24.11.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 436/122


P7_TA(2013)0471

Programmer for bistand til nuklear nedlukning i Bulgarien, Litauen og Slovakiet *

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 19. november 2013 om forslag til Rådets forordning om EU-støtte til programmerne for bistand til nuklear nedlukning i Bulgarien, Litauen og Slovakiet (COM(2011)0783 — C7-0514/2011 — 2011/0363(NLE))

(Høring)

(2016/C 436/26)

Europa-Parlamentet,

der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (COM(2011)0783),

der henviser til artikel 203 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C7-0514/2011),

der henviser til artikel 56 i akten vedrørende vilkårene for Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse og protokol nr. 4 hertil,

der henviser til udtalelse fra Retsudvalget om det foreslåede retsgrundlag,

der henviser til forretningsordenens artikel 55 og 37,

der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelse fra Budgetudvalget (A7-0119/2013),

1.

godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.

opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. artikel 293, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab;

3.

opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.

anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

5.

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Ændring 1

Forslag til forordning

Betragtning 4

Kommissionens forslag

Ændring

(4)

I overensstemmelse med tiltrædelsestraktatens forpligtelser og med støtte fra Fællesskabets bistand har Bulgarien, Litauen og Slovakiet lukket kernekratværkerne og gjort store fremskridt hen imod standsningen af driften af disse. Der er behov for en yderligere indsats for at fortsætte fremskridtene med de faktiske demonteringsarbejder , indtil der nås et uigenkaldeligt stadium i processen for sikker nedlukning, samtidig med at der anvendes de højeste sikkerhedsstandarder. På basis af de foreliggende overslag vil afslutningen af nedlukningsarbejdet kræve betydelige ekstra finansielle ressourcer.

(4)

I overensstemmelse med tiltrædelsestraktatens forpligtelser og med støtte fra Fællesskabets bistand har Bulgarien, Litauen og Slovakiet lukket kernekratværkerne eller de relevante enheder og gjort store fremskridt hen imod standsningen af driften af disse. Der er behov for en yderligere indsats for at fortsætte arbejdet med den egentlige nedrivning, dekontaminering, demontering og håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald og iværksætte en jævnt fremadskridende proces imod det endelige slutstadium i nedlukningen , samtidig med at der anvendes de højeste sikkerhedsstandarder På basis af de foreliggende overslag vil afslutningen af nedlukningsarbejdet kræve betydelige ekstra finansielle ressourcer, samtidig med at der tages hensyn til Unionens og disse medlemsstaters fælles finansielle ansvar .

Ændring 2

Forslag til forordning

Betragtning 4 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(4a)

Den for tidlige lukning og efterfølgende nedlukning af Ignalina-kernekraftværket med to reaktorenheder på 1 500 MW, fire enheder på Kozloduy-kernekraftværket med en samlet kapacitet på 1 760 MW og Bohunice V1-kernekraftværket med to enheder med en kapacitet på 880 MW udgør en tung byrde for borgerne i de tre lande på lang sigt med energimæssige, finansielle, økonomiske, miljømæssige og sociale konsekvenser.

Ændring 3

Forslag til forordning

Betragtning 4 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(4b)

Nedlukningen af Ignalina-kernekraftværket er et langsigtet projekt og udgør en usædvanlig stor finansiel byrde for Litauen, som ikke står i et rimeligt forhold til landets størrelse og økonomiske formåen, og i protokol nr. 4 i tiltrædelsesakten fra 2003 bestemmes det, at »Ignalina-programmet vil blive fortsat glidende og forlænget efter 2006« og det tilføjes, at »for den periode, som de næste finansielle overslag dækker, skal de samlede gennemsnitlige bevillinger inden for rammerne af det udvidede Ignalina-program være af en passende størrelse«.

Ændring 4

Forslag til forordning

Betragtning 4 c (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(4c)

For så vidt angår Bulgarien henviser artikel 30 i tiltrædelsesakten fra 2005 derimod kun til perioden 2007-2009, og i Slovakiets tilfælde henviser tiltrædelsesakten fra 2003 kun til perioden 2004-2006. Derfor bør artikel 203 i Euratom-traktaten anvendes til yderligere finansiel bistand til Bulgarien og Slovakiet, medens protokol nr. 4 og artikel 56 i tiltrædelsesakten fra 2003 bør tjene som retsgrundlag for den fortsatte bistand til Litauen.

