52013DC0354

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2013 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram for 2012-2016 /* COM/2013/0354 final */


Henstilling med henblik på

RÅDETS HENSTILLING

om Danmarks nationale reformprogram for 2013 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram for 2012-2016

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 121, stk. 2 og artikel 148, stk. 4,

som henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker[1], særlig artikel 9, stk. 2,

som henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 af 16. november 2011 om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer[2], særlig artikel 6, stk. 1, som henviser til henstilling fra Europa-Kommissionen,

som henviser til henstilling fra Europa-Kommissionen[3],

som henviser til beslutninger fra Europa-Parlamentet[4],

som henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd,

som henviser til udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget,

som har hørt Det Økonomiske og Finansielle Udvalg, og

som tager følgende i betragtning:

(1)       Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd Kommissionens forslag til en ny strategi for vækst og beskæftigelse, Europa 2020, baseret på en øget koordinering af de økonomiske politikker, som vil fokusere på nøgleområder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at øge EU's potentiale for bæredygtig vækst og konkurrenceevne.

(2)       På baggrund af Kommissionens forslag vedtog Rådet den 13. juli 2010 en henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker (2010-2014) og den 21. oktober 2010 en afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker[5], som tilsammen udgør de "integrerede retningslinjer". Medlemsstaterne blev opfordret til at tage de integrerede retningslinjer i betragtning i deres nationale økonomiske politik og beskæftigelsespolitik.

(3)       Den 29. juni 2012 vedtog stats- og regeringscheferne en vækst- og beskæftigelsespagt, som udgør en sammenhængende ramme for indsatsen på nationalt plan og på EU-plan samt i Euroområdet under anvendelse af alle tilgængelige løftestænger, instrumenter og politikker. De traf beslutning om tiltag, der skal iværksættes af medlemsstaterne, og forpligtede sig navnlig fuldt ud til at nå målene i Europa 2020-strategien og gennemføre de landespecifikke henstillinger.

(4)       Den 6. juli 2012 vedtog Rådet en henstilling om Danmarks nationale reformprogram for 2012 og afgav en udtalelse om Danmarks opdaterede konvergensprogram for 2011-2015.

(5)       Den 28. november 2012 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse[6], som markerede starten på det europæiske semester i 2013 for samordning af den økonomiske politik. Den 28. november 2012 vedtog Kommissionen ligeledes på basis af forordning (EU) nr. 1176/2011 rapporten om varslingsmekanismen[7], hvori Danmark blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der ville blive gennemført en dybdegående undersøgelse.

(6)       Den 14. marts 2013 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne med henblik på sikring af finansiel stabilitet, finanspolitisk konsolidering og tiltag til fremme af vækst. Det understregede behovet for at fortsætte en differentieret og vækstfremmende finanspolitisk konsolidering, genetablere normale lånemuligheder for erhvervslivet, fremme vækst og konkurrenceevne, håndtere arbejdsløsheden og de sociale konsekvenser af krisen og modernisere den offentlige forvaltning.

(7)       Den 10. april 2013 offentliggjorde Kommissionen resultaterne af sin dybdegående undersøgelse for Danmark[8], jf. artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011 om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske undersøgelser. Kommissionens analyse førte til den konklusion, at Danmark oplever makroøkonomiske ubalancer, selv om de ikke er uforholdsmæssigt store.

