltninger med en skønnet budgetmæssig virkning på over 0,05 % af BNP som led i udkastet til budgetplan og med henblik på at forbedre overensstemmelsen mellem rapporteringskravene.

Udkast til budgetplaner bør også indeholde oplysninger om den skønnede budgeteffekt af diskretionære foranstaltninger på hvert delsektorniveau, der er medtaget i tabel 5.a, 5.b og 5.c i bilaget. Budgeteffekten af alle foranstaltninger skal registreres med hensyn til gradvis stigende virkning, i modsætning til registrering af budgeteffekten i niveauer, sammenlignet med fremskrivningen for det foregående år. Dette indebærer, at det bør registreres, at enkle permanente foranstaltninger har en indvirkning på +/- X i det/de år, hvor de indføres, og ellers er nul, hvilket vil sige, at den samlede indvirkning på indtægts- eller udgiftsniveauet ikke må neutraliseres. Hvis virkningen af en foranstaltning varierer over tid, er det kun den gradvis stigende virkning, der bør registreres i tabellen[1]. Som følge af deres art bør det altid registreres, at punktforanstaltninger har en indvirkning på +/-X i året for den første budgeteffekt og -/+ X i det følgende år, hvilket vil sige, at den samlede indvirkning på indtægts- eller udgiftsniveauet i to på hinanden følgende år skal være nul[2].

Afhængigt af hver specifik foranstaltning bør medlemsstaterne tilpasse omfanget af disse tre tabeller i overensstemmelse hermed, så de indeholder det antal søjler, der er nødvendige for at afspejle den samlede budgeteffekt over tid. Antagelser, der ligger til grund herfor, og som anvendes til vurdering af budgeteffekten af hver foranstaltning (f.eks. elasticiteter eller udvikling i skattegrundlaget), bør også beskrives i udkastet til budgetplan. Endelig bør udkast til budgetplaner også specificere regnskabsprincippet for rapportering af oplysninger: De bør som standard rapporteres efter periodiseringsprincippet, men hvis det ikke er muligt, bør det udtrykkeligt oplyses, at den rapporterede værdi er baseret på rapportering af likvide midler.

D. Unionens strategi for vækst og beskæftigelse og landespecifikke anbefalinger

Detaljerede oplysninger om, hvordan de vedtagne foranstaltninger er rettet mod landespecifikke anbefalinger eller nationale mål i overensstemmelse med EU's strategi for vækst og beskæftigelse, er medtaget i tabel 6.a og 6.b i bilaget.

E. Angivelse af den forventede fordelingsmæssige indvirkning af de vigtigste udgifts- og indtægtsforanstaltninger

Oplysninger om den forventede fordelingsmæssige virkning af de vigtigste udgifts- og indtægtsforanstaltninger bør også specificeres i udkastet til budgetplan, jf. artikel 6, stk. 3, litra d), i forordning nr. 473/2013.

Mens størstedelen af medlemsstaterne allerede nu medtager kvalitative vurderinger af den fordelingsmæssige indvirkning af skattemæssige foranstaltninger i deres budgetter, er det meget mindre almindeligt at medtage kvantitative skøn. Det er med sikkerhed en udfordrende opgave at foretage en kvantificering af den fordelingsmæssige indvirkning af budgetforanstaltninger. Af denne grund er der ikke medtaget nogen standardtabel vedrørende dette aspekt af udkast til budgetplaner i bilaget. Medlemsstaterne bør derimod så vidt muligt fremlægge kvalitative og kvantitative vurderinger om den fordelingsmæssige indvirkning af budgetforanstaltninger, fremlagt på en måde, der er optimalt tilpasset hver medlemsstats specifikke foranstaltninger og tilgængelige analytiske rammer.

F. Sammenligning mellem udkastet til budgetplan og det seneste stabilitetsprogram

I tabel 7 i bilaget sammenlignes budgetmålene og fremskrivningerne i forbindelse med uændrede politikker i udkastet til budgetplan med dem, der er angivet i det seneste stabilitetsprogram. Eventuelle forskelle mellem tidligere og planlagte oplysninger med hensyn til dem, der er angivet i stabilitetsprogrammet, skal forklares på behørig vis.