Ændring 5

Forslag til forordning

Betragtning 5 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(5a)

Ifølge de programmer, der er fastlagt for perioden 2007-2013, har Kommissionens tilsyn i højere grad fokuseret på budgetgennemførelsen af de finansielle bevillinger og projektgennemførelse, end på omfanget af de fremskridt, der er sket hen imod programmernes mål som helhed. Utilstrækkelig måling af fremskridt hen imod virkeliggørelsen af programmernes mål og utilstrækkelig overvågning af den effektive udnyttelse af ressourcer har betydet, at ingen reelt har været ansvarlig for programmets samlede resultater

Ændring 6

Forslag til forordning

Betragtning 5 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(5b)

Der bør tages behørigt hensyn til særberetning 16/2011 om EU’s finansielle bistand til nedlæggelse af kernekraftværker i Bulgarien, Litauen og Slovakiet: resultater og fremtidige udfordringer fra Revisionsretten, som indeholder konklusioner og anbefalinger. Revisionsretten har konkluderet, at størstedelen af nedlukningsprocessen i Bulgarien, Litauen og Slovakiet stadig står tilbage, og at der er et betydeligt finansieringsunderskud (omkring 2,5  mia. euro). Navnlig har der været forsinkelser og budgetoverskridelser i den centrale nedlukningsproces i forbindelse med større infrastrukturprojekter, og omkostningsskøn er ufuldstændige på grund af mangel på afgørende oplysninger om radioaktivt affald og/eller om anlæg og teknologi, som er nødvendig til behandling af det.

Ændring 7

Forslag til forordning

Betragtning 5 c (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(5c)

Selv om lukningen af alle berørte enheder skete inden for de respektive frister, konstateres der hele tiden forsinkelser i nedlukningsprogrammerne, hvilket er økonomisk skadeligt og politisk uacceptabelt. Sådanne forsinkelser bør løses i den reviderede og detaljerede nedlukningsplan.

Ændring 8

Forslag til forordning

Betragtning 5 d (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(5d)

Da visse programmer endnu ikke har udløst de organisatoriske ændringer, som er nødvendige for en effektiv nedlukning, bør den nødvendige ændring af organisationsstrukturen finde sted.

Ændring 9

Forslag til forordning

Betragtning 6

Kommissionens forslag

Ændring

(6)

Efter anmodningen om yderligere finansiering fra Bulgarien, Litauen og Slovakiet er der i Kommissionens forslag til den næste flerårige finansielle ramme for perioden 2014-2020: ''Et budget for Europa 2010'' afsat et beløb på 700 mio. EUR fra Den Europæiske Unions almindelige budget til nuklear sikkerhed og nedlukning. Ud af dette beløb er 500 mio. EUR i 2011-priser, hvilket er ca. 553 mio. EUR i løbende priser, afsat til et nyt program med henblik på yderligere støtte til nedlukningen af kernekraftværkerne Bohunice V1, enhed 1-2, og Ignalina, enhed 1-2, i perioden fra 2014 til 2017 og Kozloduy, enhed 1-4, i perioden fra 2014 til 2020. Finansieringen i henhold til dette nye program bør stilles til rådighed på en gradvis faldende måde.

(6)

Efter anmodningen om yderligere finansiering fra Bulgarien, Litauen og Slovakiet bør finansieringsrammen for gennemførelse af programmet for perioden 2014-2020 omfatte tilstrækkelig finansiel støtte fra Unionen på grundlag af de enkelte nedlukningsplaner

Ændring 10

Forslag til forordning

Betragtning 6 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(6a)

Størrelsen af de bevillinger, der afsættes til programmerne, samt programperioden og fordelingen mellem Kozloduy-, Ignalina- og Bohunice-programmerne kan revideres på baggrund af resultaterne fra midtvejsevalueringen og den endelige evalueringsrapport, forudsat at de højeste sikkerhedsstandarder og en jævnt fremadskridende nedlukningsproces i overensstemmelse med de respektive nedlukningsplaner ikke bringes i fare.

Ændring 11

Forslag til forordning

Betragtning 7

Kommissionens forslag

Ændring

(7)

Den støtte, der er omfattet af denne forordning, bør sikre en problemfri videreførelse af nedlukningen og være koncentreret om foranstaltninger til at nå et uigenkaldeligt stadium i processen for sikker nedlukning og som sådan give EU den største merværdi, samtidig med at overgangen til medlemsstatsfinansiering af afslutningen af nedlukningen sikres . Det endelige ansvar for den nukleare sikkerhed ligger fortsat hos den berørte medlemsstat, hvilket også indebærer det endelige ansvar for finansieringen heraf, herunder finansieringen af nedlukningen. Denne forordning foregriber ikke resultatet af eventuelle fremtidige statsstøtteprocedurer, der måtte blive gennemført i overensstemmelse med traktatens artikel 107 og 108.

(7)

Den støtte, der er omfattet af denne forordning, bør sikre en problemfri videreførelse af nedlukningen og være koncentreret om foranstaltninger til at gennemføre en jævnt fremadskridende proces imod det endelige slutstadium i nedlukningen , samtidig med at der anvendes de højeste sikkerhedsstandarder, da dette giver Unionen den største merværdi. Det endelige ansvar for den nukleare sikkerhed ligger fortsat hos den berørte medlemsstat, hvilket også indebærer det endelige ansvar for finansieringen heraf, herunder finansieringen af nedlukningen. Manglende opfyldelse af denne forpligtelse bringer EU-borgerne i fare. Denne forordning foregriber ikke resultatet af eventuelle fremtidige statsstøtteprocedurer, der måtte blive gennemført i overensstemmelse med artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde ..