(8)       Den 30. april 2013 afleverede Danmark sit konvergensprogram for 2013 for perioden 2012-2016 og sit nationale reformprogram for 2013. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(9)       Baseret på vurderingen af konvergensprogrammet for 2013 i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 er Rådet af den opfattelse, at det makroøkonomiske scenarie, der danner grundlag for de budgetmæssige fremskrivninger, er realistisk. Scenariet, ifølge hvilket der forventes en BNP-vækst på 0,7 % i 2013 og 1,6 % i 2014, svarer stort set til Kommissionens prognose fra foråret 2013, der opererer med en vækst på 0,7 % og 1,7 %. Programmet skildrer en budgetstrategi med fokus på at korrigere det uforholdsvis store underskud og indfri den mellemfristede målsætning om et strukturelt underskud på højst 0,5 % af BNP senest i 2013, hvilket afspejler målene i pagten. Programmet tilstræber et offentligt underskud på 1,7 % af BNP i 2013 og 1,8 % af BNP i 2014, hvilket er i overensstemmelse med den frist, som Kommissionen har foreslået som led i proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Den gennemsnitlige finanspolitiske indsats i perioden 2011-2013, som tager udgangspunkt i beregninger af den strukturelle saldo, er i overensstemmelse med Rådets henstilling under proceduren i forbindelse med uforholdsvis store underskud. Der forventes nulvækst i de reale offentlige udgifter (inklusive diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden) i 2013, mens de forventes at stige med 0,4 % i 2014, hvilket betyder, at udgiftsmålet overholdes i begge år. Danmarks offentlige finanser er generelt sunde, og landet har allerede nået sin mellemfristede målsætning. Da landet også har en aldrende befolkning og ambitiøse velfærdsforanstaltninger, er det afgørende, at Danmark opretholder sunde og bæredygtige rammer for finanspolitikken og holder underskuddet under traktatens referenceværdi på 3 % af BNP.

(10)     I 2012 vedtog Danmark en reform af førtidspensions- og fleksjobordningerne, som trådte i kraft den 1. januar 2013. Denne reform udgør en væsentlig foranstaltning til at øge arbejdskraftudbuddet. Der ligger dog stadig en udfordring i at forbedre beskæftigelsesegnetheden for de personer, der befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet, herunder personer med indvandrerbaggrund, langtidsledige og lavt kvalificerede arbejdstagere. Den danske regering har en ambitiøs reformdagsorden, men det er vigtigt at sikre, at den berømte flexicuritymodel fortsat kan fremme glidende overgange mellem arbejdsløshed og beskæftigelse og samtidig begrænser marginalisering og social eksklusion. I den forbindelse spiller uddannelse og opkvalificering af kompetencer en vigtig rolle.

(11)     I Danmark er uddannelse med rette en klar prioritet. Det kræver dog en fortsat indsats at forbedre kvaliteten og omkostningseffektiviteten af det almene uddannelsessystem og erhvervsuddannelsessystemet, herunder ved at gennemføre de reformer, der allerede er iværksat. Den fremlagte reform af folkeskolen peger i rette retning og kan forventes at have en positiv indvirkning på omkostningseffektiviteten af skolesystemet og kvaliteten af undervisningen, herunder elevernes uddannelsesniveau. For så vidt angår erhvervsuddannelserne, har den danske regering taget skridt til at styrke kvaliteten heraf og sikre det nødvendige antal praktikpladser i den private sektor. Der er nedsat et udvalg bestående af repræsentanter fra regeringen, kommunerne, regionerne og arbejdsmarkedets parter, som skal finde en permanent løsning til at sikre det nødvendige antal praktikpladser og hæve kvaliteten af ungdoms- og erhvervsuddannelsessystemet. Hvis Danmark kan finde varige og ambitiøse løsninger, både på mangelen på praktikpladser og den høje frafaldsprocent på ungdoms- og erhvervsuddannelserne, vil landet være langt bedre rustet til den kommende kompetenceefterspørgsel på arbejdsmarkedet, samtidig med at det vil øge produktiviteten.

(12)     Danmark kan generere mere økonomisk vækst ved at fjerne de konkurrencemæssige barrierer inden for lokale tjenesteydelser og detailtjenester i betragtning af denne sektors vægtning i den danske økonomi. I 2012 fremlagde den danske regering en ny konkurrencelov, som udgør et vigtigt skridt i rette retning. I forbindelse med ændringen af konkurrenceloven er der indført mere effektive mekanismer til håndhævelse af reglerne på området, hvilket helt er i overensstemmelse med henstillingen fra 2012. Der kan dog gøres mere for at sikre effektiviteten af de foranstaltninger, der er truffet inden for den sektormæssige og offentlige service, med henblik på at sikre bedre konkurrence og markedsvilkår. Flere politiske initiativer på området befinder sig stadig på de indledende stadier, og det kræver en fortsat indsats at sikre en effektiv implementering.

