52012PC0782

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om oprettelse af et EU-program til støtte for særlige aktiviteter i forbindelse med regnskabsaflæggelse og revision for perioden 2014-2020 /* COM/2012/0782 final - 2012/0364 (COD) */


BEGRUNDELSE

1.           BAGGRUND FOR FORSLAGET

Det indre marked er et af Den Europæiske Unions mest betydningsfulde resultater. Integration og et velfungerende indre marked er en forudsætning for, at Europa-2020-strategien kan blive en succes, og at EU’s økonomi kan komme ind i et forløb med bæredygtig vækst for at overvinde finanskrisen og den deraf følgende statsgældskrise, som har gjort sig gældende siden 2008.

Da kapitalmarkederne er internationale, er det vigtigt med harmonisering af bestemmelserne for regnskabsaflæggelse og revision på globalt plan, for at kapitalmarkederne kan fungere gnidningsfrit, og for at der kan etableres et integreret marked for finanstjenester i Unionen. I stedet for, at EU indfører sit eget sæt af regionale rapporteringsstandarder og dermed harmoniserer lovgivningen på EU-niveau, men samtidig øges forskellene på globalt plan, har EU i 2002 besluttet at vedtage internationale regnskabsstandarder (IFRS).

I takt med at flere og flere lande bevæger sig i retning af IFRS og vedtager disse, vil Europa få brug for mere vægt i processen om udarbejdelse af internationale standarder for at blive hørt. Det er nødvendigt for Unionen at tale med en stemme for at blive hørt og lyttet til. EFRAG[1], som er Europa-Kommissionens tekniske rådgiver inden for regnskabsanliggender, har gradvist påtaget sig rollen med at fremskaffe indledende, tekniske og troværdige bidrag til IASB’s proces for udarbejdelse af standarder.

Såvel den aktør, som udarbejder standarden, og den organisation, der repræsenterer Europas interesser, skal være uafhængig, have den nødvendige kapacitet og ekspertise til at producere kvalitetsstandarder og input til disse standarder og have et sundt finansielt grundlag for at kunne varetage den europæiske offentligheds interesser på langt sigt.

Med henblik herpå etablerede Europa-Parlamentet og Rådet i 2009 et fællesskabsprogram til støtte for særlige aktiviteter inden for finansielle tjenesteydelser, regnskabsaflæggelse og revision[2]. Dette program udløber den 31. december 2013. Formålet med denne forordning er at forny dette program i den næste finansielle ramme (2014-2020) og gøre det muligt at yde direkte bidrag til finansieringen af programmets støttemodtagere fra EU’s budget i den periode.

De oprindelige støttemodtagere under programmet var tilsynsudvalgene[3], International Accounting Standards Committee Foundation (IASCF), Den Europæiske Rådgivende Regnskabsgruppe (EFRAG) og Public Interest Oversight Board (PIOB). Afgørelsen gav også mulighed for at medtage en ny eller erstatte en hidtidig støttemodtager.

De europæiske tilsynsmyndigheder blev etableret i 2010 og overtog bl.a. ansvarsområderne fra de tidligere tilsynsudvalg. Derfor har denne forordning til formål at udvide EU’s medfinansiering til at omfatte de resterende støttemodtagere, nemlig IFRS Foundation (som er retssuccessoren for IASCF), EFRAG og PIOB.

1.1.        Regnskabsaflæggelse: IFRS Foundation

Krisen på finansmarkederne, som tog sin begyndelse i 2007, har fremhævet betydningen af transparens, og følgelig indtog emnet regnskabsstandarder en fremtrædende plads på den politiske dagsorden. Det blev klart, at et gunstigt forretningsmiljø og ensartede spilleregler globalt set bør kombineres med transparens og sammenlignelighed, som åbner mulighed for et velfungerende internationalt kapitalmarked. Ledere fra hele verden har erkendt, at et fælles internationalt sæt regnskabsstandarder af høj kvalitet er af central betydning[4].

Den Europæiske Union viste lederskab, da den besluttede at inkludere de internationale regnskabsstandarder (IFRS og IFRIC) i EU-lovgivningen. Ifølge forordning (EF) nr. 1606/2002 ("IAS-forordningen") skal virksomheder, der er børsnoteret i Unionen, udarbejde deres konsoliderede regnskaber under anvendelse af de internationale regnskabsstandarder, der er vedtaget i Unionen. Medlemsstaterne kan kræve eller tillade, at disse standarder anvendes til årsregnskaber og/eller til ikke-børsnoterede virksomheder.

Regnskaberne for de europæiske virksomheder, der anvender IFRS vedtaget i Unionen, accepteres uden inflationskorrektion på en række kapitalmarkeder rundt omkring i verden – herunder USA, Australien og Japan. Da flere og flere lande vedtager eller skifter til IFRS, er der tale om et kontinuerligt fremskridt i retning af målsætningen om at have et fælles sæt, globalt accepterede, internationale regnskabsstandarder.

De internationale regnskabsstandarder (IFRS og IFRIC) udarbejdes af IASB og af IFRS Interpretation Committee. IFRS Foundation er en paraplyorganisation for disse organisationer og har til opgave at sikre en smidig drift og en hensigtsmæssig finansiering. Det organ, som skal udarbejde regnskabsstandarder af høj kvalitet, skal være uafhængigt og have tilstrækkelig kapacitet til at rekruttere højtkvalificerede personer. I den forbindelse har det brug for et solidt og neutralt, langsigtet finansieringsgrundlag, som er pålideligt, og som kan beregnes.

I tilgift til finansieringen skal også styreformen for IFRS Foundation kunne støtte en uafhængig, troværdig og passende drift af organisationen. Styreformen for IFRS Foundation er blevet forbedret i de seneste år, især efter etableringen af tilsynsorganet ("Monitoring Board"). Dette organ blev etableret for at sikre ansvarlighed og passende repræsentation af offentlighedens interesse i organisationen. Effektiviteten hos Standards Advisory Council er blevet øget, og der er blevet oprettet et udvalg, der skal føre tilsyn for at sikre korrekt behandling (Due Process Oversight Committee). Det er nødvendigt med yderligere arbejde for at sikre, at IFRS Foundation styrker sin status som aktør, der udarbejder standarder af høj kvalitet, og således afspejle kapitalmarkedernes globale beskaffenhed.

I den forbindelse har Den Europæiske Union ved afgørelse nr. 716/2009/EF vist, at den er rede til at forsyne IFRS Foundation (IASCF) med den nødvendige finansielle støtte i form af en stabil medfinansieringsordning. Unionen begyndte sammen med visse medlemsstater at bidrage til budgettet for IFRS Foundation i forhold til den enkeltes vægt på de internationale kapitalmarkeder. EU’s bidrag til budgettet for IFRS Foundation i skatteåret 2011 var på 4 229 165,14 EUR (17 % af de samlede støtteberettigede udgifter for IFRS Foundation for dette år).

Ifølge tilsynsorganets endelige rapport om en undersøgelse af styreformen for IFRS Foundation[5], der blev offentliggjort den 9. februar 2012, vil et medlemskab af tilsynsorganet være betinget af et finansielt bidrag til budgettet for IFRS Foundation. Det er derfor vigtigt, at Unionen fortsat bidrager til budgettet for IFRS Foundation i forhold til sin internationale økonomiske vægt, hvis Europa ønsker at beholde sin nuværende position inden for international regnskabsaflæggelse.