Ændring 12

Forslag til forordning

Betragtning 9

Kommissionens forslag

Ændring

(9)

Nedlukningen af de kernekraftværker, der er omfattet af denne forordning, bør foretages ved hjælp af den bedste tilgængelige ekspertise og med passende hensyn til naturen og de teknologiske specifikationer for de enheder, der skal lukkes ned, for at sikre størst mulig effektivitet.

(9)

Nedlukningen af de kernekraftværker, der er omfattet af denne forordning, bør foretages ved hjælp af den bedste tilgængelige ekspertise og med passende hensyn til naturen og de teknologiske specifikationer for de enheder, der skal lukkes ned, og med omfattende vurderinger af fremskridtene i nedluknings- og afbødningsprocessen, for at sikre størst mulig effektivitet.

Ændring 13

Forslag til forordning

Betragtning 10 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(10a)

Omkostningerne ved de nedlukningsaktiviteter, der er omfattet af denne forordning, bør fastsættes i overensstemmelse med internationalt anerkendte standarder for omkostningsvurdering af nedlukning, som f.eks. »International Structure for Decommissioning Costing«, som Kerneenergiagenturet (NEA), Den Internationale Atomenergiorganisation (IAEA) og Kommissionen har offentliggjort i fællesskab.

Ændring 14

Forslag til forordning

Betragtning 11

Kommissionens forslag

Ændring

(11)

Kommissionen vil sikre en effektiv kontrol af udviklingen i nedlukningsprocessen for at garantere den højeste merværdi for EU af den finansiering, der er bevilget i henhold til denne forordning, selv om det endelige ansvar for nedlukningen fortsat ligger hos medlemsstaterne. Dette omfatter resultatmåling og vurdering af korrigerende foranstaltninger under programmet.

(11)

Kommissionen vil sikre en effektiv kontrol af udviklingen i nedlukningsprocessen for at garantere den højeste merværdi for EU af den finansiering, der er bevilget i henhold til denne forordning, selv om det endelige ansvar for nedlukningen fortsat ligger hos medlemsstaterne. Dette omfatter resultatmåling og vurdering af korrigerende foranstaltninger under programmet. Denne kontrol bør baseres på udarbejdelse af meningsfulde kvalitative og kvantitative resultatindikatorer, der nemt vil kunne overvåges og indberettes efter behov.

Ændring 15

Forslag til forordning

Betragtning 12 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(12a)

Kommissionen bør sikre maksimal gennemsigtighed, ansvarlighed og demokratisk kontrol med Unionens midler, navnlig med hensyn til deres såvel forventede som opnåede bidrag til opfyldelse af programmernes generelle mål. Især bør afgørende forvaltningsmæssige, juridiske, finansielle og tekniske problemer løses, eller der bør træffes foranstaltninger til at løse dem.

Ændring 16

Forslag til forordning

Betragtning 13 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(13a)

Der bør udfoldes alle bestræbelser på at fortsætte den samfinansieringspraksis, der er indført som led i førtiltrædelsesbistanden og bistanden i perioden 2007-2013 til Litauens nedlukningsindsats, samt på om nødvendigt at tiltrække medfinansiering fra andre kilder.

Ændring 17

Forslag til forordning

Artikel 1

Kommissionens forslag

Ændring

I denne forordning fastlægges det flerårige program for bistand til nuklear nedlukning 2014-2020 (»programmet«), hvori der fastsættes regler for gennemførelsen af EU's finansielle støtte til foranstaltninger i forbindelse med nedlukningen af kernekraftværkerne Kozloduy (enhed 1 til 4; Kozloduy-programmet), Ignalina (enhed 1 og 2; Ignalina-programmet) og Bohunice V1 (enhed 1 og 2; Bohunice-programmet).

I denne forordning fastlægges det flerårige program for bistand til nuklear nedlukning 2014-2020 (»programmet«), hvori der fastsættes regler for den fortsatte gennemførelse af Unionens finansielle støtte til foranstaltninger i forbindelse med den uigenkaldelige nedlukning af kernekraftværkerne Kozloduy (enhed 1 til 4; Kozloduy-programmet), Ignalina (enhed 1 og 2; Ignalina-programmet) og Bohunice V1 (enhed 1 og 2; Bohunice-programmet).

Ændring 18

Forslag til forordning

Artikel 1 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

Artikel 1a

 

Definition

 

Med henblik på denne forordning dækker nedlukning forberedende aktiviteter forud for den endelige lukning (f.eks. udfærdigelse af en nedlukningsplan, forberedelse af dokumenter vedrørende licens og affaldsinfrastrukturprojekter), og alle de aktiviteter, der finder sted, efter at reaktorerne er lukket ned, dvs. fjernelse og slutdeponering af brugte brændselselementer, dekontaminering, demontering og/eller nedrivning af kernekraftværkerne, deponering af resterende radioaktivt affald og miljømæssig genopretning af det forurenede område Nedlukningsprocessen ender, når anlægget frigives fra enhver lovfæstet kontrol og strålingsrelateret restriktion.

