Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Rumæniens nationale reformprogram for 2013 og med Rådets udtalelse om Rumæniens konvergensprogram for 2012-2016 /* COM/2013/0373 final - 2013/ () */
Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Rumæniens nationale reformprogram for 2013
og med Rådets udtalelse om Rumæniens konvergensprogram for 2012-2016 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, som henviser til traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde, særlig artikel 121, stk. 2, og artikel 148, stk. 4, som henviser til Rådets forordning (EF) nr.
1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt
overvågning og samordning af økonomiske politikker[1], særlig
artikel 9, stk. 2, som henviser til henstilling fra
Europa-Kommissionen[2], som henviser til beslutninger fra
Europa-Parlamentet[3], som henviser til konklusionerne fra Det
Europæiske Råd, som henviser til udtalelse fra
Beskæftigelsesudvalget, som har hørt Det Økonomiske og Finansielle
Udvalg, og som tager følgende i betragtning: (1) Den 26. marts 2010 godkendte
Det Europæiske Råd Kommissionens forslag til en ny strategi for vækst og
beskæftigelse, Europa 2020, baseret på en øget samordning af de økonomiske
politikker, som fokuserer på de nøgleområder, hvor der skal gøres en særlig
indsats for at øge EU's potentiale for bæredygtig vækst og konkurrenceevne. (2) Rådet vedtog den 13. juli
2010 2010 på grundlag af Kommissionens forslag en henstilling om de overordnede
retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker
(2010-2014) og den 21. oktober 2010 en afgørelse om retningslinjer for
medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker[4], som tilsammen udgør de "integrerede
retningslinjer". Medlemsstaterne blev opfordret til at tage de integrerede
retningslinjer i betragtning i deres nationale økonomiske politik og
beskæftigelsespolitik. (3) Den 29. juni 2012 vedtog
stats- og regeringscheferne en vækst- og beskæftigelsespagt, som udgør en
sammenhængende ramme for indsatsen på nationalt plan og på EU-plan samt i
euroområdet under anvendelse af alle tilgængelige løftestænger, instrumenter og
politikker. De traf beslutning om tiltag, der skal iværksættes af
medlemsstaterne, og forpligtede sig navnlig fuldt ud til at nå målene i Europa
2020-strategien og gennemføre de landespecifikke henstillinger. (4) Den 6. juli 2012 vedtog Rådet
en henstilling om Rumæniens nationale reformprogram for 2012 og afgav sin
udtalelse om Rumæniens opdaterede konvergensprogram for 2011-2015. (5) Den 28. november 2012 vedtog
Kommissionen den årlige vækstundersøgelse[5], som markerede starten på det europæiske
semester for samordning af de økonomiske politikker 2013. Den 28. november 2012
vedtog Kommissionen ligeledes på basis af forordning (EU) nr. 1176/2011
rapporten om varslingsmekanismen[6],
hvori Rumænien ikke blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der
ville blive gennemført en dybdegående undersøgelse. (6) Den 14. marts 2012
tilsluttede det Europæiske Råd sig prioriteterne med henblik på sikring af
finansiel stabilitet, finanspolitisk konsolidering og tiltag til fremme af
vækst. Det understregede behovet for at fortsætte en differentieret og
vækstfremmende finanspolitisk konsolidering, genetablere normale lånemuligheder
i økonomien, fremme vækst og konkurrenceevne, håndtere arbejdsløsheden og de
sociale konsekvenser af krisen og modernisere den offentlige forvaltning. (7) Den 30. april 2013 forelagde
Rumænien sit konvergensprogram for 2013, der dækker perioden 2012-2016, og sit
nationale reformprogram for 2013. For at tage hensyn til de indbyrdes
sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen. (8) Baseret på vurderingen af
konvergensprogrammet for 2013 i henhold til forordning (EF) nr. 1466/97 er
Rådet af den opfattelse, at det makroøkonomiske scenarie, der danner grundlag
for de budgetmæssige fremskrivninger i programmet, er realistisk og i
overensstemmelse med vurderingen i Europa-Kommissionens seneste prognose.
