15.4.2014

Den Europæiske Unions Tidende

C 114/48

Regionsudvalgets udtalelse — Den Europæiske Unions Solidaritetsfond

2014/C 114/10

I. POLITISKE ANBEFALINGER

Generelle bemærkninger

Regionsudvalget finder, at Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (herefter benævnt »fonden«) er EU's vigtigste redskab for handling i tilfælde, hvor større naturkatastrofer rammer medlemsstater eller kandidatlande, som udtryk for solidaritet med de berørte lande, regioner eller kommuner (i overensstemmelse med artikel 222 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde);

konstaterer, at fonden i sin nuværende form generelt har vist sig effektiv, men at dens funktionsmåde kunne forbedres, navnlig gennem en forenkling af de administrative procedurer, der er nødvendige i forbindelse med en mobilisering af fonden, for at opnå en betydelig nedsættelse af den tid, der går mellem katastrofen og ydelsen af støtte. Reglerne for fondens virkemåde kunne gøres tydeligere, og fonden kunne målrettes bedre imod at tilfredsstille behovene i de ramte områder;

beklager, at Kommissionen foreslår, at det maksimale beløb, der årligt kan afsættes til fonden, forbliver uændret på 2002-niveauet på 500 mio. euro (i 2011-priser), hvilket gør det usikkert, om den kan yde støtte, så snart en omfattende katastrofe indtræffer, og navnlig eftersom denne type begivenheder indtræffer stadig hyppigere.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

4.	Regionsudvalget finder, at den eksisterende forordning og de ændringer, der foreslås foretaget, lever op til nærheds- og proportionalitetsprincippet.

Relevans for de lokale og regionale myndigheder

5.	Regionsudvalget bemærker, at ødelæggelserne ved store naturkatastrofer navnlig går ud over de kommuner og regioner, der er berørt. Meget ofte lider basisinfrastrukturer og natur- og kulturarven alvorlig skade;

6.	erindrer om, at det i reglen er de lokale og regionale myndigheder, der ejer den beskadigede infrastruktur og derfor er ansvarlige for at retablere denne. Det er også dem, der skal tage sig af nødhjælp, midlertidig husning af evakuerede personer og rensning af katastrofeområderne;

7.	mener derfor, at skønt det er medlemsstater eller kandidatlande, der er hovedmodtagerne af fondens støtte, går denne støtte i sidste ende til finansiering af tiltag, der iværksættes på regionalt og lokalt plan;

8.	understreger, at de vigtigste aspekter for de regionale og lokale myndigheder er fondens reaktionshastighed og muligheden for at målrette de tilgængelige ressourcer bedst muligt mod de faktiske behov;

9.	hilser derfor Kommissionens forslag, der bidrager til at gøre den støtte, der ydes via fonden, hurtigere og mere målrettet, særdeles velkommen og fremsætter nogle anbefalinger, som især de lokale og regionale myndigheder anser for vigtige;

10.	peger på det nødvendige i at tage hensyn til den særlige situation, som regioner i den yderste periferi befinder sig i. Disse regioner er mere sårbare over for ekstreme vejrfænomener.

Fondens anvendelsesområde (artikel 2)

11.	Regionsudvalget glæder sig over, at fondens anvendelsesområde er blevet tydeliggjort, hvorved der kan bringes en ende på den nuværende juridiske usikkerhed, og det således kan undgås, at der indgives ansøgninger, som ikke opfylder betingelserne.

Mobilisering af fonden ved ekstraordinære regionale katastrofer (artikel 2)

12.

