—

den stigende tendens hen imod blandingsbrug, herunder kombination af lovlige stoffer, såsom alkohol og ordinerede, kontrollerede lægemidler, og ulovlige stoffer

—

tendenserne hen imod brug af ikkeopiater samt fremkomsten og udbredelsen af nye psykoaktive stoffer

—

behovet for at sikre og forbedre adgangen til ordinerede, kontrollerede lægemidler

—

behovet for at forbedre kvaliteten, omfanget og diversificeringen af tjenester til begrænsning af narkotikaefterspørgslen

—

den fortsat store forekomst af blodbårne sygdomme, navnlig hepatitis C-virus, blandt injektionsbrugere og de potentielle risici for nye udbrud af hiv-infektioner og andre blodbårne sygdomme, der er forbundet med injektionsbrug

—

det fortsat høje antal af narkotikarelaterede dødsfald i EU

—

behovet for at målrette indsatsen imod brug af narkotika gennem en integreret sundhedsplejebaseret tilgang, der ser nærmere på — bl.a. — psykiatriske ledsagesygdomme

—

dynamikken på markederne for ulovlig narkotika, herunder de skiftende narkotikahandelsruter, grænseoverskridende organiseret kriminalitet og brugen af nye kommunikationsteknologier til at fremme distribution af ulovlig narkotika og nye psykoaktive stoffer

—

behovet for at forhindre, at prækursorer, forstadier til prækursorer og andre vigtige kemikalier omdirigeres fra den lovlige handel til ulovlig fremstilling af narkotika på det ulovlige marked såvel som omdirigeringen af visse kemikalier, der bruges som fyldstoffer.

—

at bidrage til en målelig begrænsning af efterspørgslen efter narkotika, af narkotikaafhængighed og af sundhedsmæssige og sociale risici og skader, der er relateret til narkotika

—

at bidrage til en forstyrrelse af det ulovlige narkotikamarked og en målelig begrænsning af tilgængeligheden af ulovlig narkotika

—

at opfordre til koordinering gennem en aktiv diskurs og analyse af tendenser og udfordringer på narkotikaområdet på EU-plan og internationalt plan

—

yderligere at styrke dialogen og samarbejdet mellem EU og tredjelande og internationale organisationer med hensyn til narkotikaspørgsmål

—

at bidrage til en bedre formidling af overvågnings-, forsknings- og evalueringsresultater og en bedre forståelse af alle aspekter af narkotikaproblematikken samt af virkningerne af tiltag med henblik på at skabe et solidt og omfattende evidensgrundlag for politikker og indsats.

a)

Foranstaltningerne skal være evidensbaserede, videnskabeligt velfunderede og omkostningseffektive og sigte mod realistiske og målelige resultater, der kan evalueres.

b)

Foranstaltningerne vil være tidsbestemte, have tilknyttede benchmarks og resultatindikatorer og udpege parter, der er ansvarlige for gennemførelse, rapportering og evaluering.

c)

Foranstaltningerne skal have klar relevans og merværdi for EU.

19.1.

Forbedre tilgængeligheden af, adgangen til og omfanget af effektive og varierede foranstaltninger til begrænsning af narkotikaefterspørgslen, fremme brugen og udvekslingen af bedste praksis samt udvikle og gennemføre kvalitetsstandarder inden for forebyggelse (af miljømæssig, almen, selektiv og individuel karakter), tidlig påvisning og indgriben, risiko- og skadesreduktion, behandling, revalidering, social reintegration samt restitution.

19.2.

Forbedre tilgængeligheden og effektiviteten af forebyggelsesprogrammer (fra den første indvirkning til bæredygtigheden på lang sigt) samt skabe bedre kendskab til risikoen ved brug af ulovlig narkotika og andre psykoaktive stoffer og følgerne heraf. Med henblik herpå skal forebyggelsesforanstaltningerne omfatte tidlig påvisning og indgriben, fremme af sund livsstil og målrettet forebyggelse (dvs. af selektiv og individuel karakter), der også er henvendt mod familier og samfund.