Takket være en betydelig konsolideringsindsats og i overensstemmelse med Rådets
henstilling nedbragte Rumænien sit offentlige underskud til under 3 % i
2012. Konvergensprogrammet opstiller en mellemfristet budgetmålsætning på -1 %
(tidligere -0,7 % af BNP), som er i overensstemmelse med kravene i
stabilitets- og vækstpagten. Målet for budgetstrategien i programmet er at
sikre den mellemfristede budgetmålsætning i 2014, der - som genberegnet af
Kommissionens tjenestegrene ved anvendelse af den i fællesskab aftalte metode –
svarer til opfyldelse af den mellemfristede målsætning i 2015. Fremskridt
strukturelt set i retning af den mellemfristede målsætning er over 0,5 %
af BNP i 2013 og omkring 0,4 % i 2014. Benchmarket for udgifter blev
opfyldt i programperioden. Tilpasningen vil især finde sted i begyndelsen af
2013 med indtægtsforøgende foranstaltninger, herunder mindskelse af
fradragsberettigede udgiftsposter, forbedring af beskatningen på
landbrugsområdet, indførelse af en ekstraordinær afgift efter liberaliseringen
af gaspriser og indførelse af en særlig afgift på transmission af elektricitet
og gas. Hovedrisiciene for konvergensprogrammet vedrører yderligere mulige
finansielle korrektioner i forbindelse med udnyttelse af EU-midler, eller
finansiering af prioriterede projekter via det nationale budget, fornyet akkumulering
af restancer, navnlig på lokalt forvaltningsniveau, og begrænsede fremskridt
med omstrukturering af statsejede virksomheder. Rumæniens offentlig gæld er
stadig forholdsvis lav og udgjorde 37,8 % af BNP i 2012. Den forventes at
stige til 38,6 % i 2014, men vil forblive under pænt tærsklen på 60 %
af BNP i programperioden. (9) Efter en anmodning fra
Rumænien den 17. februar 2011 forhandlede Europa-Kommissionen og IMF et
forebyggende økonomisk tilpasningsprogram med de rumænske myndigheder. I forbindelse
med EU's forebyggende bistand forpligtede Rumænien sig til at gennemføre et
omfattende økonomisk-politisk program med særligt fokus på strukturelle
reformforanstaltninger, der skal forbedre arbejds- og produktmarkederne og øge
den rumænske økonomis modstandsdygtighed og vækstpotentiale. Samtidig har
programmet sikret, at den finanspolitiske konsolidering fortsætter, at
skatteforvaltningen reformeres, at forvaltning af og kontrol med offentlige
finanser forbedres, og at der gennemføres reformer i den eksterne og monetære
politik og i politikken vedrørende finansiel stabilitet og finansielle
markeder. I marts 2013 anmodede Rumænien formelt om en tremåneders forlængelse
af IMF-programmet. Muligheden for at trække på midler under EU-programmet udløb
ved udgangen af marts 2013, og den endelige programevaluering vil finde sted
ved udgangen af juni 2013. (10) Rumæniens budgetstilling er
forbedret med et budgetunderskud, der faldt til under 3 % i 2012 og en
yderligere forventet finanspolitisk konsolidering for 2013. Dårlig håndhævelse
af skattelovgivningen er en stor udfordring for Rumæniens skattesystem, navnlig
hvad angår moms og skat på arbejde. Miljøafgifterne ligger under
EU-gennemsnittet. Rumæniens offentlige gæld er fortsat lav og udgjorde 34,7 %
af BNP i 2011. Den forventes at stige til 38 % i 2014, men vil forblive
under tærsklen på 60 % af BNP. Selv om Rumænien ikke står over for en
risiko for finanspolitisk stress på kort eller mellemlang sigt, er der en
mellemhøj risiko på lang sigt på grund af aldersrelaterede udgifter. Der er
problemer med hensyn til pensionssystemets holdbarhed og hensigtsmæssighed på
grund af et lavt antal beskæftigede bidragsydere i forhold til antallet af
pensionerede. Rumænien er nu en af de to medlemsstater, der endnu ikke har besluttet
at ensrette pensionsalderen for mænd og kvinder, og beskæftigelsesfrekvensen