Regionsudvalget støtter Kommissionen i dens bestræbelser for at forenkle definitionen af begrebet »regional katastrofe« ved indførelse af et tydeligt kriterium baseret på BNP. Denne nye definition vil gøre det lettere for Kommissionen at vurdere ansøgninger og bidrage til at gøre fonden mere gennemsigtig og effektiv. For de potentielle ansøgere vil det blive lettere på forhånd at vurdere, om den pågældende katastrofe åbner mulighed for støtteforanstaltninger;

13.	foreslår at fastsætte kriteriet for, hvornår en katastrofe kan betegnes som »regional naturkatastrofe«, til 1,0 % af BNP for NUTS 2-regioner. Ifølge Regionsudvalget ville dette kriterium være et bedre udtryk for ønsket om i tilfælde af regional naturkatastrofe at yde en ensartet hjælp;

14.	mener, at nævnte indikatorer bør tilpasses i tilfælde af naturkatastrofer, der indtræffer i øområder på NUTS 2-niveau, således at det kan undgås, at et udelukkende regionalt perspektiv umuliggør anvendelse af fonden i disse tilfælde.

Definition af et regionalt kriterium for mobilisering af fonden på NUTS 3-niveau (artikel 2)

15.

Regionsudvalget henleder opmærksomheden på, at katastrofer i stigende grad rammer områder, som i vid udstrækning er forskellige fra regioner på NUTS 2-niveau (der i visse medlemsstater kun er administrativt afgrænset), og at katastrofeområderne endda kan strække sig ud over NUTS 2-regionernes grænser; der er derfor fare for, at regionskriteriet kommer til at mangle objektivitet, hvis det udelukkende tager udgangspunkt i NUTS 2-regioner og disses udstrækning;

16.

foreslår, at der indføres et kriterium for regionale katastrofer, som rammer NUTS 3-regioner i de tilfælde, hvor en række NUTS 3-regioner, der grænser direkte op til hinanden, til sammen udgør et område, der opfylder minimumskriteriet for et NUTS 2-niveau (mindst 800 000 indbyggere). I så fald udregnes den pågældende procentdel af BNP ud fra et vejet gennemsnit af værdierne i de forskellige NUTS 3-regioner.

Grænseoverskridende naturkatastrofer af ekstraordinær karakter (artikel 2)

17.	Regionsudvalget bemærker, at i betragtning af mange naturkatastrofers grænseoverskridende karakter, vil det, hvis EU intervenerer i sådanne tilfælde, medføre en stor merværdi og sende et klart positivt signal til borgerne;

18.	foreslår, at der til definition af begrebet »grænseoverskridende naturkatastrofe« benyttes ovennævnte NUTS 3-kriterium, hvorefter NUT 3-regioner, der grænser op til hinanden, kunne være beliggende i forskellige medlemsstater.

Definition af støtteberettigede tiltag (artikel 3)

19.	Regionsudvalget glæder sig over, at støtte fra fonden kan ydes ikke kun til den »øjeblikkelige« indsats, men også til tiltag, der er umiddelbart forbundne med katastrofen, men som på grund af deres natur kan nødvendiggøre en mere langsigtet iværksættelse;

20.

understreger, at der i kølvandet på katastrofer eksisterer et reelt behov på lokalt og regionalt niveau for at genetablere infrastrukturer på en måde, så de bedre kan modstå fremtidige katastrofer; i visse tilfælde kan det endda vise sig nødvendigt at flytte infrastrukturer til mere passende steder;

21.

foreslår at foretage en tilføjelse til de tiltag, der kan støttes via fonden, ved at inkludere muligheden for at finansiere ikke alene en udbedring af infrastrukturer, men også genopretningstiltag i en form, som vil kunne sikre en bedre modstandsdygtighed over for fremtidige naturkatastrofer. Regionsudvalget foreslår endvidere at flytning af infrastrukturer, som befinder sig et sted, som i fremtiden på ny vil blive truet af en naturkatastrofe, tilføjes til listen over tiltag, der kan støttes via fonden.

Teknisk bistand (artikel 3)

22.	Regionsudvalget henleder opmærksomheden på, at ekstern teknisk bistand for visse lokale og regionale myndigheder ofte er nødvendig for at kunne afhjælpe virkningerne af en katastrofe og gennemføre foranstaltninger til rehabilitering af de ramte områder;

23.	foreslår, at de støtteberettigede udgifter under fonden omfatter udgifter til ekstern teknisk bistand op til et maksimum på 2 % af det samlede bidrag fra fonden.

