Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2013 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram for 2012-2016 /* COM/2013/0354 final */
Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2013
og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram for 2012-2016 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, som henviser til traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde, særlig artikel 121, stk. 2 og artikel 148, stk. 4, som henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97
af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt
overvågning og samordning af økonomiske politikker[1], særlig artikel 9, stk. 2, som henviser til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 1176/2011 af 16. november 2011 om forebyggelse og
korrektion af makroøkonomiske ubalancer[2],
særlig artikel 6, stk. 1, som henviser til henstilling fra
Europa-Kommissionen, som henviser til henstilling fra
Europa-Kommissionen[3], som henviser til beslutninger fra
Europa-Parlamentet[4], som henviser til konklusionerne fra Det
Europæiske Råd, som henviser til udtalelse fra
Beskæftigelsesudvalget, som har hørt Det Økonomiske og Finansielle Udvalg,
og som tager følgende i betragtning: (1) Den 26. marts 2010
godkendte Det Europæiske Råd Kommissionens forslag til en ny strategi for vækst
og beskæftigelse, Europa 2020, baseret på en øget koordinering af de økonomiske
politikker, som vil fokusere på nøgleområder, hvor der skal gøres en særlig
indsats for at øge EU's potentiale for bæredygtig vækst og konkurrenceevne. (2) På baggrund af Kommissionens
forslag vedtog Rådet den 13. juli 2010 en henstilling om de overordnede
retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker
(2010-2014) og den 21. oktober 2010 en afgørelse om retningslinjer for
medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker[5],
som tilsammen udgør de "integrerede retningslinjer". Medlemsstaterne
blev opfordret til at tage de integrerede retningslinjer i betragtning i deres
nationale økonomiske politik og beskæftigelsespolitik. (3) Den 29. juni 2012 vedtog
stats- og regeringscheferne en vækst- og beskæftigelsespagt, som udgør en
sammenhængende ramme for indsatsen på nationalt plan og på EU-plan samt i
Euroområdet under anvendelse af alle tilgængelige løftestænger, instrumenter og
politikker. De traf beslutning om tiltag, der skal iværksættes af
medlemsstaterne, og forpligtede sig navnlig fuldt ud til at nå målene i Europa
2020-strategien og gennemføre de landespecifikke henstillinger. (4) Den 6. juli 2012 vedtog Rådet
en henstilling om Danmarks nationale reformprogram for 2012 og afgav en
udtalelse om Danmarks opdaterede konvergensprogram for 2011-2015. (5) Den 28. november 2012 vedtog
Kommissionen den årlige vækstundersøgelse[6],
som markerede starten på det europæiske semester i 2013 for samordning af den
økonomiske politik. Den 28. november 2012 vedtog Kommissionen ligeledes på
basis af forordning (EU) nr. 1176/2011 rapporten om varslingsmekanismen[7], hvori Danmark blev udpeget som
en af de medlemsstater, for hvilke der ville blive gennemført en dybdegående
undersøgelse. (6) Den 14. marts 2013
tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne med henblik på sikring af
finansiel stabilitet, finanspolitisk konsolidering og tiltag til fremme af
vækst. Det understregede behovet for at fortsætte en differentieret og
vækstfremmende finanspolitisk konsolidering, genetablere normale lånemuligheder
for erhvervslivet, fremme vækst og konkurrenceevne, håndtere arbejdsløsheden og
de sociale konsekvenser af krisen og modernisere den offentlige forvaltning. (7) Den 10. april 2013
offentliggjorde Kommissionen resultaterne af sin dybdegående undersøgelse for
Danmark[8],
jf. artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011 om forebyggelse og korrektion af
