AKRONYMER OG FORKORTELSER

ALA : lande i Asien og Latinamerika

AVS : staterne i Afrika, Vestindien og Stillehavet

CISOCH : Civil Society Helpdesk (kontaktpunkt for civilsamfundsaktører)

EACI : Forvaltningsorganet for Konkurrenceevne og Innovation

GLM : god landbrugs- og miljømæssig stand

IEE : intelligent energi i Europa

IPA : instrument til førtiltrædelsesbistand

Life : finansielt instrument for miljøet

PADOR : Onlineregistreringsservice for potentielle ansøgere

RAD : Recommendations, Actions, Discharge (database)

SMR : lovgivningsbestemte forvaltningskrav

RESUMÉ

I. Denne beretning er en gennemgang af, i hvilket omfang Kommissionen har implementeret anbefalingerne i syv af Rettens særberetninger fra perioden 2003-2009. De særberetninger, der følges op, vedrørte tre budgetområder: landbrug, energi og eksterne aktioner.

II. De syv beretninger indeholdt 51 revisionsanbefalinger, hvoraf 45 stadig er relevante.

III. Kommissionen har indført et system til opfølgning på alle Rettens anbefalinger samt på Parlamentets og Rådets anmodninger, men Retten mener, at opfølgningen på anbefalingerne/anmodningerne bør styrkes, så Kommissionen bliver i stand til i rette tid at reagere produktivt og effektivt på de underliggende svagheder, der er konstateret, samt på anbefalingerne/anmodningerne fra Retten og dechargemyndigheden.

IV. Gennemgangen viste, at Kommissionen træffer foranstaltninger til at implementere Rettens anbefalinger, og 13 (29 %) af de anbefalinger, denne beretning omhandler, er implementeret fuldt ud. En stor andel er stadig under implementering, selv om de foranstaltninger, Kommissionen allerede har truffet vedrørende yderligere 22 (49 %) af anbefalingerne, i de fleste henseender implementerer dem.

INDLEDNING

1. I denne beretning fremlægges resultaterne af Rettens opfølgning i 2011/2012 af anbefalingerne i Rettens særberetninger om forvaltningsrevision [1]. I bilag I gøres der i oversigtsform status over de anbefalinger, som gennemgangen omfattede. I bilag II-VIII redegøres der detaljeret for opfølgningen.

2. Syv beretninger fra perioden 2003-2009 blev udvalgt til denne opfølgning. Udvælgelsen skete først på grundlag af, om Kommissionen havde haft mere end to til tre år til at reagere på anbefalingerne, og dernæst af, om anbefalingerne stadig er relevante. Bilag IX giver en liste over Rettens særberetninger fra perioden 2005 til 2009 med detaljerede oplysninger om Rettens foranstaltninger til opfølgning af disse beretninger.

3. Opfølgning af revisionsberetninger betragtes i de internationale revisionsstandarder som sidste trin i cyklussen i en forvaltningsrevision, der består af planlægning, udførelse og opfølgning. Formålet med denne opfølgning er at vurdere de foranstaltninger, Kommissionen har truffet som reaktion på Rettens anbefalinger.

OMFANG OG METODE

4. Retten vurderede de korrigerende foranstaltninger, Kommissionen havde truffet som reaktion på Rettens anbefalinger. Arbejdet omfattede ikke en vurdering af effekten af disse foranstaltninger, eftersom dette ville kræve særskilte opfølgningsrevisioner.

Detaljerede oplysninger om tilgang og metode findes i bilag X. Denne beretning omhandler de særberetninger, der er anført i tabellen:

TABEL

DE SÆRBERETNINGER, DER FØLGES OP I DENNE BERETNING

Særberetning | Budgetområde | Antal anbefalinger |

4/2003 om udvikling af landdistrikterne: støtte til ugunstigt stillede områder [2] | Landbrug | 11 |

13/2003 om støtten til bomuldsproduktionen [3] | Landbrug | 6 |

11/2009 Lifenaturprojekternes bæredygtighed og Kommissionens forvaltning af dem [4] | Landbrug | 9 |

7/2008 Intelligent energi (2003-2006) [4] | Energi | 4 |

6/2007 om effektiviteten af den tekniske bistand, der ydes til kapacitetsopbygning [5] | Eksterne aktioner | 8 |

4/2009 Kommissionens forvaltning af ikke-statslige aktørers deltagelse i EF's udviklingssamarbejde [4] | Eksterne aktioner | 7 |

16/2009 Europa-Kommissionens forvaltning af førtiltrædelsesbistanden til Tyrkiet [4] | Eksterne aktioner | 6 |

Anbefalinger i alt | | 51 |

KOMMISSIONENS SYSTEM TIL OPFØLGNING PÅ ANBEFALINGER

5. I RAD-databasen [6] registreres anbefalingerne fra Retten, anmodningerne fra Rådet og Parlamentet samt de specifikke foranstaltninger, som Kommissionen har indvilget i at træffe for at imødekomme disse anbefalinger/anmodninger. Dette værktøj har en vigtig funktion med hensyn til at sikre, at forvaltningen og opfølgningen på anbefalingerne/anmodningerne fra Retten og andre interessenter er tilfredsstillende og sker i rette tid.

6. I 2009 foretog Retten en pilotgennemgang af RAD-databasen, hvor den navnlig undersøgte oplysningerne om de anbefalinger, som Kommissionen havde godkendt, og om de anbefalinger, der var implementeret.

7. I 2011 udførte 10 interne revisionsfunktioner, der repræsenterede 12 af Kommissionens generaldirektorater, en intern revision af de systemer og procedurer, der var indført med henblik på forvaltningen af RAD. Formålet med revisionen var at afgøre, om der fandtes en passende reaktions-/handlingsplan, og at give sikkerhed for, at de foranstaltninger, der var registreret i RAD som afsluttede, var implementeret rettidigt, produktivt og effektivt.

8. Resultaterne af Kommissionens interne revision bekræftede i høj grad konklusionerne fra Rettens pilotgennemgang. Navnlig konstaterede den interne revision, at de indførte systemer og procedurer ganske vist giver rimelig sikkerhed med hensyn til forvaltningen af implementeringen af de anbefalinger/anmodninger, som henholdsvis Revisionsretten og dechargemyndigheden har fremsat, men at procedurerne i mange tilfælde ikke var dokumenterede, og at tilsynet med og overvågningen af implementeringen af anbefalingerne/anmodningerne ofte var utilstrækkelig.

KOMMISSIONENS REAKTION PÅ RETTENS ANBEFALINGER

9. I de særberetninger, Retten gennemgik, var der fremsat 51 anbefalinger. Ca. to tredjedele af dem vedrørte effektivitetsspørgsmål (f.eks. opstilling af strategiske mål, udarbejdelse af projektforslag, projekternes udformning, resultaterne af projekterne samt overvågning og evaluering), mens resten af anbefalingerne drejede sig om sparsommeligheds- og produktivitetsspørgsmål (f.eks. overbetalinger, projektudvælgelsesmetodernes kvalitet og aktualitet). 6 af de 51 anbefalinger er ikke med i figuren. 2 af disse 6 anbefalinger var ikke relevante efter de nugældende regler, og i forbindelse med 4 andre kunne der — på grund af opfølgningens omfang — ikke opnås bevis for de foranstaltninger, der var truffet.

10. Det betyder, at Retten kunne gøre status over implementeringen af 45 anbefalinger. Kommissionen havde implementeret 29 % af disse 45 anbefalinger fuldt ud, mens 69 % var under implementering. Figuren gør status over implementeringen af Rettens anbefalinger.

FIGUR

STATUS OVER IMPLEMENTERINGEN AF ANBEFALINGERNE

+++++ TIFF +++++

OVERSIGT OVER RETTENS OPFØLGNINGSGENNEMGANG

11. Gennemgangen viste, at Kommissionen har implementeret 13 af Rettens anbefalinger fra de udvalgte beretninger fuldt ud. Blandt de ældre anbefalinger er der flere, der er implementeret, mens de nyeste stadig er under implementering. Ud over de anbefalinger, der er implementeret fuldt ud, er 22 anbefalinger implementeret i de fleste henseender, men Kommissionen bør tage yderligere skridt for fuldstændigt at implementere dem. De er angivet i bilag I.

12. Rettens opfølgning viser, at den finansielle forvaltning på en række områder i EU-budgettet er blevet bedre som følge af Rettens revisionsberetninger. Der er dog stadig betydelige muligheder for at forbedre forvaltningspraksis på de områder, der forvaltes direkte af Kommissionen (eksterne aktioner), og dem, der gennemføres under delt forvaltning (landbrug). I det følgende præsenteres en række eksempler på sådanne forbedringer og muligheder, som blev gennemgået under opfølgningen.