1.2.        Regnskabsaflæggelse: Den Europæiske Rådgivende Regnskabsgruppe (EFRAG)

EFRAG blev oprettet i 2001 som en privat organisation med det formål at forsyne Europa-Kommissionen med teknisk ekspertise inden for regnskabsaflæggelse. I begyndelsen rådgav EFRAG hovedsageligt Kommissionen om, hvorvidt en international regnskabsstandard, der skulle vedtages i Unionen, opfylder de tekniske godkendelseskriterier[6]. EFRAG har gradvist påtaget sig rollen med proaktivt at gøre sin indflydelse gældende hos IASB i forbindelse med udarbejdelsen af standarder. Den bidrager ved at udsende kommentarer i form af breve til udkastene til standarder og ved på et tidligt tidspunkt at bidrage gennem offentliggørelse af oplæg om aktuelle regnskabsanliggender. Brevene fra EFRAG med kommentarer læses og citeres over hele verden.

Oprindeligt var repræsentation og stemmerettigheder i EFRAG’s styrende organer (f.eks. generalforsamlingen og tilsynsrådet) betinget af det finansielle bidrag til budgettet for EFRAG. Det organ, der har ansvaret for hovedparten af det tekniske arbejde, TEG (den tekniske ekspertgruppe) har altid været uafhængigt.

I 2008 blev EFRAG’s styreform grundigt reformeret for at afspejle EFRAG’s stærkere rolle for så vidt angår de samfundsmæssige hensyn, idet den er ved at udvikle sig til en platform for en fælles europæisk regnskabsmæssig stemme. Formålet var at sikre større offentligt tilsyn og ansvarlighed.

Der blev indført to større ændringer:

· Etablering af et planlægnings- og ressourceudvalg (PRC), hvor det tidlige og proaktive arbejde er samlet med deltagelse af nationale standardudstedende organer og

· styrkelse af tilsynsrådets rolle: Dets medlemmer er ikke længere repræsentanter for finansieringsorganisationerne, men udpeges personligt. Medlemmerne repræsenterer forskellige aktører – de forberedende aktører (herunder små og mellemstore virksomheder), brugerne og finansieringsinstitutionerne eller aktører med en baggrund inden for varetagelsen af samfundsmæssige hensyn - og forventes alle at handle i offentlighedens interesse. Af de 17 medlemmer i tilsynsrådet repræsenterer fire medlemmer de såkaldte samfundsmæssige hensyn: De har en særlig baggrund inden for varetagelsen af samfundsmæssige hensyn og udpeges af Kommissionen.

TEG har ansvaret for størstedelen af EFRAG’s tekniske arbejde. En udtalelse fra EFRAG om internationale regnskabsstandarder skal drøftes og godkendes af TEG, der optræder som en uafhængig teknisk ekspertgruppe. EFRAG’s formand leder møderne i TEG, og EFRAG har sit eget sekretariat (bestående af eksperter inden for regnskabsanliggender). Rådgivning til Kommissionen om godkendelse og breve med kommentarer til IASB udgør størstedelen af TEG’s arbejde.

De fleste af EFRAG’s møder er åbne for offentligheden, og Kommissionens tjenestegrene kan deltage som observatører i alle EFRAG’s møder.

Den målrettede reform af styreformen i 2008 gjorde det muligt for EFRAG at udvide sine proaktive aktiviteter i samarbejde med de europæiske nationale standardudstedende organer. Gennem yderligere reformer af styreformen, der skal sættes i gang i de kommende måneder, vil EFRAG fortsat udvikle måder, der skal sikre, at EFRAG bliver den førende platform for "EU's fælles regnskabsmæssige stemme" og for EU’s input til IASB. Til det formål vil EFRAG foretage en omfattende revision af sin styreform, herunder strukturen, under hensyntagen til de seneste udviklinger inden for international regnskabsaflæggelse.

I takt med at flere og flere lande vedtager IFRS, er Unionen nødt til at træffe foranstaltninger for at forhindre det gradvise tab af indflydelse og vægt hos IASB. Det er derfor af central betydning, at de europæiske interesser er velrepræsenterede på internationalt plan. I den forbindelse er det vigtigt, at Europa "taler med en stemme", som er troværdig og teknisk fornuftig.

EFRAG har behov for solid, langsigtet og diversificeret finansiering for at være troværdig og uafhængig og for at kunne producere dokumenter af høj kvalitet gennem ansættelse af eksperter af høj kvalitet. Ligeledes er det fælleseuropæiske synspunkt kun repræsenteret, hvis EFRAG medfinansieres ikke kun af de store medlemsstater, men også af Kommissionen på de mindre medlemsstaters vegne.

Finansieringsprogrammet for 2010-2013 blev etableret med henblik på at skabe en troværdig og langsigtet finansiering. På baggrund af EU’s afgørelse af 16. september 2009 om finansiering var EU’s bidrag til EFRAG i skatteåret 2011 på 2 288 160 EUR (43 % af EFRAG’s samlede støtteberettigede omkostninger for dette år).

Da programmets mål er langsigtede, er det derfor vanskeligt at drage konklusioner efter kun to års finansiering. Baseret på hidtidige erfaringer med finansiering, har programmet opfyldt sine vigtigste mål. Det har bl.a. betydet for EFRAG, at den kunne udvide sine aktiviteter og involvere sig i proaktivt arbejde, henvende sig til aktører og indhente deres synspunkter gennem opsøgende aktiviteter og øge sin uafhængighed ved selv at afholde udgifterne til formandens løn. Såfremt der ønskes yderligere oplysninger om den hidtidige erfaring, henvises der til den forhåndsevaluering, som Kommissionens tjenestegrene har udarbejdet, og som er vedlagt dette forslag.

1.3.        Revision: Public Interest Oversight Board (PIOB)

Public Interest Oversight Board (PIOB) er en nonprofit spansk organisation, der er blevet etableret i Madrid. De vigtigste partnere i PIOB er en tilsynsgruppe, som er det organ, der repræsenterer de internationale regulatorer og institutioner[7] og den internationale revisorsammenslutning (International Federation of Accountants - IFAC), der er det private organ, som repræsenterer regnskabsfolk og revisorer på verdensplan[8]. PIOB har 10 medlemmer inklusive formanden. To af medlemmerne er udpeget af Europa-Kommissionen.

PIOB-medlemmerne er personer, der er udpeget af tilsynsgruppen for en treårig periode i henhold til et aftalememorandum. PIOB betjener en række forskellige aktører: lovgivere (f.eks. Europa-Parlamentet og nationale lovgivere), regulatorer og tilsynsførende for finansmarkederne, herunder revisionstilsynsorganer, nationale organer, der udarbejder regnskabs- og revisionsstandarder, revisorer og revisionsbranchen generelt, aktører, der udarbejder regnskaber (virksomheder), brugere af regnskaber (f.eks. investorer, analytikere, forskere, leverandører og akademikere).

PIOB har til opgave at garantere, at korrekt behandling, tilsyn og transparens overholdes i forslaget og sikre udarbejdelsen og vedtagelsen af internationale standarder for revisorer inden for rammerne af IFAC (Den Internationale Revisorsammenslutning). PIOB forvaltes af en bestyrelse, hvor hvert medlem er befuldmægtiget.

