26.2.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 75/262


P7_TA(2013)0299

Visse former for horisontal statsstøtte og offentlig personbefordring med jernbane og ad vej *

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 2. juli 2013 om forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 994/98 af 7. maj 1998 om anvendelse af artikel 92 og 93 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab på visse former for horisontal statsstøtte og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1370/2007 af 23. oktober 2007 om offentlig personbefordring med jernbane og ad vej (COM(2012)0730 — C7-0005/2013 — 2012/0344(NLE))

(Høring)

(2016/C 075/36)

Europa-Parlamentet,

der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (COM(2012)0730),

der henviser til artikel 109 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C7-0005/2013),

der henviser til Kommissionens forordning (EF) nr. 800/2008 af 6. august 2008 om visse former for støttes forenelighed med fællesmarkedet i henhold til traktatens artikel 87 og 88 (den gældende generelle gruppefritagelsesforordning) (1),

der henviser til forretningsordenens artikel 55,

der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelse fra Transport- og Turismeudvalget (A7-0179/2013),

1.

godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.

opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. artikel 293, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

3.

opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.

anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

5.

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Ændring 2

Forslag til forordning

Betragtning 1

Kommissionens forslag

Ændring

(1)

Rådets forordning (EF) nr. 994/98 af 7. maj 1998 om anvendelse af artikel 92 og 93 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab på visse former for horisontal statsstøtte, bemyndiger Kommissionen til ved forordning at erklære, at visse nærmere bestemte former for støtte er forenelige med det indre marked og fritaget for anmeldelseskravet i traktatens artikel 108, stk. 3.

(1)

Rådets forordning (EF) nr. 994/98 af 7. maj 1998 om anvendelse af artikel 92 og 93 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab på visse former for horisontal statsstøtte, bemyndiger Kommissionen til ved forordning at erklære, at visse nærmere bestemte former for støtte er forenelige med det indre marked og fritaget for anmeldelseskravet i traktatens artikel 108, stk. 3. Forordning (EF) nr. 994/98 specificerer disse kategorier, mens de nærmere bestemmelser om undtagelser og deres mål præciseres i de relevante forordninger og retningslinjer.

Ændring 3

Forslag til forordning

Betragtning 1 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(1a)

Kommissionen ønsker at finde den rette balance mellem at koncentrere sine håndhævelsesbestræbelser på sager med væsentlig indvirkning på det indre marked ved at undtage visse specificerede statsstøttekategorier fra notifikationskravene og samtidig at forhindre, at for mange tjenesteydelser bliver udelukket fra kontrollen af statsstøtten.

Ændring 1

Forslag til forordning

Betragtning 1 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(1b)

under henvisning til Revisionsrettens særberetning nr. 15/2011 med titlen »Sikrer Kommissionens procedurer en effektiv forvaltning af statsstøttekontrollen?«,

Ændring 4

Forslag til forordning

Betragtning 3

Kommissionens forslag

Ændring

(3)

Forordning (EF) nr. 994/98 bemyndiger Kommissionen til at fritage støtte til forskning og udvikling, men ikke støtte til innovation. Innovation er siden blevet en politisk prioritet for EU som led i »Innovations-EU«, der er et af flagskibsinitiativerne i Europa 2020-strategien. Desuden er mange støtteforanstaltninger til fordel for innovation forholdsvis små, og de skaber ingen væsentlige konkurrencefordrejninger.

(3)

Forordning (EF) nr. 994/98 bemyndiger Kommissionen til at fritage støtte til forskning og udvikling, men ikke støtte til innovation. Innovation , herunder social innovation, er siden blevet en politisk prioritet for Unionen som led i »Innovations-EU«, der er et af flagskibsinitiativerne i Europa 2020-strategien. Desuden er mange støtteforanstaltninger til fordel for innovation forholdsvis små, og de skaber ingen væsentlige konkurrencefordrejninger , især hvis de er i overensstemmelse med Europa 2020-flagskibsinitiativer og det nye rammeprogram for forskning og innovation, Horisont 2020 . Den nye generelle gruppefritagelsesforordning specificerer de betingelser og støttetyper, som kan undtages.

