Henstilling med henblik på

RÅDETS HENSTILLING

om Sloveniens nationale reformprogram 2013 og med Rådets udtalelse om Sloveniens stabilitetsprogram for 2012-2016

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 121, stk. 2, og artikel 148, stk. 4,

som henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker[1], særlig artikel 5, stk. 2,

som henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 af 16. november 2011 om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer[2], særlig artikel 6, stk. 1,

som henviser til henstilling fra Europa-Kommissionen[3],

som henviser til beslutninger fra Europa-Parlamentet[4],

som henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd,

som henviser til udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget,

som har hørt Det Økonomiske og Finansielle Udvalg, og

som tager følgende i betragtning:

(1)       Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd Kommissionens forslag til en ny strategi for vækst og beskæftigelse, Europa 2020, baseret på en øget samordning af de økonomiske politikker, som fokuserer på de nøgleområder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at styrke Europas potentiale for bæredygtig vækst og konkurrenceevne.

(2)       Rådet vedtog den 13. juli 2010 en henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker (2010-2014) og den 21. oktober 2010 en afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker[5], som tilsammen udgør de "integrerede retningslinjer". Medlemsstaterne blev opfordret til at tage de integrerede retningslinjer i betragtning i deres nationale økonomiske politik og beskæftigelsespolitik.

(3)       Den 29. juni 2012 vedtog stats- og regeringscheferne en vækst- og beskæftigelsespagt, som udgør en sammenhængende ramme for indsatsen på nationalt plan og på EU-plan samt i euroområdet under anvendelse af alle tilgængelige løftestænger, instrumenter og politikker. De traf beslutning om tiltag, der skal iværksættes af medlemsstaterne, og forpligtede sig navnlig fuldt ud til at nå målene i Europa 2020-strategien og gennemføre de landespecifikke henstillinger.

(4)       Den 6. juli 2012 vedtog Rådet en henstilling om Sloveniens nationale reformprogram for 2012 og afgav sin udtalelse om Sloveniens opdaterede stabilitetsprogram for 2011-2015.

(5)       Den 28. november 2012 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse[6], som markerede starten på det europæiske semester 2013 for samordning af de økonomiske politikker. Ligeledes den 28. november 2012 vedtog Kommissionen på basis af forordning (EU) nr. 1176/2011 om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer rapporten om varslingsmekanismen[7], hvori Slovenien blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der ville blive gennemført en dybdegående undersøgelse.

(6)       Den 14. marts 2013 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne med henblik på sikring af finansiel stabilitet, finanspolitisk konsolidering og tiltag til fremme af vækst. Det understregede behovet for at fortsætte en differentieret og vækstfremmende finanspolitisk konsolidering, genetablere normale lånemuligheder i økonomien, fremme vækst og konkurrenceevne, håndtere arbejdsløsheden og de sociale konsekvenser af krisen og modernisere den offentlige forvaltning.

(7)       Den 10. april 2013 offentliggjorde Kommissionen resultaterne af sin dybdegående undersøgelse[8] for Slovenien, jf. artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011. Kommissionens analyse førte til den konklusion, at Slovenien oplever uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer. Der er behov for hurtige politiske foranstaltninger for at stoppe den hurtige akkumulering af disse ubalancer og håndtere genopretningen af balancen. Hidtil har den private og offentlige gæld ligget under resultattavlens tærskelværdi, og også nettoudlandsgælden er forholdsvis begrænset. Problemet er imidlertid ikke gældsniveauet, men gældstrukturen, som er koncentreret inden for erhvervslivet. Dette underminerer i lyset af de accelererende negative økonomiske tendenser den finansielle sektors stabilitet, og det komplicerer nedgearingsprocessen, herunder gennem sammenkobling med statsgælden. Disse risici forværres af den begrænsede tilpasningsevne på arbejds- og kapitalmarkederne og af en økonomisk struktur, som er domineret af statsligt ejerskab. Perioder med politisk usikkerhed og juridiske hindringer mod reformer har forhindret Slovenien i at tackle sine ubalancer ordentligt og forbedre sin tilpasningsevne, og det har gjort landet mere sårbart på et tidspunkt med øget pres med hensyn til finansieringen af statsbudgettet.