19.3.

Opskalere og udvikle effektive foranstaltninger til begrænsning af efterspørgslen for at tackle udfordringer såsom: blandingsbrug, herunder kombineret brug af lovlige og ulovlige stoffer, misbrug af ordinerede, kontrollerede lægemidler og brug af nye psykoaktive stoffer.

19.4.

Investere og forske videre i effektive foranstaltninger til begrænsning af risiko- og skadesreduktion, der sigter mod betragteligt at nedsætte antallet af direkte og indirekte narkotikarelaterede dødsfald og blodbårne infektionssygdomme, som er knyttet til brug af narkotika, men ikke begrænset til hiv og viral hepatitis samt seksuelt overførbare sygdomme og tuberkulose.

19.5.

Øge tilgængeligheden af, adgangen til og omfanget af effektiv og varieret narkotikabehandling i hele EU for problematiske og afhængige narkotikabrugere, herunder brugere af ikkeopiater, således at alle, som ønsker at komme i narkotikabehandling, kan komme det i overensstemmelse med de relevante behov.

19.6.

Opskalere udviklingen, tilgængeligheden og omfanget af foranstaltninger til begrænsning af narkotikaefterspørgslen i fængselsmiljøer, i relevant omfang, og baseret på en grundig vurdering af sundhedssituationen og de indsattes behov med det formål at opnå en kvalitet i plejen, der svarer til den, der leveres i samfundet, og i overensstemmelse med retten til sundhedsbeskyttelse og menneskelig værdighed som fastsat i den europæiske menneskerettighedskonvention og EU's charter om grundlæggende rettigheder. Der bør sikres kontinuitet i plejen på alle trin i det strafferetlige system samt efter løsladelse.

19.7.

Udvikle og udvide integrerede plejemodeller, der omfatter behov i forbindelse med mentale og/eller fysiske sundhedsproblemer, revalidering og social støtte, for at forbedre og udvikle den sundhedsmæssige og sociale situation, social reintegration og restitution af problematiske og afhængige narkotikabrugere, herunder dem, som er påvirket af ledsagesygdomme.

19.8.

Udvikle effektive og differentierede foranstaltninger til begrænsning af narkotikaefterspørgslen, der sigter mod at begrænse og/eller udsætte narkotikabrugens begyndelse, og som modsvarer behovene hos specifikke grupper, mønstre for narkotikabrug og -miljøer under særlig hensyntagen til sårbare og marginaliserede grupper.

19.9.

Forebygge lokale og regionale epidemier af narkotikabrug, som kan true den offentlige sundhed i EU ved at sikre koordinerede og effektive fælles tilgange.

19.10.

Prioriteter vedrørende begrænsning af narkotikaefterspørgslen skal tage hensyn til narkotikaproblematikkens specifikke karakter og de specifikke behov og udfordringer, som denne indebærer, på nationalt plan og EU-plan. Det er afgørende, at passende ressourcer er tilgængelige til dette formål på lokalt og nationalt plan samt på EU-plan.

22.1.

Styrke samarbejdet og koordineringen mellem de retshåndhævende myndigheder på strategisk og operationelt plan. Dette bør omfatte, men ikke være begrænset til, forbedring af den grænseoverskridende udveksling af oplysninger (og efterretninger) i realtid, bedste praksis og viden samt gennemførelse af fælles operationer og undersøgelser. Samarbejde med tredjelande vedrørende bekæmpelse af narkotikarelateret organiseret kriminalitet, der er rettet mod og udfolder sig inden for EU, bør anses for vigtigt i denne henseende.

22.2.

Reducere både inden for EU og på det grænseoverskridende plan produktion, smugling, ulovlig handel, distribution og salg af ulovlig narkotika og medvirken til for sådanne aktiviteter, samt reduktion af ulovlig anvendelse af narkotikaprækursorer, forstadier til prækursorer og andre vigtige kemikalier til ulovlig fremstilling af narkotika.

22.3.

