Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 6, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer

2012/C 290/06

Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 7 i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 (1). Eventuelle indsigelser skal være Kommissionen i hænde senest seks måneder efter datoen for offentliggørelsen.

RESUMÉ

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 510/2006

»KRAŠKI MED«

EF-Nr.: SI-PDO-0005-0532-24.03.2006

BOB ( X ) BGB ( )

Dette resumé indeholder hovedelementerne af varespecifikationen til information

1.   Medlemsstatens ansvarlige myndighed:

2.   Sammenslutning:

3.   Produktets art:

4.   Varespecifikation:

(resumé af kravene i henhold til artikel 4, stk. 2, i forordning (EF) nr. 510/2006)

4.1.   Navn:

»Kraški med«

4.2.   Beskrivelse:

Honning med betegnelsen »Kraški med« fremstilles af nektar, der er indsamlet af bier i Karst-regionen. De særlige plantesamfund, der ligger til grund for honningproduktionen, udspringer af de geoklimatiske forhold i regionen. Afhængigt af nektarens botaniske oprindelse fremstilles følgende typer honning i Karst-regionen:

»Kraški med« skal ligeledes overholde følgende kriterier:

4.3.   Geografisk område:

Det er udelukkende honning, der er fremstillet i biernes trækområde i det udvidede Karst i Slovenien, der kan benytte sig af den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Kraški med«. Området afgrænses af en linje, der løber fra Opatje selo til den slovenske grænse med Italien og derefter langs grænsen indtil Socerb. Herfra løber den langs Kraški rob indtil landsbyen Rakitovec og den kroatiske grænse, som den følger indtil landsbyen Golac. Her løber den mod landsbyerne Hrušica og Huje, gennem Ostrožno Brdo, indtil landsbyen Buje, derefter gennem landsbyerne Volče, Laže og Lozice, hvorefter den følger nordsiden af Prsunca, indtil den rammer den lille landsby Trebižani. Herfra går den gennem dalen til vandløbet Branica indtil den lille landsby Čipnje, for derefter at ramme landsbyen Lukovec og landsbyerne Škrbina, Lipa, Kostanjevica na Krasu og til sidst tilbage til Opatje selo.

Alle de nævnte lokaliteter befinder sig inden for det geografiske område.

4.4.   Bevis for oprindelse:

I fremstillingsperioden skal alle de bistader, der bruges til at fremstille »Kraški med«, befinde sig inden for det geografiske område.

Kontrol af oprindelsen af »Kraški med« foretages i flere stadier af selve biavleren, biavlsinspektøren og det uafhængige godkendelsesorgan.

For at sikre honningens sporbarhed fører biavleren et register over oplysninger vedrørende biernes trækområde, antallet af kolonier, datoen for slyngning, mængden og typen af den fremstillede honning og mængden af afsat »Kraški med«. Biavleren fører ligeledes register over sundhedsindgreb og resultater af analyser af honningen.

Sammenslutningen Čebelarsko društvo Sežana fører en sagsmappe over hver enkelt biavler, der fremstiller »Kraški med« (bistadernes placering, antal kolonier, trækperiode, dokumentation for deres føde, mængde produceret honning). Sammenslutningen Čebelarsko društvo Sežana fører også et register over de nummererede mærkater, som udleveres til de producenter af »Kraški med«, der har dokumentation for, at deres honning overholder varedeklarationen, uanset om de er medlemmer af sammenslutningen eller ej, og uden at der af den grund sker forskelsbehandling.

Inspektørerne (som er særligt uddannede og har en licens) foretager undersøgelser af de foretagender, der ønsker at anvende betegnelsen »Kraški med«, samt af honningproduktionen og påfyldning og lagring af honningen. Hvis honningen lever op til forskrifterne, udsteder inspektøren det antal mærkater, som producenten har anmodet om, afhængigt af den anmeldte mængde honning. Inspektøren fører et register over biavlerens overholdelse af normerne for biavl og de analyser, vedkommende har foretaget på stedet.

4.5.   Produktionsmetode:

Bistaderne skal være placeret inden for det geografiske område som defineret i punkt 4.3.

Honningproduktionen skal overholde god praksis for biavl, der er beskrevet i retningslinjerne for hygiejne inden for biavl, som tager udgangspunkt i principperne i HAACP-systemet, for at sikre en »Kraški med« af højeste kvalitet.

I vinterperioden må bierne fodres med sukker eller andre søde fødevarer. Lige inden eller under trækperioden må bierne ikke modtage nogen form for føde. Under trækperioden er det forbudt at behandle bierne med kemiske produkter. Bierne må ikke få føde, der indeholder medicin eller produkter mod parasitter. Der indsamles kun honning, som bierne har lavet i bistaderne. Der slynges aldrig honning fra de vokstavler, der indeholder biyngel. Under trækperioden vurderer biavleren den mængde honning, der er klar til at blive slynget. Honningen må ikke sigtes med en si med huller, der er mindre end 0,2 mm. Den indsamlede honning opbevares i en beholder, der angiver parti, dato, sted, mængde og type af den slyngede honning. Det er ikke tilladt at tørre honningen. Den krystalliserede honning kan gøres flydende ved at opvarme den, men temperaturen på den honning, som er i berøring med gryden, må ikke overstige 40 °C. Det er ikke tilladt at bruge en mikroovn til at gøre honningen flydende.