G. Bilag om metodologi

Endelig indeholder tabel 8 i bilaget de metodologiske aspekter, der bør medtages i udkastet til budgetplan. Disse bør omfatte detaljerede oplysninger om forskellige vurderingsteknikker, der anvendes under budgetprocessen, sammen med de relevante karakteristika herfor og de anvendte antagelser. Hvis den forventede indvirkning af de samlede budgetforanstaltninger på økonomisk vækst ikke er anført i tabel 1.a, bør det specificeres i dette bilag.

3.         Retningslinjer om formen og indholdet af rapporter om gælds­udstedelse

Ifølge artikel 8, stk. 2, i forordning nr. 473/2013 indeholder dette afsnit harmoniseret form og indhold for de medlemsstater i euroområdet, der rapporterer om deres planer om udstedelse af nationale gældsbeviser.

Med henblik på at placere planer om udstedelse af nationale gældsbeviser inden for rammerne af budgetovervågningen bør de suppleres med generelle oplysninger om de samlede finansieringsbehov i det centrale budget. Derfor skal der fremlægges to beretninger: en årsberetning og en kvartalsberetning.

I lyset af behovet for fleksibilitet under skiftende markedsbetingelser skal de fremadskuende oplysninger i disse beretninger være vejledende og være underlagt markedsvilkårene. Beretningerne bør i princippet ikke offentliggøres grundet disse oplysningers potentielle følsomhed.

1.         Årsberetningen bør indeholde:

- generelle oplysninger om de samlede finansieringsbehov i det centrale budget, såsom i) indfrielse af værdipapirer med en aftalt løbetid på et år eller mere, ii) værdipapirer med en aftalt løbetid på mindre end et år, iii) nettofinansiering med kontantmidler, iv) kasseunderskud og v) nettoerhvervelse af finansielle aktiver, med undtagelse af nettofinansiering med kontantmidler

- udstedelsesplaner for det kommende år, herunder opdeling i kortfristede såvel som mellemfristede til langfristede værdipapirer ud fra den nedenfor angivne skabelon.

Tabel III - Skabelon, der skal medtages i årsberetninger om gældsudstedelse[3]

Økonomisk behov i alt (mio. EUR) || Finansieringsplan (mio. EUR)

Indfrielse af værdipapirer med en aftalt løbetid på et år eller mere (1) || Beholdning af statsgældsbeviser og kortfristede gældsbreve ved udgangen af det foregående år (2) || Nettofinansiering med kontantmidler (3) || Samlet refinansieringsbehov (4 = 1+2 +3) || Kasseunderskud/ -overskud (5) || Nettoerhvervelse af finansielle aktiver, ekskl. nettofinansiering med kontantmidler (6) || Andet (7) || I alt (8 = 4+5 +6+7) || Ændring i beholdningen af kortfristede (statsgældsbeviser + kortfristede gældsbreve) (9) || Mellemfristet til langfristet (10) || Andet (11) || I alt (12 = 2+9+ 10+11)

|| || || || || || || || || || ||

Beretningen fremlægges for Kommissionen senest en uge inden udgangen af kalenderåret.

2.         I kvartalsberetningen bør tildelingsplanerne for hvert kvartal (ikkekumulative), herunder opdelingen i kortfristede såvel som mellemfristede til langfristede værdipapirer fremlægges. Tildelingsplaner for det kommende kvartal eller de kommende kvartaler bør suppleres af en beretning om reel udstedelse i det foregående kvartal samt skønnet for tildelingen vedrørende det nuværende kvartal under anvendelse af den nedenfor anførte skabelon. Mens man i princippet og under mere normale markedsforhold bør fremlægge planlagte udstedelsesplaner for flere kommende kvartaler, kan sådanne udstedelsesprognoser under de nuværende markedsforhold være vanskelige at udarbejde eller have en begrænset informationsværdi. Derfor foreslås det, at kun det umiddelbart kommende kvartal gøres til genstand for en sådan rapportering.

Tabel IV - Skabelon, der skal medtages i kvartalsberetninger om gældsudstedelse[4],[5]

Finansieringsplan (mio. EUR)

|| Kortfristede (statsgældsbeviser + kortfristede gældsbreve)* (1) || Mellemfristet til langfristet (2) || Andet (3) || I alt (4=1+2+3)

q-1 (foregående kvartal, faktiske data) || faktiske data || faktiske data || faktiske data || faktiske data

q (nuværende kvartal, skøn) || skøn || skøn || skøn || skøn

q+1 (næste kvartal, plan) || plan || plan || plan || plan

* Oplys her faktisk udstedelse, dvs. inkl. særlig modregning af fornyelse af 1-måneds gældsbeviser

Beretningen fremlægges for Kommissionen senest en uge inden begyndelsen af næste kvartal.