Ændring 19

Forslag til forordning

Artikel 2 — stk. 1

Kommissionens forslag

Ændring

1.   Det overordnede mål for programmet er at bistå de berørte medlemsstater med at nå et uigenkaldeligt stadium i nedlukningsprocessen for kernekraftværkerne Kozloduy, enhed 1 til 4, Ignalina, enhed 1 og 2, og Bohunice V1, enhed 1 og 2, i overensstemmelse med deres respektive nedlukningsplaner, samtidig med at det højeste sikkerhedsniveau bevares.

1.   De overordnede mål for programmet er at bistå de berørte medlemsstater med at iværksætte en jævnt fremadskridende proces imod det endelige slutstadium i nedlukningen af kernekraftværkerne Kozloduy, enhed 1 til 4, Ignalina, enhed 1 og 2, og Bohunice V1, enhed 1 og 2 samtidig med at det højeste sikkerhedsniveau bevares i overensstemmelse med EU-lovgivningen om nuklear sikkerhed og navnlig Rådets direktiv 96/29/Euratom  (1) , 2009/71/Euratom  (2) og 2011/70/Euratom  (3) .

Ændring 20

Forslag til forordning

Artikel 2 — stk. 2 — litra a — nr. iii

Kommissionens forslag

Ændring

iii)

sikker forvaltning af nedlukningsaffald i overensstemmelse med en detaljeret affaldsforvaltningsplan; måles ved mængde og type konditioneret affald

iii)

sikker forvaltning af langtidsdeponering og bortskaffelse af nedlukningsaffald i overensstemmelse med en detaljeret national affaldsforvaltningsplan; måles ved mængde og type af deponeret og bortskaffet affald.

Ændring 21

Forslag til forordning

Artikel 2 — stk. 2 — litra b — nr. iii

Kommissionens forslag

Ændring

iii)

gennemførelse af demontering i turbinehallen og andre hjælpebygninger og sikker forvaltning af nedlukningsaffald i overensstemmelse med en detaljeret affaldsforvaltningsplan; måles ved type og antal demonterede hjælpesystemer og mængde og type konditioneret affald

iii)

gennemførelse af demontering i turbinehallen og andre hjælpebygninger og sikker forvaltning af langtidsdeponering og bortskaffelse af nedlukningsaffald i overensstemmelse med en detaljeret national affaldsforvaltningsplan; måles ved mængde og type af deponeret og bortskaffet affald.

Ændring 22

Forslag til forordning

Artikel 2 — stk. 2 — litra c — nr. iii

Kommissionens forslag

Ændring

iii)

sikker forvaltning af nedlukningsaffald i overensstemmelse med en detaljeret affaldsforvaltningsplan; måles ved mængde og type konditioneret affald

iii)

sikker forvaltning af langtidsdeponering og bortskaffelse af nedlukningsaffald i overensstemmelse med en detaljeret national affaldsforvaltningsplan; måles ved mængde og type af deponeret og bortskaffet affald.

Ændring 23

Forslag til forordning

Artikel 2 — stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

2a.     Alle de i stk. 2 nævnte nedlukningsprogrammer kan også indeholde foranstaltninger til opretholdelse af det nødvendige høje niveau for lukningssikkerhed på kernekraftværker.

Ændring 24

Forslag til forordning

Artikel 2 — stk. 3

Kommissionens forslag

Ændring

3.   Milepæle og tilsigtede slutdatoer fastlægges i retsakten som omhandlet i artikel 6, stk. 2.

3.   Milepæle , forventede generelle resultater, tilsigtede slutdatoer og resultatindikatorer for det fælles flerårige program fastlægges i retsakten som omhandlet i artikel 6, stk. 2

Ændring 42

Forslag til forordning

Artikel 3 — stk. 1

Kommissionens forslag

Ændring

1.   Finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet for perioden 2014 til 2020 er på 552 947 000 EUR i løbende priser.

1.   Finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet for perioden 2014 til 2020 er på 969 260 000 EUR i løbende priser

Dette beløb fordeles mellem Kozloduy-, Ignalina- og Bohunice-programmerne som følger:

Dette beløb fordeles mellem Kozloduy-, Ignalina- og Bohunice-programmerne som følger:

a)

208 503 000 EUR til Kozloduy-programmet for perioden 2014 til 2020

a)

293 032 000 EUR til Kozloduy-programmet for perioden 2014 til 2020

b)

229 629 000 EUR til Ignalina-programmet for perioden 2014 til 2017

b)

450 818 000 EUR til Ignalina-programmet for perioden 2014 til 2020

c)

114 815 000 EUR til Bohunice-programmet for perioden 2014 til 2017.

c)

225 410 000 EUR til Bohunice-programmet for perioden 2014 til 2020.

