12.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 327/20

1.1

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) er enigt i den helhedsorienterede tilgang i handlingsplanen og har allerede udtalt sig om mange af de 11 foreslåede aktioner, hvis gennemførelse dog kræver forskellige former for støtte, herunder økonomisk, og vil tage kortere eller længere tid.

1.2

EØSU er bange for, at nogle af aktionerne vil blive ignoreret eller ikke vil være fuldt ud gennemførlige, fordi der ikke er taget højde for den økonomiske krises indvirkning på sektoren, især i de lande, der er hårdest ramt af de økonomiske stramninger.

1.3

I forbindelse med planens gennemførelse henstiller udvalget, at der tages hensyn til, og at det udnyttes, at SMV'er og mikrovirksomheder ofte er forskellige.

1.4

EØSU glæder sig over forslaget om at oprette en permanent gruppe om detailhandelens konkurrenceevne og håber, at de europæiske arbejdsmarkedsparter, repræsentanter for forbrugerorganisationer samt SMV'er får sæde i den.

1.5

EØSU henstiller, at relevante og sande oplysninger ikke blot gøres tilgængelige for forbrugerne, men reelt formidles til dem i et kort og præcist format, der er let at forstå (ikke teknisk eller juridisk).

1.6

Det anbefaler, at medlemsstaterne tilskyndes til at definere, hvilke former for detailhandel der kan omfattes af den almene (sociale og kulturelle) interesse, der henvises til i servicedirektivet.

1.7

EØSU ser gerne, at virksomheder tilskyndes til at integrere online- og offlinehandelen, idet det stadig i dag ofte er enten eller, bl.a. for at løse problemerne med åbningstider og dage, hvor butikkerne er lukkede.

1.8

Den alt for store koncentration inden for handel og distribution giver forskellige problemer, bl.a. skaber den objektivt set vanskeligheder for udviklingen af reel konkurrence.

1.9

Efter EØSU's mening bør misbruget af systemet med transfer pricing, hvor priserne på koncerninterne transaktioner fastsættes på grundlag af en vurdering af koncernens skattebehov i stedet for på almindelige markedsbetingelser, imødegås på europæisk niveau (som foreslået i en tidligere EØSU-udtalelse) (1).

1.10

EØSU anbefaler at arbejde mod at gøre handelen bæredygtig og mindske spildet bl.a. ved at fremme udbredelsen af salg i løsvægt, som reducerer mængden af forurenende emballage.

1.11

Kommissionen bør aktivt søge at skabe innovation og forandringer med alle de instrumenter, den råder over, da konkurrence er en forudsætning for og ikke en udløser af forandringer.

1.12

EØSU ser overensstemmelsen mellem de faglige kompetencer, der efterspørges, og de ansattes kvalifikationer som helt afgørende, og mener ikke, at det er nok blot at tage virksomhederne med på råd om indholdet af uddannelserne; de må også have indflydelse på, hvor der investeres.

1.13

EØSU opfordrer medlemsstaterne til, at de på grundlag af erfaringerne i det europæiske kvalifikationsråd for handel etablerer bilaterale organer mellem arbejdsmarkedets parter for at udvikle erhvervsuddannelsen (overensstemmelse mellem efterspurgte og udbudte kvalifikationer, uddannelsesplaner, finansiering, vurdering af uddannelsesbehov, iværksættelse og feedback fra uddannelserne).

1.14

EØSU støtter Kommissionens initiativ om at indlede en dialog med alle berørte parter for på EU-niveau at udforme foranstaltninger, der effektivt kan bekæmpe den uformelle økonomi og sort arbejde. Det håber, at medlemsstaterne udviser stærk politisk vilje på dette område, som Kommissionen kan koordinere igennem et forstærket partnerskab.

2.1

For som led i Europa 2020-strategien at virkeliggøre et indre marked for handel og distribution foreslås der i handlingsplanen en køreplan bestående af 5 prioriterede områder og 11 aktioner, der skal være gennemført senest i 2014. Kommissionen vil stå for overvågningen og i 2015 fremlægge en rapport om fremskridtene.