Rapportering om udstedelsesplaner, der fremsendes kvartalsvis, skaber den korrekte balance mellem på den ene side at sikre øget gennemsigtighed og forudsigelighed af finansieringsplaner og på den anden side tilvejebringe tilstrækkelig fleksibilitet for udstedelsespolitikker og procedurer.

Alle beløbene bør angives i mio. EUR.

Hvis der er data til rådighed, tilskyndes medlemsstaterne til at fremlægge sammenlignelige skabeloner med lignende oplysninger om nationale agenturer og regionale eller lokale forvaltninger.

BILAG: MODELSTRUKTUR OG TABELLER I UDKASTET TIL BUDGETPLANER[6]

A. MODELSTRUKTUR FOR UDKAST TIL BUDGETPLANER

1. Makroøkonomiske prognoser.

2. Budgetmål.

3. Udgifter og indtægter under "ingen politikændring"-scenariet.

4. Udgifts- og indtægtsmål. De offentlige udgifter efter område.

5. Diskretionære foranstaltninger indeholdt i budgetudkastet.

6. Eventuelle forbindelser mellem udkastet til budgetplan og målene i EU's strategi for vækst og beskæftigelse og landespecifikke anbefalinger.

7. Sammenligning med det seneste stabilitetsprogram.

8. Fordelingsmæssig indvirkning af de vigtigste udgifts- og indtægtsforanstaltninger.

Bilag: Metodologiske aspekter, herunder den forventede indvirkning af de samlede budgetforanstaltninger på økonomisk vækst.

B. TABELLER, DER SKAL MEDTAGES I UDKAST TIL BUDGETPLANER

1. Makroøkonomiske prognoser

Tabel 0.i) Grundlæggende antagelser

|| År t-1 || År t || År t+1

Kortfristet rentesats1 (årligt gennemsnit) || || ||

Langfristet rentesats (årligt gennemsnit) || || ||

USD/EUR-valutakurs (årligt gennemsnit) || || ||

Nominel effektiv valutakurs || || ||

Verden ekskl. EU, BNP-vækst || || ||

EU, BNP-vækst || || ||

Vækst på relevante udenlandske markeder || || ||

Verden importmængder, ekskl. EU || || ||

Oliepriser (Brent, USD/tønde) || || ||

1Om nødvendigt rent tekniske antagelser. || ||

Tabel 0.ii). Hovedantagelser. Ikkeudtømmende tjekliste. (Tilsvarende oplysninger kan fremlægges i forskellige formater)

|| År t-1 || År t || År t+1

1. Ydre rammer ||

a. Råvarepriser || || ||

b. Spreads over de tyske obligationer || || ||

|| || ||

2. Finanspolitik ||

a. Den offentlige sektors nettolångivning/nettolåntagning || || ||

b. Den offentlige sektors bruttogæld || || ||

|| || ||

3. Pengepolitik / finanssektor / renteforventninger ||

a. Renter: || || ||

i. Euribor || || ||

ii. Indlånsrenter || || ||

iii. Renter på lån || || ||

iv. Effektiv rente ved statsobligationer med en løbetid på 10 år || || ||

b. Udvikling med hensyn til indskud || || ||

c. Udvikling med hensyn til lån || || ||

d. Tendenser med hensyn til misligholdte lån || || ||

|| || ||

4. Demografiske tendenser ||

a. Udvikling med hensyn til befolkningen i den arbejdsdygtige alder || || ||

b.  Forsørgerkvoter || || ||

|| || ||

5. Strukturpolitikker ||

|| || ||

Tabel 1.a. Makroøkonomiske udsigter

|| ENS-kode || År t-1 || År t-1 || År t || År t+1

|| || Niveau || Ændring || Ændring || Ændring

1. BNP i faste priser || B1*g || || || ||

hvoraf ||

1.1. Kan tilskrives den skønnede indvirkning af de samlede budgetforanstaltninger på økonomisk vækst1 || || --- || --- || ||

2. Potentielt BNP || || || || ||

bidrag: || || || || ||

- arbejdskraft || || || || ||

- kapital || || || || ||

- totalfaktorproduktivitet || || || || ||

3. BNP i løbende priser || B1*g || || || ||

Komponenter af real BNP ||

4. Endelige udgifter til privat forbrug || P.3 || || || ||

5. Endelige udgifter til statsligt forbrug || P.3 || || || ||

6. Faste bruttoinvesteringer || P.51 || || || ||

7. Ændringer i lagerbeholdninger og nettoerhvervelse af værdigenstande (% af BNP) || P.52 + P.53 || || || ||

