Henstilling med henblik på

RÅDETS HENSTILLING

om Tysklands nationale reformprogram for 2013 og med Rådets udtalelse om Tysklands stabilitetsprogram for 2012-2017

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 121, stk. 2, og artikel 148, stk. 4,

som henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker[1], særlig artikel 5, stk. 2,

som henviser til henstilling fra Europa-Kommissionen[2],

som henviser til beslutninger fra Europa-Parlamentet[3],

som henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd,

som henviser til udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget,

som har hørt Det Økonomiske og Finansielle Udvalg, og

som tager følgende i betragtning:

(1)       Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd Europa-Kommissionens forslag til en ny strategi for vækst og beskæftigelse, Europa 2020, baseret på en øget samordning af de økonomiske politikker, som fokuserer på de nøgleområder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at øge EU's potentiale for bæredygtig vækst og konkurrenceevne.

(2)       Rådet vedtog den 13. juli 2010 på grundlag af Kommissionens forslag en henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker (2010-2014) og den 21. oktober 2010 en afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker[4], som tilsammen udgør de "integrerede retningslinjer". Medlemsstaterne blev opfordret til at tage de integrerede retningslinjer i betragtning i deres nationale økonomiske politik og beskæftigelsespolitik.

(3)       Den 29. juni 2012 vedtog stats- og regeringscheferne en vækst- og beskæftigelsespagt, som udgør en sammenhængende ramme for indsatsen på nationalt plan og på EU-plan samt i euroområdet under anvendelse af alle tilgængelige løftestænger, instrumenter og politikker. De traf beslutning om tiltag, der skal iværksættes af medlemsstaterne, og forpligtede sig navnlig fuldt ud til at nå målene i Europa 2020-strategien og gennemføre de landespecifikke henstillinger.

(4)       Den 6. juli 2012 vedtog Rådet en henstilling om Tysklands nationale reformprogram for 2012 og afgav sin udtalelse om Tysklands opdaterede stabilitetsprogram for 2011-2016.

(5)       Den 28. november 2012 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse[5], som markerede starten på det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker 2013. Den 28. november 2012 vedtog Kommissionen ligeledes på basis af forordning (EU) nr. 1176/2011 rapporten om varslingsmekanismen[6], hvori Tyskland ikke blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der ville blive gennemført en dybdegående undersøgelse.

(6)       Den 14. marts 2013 tilsluttede det Europæiske Råd sig prioriteterne med henblik på sikring af finansiel stabilitet, finanspolitisk konsolidering og tiltag til fremme af vækst. Det understregede behovet for at fortsætte en differentieret og vækstfremmende finanspolitisk konsolidering, genetablere normale lånemuligheder i økonomien, fremme vækst og konkurrenceevne, håndtere arbejdsløsheden og de sociale konsekvenser af krisen og modernisere den offentlige forvaltning.

