12.11.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 327/65

1.1

Retsgrundlaget for Kommissionens direktivforslag er artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) (1). Dermed er formålet med dette lovgivningsforslag angiveligt en tilnærmelse af de administrative bestemmelser vedrørende tobaksprodukter med henblik på at sikre et velfungerende indre marked. I punkt 3.9.1 i begrundelsen for forslaget til direktiv påpeges det, at valget af retsgrundlag for direktiv 2001/37/EF (2) er blevet bekræftet af EU-Domstolen, og at det er hensigtsmæssigt at vælge det samme retsgrundlag for dette forslag for at sikre befolkningen et højt sundhedsbeskyttelsesniveau mod farerne ved tobak.

1.2

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) bifalder principielt dette retsgrundlag, da det stemmer godt med direktivets mål, som EØSU fuldt ud deler, og som navnlig går ud på at forhindre, at især unge begynder at ryge. Ikke desto mindre konstaterer EØSU, at der ved flere lejligheder, bl.a. i Europa-Parlamentets Retsudvalg, er udtrykt skepsis over for dette retsgrundlag ud fra den betragtning, at det opstillede mål kan indfris på ganske tilstrækkelig vis af medlemsstaterne.

1.3

EØSU er fuldt ud enigt med Kommissionen i, at retten til sundhed bør veje tungere end en hvilken som helst økonomisk overvejelse. På dette punkt bakker udvalget desuden fuldt ud op om offentlige planer og kampagner rettet mod uddannelse og bevidstgørelse om rygningens alvorlige følger for helbredet. Ikke desto mindre hersker der stadig tvivl om, hvorvidt de foreslåede foranstaltninger bidrager til gradvist rygestop. EØSU anbefaler derfor en udvidelse af denne planlagte foranstaltning for meget klart at understrege betydningen af skolebaserede uddannelses- og rådgivningsstrategier på EU-niveau, så man sikrer, at alle børn og unge bliver korrekt, fuldstændigt og regelmæssigt informeret om kendsgerningerne om rygning og skadevirkningerne heraf og de kræftfremkaldende virkninger af at blive udsat for tobaksrøg i omgivelserne (3).

1.4

EØSU erkender, at et betydeligt antal arbejdspladser vil komme i farezonen i EU inden for alle sektorer i værdikæden lige fra landbrug over produktion til pakning og detailsalg af tobak og tobaksrelaterede produkter. EØSU opfordrer til, at der tages de nødvendige skridt til at forebygge disse risici på arbejdsmarkedet og anbefaler indtrængende, at alle tilgængelige former for overgangs- og omstruktureringsforanstaltninger bliver taget i anvendelse, navnlig efteruddannelsesordninger for arbejdstagerne såvel som videnskabelig, teknisk og innovationsrelateret støtte til virksomheder og landbrugsbedrifter, som producerer nye typer produkter med det mål at bevare arbejdspladser. Det skal også bemærkes, at tobaksdyrkning skaber beskæftigelse i landdistrikter. Samhørigheds- og strukturfondene, fondene for regional udvikling og for forskning og innovation bør anvendes effektivt i de medlemsstater, der vil blive hårdest ramt af denne mulige omstrukturering, navnlig set i lyset af den aktuelle økonomiske krise.

1.5

Der er en risiko for et fald i skatteindtægterne, ikke blot på grund af ulovlig handel, men også på grund af faldende salgstal og priser. I dag inddrives næsten 100 mia. EUR i tobaksafgifter i EU.

1.6

Der vil ske en kraftig stigning i den ulovlige handel (f.eks. smugling og forfalskning) drevet af kriminelle netværk, hvilket vil medføre et fald i salget af lovlig tobak, reducere skatteindtægterne fra tobaksprodukter, true forbrugersikkerheden som et resultat af manglende sundheds- og kvalitetskontrol og lette adgangen til tobak for mindreårige. Hvert år mister EU 10 mia. EUR (4) (tal fra OLAF) som følge af ulovlig handel, da handlen med smuglede tobaksvarer i dag udgør 10 % af markedet (5). EØSU kan kun bifalde den nylige undertegnelse - under WHO's rammekonvention om bekæmpelse af tobaksrygning - af en protokol, der skal udrydde den ulovlige handel med tobaksprodukter, og hvor de relevante aktører opfordres til at iværksætte effektive foranstaltninger til udryddelse af ulovlig tobaksproduktion og –handel (6).