Frist for indgivelse af ansøgninger (artikel 4)

24.

Regionsudvalget bemærker, at udarbejdelsen af ansøgninger er en meget langvarig proces for de offentlige myndigheder, især når der skal foretages en vurdering af skadernes omfang og fremskaffes dokumentation til støtte for ansøgningen, samtidig med at de offentlige myndigheder skal tage de nødvendige skridt til at afbøde virkningerne af katastrofen. Opgaven vanskeliggøres yderligere, når det drejer sig om katastrofer, der udvikler sig langsomt, f.eks. tørke, men også når der er tale om fænomener som oversvømmelser, der til tider kan vare adskillige uger, eller endda måneder. Skaderne kan først vurderes, når vandet har trukket sig tilbage. Katastrofens omfang kan derfor først fastslås senere;

25.	bifalder derfor Kommissionens forslag om at tage hensyn til de særlige forhold ved katastrofer, der udvikler sig langsomt;

26.	henleder ligeledes opmærksomheden på, at når det drejer sig om andre naturkatastrofer, ændrer forslaget ikke de eksisterende foranstaltninger og løser ikke de problemer, der er forbundet med at udarbejde ansøgninger ved længerevarende oversvømmelser;

27.	foreslår derfor, at der ved længerevarende oversvømmelser åbnes mulighed for, at ansøgninger kan indgives inden for 10 efter, at truslen fra naturkatastrofen er ophørt (f.eks. det tidspunkt, hvor medlemsstaten eller den regionale myndighed ophæver den erklærede undtagelsestilstand).

Bestemmelser med henblik på forebyggelse af katastrofer (artikel 4)

28.	Regionsudvalget deler Kommissionens opfattelse om, at det, når det drejer sig om naturkatastrofer, er helt afgørende, at der træffes de nødvendige forebyggende foranstaltninger, og at der konstant skal arbejdes for, at disse foranstaltninger forbedres;

29.

frygter, at forpligtelsen til at lade oplysninger om forebyggelse af risikoen for katastrofer indgå i anmodningen kan øge ansøgerens administrative byrde og forsinke udarbejdelsen og behandlingen af anmodninger, hvilket ville stride imod det oprindelige formål, nemlig at forenkle de administrative procedurer for mobilisering af fonden;

30.

foreslår, at det kun kræves, at ansøgeren til brug for behandlingen af anmodningen inkluderer en kort beskrivelse af gennemførelsen af EU-lovgivningen (artikel 4, stk. 1, litra e), idet forpligtelsen til at fremlægge supplerende oplysninger (artikel 4, stk. 1, litra f) fjernes, da sådanne oplysninger skal indgå i rapporten om gennemførelsen af fondens bidrag.

Mulighed for udbetaling af forskud (artikel 4 a)

31.	Regionsudvalget støtter Kommissionens forslag om indførelse af en mulighed for at udbetale forskud, hvorved fondens kan reagere hurtigt; Regionsudvalget foreslår imidlertid, at forskudsordningen holdes ude af den flerårige finansielle ramme og de konkret foreslåede strukturfonde.

Forlængelse af fristen for udnyttelse af bidraget fra fonden (artikel 8)

32.	Regionsudvalget bifalder Kommissionens ambition om at fremskynde den administrative procedure for godkendelse af fondens anvendelse, således at støtten kan nå hurtigere frem til de berørte regioner;

33.

foreslår, at fristen for udnyttelse af bidraget fra fonden forlænges til 2 år, primært på grund af den tid, det tager at genoprette den grundlæggende infrastruktur (som følge af forpligtelsen til at sikre den nødvendige dokumentation og respektere reglerne for offentlige indkøb) og de centrale tjenester og forsyninger.

Anvendelse af forenklingsinstrumenter

34.