13. Retten noterede en strategisk forbedring med hensyn til sparsommelig udnyttelse af EU-midlerne i Kommissionens reform af støtteordningen for bomuld. Efter reformen af ordningen er EU’s bomuldsstøtte ikke længere knyttet til produktionsniveauet, men afspejler i stedet efterspørgslen på markedet (landbrug) [7].

14. På operationelt plan kan uhensigtsmæssige forvaltningspraksis imidlertid medføre ressourcespild. Således fører overbetalinger af støtte fra EU til, at målene ikke opfyldes under den fornødne hensyntagen til princippet om sparsommelighed. Der er stadig behov for at styrke de forvaltningssystemer, der skal sikre, at betalingerne i medlemsstaterne beregnes nøjagtigt (landbrug) [8].

15. Det blev konstateret, at procedurerne for udvælgelse af projekter var blevet bedre, hvilket resulterede i projekter af en højere kvalitet og med en bedre timing. Således var en række foranstaltninger, som Kommissionen/de tyrkiske myndigheder havde truffet, med til at forbedre projektudformningens og ansøgningsprocedurernes kvalitet i 2010-2011(eksterne aktioner) [9]. Kommissionen accepterede at revurdere proceduren for udvælgelse af Lifenaturprojekter, at opprioritere bæredygtighedskriteriet for så vidt angår komponenten natur- og biodiversitet og at forkorte udvælgelsesproceduren (landbrug) [10].

16. Kommissionen tog også forskellige initiativer til at styrke ikke-statslige aktørers deltagelse i EU’s eksterne samarbejde ved hjælp af kontrakter om gennemførelse af EU’s udviklingsbistand. Et centralt initiativ var den "strukturerede dialog" mellem de vigtigste interessenter i den europæiske udviklingspolitik, som bidrog til forslagene til forbedring af projektudvælgelsesmetoderne med henblik på at sikre hurtigere og mere målrettet bistand (eksterne aktioner) [11].

17. Hvis EU-midlerne skal give gode og effektive resultater, er det vigtigt først at identificere de behov, som et program eller en foranstaltning skal afhjælpe. Dernæst vil en god projektudformning og fornuftige implementeringsprocedurer øge sandsynligheden for, at der kan opnås valuta for pengene. Kommissionen tog initiativer, der førte til forbedringer i den henseende, og indførte obligatoriske behovsanalyser og bedre programmering af kontraktindgåelsen (eksterne aktioner) [12]. Der er imidlertid stadig behov for bedre definerede kriterier for vurdering af de foreslåede projekters bæredygtighed (landbrug) [13].

18. God ledelsesinformation øger sandsynligheden for bedre beslutningstagning. Kommissionen har stadig mulighed for at øge finansieringens potentielle effekt ved at prioritere aktionerne bedre og ved at sørge for, at projektomkostningerne står i et passende forhold til det forventede output og den forventede effekt (energi) [14]. Kommissionen foreslår, at der i den næste Lifeforordning indføres et omfattende sæt resultatindikatorer, som kan lette planlægningen og programmeringen.

19. Overvågningen og evalueringen af gennemførelsen af programmerne og aktionerne er af stor betydning, ikke kun for så vidt angår lovlighed og formel rigtighed, men også med hensyn til levering af de planlagte resultater. Der er sket forbedringer i overvågningen af programmernes resultater, f.eks. de foranstaltninger, Kommissionen har truffet til forbedring af overvågningssystemet i Tyrkiet (eksterne aktioner), og i de administrative omkostninger (energi), men der er behov for yderligere forbedringer, særlig i forbindelse med overvågningen af den kontrol, der udføres i relation til de finansielle og miljømæssige krav (landbrug) [15], og rapporteringen af resultaterne af de enkelte projekter (eksterne aktioner) [16].

20. Et kort resumé af revisionerne, anbefalingerne, de foranstaltninger, Kommissionen efterfølgende har truffet, og de forvaltningsspørgsmål, der stadig udestår, gives i bilag II-VIII.

KONKLUSION

21. Kommissionen har indført et system til opfølgning på alle Rettens anbefalinger og Parlamentets og Rådets anmodninger. Retten mener, at opfølgningen på anbefalingerne/anmodningerne bør styrkes, så Kommissionen bliver i stand til at reagere rettidigt, produktivt og effektivt på anbefalingerne/anmodningerne fra Retten og dechargemyndigheden.

22. Gennemgangen viste, at Kommissionen træffer foranstaltninger til at implementere Rettens anbefalinger, og at 13 (29 %) af de anbefalinger, denne beretning omhandler, er fuldt ud implementerede. En stor del er stadig under implementering, selv om yderligere 22 (49 %) af anbefalingerne i de fleste henseender er implementeret takket være de foranstaltninger, Kommissionen allerede har truffet.

Vedtaget af CEAD-Afdelingen, der ledes af Igors LUDBORŽS, medlem af Revisionsretten, i Luxembourg på mødet den 16. oktober 2012.

På Revisionsrettens vegne

+++++ TIFF +++++

Vítor Manuel da Silva Caldeira

Formand

[1] Indholdet og omfanget af dette arbejde forklares i afsnittet om omfang og metode.

[2] EUT C 151 af 27.6.2003.

[3] EUT C 298 af 9.12.2003.

[4] http://eca.europa.eu

[5] EUT C 312 af 21.12.2007.

[6] RAD (Recommendations, Actions, Discharge) er en af Kommissionens (GD for Budgets) applikationer, som anvendes til samordning af dechargeproceduren med de øvrige tjenestegrene. Den indeholder anbefalinger/anmodninger til Kommissionen fra Rådet, Parlamentet og Revisionsretten, Kommissionens reaktion samt status for opfølgningsforanstaltningen.

[7] Jf. bilag III om opfølgning af særberetning nr. 13/2003 om støtten til bomuldsproduktionen.

[8] Jf. bilag II om opfølgning af særberetning nr. 4/2003 om udvikling af landdistrikterne: støtte til ugunstigt stillede områder.

[9] Jf. bilag VIII om opfølgning af særberetning nr. 16/2009 om Europa-Kommissionens forvaltning af førtiltrædelsesbistanden til Tyrkiet.

[10] Jf. bilag IV om opfølgning af særberetning nr. 11/2009 om Lifenaturprojekternes bæredygtighed og Kommissionens forvaltning af dem.

[11] Jf. bilag VII om opfølgning af særberetning nr. 4/2009 om Kommissionens forvaltning af ikke-statslige aktørers deltagelse i EF’s udviklingssamarbejde.

[12] Jf. bilag VIII om opfølgning af særberetning nr. 16/2009 om Europa-Kommissionens forvaltning af førtiltrædelsesbistanden til Tyrkiet.

[13] Jf. bilag IV om opfølgning af særberetning nr. 11/2009 om Lifenaturprojekternes bæredygtighed og Kommissionens forvaltning af dem.

[14] Jf. bilag V om opfølgning af særberetning nr. 7/2008 om intelligent energi (2003-2006).

[15] Jf. bilag III om opfølgning af særberetning nr. 13/2003 om støtten til bomuldsproduktionen.

[16] Jf. bilag VIII om opfølgning af særberetning nr. 16/2009 om Europa-Kommissionens forvaltning af førtiltrædelsesbistanden til Tyrkiet.

--------------------------------------------------

BILAG I

OVERSIGT OVER DE ANBEFALINGER, SOM RETTEN GENNEMGIK

| Fordelt på revisioner | Fuldt ud implementeret | Under implementering | Ikke implementeret | I/R inden for de gældende rammer | Utilstrækkeligt bevis |

Implementeret i de fleste henseender | Implementeret i nogle henseender |

SB 4/2003 Udvikling af landdistrikterne: støtte til ugunstigt stillede områder (bilag II) | 1 | x | | | | | |

2 | | | x | | | |

3 | x | | | | | |

4 | | | x | | | |

5 | | | | | x | |

6 | | x | | | | |

7 | | | | | x | |

8 | | | | | | x |

9 | | | | | | x |

10 | | x | | | | |

11 | | | | | | x |

SB 13/2003 Støtten til bomuldsproduktionen (bilag III) | 1 | x | | | | | |

2 | x | | | | | |

3 | x | | | | | |

4 | | x | | | | |

5 | | x | | | | |

6 | | x | | | | |

SB 11/2009 Lifenaturprojekternes bæredygtighed og Kommissionens forvaltning af dem (bilag IV) | 1 | x | | | | | |

2 | | | x | | | |

3 | | x | | | | |

4 | x | | | | | |

5 | x | | | | | |

6 | x | | | | | |

7 | x | | | | | |

8 | | | | x | | |

9 | | | x | | | |

SB 7/2008 Intelligent energi (2003-2006) (bilag V) | 1 | | x | | | | |

2 | | x | | | | |

3 | | | x | | | |

4 | | x | | | | |

SB 6/2007 Effektiviteten af den tekniske bistand, der ydes til kapacitetsopbygning (bilag VI) | 1 | | | | | | x |