8. Eksport af varer og tjenesteydelser || P.6 || || || ||

9. Import af varer og tjenesteydelser || P.7 || || || ||

Bidrag til vækst i real BNP ||

10. Endelig indenlandsk efterspørgsel || || || - || ||

11. Ændringer i lagerbeholdninger og nettoerhvervelse af værdigenstande || P.52 + P.53 || || - || ||

12. Udlandskontoens vare- og tjenestebalance || B.11 || || - || ||

1/ Oplys her den skønnede indvirkning af de samlede budgetforanstaltninger i udkastet til budgetplan på væksten i real BNP.

Tabel 1.b. Prisudvikling                                                                                                        

|| ENS-kode || År t-1 || År t-1 || År t || År t+1

|| || Niveau || Ændring || Ændring || Ændring

1. BNP-deflator || || || || ||

2. Privatforbrugsdeflator || || || || ||

3. Harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP) || || || || ||

4. Deflator for statsligt forbrug || || || || ||

5. Investeringsdeflator || || || || ||

6. Eksportprisdeflator (varer og tjenesteydelser) || || || || ||

7. Importprisdeflator (varer og tjenesteydelser) || || || || ||

                                                                                                                                    

Tabel 1.c. Udvikling på arbejdsmarkedet

|| ENS-kode || År t-1 || År t-1 || År t || År t+1

|| || Niveau || Ændring || Ændring || Ændring

1. Beskæftigelse, personer1 || || || || ||

2. Beskæftigelse, antal arbejdstimer2 || || || || ||

3. Arbejdsløshedsrate (%)3 || || || || ||

4. Arbejdskraftproduktivitet, personer4 || || || || ||

5. Arbejdskraftproduktivitet, antal arbejdstimer || || || || ||

6. Aflønning af ansatte || D.1 || || || ||

7. Aflønning pr. ansat || || || || ||

|| || || || ||

|| || || || ||

|| || || || ||

|| || || - || ||

|| || || - || ||

1/ Samlet antal beskæftigede, definition af indenlandsk begreb for nationalregnskab.

2/ Nationalregnskabsdefinition.

3/ Harmoniseret definition, Eurostat; niveauer.

4/ Real BNP pr. beskæftiget person.

5/ Real BNP pr. arbejdstime.  

                                                                                                                      

Tabel 1.d. Sektorsaldi                                                                                              

|| ENS-kode || År t-1 || År t || År t+1

1. Nettolångivning/nettolåntagning sammenlignet med resten af verden || B0.9 || % BNP || % BNP || % BNP

hvoraf: ||

- Vare- og tjenestebalance || || || ||

- Primære indkomster og overførsler || || || ||

- Kapitalkonto || || || ||

2. Den private sektors nettolångivning/nettolåntagning || B0.9 || || ||

3. Den offentlige sektors nettolångivning/nettolåntagning || B.9 || || ||

4. Statistisk afvigelse || || || ||

2. Budgetmål

Tabel 2.a. Mål for det offentlige budget fordelt på delsektorer

|| ENS-kode || År t || År t+1

|| || % BNP || % BNP

Nettolångivning (+) / nettolåntagning (-) (B.9) fordelt på delsektorer || || ||

1. Offentlig forvaltning og service || S.13 || ||

2. Statslig forvaltning og service || S.1311 || ||

 3. Offentlig forvaltning og service på delstatsniveau || S.1312 || ||

4. Kommunal forvaltning og service || S.1313 || ||

5. Sociale kasser og fonde || S.1314 || ||

6. Rentebetalinger || D.41 || ||

7. Primær balance2 || || ||

8. Punktforanstaltninger og yderligere midlertidige foranstaltninger3 || || ||

9. Vækst i real BNP (%) (=1. i tabel 1a) || || ||

10. Vækst i potentielt BNP (%) (=2 i tabel 1.a) || || ||

bidrag: ||

- arbejdskraft || || ||

- kapital || || ||

- totalfaktor­produktivitet || || ||

11. Outputgab (% af potentielt BNP) || || ||

12. Cyklisk budgetkomponent (% af potentielt BNP) || || ||

13. Konjunkturkorrigeret balance (1-12) (% af potentielt BNP) || || ||

14. Konjunktur­korrigeret primær balance (13 + 6) (% af potentielt BNP) || || ||

15. Strukturel saldo (13 - 8) (% af potentielt BNP) || || ||

1/ TR-TE = B.9.