(13)     I det forløbne år er der på nationalt plan og EU-plan foretaget en gennemgribende analyse af husholdningernes gældsætning for at vurdere truslen mod den finansielle og økonomiske stabilitet. I øjeblikket synes risiciene for den finansielle stabilitet at være begrænsede, men de kræver konstant overvågning. De danske myndigheder har truffet en række foranstaltninger for at gøre realkreditsystemet mere robust. Disse omfatter bl.a. en risikomærkningsordning for realkreditlån og begrænsninger på variabelt forrentede og/eller afdragsfrie lån. Realkreditinstitutterne har på eget initiativ truffet foranstaltninger til at sikre supplerende sikkerhed. Alle disse foranstaltninger går i den rigtige retning, men det kræver nøje overvågning at kunne vurdere, om de har den ønskede virkning. Kommissionen vil gennemgå de regelmæssige rapporter fra Danmark om virkningerne af de foranstaltninger, der er truffet på området. Med tiden bør der ses på den danske ejendomsbeskatning med henblik på at reducere forvridningerne og styrke dens konjunkturdæmpende effekt.

(14)     Som led i det europæiske semester har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Danmarks økonomiske politik. Den har vurderet konvergensprogrammet og det nationale reformprogram og fremlagt en dybdegående undersøgelse. Kommissionen har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU's regler og retningslinjer, da der er behov for at styrke den samlede økonomiske styring i Den Europæiske Union, ved at der fra EU-niveau ydes bidrag til kommende nationale beslutninger. Kommissionens henstillinger inden for rammerne af Det Europæiske Semester er afspejlet i henstilling 1-3 nedenfor.

(15)     På baggrund af denne vurdering har Rådet gennemgået Danmarks konvergensprogram, og dets udtalelse[9] afspejles især i henstilling 1 nedenfor.

(16)     På baggrund af resultaterne af Kommissionens dybdegående undersøgelse og denne vurdering har Rådet gennemgået Danmarks nationale reformprogram og konvergensprogrammet. Dets henstillinger i henhold til artikel 6 i forordning (EU) nr. 1176/2011 om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer afspejles især i henstilling 3 nedenfor,

HENSTILLER, at Danmark i perioden 2013-2014 træffer følgende foranstaltninger med henblik på at:

1.           gennemføre budgetstrategien i 2013 som planlangt for at sikre korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud senest i 2013. Derudover gennemføre budgetstrategien for 2014 og frem med henblik på at sikre en passende finanspolitisk indsats for at opretholde den mellemfristede målsætning

2.           tage yderligere skridt til at forbedre beskæftigelsesegnetheden for personer på kanten af arbejdsmarkedet, herunder personer med indvandrerbaggrund, langtidsledige og lavt kvalificerede arbejdstagere. Forbedre kvaliteten af erhvervsuddannelserne med henblik på at nedbringe frafaldsprocenten og øge antallet af praktikpladser. Gennemføre folkeskolereformen for at hæve uddannelsesniveauet og forbedre omkostningseffektiviteten i undervisningssystemet

3.           fortsætte indsatsen for at fjerne barriererne for konkurrence, bl.a. i detailsektoren og bygge- og anlægssektoren, og øge effektiviteten af de offentlige tjenesteydelser.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

                                                                       På Rådets vegne

                                                                       Formand

[1]               EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1.

[2]               EUT L 306 af 23.11.2011, s. 25.

[3]               COM(2013) 354 final.

[4]               P7_TA(2013)0052 and P7_TA(2013)0053.

[5]               Rådets afgørelse 2013/208/EU af 22.4.2013.

[6]               COM(2012) 750 final.

[7]               COM(2012) 751 final.

[8]               SWD(2013) 115 final.

[9]               I henhold til artikel 9, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1466/97.