BEGRUNDELSE

Foranstaltninger vedrørende samordningen og overvågningen af budgetdisciplinen i Grækenland samt opstillingen af retningslinjer for den økonomiske politik i Grækenland er defineret i Rådets afgørelse 2011/734/EU på grundlag af artikel 126, stk. 9, og artikel 136 i TEUF. Grækenland er blevet anbefalet at træffe foranstaltninger til at korrigere situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud senest i 2014, således at der sikres en forbedring af den strukturelle saldo på mindst 10 procentpoint af BNP i perioden 2009-14.

Det er ikke kun relevant, at afgørelsen overholdes i sammenhæng med proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, men også i sammenhæng med finansieringen fra medlemsstaterne i euroområdet til Grækenland gennem den græske lånefacilitet og den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet (EFSF).

Det offentlige underskud for 2012 forventes at nå 13,4 mia. EUR og overholde det underskudsloft på 14,8 mia. EUR, der er fastsat i Rådets afgørelse. Det offentlige underskud forventes at nå 6,9 % af BNP, hvilket ligger pænt under underskudsloftet på 7,3 % af BNP for 2012. Det primære underskudsmål for dette år forventes at blive overskredet med omkring 0,5 % af BNP. Dette samlede resultat afspejler lavere rentebetalinger end planlagt efter gældsombytningen i marts 2012.

For 2013 vedtog Grækenland den 11. november et budget, der sikrer fortsættelsen af den finanspolitiske konsolidering ved hjælp af foranstaltninger til sikring af besparelser på ca. 5 % af BNP. Det vedtog ligeledes den 7. november en mellemfristet budgetstrategi herunder foranstaltninger til sikring af en yderligere reduktion af underskuddet i de kommende år. Grækenland har truffet virkningsfulde foranstaltninger i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2011/734/EU. Grækenland har sikret en forbedring af den strukturelle saldo 2009-2012, som allerede er større end de mindst 10 procentpoint af BNP i perioden 2009-2014, som Rådet anbefalede. Grækenland skønnes at have forbedret det strukturelle underskud med 13,9 procentpoint af BNP fra et underskud på 14,7 % i 2009 til et skønnet underskud på 1,5 % i 2012.

Den økonomiske aktivitet ventes i øjeblikket at blive meget svagere end forventet, da afgørelse 2012/734/EU blev vedtaget i marts 2012. Den græske økonomi er for femte år i træk i recession. Ifølge Kommissionens tjenestegrenes prognose for efteråret 2012 forventes det reale BNP at falde med 6,0 % i 2012 og med 4,2 % i 2013 – sammenlignet med henholdsvis 4,7 % og 0,0 % i den tidligere afgørelse fra Rådet – efterfulgt af en vækst på kun 0,6 % i 2014. Rådets afgørelse fra marts 2012 var derimod baseret på, at væksten ville vende tilbage allerede i 2013. Den markante forværring af de økonomiske udsigter afspejler den politiske usikkerhed i Grækenland i forbindelse med det dobbelte valg, en svækkelse af den udenlandske efterspørgsel og virkningerne af forsinkelserne i programgennemførelsen og udbetalinger i forbindelse med offentlig og privat finansiering.

Denne markante forværring af den økonomiske situation medfører en tilsvarende forringelse af udsigterne for de offentlige finanser i en situation med uændret politik, og gør det vanskeligt at gennemføre korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud i 2014, således som Rådet har anmodet om i sin afgørelse 2011/734/EU. På grund af de negative økonomiske forhold bør tilpasningsperioden forlænges. Det er navnlig nødvendigt at forlænge den i Rådets afgørelse fastsatte frist for korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud i Grækenland med 2 år til 2016. De finanspolitiske mål for korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud bør defineres på basis af den offentlige primære saldo i nominelle termer. For 2012 bør det primære underskud være 2 925 mio. EUR (1,5 % af BNP), for 2013 bør den primære saldo være 0 EUR (0 % af BNP), for 2014 2 775 mio. EUR (1,5 % af BNP), for 2015 5 700 mio. EUR (3,0 % af BNP) og for 2016 9 000 mio. EUR (4,5 % af BNP).