2/ Den primære balance udregnes som (B.9, post 8) plus (D.41, post 9).

3/ Et plus-tegn betyder underskudsreducerende engangsforanstaltninger.

Tabel 2.b. Gældsudvikling i den offentlige sektor

|| ENS-kode || År t || År t+1

|| || % BNP || % BNP

1. Bruttogæld1 || || ||

2. Ændring i bruttogældskvote || || ||

Bidrag til ændringer i bruttogæld ||

3. Primær balance (= post 10 i tabel 2.a.i) || || ||

4. Rentebetalinger (= post 9 i tabel 2.a.i) || D.41 || ||

5. Stock-flow-justering || || ||

hvoraf: ||

- forskelle mellem kasse- og periodiseringskonti 2 || || ||

- nettoakkumulation af finansielle aktiver3 || || ||

hvoraf: ||

- privatiseringsindtægter || || ||

- vurderingseffekter og andet4 || || ||

pm: Implicit rente på gæld5 || || ||

Andre relevante variabler ||

6. Likvide finansielle aktiver6 || || ||

7. Finansiel nettogæld (7=1-6) || || ||

8. Gældsnedbringelse (eksisterende obligationer) siden udgangen af det forrige år || || ||

9. Procentdel af gæld indfriet i fremmed valuta || || ||

10. Gennemsnitlig løbetid || || ||

1/ Som defineret i forordning nr. 479/2009.

2/ Hvis det er relevant, eller i tilfælde af, at gældskvoten i forhold til BNP ligger over referenceværdien, kan der skelnes mellem rentebetalinger, andre udgifter og indtægter.

3/ Hvis det er relevant, eller i tilfælde af, at gældskvoten i forhold til BNP ligger over referenceværdien, kan der skelnes mellem likvide aktiver (valuta), statsobligationer, aktiver på tredjelande, statskontrollerede virksomheder og noterede/ikkenoterede aktiver.

4/ Hvis det er relevant, eller i tilfælde af, at gældskvoten i forhold til BNP ligger over referenceværdien, kan der skelnes mellem udviklingen på valutamarkederne og operationer på sekundærmarkederne.

5/ Tilnærmet af renteudgifter divideret med gældsniveauet for det forrige år.

6/ Likvide aktiver er her defineret som AF1, AF2, AF3 (konsolideret for offentlig forvaltning, dvs. med udligning af finansielle positioner mellem offentlige enheder), AF511, AF52 (kun hvis noteret på børsen).

Tabel 2.c Eventualforpligtelser

|| År t || År t+1

|| % BNP || % BNP

Offentlige garantier || ||

Hvoraf: i forhold til finanssektoren || ||

3. Udgifter og indtægter under "ingen politikændring"-scenariet[7]

Tabel 3. De offentlige udgifter og indtægter i forbindelse med uændrede politikker fordelt på hovedkomponenter.

|| ENS-kode || År t || År t+1

Offentlig forvaltning og service (S13) || || % BNP || % BNP

1. Samlede indtægter i tilfælde af uændrede politikker || Samlede indtægter || ||

hvoraf ||

1.1. Produktions- og importskatter || D.2 || ||

1.2. Løbende indkomst- og formueskatter mv. || D.5 || ||

1.3. Kapitalskatter || D.91 || ||

1.4. Bidrag til sociale ordninger || D.61 || ||

1.5. Formueindkomst || D.4 || ||

1.6. Andet1 || || ||

pm: Skattebyrde (D.2+D.5+D.61+D.91-D.995)2 || || ||

2. Samlede udgifter i tilfælde af uændrede politikker || Samlede udgifter3 || ||

hvoraf ||

2.1. Aflønning af ansatte || D.1 || ||

2.2. Forbrug i produktionen || P.2 || ||

2.3. Sociale betalinger || D.621 D.632 || ||

        heraf arbejdsløshedsunderstøttelse4 ||

2.4. Rentebetalinger || D.41 || ||

2.5. Tilskud || D.3 || ||

2.6. Faste bruttoinvesteringer || P.51 || ||

2.7. Kapitaloverførsler || D.9 || ||

2.8. Andet5 || || ||

1 I ENS95: D6311_D63121_D63131pay. I ENS2010 D632pay.

4. Udgifts- og indtægtsmål

Tabel 4.a. Mål for de offentlige udgifter og indtægter fordelt på hovedkomponenter.