På baggrund af EU’s afgørelse af 16. september 2009 om finansiering var EU’s bidrag til PIOB i skatteåret 2010 på 286 231 EUR. Dette beløb udgjorde 22 % af PIOB’s samlede støtteberettigede udgifter (1 301 050 EUR). For skatteåret 2011 udgjorde EU-bidraget til PIOB 288 991,78 EUR, hvilket også udgør 22 % af PIOB’s støtteberettigede udgifter for det pågældende år (1 313 599 EUR).

Erfaringen med medfinansiering til PIOB har hidtil været positiv. Europa-Kommissionen har haft lejlighed til at besøge PIOB to gange (marts 2010 og april 2011) og kontrollere dens finansielle kontrolprocedurer. Europa-Kommissionen har også uddannet sit personale inden for EU's budgetprocedurer. Ud fra et praktisk synspunkt har aktiviteterne i forbindelse med forvaltningen af driftstilskuddet for skatteårene 2010 og 2011 været en meget nyttig og lærerig erfaring for begge parter. Den har banet vejen for en mere effektiv forvaltning af fremtidige finansieringsbidrag.

EU’s medfinansiering af PIOB er blevet et eksempel for andre potentielle bidragsydere. I øjeblikket er det kun IFAC (ca. 78 %) og Unionen (ca. 22 %), der medfinansierer PIOB. Europa-Kommissionens bestræber sig løbende på at diversificere finansieringen af PIOB og styrke dens uafhængighed over for revisionsbranchen. En række internationale institutioner forventes at kunne yde midler til PIOB allerede i skatteåret 2013. Desuden har tilsynsgruppen, PIOB og IFAC oprettet en taskforce, der skal udvælge og overbevise en gruppe af donorer fra hele verden om at yde finansiering til PIOB på et stabilt og langsigtet grundlag.

Hvis Unionen skærer sit finansielle engagement ned fra det nuværende niveau (som udgør 22 % af det samlede budget), vil det sende det forkerte signal på et tidspunkt, hvor PIOB prøver at diversificere sin finansieringsstruktur. Men det er også ekstremt problematisk i lyset af de nuværende reformer af revisionsmarkedet, som sigter mod at styrke uafhængigheden for virksomheder, aktører, der udarbejder internationale revisionsstandarder (ISA), og revisionstilsynsførende organer.

2.           RESULTAT AF HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

Kommissionen vurderede de mulige alternativer til finansieringen i sin forhåndsevaluering, der fulgte med Kommissionens forslag om etablering af programmet for 2010-2013[9]. Programmets mål var at sikre stabil, diversificeret, sund og passende finansiering, således at de berørte organer kan varetage deres opgaver på en uafhængig og effektiv måde. Det er blevet klart fastslået, at EU-medfinansiering er den mest effektive og hensigtsmæssige måde at opfylde disse mål på.

I sin forhåndsevaluering, der ledsager dette forslag, har Kommissionen fastslået, at programmet hidtil har indfriet de forventninger og opfyldt de mål, der er blevet fastsat, og at finansieringen bør fortsættes. Desuden blev finansieringsprogrammet etableret for at opfylde langsigtede mål. Det er således hensigtsmæssigt at foreslå, at det videreføres i den næste finansielle ramme (2014-2020).

3.           JURIDISKE ASPEKTER AF FORSLAGET

3.1.        Retsgrundlag

Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114.

I overensstemmelse med Kommissionens lovgivningspolitik, som blev vedtaget som led i den flerårige finansielle ramme, foreslås det nuværende finansieringsprogram som en forordning.

3.2.        Nærhedsprincippet

EU-programmet giver mulighed for at medfinansiere aktiviteter, der varetages af visse organer, der arbejder for et mål, der indgår i og fremmer EU's politik inden for regnskabsaflæggelse og revision. Forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union, da målene ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne og derfor bedre kan gennemføres på EU-plan som følge af aktionens omfang og virkninger.

3.3.        Proportionalitetsprincippet

Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet i artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. Som det fremgår af den forudgående undersøgelse, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå de givne mål. Der fremsættes forslag om EU-finansiering til et veldefineret og begrænset antal af de vigtigste organer inden for finansielle tjenesteydelser. Inden for de nuværende institutionelle rammer vil de nye finansieringsordninger sikre en stabil, diversificeret, sund og passende finansiering, således at de relevante organer kan varetage deres EU-relaterede opgaver eller opgaver i EU-offentlighedens interesse på en uafhængig og effektiv måde. Der ydes finansiel støtte i overensstemmelse med betingelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. …./.. af 29. oktober 2012 om bestemmelserne for anvendelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget.

4.           VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Det samlede beløb, som skal afholdes over EU’s budget, er på 58,01 mio. EUR i løbende priser for perioden 2014-2020. Programmet er et 7-årigt program, der falder sammen med løbetiden for de finansielle overslag for 2014 – 2020.

2012/0364 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om oprettelse af et EU-program til støtte for særlige aktiviteter i forbindelse med regnskabsaflæggelse og revision for perioden 2014-2020

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[10],

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)       Ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 716/2009/EF[11] blev der oprettet et fællesskabsprogram til støtte for særlige aktiviteter i forbindelse med finansielle tjenesteydelser, regnskabsaflæggelse og revision. På baggrund af den afgørelse drager Den Europæiske Rådgivende Regnskabsgruppe (EFRAG), International Financial Reporting Standards Foundation (IFRS Foundation, som er retssuccessor for International Accounting Standards Committee Foundation, IASCF) og Public Interest Oversight Board (PIOB) fordel af medfinansiering fra Unionen i form af driftstilskud indtil den 31. december 2013.

(2)       Krisen på finansmarkederne, som tog sin begyndelse i 2008, har medført, at regnskabsaflæggelse og revision er kommet i fokus på EU’s politiske dagsorden. Velfungerende fælles rammer for regnskabsaflæggelse er vigtige for det indre marked, for kapitalmarkedernes effektive drift og for gennemførelsen af det integrerede marked for finansielle tjenesteydelser i Unionen.

(3)       Der er et behov i den globale økonomi for et internationalt regnskabssprog. Internationale regnskabsstandarder, som er udviklet af International Accounting Standards Board (IASB), vedtages og anvendes i mange retsområder over hele verden. Sådanne internationale regnskabsstandarder skal udarbejdes i en transparent og demokratisk ansvarlig proces. For at varetage EU’s interesser og sikre, at globale standarder er af høj kvalitet og i overensstemmelse med EU-lovgivningen, er det helt afgørende, at EU’s interesser er repræsenteret på passende måde i processen for udarbejdelse af internationale standarder.

(4)       I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder[12] bør IFRS-standarderne indarbejdes i EU-lovgivningen med henblik på at blive anvendt af virksomheder, som er børsnoteret på et reguleret marked i Unionen, forudsat at IFRS-standarderne opfylder kriterierne i nævnte forordning. IFRS-standarder spiller derfor en væsentlig rolle for det indre markeds funktion, og Unionen har således en direkte interesse i at sikre, at processen med udarbejdelse og godkendelse af IFRS-standarder fører til standarder, der er i overensstemmelse med kravene i lovgivningen for det indre marked.

