(1)

Direktiv 2011/92/EU samordner principperne for miljøkonsekvensvurdering ved at indføre minimumskrav (med hensyn til hvilke typer af projekter der skal underkastes en vurdering, bygherrens hovedforpligtelser, indholdet af vurderingen og de kompetente myndigheders og offentlighedens rolle); direktivet bidrager til en høj grad af beskyttelse af miljøet og menneskers sundhed.

(1)

Direktiv 2011/92/EU samordner principperne for miljøkonsekvensvurdering ved at indføre minimumskrav (med hensyn til hvilke typer af projekter der skal underkastes en vurdering, bygherrens hovedforpligtelser, indholdet af vurderingen og de kompetente myndigheders og offentlighedens rolle); direktivet bidrager til en høj grad af beskyttelse af miljøet og menneskers sundhed. Medlemsstaterne bør kunne fastsætte strengere foranstaltninger for at beskytte miljøet og menneskers sundhed.

(3)

Det er nødvendigt at ændre direktiv 2011/92/EU for at styrke kvaliteten af miljøkonsekvensvurderingen, strømline de forskellige trin i proceduren og øge sammenhængen og samspillet med andre EU-retsakter og –politikker og med medlemsstaternes strategier og politikker på områder, der er underlagt national kompetence.

(3)

Det er nødvendigt at ændre direktiv 2011/92/EU for at styrke kvaliteten af miljøkonsekvensvurderingen, strømline de forskellige trin i proceduren , tilpasse proceduren til principperne for intelligent regulering og øge sammenhængen og samspillet med andre EU-retsakter og –politikker og med medlemsstaternes strategier og politikker på områder, der er underlagt national kompetence. Det ultimative formål med ændringen af dette direktiv er at sikre en bedre gennemførelse i medlemsstaterne. I mange tilfælde er de administrative procedurer blevet for langtrukne og omstændelige, hvilket har medført forsinkelser og skabt yderligere risici med hensyn til beskyttelse af miljøet. Forenkling og harmonisering af procedurerne på dette område bør derfor være et af dette direktivs mål. Det bør overvejes, om det vil være hensigtsmæssigt at oprette en one-stop-shop med henblik på at muliggøre koordineret vurdering eller fælles procedurer, når der er behov for flere miljøkonsekvensvurderinger (VVM), f.eks. i forbindelse med grænseoverskridende projekter, samt at definere mere specifikke kriterier for obligatoriske vurderinger.

(3a)

For at sikre en harmoniseret anvendelse og en ensartet beskyttelse af miljøet i EU bør Kommissionen i sin egenskab af traktaternes vogter sikre en såvel kvalitativ som proceduremæssig overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv 2011/92/EU, herunder bestemmelserne om offentlig høring og deltagelse.

(3b)

I forbindelse med projekter, som kan have grænseoverskridende virkninger for miljøet, bør de berørte medlemsstater oprette et fælles, paritetisk sammensat samarbejdsorgan, der kan tage sig af alle trin i proceduren. En endelig projekttilladelse bør kun gives med alle de berørte medlemsstaters godkendelse.

(3c)

Direktiv 2011/92/EU bør endvidere ændres således at det sikres, at miljøbeskyttelsen forbedres, ressourceeffektiviteten forøges, og den bæredygtige vækst fremmes i Europa. Til det formål er det nødvendigt at forenkle og harmonisere de heri fastlagte procedurer.

(4)

I løbet af det sidste årti har miljøspørgsmål som ressourceeffektivitet, klimaændringer og katastroferisici fået større betydning i politikudformningen , og de bør derfor også spille en afgørende rolle i vurderings- og beslutningsprocesserne, især i forbindelse med infrastrukturprojekter.

(4)

I løbet af det sidste årti har miljøspørgsmål som ressourceeffektivitet, bæredygtighed, beskyttelse af biodiversitet , arealanvendelse, klimaændringer og natur- eller menneskeskabte katastroferisici fået større betydning i politikudformningen. De bør derfor også spille en vigtig rolle i vurderings- og beslutningsprocesserne for ethvert offentligt eller privat projekt, som kan forventes at få væsentlig indvirkning på miljøet , især i forbindelse med infrastrukturprojekter , og da Kommissionen ikke har fastlagt retningslinjer for anvendelsen af direktiv 2011/92/EU på beskyttelsen af den historiske og kulturelle arv, bør den fremlægge en liste med kriterier og anvisninger, herunder vedrørende spørgsmålet om visuelle virkninger, som kan gøre det muligt at opnå en bedre anvendelse af direktivet.

(4a)

Et krav om, at der skal tages større hensyn til miljømæssige kriterier i alle projekter kan komme til at virke mod hensigten, hvis det bidrager til at gøre procedurerne mere komplekse og forlænge den tid, der skal bruges til at godkende og validere hvert enkelt trin. Dette kan medføre øgede omkostninger og endog i sig selv komme til at udgøre en trussel mod miljøet, hvis fuldførelsen af infrastrukturprojekterne kommer til strække sig over meget lang tid.

(4b)

Det er afgørende, at de miljømæssige aspekter i forbindelse med infrastrukturprojekter ikke skygger for det faktum, at ethvert projekt uvægerligt vil have indvirkning på miljøet, og det er derfor nødvendigt at fokusere på balancen mellem projektets nytteværdi og dets miljøvirkninger.

(5)

I meddelelsen »Køreplan til et ressourceeffektivt Europa« forpligtede Kommissionen sig til at lade bredere overvejelser om ressourceeffektivitet indgå i revisionen af direktiv 2011/92/EU.

(5)

I meddelelsen »Køreplan til et ressourceeffektivt Europa« forpligtede Kommissionen sig til at lade bredere overvejelser om ressourceeffektivitet og bæredygtighed indgå i revisionen af direktiv 2011/92/EU.