(7)       Den 17. april 2013 forelagde Tyskland sit stabilitetsprogram for 2013, der dækker perioden 2012-2017, og den 12. april 2013 sit nationale reformprogram for 2013. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(8)       Baseret på vurderingen af stabilitetsprogrammet for 2013 i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 er Rådet af den opfattelse, at Tysklands offentlige finanser generelt har været sunde, og den mellemfristede budgetmålsætning er opnået. Det makroøkonomiske scenarie, der danner grundlag for de budgetmæssige fremskrivninger i programmet, er realistisk. Stabilitetsprogrammets makroøkonomiske fremskrivninger er overordnet set på linje med Kommissionens tjenestegrenes prognose fra foråret 2013, hvad angår hastigheden og mønstret for den økonomiske vækst i 2013 og 2014, og med Kommissionens estimat for Tysklands mellemfristede potentielle vækstrate. Den budgetstrategi, der er skitseret i stabilitetsprogrammet, har til formål at sikre en fortsat opnåelse af den mellemfristede budgetmålsætning. Programmet bekræfter den tidligere mellemfristede budgetmålsætning på -0,5 % af BNP. Den mellemfristede budgetmålsætning er på linje med kravene i stabilitets- og vækstpagten. Tyskland opnåede et strukturelt budgetoverskud og nåede dermed den mellemfristede budgetmålsætning i 2012. Ifølge stabilitetsprogrammet vil den (genberegnede)[7] strukturelle saldo forblive positiv i 2013 og 2014, hvilket overordnet set er på linje med Kommissionens prognose, og det vil dermed give de automatiske stabilisatorer frit spil. Tyskland overholdt benchmarket for udgifter i 2012. I henhold til oplysningerne i stabilitetsprogrammet vil vækstraten for de offentlige udgifter, når der tages højde for diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden, overstige benchmarket for udgifter i 2013 og overholde det i 2014. Ifølge programmet falder bruttogælden til 80½ % af BNP i 2013 og vil derefter fortsætte i nedadgående retning. Efter at det uforholdsmæssigt store underskud blev korrigeret i 2011, befinder Tyskland sig i en overgangsperiode, hvad angår overholdelse af gældskriteriet, og landet gjorde tilstrækkelige fremskridt til at opfylde gældskriteriet i 2012. Hvis programmet gennemføres som planlagt, vil det også sikre tilstrækkelige fremskridt i retning af at overholde gældskriteriet i 2013, og gældskriteriet vil være opfyldt ved udgangen af overgangsperioden i 2014. Overordnet er underskuds- og gældsmålsætningerne realistiske.

(9)       Tyskland har kun gjort en beskeden indsats for at øge effektiviteten af de offentlige udgifter til sundheds- og langtidspleje. Den tidligere reformindsats i sundhedssektoren samt dette års reform af langtidsplejen virker utilstrækkelige med hensyn til at holde de forventede fremtidige udgiftsstigninger under kontrol. Tyskland er godt på vej med det nationale mål for udgifter til uddannelse og forskning, men bør planlægge endnu mere ambitiøse opfølgningsmål for at følge med de mest innovative økonomier.

(10)     Tyskland genererer ikke i tilstrækkelig grad vækstfremmende indtægtskilder. Den nuværende anvendelse af den nedsatte momssats (7 % på nuværende tidspunkt) på et ret stort antal varer og tjenesteydelser kunne indskrænkes, og momsforvaltningen revurderes for at øge effektiviteten, forbedre inddrivelsen og bekæmpe svig. Indtægter fra regelmæssige ejendomsskatter er særdeles lave i Tyskland (0,5 % af BNP i 2011 mod 1,3 % i EU-27), hvilket giver mulighed for at hæve den kommunale ejendomsskat (Grundsteuer), navnlig ved at revurdere skattegrundlaget.

(12)     Der er gjort visse fremskridt med at gennemføre den forfatningsmæssige regel om et budget i balance ("gældsbremse") siden sidste års henstilling. Der er imidlertid stadig behov for specifikke gennemførelsesregler i de fleste delstater for at sikre en effektiv anvendelse af gældsbremsen i den årlige budgetprocedure.

(13)     Den finansielle sektor har gennemgået en omfattende justering, og de regulerings- og tilsynsmæssige rammer er blevet styrket. Kommissionens statsstøtteafgørelser har fortsat bidraget til omstruktureringen af Landesbanken. Der er imidlertid fortsat forvaltningsmæssige hindringer for en markedsstyret konsolidering i banksektoren, hvilket påvirker den finansielle sektors overordnede effektivitet.