Ændring 23

Forslag til forordning

Betragtning 9

Kommissionens forslag

Ændring

(9)

Inden for amatørsporten, har offentlige støtteforanstaltninger , hvis de udgør statsstøtte, normalt begrænsede virkninger for samhandelen mellem medlemsstaterne, og de skaber ikke alvorlige konkurrencefordrejninger. De beløb, der ydes, er normalt også begrænsede. Der kan fastlægges klare forenelighedskriterier på grundlag af de opnåede erfaringer, så det sikres, at støtte til amatørsport ikke medfører væsentlige fordrejninger.

(9)

Amatørsport kan generelt ikke anses for at være en økonomisk aktivitet. I de tilfælde, hvor amatørsporten undtagelsesvist omfatter økonomiske aktiviteter , og offentlige støtteforanstaltninger udgør statsstøtte, har de i princippet begrænsede virkninger for samhandelen mellem medlemsstaterne, og de skaber ikke alvorlige konkurrencefordrejninger. De beløb, der ydes, er normalt også begrænsede. Der kan fastlægges klare forenelighedskriterier på grundlag af de opnåede erfaringer, så det sikres, at støtte til amatørsport , såfremt denne undtagelsesvist omfatter økonomiske aktiviteter, ikke medfører væsentlige fordrejninger. Den nye generelle gruppefritagelsesforordning bør tydeliggøre hvorvidt og skelne imellem om statsstøtte betragtes som støtte til idrætsforeningers aktiviteter eller til idrætsinfrastrukturprojekter.

Ændring 24

Forslag til forordning

Betragtning 9 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(9a)

I lyset af sportens store samfundsmæssige betydning er tilskyndelsen til oplæring af unge udøvere inden for professionelle klubber af EU-Domstolen anerkendt som en legitim målsætning. EU's statsstøtteprincip bør derfor skabe en klar ramme, inden for hvilken medlemsstaterne kan fremme disse målsætninger og støtte sportens organisationer heri.

Ændring 6

Forslag til forordning

Betragtning 10

Kommissionens forslag

Ændring

(10)

I forbindelse med støtte til luft- og søtransport er det Kommissionens opfattelse, at støtte af social karakter til beboere i afsidesliggende områder til transportformål ikke giver anledning til væsentlige fordrejninger, og at der kan fastlægges klare forenelighedskriterier, forudsat at støtten ydes uden forskelsbehandling med hensyn til transportselskab.

udgår

Ændring 7

Forslag til forordning

Betragtning 11

Kommissionens forslag

Ændring

(11)

Hvad angår støtte til transport med jernbane, ad vej og ad indre vandveje er det fastsat i traktatens artikel 93, at støtteforanstaltninger, som modsvarer behovet for en samordning af transportvæsenet, eller som udgør godtgørelse for visse forpligtelser, der har sammenhæng med begrebet offentlig tjenesteydelse, er forenelige med traktaterne. I henhold til artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1370/2007 af 23. oktober 2007 om offentlig personbefordring med jernbane og ad vej er kompensationer for offentlig trafikbetjening i forbindelse med drift af offentlig personbefordring eller overholdelse af takstforpligtelser pålagt ved generelle regler, der ydes i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1370/2007, for øjeblikket fritaget for anmeldelseskravet i traktatens artikel 108, stk. 3. For at harmonisere tilgangen til gruppefritagelsesforordninger på statsstøtteområdet, og i overensstemmelse med procedurerne i traktatens artikel 108, stk. 4, og artikel 109, bør støtte til samordning af transportvæsenet eller støtte, som udgør godtgørelse for visse forpligtelser, der har sammenhæng med begrebet offentlig tjenesteydelse, jf. traktatens artikel 93, være omfattet af forordning (EF) nr. 994/98. Artikel 9 i forordning (EF) nr. 1370/2007 bør derfor udgå seks måneder efter ikrafttrædelsen af en kommissionsforordning vedrørende denne statsstøttekategori.

(11)

Hvad angår støtte til transport med jernbane, ad vej og ad indre vandveje er det fastsat i traktatens artikel 93, at støtteforanstaltninger, som modsvarer behovet for en samordning af transportvæsenet, eller som udgør godtgørelse for visse forpligtelser, der har sammenhæng med begrebet offentlig tjenesteydelse, er forenelige med traktaterne.