|| ENS-kode || År t || År t+1

Offentlig forvaltning og service (S13) || || % BNP || % BNP

1. Mål for samlede indtægter || Samlede indtægter || ||

hvoraf ||

1.1. Produktions- og importskatter || D.2 || ||

1.2. Løbende indkomst- og formueskatter mv. || D.5 || ||

1.3. Kapitalskatter || D.91 || ||

1.4. Bidrag til sociale ordninger || D.61 || ||

1.5. Formueindkomst || D.4 || ||

1.6. Andet1 || || ||

pm: Skattebyrde (D.2+D.5+D.61+D.91-D.995)2 || || ||

2. Mål for samlede udgifter || Samlede udgifter3 || ||

hvoraf ||

2.1. Aflønning af ansatte || D.1 || ||

2.2. Forbrug i produktionen || P.2 || ||

2.3. Sociale betalinger || D.626 D.632 || ||

        heraf arbejdsløshedsunderstøttelse4 ||

2.4.= Tabel 2.a.9. Rentebetalinger || D.41 || ||

2.5. Tilskud || D.3 || ||

2.6. Faste bruttoinvesteringer || P.51 || ||

2.7. Kapitaloverførsler || D.9 || ||

2.8. Andet5 || || ||

1/ .11+P.12+P.131+D.39rec+D.7rec+D.9rec (undtagen D.91rec).

2/ Herunder de, der opkræves af EU, og herunder om nødvendigt en justering for ikkeopkrævede skatter og bidrag til sociale ordninger D.995).

3/ TR-TE = B.9.

4/ Omfatter kontantydelser (D.621 og D.624) og ydelser i naturalier (D.631 i ENS2010 D.623)), der er forbundet med arbejdsløshedsunderstøttelse.

5/ D.29pay + D4pay (undtagen D.41pay) +D.5pay +D.7pay +P.52+P.53+|K.2+D.8.

6/ I ENS95: D6311_D63121_D63131pay. I ENS2010 D632pay.

Tabel 4.b. Beløb, der skal være undtaget fra benchmarket for udgifter

|| || ||

|| ENS-kode || År t-1 || År t-1 || År t || År t+1 ||

|| || Niveau || % BNP || % BNP || % BNP ||

1. Udgifter til EU-programmer, der helt modsvares af EU-indtægter || || || || || ||

2. Udgifter til understøttelse i forbindelse med konjunkturarbejdsløshed 1 || || || || || ||

3. Indvirkning på diskretionære indtægtsforanstaltninger 2 || || || || || ||

4. Lovbestemt indtægtsforøgelse || || || || || ||

1/ Oplys i detaljer, hvilken metode der er anvendt til at opnå den cykliske komponent for udgifter til arbejdsløshedsunderstøttelse. Den bør være baseret på udgifter til arbejdsløshedsunderstøttelse som defineret i COFOG under kode 10.5.

2/ Lovbestemte indtægtsforøgelser bør ikke medtages i virkningen af diskretionære indtægtsforanstaltninger: Oplysninger anført i række 3 og 4 bør være gensidigt eksklusive.

Tabel 4.c. De offentlige udgifter efter område.

4.c.i) De offentlige udgifter til uddannelse, sundhedspleje og beskæftigelse

|| År t || År t+1

|| % BNP || % de offentlige udgifter || % BNP || % de offentlige udgifter

Uddannelse1 || || || ||

Sundhedsvæsen1 || || || ||

Beskæftigelse2 || || || ||

1/ Disse udgiftskategorier svarer til henholdsvis post 9 og 7 i tabel 4.c.ii).

2/ Denne udgiftskategori bør blandt andet omfatte offentlige udgifter med tilknytning til aktive arbejdsmarkedspolitikker, herunder offentlige arbejdsformidlinger. Derimod bør poster som aflønning af offentligt ansatte og erhvervsuddannelsesprogrammer ikke indgå her.

