6.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 67/71

1.1

EØSU bifalder Kommissionens forslag til forordning om udarbejdelse af et grænseoverskridende produktregelsæt for langsigtede investeringer. Indførelsen af europæiske langsigtede investeringsfonde (ELTIF) vil være med til at stimulere investorernes efterspørgsel efter vigtige langsigtede aktiver.

1.2

Det, at ELTIF kun kan oprettes inden for rammerne af direktivet om forvaltere af alternative investeringsfonde (FAIF) og skal investere minimum 70 % i investerbare langsigtede projekter såsom fysiske og sociale infrastrukturer samt SMV'er, bør resultere i stabile investeringsprodukter.

1.3

EØSU er enig i hovedparten af Kommissionens konsekvensanalyse om den forventede ELTIF-efterspørgsel og de lovmæssige hindringer, der i øjeblikket er i vejen for institutionelle og private investeringer i nye infrastrukturprojekter på tværs af landegrænser. Den foreslåede forordning har potentiale til at fremme et effektivt indre marked for investeringer i langsigtede projekter.

1.4

Kommissionens forslag om at oprette lukkede fonde, som både institutionelle og private investorer har adgang til, er formentlig den bedste løsning, især eftersom der sandsynligvis vil opstå sekundære markeder for andele eller kapitalandele i ELTIF'er.

1.5

Den foreslåede forordning introducerer nyskabelser på de europæiske investeringsmarkeder, og det er derfor nødvendigt at overvåge gennemførelsen nøje. EØSU bifalder forslaget om at overvåge udviklingen af ELTIF-markedet. Såfremt det ikke lykkes at udvikle et langsigtet og grænseoverskridende investeringsmarked, vil der blive foretage yderligere evaluering, analysering og revidering for at udbedre fejlene og gøre ELTIF'erne endnu mere attraktive.

2.1

Den 26. juni 2013 offentliggjorde Kommissionen sit forslag til en forordning om europæiske langsigtede investeringsfonde (ELTIF) sammen med en omfattende konsekvensanalyse (1). Kommissionen anfører, at det overordnede formål med at oprette et sådant grænseoverskridende fondsinstrument er at øge finansieringsmulighederne uden om bankerne for europæiske virksomheder, der har behov for langfristet kapital til projekter med sigte på:

2.2

Kommissionens forslag er i tråd med idéerne i grønbogen om langsigtet finansiering af den europæiske økonomi (2), som EØSU gav sin opbakning til i juli 2013 (3). Som forordningens titel lægger op til, er der lagt vægt på at stimulere og lette flere langsigtede investeringer i hele Europa. Der er behov for at gøre denne form for langsigtede investeringer mere tilgængelige og attraktive for investorer.

2.3

Det er nødvendigt at handle på EU-niveau, da Kommissionens undersøgelser afslører uregelmæssigheder, uoverensstemmelser og fragmentering i udbuddet af langsigtede investeringsinstrumenter i hele EU. Bilag 2 i den ledsagende konsekvensanalyse indeholder en detaljeret liste over uoverensstemmelser i ordninger for langsigtede finansieringsfonde i Tyskland, Det Forenede Kongerige, Frankrig, Irland, Nederlandene, Italien og Luxembourg. Ifølge Kommissionen er der ikke vedtaget fælles standarder for, hvad langsigtede aktiver og investeringer er, hvem de sigter mod, og hvordan de fungerer.

2.4

Den nuværende grænseoverskridende ramme for investeringer – institutterne for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) – gælder likvide værdipapirporteføljer, såsom obligationer og aktier. De aktivklasser, som er udelukket for investeringsinstitutter, dvs. langsigtede reale aktiver som infrastruktur og fast ejendom, er essentielle for at sikre en bæredygtig vækst. Langsigtede investeringsinstrumenter er som regel ikke-omsættelige og illikvide uden sekundære markeder og indebærer ofte en betragtelig forudgående kapitalbinding. Disse faktorer kan afskrække selv de største institutionelle investorer.

2.5

Kommissionen peger på tre risikoområder, som ofte forbindes med langsigtede investeringer i aktiver:

2.5.1

Det er hovedsageligt på grund af disse risici, at langsigtede investeringsfonde endnu ikke er slået rigtigt igennem. De har ikke altid levet op til de planlagte resultater, investorer er blevet vildledt om forventede afkast, og der findes eksempler på fonde, der har foretaget uhensigtsmæssig salg. Kommissionen erkender, at der er behov for behørig omhu med og professionel forvaltning af disse langsigtede investeringsfonde. Forordningen lægger stor vægt på udarbejdelsen af passende informations- og markedsføringsmateriale. Detailrettede ELTIF'er tilbydes som et pakkeprodukt til private investorer og skal ledsages af et dokument med central investorinformation om pakkeprodukter for private investorer (PRIP KID) til markedsføring over for detailinvestorer. Det vil være nødvendigt med tydelige og klare advarsler for investorer med hensyn til instrumentets lukkede karakter, investeringshorisont samt manglende muligheder for tidlig indløsning.

2.6

Kommissionen skønner, at der frem til 2020 vil være behov for mellem 1 500 og 2 000 mia. euro til finansiering af europæiske infrastrukturprojekter, hvilket underbygger behovet for finansiering i stor målestok. Høringen, der fandt sted forud for Kommissionens konsekvensanalyse, gav tilstrækkeligt bevis på, denne form for ELTIF har interesse for investorer (institutionelle såvel som private).