Ændring 8

Forslag til forordning

Betragtning 12

Kommissionens forslag

Ændring

(12)

Kommissionen har i de senere år opnået store erfaringer og udarbejdet retningslinjer vedrørende støtte til bredbånd. Det er Kommissionens opfattelse, at støtte til visse typer bredbåndsinfrastruktur ikke giver anledning til væsentlige fordrejninger og kan være omfattet af en gruppefritagelse, forudsat at visse forenelighedskriterier er opfyldt. Dette gælder støtte til etablering af basale bredbåndsnet i områder, hvor der ikke findes nogen bredbåndsinfrastruktur, og hvor det ikke er sandsynligt, at der udvikles en sådan i nær fremtid (»hvide« områder), og støtte til små individuelle støtteforanstaltninger vedrørende meget hurtige næstegenerationsnet (»NGA-net«) i områder, hvor der ikke findes nogen NGA-infrastruktur, og hvor det ikke er sandsynligt, at der udvikles en sådan infrastruktur i nær fremtid. Det gælder også støtte til bredbåndsrelateret bygge- og anlægsarbejde og passiv bredbåndsinfrastruktur, hvor Kommissionen har opnået store erfaringer gennem sin sagsbehandling, og der kan fastlægges klare forenelighedskriterier.

(12)

Kommissionen har i de senere år opnået store erfaringer og udarbejdet retningslinjer vedrørende støtte til bredbånd. Det er Kommissionens opfattelse, at støtte til visse typer bredbåndsinfrastruktur ikke giver anledning til væsentlige fordrejninger og kan være omfattet af en gruppefritagelse, forudsat at visse forenelighedskriterier er opfyldt. Dette gælder støtte til etablering af basale bredbåndsnet i områder, hvor der ikke findes nogen bredbåndsinfrastruktur, og hvor det ikke er sandsynligt, at der udvikles en sådan i nær fremtid (»hvide« områder), og støtte til små individuelle støtteforanstaltninger vedrørende meget hurtige næstegenerationsnet (»NGA-net«) i områder, hvor der ikke findes nogen NGA-infrastruktur, og hvor det ikke er sandsynligt, at der udvikles en sådan infrastruktur i nær fremtid. Det gælder også støtte til bredbåndsrelateret bygge- og anlægsarbejde og passiv bredbåndsinfrastruktur, hvor Kommissionen har opnået store erfaringer gennem sin sagsbehandling, og der kan fastlægges klare forenelighedskriterier. En gruppefritagelse for civilingeniørarbejder og bredbåndsinfrastruktur bør støtte investeringer i navnlig landdistrikter og afsidesliggende områder. Fri markedsadgang til drift af infrastrukturen bør garanteres som betingelse for gruppefritagelse.

Ændring 9

Forslag til forordning

Betragtning 13

Kommissionens forslag

Ændring

(13)

Anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 994/98 bør derfor udvides til at omfatte sådanne støttekategorier.

(13)

Anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 994/98 bør derfor udvides til at omfatte heri identificerede støttekategorier.

Ændring 10

Forslag til forordning

Betragtning 14

Kommissionens forslag

Ændring

(14)

I forordning (EF) nr. 994/98 er det fastsat, at lofterne for hver enkelt støttekategori, for hvilken Kommissionen vedtager en gruppefritagelsesforordning, fastsættes enten som støtteintensitet i forhold til samtlige støtteberettigede omkostninger eller som maksimale støttebeløb. Denne betingelse gør det vanskeligt at vedtage en gruppefritagelse for visse typer foranstaltninger, der involverer offentlig støtte, som på grund af foranstaltningernes særlige udformning ikke kan fastsættes som støtteintensitet eller maksimale støttebeløb, f.eks. finansieringstekniske instrumenter eller visse typer foranstaltninger til fremme af risikokapitalinvesteringer. Dette skyldes især, at sådanne komplekse foranstaltninger kan involvere støtte på forskellige niveauer (direkte, formidlende og indirekte støttemodtagere). I betragtning af sådanne foranstaltningers voksende betydning og deres bidrag til EU's mål bør der skabes større fleksibilitet for at give mulighed for gruppefritagelse for sådanne foranstaltninger. Det bør derfor være muligt at fastsætte lofterne som maksimalt offentligt støtteniveau , hvad enten der er tale om statsstøtte eller ej .