(8)       Den 9. maj 2013 forelagde Slovenien sit stabilitetsprogram for 2013, som dækker perioden 2012-2016, og sit nationale reformprogram for 2013. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(9)       Den 23. maj 2013 sendte de slovenske myndigheder et brev til Kommissionen, hvori de sammenfatter, retter og præciserer de centrale forpligtelser i deres nationale reformprogram.

(10)     På grundlag af vurderingen af stabilitetsprogrammet for 2013 i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 er Rådet af den opfattelse, at Slovenien på trods af en betragtelig, men sen konsolideringsindsats, som har nedbragt underskuddet fra 6,2 % af BNP i 2009 til 4,0 % af BNP i 2012, ikke forventes at kunne korrigere det uforholdsmæssigt store underskud i 2013, som anbefalet af Rådet sent i 2009. Dette skyldes navnlig værre økonomiske forhold end forventet på daværende tidspunkt. Den makroøkonomiske situation, der understreger de budgetmæssige fremskrivninger i programmet, er i det store og hele plausible for 2013, men optimistiske for 2014. Konkret forventer de slovenske myndigheder efter et fald i BNP på 2,3 % i 2012 og 1,9 % i 2013, at BNP vil stige med 0,2 % i 2014, alt imens de antager, at der gennemføres finanspolitiske foranstaltninger for at reducere statens generelle underskud fra 4,2 % af BNP (eksklusive rekapitaliseringer af banker) i 2013 til 2,6 % af BNP i 2014. Ikke desto mindre viser Kommissionens prognoser, såfremt politikken ikke ændres, at BNP vil falde med 0,1 % i 2014, og dette scenarium tager kun udgangspunkt i de foranstaltninger, som var blevet vedtaget inden midten af april 2013, og disse prognoser forudser et underskud på 4,9 % af BNP for 2014. Hovedmålene med den budgetstrategi, der er skitseret i stabilitetsprogrammet, er at rette op på uforholdsmæssigt store underskud i 2014, hvilket er et år efter den frist, der blev fastsat af Rådet sent i 2009, for at opnå strukturel balance i 2017 og at stabilisere gældskvoten under 55 % af BNP. Programmet bekræfter den mellemfristede målsætning, som er et afbalanceret budget i strukturelle termer. Denne mellemfristede budgetmålsætning er ikke i tråd med kravene i stabilitets- og vækstpagten, fordi den ikke tager passende hensyn til de implicitte forpligtelser, der relaterer til befolkningens aldring. Programmets planlagte mål for det samlede underskud stemmer overens med en korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud i 2014. Men på grund af de optimistiske vækstprognoser for året, væsentlige risici, som er forbundet med de indtægtsmæssige fremskrivninger samt utilstrækkeligt specificerede udgiftsforanstaltninger, [finder Rådet det usandsynligt, at det uforholdsmæssigt store underskud vil blive korrigeret i 2014.] Under disse omstændigheder bør der defineres supplerende strukturelle konsolideringsforanstaltninger, som skal vedtages og gennemføres for at sikre, at det uforholdsmæssigt store underskud senest i 2015 korrigeres på troværdig og holdbar vis som anbefalet af Rådet [den 21. juni 2013]. Den offentlige gældskvote blev mere end fordoblet fra 22,0 % i 2008 til 54,1 % i 2012, og fremskrives til at stige yderligere til 66,5 % i 2014 i henhold til Kommissionens forårsprognose for 2013. Myndighederne forventer, at gældskvoten når sit højdepunkt på 63,2 % i 2014 og 2015, og dernæst falder til 62,8 % i 2016. Der er risiko for, at gældskvoten bliver højere, bl.a. på grund af ekstraordinært store eventualforpligtelser og sandsynligvis også på grund af stock/flow-tilpasninger fra overførsler af aktiver til det selskab, der håndterer bankaktiver (Bank Asset Management Company – BAMC), hvilket ikke er inkluderet i programfremskrivningerne.