2 | x | | | | | |

3 | | | x | | | |

4 | | x | | | | |

5 | | x | | | | |

6 | x | | | | | |

7 | | x | | | | |

8 | | | x | | | |

SB 4/2009 Kommissionens forvaltning af ikke-statslige aktørers deltagelse i EF’s udviklingssamarbejde (bilag VII) | 1 | x | | | | | |

2 | | x | | | | |

3 | | x | | | | |

4 | | x | | | | |

5 | | x | | | | |

6 | | x | | | | |

7 | | x | | | | |

SB 16/2009 Europa-Kommissionens forvaltning af førtiltrædelsesbistanden til Tyrkiet (bilag VIII) | 1 | | | x | | | |

2 | | | x | | | |

3 | | x | | | | |

4 | | x | | | | |

5 | | x | | | | |

6 | | x | | | | |

I ALT | 51 | 13 | 22 | 9 | 1 | 2 | 4 |

--------------------------------------------------

BILAG II

LANDBRUG: UGUNSTIGT STILLEDE OMRÅDER

1. Særberetning nr. 4/2003 omhandlede støtte til udvikling af landdistrikterne i ugunstigt stillede områder.

"Under ordningen til støtte for ugunstigt stillede områder gives der tilskud til 55,8 % af EU’s landbrugsbedrifter. Der er tale om hektarstøtte, hvormed der skal kompenseres for eksisterende ulemper, og som f.eks. ydes til landbrugsbedrifter i landbrugsområder med lav produktivitet, hvis stadigt hurtigere tilbagegang vil indebære en fare for områdets levedygtighed. De årlige omkostninger til denne støtte er på omkring 2000 millioner euro, hvoraf knap 50 % finansieres med EU-midler."

(Kilde: Meddelelse ECA/03/11)

2. Retten undersøgte, om ordningen blev gennemført lovligt og formelt rigtigt, om den blev overvåget korrekt, om der forelå relevante oplysninger om ordningens virkning, og om eventuelle mangler blev korrigeret rettidigt.

3. Retten anbefalede, at:

1) der blev foretaget en fuldstændig og dybtgående undersøgelse af alle eksisterende klassificeringer af områder som ugunstigt stillet (fuldt ud implementeret)

2) Kommissionen i nært samarbejde med medlemsstaterne opstillede mere hensigtsmæssige indikatorer til brug ved klassificering som ugunstigt stillede områder (implementeret i nogle henseender).

Retten fremhævede, at:

3) der burde indhentes pålidelige oplysninger om ordningens virkning (fuldt ud implementeret)

4) alle tilfælde af systematisk overkompensation burde identificeres, og at der burde træffes korrigerende foranstaltninger (implementeret i nogle henseender)

5) begrebet "god landbrugspraksis" burde defineres præcist og verificerbart (ikke relevant inden for de gældende rammer).

Retten anbefalede desuden Kommissionen at:

6) opstille en liste over eksisterende regionale/lokale praksis i forbindelse med specifikke landbrugsvilkår (implementeret i de fleste henseender)

7) give medlemsstaterne udtømmende vejledning om de krav, et effektivt kontrolsystem skal opfylde (ikke relevant inden for de gældende rammer)

8) sørge for, at de kontroller, der foretages, er effektive (utilstrækkeligt bevis [1])

9) sørge for, at medlemsstaterne overholder de almindeligt anerkendte regnskabsprincipper (utilstrækkeligt bevis [2])

10) sørge for, at medlemsstaterne overholder kravet om, at der skal indsendes fuldstændige oplysninger i god tid (implementeret i de fleste henseender)

11) fastlægge relevante indikatorer med henblik på at sikre, at ordningen kan overvåges (utilstrækkeligt bevis [2]).

4. To af Rettens anbefalinger (1 og 3) var fuldt ud imødekommet, to var imødekommet i de fleste henseender (6 og 10), og to var imødekommet i nogle henseender (2 og 4). To var ikke relevante inden for de nugældende, ændrede rammer (5 og 7), og for så vidt angår tre (8, 9 og 11) har Kommissionen fremlagt utilstrækkeligt bevis, eller Rettens revisorer havde ikke foretaget en endelig vurdering som følge af begrænsninger i revisionens omfang. Jf. bilag I om implementeringen.

5. I de følgende punkter fokuseres der på de væsentligste elementer i Rettens opfølgning.

KLASSIFIKATION AF UGUNSTIGT STILLEDE OMRÅDER

6. Rettens særberetning om ugunstigt stillede områder blev offentliggjort i 2003 og påpegede, at medlemsstaterne anvendte en bred vifte af indikatorer til at afgøre, om områder er ugunstigt stillet, hvilket kan have ført til forskelsbehandling af støttemodtagerne.

7. Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne [3] gav en mere præcis definition til klassificering af ugunstigt stillede områder. Men da denne definition ikke kom til at gælde, besluttede Rådet at holde fast ved den tidligere ordning for ugunstigt stillede områder og opfordrede Kommissionen til at følge gennemgangen op med en plan om at indføre en ny ordning i 2010. I 2010 blev der imidlertid ikke indført nogen ny ordning, og derfor er fastlæggelsen af ugunstigt stillede områder stadig præget af de mangler, Retten konstaterede i 2003.

OVERKOMPENSATION/DEFINITION AF REGIONER

8. Anbefalingen om at undersøge, hvordan eventuel overkompensation kan identificeres og undgås, blev kun imødekommet i nogle henseender. Medlemsstaterne har stadig ikke pligt til at sikre, at der indhentes passende ekspertise fra organer eller tjenester, der er funktionelt uafhængige af dem, der beregner betalingerne, med henblik på at bekræfte betalingernes nøjagtighed, således som det er obligatorisk i forbindelse med andre foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne.

9. I oktober 2011 forelagde Kommissionen sit lovforslag om udvikling af landdistrikterne i den nye programmeringsperiode 2014-2020. I forslaget indgår en ny definition af ugunstigt stillede områder baseret på biofysiske kriterier og en forpligtelse til at sørge for, at der ydes passende ekspertbistand fra organer eller tjenester, der i deres arbejde er uafhængige af dem, der beregner betalingerne.

GOD LANDBRUGSPRAKSIS

10. For så vidt angår definitionen af "god landbrugspraksis [4]" refererer forordning (EF) nr. 1698/2005 ikke længere til dette krav som en forpligtelse for landbrugerne. Efter 2003-reformen af den fælles landbrugspolitik skal landbrugerne i stedet opfylde en række krydsoverensstemmelsesforpligtelser, der skal sikre, at de lovgivningsbestemte forvaltningskrav (SMR) og reglerne om god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM) er opfyldte. Disse bestemmelser er de minimumskrav, der skal være opfyldte for at kunne modtage betalinger til ugunstigt stillede områder inden for de nugældende rammer.

11. Under den årlige finansielle revision med henblik på DAS’en har Retten endvidere flere gange konstateret, at der ofte forekommer fejl i betalingerne til ugunstigt stillede områder (betalinger "for naturbetingede ulemper" i henhold til de nugældende foranstaltninger 211 og 212). Medlemsstaternes kontrolsystemer er også omfattet af Rettens arbejde med henblik på DAS’en, hvor der regelmæssigt konstateres mangler i relation til ugunstigt stillede områder.

[1] Denne opfølgning omfattede ikke besøg i medlemsstaterne.

[2] Jf. fodnote 1.

[3] EUT L 277 af 21.10.2005, s. 1.

[4] Reglerne for krydsoverensstemmelse (GLM og SMR) kan generelt sammenlignes med god landbrugspraksis.

--------------------------------------------------

BILAG III

LANDBRUG: STØTTEN TIL BOMULDSPRODUKTIONEN

1. Særberetning nr.13/2003 omhandlede støtten til bomuldsproduktionen.

"I EU dyrkes bomuld næsten udelukkende i Grækenland og Spanien. Når bomulden er høstet, skilles fibrene fra frø og urenheder ved en proces kaldet egrenering. EU producerer ca. 1,6 millioner ton ikke-egreneret bomuld, hvilket giver et udbytte på ca. 0,5 millioner ton fibre (egreneret bomuld). Denne produktion dækker ca. 47 % af EU’s eget behov. Resten af behovet dækkes af bomuld, der importeres told- og afgiftsfrit til Fællesskabet."

(Kilde: Meddelelse ECA/03/020)

2. I særberetningen vurderede Retten tilsynet med ordningens anvendelse i medlemsstaterne, hvorvidt ordningen var et produktivt og effektivt instrument til ydelse af støtte til bomuldsproducenter, ordningens effekt på produktionen, på kvaliteten af den producerede bomuld, på dyrkningen af andre afgrøder og på miljøet, samt om medlemsstaternes interne kontrolsystemer var pålidelige, og om de betalinger, der blev afholdt under ordningen, var lovlige og formelt rigtige.

