19.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 271/75

1.1

Europa står over for enorme udfordringer, og alle medlemsstater er nødt til ud fra en kritisk indstilling at bidrage til løsningen af de problemer, som den økonomiske og finansielle krise har blotlagt. Et af de største problemer, arbejdsløsheden, uanset af hvilken art og hvilke grupper i en virksomhed den rammer, kræver en fælles, samordnet indsats fra medlemsstaternes side. De bør stå sammen om en fælles strategi og føre den ud i praksis på differentieret vis under hensyntagen til det enkelte lands karakteristika og potentiale.

1.2

Det er på denne baggrund, at Kommissionen foreslår »2020-handlingsplanen for iværksætterkultur« som et middel til at fremme en iværksætter- og innovationskultur. Planen skal gøre det muligt at genrejse økonomien og skabe en ægte »europæisk iværksætterkultur«, som kan mobilisere samfundet omkring realiseringen af mål, der vedrører alle.

1.3

I nærværende udtalelse analyseres merværdien ved indførelsen af »2020-handlingsplanen for iværksætterkultur«. Planen er et konkret fremstød for genoplivelse af iværksætterånden som et ægte europæisk instrument, der skal medvirke til at overvinde krisen. Hovedvægten er lagt på investeringer i specifikke foranstaltninger og strukturerede politikker på kort, mellemlangt og langt sigt, der skal være så effektive, at de kan vende den nuværende situation ved at udvikle og styrke en iværksættertankegang, som kan mobilisere samfundet omkring innovation og økonomisk vækst. Denne iværksætterpolitik skal stimulere oprettelsen af alle former for virksomheder. Det drejer sig også om at fremme etableringen af selvstændige, håndværkere, liberale erhverv, familievirksomheder, kooperativer og sociale virksomheder.

1.4

EØSU mener, at iværksætterkulturen ikke må opfattes af samfundet som noget, der kan løse alle problemer, men derimod som en hjælp til den adfærdsændring, som er nødvendig for at skabe en positiv indstilling til innovation og opsøgning af viden og forretningsmuligheder med henblik på vedvarende økonomisk vækst og social velfærd i alle typer af virksomheder.

1.5

EØSU er bange for, at den flerårige finansielle ramme, som Rådet har vedtaget, svækker gennemførelsen af »2020-handlingsplanen for iværksætterkultur«, og at denne ikke bliver andet og mere end en række gode hensigter uden bæredygtig finansiering.

1.6

EØSU opfordrer indtrængende Europa-Parlamentet til at reflektere over nødvendigheden af at afsætte de nødvendige midler til at gennemføre planen i form af en betydelig og varig støtte og minder om, at strukturfondene kan spille en vigtig rolle i denne forbindelse.

1.7

EØSU understreger, at de forskellige »aktører« i marken bør finde veje til at udbrede og offentliggøre de bedste eksempler på iværksætterpraksis, uanset deres oprindelse (offentlig eller privat) eller aktivitetsområde.

1.8

EØSU anbefaler, at »2020-handlingsplanen for iværksætterkultur« bliver gennemført af Kommissionen og medlemsstaterne i tæt samarbejde med SMV'ernes forskellige repræsentative organisationer, i betragtning af deres store udbredelse og betydning i Europa.

1.9

EØSU er enigt i, at politikkerne til udbredelse af iværksætterkultur må koordineres med undervisningspolitikkerne. Lærerne må inddrages og begrebet introduceres lige fra de små klasser. EØSU appellerer ligeledes om, at tiltagene samordnes både på nationalt og europæisk plan, så det sikres, at de foreslåede aktioner gennemføres ensartet.

1.10

EØSU går ind for, at Kommissionen i stil med andre lignende kampagner udpeger et af de kommende to år til »Europæisk År for Iværksætterkultur« med gennemførelse af fælles initiativer for derigennem at slå et slag for begrebet »europæisk iværksætterkultur«. Dette forslag stiller sig ikke i vejen for gennemførelsen af den »EU-iværksætterdag«, der nævnes i dokumentet.

