31.8.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 251/116


Torsdag den 15. marts 2012
Fastlæggelse af en maksimal transporttid på otte timer for slagtedyr i Den Europæiske Union

P7_TA(2012)0096

Europa-Parlamentets erklæring af 15. marts 2012 om fastlæggelse af en maksimal transporttid på otte timer for slagtedyr i Den Europæiske Union

2013/C 251 E/23

Europa-Parlamentet,

der henviser til artikel 13 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 5. maj 2010 om evaluering og analyse af handlingsplanen for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd 2006-2010 (1),

der henviser til forretningsordenens artikel 123,

A.

der henviser til, at Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 i sine betragtninger erkender, at "transport over lange afstande af dyr, herunder dyr til slagtning, […] af hensyn til dyrenes velfærd [må] begrænses så meget som muligt", men stadig tillader meget lange transporter i henseende til afstand og varighed, hvilket under sådanne rejser gør dyrene meget nervøse og bange, påfører dem lidelser og endog fører til dødsfald,

1.

konstaterer, at 8hours.eu-andragendet, hvori der kræves fastlæggelse af en maksimal transporttid på otte timer for slagtedyr, støttes af en næsten én million europæere;

2.

opfordrer Kommissionen og Rådet til at revidere forordning (EF) nr. 1/2005 med henblik på at fastlægge en maksimal transporttid på otte timer for slagtedyr;

3.

pålægger sin formand at sende denne erklæring med angivelse af underskrivernes navne (2) til Kommissionen og medlemsstaternes regeringer.


(1)  EUT C 81 E af 15.3.2011, s. 25.

(2)  Listen over underskriverne er offentliggjort i bilag 2 til mødeprotokollen af 15.3.2012 (P7_PV(2012)03-15(ANN2)).