RETTENS ANBEFALINGER

3. Retten anbefalede, at Kommissionen benyttede sig af den foreslåede reform til at afhjælpe svaghederne i ordningen og herunder navnlig:

1) tog hensyn til, at støtten til bomuldsproduktionen er forholdsvis attraktiv, og til støttens betydning for, hvor store mængder der bliver produceret (fuldt ud implementeret)

2) overvejede at indføre en mekanisme, der sikrer budgetneutralitet (fuldt ud implementeret)

3) undersøgte finansieringsordningens betydning for egreneringsvirksomhederne (fuldt ud implementeret)

4) undersøgte virkningen af den bonus, der gives for at højne kvaliteten af den producerede bomuld (implementeret i de fleste henseender)

5) indsamlede oplysninger om bomuldsproduktionens negative indvirkning på miljøet (implementeret i de fleste henseender) og

6) sørgede for, at kontrollen er gennemskuelig og velfunderet, og at den gennemføres konsekvent (implementeret i de fleste henseender).

4. Ved opfølgningen konstaterede Retten, at Kommissionen havde implementeret alle seks anbefalinger, de første tre fuldt ud og de næste tre i de fleste henseender. Jf. bilag I om implementeringen.

5. I de følgende punkter fokuseres der på de væsentligste elementer i Rettens opfølgning.

REFORMEN AF ORDNINGEN

6. Siden Rettens særberetning om produktionsstøtte i 2003 er EU’s støtte til bomuld blevet reformeret væsentligt, og med reformerne er der indført store ændringer af denne støtteordning, navnlig er den delvist blevet integreret i enkeltbetalingsordningen, og der er indført omstruktureringsstøtte til egreneringsindustrien. Da Rettens tidligere revision fandt sted, blev støtten udbetalt til egreneringsvirksomhederne, så bomuldsdyrkerne kun indirekte nød fordel heraf. I 2006 blev produktionsstøtten afskaffet, og bomuldsdyrkerne fik betalingsrettigheder under enkeltbetalingsordningen svarende til 65 % af den tidligere støtte. Hertil kom, at der blev indført en ny afgrødespecifik betaling, hvorved 35 % af den oprindelige støtte betales til alle landbrugere, der dyrker bomuld. Siden 2008 er der blevet finansieret nationale omstruktureringsprogrammer over EU’s budget for at lette omstruktureringen i egreneringsindustrien og for at forbedre kvaliteten og markedsføringen af den producerede bomuld.

7. Kommissionen har afhjulpet hovedparten af forholdene, men det er stadig nødvendigt, at den:

mere omhyggeligt overvåger omstruktureringen af egreneringsindustrierne i de stater, der har den største produktion (Spanien, Grækenland) — jf. anbefaling 3

overvåger effektiviteten af den kvalitetsfremmende foranstaltning, der blev indført efter reformen, på grundlag af artikel 69 i forordning (EF) nr. 1782/2003 [1] (Spanien) — jf. anbefaling 4

følger op på opfyldelsen af miljøkravene — jf. anbefaling 5

sørger for overvågning af, at kontrollen udføres korrekt i medlemsstaterne, også vedrørende den bomuld, der produceres inden for rammerne af den reformerede støtteordning for bomuld (hektarstøtten til bomuld og enkeltbetalingsordningen) — jf. anbefaling 6.

[1] Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere og om ændring af forordning (EØF) nr. 2019/93, (EF) nr. 1452/2001, (EF) nr. 1453/2001, (EF) nr. 1454/2001, (EF) nr. 1868/94, (EF) nr. 1251/1999, (EF) nr. 1254/1999, (EF) nr. 1673/2000, (EØF) nr. 2358/71 og (EF) nr. 2529/2001 (EUT L 270 af 21.10.2003, s. 1).

--------------------------------------------------

BILAG IV

LANDBRUG: LIFENATURPROJEKTERNES BÆREDYGTIGHED OG KOMMISSIONENS FORVALTNING AF DEM

1. Særberetning 11/2009 omhandlede Lifenaturprojekternes bæredygtighed og Kommissionens forvaltning af dem.

I denne særberetning vurderer Den Europæiske Revisionsret effektiviteten af Europa-Kommissionens forvaltning af tilskuddene til Lifenaturprojekter målt i, hvor bæredygtige projektresultaterne er. Lifenatur, der er en af komponenterne i Lifeprogrammet, medfinansierer projekter i medlemsstaterne — navnlig i Natura 2000-områderne — som skal fremme bevaring af arter og naturtyper.

(Kilde: Meddelelse ECA/09/49)

2. Retten undersøgte, om den ændrede udvælgelsesproces prioriterede de projekter, som gav størst forventning om bæredygtighed, om projekterne blev gennemført og overvåget hensigtsmæssigt, om Kommissionen sørgede for, at informationerne om projekternes resultater og de indhøstede erfaringer blev formidlet hensigtsmæssigt, samt om der blev fulgt op på projekterne, og om resultater blev vurderet på lang sigt.

3. Retten anbefalede Kommissionen at:

1) revidere sin udvælgelsesmodel (fuldt ud im-​ plementeret)

2) prioritere forslagene til Lifenaturprojekter via udvælgelsesmodellen (implementeret i nogle henseender) og

3) overveje måder, som kan forkorte udvælgelsesproceduren (implementeret i de fleste henseender).

Den anbefalede også Kommissionen at:

4) forbedre overvågningen af projekterne (fuldt ud implementeret)

5) udarbejde egnede indikatorer og kriterier (fuldt ud implementeret).

Med hensyn til kommunikation anbefalede Retten Kommissionen at:

6) revurdere sin kommunikationsstrategi og sine kommunikationsaktiviteter og -redskaber (fuldt ud implementeret) og

7) stille krav til modtagerne om, at de skal give flere tekniske detaljer om de anvendte metoder, de indhøstede erfaringer og bedste praksis (fuldt ud implementeret).

Den anbefalede også, at:

8) tilskudsaftalerne forpligter modtagerne til at videreføre projektresultaterne i en minimumsperiode efter projektets afslutning (ikke implementeret)

9) Kommissionen overvejede at indføre en opfølgningsordning med henblik på finansieringen "efter Life" (implementeret i nogle henseender).

4. Fem af de ni anbefalinger var fuldt ud implementeret (1 og 4-7), herunder dem, der vedrørte gennemgangen af udvælgelsesmodellerne, implementeringen af projekterne (overvågning, indikatorer, kriterier) og formidling af resultater. Én var implementeret i de fleste henseender (3), to i nogle henseender (2 og 9), og én var ikke implementeret (8). Jf. bilag I om implementeringen.

5. I de følgende punkter fokuseres der på de væsentligste elementer i Rettens opfølgning.

UDVÆLGELSESPROCEDURE

6. Kommission accepterede at ændre udvælgelsesproceduren for at gøre den kortere og at gøre bæredygtighedskriteriet mere synligt hvad angår komponenten natur og biodiversitet. Evalueringsvejledningen blev omformuleret, og der blev indført to særskilte procedurer (Miljø-Natur). Kriteriet "bæredygtighed" indgår imidlertid stadig som et underkriterium til "Bidrag til Life+’s generelle mål" og vægtes ikke separat. Kommissionen mangler derfor stadig at definere et særskilt udvælgelseskriterium for bæredygtighed.

GENNEMFØRELSEN AF PROJEKTERNE

7. For at forbedre projektovervågningen oprettede Kommissionen et afsnit i evalueringsformularen med overskriften "Vurdering af projektresultaterne". Der blev også stillet strengere krav til forvaltningsplanerne i ansøgervejledningen "Common Provisions and Guidelines for applicants". Kommissionen foreslog, at den næste Lifeforordning kom til at indeholde et omfattende sæt indikatorer.

FORMIDLING AF DEN OPNÅEDE VIDEN

8. Modtagernes fremtidige forpligtelse til at netværke er en forbedring af formidlingen af projektresultater. Der er også blevet lagt ajourførte resuméer af projekterne på internettet.

DEN LANGSIGTEDE FORVALTNING AF PROJEKTRESULTATERNE

9. Der er ved at blive indført en opfølgningsordning for finansieringen "efter Life". Kommissionen har udarbejdet en metode, som skal sikre efterfølgende overvågning af mindst 15 Lifenaturprojekter hvert år. Anbefalingen om at forpligte modtagerne til at videreføre projektresultaterne (mindst fem år efter projektets afslutning) er ikke blevet imødekommet som følge af en negativ udtalelse fra Kommissionens juridiske tjeneste.

--------------------------------------------------

BILAG V

ENERGI: INTELLIGENT ENERGI (2003-2006)

1. Særberetning nr. 7/2008 omhandlede intelligent energi i perioden 2003-2006.

"IEE-programmet (2003-2006) havde et budget på 250 millioner euro til fremme af effektiv energiudnyttelse, anvendelse af vedvarende energikilder og energispredning. Pengene blev brugt til at støtte næsten 450 projekter, hvori der deltog over 1700 organer. Programmet fremmede udveksling af erfaringer og knowhow, men ikke udvikling af ny teknologi."