 

1a.     De årlige bevillinger fastsættes af Europa-Parlamentet og Rådet inden for rammerne af den flerårige finansielle ramme, uden at det berører bestemmelserne i den interinstitutionelle aftale af … 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, samarbejde om budgetanliggender og fornuftig økonomisk forvaltning  (4)

Ændring 26

Forslag til forordning

Artikel 3 — stk. 2

Kommissionens forslag

Ændring

2.   Kommissionen vil gennemgå programmets resultater og vurdere fremskridtene i Kozloduy-, Ignalina- og Bohunice-programmerne i forhold til de milepæle og måldatoer, der er omhandlet i artikel 2, stk. 3, inden udgangen af 2015 inden for rammerne af den foreløbige vurdering, der er omhandlet i artikel 8. På grundlag af resultaterne af denne vurdering kan Kommissionen revidere størrelsen af de bevillinger, der er afsat til programmet, samt programperioden og fordelingen mellem Kozloduy-, Ignalina- og Bohunice-programmerne.

2.    På grundlag af de i artikel 6, stk. 1 og 2, omhandlede programmer gennemgår Kommissionen programmets resultater og vurdere fremskridtene i Kozloduy-, Ignalina- og Bohunice-programmerne i forhold til de milepæle og måldatoer, der er omhandlet i artikel 2, stk. 3, inden udgangen af 2017 inden for rammerne af den foreløbige vurdering, der er omhandlet i artikel 8. På grundlag af resultaterne af denne vurdering, under hensyntagen til de opnåede fremskridt og for at midlerne fortsat kan afsættes i overensstemmelse med de faktiske behov reviderer Kommissionens i givet fald størrelsen af de bevillinger, der er afsat til programmet, samt programperioden og fordelingen mellem Kozloduy-, Ignalina- og Bohunice-programmerne. Tilpasninger af bevillingerne må ikke bringe sikkerhedsstandarderne på de i artikel 1 omhandlede kernekraftværker i fare.

Ændring 27

Forslag til forordning

Artikel 3 — stk. 3

Kommissionens forslag

Ændring

3.   Den finansielle bevilling til Kozloduy-, Ignalina- og Bohunice-programmerne kan også dække udgifter til forberedelses-, overvågnings-, kontrol-, revisions- og vurderingsaktiviteter, som er nødvendige for forvaltningen af programmet og opnåelsen af dets mål, især undersøgelser, ekspertmøder, informations- og kommunikationsforanstaltninger, herunder videreformidling af Den Europæiske Unions politiske prioriteter, for så vidt som de vedrører de generelle målsætninger i denne forordning, udgifter i tilknytning til it-netværk med fokus på informationsbehandling og –udveksling samt alle andre tekniske og administrative bistandsudgifter, som Kommissionen har afholdt i forbindelse med forvaltningen af programmet.

3.   Den finansielle bevilling til Kozloduy-, Ignalina- og Bohunice-programmerne kan også dække udgifter til forberedelses-, overvågnings-, kontrol-, revisions- og vurderingsaktiviteter, som er nødvendige for forvaltningen af programmet og opnåelsen af dets mål, især undersøgelser, ekspertmøder, uddannelse , informations- og kommunikationsforanstaltninger, herunder videreformidling af Den Europæiske Unions politiske prioriteter, for så vidt som de vedrører de generelle målsætninger i denne forordning. Udgifter i tilknytning til it-netværk med fokus på informationsbehandling og -udveksling samt alle andre tekniske og administrative bistandsudgifter, som Kommissionen har afholdt i forbindelse med forvaltningen af programmet kan også dækkes.

Den finansielle bevilling kan også dække de tekniske og administrative bistandsudgifter, der er nødvendige for at sikre overgangen mellem programmet og de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1990/2006, Rådets forordning (Euratom) nr. 549/2007 og Rådets forordning (Euratom) nr. 647/2010.

Den finansielle bevilling kan også dække de tekniske og administrative bistandsudgifter, der er nødvendige for at sikre overgangen mellem programmet og de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1990/2006, Rådets forordning (Euratom) nr. 549/2007 og Rådets forordning (Euratom) nr. 647/2010. Den finansielle bevilling kan ikke anvendes til at dække andre foranstaltninger end dem, der er anført i denne artikel og i artikel 2 i nærværende forordning.

Ændring 28

Forslag til forordning

Artikel 3 — stk. 3 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

3a.     Der udfoldes alle bestræbelser på at fortsætte den samfinansieringspraksis, der er indført som led i førtiltrædelsesbistanden og bistanden i perioden 2007-2013 til Bulgariens, Litauens og Slovakiets nedlukningsindsats, samt på om nødvendigt at tiltrække medfinansiering fra andre kilder.

Ændring 29

Forslag til forordning

Artikel 3 — stk. 3 b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

3b.     Uoverensstemmelser om fortolkning af traktater og tildeling af kontrakter skal underlægges domstolskontrol eller i sidstnævnte tilfælde afgøres ved voldgift.

 

Forsinkelser i byggeriet, som opstår i forbindelse hermed, kan føre til udsættelse af betalingerne og nedskæring af bevillingerne. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport herom som led i den i artikel 6, stk. 1a, omhandlede årlige evalueringsrapport.

