21.1.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 18/6

(1)

Afgørelsen efter artikel 9 i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 er rettet til International Business Machines Corporation (»IBM«). Den gør de tilsagn bindende, som IBM havde afgivet til afhjælpning af de konkurrenceproblemer, Kommissionen havde påvist på markedet for vedligeholdelse af IBM's mainframehardware og software til styresystemer.

(2)

Mainframes er computere med stor kapacitet, som store virksomheder og statslige institutioner i hele verden bruger til at lagre og behandle kritiske oplysninger. På grund af deres store pålidelighed og funktionalitet bruges mainframes i vid udstrækning til kritiske virksomhedsprocesser. En velfungerende vedligeholdelse er derfor vigtig for at sikre kontinuiteten i virksomheden. Vedligeholdelsesservice udbydes både af IBM og af andre tjenesteudbydere.

(3)

Den 1. august 2011 fremsendte Kommissionen en foreløbig vurdering til IBM, hvori den udtrykte betænkeligheder ved, at IBM muligvis havde misbrugt sin dominerende stilling på markedet for vedligeholdelse af sine mainframes og sin software til styresystemer.

(4)

I sin foreløbige vurdering anførte Kommissionen i særdeleshed, at IBM muligvis har en dominerende stilling på markedet for de inputs, der er nødvendige for at udføre vedligeholdelse af IBM-mainframes, og har anvendt urimelige leveringsvilkår for visse former for inputs, der er nødvendige for at udføre vedligeholdelse af IBM-mainframes, over for sine konkurrenter på vedligeholdelsesmarkedet og dermed stillet disse ringere i konkurrencen. Kommissionen konkluderede, at en sådan adfærd kunne betragtes som en konstruktiv leveringsnægtelse over for konkurrerende udbydere af vedligeholdelsestjenester for mainframes i strid med artikel 102 i TEUF.

(5)

IBM's praksis kan påvirke flere forskellige tjenesteudbydere, hvoraf nogle er aktive i forskellige medlemsstater. I sin foreløbige vurdering fandt Kommissionen derfor, at IBM's adfærd kunne have indvirkning på konkurrencemønstret i det indre marked.

(6)

Som reaktion på de betænkeligheder, Kommissionen gav udtryk for i sin foreløbige vurdering, afgav IBM den 14. september 2011 en række tilsagn over for Kommissionen.

(7)

Den 20. september 2011 blev der efter artikel 27, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1/2003 offentliggjort en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende, som indeholdt et resumé af sagen, og hvori interesserede parter blev opfordret til at fremsætte bemærkninger til tilsagnene senest en måned efter meddelelsens offentliggørelse.

(8)

Kommissionen modtog inden fristens udløb bemærkninger fra 7 interesserede parter. Den underrettede IBM om disse bemærkninger, og den 24. oktober 2011 fremsatte IBM et ændret forslag til tilsagn (dateret 21. oktober 2011).

(9)

Den 5. december 2011 blev der foretaget høring af Det Rådgivende Udvalg for Kartel- og Monopolspørgsmål, som afgav positiv udtalelse. Høringskonsulentens endelige rapport blev afgivet den 5. december.

(10)

Den 13. december 2011 gjorde Kommissionen IBM's ændrede tilsagn bindende ved en afgørelse efter artikel 9 i forordning (EF) nr. 1/2003. IBM's tilsagn går ud på, at IBM i fem år hurtigt vil stille kritiske reservedele og teknisk information til rådighed på rimelige og ikke-diskriminerende vilkår og sætte andre tjenesteudbydere i stand til at gennemtvinge dette tilsagn. I et bilag til tilsagnene fremlagde IBM desuden en række standardkontraktklausuler med nærmere bestemmelser om, hvordan disse tilsagn skal opfyldes. Enhver ændring af disse standardklausuler forudsætter Kommissionens forudgående godkendelse.

(11)

Kommissionen finder, at tilsagnene i den endelige version er nødvendige for og tilstrækkelige til at afhjælpe de konkurrenceproblemer, der blev påvist i den foreløbige vurdering, og samtidig ikke er for vidtgående. Da konkurrenceproblemerne beroede på, at IBM kan have nægtet at give tilstrækkelig adgang til visse inputs, der var nødvendige for at udføre vedligeholdelse af IBM-mainframes, finder Kommissionen, at de ændrede tilsagn står i et rimeligt forhold til det problem, de skal løse. De afhjælper disse problemer ved at sikre, at andre tjenesteudbydere hurtigt, på kommercielt rimelige og ikke-diskriminerende vilkår kan skaffe sig de reservedele og den tekniske information, de har brug for for at kunne vedligeholde IBM-mainframes.

(12)

I lyset af de ændrede tilsagn finder Kommissionen, at den ikke længere har nogen grund til at gribe ind, og at proceduren i denne sag derfor kan indstilles, jf. dog artikel 9, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1/2003.