Under hensyntagen til denne udvikling, som forstærker behovet for, at regeringen leverer en ambitiøs reformpakke, er det nødvendigt at opdatere de politiske betingelser i aftalememorandummet om det økonomiske tilpasningsprogram for Grækenland. Betingelserne vedrører ikke kun de finanspolitiske konsolideringsforanstaltninger, men også de foranstaltninger, der er nødvendige for at styrke den vækstfremmende karakter og minimere eventuelle negative sociale konsekvenser.

Med baggrund i de initiativer, som medlemsstaterne i euroområdet er blevet enige om for at forbedre gældens bæredygtighed, og visse gældsreducerende foranstaltninger, som Grækenland påtænker, samt et snævrere budgetunderskud og stærkere vækst i det nominelle BNP som følge af strukturpolitiske foranstaltninger, forventes gældskvoten at toppe i 2013. Gældskvoten vil begynde at falde fra 2014 og frem og vil være under 160 % af BNP i 2016. Dette bør forbedre gældsforløbets bæredygtighed uden at ændre de finanspolitiske mål for det primære overskud.

Kommissionen har vedtaget en henstilling med henblik på Rådets afgørelse om ændring af afgørelse 2011/734/EU og har fremsendt den til Rådet.

Henstilling med henblik på

RÅDETS AFGØRELSE

om ændring af afgørelse 2011/734/EU rettet til Grækenland med henblik på at styrke og skærpe den finanspolitiske overvågning og med pålæg om at træffe foranstaltninger til den nedbringelse af underskuddet, der skønnes nødvendig for at rette op på situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 126, stk. 9, og artikel 136,

under henvisning til henstilling fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)       I henhold til artikel 136, stk. 1, litra a), i TEUF kan der vedtages specifikke foranstaltninger for de medlemsstater, der har euroen som valuta, med henblik på at styrke samordningen og overvågningen af deres budgetdisciplin.

(2)       Artikel 126 i TEUF fastsætter, at medlemsstaterne skal undgå uforholdsmæssigt store offentlige underskud, og fastlægger med henblik herpå proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Stabilitets- og vækstpagten, hvis korrigerende del indeholder bestemmelser om gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, udgør den ramme, der kan benyttes som støtte for offentlige politikker med henblik på en hurtig tilbagevenden til sunde budgetstillinger under hensyntagen til den økonomiske situation.

(3)       Den 27. april 2009 fastslog Rådet i henhold til artikel 104, stk. 6, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, at der forelå et uforholdsmæssigt stort underskud i Grækenland.

(4)       Den 10. maj 2010 vedtog Rådet afgørelse 2010/320/EU[1] rettet til Grækenland i henhold til artikel 126, stk. 9, og artikel 136 i TEUF med henblik på at styrke og skærpe den finanspolitiske overvågning og med pålæg om at træffe foranstaltninger til den nedbringelse af underskuddet, der skønnes nødvendig for at rette op på situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud senest i 2014. Rådet satte 2014 som frist for at korrigere situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud og de fastlagte årlige mål for det offentlige underskud.

(5)       Rådets afgørelse 2010/320/EU blev ændret flere gange på en række væsentlige punkter. Da der blev behov for yderligere ændringer, blev den af klarhedshensyn omarbejdet den 12. juli 2011 ved Rådets afgørelse 2011/734/EU[2]. Denne afgørelse blev første gang ændret den 8. november 2011[3].

(6)       Den 13. marts 2012[4] og efter henstilling fra Kommissionen blev Rådets afgørelse 2011/734/EU igen ændret på en række punkter, herunder den finanspolitiske tilpasning, dog uden at ændre fristen for korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud[5]. Afgørelsen bekræftede, at Grækenland skal træffe foranstaltninger til at korrigere situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud senest i 2014, således at der sikres en forbedring af den strukturelle saldo på mindst 10 procentpoint af BNP i perioden 2009-2014.

(7)       I artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1467/97 fastsættes det, at hvis der er truffet virkningsfulde foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 126, stk. 9, i TEUF, og uventede negative økonomiske forhold gør sig gældende med store ugunstige virkninger for de offentlige finanser efter vedtagelsen af pålægget, kan Rådet på grundlag af en henstilling fra Kommissionen beslutte at vedtage et revideret pålæg efter artikel 126, stk. 9, i TEUF.