1.11

EØSU opfordrer Kommissionen til at oprette et fjerde indsatsområde med det formål at styrke den indsats i form af coaching, mentorordninger og støtte til virksomhederne, især de mindste, som ydes af formidlende organisationer.

1.12

EØSU anmoder Kommissionen, Parlamentet og Rådet om med udgangspunkt i erfaringerne i flere medlemsstater at udforme og indføre ordninger til støtte for pensionister, som ønsker at drive selvstændig virksomhed under deres otium, og forenkle reglerne for deres aktiviteter.

2.1

Efter EØSU's mening er de tre områder, hvor der skal sættes ind øjeblikkeligt, og som skal bidrage til en støt opbygning af en iværksætter- og forretningsånd i Europa, velvalgte, men de må ledsages af specifikke tiltag, som gennemføres lokalt i et »europæisk« perspektiv og med sigte på de globale markeder. Selv om indsatsområderne har en passende dækning, opfordrer EØSU Kommissionen til at udstyre foranstaltningerne med en bæredygtig finansiering.

De områder, hvor der skal gøres en umiddelbar indsats, er klart definerede:

Med andre ord: sætte ind på uddannelsesområdet; skabe gode vilkår for iværksættere; udbrede konceptet, når betingelserne for dets udvikling er skabt.

EØSU understreger endnu en gang, at begrebet er klart defineret, men at der er behov for et fælles engagement fra medlemsstaternes side og en afklaring af planens finansielle bæredygtighed.

3.1

Iværksætterkultur er i sig selv et begreb, der allerede er defineret og anerkendt som en faktor, der kendetegner udviklede samfund, og som bør være et fremherskende kulturelt træk (1).

3.2

En ændring af det europæiske samfunds holdning til iværksætteri kræver udbredelse af god praksis og succeshistorier og af de grundlæggende begreber, der knytter sig til iværksætterkulturen. I den forbindelse må man holde sig for øje, at de investeringer, der skal foretages, bør tage udgangspunkt i Europas rigdom af menneskelig kapital. Ved afsættelsen af midler i den flerårige finansielle ramme må der tages højde for dette behov for at fremme og udbrede den eksisterende gode praksis blandt SMV'ernes organisationer og repræsentanter i de forskellige medlemsstater.

3.3

Nogle begreber, som er vigtige for den nødvendige holdningsændring, betones ikke tilstrækkeligt i dokumentet. Spørgsmålene om intellektuel ejendomsret og ophavsret er eksempler herpå, og EØSU opfordrer derfor Kommissionen til at medtage disse begreber – som er af stor betydning for opfyldelsen af de generelle mål i dokumentet (2) – i udformningen af tiltagene i programmet. EØSU opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indtage en fast holdning over for de organisationer, som regulerer verdenshandelen på disse områder.

3.4

Trods dokumentets gode hensigter er det noget vagt, når det kommer til måden, hvorpå medlemsstaternes politikker skal gennemføres og overvåges. EØSU mener, at det bør tages med i betragtning, at mange af disse politikker kun vil have en effekt, hvis medlemsstaterne tager aktivt del i ændringen af kulturen, hvilket i den nuværende økonomiske situation forekommer at være vanskeligt uden tilskud af finansielle midler fra EU-programmerne. EØSU understreger, at »2020-handlingsplanen for iværksætterkultur« vil kunne gennemføres desto mere effektivt, jo mere de forskellige SMV-organisationer inddrages. På denne måde kan man sikre, at de relevante aktører deltager i behandlingen af de spørgsmål, der tages op, og i den nødvendige holdningsændring.

3.5

EØSU er bekymret over, at der ikke findes et specifikt budget for gennemførelsen af de planlagte foranstaltninger. Udvalget sætter således spørgsmålstegn ved deres effektivitet i mangel af et passende budget, som kan understøtte gennemførelsen af de fremlagte forslag. EØSU minder om, at strukturfondene kan spille en afgørende rolle i processen, og opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre passende brug af dem for at fremme iværksætterkulturen i EU's næste flerårige finansieringsramme. Overvågningen og evalueringen af foranstaltningerne bør være et led i gennemførelsen af strukturfondene.