(11)

Tiltag for at beskytte og fremme kulturarven og landskaber, der er en integrerende del af den kulturelle mangfoldighed, som Unionen er forpligtet til at respektere og fremme i henhold til artikel 167, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, kan med fordel baseres på de definitioner og principper, der er opstillet i Europarådets konventioner om disse emner, særlig konventionen om bevaring af Europas arkitekturarv, den europæiske landskabskonvention og rammekonventionen om kulturarvens værdi for samfundet.

(11)

Tiltag for at beskytte og fremme kulturarven og landskaber, der er en integrerende del af den kulturelle mangfoldighed, som Unionen er forpligtet til at respektere og fremme i henhold til artikel 167, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, kan med fordel baseres på de definitioner og principper, der er opstillet i Europarådets konventioner om disse emner, særlig konventionen om bevaring af Europas arkitekturarv, den europæiske landskabskonvention, rammekonventionen om kulturarvens værdi for samfundet og den internationale henstilling om historiske områders bevaring og nutidige rolle, vedtaget af UNESCO i 1976 i Nairobi .

(11a)

Visuelle virkninger er et væsentlig kriterium i miljøkonsekvensvurderinger for så vidt angår bevaring af historisk og kulturel arv, naturlandskaber og byområder; dette er en anden faktor som bør anvendes ved vurderinger.

(12)

Under anvendelsen af direktiv 2011/92/EU er det nødvendigt at sikre et konkurrencepræget erhvervsklima, særlig for små og mellemstore virksomheder, for at skabe intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst i overensstemmelse med de mål, der er opstillet i Kommissionens meddelelse, »Europa 2020 — En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst«.

(12)

Under anvendelsen af direktiv 2011/92/EU er det nødvendigt at sikre intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst i overensstemmelse med de mål, der er opstillet i Kommissionens meddelelse, »Europa 2020 — En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst«.

(12a)

Med henblik på at styrke offentlighedens indsigt og gennemsigtigheden bør der i hver enkelt medlemsstat oprettes en central portal, der kan levere rettidig elektronisk miljøinformation vedrørende gennemførelsen af dette direktiv.

(12b)

For at mindske de administrative byrder, smidiggøre beslutningstagningsprocessen og nedbringe projektomkostningerne bør der tages de nødvendige skridt til at standardisere kriterierne, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 af 25. oktober 2012 om europæisk standardisering  (2) , således at det bliver muligt at støtte anvendelsen af den bedste tilgængelige teknik (BAT), forbedre konkurrenceevnen og forhindre, at standarder fortolkes forskelligt.

(12c)

Også med henblik på at forenkle og lette de kompetente myndigheders arbejde bør der udarbejdes vejledninger i anvendelsen af kriterierne, der tager hensyn til de forskellige økonomiske eller industrielle sektorers karakteristika. Denne foranstaltning bør tage udgangspunkt i instrukserne i artikel 6 i direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter  (3) .

(12d)

Med det formål at opnå den bedst mulige bevaring af den historiske og kulturelle arv bør Kommissionen og/eller medlemsstaterne udarbejde vejledninger i anvendelsen af kriterierne.

(13)

Erfaringen har vist, at det i katastrofesituationer kan være til skade for beredskabsindsatsen , hvis bestemmelserne i direktiv 2011/92/EU skal overholdes, og medlemsstaterne bør derfor have tilladelse til ikke at anvende direktivet i sådanne tilfælde .

(13a)

Bestemmelsen i artikel 1, stk. 4, i direktiv 2011/92/EU om, at direktivet ikke finder anvendelse på projekter, der vedtages i enkeltheder ved en national særlov, åbner døren for undtagelser med begrænsede proceduremæssige garantier og kan i vid udstrækning gøre det muligt at omgå gennemførelsen af direktivet.

(13b)

Erfaringen har vist, at det er nødvendigt at fastlægge specifikke bestemmelser for at undgå den interessekonflikt, der kan opstå mellem bygherren for et projekt, der underlagt en miljøkonsekvensvurdering, og de kompetente myndigheder, som er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra f), i direktiv 2011/92/EU. Navnlig bør de kompetente myndigheder ikke samtidig være bygherren eller på nogen måde være afhængige af, have forbindelse til eller være underordnet denne. Af samme grund bør en myndighed, der er udpeget som kompetent myndighed i henhold til direktiv 2011/92/EU, ikke kunne spille denne rolle i forbindelse med projekter underlagt miljøkonsekvensvurdering, som myndigheden selv har givet i opdrag.

(13c)

Proportionalitetsprincippet bør tages i betragtning i miljøkonsekvensvurderingen af projekterne. De krav, der stilles i miljøkonsekvensvurderingen af et projekt, bør stå i forhold til dets størrelse og det trin, det befinder sig på.

(16)

Når de kompetente myndigheder skal afgøre, om et projekt kan forventes at have væsentlige virkninger for miljøet, bør de indkredse , hvilke kriterier der er mest relevante at tage i betragtning, og udnytte de yderligere oplysninger, der måtte være til rådighed som følge af andre vurderinger i henhold til EU-lovgivningen, for at gennemføre screeningproceduren på en effektiv måde. I denne forbindelse bør det fastsættes, hvilke elementer screeningafgørelsen skal indeholde, særlig i tilfælde, hvor der ikke stilles krav om en miljøkonsekvensvurdering.

(16)

Når de kompetente myndigheder skal afgøre, om et projekt kan forventes at have væsentlige virkninger for miljøet, bør de klart og præcist fastslå , hvilke kriterier der er mest relevante at tage i betragtning, og udnytte de yderligere oplysninger, der måtte være til rådighed som følge af andre vurderinger i henhold til EU-lovgivningen, for at gennemføre screeningproceduren på en effektiv og gennemsigtig måde. I denne forbindelse bør det fastsættes, hvilke elementer screeningafgørelsen skal indeholde, særlig i tilfælde, hvor der ikke stilles krav om en miljøkonsekvensvurdering.