for ældre arbejdstagere (41,4 % i 2012) er betydeligt under
EU-gennemsnittet. (11) Sundhedssektoren i Rumænien
viser store uligheder med hensyn til adgang til og kvalitet af de udbudte
ydelser. Det skyldes en ineffektiv ressourceanvendelse og for dårlig
forvaltning. Der er iværksat reformer, der skal gøre sundhedssektoren mere
effektiv, men det er nødvendigt med en yderligere indsats. Systemet kunne gøres
mere omkostningseffektivt ved at nedbringe den overdrevne brug af
hospitalsindlæggelser og ved at styrke den primære sundhedspleje og
henvisningssystemerne. (12) Rumænien
havde fortsat en lav beskæftigelsesfrekvens (63,8 %) i 2012, selv om der
var tale om en mindre forbedring i forhold til året før (62,8 %). Landets
Europa 2020-mål på 70 % inden 2020 forekommer svært at nå. Rumæniens
arbejdsproduktivitet er fortsat en af de laveste i EU. Kvaliteten af den
offentlige jobaktivering, jobsøgning og omskoling er fortsat forholdsvis lav. Begrænset
administrativ kapacitet giver hverken mulighed for at føre aktive
arbejdsmarkedspolitikker ved hjælp af individualiserede tjenester af høj
kvalitet eller for en bedre integration af aktive og passive
arbejdsmarkedspolitikker. Den voksne befolknings deltagelse i livslang læring
er fortsat på et meget lavt niveau (1,6 % i 2011), hvilket er betydeligt
under gennemsnittet i EU (8,9 %). Beskæftigelses- og erhvervsfrekvensen
for unge var blandt de laveste i EU i 2012 (henholdsvis 23,9 % og 30,9 %),
mens ungdomsarbejdsløsheden nåede op på 22,7 % i 2012. Rumænien har et
stort og stigende andel unge, som hverken er i beskæftigelse eller under almen
uddannelse eller erhvervsuddannelse (16,8 % i 2012). (13) Fattigdomsbekæmpelse er
fortsat en stor udfordring. I 2011 var 40,3 % af befolkningen i risiko for
fattigdom og social udelukkelse, dvs. næsten totredjedele flere end
EU-gennemsnittet på 24,2 %. Børn er den mest udsatte gruppe (49,1 %).
Sociale overførslers (eksklusive pensioner) bidrag til bekæmpelse af fattigdom
ligger mærkbart under sociale overførslers gennemsnitlige effektivitet i EU,
både for befolkningen generelt (23,7 % i Rumænien mod 37,5 % i EU i
2011) og børn (22 % sammenlignet med 42,8 % i EU). De sociale
ydelsers ringe udbredelse, dækning og hensigtsmæssighed er en udfordring for de
sociale ydelsers effektivitet med hensyn til fattigdomsbekæmpelse. Hvad angår
social bistand, blev der i 2012 vedtaget forskellig lovgivning som opfølgning
på reformen i 2011. Vedtagelsen af den resterende lovgivning vil være et
vigtigt skridt hen imod fuld gennemførelse af reformen. Forbindelsen mellem
aktiveringsforanstaltninger kunne styrkes yderligere. Gennemførelsen af den
nationale strategi for integration af romaer startede i 2012, men resultaterne
er beskedne. Det er nødvendigt med en bedre koordinering mellem de forskellige
aktører for at sikre en effektiv gennemførelse af strategien, herunder
tildeling af finansiering. (14) Loven om uddannelse fra 2011
med en omfattende reform, der fastsætter en langsigtet dagsorden for et
kvalitetsløft af uddannelse på alle niveauer, er endnu ikke fuldt operationel.
For at sikre en succesfuld gennemførelse af uddannelsesreformen skal der
afsættes de nødvendige finansielle og menneskelige ressourcer til at opbygge administrativ
kapacitet og politikudformning. Rumænien står over for en stor udfordring, hvad
angår en højnelse af kvaliteten af det almene uddannelsessystem og
erhvervsuddannelsessystemet. Skolefrafald udgør en betydelig udfordring; i
Rumænien var skolefrafaldet på 17,3 % i 2012, hvilket er godt over både
EU-gennemsnittet på 13,5 % og det nationale mål på 11,3 %. Der er
stadig problemer i landdistrikter og fjerntliggende områder og for romaer.