Reagere effektivt på de skiftende tendenser, såsom omdirigeringen af visse kemikalier, der bruges som fyldstoffer til ulovlig narkotika, og udbuddet af narkotika gennem anvendelse af ny teknologi.

22.4.

Man skal være særligt opmærksom på nye kommunikationsteknologier og den vigtige rolle, de spiller med at fremme produktion, markedsføring, handel med og distribution af narkotika (herunder kontrollerede nye psykoaktive stoffer).

22.5.

Medlemsstaterne skal fortsat samarbejde og - når det er relevant - koordinere deres indsats på EU-plan, sammen med relevante EU-organer og internationale organer og agenturer såsom Europol, Eurojust, EONN, og fuldt ud udnytte de eksisterende instrumenter og metoder på området for retligt samarbejde og retshåndhævelsessamarbejde, såsom efterretningsstyret politiarbejde, profilanalyser af narkotika, fælles efterforskningshold, fælles told- og politiaktioner og relevante initiativer såsom EMPACT-projekter, forbindelsesofficerplatforme og gennem anvendelse af regionale platforme.

22.6.

På EU-plan skal der lægges vægt på efterretningsstyret retshåndhævelse, der er rettet mod storstilet narkotikaproduktion og -handel. Tættere koordinering og samarbejde mellem retshåndhævelsesinstanserne inden for og mellem medlemsstaterne samt med Europol bør styrkes yderligere.

22.7.

Hvor det er nødvendigt, når sådanne opgaver ikke er iværksat på initiativ af eller ikke gennemføres gennem Europol, kan regionale ad hoc-samarbejdsinitiativer eller -platforme tilvejebringes inden for EU for at imødegå nye trusler fra skiftende narkotikahandelsruter og nye knudepunkter for organiseret kriminalitet. Dette skal ske ved hjælp af koordinerede operationelle reaktioner. Sådanne foranstaltninger skal være forenelige med og supplere de eksisterende retlige og operationelle foranstaltninger på EU-plan og bygge på trusselsvurderinger og analyser. Sådanne samarbejdsstrukturer bør være fleksible, kan være midlertidige alt efter, hvordan den konkrete trussel, de er rettet mod, udvikler sig fremover, og arbejde tæt sammen med alle relevante EU-agenturer og -platforme, navnlig med Europol.

22.8.

Hvor det findes nødvendigt, styrke EU's narkotikarelaterede retlige samarbejde og retshåndhævelsessamarbejde og anvendelsen af eksisterende praksis ved at reagere hurtigere og mere præcist. Støtte til retligt samarbejde og retshåndhævelsessamarbejde og udveksling af oplysninger og efterretninger.

22.9.

Hvor det findes nødvendigt, styrke Den Europæiske Unions lovgivningsmæssige rammer på en målrettet måde for at forstærke EU's reaktion i forbindelse med nye tendenser, sikre at fælles bestræbelser supplerer hinanden med henblik på at afvikle grænseoverskridende organiserede kriminelle grupper, konfiskere udbyttet af narkotikarelateret kriminalitet ved fuldt ud at udnytte EU-netværket af kontorer for inddrivelse af aktiver og dermed sikre en mere effektiv reaktion på narkotikahandel. Det kan undersøges, om de relevante retshåndhævelsesinstrumenter kan udvikles yderligere.

22.10.

EU skal arbejde hen imod mere effektive politikker for så vidt angår begrænsning af narkotikaudbuddet ved at styrke den politiske evaluering og analyse til at forbedre forståelsen af narkotikamarkeder, narkotikarelaterede forbrydelser og effektiviteten af narkotikarelaterede retshåndhævelsesreaktioner.

22.11.

For at forebygge kriminalitet, undgå recidivisme og øge effektiviteten af det strafferetlige system og samtidig sikre proportionalitet, skal EU, hvor det er relevant, tilskynde til anvendelse, overvågning og effektiv gennemførelse af narkotikapolitikker og -programmer, herunder behandlingsprogrammer for anholdte, og passende alternativer til tvangsforanstaltninger (såsom uddannelse, behandling, revalidering, efterbehandling og social reintegration) for stofbrugende lovovertrædere.