(14)     Tyskland har ikke truffet foranstaltninger til at fjerne de betydelige skattemæssige negative incitamenter for sekundære forsørgere, og fremskridtene med at øge adgangen til daginstitutioner og heldagsskoler er begrænsede. Tyskland har gjort visse fremskridt med at forbedre uddannelsesresultaterne for dårligt stillede personer, men alle delstater bør fortsætte ambitiøse bestræbelser på at indføre et skolesystem, der giver alle lige muligheder. Politiske initiativer til at mindske den store skattekile for lavtlønnede og forbedre integrationen af langtidsledige på arbejdsmarkedet har hidtil været begrænsede. Tyskland bør gøre mere for at nedbringe de høje skatter og socialsikringsbidrag, der pålægges lave lønninger. Der skal gøres en yderligere indsats for at forbedre overgangen fra visse ansættelsesformer, som f.eks. mini-job, til mere holdbare ansættelsesformer for at undgå opsplitning af arbejdsmarkedet. Reallønningerne er ganske vist fortsat under niveauet i 2000, hvilket har bidraget til det strukturelle fald i arbejdsløsheden fra 8 % til 5,5 %, men de er siden begyndt at stige dynamisk, uden at dette har skadet konkurrenceevnen. Samtidig er lønforskellene steget.

(15)     Tyskland bestræber sig på at mindske de samlede økonomiske omkostninger ved at omlægge energisystemet. Det har endnu ikke ført til mærkbare resultater, og der er fortsat store risici og potentiel ineffektivitet. Tyskland gør en tilstrækkelig indsats for at udvikle energinet. Koordineringen af landets energipolitik med nabolandenes politik er utilstrækkelig.

(16)     Situationen i servicesektorerne har ikke ændret sig mærkbart siden sidste år, og der er stadig begrænsninger for at optage og udøve visse erhverv. Tyskland bør gøre mere for at åbne servicesektoren ved at fjerne uberettigede begrænsninger og hindringer for adgang, hvilket vil medføre lavere prisniveauer og gøre tjenesteydelserne mere tilgængelige for lavindkomstgrupper. I mange håndværkssektorer, herunder byggesektoren, er det fortsat et krav at besidde et mesterprøvebevis (Meisterbrief) eller en lignende kvalifikation for at drive virksomhed. Byggesektoren oplever også begrænsninger, hvad angår kommerciel kommunikation og godkendelsesprocedurer. Mange liberale tjenesteydelser er også omfattet af krav til retlig form og kapitalandele. Tyskland kunne overveje, om de samme mål af offentlig interesse ikke kunne nås med en lettere regulering. De forskellige regelsæt i delstaterne viser også, at der kan gøres en yderligere indsats for at identificere de mindst byrdefulde reguleringsmæssige tilgange og udbrede dem til hele landet for derved at nedbringe bureaukratiet for erhvervslivet. Den effektive konkurrence i jernbanesektoren er fortsat uændret. Hvad angår offentlige indkøb, er værdien af de kontrakter, som de tyske myndigheder offentliggør i medfør af EU's lovgivning om offentlige indkøb, markant lav. Lovgivningsprocessen vedrørende en revision af loven om bekæmpelse af konkurrencebegrænsninger er endnu ikke afsluttet. I detailsektoren begrænser for byplanlægningsreglerne i væsentlig grad adgangen til markedet.

(17)     Som led i Det Europæiske Semester har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Tysklands økonomiske politik. Den har vurderet stabilitetsprogrammet og det nationale reformprogram. Kommissionen har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Tyskland, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU's regler og retningslinjer, da der er behov for at styrke Unionens samlede økonomiske styring, ved at der fra EU-niveau gives input til kommende nationale beslutninger. Kommissionens henstillinger inden for rammerne af Det Europæiske Semester er afspejlet i henstilling 1-4 nedenfor.