2.2

Handel og distribution har i EU afgørende betydning for at fremme væksten og skabe arbejdspladser og innovative og mere bæredygtige forbrugsmodeller. Sektoren tegner sig for 11 % af BNP og næsten 15 % af beskæftigelsen svarende til ca. 36 mio. ansatte i flere end 6 mio. virksomheder eller 29 % af alle virksomheder, som for en stor dels vedkommende er SMV'er og mikrovirksomheder.

2.3

Handlingsplanen viser, at handel og distribution bliver stadig tættere integreret med andre økonomiske sektorer, og at det bliver stadig sværere at skelne mellem dem. Det understreges, at der fortsat er hindringer for etableringen af et velfungerende, konkurrencedygtigt og integreret indre marked for handel og distribution. Konkurrenceevnen og produktiviteten i sektoren skal derfor øges, og de økonomiske, sociale og miljømæssige resultater forbedres, og i den forbindelse skal der tages hensyn til den store variation i sektoren generelt og i særdeleshed til situationen for SMV'er og mikrovirksomheder.

2.4

EØSU bemærker, at mange SMV'er inden for detailhandelen trods moderniseringen af sektoren igennem de sidste 20 år tvinges til at lukke i denne tid. Det skyldes ikke kun den øgede priskonkurrence, og at fortjenstmargenerne er blevet mindre, men også den økonomiske krise, som har medført en betragtelig nedgang i forbruget og mindsket købelysten.

2.5

Den finansielle krise, stigende råvarepriser, befolkningsaldringen, kravet om større bæredygtighed og teknologisk innovation (f.eks. elektroniske betalinger og skan selv) er ved at vende godt og grundigt op og ned på forretningsprocedurer og -modeller i både de store detailhandelskæder og i SMV'er.

2.6

EØSU bifalder forslaget om at oprette en gruppe om detailhandelens konkurrenceevne (medlemsstater, berørte parter, SMV'er) til at sikre, at den politiske debat i Europa er centreret om problemerne i sektoren, identificere udviklingsmuligheder, overvåge fremskridtene og formulere anbefalinger. EØSU beder om, at de europæiske arbejdsmarkedsparter i sektoren (UNI-Europa handel og Eurocommerce), der siden slutningen af 1980'erne har ført en konstruktiv social dialog, bliver medlemmer af gruppen, tillige med repræsentanter for civilsamfundet, især forbrugerorganisationer og SMV'er.

2.7

EØSU henstiller til Kommissionen og medlemsstaterne, at de tilskynder og fremmer alle former for fair og ligeværdigt samarbejde og handelspartnerskaber mellem uafhængige handelsvirksomheder og mellem store detailhandlere og uafhængige virksomheder på grundlag af kontrakter med klare og rimelige garantier.

3.1

Rettigheder bliver først for alvor rettigheder, når de bruges, og det forudsætter kendskab til dem. Information er ikke det samme som viden, der er den vigtigste ret, forbrugerne har. Den giver dem nemlig muligheden for at påvirke forbruget i retning af velvære, og hvad der passer den enkelte og samfundet. I dag ledsages mange købsbeslutninger af en objektivt set stor mængde tilgængelig information.

3.2

Et af de største problemer i sektoren lige nu er de store detailhandleres markedsføring, som næsten udelukkende går på den pris, forbrugeren skal betale, mens sammenhængen mellem kvalitet og pris ignoreres. I mange medlemsstater er kvaliteten af fødevarer som en konsekvens deraf blevet forringet, hvilket bl.a. skyldes, at der i stedet for naturlige ingredienser anvendes erstatningsprodukter. Denne udvikling mindsker valgmulighederne for forbrugerne, som ofte gerne vil betale mere for et kvalitetsprodukt, men ikke kan finde det blandt de udbudte varer.

3.3

Viden om produkternes egenskaber sætter forbrugerne i stand til at foretage velinformerede køb, hvorved udbuddet trækkes i retning af kvalitet, variation og service. Flere tilgængelige informationer er imidlertid ikke ensbetydende med større viden, ofte tværtimod. Er der for meget information, vælger forbrugeren ofte ikke at læse den på grund af tidsnød, og fordi sproget er alt for teknisk og svært at forstå.