24.1.

Sikre, at der er synergier, sammenhæng og effektive arbejdsgange mellem relevante medlemsstater, EU-institutioner, -organer og -initiativer, der bygger på princippet om loyalt samarbejde (3), så overlapninger undgås, en effektiv udveksling af oplysninger sikres, ressourcerne udnyttes effektivt og kontinuiteten i aktiviteterne på tværs af formandskaberne sikres.

24.2.

I betragtning af Den Horisontale Narkotikagruppes rolle som det vigtigste narkotikakoordinerende organ i Rådet er det nødvendigt, at dets koordinerende indsats styrkes yderligere for at tage hensyn til arbejdet i de forskellige organer, der omfatter en narkotikakomponent, såsom Den Stående Komité for det Operationelle Samarbejde om den Indre Sikkerhed (COSI) og Folkesundhedsgruppen. Desuden kræver den afbalancerede tilgang til narkotikaproblemet, der med lige stor styrke er målrettet efterspørgslen efter og udbuddet af narkotika, et tæt samarbejde, samspil og udveksling af oplysninger med andre relevante forberedende organer i Rådet, bl.a. på udenrigsområdet, og andre relevante EU-initiativer inden for retlige og strafferetlige anliggender, retshåndhævelse, folkesundhed og sociale anliggender.

24.3.

Sikre, at EU og medlemsstaterne videreudvikler og gennemfører arbejdsmetoder til og bedste praksis for tværfagligt samarbejde til støtte for målene i strategien, og at disse fremmes på nationalt plan.

24.4.

Give mulighed for under hvert formandskab at drøfte, overvåge og evaluere spørgsmål vedrørende koordinering, samarbejde, nye tendenser, effektive tiltag og andre politiske udviklinger, der tilfører EU's narkotikastrategi merværdi, f.eks. på de nationale narkotikakoordinatorers møde.

24.5.

Fremme og opfordre til, at civilsamfundet, herunder ikkestatslige organisationer, samt unge mennesker, narkotikabrugere og klienter, der bruger narkotikarelaterede tjenester, på aktiv og meningsfuld vis deltager og inddrages i udviklingen og gennemførelsen af narkotikapolitikker på nationalt plan, EU-plan og internationalt plan. Engagementet med EU's civilsamfundsforum vedrørende narkotika på EU- og verdensplan skal også sikres.

24.6.

Sikre, at EU taler med én stærk stemme i internationale fora, såsom Narkotikakommissionen (CND), og i dialoger med tredjelande, og derved fremme EU's integrerede, afbalancerede og evidensbaserede tilgang til narkotika. Inden for disse rammer kan EU's delegationer spille en nyttig rolle med hensyn til at fremme en sådan tilgang på narkotikaområdet og lette en sammenhængende diskurs vedrørende narkotikapolitik.

30.1.

Forbedre sammenhængen mellem de interne og eksterne aspekter af EU's narkotikapolitikker og reaktioner over for tredjelande på narkotikaområdet.

30.2.

Øge EU's engagement og koordinering i forbindelse med den internationale politiske debat på narkotikaområdet, både med hensyn til forhandlinger med internationale organisationer og strukturer omfattende FN, G8 og Europarådet og forbindelser med tredjelande ved at nå frem til fælles EU-holdninger, og sikre en effektiv rolle inden for rammerne af FN's politiske proces vedrørende narkotika.

30.3.

Sikre, at internationalt samarbejde på narkotikaområdet er integreret i de overordnede politiske forbindelser og rammeaftaler mellem EU og dets partnere, både på nationalt og/eller regionalt plan. Det bør afspejle den integrerede, afbalancerede og evidensbaserede EU-tilgang og omfatte følgende: politisk dialog, narkotikakoordinering, efterspørgselsreduktion (herunder risiko- og skadesreduktion), reduktion af udbuddet, alternativ udvikling og retshåndhævelse, integration af narkotikapolitikker i den mere generelle dagsorden for udviklingssamarbejde, oplysning, forskning, overvågning og evaluering.