3.6

EØSU går ind for, at Kommissionen i stil med andre lignende kampagner udpeger et af de kommende to år til »Europæisk År for Iværksætterkultur« med gennemførelse af relevante, fælles initiativer for at slå et slag for begrebet »europæisk iværksætterkultur«.

3.7

EØSU glæder sig over de bestræbelser, som Kommissionen har udfoldet for at tilskynde til begrænsning af bureaukratiet i forbindelse med etablering og udvikling af virksomheder. Medlemsstaterne opfordres til at indføre fælles foranstaltninger, som kan beskytte det europæiske marked mod unfair konkurrence fra andre lande eller regioner.

3.8

EØSU gør opmærksom på nødvendigheden af, at medlemsstaterne som led i deres programmer til fremme af iværksætterkultur indfører specifikke bestemmelser i socialsikringsordningerne, som giver iværksætterne et beskyttelsesniveau svarende til arbejdstagernes generelt. Dette vil bidrage til større sikkerhed for de personer, for hvem »risiko« er nøglen til succes med deres initiativer.

3.9

EØSU går ind for at oprette et virtuelt team af »iværksætterambassadører« baseret på succeshistorier fra det virkelige liv for at bidrage til at forbedre iværksætternes og virksomhedsledernes image og derigennem ændre samfundets opfattelse i positiv retning. Disse team skal udbrede iværksætterkulturens værdier og fremme fælles initiativer. Kommissionen har allerede taget det første skridt i denne retning ved hvert år i anledning af den europæiske SMV-uge at offentliggøre brochuren »Secret of Success«, som portrætterer iværksætter-ambassadører fra medlemsstaterne. Det samme gælder »Start up Europe«-initiativet inden for rammerne af den digitale dagsorden.

4.1.1

EØSU er enigt i og understreger, at investering i iværksætterkultur og fremme af iværksætteruddannelse er afgørende for at nå de foreslåede mål om den holdningsændring, der er brug for i samfundet. EØSU anser det for meget vigtigt, at denne indsats gøres allerede i de første skoleår. EØSU påpeger dog, at betydningen af begrebet iværksætterkultur varierer alt efter, hvilken sektor i samfundet og hvilken livsfase der er tale om. Derfor bør iværksætterkultur fremmes i denne brede betydning. Civilsamfundet giver normalt god grobund for den sociale iværksætterkultur, som er et vigtigt aspekt af det generelle iværksætterkulturbegreb. EØSU anbefaler, at dette begreb anerkendes og støttes.

4.1.2

For alle medlemsstaters vedkommende findes der et betragteligt sæt af eksempler på god praksis, som kan og bør offentliggøres og anvendes under hensyntagen til det enkelte lands særlige forhold og behov. Hvis der skabes større opmærksomhed om og interesse for disse initiativer, kan de hjælpe med til at bane vejen for en større forståelse for iværksætterkulturens og virksomhedskulturens betydning. Det er vigtigt, at den flerårige finansielle ramme afsætter tilstrækkelige midler til myndighedernes og de forskellige SMV-organisationers indsats for at udbrede og fremme disse eksempler på god praksis.

4.1.3

Principielt bifalder EØSU ideen om at fremme god praksis på disse områder. Det er dog nødvendigt altid at tage hensyn til de særlige forhold i de enkelte medlemsstater og tilpasse foranstaltninger hertil.

4.1.4

EØSU minder om, at man eventuelt vil kunne trække på erhvervsstøttenetværket »Enterprise Europe Network« (EEN) for at udbrede kendskabet til handlingsplanen i medlemsstaterne. For at sætte skub i dette arbejde vil det være nødvendigt at fremme samarbejdet mellem EEN og de forskellige organisationer, som deltager i udviklingen af iværksætterkulturen, især dem, der er knyttet til SMV'erne. Man må huske på, at dette netværk ikke er lige dynamisk i alle lande.

4.2.1

EØSU støtter politikker, som har til formål at mobilisere samfundet omkring iværksætterkultur ved hjælp af succesmodeller og gode eksempler. De gode modeller efterlignes normalt af samfundet, og dette er en effektiv måde, hvorpå der kan skabes en positiv opfattelse i samfundet af iværksætterkultur og større selvtillid hos målgrupperne.