(11)     I maj 2013 tog myndighederne vigtige skridt mod en konsolidering af de offentlige finanser. De indgik en aftale med arbejdsmarkedets parter om en reduktion på yderligere 1,25 % af bruttogrundlønnen i den offentlige sektor, som kom oveni den reduktion på 3 %, der blev aftalt i loven om balance i de offentlige finanser fra maj 2012. Desuden vedtog parlamentet et konstitutionelt grundlag for at etablere en regel for balance/overskud i strukturelle termer for det offentlige budget. Ikke desto mindre vil en fuldstændig gennemførelse af bestemmelserne i finanspagten blive foretaget ved en særlig konstitutionel gennemførelseslov, som forventes at blive vedtaget af parlamentet i november 2013. Slutteligt strammede parlamentet næsten enstemmigt de konstitutionelle regler for at udskrive og vinde en afstemning, som forventes at lette indførelsen af finanspolitiske konsolideringsforanstaltninger. På grund af den hurtigt stigende gæld er det så meget desto vigtigere, at budgetstrategien for 2013 styrkes og gennemføres stringent, og at der gøres en væsentlig konsolideringsindsats i de følgende år. Selvom visse skatter ligger under EU's gennemsnit, kan skattestigninger ikke udsætte behovet for at tackle den dynamiske vækst i udgifterne på ubestemt tid. Derfor forekommer det passende at komplementere de indtægtskabende foranstaltninger med en yderligere finanspolitisk indsats i form af strukturelle udgiftsnedskæringer. Den mellemfristede budgetmæssige ramme og udgiftsregel er stadig ikke tilstrækkeligt fokuseret på at nå de mellemfristede budgetmålsætninger og sikre en langsigtet holdbarhed. Ydermere ser det ikke ud til, at budgetbegrænsningerne på visse offentlige enheder, især indirekte budgetbrugere, bliver håndhævet fuldstændigt. Sluttelig antyder internationale og nationale estimater, at den sorte økonomi i Slovenien er større end EU's gennemsnit, hvilket vidner om, at overholdelsen af skattereglerne levner plads til forbedring.

(12)     Der blev vedtaget en pensionsreform i december 2012, som trådte i kraft i januar 2013. Den tackler de udfordringer, der blev identificeret i henstillingerne fra 2012, men ikke i tilstrækkelig grad eftersom den blot forventes at have indvirkning på de offentlige finanser på mellemlang sigt (indtil 2020). Selvom pensionsreformen er et vigtigt skridt, indeholder den ikke specifikke foranstaltninger, som kan begrænse de aldersrelaterede omkostninger efter 2020. Der kræves en yderligere reformindsats for at sikre, at pensionsudgifterne er holdbare på lang sigt, bl.a. ved at forbinde den lovbestemte pensionsalder med stigningen i den forventede levealder og ved at begrænse førtidspension yderligere. Efterspørgslen efter langtidspleje overgår udbuddet, dog er udgifterne hertil stadig relativt lave. Efterspørgslen efter langtidspleje og de udgifter, der er forbundet hermed, forventes at stige væsentligt i lyset af befolkningens tendens til at blive ældre. Yderligere evalueringer af eksisterende foranstaltninger ville bidrage til en mere evidensbaseret politik inden for dette område.

(13)     Skønt den slovenske banksektor er forholdsvis lille og mindre end halvt så stor som gennemsnittet i euroområdet, oplever de største banker et fortsat pres på deres kapitalbuffer, som fortsat er lav sammenlignet med andre i regionen, og deres afhængighed af staten for adgang til kapital udgør en væsentlig trussel mod økonomien. Gentagne rekapitaliseringsbehov er koncentreret i statsejede indenlandske banker. Selvom det samlede private gældsniveau ligger under euroområdets gennemsnit, og resultattavlen for makroøkonomiske ubalancers tærskelværdier er lavere, er dette et strukturelt problem. Det meste af gælden er koncentreret omkring erhvervslivet, og mange virksomheder er overforgældede, hvilket fører til yderligere stigninger i antallet af misligholdte lån. Ved udgangen af 2012 var 23,7 % af lånene til virksomheder i restance med 90 dage eller mere. Der er behov for at stimulere kredit til erhvervssektoren for at lette investeringer samt øge produktivitet og konkurrenceevne. Der er planlagt yderligere rekapitaliseringer i stabilitetsprogrammet. Myndighederne har skriftligt bekræftet deres løfte om at yde supplerende kapital om nødvendigt. Kreditgivningen er faldende, og kontakten mellem svage banker og den nationale bank har taget til. Renten for kredit til virksomheder (for lån over 1 mio. EUR) er mere end to procentpoint højere i Slovenien end i euroområdet som hele, og denne margin er steget igen i 2012. Rammelovgivningen for omstrukturering af banker er blevet vedtaget, men den mangler stadig rent faktisk at blive gennemført. BAMC er fortsat den centrale institutionelle platform for sanering af banker. Det nationale reformprogram, som suppleres af nylige oplysninger fra regeringen, beskriver planer for overførsler til BAMC baseret på bottom-up stresstest, som udføres af den slovenske nationalbank. De slovenske myndigheder har skriftligt bekræftet, at de er klar til at samarbejde med Kommissionen og Den Europæiske Centralbank om at sikre, at der gennemføres uafhængige revisioner af kvaliteten af en række bankers aktiver. Øvelsen bør foretages for hele systemet for at sikre varig stabilitet i banksektoren. Denne tilgang har i andre lande vist sig at være central for at genvinde tillid, troværdighed og markedsadgang. Oplysninger fra en grundig, ekstern vurdering er en nødvendig forudsætning for en overordnet strategi for den finansielle sektor.