(5)       IFRS-standarder udstedes af IASB, og tilknyttede fortolkninger udstedes af IFRS Interpretations Committee, som er to organer under International Financial Reporting Standards Foundation. Det er derfor nødvendigt at indføre en hensigtsmæssig finansieringsordning for IFRS Foundation.

(6)       Den Europæiske Rådgivende Regnskabsgruppe (EFRAG) blev oprettet i 2001 af europæiske organisationer, der repræsenterer udstedere, investorer og regnskabs­branchen, som er involveret i regnskabsaflæggelsesprocessen. I overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1606/2002 afgiver EFRAG udtalelse til Kommissionen om, hvorvidt regnskabsstandarder udstedt af IASB eller en fortolkning udstedt af IFRS Interpretations Committee, der skal godkendes, er i overensstemmelse med kriterierne for godkendelse i den forordning. EFRAG påtager sig også rollen som "den europæiske talsmand for regnskabsaflæggelse" globalt set. I den egenskab bidrager EFRAG med input til IASB's udarbejdelse af internationale standarder.

(7)       I betragtning af EFRAG’s centrale rolle med hensyn til at fremme lovgivning og politik for det indre marked og repræsentere europæiske interesser i forbindelse med processen for udarbejdelse af standarder på internationalt plan, er det nødvendigt for Unionen at bidrage til stabil finansiering af EFRAG og dermed bidrage til dens finansiering.

(8)       For så vidt angår den lovpligtige revision, blev Public Interest Oversight Board (PIOB) oprettet i 2005 af tilsynsgruppen, som er et internationalt organ med ansvar for tilsynet med styringsreformen for Den Internationale Revisorsammenslutning (IFAC). PIOB har til opgave at overvåge den proces, der fører til vedtagelsen af de internationale revisionsstandarder (ISA-standarder), samt andre IFAC-aktiviteter i offentlighedens interesse. ISA-standarder kan vedtages med henblik på anvendelse i Unionen, forudsat at de er blevet udarbejdet på passende vis under hensyntagen til offentligt tilsyn og gennemsigtighed, jf. artikel 26 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43 af 17. maj 2006 om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber[13]. I henhold til de nye revisionsforslag af 30. november 2011 planlægges det også at indføre ISA-standarder i Unionen[14].

(9)       Indførelsen af ISA-standarder i EU-lovgivningen og den afgørende rolle, som PIOB spiller med hensyn til opfyldelse af kravene i direktiv 2006/43/EF, indebærer, at Unionen har en direkte interesse i at sikre, at den proces, der anvendes til at udvikle og godkende sådanne standarder, fører til standarder, som er i overensstemmelse med lovgivningen for det indre marked. Den ændrede tekst i artikel 26, stk. 3, jf. artikel 1 i forslaget til et direktiv[15], indeholder også en udtrykkelig anerkendelse af PIOB’s rolle. Det er derfor nødvendigt at sikre en hensigtsmæssig finansieringsordning for PIOB.

(10)     Organer, der arbejder med regnskabsaflæggelse og revision, er særdeles afhængige af finansiering og spiller en central rolle i Unionen, hvilket er afgørende for, hvordan det indre marked fungerer. De foreslåede støttemodtagere i forbindelse med det program, som er blevet etableret ved afgørelse nr. 716/2009/EF, har fået medfinansiering i form af driftstilskud over EU-budgettet med det resultat, at de bliver mere uafhængige af finansiering fra den private sektor og af ad-hoc-finansiering og derved øger deres kapacitet og troværdighed.

(11)     Erfaringen har vist, at medfinansiering fra Unionens side sikrer, at disse støttemodtagere har adgang til entydig, stabil, diversificeret, sund og tilstrækkelig finansiering, hvilket medfører, at de kan varetage deres opgaver i offentlighedens interesse på en uafhængig og effektiv måde. Derfor bør der fortsat stilles tilstrækkelig finansiering til rådighed gennem et EU-bidrag til arbejdet med at udarbejde standarder for international regnskabsaflæggelse og revision, især til IFRS Foundation, EFRAG og PIOB.

(12)     Ud over at ændre deres finansieringsmønstre har IFRS Foundation og EFRAG også gennemgået styringsreformer, som skal sikre, at de i kraft af deres struktur og processer kan varetage deres opgaver i offentlighedens interesse på en uafhængig, effektiv, gennemskuelig og demokratisk ansvarlig måde. I forbindelse med IFRS Foundation blev der i 2009 oprettet et tilsynsorgan ("Monitoring Board"), der har til formål at sikre offentlig ansvarlighed og tilsyn, og effektiviteten af Standards Advisory Council er blevet øget, transparensen blevet forbedret, og konsekvensanalysernes rolle er blevet formaliseret som en del af den korrekte behandling, der udføres af IASB.

(13)     For hele programmets varighed bør der fastlægges en finansieringsramme, som udgør det primære referencegrundlag, jf. punkt [17] i den interinstitutionelle aftale af XX/YY/201Z mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetsamarbejde og forsvarlig økonomisk forvaltning, for budgetmyndigheden under den årlige budgetprocedure.

(14)     Forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og Kommissionens delegerede forordning (EU, Euratom) nr. …./.. af 29. oktober 2012 om bestemmelserne for anvendelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget[16], som sikrer Unionens finansielle interesser, skal finde anvendelse under hensyntagen til principperne om enkelthed og konsekvens i valget af budgetinstrumenter, begrænsningen af de tilfælde, hvor Kommissionen fortsat skal være direkte ansvarlig for programmernes gennemførelse og forvaltning, og kravet om, at der skal være et rimeligt forhold mellem ressourcernes størrelse og den administrative byrde, der er forbundet med anvendelsen heraf.

(15)     Programmet om medfinansiering, der skal etableres ved denne forordning, forventes at bidrage til målene om at sikre sammenlignelighed og transparens i forbindelse med virksomhedsregnskaber i hele Unionen, til den globale harmonisering af standarderne for regnskabsaflæggelse ved at fremme den internationale accept af IFRS-standarder og til at fremme konvergensen og de internationale revisionsstandarder af høj kvalitet i alle medlemsstater. Programmet bidrager også til Europa 2020-strategien ved at styrke det fælles marked for finansielle tjenesteydelser og kapital, ligesom det bidrager til strategiens eksterne dimension.

(16)     Denne forordning bør give mulighed for at medfinansiere aktiviteter, som varetages af visse organer, der arbejder for et mål, der indgår i og fremmer EU's politik inden for udarbejdelse af standarder, godkendelse af standarder eller tilsyn med processerne i forbindelse med udarbejdelse af standarder for regnskabsaflæggelse og revision.

(17)     Der fremsættes forslag om EU-finansiering til et veldefineret og begrænset antal af de vigtigste organer på området regnskabsaflæggelse og revision. Inden for de nuværende institutionelle rammer vil de nye finansieringsordninger sikre stabil, diversificeret, sund og passende finansiering, således at de relevante organer kan varetage deres EU-relaterede opgaver eller opgaver i offentlighedens interesse på en uafhængig og effektiv måde.

(18)     Der ydes finansiel støtte i overensstemmelse med betingelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. …./.. af 29.10.2012 om bestemmelserne for anvendelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget. Det medfinansierings­program, som etableres ved denne forordning, erstatter det tidligere program for medfinansiering af støttemodtagerne. Af hensyn til retssikkerheden bør afgørelse nr. 716/2009/EF ophæves.