4.2.2

Det er dog som nævnt ovenfor absolut nødvendigt at udbrede iværksætterkulturen blandt de unge på et meget tidligt tidspunkt. Der er et bestemt forhold mellem årsag og virkning inden for de målgrupper, hvor iværksætterkultur og innovation søges udbredt. De unge kan motiveres og reagerer let på incitamenter med henblik på udbredelse af en kultur og et miljø, som lægger op til »at skabe noget på eget initiativ« og eget ansvar, og de er stolte over resultater, som de har opnået på helt egen hånd. Jo før de unge giver sig i kast med projekter, hvor de i praksis kan lære at være iværksættere, og jo før de præsenteres for gode eksempler på iværksætterkultur og samarbejde mellem enkeltpersoner, som har fælles mål og værdier, jo bedre resultater vil denne indsats give i fremtiden. Derfor spiller lærerne en afgørende rolle for adfærdsændringen, og EØSU går således ind for initiativer, som kan hjælpe lærerne med at udbrede og fremme dette begreb. »F1 in Schools« (3) er et godt eksempel på et program til mobilisering af iværksætterkultur, som også inddrager lærerne. EØSU henviser også til konklusionerne i rapporten »Entrepreneurship in education«, som indeholder en oversigt over de forskellige strategier, der følges i Europa for at fremme iværksætteruddannelse (4).

4.2.3

EØSU understreger, at iværksætterkultur ikke er en homogen størrelse, men at der findes flere forskellige kulturer afhængigt af størrelse, karakter og aktivitetssektor. Derfor bør fremmeindsatsen på den ene side omfatte alle virksomhedstyper uden forkærlighed for én bestemt model. Den bør også rettes mod virksomhedernes partnere, såsom banker, offentlige myndigheder og medier for at sikre, at de tager hensyn til disse kulturforskelle i deres information og valg af foranstaltninger.

4.2.4

EØSU fremhæver og gør EU-institutionerne og medlemsstaterne opmærksomme på behovet for at beskytte og bevare mangfoldigheden af virksomhedsformer med henblik på en fuldstændig udnyttelse og gennemførelse af det indre marked og den europæiske sociale model. Alle virksomhedsformer afspejler et aspekt af europæisk historie og hver især er de bærere af vor fælles hukommelse og vore forskellige virksomhedskulturer (5). Desuden er det med henblik på at tilvejebringe en omfattende uddannelse og fremme den europæiske iværksætterkultur nødvendigt at præcisere og vurdere de mange forskellige virksomhedsformer i en europæisk handlingsplan.

4.3.1

Det forekommer indlysende, at det er nødvendigt at gøre de forskellige målgrupper opmærksomme på, at etablering af virksomheder er resultatet af en fælles indsats i et samfund, som anerkender og værdsætter den merværdi, der skabes af virksomhedsledere og iværksættere, og som er rede til at tage imod denne merværdi. I den nuværende økonomiske situation er det endnu mere afgørende, at disses rolle opfattes som konstruktiv af alle.

4.3.2

Ud over passende fremme af iværksætterkulturen er det også nødvendigt, at der skabes virkeligt bæredygtige og stabile vilkår – især i henseende til lovgivningen – for de personer, som ønsker at investere og påtage sig de risici, der er forbundet med at udvikle en ide, et koncept eller en erhvervsaktivitet.

4.3.3

EØSU minder om, at det bestemt er vigtigt at fremme oprettelsen af nye virksomheder eller lette overdragelsen af virksomheder, der er truet af lukning eller konkurs. Men det er lige så afgørende at støtte de eksisterende virksomheder. Mellem oprettelse og lukning er der hele virksomhedens liv, som kræver specifikke politikker kombineret med bedre lovgivning for at skabe bæredygtig beskæftigelse og økonomisk aktivitet, innovation og konkurrenceevne i det indre marked og i den globaliserede økonomi.