(14)     Det nationale reformprogram beskriver ikke andre yderligere skridt, som skal styrke banktilsynet, hvilket ellers blev identificeret som nødvendige i den dybdegående undersøgelse fra 2013. For så vidt angår tilsynsforanstaltninger over for banker, vedrører den eneste nye oplysning i programmet den slovenske nationalbanks nye stresstests. Der er ikke fremlagt nogen yderligere undersøgelse af foranstaltninger så som passende makroprudentielle politikker.

(15)     Der blev vedtaget en arbejdsmarkedsreform i marts 2013 for at nedbringe segmenteringen af arbejdsmarkedet og øge fleksibiliteten på det. Reformen reducerer tidsubestemte kontrakters beskyttelse ved at forenkle afskedigelsesprocedurer ved individuelle og kollektive afskedigelser og ved at reducere afskedigelsesomkostningerne. Reglerne for tidsbegrænsede kontrakter er blevet strammet yderligere for at nedbringe misbrug, mens brugen af vikararbejde er blevet begrænset. Selvom reformen er et skridt i den rigtige retning, står det stadig ikke klart, om den er tilstrækkelig ambitiøs til at have en væsentlig indvirkning på segmenteringen af arbejdsmarkedet og fleksibiliteten på det eller til at gøre Slovenien attraktiv for direkte udenlandske investeringer. Der er endnu ikke foretaget nogen foranstaltning for at tackle opdelingen af arbejdsmarkedet, som er forårsaget af lovgivningen om studenterarbejde. Det nationale reformprogram foreslår foranstaltninger, der går i den rigtige retning. Arbejdsløshedsprocenten blandt unge i Slovenien er steget kraftigt med 4,9 procentpoint til 20,6 % i 2012, mens den generelle arbejdsløshedsprocent steg med 0,7 procentpoint til 9 % i 2012. På trods af den stigende arbejdsløshed er antallet af arbejdsløse, der deltager i aktive arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, som medfinansieres af Den Europæiske Socialfond, faldet væsentligt i 2012 ifølge foreløbige nationale oplysninger. Der er ikke foretaget nogen foranstaltninger for at tilpasse arbejdsmiljøet til et længere arbejdsliv, og der er ikke vedtaget nogen skræddersyede foranstaltninger inden for livslang læring eller aktiv arbejdsmarkedspolitik med henblik på at øge beskæftigelsen af unge med længerevarende uddannelser, ældre eller lavtuddannede. Slovenien har taget visse skridt for at forbedre matchningen af kvalifikationer med arbejdsmarkedets behov. Den offentlige arbejdsformidling er ved at gennemføre et pilotprojekt om, hvordan man kan evaluerer disse behov, men samarbejdet med interessenterne skal udvikles yderligere. Der skal gøres mere for at gøre de relevante erhvervsuddannelsesprogrammer mere attraktive. Der er også ved at blive gennemført supplerende erhvervsvejledningsforanstaltninger i SMV. Arbejdsgivernes rolle inden for erhvervsuddannelserne skal styrkes yderligere. Forbedringer inden for disse områder ville øge produktiviteten og konkurrenceevnen.