Ændring 30

Forslag til forordning

Artikel 4

Kommissionens forslag

Ændring

1.   Bulgarien, Litauen og Slovakiet skal inden den 1. januar 2014 opfylde følgende forhåndsbetingelser:

1.   Bulgarien, Litauen og Slovakiet skal inden den 1. januar 2014 træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de opfylder følgende forhåndsbetingelser:

a)

Overholdelse af EU's regelværk ; med hensyn til nuklear sikkerhed især gennemførelsen i national lovgivning af Rådets direktiv 2009/71/Euratom om nuklear sikkerhed og Rådets direktiv 2011/70/Euratom om håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald.

a)

Overholdelse af Unionens gældende regler med hensyn til nuklear sikkerhed, især gennemførelsen i national lovgivning af Rådets direktiv 2009/71/Euratom om nuklear sikkerhed og Rådets direktiv 2011/70/Euratom om håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald.

b)

Etablering af en national retlig ramme for at tilvejebringe tilstrækkelige hensættelser til en rettidig akkumulering af nationale finansielle ressourcer med henblik på sikker afslutning af nedlukningen i overensstemmelse med gældende statsstøtteregler.

b)

Etablering inden for en national retlig ramme af en overordnet finansieringsplan, som fastlægger de samlede, nødvendige omkostninger ved en sikker afslutning af nedlukningen af de nukleare reaktorenheder, der er omfattet af denne forordning, med en klar identifikation af finansieringskilderne i overensstemmelse med gældende statsstøtteregler.

c)

Forelæggelse af en revideret detaljeret nedlukningsplan for Kommissionen.

c)

Forelæggelse af en revideret detaljeret nedlukningsplan for Kommissionen med angivelse af de vigtigste mål og opgaver fordelt på nedlukningsaktiviteter, forventede projekter, tidsrammer, konkrete milepæle, omkostningsstrukturer og samfinansieringsforhold, herunder nærmere angivelse af, hvordan der vil blive sikret national finansiering på lang sigt. I planen skal der tages behørigt hensyn til Kerneenergiagenturets (NEA) og Kommissionens seneste retningslinjer for omkostningsskøn i forbindelse med nedlukning.

 

1a.     Bulgarien, Litauen og Slovakiet skal inden den 1. januar 2014 forelægge Kommissionen oplysninger om deres opfyldelse af de i stk. 1 nævnte forhåndsbetingelser.

2.   Kommissionen vurderer de indsendte oplysninger om opfyldelsen af forhåndsbetingelserne, når den udarbejder det årlige arbejdsprogram for 2014 som omhandlet i artikel 6, stk. 1. Den kan ved vedtagelsen af det årlige arbejdsprogram beslutte at suspendere hele eller en del af EU's finansielle bistand afhængig af den tilfredsstillende opfyldelse af forhåndsbetingelserne.

2.   Kommissionen vurderer de indsendte oplysninger om opfyldelsen af forhåndsbetingelserne, når den udarbejder det årlige arbejdsprogram for 2014 som omhandlet i artikel 6, stk. 1, navnlig at afgørende forvaltningsmæssige, juridiske, finansielle og tekniske problemer er blevet løst, eller at der er truffet foranstaltninger for at løse dem. Fremsætter Kommissionen en begrundet udtalelse vedrørende manglende overholdelse af betingelsen i stk. 1, litra a), eller hvis betingelserne i stk. 1, litra b) eller c), ikke er opfyldt tilfredsstillende kan Kommissionen beslutte at suspendere hele eller en del af Unionens finansielle bistand afhængig af den tilfredsstillende opfyldelse af forhåndsbetingelserne.

 

En sådan beslutning skal afspejles i vedtagelsen af det årlige arbejdsprogram og må ikke bringe sikkerhedsstandarder på de i artikel 1 omhandlede kernekraftværker i fare . Størrelsen af den suspenderede bistand fastlægges i overensstemmelse med kriterierne i de retsakter, der er omhandlet i artikel 6, stk. 2.

Ændring 31

Forslag til forordning

Artikel 6

Kommissionens forslag

Ændring

1.   Kommissionen vedtager et fælles årligt arbejdsprogram for Kozloduy-, Ignalina- og Bohunice-programmerne med en nærmere angivelse af mål, forventede resultater, tilhørende indikatorer og frist for anvendelsen af midler i henhold til hver årlig finansiel forpligtelse.

1.    Ved begyndelse af hvert år i perioden 2014-2020 vedtager Kommissionen et fælles årligt arbejdsprogram for henholdsvis Kozloduy-, Ignalina- og Bohunice-programmerne med en nærmere angivelse af mål, forventede resultater, tilhørende resultatindikatorer og frist for anvendelsen af midler i henhold til hver årlig finansiel forpligtelse.

 

1a.     Ved udgangen af hvert år i perioden 2014-2020 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en evalueringsrapport om gennemførelsen af de fælles årlige arbejdsprogrammer. Rapporten tjener som grundlag for vedtagelsen af de efterfølgende årlige arbejdsprogrammer.

