Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om fluorholdige drivhusgasser /* COM/2012/0643 final - 2012/0305 (COD) */
BEGRUNDELSE 1. BAGGRUND FOR FORSLAGET Problemafgrænsning og mål Internationale
videnskabelige kredse er enige om, at den globale opvarmning må begrænses til
2˚C, hvis vi skal undgå uønskede klimakonsekvenser[1]. Med dette mål for øje har Det Europæiske Råd opfordret til at mindske
drivhusgasemissionerne i EU frem til 2050 med 80-95 % i forhold til
emissionerne i 1990 i sammenhæng med lignende bestræbelser fra de
industrialiserede landes side. EU's køreplan for
omstilling til en lavemissionsøkonomi[2] viser, at
for at nå dette mål billigst muligt skal alle sektorer og drivhusgasser yde
deres bidrag, herunder også fluorholdige drivhusgasser (F-gasser),
der har et opvarmningspotentiale, som er op til 23 000 gange større end
kuldioxid (CO2). I september 2011 offentliggjorde Kommissionen
en rapport[3]
om anvendelsen af forordning (EF) nr. 842/2006[4]. I rapporten konkluderes det,
at forordningen ville kunne føre til betydeligt større emissionsreduktioner,
hvis den blev forbedret og anvendt fuldt ud. Det fremgik også af rapporten, at
der må gøres mere for at nedbringe F-gasemissionerne i EU yderligere. Hvis det
sikres, at F-gasserne erstattes af sikre alternativer med ingen eller ringe
klimakonsekvenser, kan de årlige emissioner udtrykt i CO2-ækvivalent
mindskes med to tredjedele frem til 2030 til en forholdsvis lav pris[5]. Det er indlysende, at en tidlig indsats for at
udnytte de relativt billige reduktionsmuligheder for F-gasser vil medvirke til
at undgå de potentielt højere omkostninger, der er forbundet med en nedbringelse
af udledningen af andre drivhusgasser i andre industrisektorer[6]. Nogle interesseparter[7] har dog anført, at det er
vanskeligt at afsætte "grønne" alternative teknologier på markedet
under de nuværende forhold. I Danmark, hvor der er strengere regler for
F-gasser, er det dog lykkedes nystartede virksomheder og SMV at innovere og
markedsføre nye grønne teknologier og gøre dem markedsførende. I denne forbindelse er målet med dette
forslag: (1)
at erstatte forordning (EF) nr. 842/2006 om visse
fluorholdige drivhusgasser for at sikre et mere omkostningseffektivt bidrag til
at nå EU's klimamål ved at modvirke brugen af F-gasser med store
klimakonsekvenser til fordel for energieffektive og sikre alternativer, og for
at sikre en yderligere forbedring af indeslutningen og behandlingen af udtjente
produkter og udstyr, som indeholder F-gasser (2)
at fremme bæredygtig vækst, stimulere nytænkning og
udvikle grønne teknologier ved at forbedre markedsmulighederne for alternative
teknologier og gasser med ringe klimakonsekvenser (3)
at bringe EU på linje med de seneste videnskabelige
resultater på internationalt plan, som beskrevet i den fjerde vurderingsrapport
fra FN's klimapanel, f.eks. for så vidt angår stofferne omfattet af denne
forordning og beregningen af deres globale opvarmningspotentiale (GWP) (4)
at medvirke til at skabe en konsensus om en
international aftale om at begrænse brugen af hydrofluorcarboner (HFC), den
mest relevante gruppe af F-gasser, inden for rammerne af Montreal-protokollen (5)
at forenkle og tydeliggøre forordning (EF) nr.
842/2006 for at mindske den administrative byrde i overensstemmelse med
Kommissionens indsats for en bedre regulering. Baggrund Ifølge den omkostningseffektive metode til at
nedbringe EU-økonomiens kulstofemissioner bør emissionerne af F-gasser
nedbringes med 70-78% frem til 2050 og med 72-73%
frem til 2030 til en marginal reduktionsomkostning på ca. 50 EUR pr. tons CO2-ækvivalent2.
Samlet set udgør F-gasserne aktuelt 2% af alle drivhusgasser i EU, men
de har et meget større globalt opvarmningspotentiale end CO2.
F-gasser bruges i en bred vifte af køle- og luftkonditioneringsudstyr, i
isoleringsskum og elektrisk udstyr, i spray, som opløsningsmidler eller i
brandbekæmpelsessystemer. Udledninger sker hovedsagelig under brug (af f.eks.
aerosolspray eller opløsningsmidler) eller på grund af lækage under drift og
bortskaffelse af produkter og udstyr, som indeholder F-gasser. De fleste F-gasser er udviklet af industrien
som erstatning for stoffer, som nedbryder ozonlaget, og som nedtrappes under
Montreal-protokollen. På grund af den tiltagende velstand og
befolkningstilvæksten sælges der flere produkter og mere udstyr, som anvender
F-gasser eller ozonnedbrydende stoffer. Som følge heraf har der været en
voldsom global stigning i produktionen og brugen af F-gasser siden 1990, der
vil føre til betydelige udledninger, hvis der ikke tages hånd om problemet.