De europæiske institutioner og de nationale, regionale og lokale myndigheder har ved flere lejligheder talt for, at der skal foretages administrative forenklinger for en styrket resultatorientering (1). En sådan forenkling er særlig vigtig, når det drejer sig om solidaritetsfonden, da denne agerer i nødsituationer og der blandt de støtteberettigede udgifter er udgifter rettet mod nødstedtes umiddelbare behov. Derfor ville det være passende at tillade anvendelse af enhedsomkostninger til at dække den berørte befolknings behov, uden at det vedrører genetablering af infrastrukturer.

II. FORSLAG TIL ÆNDRINGER

Ændringsforslag 1

Betragtning 11

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Fonden bør bidrage til genoprettelsen af en anvendelig infrastruktur, til oprydning i katastroferamte områder og til udgifter til nødhjælpstjenester og midlertidig indkvartering af den berørte befolkning under hele gennemførelsesperioden. Det bør også defineres, hvilket tidsrum, hvor personer, der er blevet hjemløse på grund af katastrofer, der kan betragtes som midlertidigt.

Fonden bør bidrage til genoprettelsen af en anvendelig infrastruktur, der er anvendelig, eller som er mere modstandsdygtig over for en naturkatastrofe, herunder gennem flytning, til oprydning i katastroferamte områder og til udgifter til nødhjælpstjenester og midlertidig indkvartering af den berørte befolkning under hele gennemførelsesperioden. Det bør også defineres, hvilket tidsrum, hvor personer, der er blevet hjemløse på grund af katastrofer, der kan betragtes som midlertidigt.

Begrundelse

Harmonerer med ændringsforslag 7 vedrørende artikel 3, stk. 2.

Ændringsforslag 2

Betragtning 13

Kommissionens forslag	Regionsudvalgets ændringsforslag
Det bør også præciseres, at de støtteberettigede tiltag ikke bør omfatte udgifter til teknisk bistand.	Det bør også præciseres, at de støtteberettigede tiltag ikke bør omfatte udgifter til teknisk bistand.

Begrundelse

For visse lokale og regionale myndigheder er ekstern teknisk bistand ofte nødvendig for at kunne afhjælpe virkningerne af en katastrofe og gennemføre foranstaltninger til rehabilitering af de ramte områder. Regionsudvalget foreslår derfor, at de støtteberettigede udgifter under fonden omfatter udgifter til ekstern teknisk bistand op til et maksimum på 2 % af det samlede bidrag fra fonden. Forslaget til ændring af artikel 3, stk. 5, hænger sammen med dette ændringsforslag.

Ændringsforslag 3

Betragtning 15

Kommissionens forslag	Regionsudvalgets ændringsforslag
Visse typer naturkatastrofer, f.eks. tørke, udvikles over en længere tidsperiode, inden de katastrofale virkninger kan mærkes. Der bør gives mulighed for, at fonden også kan anvendes i sådanne tilfælde.	Visse typer naturkatastrofer, f.eks. tørke, udvikles over en længere tidsperiode, inden de katastrofale virkninger kan mærkes, eller er i sig selv af længere varighed, f.eks. oversvømmelser. Der bør gives mulighed for, at fonden også kan anvendes i sådanne tilfælde.

Begrundelse

Udarbejdelsen af ansøgninger er en meget langvarig proces for de offentlige myndigheder, især når der skal foretages en vurdering af skadernes omfang og fremskaffes dokumentation til støtte for ansøgningen, samtidig med at de offentlige myndigheder skal tage de nødvendige skridt til at afbøde virkningerne af katastrofen. Opgaven vanskeliggøres yderligere, når det drejer sig om katastrofer, der udvikler sig langsomt, f.eks. tørke, men også når der er tale om fænomener som oversvømmelser, der til tider kan vare adskillige uger, eller endda måneder. Skaderne kan først vurderes, når vandet har trukket sig tilbage, hvorfor katastrofens omfang først kan fastslås senere. Forslaget til forordning tager hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende, når der er tale om katastrofer, der udvikler sig langsomt, men ændrer ikke ved de eksisterende foranstaltninger, når det drejer sig om andre naturkatastrofer, og løser ikke de problemer, der er forbundet med at udarbejde ansøgninger ved længerevarende oversvømmelser. Det foreslås derfor at tilføje et nyt afsnit til artikel 4.