(19)     For at fremme EU’s interesser inden for regnskabsaflæggelse og revision og sikre en fleksibel tilpasning til eventuelle ændringer i styreform og af institutionel art inden for disse områder bør beføjelsen til at vedtage retsakter i henhold til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde uddelegeres til Kommissionen, for så vidt angår udvælgelse af nye støttemodtagere i forbindelse med programmet. Det er især vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, korrekt og passende fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(20)     Da målene for denne forordning ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne og derfor på grund af dens omfang og virkninger bedre kan gennemføres på EU-plan, kan Unionen derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1 Genstand og anvendelsesområde

1.           Der oprettes hermed et EU-program ("programmet") for perioden 1. januar 2014 - 31. december 2020 med henblik på at støtte aktiviteter hos de organer, som bidrager til at opfylde Unionens mål i forbindelse med regnskabsaflæggelse og revision.

2.           Programmet omfatter aktiviteter, der har til formål at udvikle eller tilvejebringe input til udarbejdelsen af standarder, anvende, vurdere eller overvåge standarder eller føre tilsyn med processen for udarbejdelse af standarder for at medvirke til gennemførelsen af EU-politikker inden for regnskabsaflæggelse og revision.

Artikel 2 Mål

1.           Programmets overordnede mål er at forbedre vilkårene for det indre markeds funktion ved at støtte en transparent og uafhængig udvikling af standarder inden for international regnskabsaflæggelse og revision.

2.           Opfyldelsen af målet vil især blive målt gennem antallet af lande, der anvender de internationale regnskabsstandarder (IFRS) og de internationale revisionsstandarder (IAS).

Artikel 3 Programmets støttemodtagere

1.           Følgende støttemodtagere kan drage fordel af programmet:

a)         støttemodtagere på regnskabsaflæggelsesområdet:

– Den Europæiske Rådgivende Regnskabsgruppe (EFRAG)

– International Financial Reporting Standards Foundation (IFRS Foundation)

b)         støttemodtager på revisionsområdet: Public Interest Oversight Board (PIOB).

2.           Kommissionen vil være beføjet til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 9 for at vælge nye støttemodtagere til programmet og for at ændre stk. 1 i overensstemmelse hermed.

3.           Nye støttemodtagere vil være privatretlige juridiske personer, der driver virksomhed uden gevinst for øje, og som følger et mål, der indgår i og støtter EU-politikområder inden for regnskabsaflæggelse og revision og vil være en direkte efterfølger til en af de støttemodtagere, der er opført under stk. 1.

Artikel 4 Tilskudsformer

Der ydes finansiering under programmet i form af driftstilskud.

Artikel 5 Gennemsigtighed

Alle støttemodtagere under dette program skal på et fremtrædende sted, f.eks. på et websted, i en publikation eller i en årsrapport, anføre, at de modtager støtte fra Den Europæiske Unions budget.

Artikel 6 Finansielle bestemmelser

Finansieringsrammen for gennemførelsen af denne forordning i perioden 2014-2020 vil være på 58 010 000 EUR i løbende priser.

Artikel 7 Programmets gennemførelse

1.           Kommissionen gennemfører programmet i overensstemmelse med betingelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget.

2.           For at gennemføre programmet vedtager Kommissionen årlige arbejdsprogrammer. De indeholder de opstillede mål, de forventede resultater, gennemførelsesmetoden og det samlede beløb. De indeholder endvidere en beskrivelse af de aktioner, der skal finansieres, en angivelse af de dertil svarende finansieringsbeløb og en vejledende tidsplan for gennemførelsen. For tilskuddenes vedkommende omfatter de prioriteterne, de vigtigste evalueringskriterier og den maksimale medfinansieringssats.

Artikel 8 Beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesse

1.           Kommissionen træffer egnede foranstaltninger til at sikre, at EU's finansielle interesser beskyttes, når der gennemføres aktiviteter, der finansieres i henhold til denne forordning; beskyttelsen skal sikres ved foranstaltninger til forebyggelse af svig, bestikkelse og andre ulovlige aktiviteter, ved effektiv kontrol og, hvis der konstateres uregelmæssigheder, ved inddrivelse af de uretmæssigt udbetalte beløb samt efter omstændighederne ved sanktioner, der skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsens grovhed og have afskrækkende virkning.

2.           Kommissionen eller dens befuldmægtigede og Revisionsretten har beføjelse til gennem bilagskontrol og kontrol på stedet at kontrollere alle støttemodtagere, kontrahenter og underkontrahenter, som har modtaget EU-midler i henhold til programmet.

Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) kan efter procedurerne i forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 foretage kontrol og inspektion på stedet hos økonomiske aktører, der direkte eller indirekte er berørt af finansieringen, for at klarlægge, om der er begået svig, bestikkelse eller andre ulovlige aktiviteter, der berører EU's finansielle interesser, i forbindelse med en aftale om ydelse af tilskud, en afgørelse om ydelse af tilskud eller en kontrakt om EU-finansiering.

Uanset første og andet afsnit skal samarbejdsaftaler med tredjelande og internationale organisationer, aftaler om ydelse af tilskud, afgørelser om ydelse af tilskud og kontrakter som følge af gennemførelsen af denne forordning udtrykkeligt give Kommissionen, Revisionsretten og OLAF beføjelse til at foretage denne kontrol og inspektion på stedet.

Artikel 9 Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.           Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.           De beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, tillægges Kommissionen for en periode på syv år fra datoen for denne forordnings ikrafttræden.

3.           Den i artikel 3, stk. 2, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Tilbagekaldelsen får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.           Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5.           En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 3, stk. 2, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse senest to måneder efter meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 10 Evaluering

1.           Kommissionen sender senest seks måneder inden programmets afslutning en rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om, hvorvidt programmet har opfyldt sine målsætninger. Denne rapport skal mindst indeholde en undersøgelse af, om programmet overordnet set har været relevant og sammenhængende, hvor effektivt det er gennemført, og hvor effektive støttemodtagernes arbejdsprogrammer har været hver for sig og tilsammen, ud fra i hvor høj grad målene i artikel 2 er nået.

2.           Rapporten sendes til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg til orientering.

Artikel 11 Ophævelse

Afgørelse nr. 716/2009/EF ophæves med virkning fra den 1. januar 2014.

Artikel 12 Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

På Europa-Parlamentets vegne                    På Rådets vegne          

Formand                                                        Formand

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.           FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.        Forslagets/initiativets betegnelse

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et EU-program til støtte for særlige aktiviteter i forbindelse med regnskabsaflæggelse og revision for perioden 2014-2020

1.2.        Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen[17]

Politikområde: 12 Indre marked

Aktivitet: Finansielle tjenesteydelser og kapitalmarkeder

1.3.        Forslagets/initiativets art

¨ Forslaget/initiativet drejer sig om en ny foranstaltning

¨ Forslaget/initiativet drejer sig om en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning[18]

X Forslaget/initiativet drejer sig om en forlængelse af en eksisterende foranstaltning

¨ Forslaget/initiativet drejer sig om omlægning af en foranstaltning til en ny foranstaltning

1.4.        Mål

1.4.1.     Det eller de af Kommissionens flerårige strategiske mål, som forslaget/initiativet vedrører

Fremme den globale vedtagelse af IFRS-standarder

Sikre, at Unionen har indflydelse på udarbejdelsen af IFRS-standarder

Bidrage til et uafhængigt offentligt tilsyn med udarbejdelsen af revisionsstandarder

1.4.2.     Specifikke mål og berørte ABM/ABB-aktiviteter

Specifikt mål: At forbedre vilkårene for det indre markeds funktion ved at støtte en transparent og uafhængig udvikling af standarder inden for international regnskabsaflæggelse og revision.