(16a)

For at undgå unødigt spild af arbejde og udgifter bør der i forbindelse med de projekter, der er opført i bilag II, forelægges en hensigtsbeskrivelse på højst 30 sider om projektets karakteristika og placering med henblik på gennemførelse af en screening, der bør tage form af en indledende vurdering af projektets gennemførlighed. Denne screening bør være offentlig og behandle de faktorer, der er anført i artikel 3. Projektets væsentlige direkte og indirekte virkninger bør fremgå heraf.

(17)

De kompetente myndigheder bør forpligtes til at foretage en afgrænsning (»scoping«) af, hvor omfattende og detaljerede miljøoplysninger der skal forelægges i form af en miljørapport. For at forbedre kvaliteten af vurderingen og strømline beslutningsprocessen er det vigtigt at fastsætte på EU-plan, hvilke kategorier af oplysninger de kompetente myndigheders afgrænsning skal omfatte.

(17)

De kompetente myndigheder bør , når de anser det for nødvendigt, eller hvis bygherren anmoder herom, afgive en udtalelse med en afgrænsning (»scoping«) af, hvor omfattende og detaljerede miljøoplysninger der skal forelægges i form af en miljørapport. For at forbedre kvaliteten af vurderingen, forenkle procedurerne og strømline beslutningsprocessen er det vigtigt at fastsætte på EU-plan, hvilke kategorier af oplysninger de kompetente myndigheders afgrænsning skal omfatte.

(18)

Den miljørapport om et projekt, som bygherren skal forelægge, bør omfatte en vurdering af rimelige alternativer til det påtænkte projekt, herunder af den nuværende miljøstatus' sandsynlige udvikling, hvis projektet ikke gennemføres (referencescenario), med det formål at forbedre kvaliteten af vurderingsprocessen og gøre det muligt at integrere miljøhensyn i en tidlig fase af projektudformningen.

(18)

Den miljørapport om et projekt, som bygherren skal forelægge, bør omfatte en vurdering af rimelige alternativer til det påtænkte projekt, herunder af den nuværende miljøstatus' sandsynlige udvikling, hvis projektet ikke gennemføres (referencescenario), med det formål at forbedre kvaliteten af den komparative vurderingsproces og gøre det muligt at integrere miljøhensyn i en tidlig fase af projektudformningen samt vælge den løsning, der er den mest bæredygtige og har den mindste miljøpåvirkning .

(19)

Det bør tages skridt til at sikre, at de oplysninger, der indgår i miljørapporten i henhold til bilag IV til direktiv 2011/92/EU, er fuldstændige og af tilfredsstillende kvalitet. For at undgå dobbeltarbejde bør medlemsstaterne være opmærksomme på, at miljøkonsekvensvurderinger kan gennemføres på forskellige niveauer og i medfør af forskellige retsakter.

(19)

Det bør tages skridt til at sikre, at de oplysninger, der indgår i miljørapporten i henhold til bilag IV til direktiv 2011/92/EU, er fuldstændige og af tilfredsstillende kvalitet.

(19a)

Det bør sikres, at de personer, der vurderer miljørapporterne, i kraft af deres kvalifikationer og erfaring har den nødvendige tekniske kompetence til at udføre de opgaver, der er beskrevet i direktiv 2011/92/EU, på en videnskabeligt objektiv måde og i fuld uafhængighed af bygherren og af selve de kompetente myndigheder.

(20)

Med henblik på at sikre åbenhed og ansvarlighed i forvaltningen bør de kompetente myndigheder forpligtes til at begrunde deres afgørelser om tilladelse til projekter, så det fremgår, at de har taget hensyn til resultaterne af de gennemførte høringer og de indsamlede oplysninger.

(20)

Med henblik på at sikre åbenhed og ansvarlighed i forvaltningen bør de kompetente myndigheder forpligtes til at give en fuldstændig og udførlig begrundelse for deres afgørelser om tilladelse til projekter, så det fremgår, at de har taget hensyn til resultaterne af de høringer, der er foretaget af den berørte offentlighed, og alle de indsamlede oplysninger. Ved manglende opfyldelse af denne betingelse bør den berørte offentlighed have ret til at påklage afgørelsen.

(21)

Der bør fastsættes fælles minimumskrav til overvågning af de væsentlige skadelige virkninger af anlægs - og driftsfasen af projekter for at sikre en fælles fremgangsmåde i alle medlemsstater og sikre, at virkningerne — efter at der er gennemført afbødende og kompenserende foranstaltninger — ikke er mere omfattende end oprindelige forudset. Denne overvågning bør ikke overlappe eller stille yderligere krav i forhold til overvågningsforanstaltninger, der kræves i henhold til anden EU-lovgivning.

(21)

Der bør fastsættes fælles minimumskrav til overvågning af de væsentlige skadelige virkninger af gennemførelses - og driftsfasen af projekter for at sikre en fælles fremgangsmåde i alle medlemsstater og sikre, at virkningerne — efter at der er gennemført afbødende og kompenserende foranstaltninger — ikke er mere omfattende end oprindelige forudset. Denne overvågning bør ikke overlappe eller stille yderligere krav i forhold til overvågningsforanstaltninger, der kræves i henhold til anden EU-lovgivning. Såfremt der som resultat af overvågningen konstateres uforudsete skadelige virkninger, bør der tages passende skridt til at afhjælpe problemet i form af supplerende afbødende og/eller kompenserende foranstaltninger.

(22)

Der bør indføres tidsfrister for de forskellige trin i miljøkonsekvensvurderingen af projekter for at bidrage til en mere effektiv beslutningsproces og øge retssikkerheden, idet der også tages hensyn til det påtænkte projekts art, kompleksitet, placering og dimensioner. Disse tidsfrister bør under ingen omstændigheder føre til, at man går på kompromis med de høje miljøbeskyttelsesstandarder, navnlig ikke dem, der følger af anden EU-lovgivning på miljøområdet, og heller ikke med offentlighedens deltagelse og adgang til klage og domstolsprøvelse.