Ændringsforslag 4

Artikel 2, stk. 3

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

I denne forordning forstås ved en »regional naturkatastrofe« en naturkatastrofe, som i en region i en medlemsstat eller i et land, med hvilket der føres forhandlinger om tiltrædelse af Unionen på NUTS 2-niveau, medfører direkte skade, der overstiger 1,5 % af regionens bruttonationalprodukt (BNP). Når katastrofen vedrører flere regioner på NUTS 2-niveau, anvendes tærskelværdien på det vejede gennemsnitlige BNP i disse regioner.

I denne forordning forstås ved en »regional naturkatastrofe« en naturkatastrofe, som i en region i en medlemsstat eller i et land, med hvilket der føres forhandlinger om tiltrædelse af Unionen på NUTS 2-niveau eller på et niveau bestående af en række NUTS 3-regioner, der grænser direkte op til hinanden, og som til sammen udgør et område, der opfylder minimumskriteriet for et NUTS 2-niveau, medfører direkte skade, der overstiger 1,5 % 1,0 % af regionens bruttonationalprodukt (BNP). Når katastrofen vedrører flere regioner på NUTS 2- eller NUTS 3-niveau, anvendes tærskelværdien på det vejede gennemsnitlige BNP i disse regioner.

Begrundelse

Hovedårsagen til, at tærskelværdien ved en naturkatastrofe var sat til 1,5 %, var ønsket om at nå frem til mere eller mindre ens resultater sammenlignet med tidligere trufne afgørelser, som var baseret på relativt uklare kriterier. Anvendelsen af dette kriterium gav imidlertid ikke mulighed for at yde bistand i to tilfælde af regionale naturkatastrofer, hvor ansøgningerne i praksis var godkendt (et vulkanudbrud på Sicilien i 2003, hvor skadernes omfang nåede op på 1,36 % af regionens BNP, og en oversvømmelse i Rhône-deltaet i 2004, som medførte skader til et beløb svarende til 1,05 % af BNP). Med så høje tærskler er det ikke muligt at sikre resultater, der svarer til forventningerne hos de katastroferamte borgere. Udvalget foreslår derfor at sænke tærskelværdien til 1,0 % af BNP.

I sin definition af en regional naturkatastrofe anvender forslaget til forordning NUTS 2 som referenceenhed. I betragtning af, at katastrofer i stigende grad rammer områder, som i vid udstrækning er forskellige fra regioner på NUTS 2-niveau (der i visse medlemsstater kun er administrativt afgrænset), og at katastrofeområderne endda kan strække sig ud over NUTS 2-regionernes grænser, er der fare for, at regionskriteriet kommer til at mangle objektivitet, hvis det udelukkende tager udgangspunkt i NUTS 2-regioner og disses udstrækning. Udvalget foreslår derfor at udvide kriteriet til NUTS 3 i lyset af, at et antal regioner på NUTS 3-niveau, som grænser direkte op til hinanden, til sammen kan udgøre et område, som rigeligt opfylder det minimumskriterium, der gælder for NUTS 2-niveauet (en befolkning på mindst 800 000 indbyggere). I så fald udregnes den pågældende procentdel af BNP ud fra et vejet gennemsnit af værdierne i de forskellige NUTS 3-regioner.