(8)       Den økonomiske aktivitet ventes i øjeblikket at blive meget svagere end forventet, da den seneste ændring af afgørelse 2011/734/EU blev vedtaget i marts 2012. Både det reale og det nominelle BNP forventes at blive på et langt lavere niveau i 2012 og 2013. Den nylige revision af Grækenlands nationalregnskab i oktober 2012 afslørede en kraftigere nedgang i det reale BNP i forhold til de underliggende tal i Rådets afgørelse. Ifølge Kommissionens tjenestegrenes prognose for efteråret 2012 forventes det reale BNP at falde med 6,0 % i 2012 og med yderligere 4,2 % i 2013 – sammenlignet med 4,7 % og en vækst på 0,0 % i Rådets afgørelse i henholdsvis 2012 og 2013 – før det stiger med 0,6 % i 2014. Denne markante forværring af den økonomiske situation medfører en tilsvarende forringelse af udsigterne for de offentlige finanser i en situation med uændret politik.

(9)       I 2012 forventes det offentlige underskud at nå 6,9 % af BNP, hvilket ligger pænt under underskudsloftet på 7,3 % af BNP (ENS95-basis) for 2012, som er fastsat ved Rådets afgørelse. Nominelt forventes det offentlige underskud for 2012 at nå 13,4 mia. EUR sammenlignet med et underskudsloft på 14,8 mia. EUR, der er fastsat i Rådets afgørelse. Det primære underskud forventes dog at blive en smule højere end 1,0 % af BNP, som var målet, fordi recessionen er dybere end forventet. Grækenland skønnes at have forbedret det strukturelle underskud med 13,9 procentpoint af BNP fra et underskud på 14,7 % i 2009 til et skønnet underskud på 1,5 % i 2012. Grækenland har således sikret en forbedring af den strukturelle saldo i 2009-2012, som allerede er større end de mindst 10 procentpoint af BNP i perioden 2009-2014, som Rådet anbefalede. Den 11. november 2012 blev budgettet for 2013 vedtaget af det græske parlament med besparelser på over 9,2 mia. EUR, over 5 % af BNP. Budgettet for 2013 er et led i den mellemfristede budgetstrategi 2013-2016, der blev vedtaget af det græske parlament nogle dage før den 7. november 2012. Den mellemfristede budgetstrategi og den relevante lovgivning til gennemførelse heraf omfatter en betydelig finanspolitisk konsolidering, der er stærkest i begyndelsen af perioden, og som beløber sig til over 7 % af BNP i 2016, med omfattende strukturelle foranstaltninger, der understøtter en betydelig finanspolitisk konsolidering. På baggrund af denne udvikling er det nødvendigt at opdatere de politiske betingelser i aftalememorandummet om det økonomiske tilpasningsprogram for Grækenland. Grækenlands forpligtelser vedrører ikke kun de finanspolitiske konsolideringsforanstaltninger, men også de foranstaltninger, der er nødvendige for at styrke den vækstfremmende karakter og minimere eventuelle negative sociale konsekvenser. Som helhed har Grækenland derfor truffet virkningsfulde foranstaltninger i 2012 for at mindske underskuddet i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2011/734/EU.

(10)     Den konsoliderede offentlige gæld forventes at være faldet med 11,1 mia. EUR i 2012 mod 26,95 mia. EUR i Rådets afgørelse. Dette skyldes privatiseringsindtægter, der er lavere end forventet, en konsolidering af den offentlige gæld, der er lavere end forventet, og periodiseringstilpasninger og andre rentetilpasninger, der er værre end forventet. På grund af et lavere nominelt BNP efter revisionen af de statistiske data og i lyset af de forværrede makroøkonomiske udsigter, er det sandsynligt, at den offentlige gældskvote stiger til 162,5 % i 2012. En række initiativer, som medlemsstaterne i euroområdet er blevet enige om for at forbedre gældens bæredygtighed, og visse gældsreducerende foranstaltninger, som Grækenland påtænker at iværksætte, bør forbedre gældsforløbets bæredygtighed uden at ændre de finanspolitiske mål for det primære overskud. Idet der også tages hensyn til et snævrere budgetunderskud og stærkere vækst i det nominelle BNP som følge af strukturelle politikforanstaltninger, forventes gældskvoten at toppe i 2013. Gældskvoten vil begynde at falde fra 2014 og frem og vil være under 160 % af BNP i 2016.

