19.5.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 181/213


P7_TA(2013)0416

Et europæisk grænseovervågningssystem (Eurosur) ***I

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 10. oktober 2013 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et europæisk grænseovervågningssystem (Eurosur) (COM(2011)0873 — C7-0506/2011 — 2011/0427(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

(2016/C 181/32)

Europa-Parlamentet,

der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2011)0873),

der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 77, stk. 2, litra d), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7-0506/2011),

der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

der henviser til den begrundede udtalelse, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af den svenske Riksdag, om at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 14. juni 2013 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

der henviser til forretningsordenens artikel 55,

der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelse fra Budgetudvalget (A7-0232/2013),

1.

vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.

godkender den erklæring, der er vedføjet som bilag til denne beslutning;

3.

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

4.

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.


P7_TC1-COD(2011)0427

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 10. oktober 2013 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. …/2013 om oprettelse af det europæiske grænseovervågningssystem (Eurosur)

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) nr. 1052/2013).


BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

Erklæring fra Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet understreger, at EU-institutionerne bør bestræbe sig på at anvende passende og neutral terminologi i lovgivningstekster ved behandling af spørgsmålet om tredjelandsstatsborgere, som ikke har fået tilladelse af medlemsstaternes myndigheder til at opholde sig på medlemsstaternes område, eller hvis tilladelse er udløbet. I sådanne tilfælde bør det undgås at anvende ordet »ulovlig« eller »illegal«, hvis det er muligt at finde en anden formulering, og under alle omstændigheder bør der altid henvises til personer som »irregulære migranter«.