(Kilde: Meddelelse ECA/08/18)

2. Retten undersøgte, hvordan Kommissionen fordelte IEE-midlerne, hvordan den overvågede og evaluerede programmet, de administrative omkostninger til programmet og forvaltningsorganets betydning for forvaltningen af programmet.

3. Retten anbefalede, at:

1) programforslagene blev baseret på en eksplicit politikmodel og afspejler den forventede forbindelse mellem udgifter, output og effekt (implementeret i de fleste henseender)

2) overvågningen ikke blev begrænset til individuelle projekter, men kom til at bidrage til at give et overblik over et program som helhed (implementeret i de fleste henseender)

3) evalueringen af programmerne fik tilført den størst mulige nytteværdi (implementeret i nogle henseender)

4) at oplysninger om programmernes administrative omkostninger registreres og analyseres mere systematisk (implementeret i de fleste henseender).

4. Under gennemgangen konstateredes det, at tre anbefalinger var blevet implementeret i de fleste henseender (1, 2 og 4) og én i nogle henseender (3). Jf. bilag I om implementeringen.

5. I de følgende punkter fokuseres der på de væsentligste elementer i Rettens opfølgning.

SAMMENHÆNG MELLEM PROGRAMUDGIFTER, OUTPUT OG EFFEKT

6. I sit svar til særberetningen erkendte den reviderede enhed, at der vedrørende IEE var behov for en eksplicit politikmodel, som afspejler sammenhængen mellem udgifter, output og effekt vedrørende IEE. Den mente dog, at der fandtes en sådan politikmodel for hvert enkelt af Kommissionens indsatsområder, og at der derfor ikke var behov for yderligere handling.

7. Under gennemgangen konstateredes det imidlertid, at Kommissionen og Forvaltningsorganet for Konkurrenceevne og Innovation har indført et forbedret system af indikatorer til måling af den samlede effekt af programmet, at de finansierede aktioner er mere målrettede, og at der også er udført en mere dybtgående analyse af behovene på de centrale indsatsområder. Prioriteringen af de finansierede aktioner kræver imidlertid særlig opmærksomhed, og det er stadig vanskeligt at fastslå sammenhængen mellem udgifter, output og effekt for så vidt angår de centrale indsatsområder under IEE II.

BEDRE OVERVÅGNINGS- OG EVALUERINGSORDNINGER

8. Kommissionen forpligtede sig til delvis at implementere denne anbefaling om forbedring af programovervågningen og -evalueringen og om udnyttelse af evalueringsresultaterne ved planlægningen af fremtidige aktiviteter.

Alligevel gør programovervågningen og -evalueringen det vanskeligt at måle programmets effekt: Således har de årlige gennemførelsesrapporter for 2008 til 2010 ikke givet oplysninger om resultaterne eller effekten af programmet (eller dets projekter). Der er blevet udført programevalueringer i overensstemmelse med de lovgivningsmæssige krav, men man kunne godt have benyttet sig mere af "langsgående" evalueringer.

SYSTEMATISK OVERVÅGNING AF PROGRAMMERNES ADMINISTRATIVE OMKOSTNINGER

9. Opfølgningsgennemgangen viste, at Kommissionen havde undersøgt, hvordan den administrative byrde kunne reduceres både for gennemførelsesorganet og for modtagerne. Kommissionen og Forvaltningsorganet for Konkurrenceevne og Innovation har indført mange forenklingsforanstaltninger, der skal reducere de administrative omkostninger og især modtagernes administrative byrde. Retten konkluderede, at disse foranstaltninger sandsynligvis vil resultere i effektivitetsgevinster, selv om det i de fleste tilfælde ikke vil være muligt at kvantificere besparelsen i penge eller tid.

--------------------------------------------------

BILAG VI

EKSTERNE AKTIONER: EFFEKTIVITETEN AF DEN TEKNISKE BISTAND TIL UDVIKLINGSLANDE

1. Særberetning nr. 6/2007 omhandlede effektiviteten af den tekniske bistand, der ydes til kapacitetsopbygning.

"Teknisk bistand er en ressource, der anvendes i mange forskellige typer udviklingsprojekter og -programmer, og som kan defineres som eksperter, som der indgås kontrakter med med henblik på overførsel af knowhow og færdigheder, samt oprettelse og styrkelse af institutioner. I de senere år er denne form for bistand i stadig højere grad blevet anvendt til at støtte kapacitetsopbygning i den centrale og lokale forvaltning i modtagerlandene, bl.a. på områder som offentlig finansforvaltning, sundhed og uddannelse. Det, at der i højere grad sættes fokus på den offentlige forvaltning, har udspring i en øget bevidsthed blandt donorerne, herunder Den Europæiske Union, om, at manglende institutionel kapacitet er en grundlæggende hindring for bæredygtig udvikling."

(Kilde: Meddelelse ECA/07/32)

2. Retten undersøgte, hvordan Kommissionen sikrede sig, at den tekniske bistand bidrog til opbygning af den institutionelle kapacitet i modtagerlandene. Undersøgelsen omfattede en vurdering af Kommissionens strategi for kapacitetsopbygning og for anvendelse af teknisk bistand og af dens forvaltning af udformningen og implementeringen af de tekniske bistandsaktiviteter, der gennemføres inden for rammerne af kapacitetsopbygningsprojekter.

3. Retten anbefalede, at Kommissionen:

1) i sine landestrategidokumenter foretog en omfattende og struktureret analyse af de eksisterende svagheder ved den institutionelle kapacitet og af behovene for kapacitetsopbygning (utilstrækkeligt bevis) og

2) udarbejdede retningslinjer for teknisk bistand (fuldt ud implementeret).

Retten understregede, at:

3) udformningen af kapacitetsopbygningsprojekter burde forbedres (implementeret i nogle henseender)

4) procedurerne for projektforberedelse og for projekternes opstartsfase burde tages op til revision (implementeret i de fleste henseender)

5) sammen med kriterierne for evaluering (implementeret i de fleste henseender)

6) der burde overvejes flere muligheder med hensyn til indgåelse af indkøbsaftaler (fuldt ud implementeret).

Endelig anbefalede Retten, at Kommissionen i overensstemmelse med forpligtelserne i Pariserklæringen:

7) i højere grad stillede teknisk bistand til rådighed via koordinerede programmer (implementeret i de fleste henseender), som 8) systematisk blev vurderet (implementeret i nogle henseender).

4. Kommissionen havde implementeret to af anbefalingerne fuldt ud (2 og 6), tre i de fleste henseender (4, 5 og 7) og to i nogle henseender (3 og 8). I ét tilfælde (anbefaling 1, som vedrørte behovet for omfattende og struktureret analyse) var beviset ikke tilstrækkeligt til, at der kunne drages en konklusion om implementeringen. Jf. bilag I om implementeringen.

5. I de følgende punkter fokuseres der på de væsentligste elementer i Rettens opfølgning.

KAPACITETSOPBYGNING

6. Efter offentliggørelsen af særberetning nr. 6/2007 gjorde Kommissionen en stor indsats for at reformere sin tilgang til teknisk samarbejde [1], i og med at den vedtog og implementerede grundstrategien, den såkaldte "backbone strategy". Denne strategi er et led i en mere omfattende EU-aktion til implementering af Pariserklæringen om bistandseffektivitet og sigter mod at gøre EU’s bistand til kapacitetsopbygning mere effektiv. Strategien tager hovedparten af Rettens anbefalinger op, og disse er indarbejdet heri.

7. Kommissionen oplyste Retten om, at der på det strategiske plan er ved at blive udarbejdet nye retningslinjer for programmering af EU’s eksterne aktioner i perioden 2014-2020, hvor der vil blive sat fokus på kapacitetsopbygning. Spørgsmålet vil også blive taget op i de fremtidige retningslinjer for budgetstøtte.

8. På foranstaltningsplan blev der ved reformen indført en række vejledende principper og detaljerede retningslinjer og værktøjer med henblik på levering af teknisk samarbejde, herunder kvalitetskriterier, som også skal anvendes til overvågning og evaluering af aktiviteterne.

9. Kommissionens analyse af de data, der foreligger om det første halvandet års anvendelse af disse retningslinjer, viser, at to ud af tre foranstaltninger, der vurderes for relevansen af det tekniske samarbejde, anses for at være i overensstemmelse med reformens kvalitetskriterier for teknisk samarbejde. Men for så vidt angår ca. 20 % af projekterne vurderes elementet teknisk samarbejde ikke, og skalaen til vurdering af kvaliteten af det tekniske samarbejde anvendes kun i forbindelse med hvert andet af de projekter, der er relevante med hensyn til teknisk samarbejde. Både den nuværende anvendelse af de forskellige værktøjer, retningslinjer og kvalitetskriterier og rapporteringen heraf, især på landeplan, kan derfor stadig forbedres.