1.7

Det aktuelle forslag vil i betydelig grad ændre betingelserne for markedsadgang, konkurrence og den fri handels nødvendige funktion for et produkt, der er lovligt omend svært reguleret. EØSU er klar over, at visse konsekvensanalyser i EU og på internationalt plan giver udtryk for bekymring. EØSU anmoder dog også om, at der tages hensyn til de forventede forbedringer med hensyn til såvel reduktion af sundhedsudgifterne som forbedring af sundhedstilstanden, set i lyset af at de europæiske borgere har krav på, at Den Europæiske Union sikrer et højt sundhedsbeskyttelsesniveau i tråd med artikel 35 i charteret om grundlæggende rettigheder.

1.8

Da man giver Kommissionen vide beføjelser til at videreudvikle nøgleaspekter af direktivet ved hjælp af delegerede retsakter, vil direktivet krænke medlemsstaternes suverænitet og være i strid med nærhedsprincippet. EØSU kan ikke acceptere delegerede retsakter, som ikke er i fuld overensstemmelse med artikel 290 i TEUF. Desuden har otte nationale parlamenter (kontrol med nærhedsprincippet) afgivet fjorten stemmer imod Kommissionens forslag på grund af manglende overholdelse af nærhedsprincippet (7).

1.9

EØSU bakker op om at nedbringe risikoen ved rygning og anmoder derfor Kommissionen om en klar definition og en klar retlig ramme for "produkter med reduceret risiko", som med utvetydig videnskabelig dokumentation kan påvise en reduceret risiko i forhold til traditionelle cigaretter. Dette gælder især for produkter, der indeholder tobak (og ikke kemisk nikotin), som derfor er underlagt direktivets bestemmelser.

2.1

EØSU er yderst bevidst om de risici, tobak medfører for folkesundheden. Som Kommissionen påpeger i baggrunden for direktivforslaget (punkt 1), er tobak - med næsten 700 000 dødsfald om året – den vigtigste årsag til for tidlig død i EU. I denne forbindelse lægger forslaget vægt på prisværdige mål, som der er bred enighed om, som f.eks. at forhindre indledningen af tobaksforbrug, navnlig blandt de unge, idet der tages hensyn til, at 70 % af rygerne begynder at ryge, før de er fyldt 18 år, og 94 % inden det fyldte 25. år, hvilket understreger behovet for at gennemføre foranstaltninger for beskyttelse af børn og unge (8).

2.2

I denne forbindelse mener EØSU, at en revision af direktivet er helt og aldeles nødvendig, og at den bør gennemføres uden tøven. Revisionen er rent faktisk flere år forsinket, selvom Den Europæiske Unions charter for grundlæggende rettigheder fastslår, at der skal sikres et højt sundhedsbeskyttelsesniveau ved fastlæggelsen og gennemførelsen af alle Unionens politikker og aktiviteter. Det står klart, at retten til sundhed bør veje tungere end en hvilken som helst økonomisk overvejelse. Det er desuden vigtigt at tage i betragtning, at omfanget af forbruget af tobak ikke har ændret sig synderligt i lande, der har vedtaget en meget restriktiv anti-tobakslovgivning. F.eks. er omfanget af forbruget i Spanien blot faldet med to procentpoint i løbet af de seneste tre år på trods af, at man har vedtaget streng lovgivning, jf. Kommissionens seneste rapport om røgfri områder (9). Ud over den planlagte foranstaltning bakker udvalget derfor fuldt ud op om offentlige planer og kampagner rettet mod uddannelse og bevidstgørelse om rygningens alvorlige følger for helbredet ud fra den betragtning, at de på langt sigt vil styrke de foreslåede foranstaltningers effekt på folkesundheden, eftersom der stadig hersker tvivl om, hvorvidt de vil bidrage til det nødvendige gradvise rygestop.