(22)

Der bør indføres rimelige og forudsigelige tidsfrister for de forskellige trin i miljøkonsekvensvurderingen af projekter for at bidrage til en mere effektiv beslutningsproces og øge retssikkerheden, idet der også tages hensyn til det påtænkte projekts art, kompleksitet, placering og dimensioner. Disse tidsfrister bør under ingen omstændigheder føre til, at man går på kompromis med de høje miljøbeskyttelsesstandarder, navnlig ikke dem, der følger af anden EU-lovgivning på miljøområdet, og heller ikke med offentlighedens deltagelse og adgang til klage og domstolsprøvelse, og en eventuel forlængelse bør kun tillades i særlige tilfælde .

(22a)

Et af formålene med konventionen fra FN's Økonomiske Kommission for Europa (UNECE) om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (Århuskonventionen), som Unionen har ratificeret og gennemført i sin egen ret  (4) , er at sikre offentlig deltagelse i beslutningsprocesser på miljøområdet. En sådan deltagelse, herunder deltagelse af sammenslutninger, organisationer og grupper, især ikkestatslige organisationer, som fremmer miljøbeskyttelse, bør derfor fremmes. Desuden indeholder artikel 9, stk. 2 og 4, i Århuskonventionen bestemmelser om adgang til ved en domstol eller ved andre procedurer at få prøvet den materielle og processuelle lovlighed af enhver afgørelse, handling eller undladelse, der er omfattet af bestemmelserne om offentlig deltagelse. Elementer i dette direktiv bør også styrkes i forbindelse med grænseoverskridende transportprojekter, og der bør gøres brug af eksisterende strukturer til udvikling af transportkorridorer og af instrumenter, der kan gøre det muligt at afdække potentielle miljøvirkninger.

(23a).

De produktionstærskler for råolie og naturgas, der er fastsat i bilag I til direktiv 2011/92/EU, tager ikke højde for, at de daglige produktionsniveauer for ikke-konventionelle kulbrinter er kendetegnet ved ofte at være stærkt varierende og lavere. Følgelig er projekter, som vedrører sådanne kulbrinter, ikke underlagt en obligatorisk miljøkonsekvensvurdering på trods af deres indvirkning på miljøet. I overensstemmelse med forsigtighedsprincippet vil det derfor, som Europa-Parlamentet anmodede om i sin beslutning af 21. november 2012 om miljøindvirkninger af udvinding af skifergas og skiferolie, være hensigtsmæssigt at medtage ikke-konventionelle kulbrinter (skifergas og -olie, gas i lavpermeable reservoirer, metangas fra en kulforekomst), defineret i henhold til deres geologiske karakteristika, i bilag I til direktiv 2011/92/EU uafhængigt af den udvundne mængde, således at projekter, der vedrører sådanne kulbrinter, systematisk underkastes en miljøkonsekvensvurdering.

(24a)

Medlemsstaterne og andre projektansvarlige bør sikre, at vurderinger af grænseoverskridende projekter foretages effektivt, således at unødvendige forsinkelser undgås.

(26)

For at tilpasse udvælgelseskriterierne og kravene om, hvilke oplysninger der skal foreligge i miljørapporten, til den seneste udvikling i teknologien og den relevante praksis bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, for så vidt angår bilag II.A, III og IV til direktiv 2011/92/EU. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau.

(26)

For at tilpasse udvælgelseskriterierne og kravene om, hvilke oplysninger der skal foreligge i miljørapporten, til den seneste udvikling i teknologien og den relevante praksis bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, for så vidt angår bilag II.A, III og IV til direktiv 2011/92/EU. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(27)

Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

aa)

i stk. 2, litra a), affattes andet led således:

ab)

stk. 2, litra c), affattes således:

b)

I stk. 2 tilføjes følgende definition :

b)

I stk. 2 tilføjes følgende definitioner :

g)

»miljøkonsekvensvurdering«: en proces i henhold til artikel 5 — 10, der omfatter udfærdigelse af en miljørapport, gennemførelse af høringer (herunder af den berørte offentlighed og miljømyndighederne), den kompetente myndigheds vurdering under hensyntagen til miljørapporten og resultaterne af høringerne som led i tilladelsesproceduren samt offentliggørelse af information om afgørelsen

g)

»miljøkonsekvensvurdering«: en proces i henhold til artikel 5 — 10, der omfatter udfærdigelse af en miljørapport ved bygherren, gennemførelse af høringer (herunder af den berørte offentlighed og miljømyndighederne), den kompetente myndigheds og/eller de i artikel 6, stk. 1, omhandlede myndigheders vurdering under hensyntagen til miljørapporten , herunder data vedrørende forurening fra emissioner, og resultaterne af høringerne som led i tilladelsesproceduren samt offentliggørelse af information om afgørelsen

gb)

»grænseoverskridende strækning«: den strækning, der sikrer kontinuiteten i et projekt af fælles interesse mellem de nærmeste byknudepunkter på begge sider af grænsen mellem to medlemsstater eller mellem en medlemsstat og et naboland

gc)

»standard«: en teknisk specifikation, der er vedtaget af et anerkendt standardiseringsorgan, til gentagen eller konstant anvendelse, men hvis overholdelse ikke er obligatorisk, og som er en af følgende type standarder:

gd)

»historiske bymiljøer«: elementer i en større helhed omfattende såvel det naturlige og det bebyggede miljø som beboernes oplevelse af deres hverdag. Inden for dette bredere miljø, beriget med værdier af gammel eller nyere oprindelse, som hele tiden gennemgår en dynamisk proces med successive omdannelser, kan nye byrum betragtes som miljømæssige vidnesbyrd på deres formative stade

ge)

»korrigerende foranstaltninger«: supplerende afbødende og/eller kompenserende foranstaltninger, der kan gennemføres af bygherren for at afhjælpe uforudsete skadelige indvirkninger eller ethvert nettotab af biodiversitet, som konstateres under projektgennemførelsen, f.eks. som følge af utilstrækkelig afbødning af virkninger opstået i anlægs- eller driftsfasen af projekter, der allerede er givet tilladelse til

gf)