SYSTEMATISK VURDERING AF DEN TEKNISKE BISTAND

10. Selv om Kommissionen mener, at en vurdering af ydelserne fra de eksperter og virksomheder, der leverer teknisk bistand, kunne være en nyttig information at have ved bedømmelsen af bud, har problemer i tilknytning til den nødvendige beskyttelse af personoplysninger fået Kommissionen til at beslutte ikke at indføre en systematisk evaluering af de enkelte konsulenters ydelser. Retten konkluderede derfor, at det stadig er vanskeligt at evaluere og udvælge den tekniske bistand på et velinformeret grundlag.

[1] Teknisk samarbejde refererer til flere forskellige foranstaltninger, der sigter mod at styrke individuel og organisatorisk kapacitet, mens teknisk bistand refererer til det personale, der er involveret i implementeringen og forvaltningen af ydelserne under det tekniske samarbejde.

--------------------------------------------------

BILAG VII

EKSTERNE AKTIONER: IKKE-STATSLIGE AKTØRERS DELTAGELSE I EF’S UDVIKLINGSSAMARBEJDE

1. Særberetning nr. 4/2009 omhandlede ikke-statslige aktørers deltagelse i EF’s udviklingssamarbejde.

"Ikke-statslige aktører spiller en stadigt større rolle i forbindelse med udviklingssamarbejde. Begrebet ikke-statslige aktører dækker alle de aspekter af samfundet, som ikke er en del af den private sektor eller staten. I forbindelse med udviklingssamarbejde kan ikke-statslige aktører blandt andet være ikke-statslige organisationer (ngo’er), lokalt baserede organisationer, landbrugsorganisationer, erhvervsorganisationer, faglige sammenslutninger, miljøgrupper, universiteter, fagforeninger, handelskamre og fonde samt kirker og religiøse grupper. Begrebet "ikke-statslige aktører" benyttes ofte som synonym for civilsamfundsorganisationer, og det er i denne betydning, det anvendes i denne beretning."

(Kilde: Meddelelse ECA/09/23)

2. Retten vurderede, om Kommissionen i tilstrækkelig grad sørgede for, at ikke-statslige aktører blev inddraget effektivt i udviklingssamarbejdet, om den havde produktive forvaltningssystemer, som sikrede, at de aktiviteter, der gennemførtes af ikke-statslige aktører, var relevante, om der var sandsynlighed for, at aktiviteterne ville give de ønskede resultater, og om den sørgede for tilstrækkelig kapacitetsudvikling hos de ikke-statslige aktører.

3. Retten anbefalede Kommissionen at:

1) styrke sine procedurer for inddragelse af ikke-statslige aktører i udviklingssamarbejdsprocessen og give mere vejledning om disse procedurer (fuldt ud implementeret)

2) gå videre med de allerede trufne foranstaltninger, som skal forbedre proceduren for indkaldelse af forslag (implementeret i de fleste henseender)

3) sørge for, at delegationernes overvågning og støtte målrettes bedre (implementeret i de fleste henseender)

4) sørge for, at de ansatte både i delegationerne og hos de ikke-statslige aktører får tilstrækkelig vejledning om resultatindikatorer (implementeret i de fleste henseender)

5) sikre bedre bæredygtighed (overveje at anvende en blanding af forskellige instrumenter og ikke kun projekter), når den samarbejder med ikke-statslige aktører (implementeret i de fleste henseender)

6) udvikle en strategi for kapacitetsudvikling hos ikke-statslige aktører i lande i Asien og Latinamerika (ALA) og genoverveje den forskellige tilgang, der følges i henholdsvis lande i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS) og ALA-landene (implementeret i de fleste henseender) og

7) undersøge andre måder, hvorpå de politiske målsætninger for kapacitetsudvikling kan opfyldes, f.eks. anvendelse af partnerskabsaftaler, multidonorfinansiering og kaskadetilskud for bedre at kunne nå ud til græsrodsorganisationer (implementeret i de fleste henseender).

4. Kommissionen har fuldt ud implementeret den første anbefaling om at bestræbe sig yderligere på at styrke inddragelsen af relevante ikke-statslige aktører og implementeret alle de øvrige seks anbefalinger i de fleste henseender. Jf. bilag I om implementeringen.

5. I de følgende punkter fokuseres der på de væsentligste elementer i Rettens opfølgning.

VEJLEDNING OM INDDRAGELSE AF IKKE-STATSLIGE AKTØRER I SAMARBEJDSPROCESSEN

6. Siden offentliggørelsen af særberetningen har Kommissionen taget forskellige initiativer til at styrke ikke-statslige aktørers deltagelse i EU’s eksterne samarbejde via kontrakter om implementering af EU’s udviklingsbistand. Et centralt initiativ var den "strukturerede dialog", der fandt sted fra marts 2010 til maj 2011, og som samlede de største interessenter i den europæiske udviklingspolitik.

7. Samtidig med dialogen oprettede Kommissionen Civil Society Helpdesk (CISOCH) som et centralt kontaktpunkt for civilsamfundsaktører inden for udviklingsbistand. Via CISOCH er der nu adgang til et e-læringsværktøj for ansatte hos ikke-statslige aktører og i EU.

BEDRE PROCEDURE FOR INDKALDELSE AF FORSLAG

8. Siden 2009 har Kommissionen videreudviklet databasen Potential Applicant Data On-line Registration (PADOR), som indeholder oplysninger om potentielle ansøgere til indkaldelser af forslag. Ikke-statslige aktører og offentlige forvaltninger, herunder lokale myndigheder, registrerer sig nu selv og ajourfører deres egne data. Den "strukturerede dialog" resulterede blandt andet i 12 forslag til, hvordan forslagsindkaldelserne kunne blive mere effektive, eller om — hvor det er relevant — at indføre alternative udvælgelsesmetoder med hurtigere og bedre målrettet bistand som primært mål. Den nye tilgang kræver imidlertid en ekstra indsats i form af uddannelse, kommunikation, koordinering, undersøgelser af de ikke-statslige aktører og vejledning.

EU-DELEGATIONERNES OVERVÅGNING OG STØTTE

9. Kommissionen har øget anvendelsen af EU-delegationernes spørgeundersøgelser med fokus på civilsamfundsaktører. Da denne opfølgning fandt sted (december 2011), var Kommissionen i færd med at udarbejde retningslinjer og metoder for at kunne yde støtte til delegationerne via CISOCH. I de partnerlande, hvor de politiske forhold tillader det, er der imidlertid behov for, at EU-delegationerne videreudvikler deres undersøgelser af civilsamfundsaktørerne. Der bør også gøres mere for at få flere små organisationer og græsrodsorganisationer, der gennemfører projekter, med i overvågningssystemet.

VEJLEDNING OM RESULTATINDIKATORER

10. Ved hjælp af indikatorer, der var indført i de rapporter om forvaltning af bistanden til tredjelande (External Assistance Management Reports, EAMR), som EU-delegationerne forelægger, begyndte Kommissionen i 2011 at indsamle data om antallet af ikke-statslige aktørers aktiviteter, som afspejlede deres deltagelse i planlægningen og implementeringen af EU-bistanden. Kommissionen har til hensigt på denne måde at påbegynde en regelmæssig kvantitativ og kvalitativ opfølgning af inddragelsen af de ikke-statslige aktører i partnerlandene.

11. Hertil kommer, at der efter indførelsen af den "strukturerede dialog", der forvaltes i Kommissionen centralt, nu er igangsat en tilsvarende proces i delegationerne.

KAPACITETSUDVIKLING HOS IKKE-STATSLIGE AKTØRER

12. Kommissionen har for nylig taget skridt til at forbedre den finansielle og operationelle forvaltning af EU’s bistand til ikke-statslige aktører. Kommissionen bør imidlertid overveje yderligere, hvordan ikke-statslige aktører kan inddrages i de generelle og sektorspecifikke budgetinstrumenter. På grundlag af en systematisk analyse af dataene fra rapporterne om forvaltningen af bistanden til tredjelande bør der defineres nye strategier med henblik på at forbedre de geografiske programmer, der nødvendigvis må forblive den centrale kilde til støtte til civilsamfundet i partnerlandene.

13. Fuld inddragelse af ikke-statslige aktører i EU’s udviklingspolitik er imidlertid stadig et mål på mellemlang til lang sigt, og opfyldelsen af det afhænger i høj grad af den lokale sammenhæng. Selv om nogle af milepælene er opnået, er der behov for forbedringer og nye tiltag for at konsolidere de fremskridt, der er gjort.

14. Der er nu behov for en yderligere indsats og for initiativer, der kan sikre, at disse strategier implementeres effektivt, især i landene i Asien og Latinamerika.

