19.12.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 393/8


Rådets konklusioner af 26. november 2012 om kulturforvaltning

2012/C 393/03

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

SOM ANERKENDER:

1.

at kultur med dens iboende elementer af kreativitet og innovation er en værdi i sig selv. Den har stor offentlig værdi og bidrager til opnåelsen af intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, jf. Europa 2020-strategien og dens flagskibsinitiativer (1),

2.

de mål, der er tillagt Den Europæiske Union på kulturområdet ved artikel 167 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

3.

at kulturpolitik er horisontal, og at der derfor er behov for tværgående samarbejde mellem sektorer og de forskellige forvaltningsniveauer,

4.

at der er et behov for at udmønte de talrige udfordringer, som de kulturelle og kreative sektorer står over for, herunder en verden i hastig forandring drevet frem af det digitale skift og globaliseringen, i nye muligheder for vækst og beskæftigelse, hvilket kræver tiltag på forskellige forvaltningsniveauer,

5.

at der ligger en stærk dynamik i grænseområdet mellem de forskellige kulturelle og kreative sektorer, og at der er betydelige fordele ved at skabe forbindelser og partnerskaber mellem sektorer; derfor er der behov for at anlægge mere holistiske tilgange til kulturforvaltning,

6.

at »kulturforvaltning« bør forstås både som en metode til at kunne levere kulturpolitik og som et værktøj til at uddybe integrationen af kultur i dagsordenen for offentlighedens interesser ved at koordinere kulturpolitik med andre sektorpolitikker,

7.

vigtigheden af at bruge den åbne koordinationsmetode ved gennemførelsen af Rådets arbejdsplan på kulturområdet (2), som er et af midlerne til kulturforvaltning på europæisk plan,

HENSTILLER TIL ANLÆGGELSE AF FØLGENDE TILGANG I TO SPOR TIL SPØRGSMÅLET OM KULTURFORVALTNING:

I.   FREMME EVIDENSBASERET POLITISK BESLUTNINGSTAGNING

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

MENER, at fremme af evidensbaseret politisk beslutningstagning og styrkelse af forbindelserne mellem kultur, økonomi, uddannelse, forskning og innovation er yderst vigtigt for medlemsstaterne, i særdeleshed i en tid med økonomisk afmatning, hvor der er behov for, at kulturpolitikkerne bliver endnu mere effektive, leveringsdygtige og bæredygtige,

GLÆDER SIG OVER resultatet af ekspertarbejdet om statistikker på kulturområdet, herunder i forbindelse med ESSnet-kulturprojektet (3), der gennemføres i fællesskab af Eurostat og en gruppe på fem medlemsstater, og som fastlægger en ramme for en betydelig forbedring af statistiske oplysninger om kulturens bidrag ved hjælp af forholdsvis små og ressourceeffektive tilpasninger i nationale statistiske systemer,

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE TIL:

at støtte en evidensbaseret tilgang til politikudformning på kulturområdet på nationalt, regionalt og lokalt plan ved, når det er muligt, at gøre brug af værktøjer til evaluering og konsekvensvurdering, der tager hensyn til ikke blot kvantitative, men også kvalitative indikatorer,

at fremme aspekter relateret til kulturpolitik på andre politikområder,

at fremme samarbejde og netværkssamarbejde mellem kultur- og uddannelsesinstitutioner, forskningscentre samt kulturelle og kreative virksomheder med henblik på indsamling og behandling af forskningsresultater og formidling af disse til de politiske beslutningstagere,

samtidig med at de gør bedst mulig brug af de eksisterende strukturer, at bestræbe sig på at sikre, at offentlige forvaltninger og relevante offentlige forvaltningsorganer, såfremt dette er passende og relevant, tager hensyn til disse forskningsresultater, når de planlægger deres forskning og udformer deres sektorpolitikker.