»vurdering af visuelle virkninger«: ved visuel virkning forstås en ændring i den måde, som et bebygget eller naturligt landskab og byområder fremtræder på som resultat af udviklingen, og som kan være både positiv (forbedring) og negativ (forringelse); en vurdering af visuelle virkninger skal også foretages ved nedrivning af bygninger, der er fredede eller har en strategisk rolle i det traditionelle billede af en lokalitet eller et landskab; vurderingen skal omfatte åbenlyse ændringer af den geologiske topografi og enhver anden hindring som f.eks. bygninger eller mure, der begrænser udsynet til naturen og landskabets harmoni; vurderinger af visuelle virkninger tager primært form af kvalitative vurderinger, herunder menneskers værdsættelse af og interaktion med landskabet såvel som den værdi, de tillægger et sted (stedets ånd)

gg)

»fælles procedure«: en procedure, hvorved den kompetente myndighed udsteder én enkelt miljøkonsekvensvurdering, der integrerer en eller flere myndigheders vurderinger, uden at dette berører andre bestemmelser i anden relevant EU-lovgivning

gh)

»forenkling«: en reduktion i antallet af formularer og administrative procedurer, indførelse af fælles procedurer eller koordinationsværktøjer for at integrere de mange forskellige myndigheders vurderinger; ved forenkling forstås også udarbejdelse af fælles kriterier, forkortelse af proceduren med fremsendelse af rapporter og styrkelse af objektive og videnskabelige vurderinger.

c)

Stk 3 og 4 affattes således:

c)

Stk 3 affattes således:

3.   Medlemsstaterne kan fra sag til sag, og såfremt der er hjemmel hertil i national lovgivning, beslutte ikke at anvende dette direktiv på projekter, der alene tjener et nationalt forsvarsformål eller et civilt beredskabsformål , hvis de vurderer, at en sådan anvendelse ville skade disse formål.

3.   Medlemsstaterne kan fra sag til sag, og såfremt der er hjemmel hertil i national lovgivning, beslutte ikke at anvende dette direktiv på projekter, der alene tjener et nationalt forsvarsformål, hvis de vurderer, at en sådan anvendelse ville skade disse formål.

ca)

følgende stykke tilføjes:

»4a.     Medlemsstaterne udpeger den eller de kompetente myndigheder på en sådan måde, at de sikres fuld uafhængighed i udøvelsen af de opgaver, de pålægges ved dette direktiv. Den eller de kompetente myndigheder skal navnlig udpeges således, at man undgår ethvert afhængighedsforhold, enhver forbindelse og enhver underordning mellem de kompetente myndigheder eller deres medarbejdere og bygherren. En kompetent myndighed må ikke udføre de opgaver, den er pålagt ved dette direktiv, i forbindelse med et projekt, som den selv har givet i opdrag.«

1a)

»1.     Medlemsstaterne vedtager efter at have hørt offentligheden de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at projekter, der bl.a. på grund af deres art, dimensioner eller placering kan forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet, undergives et krav om tilladelse og en vurdering af disse indvirkninger, inden der gives tilladelse. På tidspunktet for udstedelse af tilladelsen træffer den kompetente myndighed, hvis det er relevant, foranstaltninger til overvågning af væsentlige skadelige miljøpåvirkninger samt afbødende og kompenserende foranstaltninger. Disse projekter er defineret i artikel 4.«

2a)

»4.     Medlemsstaterne kan i undtagelsestilfælde, såfremt der er hjemmel hertil i national lovgivning, fritage et konkret projekt, der udelukkende tjener et civilt beredskabsformål, helt eller delvist fra de i dette direktiv fastsatte bestemmelser, hvis en anvendelse heraf ville skade dette formål, jf. dog artikel 7.

Medlemsstaterne kan i så fald informere og høre den berørte offentlighed og skal:

Kommissionen fremsender straks de modtagne dokumenter til de øvrige medlemsstater.

Kommissionen underretter hvert år Europa Parlamentet og Rådet om anvendelsen af dette stykke.«

a)

befolkningen, menneskers sundhed og den biologiske mangfoldighed med særlig vægt på arter og naturtyper, der er beskyttet i henhold til Rådets direktiv 92/43/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF

a)

befolkningen, menneskers sundhed og den biologiske mangfoldighed , herunder flora og fauna, med særlig vægt på arter og naturtyper, der er beskyttet i henhold til direktiv 92/43/EØF, 2000/60/EF og 2009/147/EF

b)

jordarealer, jordbund, vand, luft og klimaændringer

b)

jordarealer, jordbund, vand, luft og klima

c)

materielle goder, kulturarv og landskabet

c)

materielle goder, kulturarv og landskabet

d)

samspillet mellem faktorerne i litra a), b) og c).

d)

samspillet mellem faktorerne i litra a), b) og c).

e)

de i litra a), b) og c) nævnte faktorers eksponering, sårbarhed og modstandsdygtighed over for natur- og menneskeskabte katastroferisici.

e)

de i litra a), b) og c) nævnte faktorers eksponering, sårbarhed og modstandsdygtighed over for sandsynlige natur- og menneskeskabte katastroferisici."