Ændringsforslag 5

Artikel 2, nyt stykke efter stykke 3

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

I denne forordning forstås ved en »regional naturkatastrofe« en naturkatastrofe, som i en region i en medlemsstat eller i et land, med hvilket der føres forhandlinger om tiltrædelse af Unionen, på NUTS 2-niveau eller på et niveau bestående af en række NUTS 3-regioner, der grænser direkte op til hinanden, og som til sammen udgør et område, der opfylder minimumskriteriet for et NUTS 2-niveau, medfører direkte skade, der overstiger 1,0 % af disse regioners bruttonationalprodukt (BNP).

Begrundelse

Mange katastrofer er af grænseoverskridende karakter. Hvis EU intervenerer i sådanne tilfælde, vil det medføre en stor merværdi og sende et klart positivt signal til borgerne. Derfor ønsker Regionsudvalget at indføje et nyt kriterium, som definerer en »grænseoverskridende naturkatastrofe«. Et sådant kriterium skal vurderes på regionalt plan omfattende NUTS 3-regioner i forskellige medlemsstater eller i lande, som fører tiltrædelsesforhandlinger med EU. I disse tilfælde vil katastrofens omfang blive evalueret i en række regioner på NUTS 3-niveau, der grænser direkte op til hinanden, og som til sammen udgør et område, der opfylder kriteriet for en region på NUTS 2-niveau (befolkning på mindst 800 000). Den pågældende procentdel af BNP vil så blive udregnet ud fra et vejet gennemsnit af værdierne i de forskellige NUTS 3-regioner. De medlemsstater, der befinder sig på det område, der er dækket af den pågældende samlede region, vil modtage støtte.

Ændringsforslag 6

Artikel 2, stk. 4

Kommissionens forslag	Regionsudvalgets ændringsforslag
4. Der kan også frigøres midler fra fonden til naturkatastrofer i en støtteberettiget stat, der er en følge af en større naturkatastrofe i en nabomedlemsstat eller et naboland, med hvilket der føres forhandlinger om tiltrædelse af Unionen.	4. Der kan også frigøres midler fra fonden til naturkatastrofer i en støtteberettiget stat, der er en følge af en større naturkatastrofe eller en regional naturkatastrofe i en nabomedlemsstat eller et naboland, med hvilket der føres forhandlinger om tiltrædelse af Unionen.

Begrundelse

Muligheden for, at nabomedlemsstater kan gøre skader gældende som følge af »en større naturkatastrofe« uden selv at opfylde forudsætningerne, bør også gælde for »regionale naturkatastrofer«. Ellers ville det ikke være foreneligt med den europæiske idé.

Ændringsforslag 7

Artikel 3, stk. 2

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Fondens formål er at supplere de berørte staters egen indsats og dække en del af deres offentlige udgifter for at hjælpe den støtteberettigede stat med at gennemføre følgende nødhjælps- og genopretningstiltag, alt efter katastrofens art:

a)	udbedring af infrastruktur og faciliteter på energi-, vandforsynings-, spildevands-, telekommunikations-, transport-, sundheds- og undervisningsområdet

b)	midlertidig indkvartering og nødhjælp for at opfylde befolkningens behov

c)	sikring af forebyggende infrastrukturer og foranstaltninger til beskyttelse af kulturarven

d)	rensning af katastroferamte områder, herunder naturområder.

a)	udbedring af infrastruktur og faciliteter på energi-, vandforsynings-, spildevands-, telekommunikations-, transport-, sundheds- og undervisningsområdet

b)	midlertidig indkvartering og nødhjælp for at opfylde befolkningens behov

c)	sikring af forebyggende infrastrukturer og foranstaltninger til beskyttelse af kulturarven

d)	rensning af katastroferamte områder, herunder naturområder.

I litra a) forstås ved »udbedring« genopretningstiltag, som vil kunne sikre en bedre modstandsdygtighed over for en naturkatastrofe, herunder flytning af infrastrukturprojekter, som klart befinder sig et sted, som i fremtiden på ny vil blive truet af en naturkatastrofe

I litra b) forstås ved »midlertidig indkvartering« indkvartering, der varer, indtil den berørte befolkning er i stand til at vende tilbage til deres oprindelige hjem, efter at dette er udbedret eller genopbygget.