»Kraški med« kan opbevares på flere måder. Umiddelbart efter påfyldning forsegles glassene og lågene med et mærkat på en sådan måde, at glassene ikke kan åbnes, uden at mærkatet rives over.

4.6.   Tilknytning:

De typiske organoleptiske kendetegn og egenskaber ved »Kraški med« afspejler forskellige elementer, såsom de særlige geoklimatiske forhold og de plantegeografiske egenskaber i Karst-området, biavlstraditionerne og biavlernes indsats og knowhow.

Geologiske kendetegn

Hele det afgrænsede geografiske område er en kuperet kalkholdig slette med en typisk kaustisk topografi. De almindelige kaustiske forekomster findes både på overfladen (poljer, doliner, sænkninger, jordfaldshuller) og under jorden (grotter, kalkaflejringer). Området er kendt for den røde karstiske jord, også kendt som »terra rossa«. Forskellige miljømæssige faktorer (erosion, rindende vand, der fører til nedstyrtninger under jorden) medfører, at der er forholdsvis lidt jord på overfladen, og at terrænet er overvejende stenet.

Klima

I Karst-området støder det varme middelhavsklima sammen med den kolde kontinentale luft fra nordøst. Denne vind, også kendt som »bora«, er et af de mest karakteristiske meteorologiske fænomener i området. Det er en tør, kold, næsten orkanagtig vind, der kommer fra nordøst, og som opstår ved, at den kontinentale luft blæser ned mod havet. Boraen kan blæse året rundt, men oftest om vinteren, hvor den også medfører kraftige temperaturfald og tager jord med sig. Karst-området er kendetegnet ved store udsving i vejret, især om vinteren. På grund af det nærtliggende hav oplever man ofte en stor stigning i temperaturen efter dage med kraftige, iskolde bora-vinde. Selvom det regner i alle årets måneder, fører de gennemtrængelige egenskaber ved den karstiske jord ofte til tørke.

Vegetation

Den flora, der har udviklet sig i det geografiske område, er tilpasset de særlige geologiske og klimatiske forhold. Menneskets indgriben i det naturlige miljø har også haft store indvirkninger. Karst-området var oprindeligt dækket af store egeskove, som i dag næsten er helt forsvundet på grund af skovhugst, eller fordi de er blevet brændt af for at gøre plads til agerjord eller græsningsarealer. Efter at nedhugningen stoppede, og man holdt op med at holde kvæg, blev området hurtigt fra midten af forrige århundrede dækket at tør, kaustisk vækst (gmajna), som udviklede sig til græsmarker og enge samt en helt særlig flora. Karst er en af de regioner i Slovenien, der er rigest på plantearter. Faktisk findes halvdelen af den slovenske flora i dette område. Udover visse arter, der er meget sjældne og truede, finder man også mange typiske submediterrane arter.

Det tørre græsland er ofte meget tætbevokset med mange forskellige planter. En eng kan indeholde mere end 100 plantearter, som alle er typiske for Karst-området og er endemiske. Det tørre græsland blomstrer tidligt i foråret indtil sidst på sommeren. De mange forskellige planter dækker dolinerne og er således kendetegnende for det særlige miljø, der skaber et særligt lokalt klima, som ikke påvirkes af det omkringliggende miljø, og som er afgørende for vegetationen.

I skoven, på det tørre græsland og de tørre sletter vokser typiske træer og buske, såsom storbladet lind, humlebøg, eg, sortfyr, ægte kastanje, fuglekirsebær, weichseltræ, akacie, og sumak.

Området er ligeledes kendetegnet ved mange forskellige arter græs, ærteblomster og urter med mere end 35 urtearter, heriblandt især vintersar.

Menneskelige faktorer

I Karst-området er der en lang tradition for biavl. Man har bevaret nogle noter fra rektor Janko Vodopivec, som var biavler i Karst i 1892-1937. Året 1910 blev skelsættende for udviklingen af den moderne biavl i Karst ved oprettelsen af biavlersammenslutninger. Disse sammenslutninger har haft en positiv virkning på moderniseringen af biavl og anvendelsen af bistader med vokstavler i flytbare rammer.

Den store mangfoldighed i floraen og den lange tradition med biavl i det geografiske område har bidraget til at udvide biavlernes kendskab og knowhow samt til at optimere biernes trækforhold. Ved at opsætte bistaderne i særligt interessante områder hvad angår plantevækst, har det ført til en produktion af forskellige typer »Kraški med« af højeste kvalitet. Takket være klimaforholdene er »Kraški med« tør, moden og rig på mineraler. Den store og forskelligartede plantevækst og det tørre klima afspejles også i honningens fyldige og intense aroma, som adskiller »Kraški med« fra andre slags honning.

4.7.   Kontrolorgan:

4.8.   Mærkning:

Den honning, der overholder kravene i varespecifikationen til »Kraški med« skal bære navnet »Kraški med« og dets logo (ses nedenfor), navnet på honningtypen, benævnelsen »zaščitena označba porekla« (beskyttet oprindelsesbetegnelse), det tilhørende fællesskabssymbol og det nationale kvalitetsmærke, producentens navn, partinummer og skriften »proizvedeno v Sloveniji« (produceret i Slovenien).

(1)  EUT L 93 af 31.3.2006, s. 12.