(18)     På baggrund af denne vurdering har Rådet gennemgået Tysklands stabilitetsprogram, og Rådets udtalelse[8] afspejles især i henstillingen 1 nedenfor,

(19)     Som led i det europæiske semester har Kommissionen også foretaget en analyse af den økonomiske politik i hele euroområdet. På det grundlag har Rådet fremsat specifikke henstillinger til de medlemsstater, der har euroen som valuta. Tyskland bør også sikre en fuldstændig og rettidig gennemførelse af disse henstillinger,

HENSTILLER, at Tyskland i perioden 2013-2014 træffer foranstaltninger med henblik på at:

1.           Bevare en sund budgetstilling som planlagt for at opfylde den mellemfristede budgetmålsætning i programmets løbetid. Føre en vækstfremmende finanspolitik ved at gøre en yderligere indsats for at øge effektiviteten af de offentlige udgifter til sundheds- og langtidspleje gennem en bedre integration af sundhedssektoren og et stærkere fokus på forebyggelse og rehabilitering og en uafhængig tilværelse. Effektivisere skattesystemet, bl.a. ved at udvide momsgrundlaget og revurdere det kommunale ejendomsskattegrundlag; udnytte de disponible muligheder for at øge og effektivisere vækstfremmende udgifter til uddannelse og forskning på alle forvaltningsniveauer. Sikre en fuld og ensartet gennemførelse af gældsbremsen i alle delstater og sikre rettidige og relevante overvågningsprocedurer og korrektionsmekanismer.

2.           Sikre betingelser, der giver mulighed for lønstigninger, der kan støtte den indenlandske efterspørgsel. I den henseende mindske de høje skatter og socialsikringsbidrag, navnlig for lavtlønnede, og forbedre uddannelsesresultaterne for dårligt stillede grupper. Bevare passende aktiverings- og integrationsforanstaltninger, navnlig for de langtidsledige. Lette overgangen fra utraditionel beskæftigelse, som f.eks. "mini-job", til mere holdbare ansættelsesformer. Træffe foranstaltninger til at forbedre incitamenterne til at arbejde og arbejdstagernes beskæftigelsesegnethed, navnlig for sekundære forsørgere og lavtuddannede, også med henblik på at forbedre deres indkomst. I den henseende fjerne de skattemæssige negative incitamenter for sekundære forsørgere og give bedre adgang til daginstitutioner og heldagsskoler.

3.           Forbedre koordineringen af energipolitikken med nabolandene og holde de samlede økonomiske omkostninger ved at omlægge energisystemet på et minimum, bl.a. ved at revurdere omkostningseffektiviteten for de energipolitiske instrumenter, der skal sikre opnåelse af målene for vedvarende energi, og ved at fortsætte bestræbelserne på at fremskynde udviklingen af de nationale og grænseoverskridende el- og gasnet.

4.           Træffe foranstaltninger til yderligere at stimulere konkurrencen i servicesektorerne, herunder inden for visse håndværk, især i byggesektoren, og inden for liberale tjenesteydelser for at skabe indenlandske vækstkilder. Træffe hastende foranstaltninger for markant at øge værdien af de offentlige kontrakter, der er omfattet af indkøbsprocedurer. Vedtage og gennemføre den annoncerede lovgivningsreform for at forbedre håndhævelsen af konkurrencereglerne vedrørende konkurrencebegrænsninger. Ophæve de byplanlægningsregler, der uberettiget begrænser adgangen til detailsektoren. Træffe yderligere foranstaltninger for at fjerne resterende konkurrencehindringer på jernbanemarkederne. Fortsætte konsolideringsindsatsen i banksektoren, bl.a. ved at forbedre forvaltningsrammen.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

                                                                       På Rådets vegne

                                                                       Formand

[1]               EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1.

[2]               COM(2013) 355 final.

[3]               P7_TA(2013)0052 og P7_TA(2013)0053.

[4]               Rådets afgørelse 2013/208/EU af 22. april 2013.

[5]               COM(2012) 750 final.

[6]               COM(2012) 751 final.

[7]               Den konjunkturkorrigerede saldo eksklusive engangsforanstaltninger og midlertidige foranstaltninger som genberegnet af Kommissionens tjenestegrene på basis af oplysningerne i programmet og ved anvendelse af den i fællesskab aftalte metode.

[8]               I henhold til artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1466/97.