27.10.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 330/2


Bekendtgørelse til de personer, der er omfattet af de restriktive foranstaltninger i Rådets afgørelse 2010/638/FUSP som ændret ved Rådets afgørelse 2012/665/FUSP og i Rådets forordning (EU) nr. 1284/2009 om restriktive foranstaltninger over for Republikken Guinea

2012/C 330/03

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION

Følgende oplysninger bekendtgøres hermed for de personer, der er anført i bilaget til Rådets afgørelse 2010/638/FUSP som ændret ved Rådets afgørelse 2012/665/FUSP (1) og i bilag II til Rådets forordning (EU) nr. 1284/2009.

Rådet for Den Europæiske Union har bestemt, at de personer, der er nævnt i de ovennævnte bilag, fortsat opfylder kriterierne i Rådets afgørelse 2010/638/FUSP og i Rådets forordning (EU) nr. 1284/2009 om restriktive foranstaltninger over for Republikken Guinea, og de bør derfor fortsat være omfattet af foranstaltningerne som forlænget ved afgørelse 2012/665/FUSP.

Disse personer gøres opmærksom på muligheden for at indgive en anmodning til de kompetente myndigheder i den eller de relevante medlemsstater, jf. de websteder, der er anført i bilag III til forordning (EU) nr. 1284/2009, med henblik på at opnå tilladelse til at anvende indefrosne midler i forbindelse med basale behov eller specifikke betalinger (jf. artikel 8 i forordningen).

De berørte personer kan til Rådet indgive en anmodning på følgende adresse med tilhørende dokumentation om, at afgørelsen om at opføre dem på ovennævnte liste tages op til fornyet overvejelse:

Council of the European Union

General Secretariat

DG C — Coordination Unit

Rue de la Loi/Wetstraat 175

1048 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË

Der gøres ligeledes opmærksom på, at de berørte personer har mulighed for at indbringe Rådets afgørelse for Den Europæiske Unions Ret på de betingelser, der er fastsat i artikel 275, stk. 2, og artikel 263, stk. 4 og 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.


(1)  EUT L 299 af 27.10.2012, s. 45.