STØRRE BÆREDYGTIGHED VED ANVENDELSE AF EN BLANDING AF INSTRUMENTER

15. For at kunne anvende en ny blanding af instrumenter er det nødvendigt, at reformen af systemet til indkaldelse af forslag føres til ende. Kommissionen skal også udvide sin gennemgang af afsluttede projekter yderligere via ordningen med resultatorienteret overvågning.

PLANLÆGNING OG STRATEGI

16. Kommissionen har taget velegnede initiativer til at afpasse sine finansielle instrumenter til de forskelligartede og komplekse forhold, der gør sig gældende i modtagerlandene. De foreslåede ændringer går i den rigtige retning, men Kommissionen bør stadig sikre sig, at de implementeres effektivt.

--------------------------------------------------

BILAG VIII

EKSTERNE AKTIONER: FØRTILTRÆDELSESBISTANDEN TIL TYRKIET

1. Særberetning nr. 16/2009 omhandlede førtiltrædelsesbistanden til Tyrkiet.

Den Europæiske Revisionsret vurderede, hvor godt Europa-Kommissionen har forvaltet den finansielle førtiltrædelsesbistand til Tyrkiet. Førtiltrædelsesbistanden finansierer gennemførelsen af projekter, som skal støtte Tyrkiet i landets egne bestræbelser på at opfylde de betingelser, der kræves for at kunne tiltræde Den Europæiske Union.

(Kilde: Meddelelse ECA/10/02)

2. Retten undersøgte, om Europa-Kommissionen sørgede for, at: EU’s bistand blev rettet mod de projekter, som gav mest merværdi med hensyn til opfyldelsen af de prioriterede målsætninger for EU-tiltrædelsespartnerskabet, at det decentrale gennemførelsessystem resulterede i, at projekternes output og mål blev nået rettidigt og med et godt resultat, og at der var et effektivt system til overvågning og evaluering af resultaterne.

3. Med henblik på korrigerende foranstaltninger anbefalede Retten Kommissionen at:

1) forbedre programmeringen (implementeret i nogle henseender)

2) finde frem til de strategiske mål, hvor den finansielle bistand fra EU ville give mest merværdi (implementeret i nogle henseender)

3) udarbejde mere realistiske tidsplaner for målopfyldelsen (implementeret i de fleste henseender)

4) forbedre projektudformningen og -gennemførelsen (implementeret i de fleste henseender) og

5) sikre, at udfaldet af de enkelte projekter overvåges på grundlag af klare mål og velegnede indikatorer, så det er muligt at påvise det bidrag, de yder til opfyldelsen af de strategiske mål (implementeret i de fleste henseender).

Herudover bør Kommissionen:

6) iværksætte en evaluering af det samlede program for førtiltrædelsesbistand til Tyrkiet (implementeret i de fleste henseender).

4. Kommissionen har implementeret fire anbefalinger (3, 4, 5 og 6) i de fleste henseender og to anbefalinger (1 og 2) i nogle henseender. Jf. bilag I om implementeringen.

5. I de følgende punkter fokuseres der på de væsentligste elementer i Rettens opfølgning.

FASTLÆGGELSE AF PRIORITEREDE STRATEGISKE MÅL

6. Eftersom tiltrædelsespartnerskabet ikke oplyser tilstrækkelig klart om, hvilke prioriteringer der skal følges, er den flerårige vejledende plan i dag det væsentligste strategiske dokument til vejledning om den finansielle bistand fra IPA (instrumentet til førtiltrædelsesbistand). Den flerårige vejledende plan for 2011-2013 er en forbedring i forhold til den version fra 2007, som revisionen omfattede, i og med at den sætter fokus på et underliggende sæt af prioriteter, der skal finansieres med de begrænsede IPA-midler. Den flerårige vejledende plan har imidlertid yderligere potentiale til at sikre bedre målretning af EU-midlerne. Aggregeringsniveauet begrænser stadig den måde, finansieringsprioriteterne defineres på. Interventionslogikken sikrer stadig ikke, at bistanden fra EU rettes mod de projekter, der giver mest merværdi ved opfyldelsen af prioriteterne.

BEDRE PROJEKTUDFORMNING OG -GENNEMFØRELSE

7. Kommission fortsatte sine initiativer til forbedring af projektudformningen og de tyrkiske institutioners anvendelse af EU’s decentrale gennemførelsesordning. Foranstaltningerne omfattede Kommissionens løbende kvalitetsovervågning af programmeringsdokumenterne og projektforslagene på forskellige stadier i processen samt større inddragelse af ministeriet for EU-anliggender i kontrollen af projektforslagenes kvalitet. Behovsvurderingerne blev gjort obligatoriske, og kontraktplanlægningen blev bedre. Men trods den positive udvikling med hensyn til projektformularernes kvalitet er der stadig mangler ved projektudformningen (dvs. definitionen af formålet med projektet, resultater, aktiviteter, indikatorer og betingelser).

OVERVÅGNING AF UDFALDET AF DE ENKELTE PROJEKTER

8. Umiddelbart efter revisionen gik Kommissionen i gang med at implementere Rettens anbefalinger om projektresultater. De foranstaltninger, der blev truffet i 2008-2009, omfattede systematisk opfølgning på gennemførelsen og stikprøvekontrol efter en specifik tjekliste. I 2011 iværksatte Kommissionen sin reform til styrkelse af overvågningssystemet i Tyrkiet. Dette til trods er overvågningssystemet ikke blevet forbedret tilfredsstillende, idet grundlæggende elementer i anbefalingerne — for eksempel at der bør foreligge en endelig rapport ved afslutningen af et projekt — stadig ikke er blevet implementeret.

9. En af de tilbageværende svagheder er, at der ikke anvendes indikatorer defineret i ansøgningsformularen til påvisning af målopfyldelsen. Tilsvarende bliver udfaldet (resultater og effekt) ikke systematisk rapporteret ved afslutningen af det enkelte projekt og derefter med passende mellemrum, så planlægningen af fremtidige projekter kan ske på et velinformeret grundlag.

10. Der havde ikke været nogen ordning for efterfølgende evaluering af de enkelte projekter eller af det samlede programs effektivitet for så vidt angår opfyldelsen af de prioriterede mål for tiltrædelsespartnerskabet og med hensyn til Tyrkiets fremskridt i retning af at kunne tiltræde EU. Kommissionen foretog interimsevaluering af bistanden til Tyrkiet fra 2005 til 2008, og i 2013, når alle relaterede projekter er færdige og afsluttet i 2012, vil der blive igangsat en efterfølgende evaluering med en vurdering af effekten og bæredygtigheden af den bistand, der blev ydet i perioden 2002-2006 — før IPA.

--------------------------------------------------

BILAG IX

OPFØLGNING AF RETTENS SÆRBERETNINGER FRA PERIODEN 2005-2009

BESKYTTELSE OG FORVALTNING AF NATURRESSOURCER

NUMMER OG TITEL | OPFØLGNING |

Særberetning nr. 3/2005 om udvikling af landdistrikterne: kontrol af udgifterne til miljøvenligt landbrug | Blev fulgt op i SB 7/2011 |

Særberetning nr. 7/2006 Investeringer i udvikling af landdistrikterne: Tages der med disse investeringer effektivt fat på landdistrikternes problemer? | |

Særberetning nr. 8/2006 Dyrkning af succes? Effektiviteten af Den Europæiske Unions støtte til driftsprogrammer til fordel for producenter af frugt og grøntsager | |

Særberetning nr. 4/2007 om fysisk kontrol og ombytningskontrol af vareforsendelser, der giver ret til udbetaling af eksportrestitutioner | |

Særberetning nr. 7/2007 om de kontrol-, inspektions- og sanktionssystemer, der skal sikre, at reglerne om bevarelse af Fællesskabets fiskeressourcer overholdes | Blev fulgt op i SB 12/2011 |

Særberetning nr. 4/2008 om iværksættelse af mælkekvoteordningen i de medlemsstater, der tiltrådte Den Europæiske Union den 1. maj 2004 | |

Særberetning nr. 8/2008 Er krydsoverensstemmelsesordningen effektiv? | |

Særberetning nr. 11/2008 Forvaltningen af Den Europæiske Unions støtte til operationer vedrørende offentlig oplagring af korn | |

Særberetning nr. 6/2009 Den Europæiske Unions fødevarehjælp til socialt dårligt stillede personer: en vurdering af målene og de anvendte midler og metoder | |

Særberetning nr. 10/2009 Oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter | |

Særberetning nr. 11/2009 Lifenaturprojekternes bæredygtighed og Kommissionens forvaltning af dem | Følges op i denne beretning |

Særberetning nr. 14/2009 Har forvaltningsinstrumenterne på markedet for mælk og mejeriprodukter opfyldt deres vigtigste mål? | |

STRUKTURPOLITIKKER, TRANSPORT OG ENERGI

NUMMER OG TITEL | OPFØLGNING |

Særberetning nr. 1/2006 Den Europæiske Socialfonds bidrag til bekæmpelse af skolefrafald | Blev fulgt op i ÅB 2010 |