4.3.4

Medlemsstaterne må kort sagt i opadgående retning harmonisere de vilkår, der gør det muligt at skabe optimale betingelser for etablering af forretnings- og erhvervsaktiviteter samt sociale aktiviteter under hensyntagen til de mange forskellige virksomhedsstrukturer, der findes. Endnu en gang skal det understreges, at succesrige modeller såsom forskellige former for kollektive kapitalandele i virksomhederne eller sammenslutning i andelsselskaber kan virke som katalysator for de ændringer, som medlemsstaterne skal tilskynde til (6).

4.3.5

EØSU opfordrer til, at informationen om vilkårene for etablering af virksomheder bliver mere klar og harmoniseret mellem medlemsstaterne, således at lige vilkår bliver en faktor, der opmuntrer iværksætteri. Der bør ligeledes sikres adgang til støttetjenester, som tager hensyn til de forskellige virksomhedsformer.

4.3.6

EØSU er enigt i, at finansieringsspørgsmålet er et EU-anliggende, som skal behandles meget seriøst af alle medlemsstater. Den finansielle likviditet er begrænset, og i denne situation er det den lille iværksætter, der gerne vil gå i gang med et bestemt projekt, som rammes hårdest. Det er derfor vigtigt at styrke finansieringsmekanismer, som understøtter denne type initiativer, som for eksempel gensidige garantiordninger eller subsidierede lån. Disse ordninger har stor betydning for mindre iværksættere, der ikke har kunnet opnå finansiering på de »traditionelle« markeder (7).

4.3.7

EØSU støtter således ideen om at styrke instrumenterne til støtte for innovative, risikofyldte projekter, hvor risikoen er direkte proportional med graden af innovation. Det er også hensigtsmæssigt at øge den finansielle støtte til projekter, der afprøver, demonstrerer og anvender nye teknologier, i betragtning af deres multiplikatoreffekt i samfundet.

4.3.8

I disse særligt komplicerede tider for virksomhederne bakker EØSU op om den politik, der skal gøre virksomhedsoverdragelse lettere, da dette bør ses som en mulighed for at puste nyt liv i bestemte erhvervssektorer, som kan skabe dynamik på arbejdsmarkedet.

4.3.9

Kvaliteten af den gældende lovgivning om det indre marked er i denne forbindelse lige så vigtig. Der står endnu meget tilbage at gøre for medlemsstaterne, men udviklingen er uafvendelig.

4.4.1

Der tales meget om den »amerikanske« eller »angelsaksiske« indstilling om, at folk skal have en »ny chance« efter en fiasko. EØSU er enigt i, at der må gøres en indsats fra samfundets side generelt for at ændre synet på iværksættere, hvad angår deres modstandsdygtighed over for de første nederlag. EØSU påpeger således, at der er behov for at skabe mekanismer, der giver initiativrige personer, som gerne vil skabe noget innovativt, mulighed for at holde fast ved deres ide. Hvis det første forsøg på at skabe noget mislykkes, kan og bør dette ses som en lejlighed til forbedring og udvikling af evnen til at gå i gang med nye iværksætterprojekter, og bør – især af finanssystemet – ikke betragtes som »vejs ende«. EØSU mener dog også, at udviklingen af en bestemt kultur også kan give bagslag, og at fornuft og ligevægt altid bør være ledetråden.

4.5.1

EØSU er enigt i, at reglerne for virksomhederne bør være enkle og klare for alle, som gerne vil spille en aktiv rolle i deres etablering og udvikling. EØSU bakker op om Kommissionens og medlemsstaternes indsats for at begrænse alle formaliteter i forbindelse med etablering og modernisering af virksomheder. At oprette en virksomhed – hvad enten der er tale om en industri-, tjenesteydelses- eller teknologisk virksomhed – bør være enkelt og hurtigt, men samtidigt tilstrækkeligt velgennemtænkt for at undgå fejltrin eller misforståelser såvel fra iværksætternes som de kompetente myndigheders side.