30.4.

Sikre, at EU's internationale indsats og foranstaltninger i prioriterede tredjelande og -regioner i hele verden er omfattende og tager hensyn til alle dimensioner af narkotikaproblematikken, og tager fat på udviklingen, stabiliteten og sikkerheden i disse lande og regioner gennem et styrket partnerskab.

30.5.

Sikre, at EU's internationale indsats på narkotikaområdet er evidensbaseret og omfatter overvågning af situationen og fremskridtene med inddragelse af forskellige informationsredskaber fra Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten, herunder EU's delegationer, medlemsstaterne, EONN, Europol, Eurojust og Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme i tæt samarbejde med UNODC.

30.6.

Sikre, at støtten til kandidatlandene og de potentielle kandidatlande samt landene omfattet af den europæiske naboskabspolitik fokuserer på kapacitetsopbygning vedrørende begrænsning af både udbud og efterspørgsel og evidensbaserede, effektive og afbalancerede narkotikapolitikker gennem styrket samarbejde, herunder udveksling af EU's bedste praksis og deltagelse, hvor det er relevant, i EU-agenturer, såsom EONN, Europol og Eurojust.

30.7.

Sikre en bæredygtig grad af politisk dialog og udveksling af oplysninger om strategier, mål og relevante initiativer gennem dialoger om narkotika med internationale partnere, både på regionalt og bilateralt plan. Centrale partnere indkredses baseret på deres samarbejdsstatus med EU og deres relevans for håndtering af den globale problematik med ulovlig narkotika, samtidig med at der tages hensyn til partnere, der fremkommer som følge af udviklingen inden for narkotikasituationen. De politiske dialoger bør være et supplement til og sammenhængende med andre eksterne samarbejdsstrukturer og deres indvirkning og om relevant tilvejebringe et forum for drøftelse af prioriteterne vedrørende samarbejde og fremskridt med EU-støttede projekter.

30.8.

Sikre tilstrækkelig finansiering og ekspertise, (som EU og dets medlemsstater sørger for), herunder ved at styrke koordineringen, overvågningen og evalueringen af den finansielle og tekniske støtte, samtidig med at der stræbes efter synergi og ved løbende at afbalancere en gennemsigtig fordeling af samarbejde, ressourcer, finansiel og teknisk bistand, mellem foranstaltninger til reduktion af efterspørgsel efter og udbud af narkotika, der afspejler EU's tilgang. EU bør arbejde hen imod at yde EU's delegationer den relevante ekspertise med henblik på at støtte gennemførelsen af foranstaltninger rettet mod tredjelande på narkotikaområdet. Midtvejsrevisionen og den endelige vurdering af denne EU-narkotikastrategi bør tage virkningerne af de midler, EU og medlemsstaterne anvender i tredjelande, op til overvejelse, og Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten bør tilvejebringe ajourføringer til medlemsstaterne, når det er relevant, om prioriteter og fremskridt vedrørende EU's oversøiske udgifter.

30.9.

EU og medlemsstaterne sikrer, når de yder finansiel og teknisk bistand til oprindelseslande, navnlig at alternative udviklingsprogrammer:

30.10.

Sikre, at beskyttelse af menneskerettigheder fuldt ud integreres i politiske dialoger og i gennemførelse og levering af relevante programmer og projekter på narkotikaområdet.

32.1.

EU og dets medlemsstater bør fortsætte investeringen i informationsudveksling, dataindsamling og overvågning, og i forskning og evaluering af narkotikasituationen og reaktionen derpå på nationalt plan og EU-plan. Dette skulle dække alle relevante aspekter af narkotikaproblematikken, herunder narkotikaefterspørgsel og narkotikaudbud. Der bør lægges særlig vægt på opretholdelse og yderligere styrkelse af dataindsamling og rapportering via EONN's nøgleindikatorer inden for reduktion af narkotikaefterspørgslen.

32.2.