2.   Kommissionen vedtager senest den 31. december 2014 detaljerede gennemførelsesprocedurer for programmets varighed. Den retsakt , hvori gennemførelsesprocedurerne er angivet, skal også indeholde en mere detaljeret definition af de forventede resultater, aktiviteter og tilsvarende resultatindikatorer for Kozloduy-, Ignalina- og Bohunice-programmerne. Den skal indeholde de reviderede detaljerede nedlukningsplaner som omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra c), der skal tjene som grundlag for overvågningen af fremskridtene og den rettidige opnåelse af de forventede resultater.

2.   Kommissionen vedtager senest den 31. december 2014 detaljerede gennemførelsesprocedurer for programmet varighed. Disse gennemførelsesretsakter , hvori gennemførelsesprocedurerne er angivet, skal også indeholde en mere detaljeret definition af de i stk. 1 i denne artikel omhandlede elementer for Kozloduy-, Ignalina- og Bohunice-programmerne De skal indeholde de reviderede detaljerede nedlukningsplaner som omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra c), der skal tjene som grundlag for overvågningen af fremskridtene og den rettidige opnåelse af de forventede resultater.

 

2a.     Kommissionen sikrer gennemførelsen af denne forordning. Kommissionen foretager en foreløbig evaluering i overensstemmelse med artikel 8, stk. 1.

3.   De årlige arbejdsprogrammer og de retsakter, hvori gennemførelsesprocedurerne i stk. 1 og 2 er angivet, skal vedtages i overensstemmelse med den undersøgelsesprocedure, der er omhandlet i artikel 9, stk. 2.

3.   De årlige arbejdsprogrammer og de retsakter, hvori gennemførelsesprocedurerne i stk. 1 og 2 er angivet, skal vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 9, stk. 2.

Ændring 32

Forslag til forordning

Artikel 7 — stk. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

1a.     Senest den 31. marts i året efter hvert regnskabsår gør de berørte medlemsstater rede for anvendelsen af de finansielle tildelinger. Disse redegørelser, som skal certificeres af de nationale revisionsorganer, fremsendes til Kommissionen og Rådet med henblik på at blive medtaget i den årlige dechargeprocedure for Unionens almindelige budget.

Ændring 33

Forslag til forordning

Artikel 7 — stk. 2 — afsnit 1

Kommissionens forslag

Ændring

2.   Kommissionen eller dens befuldmægtigede og Revisionsretten har beføjelse til gennem bilagskontrol og kontrol på stedet at kontrollere alle tilskudsmodtagere, kontrahenter og underkontrahenter, som har modtaget EU-midler.

2.   Kommissionen eller dens befuldmægtigede , de nationale revisionsorganer i de medlemsstater, hvor de kernekraftværker, der skal nedlukkes, er beliggende , og Revisionsretten har beføjelse til gennem bilagskontrol og kontrol på stedet at kontrollere alle tilskudsmodtagere, kontrahenter og underkontrahenter, som har modtaget EU-midler. Resultaterne af revisionerne meddeles Europa-Parlamentet.

Ændring 34

Forslag til forordning

Artikel 7 — stk. 2 — afsnit 2

Kommissionens forslag

Ændring

Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) kan efter procedurerne i forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 foretage kontrol og inspektion på stedet hos økonomiske aktører, der direkte eller indirekte er berørt af finansieringen, for at klarlægge, om der er begået svig, bestikkelse eller andre ulovlige aktiviteter, der berører EU's finansielle interesser, i forbindelse med en aftale om tilskud, en afgørelse om ydelse af tilskud eller en kontrakt om EU-finansiering.

Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) kan efter procedurerne i forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 foretage kontrol og inspektion på stedet hos økonomiske aktører, der direkte eller indirekte er berørt af finansieringen, for at klarlægge, om der er begået svig, bestikkelse eller andre ulovlige aktiviteter, der berører EU's finansielle interesser, i forbindelse med en aftale om tilskud, en afgørelse om ydelse af tilskud eller en kontrakt om EU-finansiering. Resultaterne af revisionerne og inspektionerne meddeles Europa-Parlamentet.

Ændring 35

Forslag til forordning

Artikel 7 — stk. 2 — afsnit 3

Kommissionens forslag

Ændring

Samarbejdsaftaler med tredjelande og internationale organisationer, aftaler om tilskud, afgørelser om ydelse af tilskud og kontrakter som følge af gennemførelsen af denne forordning skal udtrykkeligt give Kommissionen, Revisionsretten og OLAF beføjelse til at foretage denne kontrol og inspektion på stedet; denne bestemmelse berører ikke første og andet afsnit.

Samarbejdsaftaler med tredjelande og internationale organisationer, aftaler om tilskud, afgørelser om ydelse af tilskud og kontrakter som følge af gennemførelsen af denne forordning skal udtrykkeligt give Kommissionen, Revisionsretten og OLAF beføjelse til at foretage denne kontrol og inspektion på stedet , og resultaterne af disse revisioner og kontroller meddeles Europa-Parlamentet ; denne bestemmelse berører ikke første og andet afsnit.