3.1

Baggrunden for forslaget er den skuffende udvikling og utilfredsstillende resultater på markedet for langsigtede investeringsinstrumenter i EU. Det påstås især, at fonde er mindre, end de ellers ville være, forvaltningsomkostningerne er højere, end de burde være, og at detailinvestorers adgang til fonde på tværs af medlemsstaterne er meget begrænset. Situationen skal håndteres på EU-niveau, og Kommissionen foreslår derfor at oprette et indre marked for langsigtede investeringsfonde.

3.2

Kommissionen har udpeget syv politiske løsningsmodeller ud fra deres evne til at håndtere disse operationelle målsætninger. Mulighederne er at: opretholde status quo, indføre et frivilligt produktmærke og -kode, udvide ELTIF til at omfatte visse langsigtede aktiver, lancere et langsigtet lukket investeringsprodukt efter investeringsinstitutmodellen, som kun er åbent for institutionelle investorer, bibeholde produktet, men åbne det for privatpersoner med stor nettoformue, oprette en ny fond med bedre investorbeskyttelsesbestemmelser og uden indløsningsret, som er åben for alle investorer, herunder detailinvestorer, og endelig samme fond, men med mulighed for indløsning efter en indledende fastlåsningsperiode.

3.3

Udvalget foretrækker løsning seks ud af de syv muligheder, dvs. en ny europæisk langsigtet investeringsfond (ELTIF) uden indløsningsret, som er åben for alle investorer. Denne løsning svarer til de nuværende modeller i de medlemsstater, som tillader investeringer fra detailinvestorer.

3.4

I henhold til forslaget vil ELTIF'er være omfattet af direktivet om forvaltere af alternative investeringsfonde (FAIF) som en ny kategori af godkendte lukkede fonde. Da ELTIF-lovrammen er en forordning fra Europa-Parlamentet og Rådet, vil den være direkte gældende i alle EU-medlemsstater uden behov for yderligere gennemførelse. Reguleringen indeholder også forskellige aspekter, hvorunder Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) skal stå for udarbejdelsen af reguleringsmæssige tekniske standarder.

3.5

ELTIF'er er rettet mod investeringer i langsigtede aktiver med en profil, der svarer til fondens livscyklus. Den overordnede struktur vil være udformet og tilrettelagt med sigte på langsigtede aktiver såsom infrastrukturprojekter. Kommissionen fastsætter regler for, hvordan porteføljen i en given ELTIF kan investeres. Mindst 70 % skal investeres i langsigtede aktiver og højst 30 % i aktiver, som er åbne for investeringer fra investeringsinstitutter. 70 %-grænsen for porteføljesammensætningen gælder ikke de første fem år efter fondens oprettelse, i en periode på 12 måneder i fondens levetid, hvis fonden vil tilvejebringe ny kapital, samt nær udløbet af fondens livscyklus, når den begynder at sælge aktiver i overensstemmelse med den fastlagte indløsningspolitik.

3.6

ELTIF'er skal være lukkede og have en fast løbetid. Investorer kan ikke anmode om at få indløst deres investering før udgangen af løbetiden. Løbetidens varighed afhænger af de aktiver, som ELTIF'en ønsker at erhverve og besidde. Der er altså en forbindelse mellem ELTIF'ens investeringshorisont for de aktiver, der skal erhverves, og dens indløsningshorisont. ESMA udarbejder reguleringsmæssige tekniske standarder vedrørende de forhold, under hvilke ELTIF'ens levetid skal tilpasses livscyklussen for hvert af dens individuelle aktiver.

3.7

Artikel 17 i den foreslåede forordning omhandler oprettelsen af et sekundært marked for andele eller kapitalandele i en ELTIF. Det vil tilvejebringe likviditet til de investorer, som ønsker at få indløst deres investeringer helt eller delvist, og det vil som sådan ikke påvirke den underliggende finansiering af projekterne i selve ELTIF'en.

3.8

ELTIF'er vil være omfattet af definitionen af investeringsprodukter i direktivet om markeder for finansielle instrumenter og således underlagt direktivets bestemmelser om markedsføring, salg og oplysningspligt.

3.9

ELTIF'er er en positiv udvikling, både hvad angår oprettelsen af et nyt produktmærke og detailpas for den langsigtede, lukkede aktivsektor og potentialet som finansieringskilde for unoterede virksomheder i EU. Kommissionen skønner, at der er interesse for produktet blandt forvaltere og investorer, samt at det vil være interessant som en alternativ finansieringskilde for aktører i infrastruktursektoren.

3.10

I kraft af forordningsforslagets banebrydende muligheder bliver spørgsmålene om overvågning og evaluering endnu vigtigere. Kommissionen anderkender dette og foreslår at overvåge væksten, eller en tilsvarende indikator for ELTIF-markedet, i en indledende periode på måske fire år. Vigtige resultatindikatorer, bl.a. antallet af oprettede fonde, der opererer på tværs af landegrænser, gennemsnitsstørrelsen på ELTIF'er, investorernes synspunkter og den forholdsmæssige andel af finansieringen i henholdsvis infrastruktur, ejendom, SMV'er m.v. vil gøre det muligt at vurdere, hvorvidt initiativet har været en succes eller ej. Såfremt det ikke lykkes at udvikle et langsigtet og grænseoverskridende investeringsmarked, vil der blive foretaget yderligere evaluering, analysering og revidering for at udbedre fejlene og gøre ELTIF'erne endnu mere attraktive.