2.3

Imidlertid kan udkastet til forslag til revision af tobaksvaredirektivet (2001/37/EF), fremlagt af Kommissionen den 19. december 2012, få alvorlige konsekvenser for EU's beskæftigelse, økonomi og skatteindtægter, hvilket dermed går imod andre grundlæggende målsætninger for EU som f.eks. fuld beskæftigelse og økonomisk vækst (art. 3, TEU), hvis der ikke iværksættes ledsagende foranstaltninger. I EU beskæftiger tobaksindustrien ca. 1,5 mio. personer. Af disse arbejdspladser er 400 000 landmænd, der dyrker tobaksblade, og 956 000 jobs afhænger af detailsalget af tobak (10). Desuden tilføres statskasserne ca. 100 mia. EUR årligt i tobaksafgifter, og sektoren er vigtig for eksporten, da den er en af de få poster, der har en positiv handelsbalance, både på europæisk plan og i mange medlemsstater. I 2010 beløb den samlede EU-eksport af tobaksprodukter sig til 55 000 tons. Den største eksportør var Bulgarien (13 200 tons) efterfulgt af Grækenland (11 200) og Frankrig (8 000). Derudover er tobak et landbrugsprodukt, der beskæftiger 400 000 personer i EU, primært i tilbagestående regioner, hvor der ikke er andre alternativer. Statistikker fra UNITAB og COPA viser, at 96 % af landbrugsbedrifterne, der dyrker tobak, er familieforetagender med et gennemsnitligt dyrkningsareal på mellem 0,5 og 3 hektarer (11).

3.1

Kommissionens forslag til direktiv om tobaksrelaterede produkter er koncentreret om seks politikområder:

Af disse seks områder har tre en enorm betydning for EU-medlemsstaternes beskæftigelse og skatteindtægter. Hvad angår mærkning, emballering og ingredienser, pålægger forslaget udvidede sundhedsadvarsler, som sammenlignet med de nuværende er uforholdsmæssigt store, og begrænser tobaksprodukternes format, smag og indhold. For eksempel skal alle pakker indeholde sundhedsadvarsler i form af billeder og tekst, der dækker 75 % af pakken, hvortil der skal føjes ny tekst med oplysninger på pakkernes sider (50 % af hver side). Hertil kommer de i visse medlemsstater obligatoriske banderoler, en tekst om forbuddet mod salg til mindreårige og afsnit, der er reserveret til nye tiltag for overvågning og sporing af tobaksprodukter. Dette betyder i praksis en kraftig indskrænkning i den plads, der er til rådighed til kommunikation for de kommercielle mærker, som er lovligt registrerede. Desuden vil pakkerne have mindstemål for højde og bredde, hvilket vil medføre, at nogle typer pakker forsvinder. Dette gør sig gældende for "casket"-formatet, som er meget populært i visse lande som f.eks. Grækenland. Desuden vil den mest populære type pakke i Portugal forsvinde. Ydermere kan denne ændring af pakkerne, som ikke er baseret på videnskabelige beviser, true arbejdspladser i emballeringsindustrien, som har stor betydning i mange europæiske lande som f.eks. Tyskland, Polen, Frankrig, Det Forenede Kongerige og Østrig. Det skal understreges, at mindstekravene til højden og bredden af tobaksprodukter hverken indgik i den offentlige høring eller i konsekvensanalysen. Endelig forbydes salget af cigaretter, der indeholder særlige aromaer, og der indføres en ny definition af "cigarillos", som ikke er i overensstemmelse med den skattelovgivning, der har været gældende i EU i lidt over et år (12).

3.2

Som følge heraf og eftersom alle pakker har det samme format og samme smag, vil prisen være den eneste differentieringsparameter mellem mærkerne, hvilket medfører en forringelse af sektorens værdikæde. Med prisen som eneste konkurrenceparameter vil priserne falde, hvilket både vil føre til et fald i indtægterne i sektoren og i medlemsstaternes skatteindtægter og til tab af arbejdspladser i sektoren.

3.3

Ved at begrænse virksomhederne til udelukkende at kunne konkurrere på prisen forårsager man, at den kvalitetstobak, der dyrkes i EU, ikke længere er attraktiv for virksomheder med fabrikker i EU, da kvalitet ikke længere vil være et kriterium i forbindelse med indkøb af tobaksblade, hvilket modsat af hvad Kommissionen anfører i sine konklusioner på konsekvensanalysen, vil udgøre en alvorlig trussel for de arbejdspladser, der afhænger af denne afgrøde. I dag ligger høsten af tobaksblade i EU på 250 000 tons tobak om året. Italien er den største producent med 89 000 tons, og derefter følger Bulgarien med 41 056 tons, Spanien med 38 400 og Grækenland med 24 240. Dette led i kæden beskæftiger 400 000 personer. Bulgarien ligger her i spidsen med 110 000 personer beskæftiget inden for tobaksdyrkning, efterfulgt af Polen med 75 100 og Italien med 59 300 (13).