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE OG KOMMISSIONEN TIL INDEN FOR DERES RESPEKTIVE KOMPETENCEOMRÅDER:

at tilskynde til udveksling af erfaringer, støtte formidlingen af bedste praksis inden for kulturpolitik og fremme af synergier mellem medlemsstater med hensyn til akademisk forskning inden for kultur og kulturforvaltning,

at udpege kontaktpunkter med ansvar for fælles udnyttelse og koordinering af sonderende undersøgelser og forskning i ministerier med ansvar for kultur eller i andre offentlige organer med ansvar for kultur samt i Kommissionen og tilskynde til netværkssamarbejde mellem dem på europæisk plan,

så hurtigt som muligt at anvende den fælles statistiske ramme og metode, der er udviklet af ESSnet-kultur, med henblik på at udarbejde pålidelige, sammenlignelige og ajourførte oplysninger om kulturens og den kreative sektors sociale og økonomiske betydning og fortsat arbejde med fremtidige prioriteringer på grundlag af anbefalinger fra ESSnet-kultur (4),

at fremme Eurostats fortsatte udvikling af sammenlignelige statistikker om kultur i samarbejde med nationale statistiske kontorer (5) og ministerier med ansvar for kultur eller andre offentlige organer med ansvar for statistikker på kulturområdet,

at fremme udveksling af erfaringer og indlede et arbejde med deltagelse af Eurostat om »satellitregnskaber« (6) for kultur, som vil hjælpe ved vurderingen af kulturens bidrag til økonomien, med særligt fokus på beskæftigelse i kultursektoren.

II.   FREMME AF SYNERGIER OG UDVIKLING AF INTEGREREDE STRATEGIER FOR EN MERE HOLISTISK TILGANG TIL KULTUR

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

MENER, at alle de forskellige forvaltningsniveauer, med en særlig rolle til lokale og regionale myndigheder, må mobilisere al deres styrke for fuldt ud at udnytte de kulturelle og kreative sektorers økonomiske og samfundsmæssige potentiale; NOTERER SIG i denne forbindelse Kommissionens meddelelse om »Fremme af de kulturelle og kreative sektorers bidrag til vækst og beskæftigelse i EU« (7), der blev vedtaget den 26. september 2012, og som fastlægger en omfattende strategi med henblik herpå,

NOTERER SIG vigtigheden af at integrere kultur på andre områder af offentlig politik og beslutningsprocesserne på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan,

UNDERSTREGER vigtigheden af at styrke deltagelsen af de relevante aktører i civilsamfundet med henblik på at gøre kulturforvaltning mere åben, participatorisk, effektiv og sammenhængende,

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE TIL

at styrke det tværsektorielle og tværministerielle samarbejde om kulturelle spørgsmål og udvikle flerstrengede integrerede strategier, der omfatter forvaltning på alle planer,

at tilskynde lokale og regionale myndigheder til, inden for rammerne af lokale og regionale udviklingspolitikker, at integrere de kulturelle og kreative sektorer i deres strategier for intelligent specialisering  (8) og til med henblik herpå at oprette effektive partnerskaber mellem civilsamfundet, erhvervslivet og de offentlige myndigheder,

at opfordre til fælles projekter for offentlige og private interesseparter for at give investeringer i kulturelle og kreative sektorer bæredygtighed, mens der lægges vægt på en bedre blanding af hårde (infrastruktur) og bløde (menneskelig kapital) investeringer,

at fremme en participatorisk tilgang til politikudformning på kulturområdet ved at uddybe partnerskaber mellem offentlige kulturinstitutioner og civilsamfundet og ved at stimulere civilsamfundets deltagelse gennem passende dialog og samråd,

OPFORDRER KOMMISSIONEN TIL:

at fortsætte med at støtte samarbejdet og udvekslingen af bedste praksis blandt eksperter fra medlemsstaterne, herunder ved hjælp af den åbne koordinationsmetode, og fremme struktureret dialog med relevante interessegrupper,

at fortsætte med at udvikle det tværsektorielle samarbejde i Kommissionen med henblik på fuldt ud at udnytte de kulturelle og kreative sektorers potentiale til at fremme intelligent vækst, social samhørighed og interkulturel dialog i Europa og gøre fuld brug af eksisterende konsekvensanalyseprocedurer for at integrere kultur i alle relevante EU-politikker og -tiltag,