4)

I artikel 4 foretages følgende ændringer:

4)

I artikel 4 foretages følgende ændringer:

a)

hvilke afgørelser og udtalelser der skal indhentes

b)

hvilke myndigheder og hvilken del af offentligheden der forventes at blive berørt

b)

hvilke myndigheder og hvilken del af offentligheden der forventes at blive berørt

c)

de forskellige etaper af proceduren og deres varighed

c)

de forskellige etaper af proceduren og tidsrammerne for deres varighed

d)

rimelige og relevante alternativer til det påtænkte projekt og dets særlige kendetegn

d)

rimelige alternativer, som bygherren kan overveje, og som er relevante for det påtænkte projekt, dets særlige kendetegn og dets væsentlige virkninger på miljøet

e)

hvilke miljøfaktorer, jf. artikel 3, der forventes berørt i væsentlig grad

f)

hvilke oplysninger der skal forelægges, som er relevante for et bestemt projekts eller en bestemt projekttypes særlige kendetegn

f)

hvilke oplysninger der skal forelægges, som er relevante for et bestemt projekts eller en bestemt projekttypes særlige kendetegn

g)

hvilken information og viden indhentet på andre niveauer af beslutningsprocessen eller i medfør af anden EU-lovgivning og hvilke vurderingsmetoder der skal anvendes.

g)

hvilken information og viden indhentet på andre niveauer af beslutningsprocessen eller i medfør af anden EU-lovgivning og hvilke vurderingsmetoder der skal anvendes.

a)

bygherren sørge for, at miljørapporten udarbejdes af akkrediterede og teknisk kompetente eksperter eller

a)

bygherren sørge for, at miljørapporten udarbejdes af kompetente eksperter , og

b)

den kompetente myndighed sørge for, at miljørapporten kontrolleres af akkrediterede og teknisk kompetente eksperter og/eller udvalg af nationale eksperter.

b)

den kompetente myndighed sørge for, at miljørapporten kontrolleres af kompetente eksperter og/eller udvalg af nationale eksperter , hvis navne skal offentliggøres .

5a)

»Artikel 5a

I forbindelse med grænseoverskridende projekter træffer de berørte medlemsstater og nabolande alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de respektive kompetente myndigheder samarbejder om at få udarbejdet én enkelt integreret og sammenhængende grænseoverskridende miljøkonsekvensvurdering på et tidligt trin i planlægningsforløbet i overensstemmelse med gældende lovgivning om EU-medfinansiering.

I forbindelse med transportprojekter inden for det europæiske transportnet skal potentielle virkninger på Natura 2000-nettet identificeres ved hjælp af Kommissionens TENtec-system og Natura 2000-software samt eventuelle alternativer«.

-a)

stk. 1 affattes således:

»1.     Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for, at myndigheder, som på grund af deres særlige ansvar på miljøområdet eller deres territoriale kompetence kan forventes at blive berørt af projektet, får mulighed for at afgive udtalelse om de oplysninger, som bygherren har fremlagt, og om ansøgningen om tilladelse. Medlemsstaterne udpeger i dette øjemed de myndigheder, der skal høres, enten generelt eller i hvert enkelt tilfælde. Disse myndigheder underrettes om de oplysninger, der er indhentet i henhold til artikel 5. De nærmere regler for denne høring fastsættes af medlemsstaterne.«

-aa)

"2.     Offentligheden informeres via en central portal, der er tilgængelig for offentligheden i elektronisk form i overensstemmelse med artikel 7, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang til miljøoplysninger*, ved offentligt opslag og ved andre egnede midler såsom elektroniske medier på et tidligt tidspunkt i de beslutningsprocedurer på miljøområdet, der er nævnt i artikel 2, stk. 2, og senest, så snart oplysningerne med rimelighed kan gives:

-ab)

»3.     Medlemsstaterne sikrer, at […] følgende stilles til rådighed inden for rimelige tidsfrister, i det mindste via en central portal, der er tilgængelig for offentligheden i elektronisk form:

-ac)

»5.     Den nærmere fremgangsmåde for information af offentligheden og høring af den berørte offentlighed fastlægges af medlemsstaterne. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de relevante oplysninger videregives til offentligheden via en central portal, der er tilgængelig for offentligheden i elektronisk form i overensstemmelse med artikel 7, stk. 1, i direktiv 2003/4/EF.«

ba)

følgende stykke tilføjes:

»7a.     Med henblik på at sikre den berørte offentligheds effektive deltagelse i beslutningsprocedurerne skal medlemsstaterne drage omsorg for, at offentligheden har adgang til kontaktoplysninger og hurtigt og nemt kan få adgang til den eller de myndigheder, der er ansvarlige for udførelsen af de opgaver, der følger af dette direktiv, på ethvert tidspunkt og vedrørende ethvert igangværende, specifikt projekt, der er underlagt en miljøkonsekvensvurdering, og at de bemærkninger og holdninger, offentligheden giver udtryk for, tages behørigt i betragtning.«

7a)

»5a.     I forbindelse med grænseoverskridende transportprojekter af fælles interesse, herunder i en af de korridorer, der er fastsat i bilag I til forordning …  (*) om Connecting Europe-faciliteten, skal medlemsstaterne inddrages i koordinationen af arbejdet med offentlige høringer. Koordinationen skal sikre, at der foretages en omfattende offentlig høring af alle de berørte parter og civilsamfundet under planlægningen af nye infrastrukturer. Den koordinationsansvarlige kan i alle tilfælde foreslå måder, hvorpå korridorplanen kan udvikles og gennemføres på en afbalanceret måde.«

a)

den kompetente myndigheds miljøkonsekvensvurdering, jf. artikel 3, og de miljømæssige betingelser, der er knyttet til afgørelsen, herunder en beskrivelse af de vigtigste foranstaltninger med henblik på at undgå, begrænse og om muligt neutralisere væsentlige skadelige virkninger;

a)

resultaterne af den kompetente myndigheds miljøkonsekvensvurdering, jf. artikel 3, herunder en sammenfatning af de bemærkninger, der er modtaget i medfør af artikel 6 og 7, og de miljømæssige betingelser, der er knyttet til afgørelsen, herunder en beskrivelse af de vigtigste foranstaltninger med henblik på at undgå, begrænse og om muligt neutralisere væsentlige skadelige virkninger;

b)

de vigtigste årsager til at vælge det konkrete projekt, set i lyset af de overvejede alternativer, herunder den nuværende miljøstatus' sandsynlige udvikling, hvis projektet ikke gennemføres (referencescenario)

b)

en oversigt over de væsentligste alternativer, som bygherren har undersøgt, og oplysninger om de vigtigste grunde til valget under hensyn til indvirkningen på miljøet

c)

en sammenfatning af de bemærkninger, der er modtaget i medfør af artikel 6 og 7

d)

en erklæring, der opsummerer, hvordan miljøhensyn er integreret i tilladelsen, og hvordan resultaterne af de høringer, der er foretaget, og de oplysninger, der er indsamlet i henhold til artikel 5, 6 og 7, er indarbejdet eller på anden måde taget i betragtning.

d)

en erklæring, der opsummerer, hvordan miljøhensyn er integreret i tilladelsen, og hvordan miljørapporten og resultaterne af de høringer, der er foretaget, og de oplysninger, der er indsamlet i henhold til artikel 5, 6 og 7, er indarbejdet eller på anden måde taget i betragtning.