Berørte ABM/ABB-aktiviteter:

12.03 Finansielle tjenesteydelser og kapitalmarkeder

1.4.3.     Forventede resultater og virkninger

Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgruppen.

Øge støttemodtagernes finansielle uafhængighed (IFRS Foundation, EFRAG og PIOB)

Udstyre EFRAG med de nødvendige ressourcer, således at den kan udføre sin opgave i den europæiske offentligheds interesse

1.4.4.     Virknings- og resultatindikatorer

Angiv indikatorerne til kontrol af forslagets/initiativets gennemførelse.

Resultatindikator || Senest kendte resultat || Mål

Antal lande, der anvender IFRS || I 2012 anvender ca. 120 lande IFRS || Forøgelse senest i 2020

Procentdelen af standarder, der er godkendt i Unionen, sammenlignet med antallet af standarder udstedt af IASB pr. 2020 || Den 29. oktober 2012 var 89 % af IFRS-standarderne godkendt i Unionen (124 standarder ud af 139) || 100 % senest i 2020

Antal lande, der anvender IAS || Ved udgangen af 2012 har 20 medlemsstater godkendt de IAS-standarder, der var præciserede || Vedtagelse og gennemførelse af ISA-standarder af høj kvalitet i alle medlemsstater senest i 2020

1.5.        Forslagets/initiativets begrundelse

1.5.1.     Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt

Øge støttemodtagernes uafhængighed (herunder den følte uafhængighed) inden for regnskabsaflæggelse og revision, således at de kan udføre deres opgave i offentlighedens interesse på en tilfredsstillende måde

1.5.2.     Merværdien ved en indsats fra EU's side

Programmets hovedmål er at sikre sammenlignelighed og transparens i forbindelse med virksomhedsregnskaber i hele Unionen og globalt set og derved bidrage til, at kapitalmarkederne i Unionen og på globalt plan fungerer uden problemer.

Unionen er det største retsområde, der anvender IFRS-standarder (forordning (EF) nr. 1606/2002). Det er i EU’s interesse at gøre IFRS-standarderne til det internationale regnskabssprog og sikre, at Unionen er repræsenteret i det offentlige tilsyn i IFRS Foundation (hvor et medlemskab i tilsynet vil være betinget af et bidrag til finansiering).

Det er også af betydning at have et indledende europæisk teknisk input, der er troværdigt og uafhængigt i forbindelse med udarbejdelsen af disse standarder. EFRAG har ansvaret for disse aktiviteter.

Unionen kan vedtage internationale revisionsstandarder (ISA-standarder) baseret på direktiv 2006/43/EF. Den har derfor en direkte interesse i at sikre, at disse standarder er af høj kvalitet, og at den korrekte behandling i forbindelse med deres vedtagelse er underlagt et uafhængigt offentligt tilsyn, der udføres af PIOB.

1.5.3.     Erfaringer fra lignende foranstaltninger

Den nuværende finansiering har været en succes, da forventningerne er blevet opfyldt.

1.5.4.     Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning

Europa-Kommissionen deltager aktivt i reformen af støttemodtagernes styreform.

1.6.        Varighed og finansielle virkninger

X Forslag/initiativ af begrænset varighed

– X  Forslag/initiativ gældende fra 01/01/2014 til 31/12/2020

– ¨  Finansielle virkninger fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ

¨ Forslag/initiativ af ubegrænset varighed

– Iværksættelse med en indkøringsperiode fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ

– Derefter gennemførelse i fuldt omfang.

1.7.        Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)[19]

X Direkte central forvaltning ved Kommissionen

¨ Indirekte central forvaltning ved uddelegering af gennemførelsesopgaver til:

– ¨  gennemførelsesorganer

– ¨  organer oprettet af Fællesskaberne[20]

– ¨  nationale offentligretlige organer/organer med offentlige tjenesteydelsesopgaver

– ¨  personer, som har fået pålagt at gennemføre specifikke aktioner i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er identificeret i den relevante basisretsakt, jf. finansforordningens artikel 49

¨ Delt forvaltning med medlemsstaterne

¨ Decentral forvaltning sammen med tredjelande

¨ Fælles forvaltning sammen med internationale organisationer (angives nærmere)

Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".

Bemærkninger

2.           FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.        Bestemmelser om kontrol og rapportering

Angiv hyppighed og betingelser:

For IFRS Foundation: midtvejsrapporter og endelige rapporter

For EFRAG: Endelige rapporter og Kommissionens tjenestegrenes deltagelse i alle EFRAG-udvalg

For PIOB: endelige rapporter og regelmæssig feedback fra tilsynsgruppen.

2.2.        Forvaltnings- og kontrolsystem

2.2.1.     Konstaterede risici

Der er risiko for, at de operationelle mål ikke opfyldes hvis kvaliteten af støttemodtagernes resultater ikke er i overensstemmelse med de oprindelige mål som beskrevet i det årlige forslag.

Det kan være en trussel for EU’s finansielle interesser og ry, hvis det ikke lykkes for Kommissionens tjenestegrene at udpege de udgifter, der ikke er støtteberettigede.

2.2.2.     Påtænkt(e) kontrolmetode(r)

Der er risiko for, at man ikke opfylder de operationelle mål:

– Støttemodtagerne anmodes om at indsende en årlig rapport i overensstemmelse med det enkelte programs individuelle mål og i tråd med retningslinjerne i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Den Europæiske Unions årlige budget.

– Den ansvarlige operationelle enhed i GD MARKT har regelmæssig kontakt med støttemodtagerne og deltager især i alle EFRAG-udvalg.

Eventuel trussel mod EU’s finansielle interesser:

- Kontrolprocedurer i forbindelse med bevilling af tilskud og udbetalinger i GD MARKT følger det forbedrede finansielle kredsløb og omfatter skrivebordskontrol af relevante støttedokumenter, herunder midtsvejsrapporter og endelige rapporter, reviderede regnskaber og særlige dokumenter, som generaldirektoratet har anmodet om. Disse kontrolprocedurer dokumenteres på tjeklister, der systematisk udfyldes af alle aktører inden for de respektive finansielle transaktioner (OIA, OVA, OVA2, FIA, FVA, FVA2 og AO) herunder de kontrolprocedurer, der udføres af generaldirektoratets egen finansielle enhed om finansielle og juridiske anliggender for at kunne stemple sagen "Godkendt til betaling".

- Den finansielle enhed i generaldirektoratet udfører kontrol på stedet for den enkelte støttemodtager med en omfattende test af et udsnit af transaktionerne for at vurdere støttemodtagerens finansielle og interne kontrolsystem og give AO yderligere sikkerhed med hensyn til den tilstrækkelige beskyttelse af EU’s finansielle interesser.