(16)     Der er kun delvist blevet gennemført politikker for at forbedre konkurrencedygtigheden på omkostninger. I 2012 skar regeringen den nominelle bruttoløn pr. medarbejder i den offentlige sektor ned med 3 %. I midten af maj 2013 aftalte arbejdsmarkedets parter yderligere en reduktion af arbejdskraftomkostningerne i den offentlige sektor. Mindstelønnen er blandt de højeste i EU udregnet som en procentdel af gennemsnitslønnen, den indeksreguleres efter inflationen og oplevede en stor diskretionær stigning i 2010. Selvom væksten af den nominelle kompensation pr. medarbejder var negativ i 2012 (-0,4 %), blev der registreret en moderat vækst i den nominelle arbejdskraftomkostning pr. enhed i 2012 (0,7 %) på grund af et fald i produktiviteten (-1,1 %). Foranstaltninger til at øge produktiviteten og vedvarende reduktion af arbejdskraftomkostningerne pr. enhed ville hjælpe med at genvinde konkurrenceevne.

(17)     Statens ejerskab spiller en væsentlig rolle i slovensk økonomi, hvor mange forhold er forblevet uændrede siden overgangsperioden i 1990'erne. De værktøjer til privatisering og omstrukturering af virksomheder, som blev vedtaget i 1990'erne, har resulteret i, at staten fortsat spiller en dominerende rolle, navnlig i den finansielle sektor. I 2011 udgjorde statsejede selskaber en sjettedel af den slovenske økonomis samlede værditilvækst, omkring halvdelen af erhvervslivets samlede tab, og de beskæftigede en ud af otte personer. Endvidere har statskontrollerede midler og virksomheder indvirkning på de offentlige finanser i form af megen gæld, behov for rekapitalisering og betydelige statsgarantier. Statsejede virksomheders størrelse og svaghed holder den økonomiske udvikling og vækst tilbage, og den bidrager til de eksisterende ubalancer. Statens dominans og en ofte svigtende forvaltning af statens aktiver forhindrer private investeringer fra ind- og udland, og det sænker produktiviteten og konkurrenceevnen. Krydsejerskab af statsejede virksomheder i den ikke-finansielle sektor med statsejede finansielle institutioner giver risiko for afsmitning, det vanskeliggør tilpasning og fordrejer ressourcefordelingen, særligt for så vidt angår nye investeringer.

(18)     Det nationale reformprogram udstikker de politiske prioriteringer inden for statsejerskab og nedgearing inden for erhvervssektoren, men det indeholder ikke detaljer om de planlagte foranstaltninger. Den dybdegående undersøgelse for 2013 skitserede de økonomiske resultater i forbindelse med statsejerskab, for så vidt angår direkte og mulige omkostninger for statsfinanserne samt fordrejning af normale kommercielle aktiviteter. Imidlertid nævner det nationale reformprogram kun manglende koordinering som eneste ulempe for statens ageren som ejer af ikke-finansielle virksomheder. Selvom det nationale reformprogram overordnet set indeholder positive elementer, giver det ikke tilstrækkelige oplysninger om den strategiske orientering af de virksomheder, som forbliver i statens ejerskab, eller detaljerede, tidsfastsatte løfter om at forbedre deres finansielle resultater og ledelse. De første skridt er allerede taget til at forbedre virksomhedsledelsen som anbefalet i de landespecifikke henstillinger fra 2012 og til at privatisere nogle statsejede virksomheder. Den lovgivning, der muliggør etableringen af det fremtidige Slovenia Sovereign Holding (SSH), er blevet vedtaget, men den mangler stadig at blive gennemført. Et register over udnævnelser til ledelser og bestyrelser i statsejede virksomheder med krav om oplysning om interesser kunne bidrage til at øge gennemsigtigheden. Det nationale reformprogram bebuder forberedelsen af en privatiseringsstrategi i sidste kvartal af 2013, som vil blive rykket frem til tredje kvartal i henhold til brev af 23. maj 2013. I mellemtiden har regeringen foreslået parlamentet en liste over 15 virksomheder, som skal privatiseres. Ud over minoritetsandele og SMV indeholder listen også vigtige virksomheder som Sloveniens næststørste bank NKBM.