3.4

I tillæg til at udvikle retningslinjer for god praksis og adfærdskodekser (aktion 1) (2) bør Kommissionen foreslå effektive og bindende instrumenter, som gør det nemt for producenter og distributører at formidle information til forbrugerne om de egenskaber ved deres produkter, tjenester og priser, som er vigtige af andre sociale, miljømæssige, territoriale og økonomiske årsager. Alle de nødvendige oplysninger bør desuden formidles i et kortfattet og letforståeligt format. På den måde kan forbrugerne selv vælge, hvilken egenskab er vigtigst for dem, og ikke udelukkende basere deres valg på markedsføringen.

3.5

Den måde, hvorpå produkter udbydes, frembringer en stor mængde information, som er nyttig for forbrugeren, når han/hun skal vælge, men den vedrører primært de aspekter ved produktet, der knytter sig til købet og den første brug, og således vægtes den umiddelbare kundetilfredshed over produktets senere levetid (genanvendeligheden af emballagen, levetid, kundeservice og byttemuligheder, værdi ved eventuelt senere salg som brugt, eftersalgsservice).

3.6

Ud over forslag om metoder til måling og formidling af produkters og organisationers samlede miljøpåvirkning (aktion 2) (3) burde Kommissionen påtage sig opgaven med at stille yderligere viden til rådighed for forbrugernes købsbeslutninger (4). Gennemførelsen af aktionen bør derfor skabe klarhed over:

3.7

EØSU foreslår derfor, at denne aktion gennemføres effektivt og realistisk, dels for at øge forbrugerbeskyttelsen, dels så virksomhederne, navnlig SMV'erne, ved, hvad de i praksis skal gøre.

4.1

I henhold til servicedirektivet kan der ikke fastlægges betingelser om overholdelse af bestemte krav, men dette gælder ikke "planlægningskrav, der ikke forfølger økonomiske mål, men er fastsat ud fra tvingende almene hensyn", og det berører således "ikke medlemsstaternes frihed til i overensstemmelse med fællesskabsretten at fastsætte, hvad de betragter som tjenesteydelser af almen økonomisk interesse". Blandt de "tvingende almene hensyn" der udtrykkeligt nævnes i direktivet er "bevarelsen af den nationale historiske og kunstneriske arv samt social- og kulturpolitiske målsætninger".

4.2

Nogle former for detailhandel er udtryk for den kultur eller levevis, der findes i et givent geografisk område. Disse former – og kun disse – bør kunne konkurrere inden for et system af virksomheder af samme slags, hvor kvaliteten og effektiviteten hele tiden søges forbedret i forbrugernes interesse. Udsættes disse forretninger for risikoen for at blive kørt i sænk af de store organisationer, er det måske nok en virkeliggørelse af principperne for det frie marked på kort sigt, men vi mister en kulturarv og levevis, som bliver svær at få igen, og lokalsamfundet og området svækkes økonomisk.

4.3

Konkurrencen har fået detailhandlerne til at forbedre kvaliteten af deres tjenester og øge deres produktionseffektivitet. Det er afgørende, at Kommissionen skelner mellem sund konkurrence mellem virksomheder af samme slags, som giver sig udslag i, at kvalitet og effektivitet hele tiden søges forbedret til fordel for forbrugerne, og andre former for økonomiske og handelsrelaterede konflikter mellem virksomheder.

4.4

Det er således vigtigt, at der i et geografisk område er en sund konkurrence mellem virksomheder i sektoren uafhængigt af deres størrelse, ikke med henblik på at den ene skal vinde over den anden, men således at de kan anspore hinanden og sætte gang i en positiv udvikling. Det betyder bedre tjenester, større udvalg, mere forbrugervenlige strukturer, mere fordelagtige priser og en lokal identitet.

4.5

Når de store kæder med deres økonomiske styrke får udmanøvreret de traditionelle butikker, må det betragtes som skadeligt, fordi det ødelægger en kulturarv og levevis og den lokale og regionale økonomiske og sociale struktur i det pågældende område eller lokalsamfund, hvilket er mere værd end blot et større udbud og lavere priser for forbrugerne.