makroøkonomiske undersøgelser. Kommissionens analyse førte til den konklusion,
at Danmark oplever makroøkonomiske ubalancer, selv om de ikke er
uforholdsmæssigt store. (8) Den 30. april 2013 afleverede
Danmark sit konvergensprogram for 2013 for perioden 2012-2016 og sit nationale
reformprogram for 2013. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem
de to programmer er de blevet vurderet sammen. (9) Baseret på vurderingen af
konvergensprogrammet for 2013 i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97
er Rådet af den opfattelse, at det makroøkonomiske scenarie, der danner
grundlag for de budgetmæssige fremskrivninger, er realistisk. Scenariet, ifølge
hvilket der forventes en BNP-vækst på 0,7 % i 2013 og 1,6 % i 2014,
svarer stort set til Kommissionens prognose fra foråret 2013, der opererer med
en vækst på 0,7 % og 1,7 %. Programmet skildrer en budgetstrategi med
fokus på at korrigere det uforholdsvis store underskud og indfri den mellemfristede
målsætning om et strukturelt underskud på højst 0,5 % af BNP senest i
2013, hvilket afspejler målene i pagten. Programmet tilstræber et offentligt
underskud på 1,7 % af BNP i 2013 og 1,8 % af BNP i 2014, hvilket er i
overensstemmelse med den frist, som Kommissionen har foreslået som led i
proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Den
gennemsnitlige finanspolitiske indsats i perioden 2011-2013, som tager
udgangspunkt i beregninger af den strukturelle saldo, er i overensstemmelse med
Rådets henstilling under proceduren i forbindelse med uforholdsvis store
underskud. Der forventes nulvækst i de reale offentlige udgifter (inklusive
diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden) i 2013, mens de forventes at
stige med 0,4 % i 2014, hvilket betyder, at udgiftsmålet overholdes i
begge år. Danmarks offentlige finanser er generelt sunde, og landet har
allerede nået sin mellemfristede målsætning. Da landet også har en aldrende
befolkning og ambitiøse velfærdsforanstaltninger, er det afgørende, at Danmark opretholder
sunde og bæredygtige rammer for finanspolitikken og holder underskuddet under
traktatens referenceværdi på 3 % af BNP. (10) I 2012 vedtog Danmark en
reform af førtidspensions- og fleksjobordningerne, som trådte i kraft den 1.
januar 2013. Denne reform udgør en væsentlig foranstaltning til at øge
arbejdskraftudbuddet. Der ligger dog stadig en udfordring i at forbedre
beskæftigelsesegnetheden for de personer, der befinder sig på kanten af
arbejdsmarkedet, herunder personer med indvandrerbaggrund, langtidsledige og
lavt kvalificerede arbejdstagere. Den danske regering har en ambitiøs
reformdagsorden, men det er vigtigt at sikre, at den berømte flexicuritymodel
fortsat kan fremme glidende overgange mellem arbejdsløshed og beskæftigelse og
samtidig begrænser marginalisering og social eksklusion. I den forbindelse
spiller uddannelse og opkvalificering af kompetencer en vigtig rolle. (11) I Danmark er uddannelse med
rette en klar prioritet. Det kræver dog en fortsat indsats at forbedre
kvaliteten og omkostningseffektiviteten af det almene uddannelsessystem og
erhvervsuddannelsessystemet, herunder ved at gennemføre de reformer, der
allerede er iværksat. Den fremlagte reform af folkeskolen peger i rette retning
og kan forventes at have en positiv indvirkning på omkostningseffektiviteten af
skolesystemet og kvaliteten af undervisningen, herunder elevernes
uddannelsesniveau. For så vidt angår erhvervsuddannelserne, har den danske
regering taget skridt til at styrke kvaliteten heraf og sikre det nødvendige
antal praktikpladser i den private sektor. Der er nedsat et udvalg bestående af
repræsentanter fra regeringen, kommunerne, regionerne og arbejdsmarkedets
parter, som skal finde en permanent løsning til at sikre det nødvendige antal
praktikpladser og hæve kvaliteten af ungdoms- og erhvervsuddannelsessystemet.
