15.12.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 388/1

1.

Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (herefter »agenturet«), som ligger i Ljubljana, blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 713/2009 (1). Agenturets hovedopgave er at bistå de nationale regulerende myndigheder med på EU-plan at udføre de reguleringsopgaver, der varetages i medlemsstaterne, og om nødvendigt koordinere disse myndigheders indsats. I medfør af REMIT-forordningen (2) har agenturet fået yderligere ansvarsområder sammen med de nationale regulerende myndigheder med hensyn til overvågning af det europæiske engrosenergimarked (3).

2.

Kommissionen gav agenturet finansiel uafhængighed den 8. marts 2011. Revisionen vedrørende regnskabsåret 2011 omfatter derfor perioden fra den 8. marts til den 31. december 2011.

3.

Retten har valgt en revisionsmetode, der omfatter analytiske revisionshandlinger, direkte test af transaktioner og en vurdering af centrale kontroller i agenturets overvågnings- og kontrolsystemer suppleret med bevis opnået fra arbejde udført af andre revisorer (hvis relevant) og en analyse af ledelsens udtalelser.

4.

I overensstemmelse med artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde har Retten revideret agenturets årsregnskab (4), som omfatter »årsregnskabet« (5) og »beretningen om budgetgennemførelsen« (6) for det regnskabsår, der afsluttedes den 31. december 2011, samt efterprøvet lovligheden og den formelle rigtighed af de transaktioner, der ligger til grund for regnskabet.

5.

Direktøren udøver funktionen som anvisningsberettiget. På eget ansvar og inden for rammerne af de givne bevillinger gennemfører han budgettet, både med hensyn til indtægter og udgifter, i overensstemmelse med de finansielle bestemmelser for agenturet (7). Direktøren er ansvarlig for at etablere (8) en organisatorisk struktur samt interne forvaltnings- og kontrolsystemer og -procedurer, som sikrer, at der udarbejdes et endeligt årsregnskab (9) uden væsentlig fejlinformation som følge af besvigelser eller fejl, og at de transaktioner, der ligger til grund for det, er lovlige og formelt rigtige.

6.

Det er Rettens ansvar på baggrund af sin revision at afgive en erklæring til Europa-Parlamentet og Rådet (10) om rigtigheden af agenturets regnskab og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed.

7.

Revisionen er udført i overensstemmelse med IFAC's Internationale Standarder om Revision og etiske kodekser og INTOSAI's internationale standarder for overordnede revisionsorganer. Disse standarder kræver, at Retten planlægger og udfører revisionen for at opnå høj grad af sikkerhed for, at agenturets årsregnskab er uden væsentlig fejlinformation, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige.

8.

En revision omfatter udførelse af handlinger for at opnå revisionsbevis for beløbene og oplysningerne i regnskabet og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risiciene for væsentlig fejlinformation i regnskabet og for, at de underliggende transaktioner i væsentligt omfang ikke opfylder kravene i Den Europæiske Unions retlige ramme, uanset om det skyldes besvigelser eller fejl. Ved vurderingen af disse risici tager revisor hensyn til den interne kontrol, som skal sikre, at der udarbejdes et retvisende årsregnskab, og de overvågnings- og kontrolsystemer, der er indført for at sikre de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, og udformer revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne. En revision omfatter endvidere vurdering af, om den anvendte regnskabspraksis er passende, og om de regnskabsmæssige skøn er rimelige, samt en vurdering af den samlede præsentation af regnskabet.

9.

Retten mener, at det tilvejebragte revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for nedenstående erklæringer.

10.

Det er Rettens opfattelse, at agenturets årsregnskab (11) i alle væsentlige henseender giver et retvisende billede af dets finansielle stilling pr. 31. december 2011 og af resultaterne af dets transaktioner og pengestrømme i det afsluttede regnskabsår, i overensstemmelse med dets finansielle bestemmelser og de regnskabsregler, som Kommissionens regnskabsfører har indført (12).

11.

Det er Rettens opfattelse, at de transaktioner, der ligger til grund for agenturets årsregnskab for det regnskabsår, der afsluttedes den 31. december 2011, i alt væsentligt er lovlige og formelt rigtige.

12.

Bemærkningerne i det følgende drager ikke Rettens erklæringer i tvivl.

13.

Agenturets samlede budget beløb sig til 4,8 millioner euro, heraf var der ikke indgået forpligtelser for 1,5 millioner euro (31 % af bevillingerne). Hele beløbet blev betalt tilbage til Kommissionen. 0,9 millioner euro (29 % af de samlede bevillinger) blev fremført til 2012. Fremførslerne var særligt høje under afsnit II (administrationsudgifter): 0,3 millioner euro (59 % af de samlede bevillinger under afsnit II) og afsnit III (driftsudgifter): 0,4 millioner euro (59 % af bevillingerne under afsnit III). Betalingsniveauet i forhold til forpligtelserne var også lavt: 41 % for både afsnit II og afsnit III. De mange uudnyttede bevillinger og fremførsler og det lave niveau for betalinger viser, at der er mangler i planlægningen og gennemførelsen af budgettet og er ikke i overensstemmelse med princippet om budgettets etårighed.

14.

Ansættelsesprocedurerne kan blive mere gennemsigtige. Det fremgik f.eks. ikke af stillingsopslagene, hvor mange ansøgere der højst kunne opføres på en reserveliste, og der var ingen henvisning til klageadgang. Endvidere var spørgsmålene til de skriftlige prøver og samtalerne og deres vægtning ikke fastlagt, før ansøgningerne blev gennemgået.

15.

I 2011 betalte agenturet 10 839 euro i dagpenge til udsendte eksperter, der var statsborgere i den medlemsstat, som agenturet ligger i. Denne betaling er i strid med reglerne om udstationering af nationale eksperter, som agenturets bestyrelse har vedtaget, og hvori det hedder, at sådanne dagpenge kun kan udbetales til midlertidigt ansatte, der ikke er statsborgere i den medlemsstat, som de er ansat i. Sådanne betalinger er uretmæssige.