(11)     Til trods for de virkningsfulde foranstaltninger, der er truffet, medfører denne markante forværring af den økonomiske situation en tilsvarende forringelse af udsigterne for de offentlige finanser i en situation med uændret politik, og gør det vanskeligt at gennemføre korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud i 2014, således som Rådet har anmodet om i sin afgørelse 2011/734/EU. På grund af de negative økonomiske forhold bør tilpasningsperioden forlænges. Det er navnlig nødvendigt at forlænge den i Rådets afgørelse fastsatte frist med to år til 2016. Under et revideret økonomisk tilpasningsprogram bør målene for den primære balance fastsættes til 0 %, 1,5 %, 3 % og 4,5 % af BNP for den firårige periode 2013-2016. Dette betyder, at den offentlige budgetsaldo vil falde til under 3 % af BNP i 2016. Uanset forlængelsen bliver den finanspolitiske indsats, der er nødvendig for at nå målet, dog ved med at være meget stor i 2013-2014 med en kraftig koncentration af indsatsen i starten af perioden. Ændringen af fristen vil derfor bevare programmets troværdighed, samtidig med at der tages hensyn til de økonomiske og sociale konsekvenser af konsolideringen og behovet for opretholde tilliden til regeringens evne til at håndtere den finanspolitiske udfordring.

(12)     Hver foranstaltning, der kræves i henhold til denne afgørelse, medvirker til opnåelsen af den krævede budgettilpasning. Nogle foranstaltninger har en direkte indvirkning på Grækenlands budgetsituation, mens andre er strukturelle foranstaltninger, der vil føre til forbedret finanspolitisk styring og en sundere budgetsituation på mellemlang sigt.

(13)     På baggrund af den meget alvorlige forringelse af den græske offentlige finansielle situation har medlemsstaterne i euroområdet besluttet at yde stabilitetsstøtte til Grækenland for at sikre den finansielle stabilitet i euroområdet som helhed sammen med den multilaterale bistand, der ydes af Den Internationale Valutafond. Siden marts 2012 har støtten fra medlemsstaterne i euroområdet antaget form af både en bilateral græsk lånefacilitet og et lån fra EFSF. Långiverne har besluttet, at deres støtte vil være betinget af, at Grækenland overholder afgørelse 2011/734/EU som ændret ved nærværende afgørelse. Grækenland forventes navnlig at gennemføre de foranstaltninger, der er specificeret i denne afgørelse i overensstemmelse med den heri angivne tidsplan —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I afgørelse 2011/734/EU foretages følgende ændringer:

1)         Artikel 1 affattes således:

"1.     Grækenland bringer det nuværende uforholdsmæssigt store underskud til ophør hurtigst muligt og senest i 2016.

2.      Tilpasningen for at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud skal sigte mod at opnå et offentligt primært underskud (underskud eksklusive renteudgifter) på ikke over 2 925 mio. EUR (1,5 % af BNP) i 2012 og offentlige primære overskud på mindst 0 mio. EUR (0,0 % af BNP) i 2013, 2 775 mio. EUR (1,5 % af BNP) i 2014, 5 700 mio. EUR (3,0 % af BNP) i 2015 og 9 000 mio. EUR (4,5 % af BNP) i 2016. Disse mål for det primære underskud/overskud medfører et samlet ENS-offentligt underskud på 6,9 % af BNP i 2012, 5,4 % af BNP i 2013, 4,5 % af BNP i 2014, 3,4 % af BNP i 2015 og 2,0 % af BNP i 2016. Disse tal kan anslås at medføre en forbedring i den konjunkturjusterede primære saldo i forhold til BNP fra 4,1 % i 2012 til 6,2 % i 2013 og mindst 6,4 % af BNP i 2014, 2015 og 2016 og et konjunkturjusteret offentligt underskud i forhold til BNP på -1,3 % i 2012, 0,7 % i 2013, 0,4 % i 2014, 0,0 % i 2015 og -0,4 % i 2016, hvilket afspejler profilen for rentebetalinger. Indtægterne fra privatiseringen af finansielle og ikke-finansielle aktiver, transaktioner vedrørende rekapitalisering af bankerne samt alle overførelser i forbindelse med Eurogruppens afgørelse af 21. februar 2012 med hensyn til de indtægter fra de nationale centralbanker i euroområdet, herunder Bank of Greece, der stammer fra deres porteføljeinvesteringsbeholdninger af græske statsobligationer, må ikke mindske den finanspolitiske konsolideringsindsats og må ikke medregnes, når målene vurderes.

