6.3.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 67/58

1.1

EØSU bifalder forslagene til oprettelse af en fælles afviklingsmekanisme med tilhørende finansieringsmekanisme, som efter forslagene til den fælles tilsynsmekanisme, den europæiske stabilitetsmekanisme og direktivet om genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber (BRRD) udgør et nyt vigtigt element i gennemførelsen af bankunionen.

Den fælles afviklingsmekanisme tilbyder for medlemsstater i euroområdet og de medlemsstater, der frivilligt vælger at deltage, en afviklingsmekanisme på europæisk niveau, der i tilfælde af nødlidende banker giver myndighederne mulighed for at foretage en gennemgribende omstrukturering og afvikling, uden at den økonomiske stabilitet bringes i fare. Den dermed forbundne Afviklingsfond skal råde over de nødvendige egne midler, således at processen ikke finansieres ved hjælp af offentlige midler, og skatteborgerne ikke inddrages.

1.2

Siden krisen, og som svar på denne, er der stillet forslag om at styrke Den Økonomiske og Monetære Union med udgangspunkt i integrerede rammer for den finansielle sektor, for budgetspørgsmål og for den økonomiske politik. En integreret finansiel ramme eller "bankunion" er dermed et afgørende element i de politiske tiltag, der skal bringe økonomisk genopretning og vækst tilbage til Europa.

1.3

EØSU anser bankunionen for at være et uundværligt element af den allerstørste betydning på grund af det bidrag, som den kan levere til genskabelsen af tilliden hos borgere og virksomheder og til sikring af en god finansiering af økonomien. En bankunion reducerer den nuværende fragmentering af det indre marked og bidrager dermed til lige konkurrencevilkår i EU, samtidig med at den styrker det europæiske banksystem og reducerer afsmitningsrisiciene.

1.4

Udvalget mener, at der skal arbejdes videre med de forskellige elementer (den fælles tilsynsmekanisme, den europæiske stabilitetsmekanisme, direktivet om genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber (BRRD) og den fælles afviklingsmekanisme) i bankunionen. Ved gennemførelsen skal der tages højde for den logiske rækkefølge af og den indbyrdes sammenhæng mellem forslagene. Udvalget henleder også opmærksomheden på det reviderede regelsæt vedrørende beskyttelsen af småsparere via indskydergarantiordningen.

1.5

De aktuelle forslag til den fælles afviklingsmekanisme kan ikke betragtes isoleret fra de tidligere forslag til genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber (BRRD-direktivet) og den nylige enighed i Rådet om dette emne, som der allerede er taget højde for på andre områder. BRRD-direktivet fastsætter det regelsæt, der skal regulere bankafviklinger i hele det indre marked, og derfor tager den fælles afviklingsmekanisme i høj grad udgangspunkt heri. Udvalget er fortaler for, at begge ordninger så vidt muligt afstemmes efter hinanden, så der i størst muligt omfang etableres lige konkurrencevilkår i hele EU på dette område. Den fælles afviklingsmekanisme skal støttes af og indlejres i et fuldstændigt harmoniseret regelsæt for genopretning og afvikling af banker.

1.6

Udvalget er tilfreds med, at den fælles afviklingsmekanisme går videre end BRRD og indeholder planer om etablering af en europæisk (afviklings-)instans og fond. Efter tilsynet med bankerne (den fælles tilsynsmekanisme) sikres det dermed, at afviklingen af disse foregår på samme myndighedsniveau, hvilket skaber mulighed for at forfølge en ensartet og konsekvent strategi. Udvalget bifalder også, at den fælles afviklingsmekanisme baseres på EU-finansiering.

1.7

Afviklingsprocedurerne under den fælles afviklingsmekanisme skal under alle omstændigheder være effektive og målrettede, og de planlagte værktøjer skal kunne anvendes med den nødvendige hurtighed i både nationale og grænseoverskridende tilfælde, i fald det bliver nødvendigt, og navnlig i nødsituationer. I kombination med de planlagte foranstaltninger i BRRD skal det sikres, at der er tale om en konsolideret og effektiv samlet pakke, og der i givet fald vil være tale om en konsekvent anvendelse af reglerne. Hvor det er muligt skal forenkling være målet. Der skal desuden findes et passende svar på alle juridiske problemstillinger og andre spørgsmål.

1.8

Hvad angår Den Fælles Afviklingsinstans, der spiller en nøglerolle i den fælles afviklingsmekanisme, har det afgørende betydning, at instansens medlemmer besidder den størst mulige uafhængighed og ekspertise, samt at der indbygges en demokratisk kontrol med deres beslutninger. Sammensætningen skal ske med den nødvendige omhu, og afviklingsinstansens beføjelser skal være tydelige og velafbalancerede.