4.5.2

EØSU bifalder Kommissionens bebudede nedsættelse af en arbejdsgruppe, der skal vurdere de specifikke behov hos iværksættere inden for de liberale erhverv, hvad angår forenkling, internationalisering eller adgang til finansiering. EØSU minder endvidere om, at nærhedsprincippet og de liberale erhvervs funktion i mange medlemsstater bør inddrages i overvejelserne for at tilskynde til udarbejdelsen af et europæisk charter om liberale erhverv svarende til det europæiske charter om små virksomheder.

4.5.3

EØSU er enigt i, at der bør være mekanismer for rådgivning og bistand til virksomhederne. Opmærksomheden henledes dog på nødvendigheden af at oprette tværfaglige team, som kender markedet indgående. Derfor peger EØSU på muligheden for at trække på den viden, som tidligere eller mere erfarne virksomhedsledere har opbygget, hvis disse er rede til at videregive deres viden til »nye« iværksættere og dermed skabe en frugtbar dialog mellem generationerne. I dette øjemed anser EØSU det for vigtigt, at disse aktiviteter ikke kun baseres på frivilligt arbejde, men understøttes med incitamenter, som giver mentorerne og iværksætterne mulighed for at dele udbyttet af værdiskabelsen. Dette er også en måde, hvorpå man kan integrere personer, som stadig kan yde et bidrag til samfundet, men som ikke længere er fuldt ud aktive på arbejdsmarkedet.

4.5.4

Samarbejdsnet mellem SMV'er bør fremmes, for de styrker i betragtelig grad SMV'ernes levedygtighed takket være stordriftsfordelene (omkostningsdeling i forbindelse med markedsføring, indkøb eller fælles tjenester, samarbejde mellem virksomheder, der fremstiller varer eller tjenester, som er indbyrdes komplementære, mulighed for innovation og internationalisering).

4.5.5

Ud over bestræbelserne på administrativ forenkling og støtte til nye iværksættere fremhæver EØSU den store betydning af rådgivning (coaching og mentorordninger) fra erhvervsorganisationernes side. Uden denne indsats vil SMV'erne, især mikrovirksomhederne, ikke på egen hånd kunne få adgang til finansiering og EU-støtte, innovere, udvikle deres konkurrenceevne og benytte de prioriterede foranstaltninger under Europa 2020-strategien, selv om disse er direkte rettet mod dem. EØSU beklager, at styrkelse af erhvervsorganisationernes coaching og mentorordninger ikke er medtaget i handlingsplanen. Udvalget anmoder om, at der oprettes et fjerde indsatsområde med det formål at styrke denne indsats gennem støtte til de formidlende organisationer. Foranstaltningerne inden for dette område bør især rettes mod de mindste virksomheder.

4.6.1

EØSU bifalder, at der gøres særlige bestræbelser på at mobilisere grupper i samfundet, som har stigende betydning for den fælles indsats for at realisere mål af denne art.

4.6.2

EØSU støtter de politikker, der skal mobilisere de grupper, som nævnes i planen (arbejdsløse, kvinder, ældre, unge, personer med handicap og indvandrere), omkring emnerne iværksætterkultur, virksomhedsetablering og værdien heraf for samfundet. Fremme og udbredelse af den gode praksis, der allerede findes blandt disse grupper, kan bidrage til en mere komplet tilgang og til iværksættelsen af passende politikker. EØSU glæder sig over, at disse grupper anerkendes som værende i stand til at mobilisere samfundet omkring disse emner, og går ind for, at der gøres en indsats for at udbrede iværksætterkulturens og innovationens værdier blandt dem for at opmuntre dem til at være med til at tage denne europæiske udfordring op.

4.6.3

EØSU henleder især EU-institutionernes opmærksomhed på den stigende tendens til, at selvstændige, der er gået på pension, etablerer eller igen begynder at drive selvstændig virksomhed. Denne tendens skyldes blandt andet den længere levetid, fremskridtene på sundhedsområdet og behovet for en supplerende indtægt på grund af krisens indvirkning på pensionens størrelse. Udvalget anmoder Kommissionen, Parlamentet og Rådet om at udforme og indføre ordninger til støtte for pensionister, som ønsker at gå denne vej, og forenkle reglerne for deres aktiviteter, ved at tage udgangspunkt i erfaringerne i flere medlemsstater.