3.4

En anden mulig konsekvens af standardiseringen af formater og smag er en stigning i tobakssmuglingen. Hvis alle produkter i sidste ende næsten er ens, vil det komme mafiaerne til gode, da de ganske enkelt kan producere deres smuglerprodukter med det originale format og den smag, forbrugerne er vant til, for at efterkomme efterspørgslen igennem uregulerede kanaler uden at bidrage det mindste til medlemsstaternes skatteindtægter. Desuden vil den manglende kvalitetskontrol af disse produkter bringe forbrugersikkerheden alvorligt i fare.

3.5

Ifølge de seneste tal koster den ulovlige tobakshandel EU 10 mia. EUR årligt i tabte indtægter fra tobaksafgifter. I dag udgør salget af smuglet tobak i EU 10 % af det samlede salg (14). Derfor kan EØSU kun bifalde, at der den 12. november 2012 blev undertegnet en protokol under WHO's rammekonvention om bekæmpelse af tobaksrygning, der skal udrydde den ulovlige handel med tobaksprodukter. Forhandlet af Kommissionen på vegne af Unionen og medlemsstaterne opfordrer protokollen de relevante aktører til at iværksætte effektive foranstaltninger til udryddelse af ulovlig tobaksproduktion og –handel (15).

3.6

Ud over tabet af skatteindtægter medfører stigningen i den ulovlige handel et fald i tobakssalget, hvilket vil få negative følger for hele værdikæden, men som i særlig grad vil ramme detailforhandlere af tobak hårdt. Næsten 1 million arbejdspladser i EU er direkte eller indirekte afhængige af detailsalget af tobak, herunder både nærbutikker, kiosker og specialbutikker, som f.eks. i Frankrig, Italien, Spanien – og for nylig også Ungarn – med netværk af forhandlingssteder af tobaksvarer og banderolerede varer, som reguleres og kontrolleres af de enkelte lande. Alene i Grækenland er 40 000 arbejdspladser afhængige af detailsalget af tobak (16).

3.7

EØSU erkender den mulige fare for beskæftigelsen i alle sektorer i værdikæden for produktion, pakning og detailsalg af tobak og tobaksrelaterede produkter og i landbrugsområder, hvor der ikke er udviklet alternativer, og hvor der ikke længere gives støtte under den fælles landbrugspolitik. Det bemærkes, at tobaksdyrkning skaber beskæftigelse i landdistrikter. EØSU opfordrer til, at der tages de nødvendige skridt til at minimere disse risici på arbejdsmarkedet og anbefaler indtrængende, at alle tilgængelige former for overgangs- og omstruktureringsforanstaltninger bliver taget i anvendelse, navnlig efteruddannelsesordninger for arbejdstagerne såvel som videnskabelig, teknisk og innovationsrelateret støtte til virksomheder og landbrugsbedrifter, som producerer nye typer produkter med det mål at bevare arbejdspladser. Samhørigheds- og strukturfondene, fondene for regional udvikling og for forskning og innovation bør anvendes effektivt i de medlemsstater, der vil blive hårdest ramt af denne mulige omstrukturering, navnlig set i lyset af den aktuelle økonomiske krise.

3.8

Alt i alt erkender EØSU, at direktivforslaget kan indebære betydelige risici. EØSU anmoder dog om, at der tages hensyn til de forventede forbedringer med hensyn til såvel reduktion af sundhedsudgifterne som forbedring af sundhedstilstanden, set i lyset af at de europæiske borgere har krav på, at Den Europæiske Union sikrer et højt sundhedsbeskyttelsesniveau i tråd med artikel 35 i charteret om grundlæggende rettigheder.

3.9

Direktivforslaget giver desuden mulighed for 16 delegerede retsakter, som giver Kommissionen beføjelser til at regulere og træffe afgørelse vedrørende væsentlige elementer i direktivet, hvilket udtrykkeligt forbydes i artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (17). Dermed har Rådet, Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter næsten intet spillerum i forbindelse med reguleringen af grundlæggende bestemmelser i direktivet.

4.1

De foranstaltninger, der er omfattet af direktivforslaget, er meget restriktive og tager udgangspunkt i kriterier, som har til formål at mindske tobakkens tiltrækningskraft og nå de tilstræbte sundhedsmæssige målsætninger. Derudover gør EØSU opmærksom på nødvendigheden af at iværksætte planer og uddannelseskampagner, der specifikt henvender sig til Europas unge. I denne sammenhæng er det vigtigt at have for øje, at Kommissionens egen vurdering af den sundhedsmæssige effekt af tiltagene kan forekomme lidet ambitiøs (2 %). Denne gradvise tilgang vil ikke desto mindre forhindre alvorlige - og dermed potentielt uforholdsmæssigt store - økonomiske konsekvenser.