3.      Den i stk. 2 omhandlede tilpasning vil være i overensstemmelse med en konsolideret offentlig gældskvote på 172,5 % i 2013, 171,4 % i 2014, 166,2 % i 2015 og 157,3 % i 2016."

2)         I artikel 2 indsættes følgende stykke efter stk. 10:

"10a.  Grækenland træffer følgende foranstaltninger øjeblikkeligt og senest den [date of this decision]:

a)      budgettet for 2013 og den mellemfristede budgetstrategi til og med 2016 og de foranstaltninger, der er beskrevet i bilaget til denne afgørelse, og de respektive gennemførelsesbestemmelser. Den mellemfristede budgetstrategi skal bygge videre på de permanente budgetkonsolideringsforanstaltninger, der skal sikre, at underskudsmålene for 2012-2016, som beskrevet i denne afgørelse, ikke overskrides, og at gældskvoten bringes til at falde støt

b)      fremlæggelse af en opdateret privatiseringsplan for parlamentet og offentliggørelse af en halvårlig opdatering af Asset Development Plan

c)      overførsel til HRADF's portefølje af privatiseringsaktiver af den fulde og direkte ejendomsret (aktier eller koncessionsrettigheder) over Egnatia Motorway og de regionale havne Elefsina, Lavrio, Igoumenitsa, Alexandropolis, Volos, Kavala, Korfu, Patras, Heraklion og Rafina

d)      sikring af, at fagministerierne og andre relevante enheder giver generalsekretariatet for offentlig ejendom fuld adgang til fortegnelsen over al fast ejendom, der ejes af staten

e)      ændringen og/eller ophævelsen af bestemmelser i statsejede virksomheder (PPC, OLP- og OLTH-havnevæsen, HELPE, EYATH og EYDAP, havne osv.), som afviger fra almindelige selskabsretlige bestemmelser med hensyn til begrænsninger i private aktionærers stemmerettigheder

f)       lovgivning til fastlæggelse af generalsekretæren i skatteforvaltningens rolle og kvalifikationer og finansministerens delegering af beslutningsbeføjelser til generalsekretæren

g)      indsættelse af erfarne skatterevisorer i aktiviteter, der tager sigte på at opfylde behovet for øjeblikkelige indtægter, centrale håndhævelsesområder som f.eks. enheden for store skatteydere gøres fuldt ud operationelle ved at overføre 100 revisorer, oprettelse af en funktionel enhed for velhavende privatpersoner og selvstændige erhvervsdrivende med høj indkomst og bemanding af enheden med 50 erfarne skatterevisorer, som er direkte ansvarlige over for generalsekretæren for skatteforvaltningen

h)      en retsakt fra Ministerrådet (afløser Ministerrådets retsakt, der blev vedtaget den 29. oktober 2012), som sigter mod at forbedre budgetgennemførelsen og fremme en sund finanspolitisk styring, og som ud over bestemmelserne i den oprindelige retsakt fra Ministerrådet indeholder supplerende bestemmelser: i) fastsætte, at samarbejdsmemoranda undertegnes i slutningen af december hvert år af finansministeriet og de øvrige ministerier eller af ministerierne og lederne af de enheder, der føres tilsyn med (således at hele den offentlige forvaltning er omfattet), ii) styrke de nuværende balancerede budgetmæssige begrænsninger for lokalforvaltningerne, så de bliver mere effektive, herunder korrektions- og sanktionsmekanismer, iii) styrke det nuværende system for overvågning af statsejede virksomheder ved at indføre en håndhævelsesmekanisme i tilfælde af afvigelser fra de specifikke mål, der er fastlagt for hver statsejet virksomhed, og iv) fastsætte rammer for definering af specifikke mål for dækningen af operationelle forpligtelsesregistre for lokalforvaltninger og statsejede virksomheder, som skal opstilles hvert år i december; det skal også omfatte en ramme for korrektion af overførsler fra centralforvaltningen for at tackle afvigelser fra de fastsatte mål i løbet af året og eventuelt i de følgende år og samtidig sikre, at restancerne ikke stiger; det skal gøre klart, at indtægterne fra privatiseringen af statsejede aktiver betales direkte til en separat konto for at overvåge pengestrømme, undgå omdirigering af offentlig finansiering og sikre en rettidig gældsafvikling; der skal fastsættes automatiske udgiftsnedskæringer, der som hovedregel skal finde anvendelse, når målene ikke nås, samtidig med at det sikres, at restancerne ikke stiger

