19.2.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 65/191


P7_TA(2013)0242

Fødevarer bestemt til spædbørn og småbørn samt fødevarer til særlige medicinske formål ***II

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 11. juni 2013 om Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fødevarer bestemt til spædbørn og småbørn, fødevarer til særlige medicinske formål og kosterstatning til vægtkontrol og om ophævelse af Rådets direktiv 92/52/EØF, Kommissionens direktiv 96/8/EF, 1999/21/EF, 2006/125/EF og 2006/141/EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/39/EF og Kommissionens forordning (EF) nr. 41/2009 og (EF) nr. 953/2009 (05394/1/2013 — C7-0133/2013 — 2011/0156(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: andenbehandling)

(2016/C 065/32)

Europa-Parlamentet,

der henviser til Rådets førstebehandlingsholdning (05394/1/2013 — C7-0133/2013),

der henviser til den begrundede udtalelse, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af det italienske Senat om, at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 26. oktober 2011 (1),

der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde vedrørende Rådets førstebehandlingsholdning (COM(2013)0241),

der henviser til sin holdning ved førstebehandling (2) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2011)0353),

der henviser til artikel 294, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

der henviser til forretningsordenens artikel 72,

der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A7-0191/2013),

1.

godkender Rådets førstebehandlingsholdning;

2.

tager Kommissionens erklæring, der er vedføjet som bilag til denne beslutning, til efterretning;

3.

konstaterer, at retsakten er vedtaget i overensstemmelse med Rådets holdning;

4.

pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten, jf. artikel 297, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

5.

pålægger sin generalsekretær at undertegne retsakten, efter at det er kontrolleret, at alle procedurer er behørigt overholdt, og efter aftale med Rådets generalsekretær at foranledige, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

6.

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.


(1)  EUT C 24 af 28.1.2012, s. 119.

(2)  Vedtagne tekster af 14.6.2012, P7_TA(2012)0255.


BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESUTNING

Erklæring fra Kommissionen om pesticider

Ved gennemførelsen af artikel 11, stk. 1, litra b), vil Kommissionen være særligt opmærksom på pesticider indeholdende aktivstoffer, safenere eller synergister, der i henhold til forordning (EF) nr. 1272/2008 (1) er klassificeret som mutagene i kategori 1A eller 1B, kræftfremkaldende i kategori 1A eller 1B eller reproduktionstoksiske i kategori 1A eller 1B, eller som anses for at have hormonforstyrrende egenskaber, der kan have negative virkninger for mennesker, eller som er meget toksiske, eller som forårsager kritiske effekter såsom neurotoksiske udviklingsvirkninger eller immunotoksiske virkninger, med henblik på i sidste instans at undgå deres anvendelse.


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger og om ændring og ophævelse af direktiv 67/548/EØF og 1999/45/EF og om ændring af forordning (EF) nr. 1907/2006 (EUT L 353 af 31.12.2008, s. 1).