(19)     Slovenien har et højt antal lovregulerede erhverv, og der er plads til en væsentlig nedbringelse af adgangsbarriererne, hvilket ville have en positiv indvirkning på beskæftigelsen og konkurrencen. De slovenske myndigheder satte i 2012 en reformproces i gang, som skulle gennemgå mange af de lovregulerede erhverv med henblik på at definere de eksisterende lovregulerede erhverv bedre, reducere de administrative omkostninger og forenkle adgangen til erhvervene. Det første sæt love inden for håndværk, turisme og byggeri skulle være blevet vedtaget af parlamentet i begyndelsen af 2013. Imidlertid er reformen forsinket undtagen inden for håndværkssektoren. Slovenien har fastsat de retlige grundforudsætninger for et uafhængigt konkurrenceagentur, men landet mangler stadig at sikre, at en passende bemanding fortsat kan garanteres. Lovgivningen skal ændres yderligere, for at agenturet kan få en separat budgetpost, da dette er nødvendigt for at sikre dets finansielle uafhængighed. Retssager i første instans for tvister i civil- og handelsretlige sager samt konkursprocedurer er urimeligt lange. På trods af en synlig positiv tendens til at civil- og handelsretlige sager bliver kortere, er der behov for en fortsat indsats for at tackle dette problem, eftersom det hæmmer den økonomiske virksomhed og forværrer Sloveniens evne til at tiltrække direkte udenlandske investeringer. I den forbindelse ville den nedskæring i antallet af dommere pr. indbygger, som er planlagt i det nationale reformprogram, skulle opvejes af væsentlige effektivitetsforøgelser.

(20)     Det nationale reformprogram understreger behovet for at omstrukturere ikke-finansielle virksomheder i finansielle vanskeligheder, men den politiske udfordring og den politiske løsning på omstruktureringen af disse virksomheder kræver yderligere arbejde med fokus på markedsbaserede løsninger. Der er behov for supplerende foranstaltninger for at kunne tiltrække private investeringer, herunder direkte udenlandske investeringer, og sikre en tilstrækkelig privat byrdefordeling, alt imens skatteydernes ressourcer bevares. Omstruktureringsprocessen bør føre til salg af de omstrukturerede virksomheder uden offentlig finansiering.

(21)     Slovenien er i gang med at ændre lovgivningen for at øge insolvensprocedurernes effektivitet. Regeringen ændrede loven om finansielle transaktioner, insolvensbehandling og tvangsopløsning i april 2013. Ændringen præciserer definitionen af insolvens og indfører incitamenter for virksomhedsleder til rettidigt at indgive insolvenserklæring. Den nuværende ramme for insolvens har ikke tilstrækkelige incitamenter eller sanktioner til at sikre, at virksomhederne indgiver en insolvenserklæring på et tidligt tidspunkt. Den obligatoriske procedure for bilæggelse af tvister (retslig reorganisering) er kompliceret og beskytter skyldneren, navnlig når det drejer sig om SMV og mikrovirksomheder. Der er ikke tilstrækkelige incitamenter til at foretage en tidlig udenretlig bilæggelse af tvister, hvilket kunne bidrage til at sikre, at levedygtige virksomheder fortsætter. Det er blevet meddelt, at der kommer en ny lov, som tillader finansiel omstrukturering af overforgældede virksomheder tidligt i processen, og lovgivningsændringer, som letter udenretslig omstrukturering og gældsomlægning, vil blive foreslået af justitsministeriet i slutningen af maj 2013. En passende lovgivningsmæssig ramme, som giver virksomheders kreditorer, ejere og ledelse forenelige incitamenter, vil være en væsentlig forudsætning for finansiel omstrukturering af illikvide, som er illikvide, men levedygtige.

(22)     Som led i Det Europæiske Semester har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Sloveniens økonomiske politik. Den har vurderet stabilitetsprogrammet og det nationale reformprogram og fremlagt en dybdegående undersøgelse. Kommissionen har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Slovenien, men også til i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU's regler og retningslinjer, da der er behov for at styrke Unionens samlede økonomiske styring, ved at der fra EU-niveau gives input til kommende nationale beslutninger. Kommissionens henstillinger inden for rammerne af Det Europæiske Semester er afspejlet i henstilling 1-9 nedenfor.

(23)     På baggrund af denne vurdering har Rådet gennemgået Sloveniens stabilitetsprogram og Rådets udtalelse[9] afspejles især i henstilling 1 nedenfor.

(24)     På baggrund af Kommissionen dybdegående undersøgelse og denne vurdering har Rådet gennemgået det nationale reformprogram og stabilitetsprogrammet. Rådets henstillinger i henhold til artikel 6 i forordning (EU) nr. 1176/2011 afspejles især i alle henstillingerne nedenfor.