Den maksimale fejlprocent ville forblive under 2 %.

Omkostningerne ved kontrolprocedurerne ville være ca. 0,5 FTE eller 63 500 EUR pr. år.

Fordelen ved kontrolprocedurerne ville være, at hele det årlige bevilgede beløb bruges hensigtsmæssigt og følger princippet om sund økonomisk forvaltning.

2.3.        Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger.

Forbedret finansielt kredsløb med forudgående kontrol både af den operationelle og den finansielle side

Regelmæssig gennemgang af modtagernes regnskaber, årsrapporter og revisionsattester

Regelmæssig kontrol på stedet for at kontrollere budgetsystemer og kontrolprocedurer.

3.           FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.        Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

· Eksisterende udgiftsposter på budgettet[21]

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

Udgifts-område i den fler-årige finansielle ramme || Budgetpost || Udgiftens art || Bidrag

Nummer Beskrivelse || OB/IOB ([22]) || fra EFTA-lande[23] || fra kandidat-lande[24] || fra tredje- lande || i.h.t. finansforordningens artikel 18, stk. 1, litra aa)

1 || 12.0301 Standarder inden for regnskabsaflæggelse og revision[25] || Opdelte || NEJ || NEJ || NEJ || NEJ

· Nye budgetposter, som der er søgt om: Ikke relevant

3.2.        Anslåede virkninger for udgifterne

3.2.1.     Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

Løbende priser i mio. EUR (3 decimaler)

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme: || Antal: 1 || Udgiftsområde Smart og inklusiv vækst

|| GD MARKT || || || 2014 || 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 || 2021 || I ALT

|| Ÿ Aktionsbevillinger || || || || || || || || ||

|| 12.0301 IFRS Foundation || Forpligtelser || (1) || 4,335 || 4,422 || 4,510 || 4,600 || 4,692 || 4,786 || 4,882 || 0 || 32,227

|| Betalinger || (2) || 3,251 || 4,400 || 4,488 || 4,578 || 4,669 || 4,763 || 4,858 || 1,220 || 31,007

|| 12.0301 EFRAG || Forpligtelser || 1a || 3,162 || 3,225 || 3,290 || 3,356 || 3,423 || 3,491 || 3,561 || 0 || 23,508

|| Betalinger || 2a || 2,372 || 3,209 || 3,274 || 3,339 || 3,406 || 3,474 || 3,543 || 0,891 || 22,617

|| 12.0301 PIOB || Forpligtelser || 1a || 0,306 || 0,312 || 0,318 || 0,325 || 0,331 || 0,338 || 0,345 || 0 || 2,275

|| Betalinger[26] || 2a || 0,000 || 0,306 || 0,312 || 0,318 || 0,325 || 0,331 || 0,338 || 0,345 || 1,930

|| Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer[27] || || || || || || || || ||

|| Budgetpostens nummer || || (3) || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || || 0

|| Bevillinger I ALT for GD MARKT || Forpligtelser || =1+1a+3 || 7,803 || 7,959 || 8,118 || 8,281 || 8,446 || 8,615 || 8,788 || 0 || 58,010

|| Betalinger || =2+2a+3 || 5,623 || 7,915 || 8,074 || 8,235 || 8,400 || 8,568 || 8,739 || 2,456 || 55,554

Aktionsbevillinger I ALT || Forpligtelser || (4) || 7,803 || 7,959 || 8,118 || 8,281 || 8,446 || 8,615 || 8,788 || 0 || 58,010

Betalinger || (5) || 5,623 || 7,915 || 8,074 || 8,235 || 8,400 || 8,568 || 8,739 || 2,456 || 55,554

Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT || (6) || || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOM­RÅDE <1> i den flerårige finansielle ramme || Forpligtelser || =4+ 6 || 7,803 || 7,959 || 8,118 || 8,281 || 8,446 || 8,615 || 8,788 || 0 || 58,010

Betalinger || =5+ 6 || 5,623 || 7,915 || 8,074 || 8,235 || 8,400 || 8,568 || 8,739 || 2,456 || 55,554

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOM­RÅDE 1-4 i den flerårige finansielle ramme (Referencebeløb) || Forpligtelser || =4+ 6 || 7,803 || 7,959 || 8,118 || 8,281 || 8,446 || 8,615 || 8,788 || 0 || 58,010

Betalinger || =5+ 6 || 5,623 || 7,915 || 8,074 || 8,235 || 8,400 || 8,568 || 8,739 || 2,456 || 55,554

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme: || 5 || "Administration"

i mio. EUR (3 decimaler)

|| || 2014 || 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 || I ALT

GD: MARKT ||

Ÿ Menneskelige ressourcer || 0,548 || 0,548 || 0,548 || 0,548 || 0,548 || 0,548 || 0,548 || 3,836

Ÿ Andre administrationsudgifter || 0,025 || 0,025 || 0,025 || 0,025 || 0,025 || 0,025 || 0,025 || 0,175

I ALT GD MARKT || Bevillinger || 0,573 || 0,573 || 0,573 || 0,573 || 0,573 || 0,573 || 0,573 || 4,011

Bevillinger I ALT under UDGIFTS­OMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || (Forpligtelser i alt = betalinger i alt) || 0,573 || 0,573 || 0,573 || 0,573 || 0,573 || 0,573 || 0,573 || 4,011

i mio. EUR (3 decimaler)

|| || 2014 || 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 || I ALT

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOM­RÅDE 1-5 i den flerårige finansielle ramme || Forpligtelser || 8,376 || 8,532 || 8,691 || 8,854 || 9,019 || 9,188 || 9,361 || 62,021

Betalinger || 6,196 || 8,488 || 8,647 || 8,808 || 8,973 || 9,141 || 9,312 || 59,565

3.2.2.     Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

– ¨  Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger

– X  Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder: Ikke relevant ("driftstilskud)

3.2.3.     Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

3.2.3.1.  Resumé

– ¨  Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger.

– X Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (3 decimaler)

|| 2014 || 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 || I ALT

UDGIFTSOM­RÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || || || || || || || ||

Menneskelige ressourcer || 0,548 || 0,548 || 0,548 || 0,548 || 0,548 || 0,548 || 0,548 || 3,836

Andre administrationsudgifter || 0,025 || 0,025 || 0,025 || 0,025 || 0,025 || 0,025 || 0,025 || 0,175

Subtotal for UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || 0,573 || 0,573 || 0,573 || 0,573 || 0,573 || 0,573 || 0,573 || 4,011

Uden for UDGIFTSOMRÅDE 5[28] i den flerårige finansielle ramme || || || || || || || ||

Menneskelige ressourcer || || || || || || || ||

Andre administrationsudgifter || || || || || || || ||

Subtotal uden for UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || || || || || || || ||

I ALT || 0,573 || 0,573 || 0,573 || 0,573 || 0,573 || 0,573 || 0,573 || 4,011

3.2.3.2.  Anslået behov for menneskelige ressourcer

– ¨  Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

– X  Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

Overslag angives i fultidsækvivalenter (eller med højst én decimal)

|| 2014 || 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020

Ÿ Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte)

XX 01 01 01 (i hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer) || 4,125 || 4,125 || 4,125 || 4,125 || 4,125 || 4,125 || 4,125