4.1.1

Indførelsen af sundhedsadvarsler på 75 % af ydersiden af både forsiden og bagsiden samt de nye informationsmeddelelser på 50 % af siderne (artikel 9) er ikke baseret på ubestridelige videnskabelige beviser. Selv om en undersøgelse fra Hammond (18) har påvist virkningen af disse advarsler, viser andre undersøgelser, f.eks. fra universitetet i Maastricht (19) og USA's Food and Drug Administration (20), det modsatte, altså at sundhedsadvarslerne i billedform ikke har nogen virkning i forhold til at nedbringe antallet af rygere. I denne forbindelse siger ni ud af ti rygere, at advarslerne med stor skrift ikke får dem til at holde op med at ryge, og syv ud af ti mener, at denne type tiltag ikke bidrager til at nedbringe forbruget blandt mindreårige, jf. Kommissionens Eurobarometer (21). En nylig dom fra en amerikansk kassationsdomstol har ligeledes konkluderet, at der ikke er tilstrækkelige beviser for effekten af disse sundhedsadvarsler i billedform i stor størrelse. I dommen lægges der vægt på, at der ikke findes noget bevis for, at disse advarsler har medført et direkte, væsentligt fald i tobaksforbruget i nogen af de lande, hvori de er indført ved lov, samt at beviserne ikke er særligt stærke (22).

4.2

Denne uforholdsmæssige forøgelse af størrelsen på sundhedsadvarslerne vil desuden medføre:

4.3

Det samme gør sig gældende for forbuddet mod visse ingredienser for at fjerne kendetegnende smag eller aromaer (artikel 6), hvilket ikke er baseret på videnskabelig dokumentation, som f.eks. en reduktion af ingrediensernes toksicitet eller vanedannende egenskaber, men derimod på et så subjektivt kriterium som at gøre tobak mindre attraktivt og på subjektive stereotyper om, hvilken type tobak de forskellige alders- eller kønssegmenter ryger. En lignende subjektivitet gør sig gældende i forbindelse med det arbitrære og ubegrundede forbud mod visse formater, såsom tynde cigaretter (hvilket hverken indgik i den offentlige høring eller i konsekvensanalysen), korte cigaretter og alle former for mentolcigaretter, fastsættelse af en minimumsvægt for pakker med rulletobak, standardisering af dåser med rulletobak og navnlig opfindelsen af en ny type "cigarillo", som ikke er i overensstemmelse med direktiv 2011/64/EU (24), der har været i kraft siden 1. januar 2011. Forbuddet mod tynde cigaretter og mentolcigaretter, som er meget populære i flere europæiske lande, vil betyde, at forbrugerne ikke længere har adgang til disse produkter, og at de ville være nødsaget til at købe dem på markedet for smuglervarer. Desuden er der her tale om tobaksprodukter, som i overvejende grad forbruges af voksne rygere, og derfor er argumentet om, at man forsøger at forhindre mindreåriges adgang til tobak, ikke gyldigt i denne sammenhæng. Vedrørende eksempelvis mentol bør det bemærkes, at denne type tobak primært forbruges af ældre, og at lande med meget omfattende lovgivning mod rygning og konkrete bestemmelser vedrørende forbud mod specifikke ingredienser, som USA og Canada, ikke har forbudt mentoltobak. Derfor foreslår EØSU, at forbuddet mod mentol fjernes fra direktivforslaget.

4.3.1

Udvalget er således fuldstændigt enigt med Kommissionens forslag om at forbyde nye produkter på markedet med smag af tyggegummi, piña colada, mojito osv., de såkaldte cigaretter med sliksmag, som især kan målrettes mod unge forbrugere.

4.3.2

Et umådeholdent forbud mod visse ingredienser vil føre til en standardisering af smagen og dermed gøre det umuligt for konkurrenterne at differentiere deres produkter, begrænse investeringer og muligheden for at lancere nye produkter, hvilket vil skade forbrugeren, som ikke længere har et frit valg.

4.4

EØSU anmoder Kommissionen om en klar definition og en klar retlig ramme for "produkter med reduceret risiko", som med utvetydig videnskabelig dokumentation kan påvise en reduceret risiko i forhold til traditionelle cigaretter. Begrebet "reduceret risiko" gælder for produkter, som kan erstatte traditionelle cigaretter og indebærer en væsentlig lavere risiko for helbredet, men ikke for produkter til rygestop. Produkter, der indeholder tobak (og ikke kemisk nikotin), som derfor er underlagt direktivets bestemmelser, bør ligeledes defineres og reguleres særskilt, således at man kan formidle disse produkters særlige egenskaber til forbrugerne.