Rumænien mangler også dataindsamlingsmekanismer for skolefrafald; en samlet
strategi, der vedtages i år, skulle hjælpe i den henseende. Adgang til
førskoleundervisning og børnepasningsmuligheder af god kvalitet og til
overkommelige priser er problematisk. Misforhold mellem kvalifikationer og
efterspørgsel på arbejdsmarkedet er karakteristisk for et stort antal
programmer for erhvervsuddannelse og videregående uddannelse, og det lave
niveau for erhvervsrelaterede færdigheder er en særlig udfordring. Den høje
arbejdsløshed for personer, der har afsluttet en videregående uddannelse, samt
overkvalificering gør en yderligere tilpasning af de videregående uddannelser
til arbejdsmarkedet til en vigtig prioritet. Der blev konstateret positive, men
langsomme fremskridt med overgangen fra institutionel til alternativ pasning af
børn, som mangler forældreomsorg, men der kræves en yderligere indsats. (15) Ringe administrativ kapacitet
er et centralt problem for Rumænien. Den offentlige forvaltning er præget af
inkonsekvente retlige rammer, hyppig anvendelse af nøddekreter, ringe samarbejde
mellem ministerier og et overdrevent bureaukrati. Den lider ligeledes under
manglende kompetencer, manglende åbenhed om personaleansættelser og stor
udskiftning i den øverste ledelse. En ringe administrativ kapacitet bidrager
til en ringe udnyttelse af EU-midler. Målet for udnyttelse af EU-midler ved
udgangen af 2012 i henhold til EU's finansielle støtteprogram blev langt fra
nået. Den samlede udnyttelse ved udgangen af 2012 var på 5,53 mia. EUR eller
20,2 % af de samlede struktur-, samhørigheds- og landbrugsmidler. Det var
2,47 mia. EUR under målet på 8 mia. EUR, der var programmets mål for
udgangen af 2012. Udnyttelsen af struktur- og samhørighedsmidler er endnu
lavere, nemlig 13 % ved udgangen af marts 2013. Udnyttelsen af EU-midler
var suspenderet i næsten hele andet halvår af 2012, da nationale og europæiske
revisorer identificerede en række mangler i forvaltnings- og kontrolsystemer og
i de offentlige indkøbsprocedurer. Der er betydelige risiko for, at en
betydelig del af struktur- og samhørighedsmidlerne vil blive frigjort i 2013. (16) Rumænien står over for en
række udfordringer med hensyn til økonomisk konkurrenceevne, da produktiviteten
i industrien og servicesektoren er lav. Et dårligt erhvervsklima og lav støtte
til forskning og udvikling (F&U) udgør store udfordringer. Forbedringer af
erhvervsklimaet bør indgå i en bredere, sammenhængende e- forvaltningsstrategi,
der kan fremme en administrativ kultur med åbenhed og retssikkerhed og give
bedre offentlige onlinetjenester. Rumænien bør også bestræbe sig på at lette
adgangen til finansiering og nedbringe små og mellemstore virksomheders
administrative byrde. F&U-aktivitetsniveauet er ekstremt lavt (0,48 %
i 2011), og investeringernes effektivitet skal forbedres mærkbart. Investorer inden
for F&U skal prioritere aktiviteter, der har potentiale til at tiltrække
private investeringer. Rumænien bør også styrke de intellektuelle
ejendomsrettigheder med henblik på en øget kommercialisering af
forskningsresultater. (17) Rumænien har en ringe
konkurrence og effektivitet i energi- og transportsektoren. Ineffektivitet og
ugennemsigtig forvaltning af statsejede virksomheder i disse sektorer er en
stor udfordring. Øget energieffektivitet i bygninger, fjernvarmesystemer,
industri og transporter er endnu en vigtig udfordring. Rumænien er den tredje
mest energiintensive økonomi i EU, idet landets energiintensitet er 2,5 gange
højere end EU-gennemsnittet. Landet er ligeledes den tredje mest
kulstofintensive økonomi i EU. Beboelsesbygninger i Rumænien bruger otte gange
mere energi end gennemsnittet i EU-15 på grund af et ineffektivt
fjernvarmesystem og det forhold, at bygningerne ikke er isoleret
tilstrækkeligt. Integrationen af Rumæniens el- og gasmarkeder i EU-markederne
er fortsat ufuldstændig, og der er endnu ikke etableret grænseoverskridende
gassammenkoblinger. (18) Som led i Det
Europæiske Semester har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af
Rumæniens økonomiske politik. Den har vurderet konvergensprogrammet og det
nationale reformprogram. Kommissionen har ikke blot taget hensyn til deres
relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Rumænien, men
også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU's regler og
retningslinjer, da der er behov for at styrke Unionens samlede økonomiske
styring, ved at der fra EU-niveau gives input til kommende nationale
beslutninger. Kommissionens henstillinger inden for rammerne af Det Europæiske
Semester er afspejlet i henstilling 1-8 nedenfor. (19) På baggrund af denne vurdering
har Rådet gennemgået Rumæniens konvergensprogram, og Rådets udtalelse[7] afspejles
især i henstilling 1 nedenfor, HENSTILLER, at Rumænien i perioden
2013-2014 træffer foranstaltninger med henblik på at: 1. Gennemføre EU's/IMF's
finansielle støtteprogram. 2. Sikre en vækstfremmende
finanspolitisk konsolidering og gennemføre budgetstrategien for 2013 og fremover
som planlagt for at sikre, at den mellemsigtede målsætning opfyldes i 2015,
samt overholde benchmarket for udgifter. Forbedre skatteopkrævningen ved at
gennemføre en samlet strategi for håndhævelse af skattelovgivningen og bekæmpe
sort arbejde. Sideløbende undersøge, hvordan miljøskatter i højere grad kan
anvendes. Ensrette pensionsalderen for mænd og kvinder og understøtte
pensionsreformen ved at fremme ældre arbejdstageres beskæftigelsesegnethed. 3. Fortsætte reformer af
sundhedssektoren for at øge effektiviteten, kvaliteten og adgangen dertil,
navnlig for dårligt stillede personer og afsidesliggende og isolerede
samfundsgrupper. Nedbringe en overdreven brug af hospitalsindlæggelser, bl.a.