(25)     Som led i Det Europæiske Semester har Kommissionen også foretaget en analyse af euroområdets økonomiske politik som helhed. På det grundlag har Rådet udstukket specifikke henstillinger, som er rettet til de medlemsstater, der er med i euroen. Slovenien bør også sikre, at disse henstillinger gennemføres fuldstændig og betids,

HENSTILLER, at Slovenien i perioden 2013-2014 træffer følgende foranstaltninger med henblik på at:

1.           Gennemføre og styrke budgetstrategien for 2013 og derefter, hvilket skal understøttes af tilstrækkeligt specifikke strukturforanstaltninger, som skal sikre korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud i 2015 på bæredygtig vis og forbedring af den strukturelle saldo, som specificeret i Rådets henstilling efter proceduren i forbindelse med det uforholdsmæssigt store underskud. Gøre et forsøg på at foretage strukturjusteringer, som gør landet i stand til at opfylde den mellemfristede budgetmålsætning i 2017 efter korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud. En varig korrektion af de budgetmæssige ubalancer kræver, at der gennemføres ambitiøse strukturreformer, som vil forøge økonomiens tilpasningsevne og styrke potentiel vækst og beskæftigelse. Beskytte vækstfremmende udgiftsområder, vedtage foranstaltninger, der kan forbedre overholdelsen af skattereglerne, og gennemføre foranstaltninger på udgiftssiden, som understøttes af systematisk revision af de offentlige udgifter på alle forvaltningsniveauer. Gennemføre vedtagelsen af en regel for balance/overskud i strukturelle termer for det offentlige budget for at forbedre konsolideringens troværdighed, gøre den mellemfristede budgetmæssige ramme bindende, mere omfattende og gennemsigtig, og styrke den rolle, som de uafhængige organer, der fører tilsyn med finanspolitikken, spiller, inden udgangen af 2013. Træffe foranstaltninger til gradvist at reducere statens eventualforpligtelser.

2.           Styrke pensionssystemets langsigtede holdbarhed efter 2020 ved at justere alle relevante parametre yderligere, bl.a. ved at forbinde den lovbestemte pensionsalder med stigningen i den forventede levealder, samtidig med at pensionerne stadig er tilstrækkelige. Begrænse de aldersrelaterede udgifter til langtidspleje og forbedre adgang til ydelser ved at skifte fokus fra at levere pleje på institutioner til at levere pleje i hjemmet, ved at styrke, målrette og indkomstbasere ydelser og styrke den forebyggende indsats for at reducere invaliditet/afhængighed.

3.           Sikre lønudviklingen, herunder mindstelønnen, støtte konkurrenceevnen og jobskabelsen. Overvåge virkningen af den nylige arbejdsmarkedsreform tæt, og om nødvendigt identificere de områder, hvor der er behov for en yderligere indsats for at fremme jobskabelsen og tackle segmenteringen på arbejdsmarkedet, bl.a. gennem lovgivningen om studenterarbejde. Træffe yderligere foranstaltninger for at øge beskæftigelsen af unge med længerevarende uddannelser, ældre og lavtuddannede ved at koncentrere ressourcerne om skræddersyede tiltag til en aktiv arbejdsmarkedspolitik, alt imens deres effektiviteten forbedres. Adressere manglen på kvalificeret arbejdskraft ved at gøre relevante erhvervsuddannelsesprogrammer mere attraktive og ved at udvikle samarbejdet med relevante interessenter om at vurdere arbejdsmarkedets behov.

4.           Tage de nødvendige skridt til med input fra europæiske partnere at kontrahere med en uafhængig ekstern rådgiver inden udgangen af juni 2013 med henblik på at gennemføre revisioner af kvaliteten af aktiver i hele banksystemet. Gennemføre denne øvelse i 2013 med hurtigere fremskridt i de to sager, hvor bankerne allerede er underlagt en statsstøtteprocedure, for at fremskynde en genopretning af balancen i deres budgetter. Stå klar til at indskyde supplerende kapital, hvis overførslen af aktiver eller revisionen af aktivernes kvalitet afslører yderligere mangler. Alle foranstaltninger, herunder objektive vurderinger af kapitalbehov, overførsel af aktiver til BAMC, ordninger til beskyttelse af aktiver og den praktiske gennemførelse af omstruktureringsforanstaltninger, bør gennemføres i fuld overensstemmelse med statsstøttereglerne, hvis der er statsstøtte involveret. Udvikle og gennemføre en omfattende sektorstrategi parallelt inden udgangen af marts 2014 for at sikre armslængdeprincippet inden for ledelse af de reformerede banker og for at forbedre ledelsen af virksomhederne, risikostyringen og rentabiliteten i sektoren væsentligt, herunder gennem konsolidering, hvor det er passende. Fortsætte hurtigt med forberedelserne af den bebudede privatisering af NKBM og etablere en ambitiøs tidsplan for statens afhændelse af direkte og indirekte ejerandele i banker inden udgangen af september 2013.