1.9

Udvalget støtter planerne vedrørende Den Fælles Bankafviklingsfond, der først og fremmest skal sørge for finansiel stabilitet, sikre målrettede afviklingsbeslutninger og bryde den eksisterende forbindelse mellem myndigheder og banksektor. Udvalget anmoder om, at der hurtigt skabes klarhed over retsgrundlaget, og at alle udfordringer forbundet med oprettelsen af en sådan fond (f.eks. moralsk hasard) imødegås på forhånd, således at uønskede følgevirkninger kan undgås.

1.10

Selvom afviklingsfonden efter planen først skal anvendes i en senere fase, og dens midler kun skal anvendes til specifikke formål – sikring af målrettede afviklingsforanstaltninger – er det ifølge udvalget ikke desto mindre vigtigt, at den råder over nødvendige og tilstrækkelige finansielle midler til at kunne varetage sine opgaver på tilfredsstillende vis. Ved fastsættelsen af fondens målniveau, realiseret gennem bidrag fra bankerne, kan der tages højde for de forskellige foranstaltninger til genopretning af den finansielle sektor på en lang række områder. Derudover gentager udvalget sine synspunkter vedrørende BRRD, ifølge hvilke de planlagte kriterier for bankernes "ex-ante"-bidrag skal revideres med regelmæssige mellemrum. Der bør tages behørigt hensyn til de potentielle dobbelte omkostninger som følge af, at der både findes nationale og europæiske systemer.

2.1

Kommissionens forslag om etablering af en fælles afviklingsmekanisme og en fælles bankafviklingsfond  (1) udgør et element i udviklingen i retning af en europæisk økonomisk og monetær union, herunder en bankunion. Forslaget er baseret på artikel 114 i EUF-traktaten, i henhold til hvilken der kan vedtages foranstaltninger, der vedrører det indre markeds oprettelse og funktion.

2.2

Denne bankunion, der omfatter alle medlemsstater i euroområdet og de medlemsstater uden for euroområdet, der vælger at deltage, skal færdiggøres i en trinvis proces.

2.3

Derudover mindes der om Kommissionens forslag fra 2010 om harmonisering af de nationale indskudsgarantiordninger. Indskudsgarantiordninger har til formål at neutralisere følgerne af en konkurs for småsparere i besiddelse af indskud på op til 100 000 EUR.

2.4

Den fælles afviklingsmekanisme vil fungere således:

2.5

Den planlagte fælles bankafviklingsfond kontrolleres af Den Fælles Afviklingsinstans. Fonden skal sikre, at der er finansiering til rådighed, mens banken omstruktureres.

2.5.1

Fonden er fælles for alle lande under den fælles afviklingsmekanisme. Finansieringen sikres gennem bidrag fra alle finansieringsinstitutter i de deltagende lande. Disse betaler årligt et bidrag på "ex ante"-basis og uafhængigt af enhver form for afviklingsforanstaltning.

2.5.2

Hovedformålet med Den Fælles Bankafviklingsfond er at sikre finansiel stabilitet. Det drejer sig ikke om at dække tab eller skaffe kapital til et institut under afvikling. Bankafviklingsfonden er derfor ikke en redningsfond. Den er heller ingen indskudsgarantifond og erstatter ikke en sådan. Formålet med fonden er derimod at sikre effektive afviklingsforanstaltninger.

3.1

Som det blev fremført flere gange i 2012 er en integreret finansiel ramme eller "bankunion" et afgørende element i de politiktiltag, der skal bringe økonomisk genopretning og vækst tilbage til Europa (4). Andre foranstaltninger som en øget samordning af de økonomiske politikker skal også bidrage.

3.2

Udvalget har tidligere fokuseret på bankunionens betydning og påpeget, at det er umuligt at opretholde et område med én fælles valuta og 17 finans- og gældsmarkeder i længden, især efter at krisen har synliggjort fragmenteringen i nationale markeder. Bankunionen anses derfor for at være et uundværligt element af den allerstørste betydning for risikodelingen, for beskyttelsen af indskyderne – blandt andet via afviklingsproceduren – for genskabelsen af tilliden til systemet og for at få gang i finansieringer til virksomhederne i alle landene (5).

3.3

På tilsvarende vis har EØSU tidligere fastslået, at Kommissionen hurtigst muligt bør foreslå en tidsplan og nærmere bestemmelser for den fælles afviklingsmekanisme. Dette gælder i øvrigt også for andre relevante mål, såsom forvaltningen af eventuelle kriser i forbindelse med den fælles tilsynsvirksomhed. På den måde vil bankunionen vinde i troværdighed og blive et fælles fundament for hele det indre marked.