i)       en række foranstaltninger til forbedring af den nuværende finansielle situation i den nationale organisation for sundhedsydelser (EOPYY) og sikring af, at den budgetmæssige gennemførelse er tættere på et balanceret budget i 2012 og 2013, herunder: i) strømlining af pakken af ydelser, ii) stigende omkostningsdeling for sundhedsydelser, der leveres af private udbydere, iii) forhandling af mængderabataftaler og revidering af case-mixaftalerne med private udbydere, iv) revision af gebyrerne for og antallet af diagnostiske ydelser og fysioterapiydelser, som EOPYY har indgået aftale med private udbydere om med det formål at reducere de hermed forbundne omkostninger med mindst 80 mio. EUR i 2013, v) indførelse af et referenceprissystem for godtgørelse af udgifter til lægemidler og vi) en gradvis øgning af OGA-medlemmernes bidrag, så det når op på gennemsnittet af de bidrag, som andre medlemmer af EOPYY betaler

j)       følgende bestemmelser vedrørende godtgørelse af udgifter til lægemidler: i) lovgivning til kontrol af udgifterne til lægemidler, som aktiverer nødforanstaltninger (herunder f.eks. generelle prisnedsættelser), hvis det af en eller anden grund ikke er muligt at opfylde målet ved hjælp af tilbagebetalingen. Sådanne foranstaltninger skal medføre tilsvarende besparelser, ii) et ministerielt dekret, der fastsætter en ny tilbagebetalingstærskel for 2013 (2,4 mia. EUR for ambulante patienter), iii) opdatering af prislisten og positivlisten over godtgørelsesberettigede lægemidler navnlig ved kun at godtgøre de omkostningseffektive pakninger til kroniske sygdomme, ved at flytte lægemidler fra positivliste til negativlisten og håndkøbslisten og ved at indføre referenceprissystemet, som er udviklet af den nationale organisation for lægemidler (EOF). Disse lister skal opdateres mindst to gange om året i overensstemmelse med Rådets direktiv 89/105/EØF, og iv) give apotekerne mandat til substitution af receptpligtig medicin med det billigste lægemiddel med samme aktive stof i referencekategorien (obligatorisk "generisk substitution")."

3)         Artikel 2, stk. 11, affattes således:

"11.    Grækenland træffer følgende foranstaltninger inden udgangen af december 2012:

a)      en skattereform af indkomstskatten og selskabsskatten, der tager sigte på at forenkle skattesystemet, udvide skattegrundlaget og eliminere undtagelser og præferenceordninger

b)      den nødvendige primære og sekundære lovgivning til sikring af en hurtig gennemførelse af privatiseringsplanen

c)      fastlæggelse af lovgivningsmæssige rammer for vandforsyningsselskaber

d)      foranstaltninger til forbedring af skatteforvaltningen med indførelse af præstationsbedømmelser, bedre udnyttelse af risikovurderingsteknikker og etablering og styrkelse af specialiserede gældsforvaltningsenheder

e)      udarbejdelse og offentliggørelse af en plan for afvikling af restancer, som offentlige enheder skylder leverandører, og skattetilbagebetalinger

f)       færdiggørelsen af gennemførelsen af reformen af de offentlige tillægspensionsfondes/supplerende pensionsfondes funktionsmåde og samling af alle eksisterende fonde i den offentlige sektor

g)      lovgivning med henblik på at udvide anvendelsen af en rabat på 5 % fra medicinalfirmaer (der gælder for lægemidler, der sælges til hospitaler) til alle lægemidler, der sælges på EOPYY-apoteker

h)      en stigning i andelen af generiske lægemidler, så 35 % af alle lægemidler, der sælges på apotekerne, er generiske

i)       udpegelse af interne revisorer på alle hospitaler og indførelse af forpligtelsesregistre på alle hospitaler."