XX 01 01 02 (i delegationer) || || || || || || ||

XX 01 05 01 (indirekte forskning) || || || || || || ||

10 01 05 01 (direkte forskning) || || || || || || ||

Ÿ Eksternt personale (i fuldtidsækvivalenter: FTE) Fultidsækvivalenter[29]

XX 01 02 01 (KA, V, UNE under den samlede bevillingsramme) || 0,375 || 0,375 || 0,375 || 0,375 || 0,375 || 0,375 || 0,375

XX 01 02 (KA, LA, UNE, V og UED i delegationerne) || || || || || || ||

XX 01 04 å[30] || - i hovedsædet[31] || || || || || || ||

- i delegationerne || || || || || || ||

XX 01 05 02 (KA, V, UNE – indirekte forskning) || || || || || || ||

10 01 05 02 (KA, V, UNE – direkte forskning) || || || || || || ||

Andre budgetposter (skal angives) || || || || || || ||

I ALT || 4,5 || 4,5 || 4,5 || 4,5 || 4,5 || 4,5 || 4,5

XX angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som GD'et allerede har afsat til forvaltning af aktionen, og/eller til interne rokader i GD'et, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige GD i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

Opgavebeskrivelse:

Tjenestemænd og midlertidigt ansatte || 5 AD-tjenestemænd og 6 AST-tjenestemænd i forhold til det antal sager, der behandles. Opgaver: Iværksættelse af opgaver, kontrol af opgaver, kontakt til støttemodtageren

Eksternt personale || 1 kontraktansatte i forhold til det antal sager, der behandles. Opgaver: registrering af og støtte til planlægning og forberedelse i forbindelse med opgaverne.

3.2.4.     Forenelighed med den flerårige finansielle ramme

– X  Forslaget/initiativet er foreneligt med forslaget om den nye flerårige finansielle ramme for 2014-2020

– ¨  Forslaget/initiativet kræver omlægning af det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme.

Der redegøres for omlægningen med angivelse af de berørte budgetposter og beløbenes størrelse.

– ¨  Forslaget/initiativet kræver, at fleksibilitetsinstrumentet anvendes, eller at den flerårige finansielle ramme revideres[32].

Der redegøres for behovet med angivelse af de berørte udgiftsområder og budgetposter og beløbenes størrelse.

3.2.5.     Tredjemands bidrag til finansieringen

– Forslaget/initiativet indeholder ikke bestemmelser om medfinansiering med tredjemand.

– Forslaget/initiativet indeholder bestemmelser om medfinansiering, jf. følgende overslag:

Bevillinger i mio. EUR (3 decimaler)

|| 2014 || 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 || I alt

IFRS Foundation med egne midler og midler modtaget fra tredjemand (Modtagerens medfinansiering udgør i gennemsnit 87 %) || 24,873 || 27,576 || 30,278 || 32,977 || 35,674 || 38,370 || 41,064 || 230,813

EFRAG med egne midler og midler modtaget fra tredjemand (Modtagerens medfinansiering udgør i gennemsnit 60 %) || 4,338 || 4,675 || 4,910 || 5,044 || 5,277 || 5,409 || 5,439 || 35,093

PIOB med egne midler og midler modtaget fra tredjemand (Modtagerens medfinansiering udgør i gennemsnit 78 %) || 1,084 || 1,106 || 1,128 || 1,151 || 1,174 || 1,197 || 1,221 || 8,061

Medfinansierede bevillinger I ALT || 30,295 || 33,357 || 36,316 || 39,172 || 42,126 || 44,976 || 47,724 || 273,967

3.3.        Anslåede virkninger for indtægterne

– X  Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne

– ¨  Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

– ¨         for egne indtægter

– ¨         for diverse indtægter

[1]               European Financial Reporting Advisory Group (Den Europæiske Rådgivende Regnskabsgruppe).

[2]               Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 716/2009/EF af 16. september 2009 om oprettelse af et fællesskabsprogram til støtte for særlige aktiviteter i forbindelse med finansielle tjenesteydelser, regnskabsaflæggelse og revision, EUT L 253 af 25.9.2009, s. 8.

[3]               CESR, CEBS og CEIOPS.

[4]               Gentagne opfordringer siden London-erklæringen i 2009; senest i Los Cabos i 2012.

[5]                      http://www.iosco.org/monitoring_board/pdf/Final%20Report%20on%20the%20Review%20of%20the%20IFRS%20Foundation's%20Governance.pdf

[6]               EFRAG er faktisk det organ, der er omtalt i IAS-forordningens betragtning 10.

[7]               Medlemmer i tilsynsgruppen er: Europa-Kommissionen, IOSCO (Den Internationale Børstilsynsorganisation), BCBS (Baselkomitéen for Banktilsyn), IAIS (Den Internationale Forsikringstilsynsorganisation) og verdensbanken. Observatørerne i tilsynsgruppen er: FSB (Rådet for Finansiel Stabilitet) og IFIAR (International Forum of Independent Audit Regulators) og verdensbanken.

[8]               PIOB fører tilsyn med IFAC ud fra samfundsmæssige hensyn. Deraf følger, at følgende tre uafhængige udvalg i IFAC også kan betragtes som PIOB-partnere: IAASB (International Auditing and Assurance Standards Board), the IESBA (International Ethics Standards Board for Accountants) og IAESB (International Accounting Education Standards Board).

[9]               KOM(2009) 14 endelig.

[10]             EUT C […] af ]…], s. […].

[11]             EUT L 253 af 25.9.2009, s. 8.

[12]             EFT L 243 af 11.9.2002, s. 1.

[13]             EUT L 157 af 9.6.2006, s. 87.

[14]             Artikel 26 i forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/43/EF om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, KOM(2011) 778 endelig, og artikel 20 i forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om specifikke krav til lovpligtig revision af virksomheder af interesse for offentligheden, KOM(2011) 779 endelig.

[15]             Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/43/EF om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, KOM(2011) 778 endelig.

[16]             [...]

[17]             ABM: Activity Based Management (aktivitetsbaseret ledelse) ABB: Activity-Based Budgeting (aktivitetsbaseret budgetlægning).

[18]             Jf. finansforordningens artikel 49, stk. 6, litra a) eller b).

[19]             Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på webstedet BudgWeb: http://www.cc.cec/budg/man/budgmanag/budgmanag_en.html

[20]             Omhandlet i finansforordningens artikel 185.

[21]                    Budgetposten 12.0301 anført nedenfor vedrører den nye kontoplan for den flerårige finansielle ramme 2014-2020. Den svarer til budgetpost 12.0401 i den flerårige finansielle ramme 2007-2013.

[22]             OB = opdelte bevillinger / IOB = ikke-opdelte bevillinger.

[23]             EFTA-lande: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.

[24]             Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle kandidatlande på Vestbalkan.

[25]                    Budgetposten er indikativ og kan ændres efter den årlige procedure.

[26]             Betalingerne til PIOB vil blive foretaget uden forhåndsbetalinger og i én enkelt transaktion det efterfølgende år.

[27]             Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning..

[28]             Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning..

[29]             KA: kontraktansatte, V: vikarer, UED: unge eksperter ved delegationerne, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter.

[30]             Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).

[31]             Angår især strukturfonde, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og Den Europæiske Fiskerifond (EFF).

[32]             Jf. punkt 19 og 24 i den interinstitutionelle aftale.