4.5

Kommissionens direktivforslag indeholder tiltag, der er rettet mod at bekæmpe den ulovlige tobakshandel. For eksempel fastlægger Kommissionen i forslagets artikel 14 et "tracking and tracing"-system samt forskellige sikkerhedsfeatures, således at der i EU kun sælges produkter, der er i overensstemmelse med direktivets bestemmelser. Dette tiltag medfører en uforholdsmæssig økonomisk og administrativ byrde, som mange små og mellemstore virksomheder ikke kan løfte, og som frem for at bekæmpe den ulovlige handel vil pålægge medlemsstaterne en større administrativ byrde i forbindelse med deres kontrolaktiviteter. Desuden vil dette system ikke bidrage til at bekæmpe smugling og ulovlig handel, som derimod vil nyde godt af de øvrige tiltag i direktivforslaget. I denne forbindelse mener EØSU, at bestemmelserne i direktivforslagets artikel 14 bør være identiske med bestemmelserne om sporbarhed i protokollen til udryddelse af den ulovlige handel med tobaksvarer, som blev vedtaget i slutningen af 2012 under partskonferencen i WHO (25).

4.6

Endelig giver direktivet Kommissionen mulighed for at regulere og ændre grundlæggende aspekter ved hjælp af en lang række delegerede retsakter, herunder indholdet af tilsætningsstoffer, ordlyden af sundhedsadvarsler samt disses placering og størrelse. I denne sammenhæng efterlades medlemsstaterne næsten uden nogen mulighed for lovgivningsmæssigt skøn i forbindelse med dette direktiv, hvilket er en ekstrem form for intervention, som sjældent er anvendt i EU. Dette er i strid med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, hvilket allerede er blevet påpeget af de nationale regeringer i otte medlemsstater (26) (Italien, Tjekkiet, Grækenland, Bulgarien, Danmark, Portugal, Rumænien og Sverige). I Italien har parlamentet ikke blot påpeget, at forslaget er i strid med disse principper, men derimod også, at nogle af de forbudte cigarettyper, såsom tynde cigaretter eller cigaretter med et lavt tjæreindhold, kan være nyttige redskaber for en politik, der er rettet mod at skære ned på forbruget eller holde op med at ryge (27).

4.6.1

For eksempel giver direktivforslagets artikel 8, 9 og 11 Kommissionen beføjelser til ved hjælp af delegerede retsakter at ændre ordlyden i sundhedsadvarslerne og deres udformning, layout, format og placering. Kommissionen tillægges desuden i artikel 6 beføjelser til ved hjælp af delegerede retsakter at bestemme maksimalgrænseværdier for indholdet af tilsætningsstoffer.

4.6.2

Vedrørende cigarer, cigarillos og pibetobak forbeholder Kommissionen sig i direktivforslaget retten til automatisk at fjerne visse undtagelser i teksten, hvis der sker en "væsentlig ændring i forholdene", hvilket vil sige en stigning i omsætningen på mindst 10 % i mindst 10 medlemsstater eller en stigning i andelen af rygere i gruppen af personer under 25 år på mindst 5 procentpoint i mindst 10 medlemsstater. Kommissionen er ikke klar over, at markedet for disse produkter i 10 af de nuværende 27 medlemsstater er ekstremt begrænset, og at en ændring på 10 % nemt kan forekomme. Dermed giver denne foranstaltning ingen mening og skaber stor juridisk usikkerhed i denne delsektor.

4.7

Selv om tildelingen af beføjelser ved hjælp af delegerede retsakter er fastlagt i artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, skal den opfylde en række krav. Delegerede retsakter kan kun anvendes i forbindelse med ikke-væsentlige bestemmelser i en lovgivningsmæssig retsakt, hvilket ikke er tilfældet i dette forslag.

"1.

Medmindre andet er bestemt i traktaterne, finder følgende bestemmelser anvendelse med henblik på virkeliggørelsen af de i artikel 26 fastsatte mål. Europa-Parlamentet og Rådet, der træffer afgørelse efter den almindelige lovgivningsprocedure og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg, vedtager de foranstaltninger med henblik på indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser, der vedrører det indre markeds oprettelse og funktion."