OPFORDRER KOMMISSIONEN, MEDLEMSSTATERNE OG KOMMENDE FORMANDSKABER TIL INDEN FOR DERES RESPEKTIVE KOMPETENCEOMRÅDER:

at gøre fuld brug af eksisterende og fremtidige finansieringsprogrammer på EU-plan, herunder inden for forskning og innovation, når det er hensigtsmæssigt (9),

at samarbejde om en midtvejsrevision af og endelig rapport om arbejdsplanen på kulturområdet 2011-2014 og udvikle overvågningsmetoder for at kunne følge dens gennemførelse,

regelmæssig og tidlig deling af informationer om EU-politikker og EU-foranstaltninger, der har direkte eller indirekte indvirkning på kulturspørgsmål og kulturpolitikker, med henblik på at sikre effektiv europæisk og national koordinering; opfordrer med henblik herpå KOMMISSIONEN til at aflægge beretning til Kulturudvalget om sine relevante initiativer, herunder dem, der indgår i dens årlige arbejdsprogram, og de KOMMENDE FORMANDSKABER til at aflægge beretning om arbejdet i de andre forberedende organer i Rådet,

at udpege kontaktpunkter med ansvar for fælles udnyttelse og koordinering af sonderende undersøgelser og forskning inden udgangen af 2013,

at samarbejde om at sikre, at disse konklusioner følges,

GIVER SIN TILSLUTNING TIL:

at gøre status over gennemførelsen af disse konklusioners i 2015  (10).


(1)  I overensstemmelse med Rådets konklusioner af 19. maj 2011 om kulturens bidrag til gennemførelse af Europa 2020-strategien (EUT C 175 af 15.6.2011, s. 1).

(2)  Konklusioner vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om arbejdsplanen på kulturområdet 2011-2014 (EUT C 325 af 2.12.2010, s. 1).

(3)  Endelig rapport fra ESSnet-kulturprojektet:

http://ec.europa.eu/culture/news/20121026-ess-net_en.htm

(4)  Jf. Rådets konklusioner af 19. maj 2011.

(5)  Uden at dette berører forhandlingerne om forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det europæiske statistiske program 2013-2017 (KOM(2011) 928 endelig - dok. 5089/12) og forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme 2014-2020.

(6)  Satellitregnskaber er en ramme, der er koblet til centrale regnskaber, og som gør det muligt at fokusere opmærksomheden på et bestemt område inden for eller aspekt af det økonomiske eller samfundsmæssige liv i sammenhæng med de nationale regnskaber (http://stats.oecd.org/glossary/detail.asp?ID=2385).

(7)  Dok. 14256/12 (COM(2012) 537 final).

(8)  Intelligente specialiseringsstrategier er et værktøj, som regioner eller byer bruger til at kortlægge deres egne aktiver og udvikle strategier, både hvad angår økonomi og social inklusion, baseret på deres egne karakteristiske profiler. De er en del af de forhåndsbetingelser, der indgår i de foreslåede lovgivningsmæssige rammer for samhørighedspolitikken 2014-2020. (Kommissionens meddelelse »Regionalpolitikkens bidrag til intelligent vækst i Europa 2020« — KOM(2010) 553 endelig — dok. 14679/10).

(9)  Disse konklusioner foregriber ikke forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme 2014-2020.

(10)  Evalueringen kan omfatte følgende: fremskridt med hensyn til arbejdet med sammenlignelige statistikker om kultur, netværkssamarbejdet mellem de kontaktpunkter, der udpeges i 2013, og vidensdelingsfunktionen i forbindelse med EU-politikker og tiltag, der har betydning for kultur. Denne liste er ikke udtømmende.