4.c.ii) Klassifikation af det offentliges udgifter efter formål

Det offentliges udgifter efter formål || COFOG-kode || År t || År t+1

|| || % BNP || % BNP

1. Generelle offentlige tjenesteydelser || 1 || ||

2. Forsvar || 2 || ||

3. Offentlig orden og sikkerhed || 3 || ||

4. Økonomiske anliggender || 4 || ||

4. Miljøbeskyttelse || 5 || ||

6. Boliger og offentlige faciliteter || 6 || ||

7. Sundhedsvæsen || 7 || ||

8. Fritid, kultur og religion || 8 || ||

9. Undervisning || 9 || ||

10. Social beskyttelse || 10 || ||

11. Samlede udgifter (= post 2 i tabel 2.c.i) || Samlede udgifter || ||

5. Beskrivelse af diskretionære foranstaltninger indeholdt i budgetudkastet

Tabel 5.a. Diskretionære foranstaltninger iværksat af den offentlige sektor.

Liste over foranstaltninger || Detaljeret beskrivelse1 || Mål (udgifts-/indtægtskomponent) ENS-kode || Regnskabsprincip || Status vedrørende vedtagelse || Budgetmæssig indvirkning

|| År t || År t+1 || År t+2 || År t+…

|| % BNP || % BNP || % BNP || % BNP

(1) || || || || || || || ||

(2) || || || || || || ||

… || || || || || || || ||

|| I ALT || || || ||

1/ Anfør yderligere detaljeret beskrivelse i tilfælde af større planlagte reformer af finanspolitikken med potentielle følgevirkninger for andre medlemsstater i euroområdet.

Tabel 5.b. Diskretionære foranstaltninger iværksat af den statslige forvaltning.

Liste over foranstaltninger || Detaljeret beskrivelse1 || Mål (udgifts-/indtægtskomponent) ENS-kode || Regnskabsprincip || Status vedrørende vedtagelse || Budgetmæssig indvirkning

|| År t || År t+1 || År t+2 || År t+…

|| % BNP || % BNP || % BNP || % BNP

(1) || || || || || || || ||

(2) || || || || || || ||

… || || || || || || || ||

|| I ALT || || || ||

1/ Anfør yderligere detaljeret beskrivelse i tilfælde af større planlagte reformer af finanspolitikken med potentielle følgevirkninger for andre medlemsstater i euroområdet.

Tabel 5.c. Diskretionære foranstaltninger iværksat af delsektorer i den offentlige sektor1.

Liste over foranstaltninger || Detaljeret beskrivelse2 || Mål (udgifts-/indtægtskomponent) ENS-kode || Regnskabsprincip || Status vedrørende vedtagelse || Budgetmæssig indvirkning

|| År t || År t+1 || År t+2 || År t+…

|| % BNP || % BNP || % BNP || % BNP

(1) || || || || || || || ||

(2) || || || || || || ||

… || || || || || || || ||

|| I ALT || || || ||

1/ Oplys, om der er tale om offentlig forvaltning og service på delstatsniveau, kommunal forvaltning og service og/eller sociale kasser og fonde.

2/ Anfør yderligere detaljeret beskrivelse i tilfælde af større planlagte reformer af finanspolitikken med potentielle følgevirkninger for andre medlemsstater i euroområdet.

6. Angivelse af, hvordan foranstaltningerne i udkastet til budgetplan er rettet mod landespecifikke anbefalinger og de mål, der er fastsat i EU's strategi for vækst og beskæftigelse

Tabel 6.a. Landespecifikke anbefalinger.

Landespecifik anbefaling nr. || Liste over foranstaltninger || Beskrivelse af direkte

|| ||

|| ||

|| ||

Tabel 6.b. Mål fastsat i EU's strategi for vækst og beskæftigelse.

Overordnede nationale mål i 2020 || Liste over foranstaltninger || Beskrivelse af direkte relevans med henblik på målet