4.6

I forhold til aktion 3 og 4 bør Kommissionen i overensstemmelse med servicedirektivet tilskynde medlemsstaterne til at vurdere, om og hvilke former for detailhandel der kan opfylde de nævnte social- og kulturpolitiske målsætninger. Den bør derfor arbejde for, at den traditionelle, uafhængige lokale detailhandel omfattes af den almene interesse, i det omfang den afspejler lokalområdet og dets karakteristika. Det må dog undgås, at lokalinteresser fremstilles som hensyn, der er i samfundets almene interesse (som miljøet og byplanlægning). Derfor bør Kommissionen helt klart angive, hvad der i lokalområder kan accepteres som almene interesser, og gå så langt som til at bede de enkelte regioner/lokalområder om selv at foretage en rangordning af de tre vigtigste interesser, som der bør tages hensyn til ved evalueringen af nyt kommercielt byggeri.

4.7

Onlinedetailhandel kan ikke erstatte den fysiske handel, men der må findes løsninger på, hvordan de to modeller kan integreres, ikke mindst fordi detailhandelen har en vigtig social funktion, som ikke kun går ud på at udbyde varer og tjenester til lave priser.

4.8

EØSU opfordrer Kommissionen til i samråd med medlemsstaterne og i samarbejde med SMV'ernes organisationer at fremme uddannelse for SMV'er i, hvordan forskellige former for salg kan integreres med det traditionelle salg.

4.9

Det er svært at sige noget sikkert om onlinehandelens udviklingspotentiale, da det afhænger af, hvordan den vil blive reguleret af markederne og institutionerne. Kommissionen bør iværksætte og fremme foranstaltninger, der øger værdien af non-sale-tjenester, dvs. tjenester, som ikke er direkte knyttet til et bestemt køb og udbydes af offlinedetailhandelen.

4.10

Butikkerne tilbyder i dag kunderne en lang række gratis tjenester (f.eks. vinduesshopping), hvortil udgiften dækkes af avancen på varerne. Derfor forbyder producenterne ofte salg online og tvinger kunden til at købe offline. I stigende omfang ønsker forbrugerne imidlertid at kunne kombinere handel online (sammenligning af produkter og priser) og offline (fysisk berøring, prøve). EØSU henstiller, at vi får aflivet denne konkurrence mellem online- og offlinehandel, så de i stedet integreres, og de tjenester, de traditionelle butikker yder, i højere grad værdsættes. Den fysiske handel i butikker skaber nemlig nogle sociale og virkelige relationer, som ikke kan omdannes til digitale relationer. Integration er løsningen – ikke erstatning.

4.11

EØSU bemærker, at medlemsstaternes lovgivning om butikkers åbningstider og søndags- og natarbejde er forskellig. Lovgivningen giver desuden anledning til debat i mange medlemsstater om konkurrencen mellem uafhængige forretninger, SMV'er og mikrovirksomheder og konsekvenserne for personalet. EØSU opfordrer Kommissionen til at arbejde videre med at få fjernet denne hindring for virkeliggørelsen af det indre marked og den europæiske sociale model, bl.a. ved at integrere online- og offline handel.

5.1

EØSU opfatter sektoren for handel og distribution som en af de stærkest koncentrerede sektorer. I hver eneste medlemsstat er markedet således kontrolleret af 3-5 virksomheder, som i mange tilfælde er multinationale. Det skaber store problemer for konkurrencen, da sektoren er blevet alt for stærk i forhold til de langt færre leverandører.

6.1

EØSU støtter aktion 6, som sigter mod at støtte detailhandlernes gennemførelse af aktioner, som har til formål at reducere fødevarespildet (6), og ser positivt på beslutningen om i 2013 at vedtage en meddelelse om bæredygtige fødevarer.

6.2

EØSU støtter Kommissionens aktion 7, som sigter mod "at gøre forsyningskæderne mere miljøvenlige og bæredygtige" gennem brug af alle metoder til at reducere energiforbruget og produktionen af forurenende materialer. Hvad angår forurenende materialer, består en af de metoder, som EØSU forslår at fremme, i en løsning med salg af forbrugervarer i løs vægt som alternativ til emballerede produkter. Med henblik på den praktiske gennemførelse af dette tiltag, som tager sigte på at reducere produktionen af emballage, som skal bortskaffes, opfordrer EØSU Kommissionen til at høre alle de berørte parter.