5.           Revidere lovgivningsrammen for banker inden udgangen af 2013, og styrke tilsynsbeføjelserne, gennemsigtigheden og den statistiske fortrolighed på grundlag af revisionen.

6.           Fremskynde reformen af regulerede tjenesteydelser, herunder en væsentlig nedbringelse af adgangsbarriererne. Forbedre erhvervsmiljøet, bl.a. gennem sikring af konkurrenceagenturets uafhængighed og dets tilstrækkelige og autonome finansiering.

7.           Bygge videre på den hidtidige indsats for at reducere varigheden af retssager i første instans for tvister i civil- og handelsretlige sager og antallet af udestående sager, navnlig retshåndhævelsessager.

8.           Inddele statens aktiver efter, om de er kerneaktiver eller sideaktiver, og i henhold til økonomiske kriterier med henblik på at afhænde sideaktiverne, hvilket er en del af regeringens planlagte strategi, som skal gennemføres inden udgangen af september 2013. Gøre Slovenia Sovereign Holding (SSH) fuldt operationelt rettidigt og overføre både ledelsen og ejerskabet af alle virksomhedsandele til SSH, muligvis med undtagelse af de andele, som er på listen over virksomheder, der straks skal privatiseres helt. Sikre en professionel ledelse af SSH fra begyndelsen muligvis ved at involvere international ekspertise og et klart defineret armslængdeforhold til de involverede virksomheder. Udvikle sektorspecifikke strategier for kerneandele for at forbedre rentabiliteten og virksomhedsledelsen. Indføre et obligatorisk og offentligt tilgængeligt register over udnævnelser til ledelser og bestyrelser i statsejede virksomheder med krav om oplysning om interesser. Sikre at den retlige ramme letter afhændelsen af statsejede sideaktiver, og at de administrative hindringer mindskes.

9.           Identificere og påbegynde arbejdet med at fjerne alle eksisterende retslige og administrative forhindringer for en bæredygtig omstrukturering af overforgældede/underkapitaliserede, men levedygtige virksomheder ved hjælp af markedsbaserede løsninger. Træffe foranstaltninger, som i denne sammenhæng sikrer en tilstrækkelig privat byrdefordeling, for at øge de private investeringer, herunder direkte udenlandske investering, og for at opnå effektivitetsgevinster i vanskeligt stillede virksomheder som en del af omstruktureringsprocessen. Vedtage den nødvendige retlige ramme for udenretlige omstruktureringer inden udgangen af september 2013, alt imens det sikres, at den er i overensstemmelse med de eksisterende bestemmelser om insolvens, og at den giver både kreditorer og aktionærer incitament til at indgå en udenretlig omstruktureringsaftale. Forbedre håndhævelsen af insolvensprocedurer for virksomheder og indenretlige bilæggelser af tvister, bl.a. ved hurtigt at afgøre udestående retssager, som har med konkursprocedurerne at gøre, for at maksimere realiseringsværdien og lette en rettidig og effektiv løsning med hensyn til misligholdte lån.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

                                                                       På Rådets vegne

                                                                       Formanden

[1]               EUT L 209 af 2.8.1997, s. 1.

[2]               EUT L 306 af 23.11.2011, s. 25.

[3]               COM(2013) 374 final.

[4]               P7_TA(2013)0052 og P7_TA(2013)0053.

[5]               Rådets afgørelse 2013/208/EU af 22. april 2013.

[6]               COM(2012) 750 final.

[7]               COM(2012) 751 final.

[8]               SWD(2013) 122 final.

[9]               I henhold til artikel 5, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1466/97.