*

a)

indholdet af afgørelsen og de betingelser, der eventuelt er knyttet til afgørelsen

b)

efter at have undersøgt miljørapporten og de betænkeligheder og synspunkter, som den berørte offentlighed har givet udtryk for: de vigtigste begrundelser og overvejelser, der ligger til grund for afgørelsen, herunder oplysninger om proceduren for offentlig deltagelse

c)

en beskrivelse af de vigtigste foranstaltninger med henblik på at undgå, begrænse og om muligt neutralisere væsentlige skadelige virkninger

d)

hvor det er relevant, en beskrivelse af de overvågningsforanstaltninger, der er omhandlet i artikel 8, stk. 2.

9a)

»Artikel 9a

Medlemsstaterne sikrer, at den/de kompetente myndigheder ikke befinder sig i en interessekonflikt i medfør af eventuel lovgivning, som de er underlagt, når de udfører de opgaver, der følger af dette direktiv.«

9b)

»Dette direktiv berører ikke de kompetente myndigheders pligt til at overholde begrænsninger, som er indført i medfør af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser samt gældende sædvane eller praksis vedrørende industrielle hemmeligheder og forretningshemmeligheder, herunder intellektuel ejendomsret og hensynet til almenvellet, forudsat at de er i overensstemmelse med direktiv 2003/4/EF.«

9c)

»Artikel 10a

Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af de nationale bestemmelser, der er vedtaget i medfør af dette direktiv, og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre gennemførelsen heraf. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning.«

9d)

»Sådanne procedurer skal være fyldestgørende og effektive, give mulighed for at kræve anvendelse af foreløbige retsmidler samt være fair, rimelige, rettidige og ikke uoverkommeligt dyre.«

-1)

-1a)

1.

En beskrivelse af projektet, herunder navnlig :

1.

En beskrivelse af projektet, herunder:

2.

En beskrivelse af de miljøaspekter, der kan forventes at blive berørt i væsentlig grad af det påtænkte projekt.

2.

En beskrivelse af de miljøaspekter, der kan forventes at blive berørt i væsentlig grad af det påtænkte projekt.

3.

En beskrivelse af, hvilke væsentlige virkninger på miljøet det påtænkte projekt kan forventes at få som følge af:

3.

En beskrivelse af, hvilke væsentlige virkninger på miljøet det påtænkte projekt kan forventes at få , herunder risici for den berørte befolknings sundhed og virkningerne for landskab og kulturarv, som følge af:

4.

En beskrivelse af de påtænkte foranstaltninger med henblik på at undgå, forebygge eller begrænse væsentlige skadelige virkninger for miljøet."

4.

En beskrivelse af de påtænkte foranstaltninger med henblik på at undgå, forebygge eller begrænse væsentlige skadelige virkninger for miljøet, navnlig når sådanne betragtes som irreversible. .

ii)

kystområder

ii)

kystområder og havmiljøet

1.

Beskrivelse af projektet, herunder navnlig:

1.

Beskrivelse af projektet, herunder navnlig:

2.

En beskrivelse af de tekniske, placeringsmæssige og andre aspekter (f.eks. vedrørende projektets udformning, tekniske kapacitet, dimensioner og størrelsesorden) af de overvejede alternativer, herunder udpegning af den løsning, der påvirker miljøet mindst, og hovedårsagerne til det valg, der er truffet under hensyntagen til miljøpåvirkningerne .

2.

En beskrivelse af de tekniske, placeringsmæssige og andre aspekter (f.eks. vedrørende projektets udformning, tekniske kapacitet, dimensioner og størrelsesorden) af de rimelige alternativer, som bygherren har overvejet, som er relevante for det påtænkte projekt og dets specifikke kendetegn, og hovedårsagerne til det valg, der er truffet.

3.

En beskrivelse af de relevante aspekter af den gældende miljøstatus og dens sandsynlige udvikling, hvis projektet ikke gennemføres (referencescenario) . Denne beskrivelse bør omfatte eventuelle eksisterende miljøproblemer, der er relevante for projektet, navnlig problemer vedrørende områder af særlig miljømæssig betydning og brugen af naturressourcer.

3.

En beskrivelse af de relevante aspekter af den aktuelle miljøstatus (referencescenario) og dens sandsynlige udvikling, hvis projektet ikke gennemføres , i det omfang de natur- eller samfundsmæssige forandringer i forhold til referencescenariet med rimelighed kan forudsiges . Denne beskrivelse bør omfatte eventuelle eksisterende miljøproblemer, der er relevante for projektet, navnlig problemer vedrørende områder af særlig miljømæssig betydning og brugen af naturressourcer.

4.

En beskrivelse af de miljøaspekter , som kan forventes at blive berørt i væsentlig grad af det påtænkte projekt, herunder navnlig befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, biodiversiteten og de dermed forbundne økosystemtjenester , jordarealer (inddragelse af arealer), jordbund (organisk stof, erosion, komprimering og arealbefæstelse), vand (kvantitet og kvalitet), luft, klimafaktorer, klimaændringer (drivhusgasemissioner, bl.a. som følge af arealanvendelse, ændringer i arealanvendelsen og skovbrug, modvirkningspotentiale, virkninger, der er relevante for tilpasning, hvis projektet tager højde for risiciene i forbindelse med klimaændringer), materielle goder, kulturarven, herunder den arkitektoniske og arkæologiske arv, landskab; beskrivelsen bør omfatte den indbyrdes sammenhæng mellem ovennævnte faktorer samt faktorernes eksponering, sårbarhed og modstandsdygtighed over for natur- og menneskeskabte katastroferisici.