I mellemtiden står det klart, at den fælles tilsynsmekanisme samt forordningen og direktivet om kapitalkrav (CRR/CRDIV) efter planen træder i kraft i 2014. Efterfulgt af BRRD og den fælles afviklingsmekanisme i 2015. Det vil derfor være hensigtsmæssigt, hvis Rådet godkender hele pakken i rette tid.

3.4

Udvalget fastslog også, at det har tillid til, at den fælles afviklingsmekanisme på sigt kan påtage sig yderligere koordineringsopgaver i forbindelse med kriseforvaltning. Tilsyn og afvikling bør gå hånd i hånd. Det er ikke hensigten, at en medlemsstat kommer til at bære ansvaret for eventuelle beslutninger på europæisk plan om at afvikle en bank og for omkostningerne ved indskudsdækning (6).

3.5

Det medio 2012 offentliggjorte forslag til BRRD-direktiv indeholder et regelsæt, som skal håndtere bankkriser forebyggende, bevare den finansielle stabilitet og mindske presset på de offentlige finanser i medlemsstaterne.

3.6

Når BRRD-direktivet er trådt i kraft, skal det i et vist omfang sikre en harmonisering af de nationale bankafviklingsregler og af samarbejdet mellem bankafviklingsmyndigheder, når de tager sig af nødlidende, navnlig grænseoverskridende, banker.

3.7

Den fælles afviklingsmekanisme går videre. Resulterer BRRD-direktivet ikke i ensartede afviklingsbeslutninger og brugen af finansiering, der er tilvejebragt på EU-niveau, vil dette være tilfældet i den fælles afviklingsmekanisme for medlemsstater i euroområdet og de medlemsstater uden for euroområdet, der vælger at deltage.

3.8

Udvalget er tilfreds med, at den fælles afviklingsmekanisme indebærer etablering af en europæisk instans og fond, der udgør et fornuftigt og logisk supplement til BRRD og den fælles tilsynsmekanisme. Både tilsyn og afvikling gennemføres dermed på samme myndighedsniveau.

3.9

BRRD-direktivet fastsætter det regelsæt, der regulerer bankafviklinger i hele det indre marked, og derfor tager forordningen i høj grad udgangspunkt heri. Eftersom forordningen følger i forlængelse af BRRD, skal der være en god sammenhæng mellem begge regelsæt, og uoverensstemmelser skal undgås.

3.10

Udvalget mener ligeledes, at det har afgørende betydning for gennemførelsen af det indre marked, at BRRD-direktivet og forordningen om den fælles afviklingsmekanisme så vidt muligt samordnes. En maksimal harmonisering af BRRD-direktivet bør være målet. Set i lyset af ønsket om lige konkurrencevilkår og en konsekvent anvendelse af reglerne skal BRRD-direktivet gennemføres på ensartet vis i de forskellige medlemsstater. Derfor skal der i forbindelse med den videre gennemførelse af den fælles afviklingsmekanisme i størst muligt omfang tages højde for resultaterne af forhandlingerne vedrørende BRRD.

3.11

I det omfang som forslagene i forordningen om den fælles afviklingsmekanisme er i tråd med forslaget til BRRD-direktiv, minder udvalget også om de spørgsmål, som det tog op i den forbindelse. Herunder ønsket om en yderligere præcisering af de tiltag, som er nye og endnu ikke testet i systemiske kriser (7). Derudover skal det sikres, at der er sammenhæng mellem forordningen og eksisterende lovgivning, således at der hersker juridisk klarhed.

4.1

Det vil være hensigtsmæssigt, hvis der gøres hurtige fremskridt med hele regelsættet for bankunionen med henblik på at overvinde den nuværende fragmentering af de finansielle markeder og yde et bidrag til, at den eksisterende forbindelse mellem de offentlige finanser og banksektoren brydes.

4.2

Udvalget bekræfter på ny, at det harmoniserede regelsæt for genopretning og afvikling af banker bør etableres så hurtigt som muligt. Regelsættet bør indeholde effektive grænseoverskridende bestemmelser, der kan sikre det indre markeds integritet. Den fælles afviklingsmekanisme er et nødvendigt element i den henseende, og de aktuelle forslag bør hilses velkommen.

4.3

På sin side bør gennemførelsen af den fælles afviklingsmekanisme støttes af og indlejres i et fuldstændigt harmoniseret regelsæt for genopretning og afvikling af banker, som udgør den grundlæggende ramme for afvikling af banker i hele EU.

4.4

Den fælles afviklingsmekanisme skal ikke alene opstille en samfundsmæssig ramme for afviklingen af nødlidende banker i bankunionen og dermed bidrage til at skabe lige konkurrencevilkår på dette område, men også udgøre et enkelt, effektivt og målrettet instrument, der kan tages i brug så hurtigt som muligt i både nationale og grænseoverskridende tilfælde, hvis det skulle blive nødvendigt, og især i krisesituationer.