(14)

I forordning (EF) nr. 994/98 er det fastsat, at lofterne for hver enkelt støttekategori, for hvilken Kommissionen vedtager en gruppefritagelsesforordning, fastsættes enten som støtteintensitet i forhold til samtlige støtteberettigede omkostninger eller som maksimale støttebeløb. Denne betingelse gør det vanskeligt at vedtage en gruppefritagelse for visse typer foranstaltninger, der involverer offentlig støtte, som på grund af foranstaltningernes særlige udformning ikke kan fastsættes som støtteintensitet eller maksimale støttebeløb, f.eks. finansieringstekniske instrumenter eller visse typer foranstaltninger til fremme af risikokapitalinvesteringer. Dette skyldes især, at sådanne komplekse foranstaltninger kan involvere støtte på forskellige niveauer (direkte, formidlende og indirekte støttemodtagere). I betragtning af sådanne foranstaltningers voksende betydning og deres bidrag til Unionens mål bør der skabes større fleksibilitet for at give mulighed for gruppefritagelse for sådanne foranstaltninger. Det bør derfor være muligt at fastsætte lofterne som maksimalt offentligt støtteniveau.

Ændring 11

Forslag til forordning

Betragtning 15 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(15a)

Med henblik på at sikre lige vilkår i overensstemmelse med principperne for det indre marked bør de nationale støtteordninger garantere åben og ensartet adgang til statsstøtte for alle de relevante aktører på markedet, navnlig gennem anvendelse af støtteordninger eller -systemer snarere end individuel støtte.

Ændring 12

Forslag til forordning

Betragtning 15 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(15b)

Det er for at opnå effektive lige vilkår også nødvendigt, at medlemsstats- og EU-lovgivningen om offentlige indkøb gennemføres på gennemsigtig vis og i sin helhed. Derfor bør de nationale myndigheder efterleve de gældende regler for offentlige indkøb i forbindelse med udformningen af statsstøtteordninger eller ydelse af statsstøtte, der fritages på grundlag af denne forordning.

Ændring 13

Forslag til forordning

Betragtning 15 c (ny)

Kommissionens forslag

Ændring

 

(15c)

Retsgrundlaget for denne forordning, artikel 109 i TEUF, foreskriver kun høring af Europa-Parlamentet og ikke anvendelse af den almindelige lovgivningsprocedure i tråd med andre områder af markedsintegreringen og de økonomiske regler, der er gældende som følge af Lissabontraktatens ikrafttræden. Dette demokratiske underskud kan ikke tolereres, hvad angår forslag vedrørende midler til Kommissionens tilsyn med afgørelser og retsakter vedtaget af nationale og lokale valgte myndigheder. Dette underskud bør korrigeres ved en fremtidig traktatændring. Ifølge Kommissionens meddelelse af 28. november 2012 om »en plan (blueprint) for en dyb og ægte økonomisk og monetær union« skal der stilles forslag om en traktatændring senest i 2014. Et sådant forslag bør indeholde et specifikt forslag om at ændre artikel 109 i TEUF, således at retsakter omhandlet i denne artikel vedtages i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure.

Ændring 14

Forslag til forordning

Artikel 1 — nr. 1

Forordning (EF) nr. 994/98

Artikel 1 — stk. 1 — litra a — nr. ii

Kommissionens forslag

Ændring

ii)

forskning, udvikling og innovation

ii)

forskning, udvikling og innovation , navnlig hvis de er i overensstemmelse med Europa 2020-flagskibsinitiativerne og de politiske mål for Horisont 2020

Ændring 15

Forslag til forordning

Artikel 1 — nr. 1

Forordning (EF) nr. 994/98

Artikel 1 — stk. 1 — litra a — nr. iii

Kommissionens forslag

Ændring

iii)

miljøbeskyttelse

iii)

miljøbeskyttelse , navnlig hvis de er i overensstemmelse med Europa 2020-flagskibsinitiativerne og Unionens miljøpolitiske mål

Ændring 16

Forslag til forordning

Artikel 1 — nr. 1

Forordning (EF) nr. 994/98

Artikel 1 — stk.1 — litra a — nr. v a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

 

va)

turismefremmende tiltag, navnlig hvis de er i overensstemmelse med Unionens turismepolitiske mål