ved at styrke ambulant behandling. 4. Forbedre
arbejdsmarkedsdeltagelsen og arbejdsstyrkens beskæftigelsesegnethed og
produktivitet ved at revurdere og styrke aktive arbejdsmarkedspolitikker for at
skabe uddannelse og individualiserede tjenester og fremme livslang læring.
Fremme kapaciteten for det nationale arbejdsformidlingskontor for at øge
kvaliteten af og dækningen for kontorets tjenester. For at bekæmpe
ungdomsarbejdsløsheden gennemføre den nationale plan til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed
uden ophør, f.eks. gennem en ungdomsgaranti. Afhjælpe fattigdom, forbedre
effektiviteten af sociale overførsler med særligt fokus på børn. Afslutte
reformen af den sociale bistand ved at vedtage den relevante lovgivning og
styrke forbindelserne til aktiveringsforanstaltninger. Sikre konkrete
resultater med den nationale strategi for integration af romaer. 5. Fremskynde
uddannelsesreformen, herunder opbygge administrativ kapacitet på både centralt
og lokalt niveau, og evaluere virkningen af reformerne. Fremskynde reformer af
erhvervsuddannelse. Yderligere tilpasse videregående uddannelser til
arbejdsmarkedets behov og forbedre adgangen for dårligt stillede personer.
Gennemføre en national strategi til bekæmpelse af skolefrafald med fokus på bedre
adgang til førskoleundervisning af god kvalitet, herunder for romabørn.
Fremskynde overgangen fra institutionel til alternativ pasning af børn, som
mangler forældreomsorg. 6. Styrke forvaltningen og
kvaliteten af institutioner og offentlige forvaltninger, bl.a. ved at forbedre
kapaciteten til strategisk og budgetmæssig planlægning, gøre den offentlige
service mere professionel ved at forbedre forvaltningen af de menneskelige
ressourcer og styrke koordineringsmekanismerne mellem de forskellige forvaltningsniveauer.
Mærkbart forbedre kvaliteten af reguleringer ved brug af konsekvensanalyser og
systematiske evalueringer. Fremskynde bestræbelserne på at øge udnyttelsen af
EU-midler, bl.a. ved at styrke forvaltnings- og kontrolsystemerne og forbedre
offentlige indkøbsprocedurer. 7. Forbedre og forenkle
erhvervsklimaet, bl.a. ved at nedbringe små og mellemstore virksomheders
administrative byrder og gennemføre en sammenhængende e-forvaltningsstrategi.
Lette og diversificere adgangen til finansiering for små og mellemstore
virksomheder. Sikre tættere forbindelser mellem forskning, innovation og
industri, navnlig ved at prioritere forsknings- og udviklingsaktiviteter, der
har potentiale til at tiltrække private investeringer. Fremskynde indsatsen for
at forbedre retssystemets kvalitet, uafhængighed og effektivitet med hensyn til
at behandle sager og bekæmpe korruption mere effektivt. 8. Fremme konkurrence og
effektivitet i netværksindustrier ved at sikre de nationale tilsynsmyndigheders
uafhængighed og kapacitet og fortsætte ledelsesreformen i statsejede
virksomheder i energi- og transportsektoren. Vedtage en omfattende langsigtet
transportplan og forbedre bredbåndsinfrastrukturen. Fortsætte afskaffelsen af
regulerede el- og gaspriser og forbedre energieffektiviteten. Forbedre den
grænseoverskridende integration af energinetværk og fremskynde gennemførelsen
af gassammenkoblingsprojekter. Udfærdiget i Bruxelles, den […]. På
Rådets vegne Formand [1] EFT L 209
af 2.8.1997, s. 1. [2] COM(2013)
373 final. [3] P7_TA(2013)0052
og P7_TA(2013)0053. [4] Rådets
afgørelse 2012/238/EU af 26. april 2012. [5] COM(2012) 750
final. [6] COM(2012) 751
final. [7] I henhold
til artikel 9, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1466/97.