Særberetning nr. 10/2006 om efterfølgende evalueringer af mål 1- og mål 3-programmer i perioden 1994-1999 (strukturfondene) | Blev fulgt op i ÅB 2010 |

Særberetning nr. 1/2007 om gennemførelsen af midtvejsprocesserne for strukturfondene i perioden 2000-2006 | |

Særberetning nr. 1/2008 om procedurerne for forundersøgelse og evaluering af store investeringsprojekter i programmeringsperioderne 1994-1999 og 2000-2006 | |

Særberetning nr. 3/2008 Den Europæiske Unions Solidaritetsfond: Hvor hurtig, effektiv og smidig er den? | |

Særberetning nr. 7/2008 Intelligent energi (2003-2006) | Følges op i denne beretning |

Særberetning nr. 12/2008 Det strukturpolitiske førtiltrædelsesinstrument (ISPA), 2000-2006 | |

Særberetning nr. 3/2009 Strukturfondsmidlernes anvendelse til spildevandsrensning i programperioderne 1994-1999 og 2000-2006 | |

Særberetning nr. 7/2009 Forvaltningen af Galileoprogrammet i udviklings- og valideringsfasen | Blev fulgt op i ÅB 2010 |

Særberetning nr. 17/2009 Erhvervsuddannelsesaktioner for kvinder medfinansieret af Den Europæiske Socialfond | |

EKSTERNE AKTIONER

NUMMER OG TITEL | OPFØLGNING |

Særberetning nr. 2/2005 om budgetstøtten over EUF til AVS-landene: Kommissionens forvaltning af støtten til reform af de offentlige finanser | Blev fulgt op i SB 11/2010 |

Særberetning nr. 4/2005 om Kommissionens forvaltning af det økonomiske samarbejde med landene i Asien | |

Særberetning nr. 3/2006 om Europa-Kommissionens humanitære bistand efter tsunamien | Blev fulgt op i ÅB 2009 |

Særberetning nr. 4/2006 om Phare-investeringsprojekter i Bulgarien og Rumænien | |

Særberetning nr. 5/2006 om MEDA-Programmet | Blev fulgt op i ÅB 2008 |

Særberetning nr. 6/2006 Miljøaspektet i Kommissionens udviklingssamarbejde | Blev fulgt op i ÅB 2009 |

Særberetning nr. 5/2007 om Kommissionens forvaltning af CARDS-programmet | Blev fulgt op i SB 12/2009 |

Særberetning nr. 6/2007 om effektiviteten af den tekniske bistand, der ydes til kapacitetsopbygning | Følges op i denne beretning |

Særberetning nr. 6/2008 om Europa-Kommissionens rehabiliteringsbistand efter tsunamien og orkanen Mitch | |

Særberetning nr. 9/2008 Effektiviteten af EU's støtte til Belarus, Moldova og Ukraine vedrørende frihed, sikkerhed og retfærdighed | Blev fulgt op i ÅB 2010 |

Særberetning nr. 10/2008 EF's udviklingsbistand til sundhedstjenester i Afrika syd for Sahara | Blev fulgt op i ÅB 2010 |

Særberetning nr. 4/2009 Kommissionens forvaltning af ikke-statslige aktørers deltagelse i EF's udviklingssamarbejde | Følges op i denne beretning |

Særberetning nr. 12/2009 Effekten af Kommissionens projekter på området retlige og indre anliggender i den vestlige Balkanregion | |

Særberetning nr. 15/2009 EU-bistand ydet gennem De Forenede Nationers organisationer: beslutningstagning og overvågning | Blev fulgt op i SB 03/2011 |

Særberetning nr. 16/2009 Europa-Kommissionens forvaltning af førtiltrædelsesbistanden til Tyrkiet | Følges op i denne beretning |

Særberetning nr. 18/2009 Effektiviteten af EUF-støtten til regional økonomisk integration i Østafrika og Vestafrika | |

INDTÆGTER, FORSKNING OG INTERNE POLITIKKER SAMT DEN EUROPÆISKE UNIONS ORGANER

NUMMER OG TITEL | OPFØLGNING |

Særberetning nr. 1/2005 om forvaltningen af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) | Blev fulgt op i SB 2/2011 |

Særberetning nr. 5/2005 om Europa-Parlamentets, Kommissionens og Rådets udgifter til tolkning | |

Særberetning nr. 9/2006 om Kommissionens, Europa-Parlamentets og Rådets udgifter til oversættelse | |

Særberetning nr. 11/2006 om ordningen for fællesskabsforsendelse | |

Særberetning nr. 2/2007 om institutionernes udgifter til bygninger | |

Særberetning nr. 3/2007 om forvaltningen af Den Europæiske Flygtningefond (2000-2004) | |

Særberetning nr. 8/2007 om det administrative samarbejde vedrørende merværdiafgift | |

Særberetning nr. 9/2007 "Evaluering af EU's rammeprogrammer for forskning og teknologisk udvikling — kan Kommissionens tilgang forbedres?" | |

Særberetning nr. 2/2008 om bindende tariferingsoplysninger (BTO) | Blev fulgt op i ÅB 2010 |

Særberetning nr. 5/2008 Den Europæiske Unions organer: resultatopnåelse | |

Særberetning nr. 1/2009 Bankforanstaltninger i Middelhavsområdet som led i Medaprogrammet og tidligere protokoller | |

Særberetning nr. 5/2009 Kommissionens finansielle styring | |

Særberetning nr. 8/2009 "Ekspertisenettene" og "de integrerede projekter" i Fællesskabets forskningspolitik: Nåede de deres mål? | |

Særberetning nr. 9/2009 Effektiviteten og produktiviteten af Det Europæiske Personaleudvælgelseskontors personaleudvælgelse | |

Særberetning nr. 13/2009 Uddelegering af gennemførelsesopgaver til forvaltningsorganer: en vellykket løsning? | |

--------------------------------------------------

BILAG X

METODOLOGI

1. Den væsentligste effekt af Rettens revision på forbedringen af den finansielle forvaltning opnås gennem de beretninger, den offentliggør. Rettens arbejde bidrager også hertil gennem selve revisionsprocessen. Alle revisionerne resulterer i, at de detaljerede revisionsresultater sendes til den reviderede enhed, så den kan bekræfte, at Rettens bemærkninger er præcise, hvorefter der følger en "kontradiktorisk procedure" om revisionsberetningens endelige ordlyd. Når en beretning offentliggøres, offentliggøres svarene fra den reviderede enhed — først og fremmest Kommissionen — sammen med beretningen. I mange af disse svar erkender den reviderede enhed de problemer, Retten har konstateret, og anfører de foranstaltninger, den agter at træffe for at løse dem.

2. Særberetningerne beskriver normalt en undersøgelse af de systemer, programmer og organisationer, der medvirker ved gennemførelsen af EU’s (eller de europæiske udviklingsfondes) budget, med hensyn til ét eller flere af de tre aspekter ved forsvarlig økonomisk forvaltning: sparsommelighed, produktivitet og effektivitet.

3. At vurdere og måle effekten af Rettens beretninger om forvaltningsrevision er et nødvendigt element i forbindelse med regnskabspligt og ansvarlighed. Anbefalingerne i særberetningerne bør følges op med henblik på at fastslå, hvilke foranstaltninger der er truffet, og vurdere dem. Bare det, at der findes en opfølgningsproces, kan tilskynde den reviderede enhed til at implementere anbefalingerne i beretningerne effektivt.

4. Opfølgningen af anbefalingerne i beretningerne tjener navnlig fire formål:

At øge revisionsberetningernes effektivitet — den primære grund til at følge op på revisionsberetningerne er, at det øger sandsynligheden for, at anbefalingerne bliver implementeret.

At bistå lovgiver og budgetmyndigheden (herunder dechargemyndigheden) — opfølgning af anbefalingerne kan give dem værdifuld vejledning, når de skal træffe foranstaltninger.

At evaluere Rettens performance — opfølgningen giver et grundlag for at vurdere og evaluere Rettens performance.

At skabe incitamenter til læring og udvikling — opfølgningsaktiviteterne kan bidrage til større viden og bedre praksis.

5. De beretninger, der skulle følges op, blev udvalgt ud fra to kriterier: om der var gået mere end to til tre år siden offentliggørelsen af beretningerne, og om anbefalingerne stadig var relevante.

6. Gennemgangen blev foretaget i tre faser:

Kommissionens forvaltningsdatabase (RAD) over opfølgningsforanstaltninger blev anvendt som en foreløbig kilde til data om de revisionsberetninger, der blev gennemgået.

De årlige rapporter, rapporter fra dechargemyndigheden, handlingsplaner, politikdokumenter og særlige rapporter blev gennemgået og analyseret.

Der blev indhentet mundtligt og skriftligt bevis i de relevante tjenestegrene i Kommissionen.

--------------------------------------------------