Ændring 36

Forslag til forordning

Artikel 8

Kommissionens forslag

Ændring

Evaluering

Foreløbig evaluering

1.   Senest ved udgangen af 2015 udarbejder Kommissionen en evalueringsrapport om opfyldelsen af målene for alle foranstaltninger (resultater og virkninger), effektiviteten af ressourceudnyttelsen og den europæiske merværdi, med henblik på at der træffes en afgørelse om videreførelse, ændring eller suspension af foranstaltningerne. Evalueringen skal endvidere omhandle mulighederne for forenkling, den interne og eksterne samhørighed samt den fortsatte relevans af alle målene. Den skal også tage hensyn til resultaterne af evalueringen af de tidligere foranstaltningers virkninger på lang sigt.

1.   Senest ved udgangen af 2017 udarbejder Kommissionen i tæt samarbejde med de berørte medlemsstater og støttemodtagerne en foreløbig evalueringsrapport om opfyldelsen af målene for alle foranstaltninger (resultater og virkninger), effektiviteten af ressourceudnyttelsen, den europæiske merværdi og effektiviteten af programforvaltnignen, herunder forvaltningen af EU-midlerne , med henblik på at der træffes en afgørelse om videreførelse, ændring eller suspension af foranstaltningerne. På grundlag af resultaterne af denne evaluering kan Kommissionen revidere størrelsen af de bevillinger, der er afsat til programmet, og fordelingen mellem Kozloduy-, Ignalina- og Bohunice-programmerne efter aftale med Unionens budgetmyndighed og i overensstemmelse med forordning (EU) nr. …/2013 [om den flerårige finansielle ramme for 2014-2020]. Den foreløbige evaluering skal endvidere omhandle mulighederne for forenkling, den interne og eksterne samhørighed samt den fortsatte relevans af alle målene. Den skal også tage hensyn til resultaterne af evalueringen af de tidligere foranstaltningers virkninger på lang sigt.

2.     Kommissionen foretager efterfølgende evalueringer i tæt samarbejde med medlemsstaterne og støttemodtagerne. Den efterfølgende evaluering skal undersøge programmets effektivitet og virkningsgrad samt dets konsekvenser for nedlukningen.

 

3.   I evalueringerne skal der tages hensyn til fremskridtene i forhold til resultatindikatorerne i artikel 2, stk. 2.

3.   I den foreløbige evaluering skal der tages hensyn til fremskridtene i forhold til resultatindikatorerne i artikel 2, stk. 2 og opfyldelsen af kravene i den i artikel 4, stk. 1, litra c), nævnte nedlukningsplan.

4.   Kommissionen forelægger resultaterne af disse evalueringer for Europa-Parlamentet og Rådet.

4.   Kommissionen forelægger resultaterne af disse evalueringer for Europa-Parlamentet og Rådet.

Ændring 37

Forslag til forordning

Artikel 8 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

Artikel 8a

 

Endelig evaluering af perioden 2014-2020

 

1.     Kommissionen foretager en efterfølgende evaluering i tæt samarbejde med støttemodtagerne. Den efterfølgende evaluering skal undersøge programmets effektivitet og virkningsgrad samt dets virkninger for nedlukningen.

 

2.     Senest den 31. december 2020 udarbejder Kommissionen i tæt samarbejde med de berørte medlemsstater og støttemodtagerne en endelig evalueringsrapport om programmets effektivitet samt effektiviteten af de finansielle foranstaltninger, for så vidt angår virkninger, ressourceudnyttelse og merværdi for Unionen under anvendelse af hensigtsmæssige kvalitative og kvantitative indikatorer. I evalueringsrapporten skal det fastslås, om der er behov for yderligere bistand fra Unionen i den næste flerårige finansielle ramme.

 

3.     I den endelige evaluering skal der tages hensyn til fremskridtene i forhold til resultatindikatorerne i artikel 2, stk. 2.

 

4.     Kommissionen forelægger resultaterne af den endelige evaluering for Europa-Parlamentet og Rådet.

 

5.     Kommissionen tager hensyn til de forskellige grader af nedlukningsekspertise og -strategier, som Bulgarien, Litauen og Slovakiet anvender, med henblik på at undersøge mulighederne for at harmonisere tilgange til nedlukning i Unionen for at sikre en rettidig akkumulering af den nødvendige viden for at forbedre Unionens nukleare industris konkurrenceevne på dette område.


(1)   Rådets direktiv 96/29/Euratom af 13. maj 1996 om fastsættelse af grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed mod de farer, som er forbundet med ioniserende strålin (EFT L 159 af 29.6.1996, s. 1).

(2)   Rådets direktiv 2009/71/Euraton af 25. juni 2009 om EF-rammebestemmelser for nukleare anlægs nukleare sikkerhed (EUT L 172 af 2.7.2009, s. 18).

(3)   Rådets direktiv 2011/70/Euratom af 19. juli 2011 om fastsættelse af en fællesskabsramme for ansvarlig og sikker håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald (EUT L 199 af 2.8.2011, s. 48).

(4)   EUT …