Nationale mål for beskæftigelse i 2020 […] || ||

Nationale mål for forskning og udvikling i 2020 […] || ||

Mål for reduktion af drivhusgasemissioner […] || ||

Mål for vedvarende energi […] || ||

Nationale mål for energieffektivitet […] || ||

Nationale mål i relation til skolefrafald […] || ||

Nationale mål for videregående uddannelse […] || ||

Nationale mål i relation til fattigdom […] || ||

7. Divergens i forhold til det seneste stabilitetsprogram

Tabel 7. Divergens i forhold til det seneste stabilitetsprogram

|| ENS-kode || År t-1 || År t || År t+1

|| || % BNP || % BNP || % BNP

Mål for den offentlige sektors nettolångivning /nettolåntagning || B.9 ||

Stabilitetsprogram || || || ||

Udkast til budgetplan || || || ||

Forskel || || || ||

Den offentlige sektors nettolångivning ved uændrede politikker || B.9 ||

Stabilitetsprogram || || || ||

Udkast til budgetplan || || || ||

Forskel1 || || || ||

1/ Denne forskel kan henvise til både afvigelser som følge af ændringer i det makroøkonomiske scenarie og ændringer, der skyldes virkningen af politiske foranstaltninger iværksat i perioden mellem fremlæggelsen af stabilitetsprogrammet og fremlæggelsen af udkastet til budgetplan. Der forventes ændringer som følge af den kendsgerning, at "ingen politikændring"-scenariet defineres anderledes med henblik på denne adfærdskodeks i relation til stabilitetsprogrammet.

8. Fordelingsmæssig indvirkning af vigtige udgifts- og indtægtsforanstaltninger

Ifølge artikel 6, stk. 3, litra d), i forordning 473/2013 skal medlemsstaterne om muligt angive kvalitative oplysninger og kvantitative skøn over de fordelingsmæssige konsekvenser af budgetforanstaltninger, sådan som det passer bedst for hver enkelt medlemsstats specifikke foranstaltninger og tilgængelige analytiske rammer.

At kvantificere den fordelingsmæssige indvirkning af budgetforanstaltninger er ikke en let opgave. Derfor er der ikke en standardtabel for udkast til budgetplaner medtaget i dette bilag. Kvantitative skøn over den fordelingsmæssige indvirkning af budgetforanstaltninger vil kunne bedømmes ved at beregne de forventede ændringer i Gini-indekset, S80/S20-indikatoren eller fattigdomsraterne som et resultat af dem. Dette er en af de metoder, der kan anvendes.

Bilag til udkastet til budgetplan: Metodologi, økonomiske modeller og antagelser vedrørende oplysningerne i udkastet til budgetplan

Tabel 8. Metodologiske aspekter.

Metode til at foretage skøn || Trin i budgetprocessen, som den blev anvendt til1 || Relevante elementer i den anvendte model/metode || Antagelser

Metode nr. 1 || || ||

Metode nr. 2 || || ||

… || || ||

1/ Der kan være blevet anvendt modelleringsmetoder i forbindelse med:

        - udarbejdelse af makroprognoser

- udarbejdelse af skøn over udgifter og indtægter under "ingen politikændring"-scenariet

- udarbejdelse af skøn over den fordelingsmæssige indvirkning af de vigtigste udgifts- og indtægtsforanstaltninger

- kvantificering af udgifts- og indtægtsforanstaltninger, der skal medtages i budgetudkastet

- udarbejdelse af skøn over, hvordan reformer, der er medtaget i udkastet til budgetplan, sigter mod målene i EU's strategi for vækst og beskæftigelse og landespecifikke anbefalinger.

[1]       Eksempel: En foranstaltning, der træder i kraft i juli i år t, har evt. en samlet virkning på 100 det første år og på 200 i de efterfølgende år. I rapporteringstabellerne bør dette registreres som +100 i år t og igen +100 (tilvækst) i år t+1. En foranstaltnings samlede virkning et givet år kan fremkomme ved den kumulative virkning af tilvækster siden indførelsen heraf.

[2]       Punktforanstaltninger, der dækker mere end et år (f.eks. en indkomst, der er genstand for skatteeftergivelse, i to på hinanden følgende år), bør registreres som to særskilte foranstaltninger, nemlig som en foranstaltning, der har sin første virkning i t, og som en foranstaltning, der har sin første virkning i t+1.

[3]       Fremlæggelse af oplysninger om variabler med fede typer er et krav.

Fremlæggelse af oplysninger om andre variabler er valgfrit, men højst ønskeligt.

[4]       Fremlæggelse af oplysninger om variabler med fede typer er et krav.

Fremlæggelse af oplysninger om andre variabler er valgfrit, men højst ønskeligt.

[5]       Der vil blive set på rapporteringshorisonten igen afhængigt af en stabilisering af forholdene på de suveræne europæiske gældsmarkeder.

[6]       Fremlæggelse af oplysninger om variabler med fede typer er et krav.

Fremlæggelse af oplysninger om andre variabler er valgfrit, men højst ønskeligt.

[7]       Bemærk, at "ingen politikændring"-scenariet indebærer ekstrapolering af indtægts- og udgiftstendenserne inden tilføjelse af virkningen af de foranstaltninger, der er medtaget i budgettet for det kommende år.