6.3

Løsningen anvendes i dag i begrænset omfang og til meget få produkter, men den rummer store udvidelsesmuligheder:

6.4

Denne løsning anvendes i dag i lille målestok, f.eks. til salg af frisk mælk, medens f.eks. brændstof til køretøjer er et produkt, der allerede sælges i stort omfang efter påfyldningsmodellen. Selve produktet er ikke ligefrem miljøvenligt, men den måde, det distribueres på, afstedkommer hverken produktion af så meget som ét gram plastik eller spild pga. mængden.

6.5

Denne løsning vil føre til ændrede strukturer i forretningerne, som skal installere rør til opfyldning af lageret/hylderne eller i hvert fald systemer til påfyldning af dispenserne. Under alle omstændigheder vil hylderne ikke længere være et ikke-dynamisk og udifferentieret redskab.

6.6

For at have en reel chance for at blive udbredt skal en sådan omlægning til en ny salgsmetode støttes af de store distributører, som distribuerer størstedelen af forbrugerprodukterne, da de har de fornødne evner og ressourcer til at starte denne store omvæltning. I den sammenhæng bør også SMV'erne spille en central rolle.

6.7

Kommissionen kunne hjælpe denne omlægning på vej ved at fremhæve de samfundsmæssige og miljømæssige fordele derved og ved at bruge alle de redskaber, inklusive de økonomiske og finansielle redskaber, den har til rådighed til at fremme og befordre konkrete tiltag og projekter.

7.1

Genopretningen af realøkonomien sker bl.a. ved hjælp af den innovation (aktion 8), som sektoren formår at skabe, og det er afgørende, at SMV'erne i højere grad benytter sig af og får lettere adgang til banklån til at iværksætte projekter og innovative aktiviteter.

7.2

I modsætning til, hvad der er sket i USA, er det afgørende, at virksomhedernes investeringer i innovation går hånd i hånd med beskyttelse af arbejdstagerne og jobkvalitet.

7.3

Kommissionen synes at forvente, at "detailsektorens øgede konkurrenceevne" vil føre til disse forandringer, og forbedret konkurrenceevne synes at være det eneste mål for de foranstaltninger, der foreslås i meddelelsen. Men mens manglende konkurrence er en hindring for forandringer, er konkurrence i sig selv ikke nogen garanti herfor.

7.4

Kommissionen roser detailhandlerne for at være "innovationsmultiplikatorer" og anerkender samtidig, at detailhandlens SMV'er, som har den mest direkte kontakt til forbrugerne, er bedre til at opfange de nye behov, og er bedre til at tilpasse udbuddet til den vekslende og mangeartede efterspørgsel, da de også er mere fleksible end de store virksomheder.

7.5

Visse ændringer på system- eller metodeniveau kræver imidlertid planlægningskapacitet og ikke mindst en forhandlingsposition, hvilket gør det umuligt at komme uden om de store virksomheder. Kommissionen bør gøre alt for at inddrage alle virksomhederne, såvel de små som de mellemstore og de store, i innovations- og forandringsprocesserne.

7.6

EØSU bifalder oprettelsen af en database med alle EU's bestemmelser og nationale bestemmelser om mærkning af fødevarer (aktion 9) (7).

7.7

EØSU støtter Kommissionen, der vil sikre en bedre markedsintegration af kort-, internet- og mobilbetaling (aktion 10) (8), og håber på en fremskyndet udbredelse heraf.

8.1

Afstemningen af færdighederne er afgørende for en kvalitativ vækst i beskæftigelsen i sektoren (9), som ofte frembyder den første mulighed for indtræden eller genindtræden på arbejdsmarkedet, men som omvendt sjældent og ikke overalt opfattes som en attraktiv og interessant sektor at satse på i sin erhvervskarriere.

8.2

For at øge detailhandlens konkurrenceevne og produktivitet er det afgørende, at der er bedre overensstemmelse mellem de efterspurgte kvalifikationer og færdighederne blandt de ansatte (aktion 11), som man skal kunne give mulighed for at forbedre deres respektive erhvervskvalifikationer, herunder i forbindelse med den øgede automatisering, der finder sted.