4)         I artikel 2 indsættes følgende som stk. 12, 13 og 14:

"12.    Grækenland træffer følgende foranstaltninger inden udgangen af marts 2013:

a)      udstedelse af et ministerielt dekret om regulering af slutbrugerpriserne for lavspændingskunder

b)      opdatering af den mellemfristede budgetstrategi, herunder fastsættelse af bindende 3-årige udgiftslofter for offentlige delsektorer

c)      vedtagelse af personaleplaner for fagministerier

d)      etablering af en skatteforvaltning med væsentlig større autonomi og angivelse af graden af autonomi, forvaltningsrammer, ansvarlighed, skatteforvaltningslederens retlige beføjelser og organisationens første personale

e)      udarbejdelse og offentliggørelse en ny komplet korruptionsbekæmpelsesplan for offentlige ansatte, herunder særlige bestemmelser for skatte- og toldforvaltningen

f)       en standardprocedure gøres fuldt ud operationel med henblik på ændring af de juridiske værdier af fast ejendom, så de er bedre afpasset til markedspriserne, under direktoratet for kapitalbeskatnings ansvar.

g)      overførsel af fyrre nye aktiver i form af fast ejendom (identificeret som "real estate assets lots 2 and 3" i privatiseringsplanen) til HRADF.

13.     Grækenland træffer følgende foranstaltninger inden udgangen af juni 2013:

a)      opfyldelse af målet om 2 000 skatterevisorer, der er fuldt ud operationelle

b)      indførelse af en ny kodeks for skatteprocedurer

c)      sikring af, at alle centrale indkøbsorganer anvender e-indkøb til alle udbudsprocedurer.

14.     Grækenland træffer følgende foranstaltninger inden udgangen af september 2013:

a)      regeringen vedtager den nødvendige lovgivning med henblik på at indføre en regel om strukturel budgetsaldo med en automatisk korrektionsmekanisme."

5)         Bilaget til nærværende afgørelse indsættes som bilag IA til afgørelse 2011/734/EU.

Artikel 2

Denne afgørelse får virkning på dagen for meddelelsen.

Artikel 3

Denne afgørelse er rettet til Den Hellenske Republik.

Udfærdiget i Bruxelles, den

                                                                       På Rådets vegne                                                                                  Formand

Bilag:

"Bilag IA:

Den mellemfristede budgetstrategi 2013-2016 - foranstaltninger

Følgende supplerende foranstaltninger indgår i den mellemfristede budgetstrategi indtil udgangen af 2016:

1.           Rationaliseringer af lønomkostningerne på mindst 1 100 mio. EUR i 2013 og yderligere 247 mio. EUR fra 2014 og frem.

2.           Pensionsbesparelser på mindst 4 800 mio. EUR i 2013 og yderligere 423 mio. EUR fra 2014 og frem.

3.           Nedskæringer i statens driftsudgifter med mindst 239 mio. EUR i 2013 og yderligere 285 mio. EUR fra 2014 og frem.

4.           Besparelser som følge af rationalisering og effektivitetsforbedringer i på uddannelsesområdet på mindst 86 mio. EUR i 2013 og yderligere 37 mio. EUR fra 2014 og frem.

5.           Besparelser i statsejede virksomheder på mindst 249 mio. EUR i 2013 og yderligere 123 mio. EUR fra 2014 og frem.

6.           Nedskæringer i de militærrelaterede driftsomkostninger, der giver besparelser på mindst 303 mio. EUR i 2013 og yderligere 100 mio. EUR fra 2014.

7.           Besparelser på sundheds- og lægemiddelområdet på mindst 455 mio. EUR i 2013 og yderligere 620 mio. EUR fra 2014 og frem.

8.           Besparelser som følge af rationalisering af sociale ydelser på mindst 217 mio. EUR i 2013 og yderligere 78 mio. EUR fra 2014 og frem.

9.           Nedskæringer i statens overførsler til lokalforvaltninger på mindst 50 mio. EUR i 2013 og yderligere 160 mio. EUR fra 2014 og frem.

10.         Nedskæringer i det offentlige investeringsbudget (indenlandsk finansierede offentlige investeringer) på 150 mio. EUR i 2013 og yderligere 150 mio. EUR fra 2014 og frem.

11.         Indtægtsstigninger på mindst 1 668 mio. EUR i 2013 og yderligere 1 820 mio. EUR fra 2014 og frem."

[1]               EUT L 145 af 11.6. 2010, s. 6.

[2]               EUT L 296 af 15.11.2011, s. 38.

[3]               Rådets afgørelse 2011/791/EU (EUT L 320 af 3.12.2011, s. 28).

[4]               Den seneste ændring er Rådets afgørelse 2012/211/EU af 13. marts 2012 (EUT L 113 af 25.4.2012, s. 8).

[5]               Rådets afgørelse 2012/211/EU af 13. marts 2012 (EUT L 113 af 25.4.2012, s. 8).