Ændring 25

Forslag til forordning

Artikel 1 — nr. 1

Forordning (EF) nr. 994/98

Artikel 1 — stk. 1 — litra a — nr. x

Kommissionens forslag

Ændring

x)

amatørsport

x)

amatørsport og oplæring af unge sportsudøvere

Ændring 17

Forslag til forordning

Artikel 1 — nr. 1

Forordning (EF) nr. 994/98

Artikel 1 — stk. 1 — litra a — nr. xi

Kommissionens forslag

Ændring

xi)

beboere i afsidesliggende områder til transportformål, når støtten er af social karakter og ydes uden forskelsbehandling med hensyn til transportselskab

udgår

Ændring 18

Forslag til forordning

Artikel 1 — nr. 1

Forordning (EF) nr. 994/98

Artikel 1 — stk. 1 — litra a — nr. xii

Kommissionens forslag

Ændring

xii)

samordning af transportvæsenet eller godtgørelse for visse forpligtelser, der har sammenhæng med begrebet offentlig tjenesteydelse, jf. traktatens artikel 93

udgår

Ændring 19

Forslag til forordning

Artikel 1 — nr. 2

Forordning (EF) nr. 994/98

Artikel 3 — stk. 2

Kommissionens forslag

Ændring

2.   Når støtteordninger eller individuelle støtteforanstaltninger, der ikke er omfattet af en ordning, er blevet fritaget i henhold til disse forordninger, sender medlemsstaterne straks ved iværksættelsen af disse støtteordninger eller individuelle støtteforanstaltninger, der ikke er omfattet af en fritaget støtteordning, Kommissionen et resumé af oplysningerne om dem til offentliggørelse på Kommissionens websted.

2.   Når støtteordninger eller individuelle støtteforanstaltninger, der ikke er omfattet af en ordning, er blevet fritaget i henhold til disse forordninger, tager medlemsstaterne hensyn til efterlevelsen af reglerne for offentlige indkøb, Europa 2020 og Unionens miljøpolitikker og -målsætninger. Medlemsstaterne sender Kommissionen resuméer om disse støtteordninger eller individuelle støtteforanstaltninger, der ikke er omfattet af en fritaget støtteordning, til offentliggørelse på Kommissionens websted.

Ændring 20

Forslag til forordning

Artikel 1 — nr. 2 a (nyt)

Forordning (EF) nr. 994/98

Artikel 3 — stk. 4

Kommissionens forslag

Ændring

 

2a)     Artikel 3, stk. 4, affattes således:

 

»4.   Medlemsstaterne forelægger mindst en gang om året Kommissionen en rapport om anvendelsen af gruppefritagelserne i overensstemmelse med Kommissionens specifikke krav, helst i elektronisk form. Kommissionen stiller disse rapporter til rådighed for Europa-Parlamentet og alle medlemsstaterne. En gang om året drøftes og evalueres rapporterne i det rådgivende udvalg, der er nævnt i artikel 7.«

Ændring 21

Forslag til forordning

Artikel 1 — nr. 2 b (nyt)

Forordning (EF) nr. 994/98

Artikel 5

Kommissionens forslag

Ændring

 

2b)     Artikel 5 affattes således:

Artikel 5

Evalueringsrapport

Kommissionen forelægger hvert andet år Europa-Parlamentet og Rådet en beretning om, hvordan denne forordning fungerer. Rapporten skal især indeholde en bred cost-benefit-vurdering af de gruppefritagelser, der er givet i henhold til denne forordning, samt en vurdering af dens bidrag til de generelle flagskibsinitiativer under Europa 2020-flagskibsinitiativerne og de politiske mål for Horisont 2020. Kommissionen forelægger et udkast til beretning til behandling i det rådgivende udvalg, der er nævnt i artikel 7. Hvert år forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet resultaterne af tilsynet med anvendelsen af gruppefritagelsesforordningerne og offentliggør en sammenfattende rapport på sit websted, herunder en klar oversigt over omfanget og typen af uforenelig statsstøtte, som er ydet af medlemsstaterne i henhold til gruppefritagelsesforordningerne.

Ændring 22

Forslag til forordning

Artikel 2

Forordning (EF) nr. 1370/2007

Artikel 9

Kommissionens forslag

Ændring

Artikel 2

udgår

Forordning (EF) nr. 1370/2007 ændres således:

 

Artikel 9 udgår seks måneder efter ikrafttrædelsen af en kommissionsforordning vedrørende den statsstøttekategori, der er omhandlet i artikel 1, litra a), nr. xii, i Rådets forordning (EF) nr. 994/98.

 


(1)  EUT L 214 af 9.8.2008, s. 3.