EONN bør inden for rammerne af sit mandat styrke videninfrastrukturen yderligere, og fortsætte med at spille en nøglerolle som den, der fremmer, støtter og formidler information, forskning, overvågning og evaluering vedrørende ulovlig narkotika i hele EU. Det bør fortsat foretage en rettidig, holistisk og omfattende analyse af den europæiske narkotikasituation og af svarene herpå, og samarbejde med andre relevante organer, herunder, hvor det er relevant og hensigtsmæssigt, Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) og Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) samt WHO.

32.3.

Europol bør fortsætte sin indsats med hensyn til indsamling og analyse af oplysninger vedrørende narkotikarelateret organiseret kriminalitet, mens medlemsstaterne bør levere relevante oplysninger til agenturet. Agenturet bør fortsat regelmæssigt levere trusselsvurderingsrapporter (f.eks. EU SOCTA) vedrørende narkotikarelateret organiseret kriminalitet i EU.

32.4.

Medlemsstater, EU-institutioner og agenturer bør styrke informations- og dataindsamlingen vedrørende alle aspekter af narkotikaudbud, herunder vedrørende narkotikamarkeder, narkotikarelateret kriminalitet og reduktion af narkotikaudbuddet med henblik på bedre analyse og beslutningstagning på et velinformeret grundlag. Medlemsstaterne, Kommissionen, EONN, Europol og - hvor det er hensigtsmæssigt - andre EU-agenturer bør arbejde sammen for at forbedre dataindsamlingen og udarbejdelse af politisk relevante og videnskabeligt velfunderede indikatorer.

32.5.

EU-institutioner, -organer og -medlemsstater bør forbedre kapaciteten til at afsløre, vurdere og reagere hurtigt og effektivt i forbindelse med nye psykoaktive stoffer, adfærdsændringer vedrørende narkotikaforbrug og epidemiske udbrud, og i forbindelse med andre tendenser, der opstår, og som udgør en risiko for den offentlige sundhed og sikkerhed. Dette kan blandt andet opnås gennem en styrkelse af eksisterende EU-lovgivning, udveksling af oplysninger, efterretninger, viden og bedste praksis.

32.6.

Medlemsstater, EU-institutioner og -agenturer bør fremme og støtte forskning, bl.a. anvendt forskning, i nye psykoaktive stoffer og sikre samarbejde og koordination mellem netværk på nationalt og EU-plan for at styrke forståelsen af problematikken. Overvågningen på dette område skal øges i tæt koordination med EONN. Der skal navnlig lægges vægt på udvikling af den kriminaltekniske og toksikologiske kapacitet samt på at forbedre adgangen til epidemiologiske oplysninger.

32.7.

Medlemsstaterne bør fortsætte indsatsen for at opretholde de resultater, der er opnået inden for EU for så vidt angår overvågning og informationsudveksling, herunder gennem Reitoxnettet af nationale kontaktpunkter, samtidig med at videreudviklingen af EU's standardiserede dataindsamling og analyse vedrørende narkotikaefterspørgsel og narkotikaudbud understøttes.

32.8.

Sikre tilstrækkelig finansiering til narkotikarelateret forskning og udviklingsprojekter på EU- plan og nationalt plan i overensstemmelse med de finansielle ressourcer, herunder gennem EU's finansielle programmer omfattende perioden 2014-2020. Projekter støttet på EU-plan bør tage hensyn til strategiens prioriteter og dens handlingsplaner, og fremvise en klar EU-merværdi, idet der sikres sammenhæng og synergi, samtidig med at man undgår overlapning inden for programmerne og med EU-organerne.

32.9.

EU-institutioner, -organer og -medlemsstater bør erkende den rolle, som den videnskabelige evaluering af politikker og interventioner (med fokus på de opnåede resultater) har som et nøgleelement med hensyn til styrkelse af EU's tilgang til narkotika, og bør fremme dens anvendelse både på nationalt plan, EU-plan og internationalt plan.

32.10.

Sikre og styrke uddannelse af fagfolk, der beskæftiger sig med narkotikarelaterede spørgsmål, både på områderne reduktion af narkotikaefterspørgsel og af narkotikaudbud.