Hvis Danmark kan finde varige og ambitiøse løsninger, både på mangelen på
praktikpladser og den høje frafaldsprocent på ungdoms- og
erhvervsuddannelserne, vil landet være langt bedre rustet til den kommende kompetenceefterspørgsel
på arbejdsmarkedet, samtidig med at det vil øge produktiviteten. (12) Danmark kan generere mere
økonomisk vækst ved at fjerne de konkurrencemæssige barrierer inden for lokale
tjenesteydelser og detailtjenester i betragtning af denne sektors vægtning i
den danske økonomi. I 2012 fremlagde den danske regering en ny konkurrencelov,
som udgør et vigtigt skridt i rette retning. I forbindelse med ændringen af
konkurrenceloven er der indført mere effektive mekanismer til håndhævelse af reglerne
på området, hvilket helt er i overensstemmelse med henstillingen fra 2012. Der
kan dog gøres mere for at sikre effektiviteten af de foranstaltninger, der er
truffet inden for den sektormæssige og offentlige service, med henblik på at
sikre bedre konkurrence og markedsvilkår. Flere politiske initiativer på
området befinder sig stadig på de indledende stadier, og det kræver en fortsat
indsats at sikre en effektiv implementering. (13) I det forløbne år er der på
nationalt plan og EU-plan foretaget en gennemgribende analyse af
husholdningernes gældsætning for at vurdere truslen mod den finansielle og
økonomiske stabilitet. I øjeblikket synes risiciene for den finansielle
stabilitet at være begrænsede, men de kræver konstant overvågning. De danske
myndigheder har truffet en række foranstaltninger for at gøre
realkreditsystemet mere robust. Disse omfatter bl.a. en risikomærkningsordning
for realkreditlån og begrænsninger på variabelt forrentede og/eller afdragsfrie
lån. Realkreditinstitutterne har på eget initiativ truffet foranstaltninger til
at sikre supplerende sikkerhed. Alle disse foranstaltninger går i den rigtige
retning, men det kræver nøje overvågning at kunne vurdere, om de har den
ønskede virkning. Kommissionen vil gennemgå de regelmæssige rapporter fra
Danmark om virkningerne af de foranstaltninger, der er truffet på området. Med
tiden bør der ses på den danske ejendomsbeskatning med henblik på at reducere
forvridningerne og styrke dens konjunkturdæmpende effekt. (14) Som led i det europæiske
semester har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Danmarks
økonomiske politik. Den har vurderet konvergensprogrammet og det nationale
reformprogram og fremlagt en dybdegående undersøgelse. Kommissionen har ikke
blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og
socioøkonomisk politik, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse
med EU's regler og retningslinjer, da der er behov for at styrke den samlede
økonomiske styring i Den Europæiske Union, ved at der fra EU-niveau ydes bidrag
til kommende nationale beslutninger. Kommissionens henstillinger inden for
rammerne af Det Europæiske Semester er afspejlet i henstilling 1-3 nedenfor. (15) På baggrund af denne vurdering
har Rådet gennemgået Danmarks konvergensprogram, og dets udtalelse[9] afspejles især i henstilling 1
nedenfor. (16) På baggrund af resultaterne af
Kommissionens dybdegående undersøgelse og denne vurdering har Rådet gennemgået
Danmarks nationale reformprogram og konvergensprogrammet. Dets henstillinger i
henhold til artikel 6 i forordning (EU) nr. 1176/2011 om forebyggelse og
korrektion af makroøkonomiske ubalancer afspejles især i henstilling 3
nedenfor, HENSTILLER, at Danmark i perioden
2013-2014 træffer følgende foranstaltninger med henblik på at: 1. gennemføre budgetstrategien i
2013 som planlangt for at sikre korrektion af det uforholdsmæssigt store
underskud senest i 2013. Derudover gennemføre budgetstrategien for 2014 og frem
med henblik på at sikre en passende finanspolitisk indsats for at opretholde
den mellemfristede målsætning 2. tage yderligere skridt til at
forbedre beskæftigelsesegnetheden for personer på kanten af arbejdsmarkedet,
herunder personer med indvandrerbaggrund, langtidsledige og lavt kvalificerede
arbejdstagere. Forbedre kvaliteten af erhvervsuddannelserne med henblik på at
nedbringe frafaldsprocenten og øge antallet af praktikpladser. Gennemføre
folkeskolereformen for at hæve uddannelsesniveauet og forbedre
omkostningseffektiviteten i undervisningssystemet 3. fortsætte
indsatsen for at fjerne barriererne for konkurrence, bl.a. i detailsektoren og
bygge- og anlægssektoren, og øge effektiviteten af de offentlige
tjenesteydelser. Udfærdiget i Bruxelles, den […]. På
Rådets vegne Formand [1] EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1. [2] EUT L 306 af 23.11.2011, s. 25. [3] COM(2013) 354 final. [4] P7_TA(2013)0052 and P7_TA(2013)0053. [5] Rådets afgørelse 2013/208/EU af 22.4.2013. [6] COM(2012) 750 final. [7] COM(2012) 751 final. [8] SWD(2013) 115 final. [9] I henhold til artikel 9, stk. 2, i Rådets forordning
(EF) nr. 1466/97.