4.

En beskrivelse af de miljøfaktorer , som kan forventes at blive berørt i væsentlig grad af det påtænkte projekt, herunder navnlig befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, biodiversiteten, via dens fauna og flora, jordarealer (inddragelse af arealer), jordbund (organisk stof, erosion, komprimering og arealbefæstelse), vand (kvantitet og kvalitet), luft, klimafaktorer, klima (drivhusgasemissioner, bl.a. som følge af arealanvendelse, ændringer i arealanvendelsen og skovbrug, modvirkningspotentiale, virkninger, der er relevante for tilpasning, hvis projektet tager højde for risiciene i forbindelse med klimaændringer), materielle goder, kulturarven, herunder den arkitektoniske og arkæologiske arv, landskab; beskrivelsen bør omfatte den indbyrdes sammenhæng mellem ovennævnte faktorer samt faktorernes eksponering, sårbarhed og modstandsdygtighed over for natur- og menneskeskabte katastroferisici.

5.

En beskrivelse af, hvilke væsentlige virkninger på miljøet det påtænkte projekt kan forventes at få som følge af bl.a.:

5.

En beskrivelse af, hvilke væsentlige virkninger på miljøet det påtænkte projekt kan forventes at få som følge af bl.a.:

Beskrivelsen af de forventede væsentlige virkninger bør omfatte projektets direkte virkninger og i givet fald dets indirekte, sekundære, kumulative, grænseoverskridende, kort-, mellem- og langsigtede, vedvarende eller midlertidige samt positive eller negative virkninger. I beskrivelsen bør der tages hensyn til de miljøbeskyttelsesmål, der er fastlagt på EU- eller medlemsstatsplan, og som er relevante for projektet.

Beskrivelsen af de forventede væsentlige virkninger bør omfatte projektets direkte virkninger og i givet fald dets indirekte, sekundære, kumulative, grænseoverskridende, kort-, mellem- og langsigtede, vedvarende eller midlertidige samt positive eller negative virkninger. I beskrivelsen bør der tages hensyn til de miljøbeskyttelsesmål, der er fastlagt på EU- eller medlemsstatsplan, og som er relevante for projektet.

6.

En beskrivelse af, hvilke metoder der er anvendt til forudberegningen af virkningerne på miljøet som nævnt i punkt 5, samt en redegørelse for de vigtigste usikkerheder og deres indflydelse på skønnet over virkningerne og udvælgelsen af det foretrukne alternativ.

6.

En beskrivelse af, hvilke metoder der er anvendt til forudberegningen af virkningerne på miljøet som nævnt i punkt 5, samt en redegørelse for de vigtigste usikkerheder og deres indflydelse på skønnet over virkningerne og udvælgelsen af det foretrukne alternativ.

7.

En beskrivelse af de påtænkte foranstaltninger med henblik på at undgå, begrænse og om muligt neutralisere væsentlige skadelige virkninger for miljøet, som anført i punkt 5, og, om relevant, af eventuelle foreslåede overvågningsordninger, herunder udarbejdelse af en efterfølgende analyse af projektets skadelige virkninger for miljøet. Det bør fremgå, i hvilken grad de væsentlige skadelige virkninger begrænses eller neutraliseres, og beskrivelsen bør dække både anlægs- og driftsfasen.

7.

En beskrivelse af de påtænkte foranstaltninger med henblik på i første række at undgå eller begrænse og , som en sidste udvej, neutralisere væsentlige skadelige virkninger for miljøet, som anført i punkt 5, og, om relevant, af eventuelle foreslåede overvågningsordninger, herunder udarbejdelse af en efterfølgende analyse af projektets skadelige virkninger for miljøet. Det bør fremgå, i hvilken grad de væsentlige skadelige virkninger undgås, begrænses eller neutraliseres, og beskrivelsen bør dække både anlægs- og driftsfasen.

8.

En vurdering af, hvilke natur- og menneskeskabte katastroferisici og ulykker projektet kan være sårbart over for, og, om relevant, en beskrivelse af de påtænkte foranstaltninger til forebyggelse af disse risici samt katastrofeberedskab og -håndtering (f.eks. som påkrævet i henhold til direktiv 96/82/EF som ændret ).

8.

En vurdering af, hvilke sandsynlige natur- og menneskeskabte katastroferisici og ulykker projektet kan være sårbart over for, og, om relevant, en beskrivelse af de påtænkte foranstaltninger til forebyggelse af disse risici samt katastrofeberedskab og -håndtering (f.eks. som påkrævet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/18/EU af 4. juli 2012 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer eller i henhold til andre EU-retsakter eller internationale konventioner) .

9.

Et ikke-teknisk resumé af de på grundlag af ovennævnte punkter fremsendte oplysninger.

9.

Et ikke-teknisk resumé af de på grundlag af ovennævnte punkter fremsendte oplysninger.

10.

En oversigt over eventuelle vanskeligheder (tekniske mangler eller manglende viden), som bygherren er kommet ud for i forbindelse med indsamlingen af de fornødne oplysninger, og over kilderne til de udfærdigede beskrivelser og vurderinger såvel som en redegørelse for de vigtigste usikkerheder og deres indflydelse på skønnet over virkningerne og udvælgelsen af det foretrukne alternativ".

10.

En oversigt over eventuelle vanskeligheder (tekniske mangler eller manglende viden), som bygherren er kommet ud for i forbindelse med indsamlingen af de fornødne oplysninger, og over kilderne til de udfærdigede beskrivelser og vurderinger såvel som en redegørelse for de vigtigste usikkerheder og deres indflydelse på skønnet over virkningerne og udvælgelsen af det foretrukne alternativ".