Begrundelse

Fonden gør det generelt muligt at finansiere udbedringen af beskadiget infrastruktur, som således bringes tilbage til sin oprindelige tilstand. Erfaringer fra regionerne viser, at forskellige infrastrukturprojekter, herunder vejforbindelser eller større jernbaneforbindelser af overregional betydning, bør flyttes på baggrund af ny viden om nødvendige beskyttelsesforanstaltninger mod katastrofer. Istandsættelse af visse stærkt beskadigede infrastrukturelementer, f.eks. broer, nødvendiggør i øvrigt investeringer, som kan fjerne risikoen for beskadigelse under en fremtidig naturkatastrofe. Det er utilstrækkeligt, og tilmed kontraproduktivt, blot at bringe en sådan infrastruktur tilbage til sin oprindelige tilstand.

Ændringsforslag 8

Artikel 3, stk. 5

Kommissionens forslag	Regionsudvalgets ændringsforslag
Teknisk bistand, herunder forvaltning, overvågning, information og kommunikation, tvistbilæggelse samt kontrol og revision, er ikke berettiget til bidrag fra fonden.	Ekstern Teknisk teknisk bistand, herunder forvaltning, overvågning, information og kommunikation, tvistbilæggelse samt kontrol og revision, er ikke berettiget til bidrag fra fonden op til op til et maksimum på 2 % af det samlede bidrag fra fonden.

Begrundelse

Ændringsforslag 9

Artikel 4, stk. 1

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

Så hurtigt som muligt og senest ti uger efter den første skade i forbindelse med en naturkatastrofe kan et land rette anmodning til Kommissionen om bidrag fra fonden; anmodningen skal som minimum indeholde alle tilgængelige oplysninger om:

a)	katastrofens samlede direkte skadeomfang og dens indvirkning på den berørte befolkning og samfundsøkonomi og på det berørte miljø

b)	en vurdering af omkostningerne i forbindelse med de i artikel 3, stk. 2, omhandlede tiltag

c)	eventuelle andre EU-finansieringskilder

d)	eventuelle andre nationale eller internationale finansieringskilder, herunder offentlig eller privat forsikringsdækning, der kan medvirke til at dække udgifterne til udbedring af skaderne

e)	gennemførelsen af EU-lovgivningen om forebyggelse og forvaltning af katastroferisici i relation til katastrofens art

f)	alle andre nyttige oplysninger om tiltag til forebyggelse og afbødning, der er truffet i relation til katastrofens art.

a)	katastrofens samlede direkte skadeomfang og dens indvirkning på den berørte befolkning og samfundsøkonomi og på det berørte miljø

b)	en vurdering af omkostningerne i forbindelse med de i artikel 3, stk. 2, omhandlede tiltag

c)	eventuelle andre EU-finansieringskilder

d)	eventuelle andre nationale eller internationale finansieringskilder, herunder offentlig eller privat forsikringsdækning, der kan medvirke til at dække udgifterne til udbedring af skaderne

e)	en kort beskrivelse af gennemførelsen af EU-lovgivningen om forebyggelse og forvaltning af katastroferisici i relation til katastrofens art.

f)	alle andre nyttige oplysninger om tiltag til forebyggelse og afbødning, der er truffet i relation til katastrofens art.

Begrundelse

Forpligtelsen til at lade oplysninger om forebyggelse af risikoen for katastrofer indgå i anmodningen kan øge ansøgerens administrative byrde og forsinke udarbejdelsen og behandlingen af anmodninger, hvilket ville stride imod det oprindelige formål med dette instrument, nemlig at forenkle de administrative procedurer for mobilisering af fonden. Regionsudvalget foreslår derfor at bevare artikel 4, stk. 1, litra e), men at begrænse kravet til en kort beskrivelse af gennemførelsen af EU-lovgivningen, og at lade litra f) i samme stykke udgå, da de samme oplysninger skal indgå i rapporten om gennemførelsen af bidraget fra fonden (artikel 8, stk. 3).