8.3

Kommissionen ønsker at styrke samarbejdet med arbejdsmarkedets parter med henblik på at forbedre uddannelses- og omskolingspolitikkerne, bl.a. i det europæiske råd for kvalifikationer.

8.4

Til trods for de teknologiske innovationstiltag er sektorens produktivitet stadig relativt lav, og SMV'erne har svært ved at investere i ny teknologi, innovation og faglig uddannelse af deres medarbejdere.

8.5

Handlingsplanen kan imidlertid ikke se bort fra, at sektoren på det indre marked lider under social dumping og unfair konkurrence virksomhederne imellem, uanset deres størrelse, fordi grundlaget for de industrielle forbindelser og de kollektive overenskomstforhandlinger varierer fra land til land, hvilket skaber forskellige udviklingsmønstre og forskelligartede investeringspolitikker.

8.6

Det virker for snæversynet, når analysen kun handler om at matche de krævede kvalifikationer med de disponible færdigheder og ikke også tager fat på alle de problemer, der i øjeblikket ligger i vejen for i praksis at skabe et integreret og konkurrencedygtigt europæisk indre marked i denne sektor, og som handler om arbejdsbetingelser, tilrettelæggelse af arbejdet, lave lønninger, fleksibilitet, usikre ansættelsesforhold og høj forekomst af pseudoselvstændige.

8.7

I meddelelsen foreslås det at investere i uddannelse, og ansvaret herfor skal ligge hos regeringerne, de enkelte privatpersoner og uddannelsessektoren, og der lægges op til, at virksomhederne skal spille en central rolle i forbindelse med udformningen af de nye læseplaner og erhvervsuddannelses- og lærlingeuddannelsesprogrammer. EØSU mener ikke, at inddragelsen af virksomhederne bør være begrænset til indkredsning af uddannelsesbehov, men at virksomhederne også bør deltage proaktivt gennem målrettede investeringer i erhvervelse af de nødvendige færdigheder (10).

8.8

Sådanne offentlige og private, indbyrdes samordnede, investeringer ville ikke blot hjælpe de unge med at komme ind på arbejdsmarkedet, men også de grupper, som har sværest ved at komme derind (langtidsledige, ældre arbejdstagere, indvandrere og handicappede). Der bør rettes særlig opmærksomhed mod beskæftigelse af kvinder, der har størst risiko for at miste jobbet i forbindelse med omlægninger, og som har de største vanskeligheder med at forene privat- og arbejdsliv.

8.9

Afstemningen af færdigheder og styrkelsen af partnerskaberne mellem uddannelsesstederne og erhvervslivet og af lærlingeuddannelsen kan ikke give de ønskede resultater i form af mobilitet blandt de ansatte og øget produktivitet i sektoren, hvis man ikke samtidig på europæisk plan indfører godkendelse af eksamensbeviser, praktikophold, lærlingeuddannelser og erhvervede færdigheder.

8.10

Til trods for de udbredte bestræbelser på nationalt plan, er sort og uformelt arbejde stadig et alvorligt problem, som skaber unfair konkurrence mellem virksomhederne, hvad angår lønomkostninger. De arbejdstagere, der bliver fanget i den uformelle økonomi, bliver ikke alene udelukket fra sygesikring og social sikring, men også fra muligheden for adgang til uddannelse og praktikophold, hvilket har klare negative konsekvenser for deres muligheder for at erhverve færdigheder og kvalifikationer.

8.11

EØSU ser derfor positivt på Kommissionens initiativ til at indlede en dialog med alle berørte parter med henblik på at vurdere den uformelle økonomis betydning for arbejdsvilkårene og på EU-plan at udarbejde foranstaltninger, der effektivt kan bekæmpe dette fænomen. EØSU mener, at dette initiativ kun bliver effektivt, hvis medlemsstaterne udviser stærk politisk vilje på dette område, som Kommissionen kan koordinere igennem et forstærket partnerskab

8.12

Efter EØSU's mening er det afgørende, at foranstaltningerne til bekæmpelse af sort og uformelt arbejde bliver et fast tema for arbejdsmarkedspartnerne i sektoren inden for rammerne af den europæiske arbejdsmarkedsdialog (11).