4.5

Hvad angår Den Fælles Afviklingsinstans har navnlig uafhængighed, ekspertise og demokratisk kontrol afgørende betydning. Den Fælles Afviklingsinstans skal være baseret på et solidt retsgrundlag og skal stå til ansvar for sine beslutninger med henblik på at garantere gennemsigtighed og demokratisk kontrol og beskytte EU-institutionernes rettigheder. Kompetencefordelingen set i forhold til tilsynsmyndighederne skal være klar, og sammensætningen af afviklingsinstansen skal afspejle en behørig balance mellem repræsentanter for nationale deltagere og europæiske aktører. Afviklingsinstansen og dens medlemmer skal besidde den nødvendige ekspertise inden for de berørte områder.

4.6

Etableringen af denne afviklingsinstans kan opfattes som et meget vigtigt skridt i etableringen af bankunionen og den fælles afviklingsmekanisme. Imidlertid må det bredere regelsæt for etableringen af den fælles tilsynsmekanisme og BRRD ikke glemmes, og det vil sandsynligvis være bedst ikke at tage resultater på dette område for givet.

5.1

Den Fælles Bankafviklingsfond skal sikre, at der er finansiering til rådighed, mens banken omstruktureres. Udvalget bekræfter, at Kommissionens indsats for at oprette et europæisk system af finansieringsordninger, bl.a. via den fælles afviklingsmekanisme, fortjener støtte. Sådanne finansieringsordninger sikrer, at alle institutter i alle medlemsstater behandles lige under målrettede afviklingsfinansieringsordninger, og dette er en fordel for de enkelte medlemsstater og det indre finansielle marked, da det skaber større stabilitet og lige konkurrencevilkår (8). På samme måde fortjener beskyttelsen af småsparere via indskudsgarantiordninger sandsynligvis opmærksomhed.

5.2

Udvalget er derfor tilfreds med, at den fælles afviklingsmekanisme støttes af en specifik finansieringsordning. Hvis afviklingsfinansieringen først og fremmest skal ske via "bail-in"-værktøjet (med det formål at lade aktionærer og andre kreditorer bære de første tab) og de andre værktøjer i forordningen, bør den fælles afviklingsmekanisme suppleres med en fælles fond, der har til formål at bryde den eksisterende forbindelse mellem myndigheder og banksektoren.

5.3

Udvalget anmoder om, at der hurtigt skabes klarhed over fondens retsgrundlag, hvilket inkluderer en afklaring af spørgsmålet om, hvorvidt det vil være nødvendigt at ændre traktaten.

5.4

Så snart de nødvendige oplysninger er tilvejebragt, bør foranstaltningerne til fondens etablering iværksættes, dog uden at man foregriber udviklingen og resultaterne vedrørende den fælles tilsynsmekanisme og BRRD.

5.5

Indførelsen af en fælles ordning skaber også store udfordringer, og det skal sikres, at uønskede konsekvenser så vidt muligt forebygges eller begrænses fra starten, samt at alle relevante problemer løses på forhånd. Adfærd, der indebærer moralsk hasard, er et eksempel.

5.6

Selvom fonden først involveres på et senere tidspunkt, navnlig i kølvandet på "bail-in"-foranstaltninger, og anvendelsen af midlerne er begrænset til specifikke formål, er det alligevel vigtigt, at fonden har et tilstrækkeligt finansielt grundlag, samt at alle finansielle institutter er forpligtet til at bidrage.

5.7

Ved fastsættelsen af fondens målniveau bør der tages højde for de allerede eksisterende styrkede rammevilkår baseret på forsigtighedsprincippet, de forebyggende foranstaltninger, den rolle som genopretnings- og afviklingsplaner spiller i kriseforebyggelsen, øgede kapitalbuffere og de nye afviklingsmekanismer, herunder bail-in-værktøjet og andre foranstaltninger til genopretning af den finansielle sektor. Disse foranstaltninger og værktøjer har allerede til formål at begrænse risikoen for bankkrak. Hvad angår den fælles afviklingsmekanisme gentager udvalget derfor sine synspunkter vedrørende BRRD og navnlig udsagnet om, at kriterierne for ex-ante-bidrag bør revideres med regelmæssige mellemrum (9).

5.8

Af samme årsag, og med henblik på at undgå negative følgevirkninger for borgere og virksomheder, bør der tages behørigt hensyn til de potentielle dobbelte omkostninger for bankerne som følge af den dobbelte struktur omfattende nationale afviklingsmyndigheder og en europæisk afviklingsmyndighed.