Ændringsforslag 10

Artikel 4, nyt afsnit efter stk. 1, litra a)

Kommissionens forslag

Regionsudvalgets ændringsforslag

For længerevarende naturkatastrofer (f.eks. oversvømmelser) gælder den frist på 10 uger for indgivelse af en anmodning, som fastsættes i det første afsnit, fra den dag, de offentlige myndigheder i den støtteberettigede stat officielt erklærer truslen fra naturkatastrofen for afsluttet (f.eks. det tidspunkt, medlemsstaten eller den regionale myndighed ophæver den erklærede undtagelsestilstand).

Begrundelse

Udarbejdelsen af ansøgninger er en meget langvarig proces for de offentlige myndigheder, især når der skal foretages en vurdering af skadernes omfang samt fremskaffes og klargøres dokumentation til støtte for ansøgningen, samtidig med at de offentlige myndigheder skal tage de nødvendige skridt til at afbøde virkningerne af katastrofen. Opgaven bliver endnu vanskeligere, når det drejer sig om oversvømmelser, som i nogle tilfælde kan vare i adskillige uger, eller endda flere måneder. Skaderne kan først vurderes, når vandet har trukket sig tilbage, hvorfor katastrofens omfang først kan fastslås senere. Forslaget til forordning tager hensyn til de særlige forhold der gør sig gældende, når der er tale om katastrofer, der udvikler sig langsomt, men ændrer ikke ved de eksisterende foranstaltninger, når det drejer sig om andre naturkatastrofer, og løser ikke de problemer, der er forbundet med at udarbejde ansøgninger ved længerevarende oversvømmelser.

Regionsudvalget foreslår derfor, at det i tilfælde af længerevarende oversvømmelser gøres muligt at indgive anmodningen inden for en frist på 10 uger fra det øjeblik, hvor truslen fra naturkatastrofen er afsluttet (f.eks. det tidspunkt, medlemsstaten eller den regionale myndighed ophæver den erklærede undtagelsestilstand).

Ændringsforslag 11

Artikel 8, stk. 1

Kommissionens forslag	Regionsudvalgets ændringsforslag
Bidraget fra fonden anvendes inden for en frist på et år fra datoen for Kommissionens udbetaling af det fulde bistandsbeløb. Den del af bidraget, der ikke måtte være anvendt inden for denne frist, eller hvor det konstateres, at det er blevet anvendt til ikkestøtteberettigede tiltag, vil Kommissionen kræve tilbagebetalt af modtagerlandet.	Bidraget fra fonden anvendes inden for en frist på et to år fra datoen for Kommissionens udbetaling af det fulde bistandsbeløb. Den del af bidraget, der ikke måtte være anvendt inden for denne frist, eller hvor det konstateres, at det er blevet anvendt til ikkestøtteberettigede tiltag, vil Kommissionen kræve tilbagebetalt af modtagerlandet.

Begrundelse

Fremskyndelsen af den administrative procedure for godkendelse af fondens anvendelse vil give de berørte regioner mulighed for at modtage støtte hurtigere. I den forbindelse må det imidlertid understreges, at der reelt er kortere tid til rådighed til anvendelse af bidraget fra fonden. Regionsudvalget foreslår at forlænge fristen for udnyttelse af bidraget fra fonden til 2 år, primært på grund af den tid, det tager at genoprette den grundlæggende infrastruktur, og på grund af forpligtelsen til at sikre den nødvendige dokumentation og respektere reglerne for offentlige indkøb.

Bruxelles, den 28. november 2013.

Ramón Luis VALCÁRCEL SISO

Formand for Regionsudvalget

(1) Blandt andet Regionsudvalgets udtalelse »Anbefalinger vedrørende bedre udgiftsstyring«, oktober 2013 (CDR3609-2013_00_00_AC).