Eftersom produkter og udstyr, som indeholder F-gasser ofte har en lang levetid,
vil der ske store udledninger i årtier fremover, som kunne forhindres, hvis der
gribes ind nu. Den nuværende forordning om F-gasser er
hovedsageligt fokuseret på indeslutningen og behandlingen af udtjente produkter
og udstyr, der indeholder F-gasser. De aktuelle EU-politikker vedrørende
F-gasser forventes at stabilisere EU's udledning af F-gasser, hvis mangler i
anvendelsen af visse foranstaltninger korrigeres. Det er dog usandsynligt, at
der vil ske en reduktion af udledningerne i absolutte tal, hvis der ikke
gennemføres yderligere foranstaltninger. Der er i øjeblikket kun få forholdsregler for
at undgå anvendelsen af F-gasser. Det er dog i dag muligt helt eller delvis at
erstatte dem med alternativer, der er sikre og mindst lige så energieffektive,
i næsten alle sektorer, hvor der anvendes F-gasser. Politiske foranstaltninger
skal dog tage hensyn til, at der er mange typer af produkter og udstyr, som
berøres, og at den tekniske gennemførlighed og omkostninger og fordele ved at
erstatte F-gasser kan afhænge af produktets eller udstyrets størrelse, og hvor
det skal bruges. Internationalt er man ved at blive mere
opmærksom på det tiltagende problem med F‑gasemissioner. I 2009, 2010,
2011 og 2012 har en række parter i Montreal-protokollen fremsat forslag om at
nedtrappe levering og forbrug af HFC i hele verden. De påtænkte foranstaltninger
i henhold til denne forordning, vil foregribe en global nedtrapning af
forbruget på linje med de nuværende forslag under Montreal-protokollen og
således forberede EU på sådanne fremtidige forpligtelser. EU har støttet disse
forslag som et supplement til foranstaltninger for at mindske klimaforandringer
i henhold til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC)[8]. Der er kun gjort ringe
fremskridt i forhandlingerne indtil videre, fordi Kina, Indien, Brasilien og
andre lande har nægtet at drøfte dette spørgsmål under Montreal-protokollen. De
Forenede Nationers konference om bæredygtig udvikling (Rio+20) har dog for
nylig givet udtryk for, at man støtter en gradvis nedtrapning af forbruget og
produktionen af HFC[9]. Herudover blev koalitionen for klima og ren
luft, der skal nedbringe de kortlivede klimaforurenende stoffer, etableret i
2012. G8, FN's miljøprogram (UNEP), Verdensbanken og Europa-Kommissionen er
medlemmer af koalitionen. Udledningen af HFC er et prioriteret indsatsområde[10]. Europa-Parlamentet har også
gentagne gange opfordret til ambitiøse tiltag vedrørende F-gasser, herunder
især HFC[11]. Den nuværende EU-lovgivning vedrørende
F-gasser består af to hovedretsakter: 1) Forordning (EF) nr. 842/2006, som er
fokuseret på forebyggelse af lækage under brug (indeslutning) og i forbindelse
med udtjent (hovedsageligt) stationært udstyr og et begrænset antal forbud af
F-gasser til snævert definerede nicheanvendelser (forordningen om F-gasser) 2) Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2006/40/EF, som indfører restriktioner for brugen af F-gasser med et
globalt opvarmningspotentiale (GWP) på mere end 150 i nye motorkøretøjers
klimaanlæg. Forordning (EF) nr. 842/2006 kompletteres af
ti kommissionsforordninger, som fastlægger formatet for indberetninger[12], etiketters udformning og
supplerende mærkningskrav[13],
standardlækagekontrolkrav[14], [15], krav til uddannelses-
og autorisationsprogrammer[16],
[17], [18], [19], [20] og formatet for deres
anmeldelse[21]. Overensstemmelse
med andre EU-politikker og -mål EU's handleret på dette område er fastsat i
artikel 191 og 192 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). I
artikel 191 henvises der udtrykkeligt til målet om at bekæmpe klimaforandringer
som led i EU's miljøpolitik. Tiltag på dette område er fuldt ud i
overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet. Klimaforandringer er et
grænseoverskridende problem, hvor der er behov for en indsats, der omfatter
hele EU, navnlig fordi EU har et fælles emissionsreduktionsmål. De omkostningseffektive emissionsreduktioner,
som planlægges, er i overensstemmelse med den tilgang, der er skitseret i den
2050-køreplanen om lave CO2-udledninger. Støtte til nye alternativer
vil bidrage til at opretholde den europæiske økonomis konkurrenceevne og
navnlig til at støtte grøn vækst i overensstemmelse med Europa 2020-strategiens
prioriterede mål om bæredygtig vækst[22].
Foranstaltninger til at sikre SMV's interesser indføres i overensstemmelse med
"tænk småt først"-princippet[23],
medens der lægges særlig vægt på virkningerne på energieffektivitet for at
sikre sammenhæng med det arbejde, EU har gjort for at fremme miljøvenligt
design[24]
og energieffektivitet[25].
Endelig sigter forslaget også mod at forenkle lovgivningen og mod at holde den
administrative byrde på et minimum for de offentlige myndigheder (på EU-plan og
nationalt plan) og virksomhederne. 2. RESULTAT AF HØRINGER AF INTERESSEREDE
PARTER OG KONSEKVENSANALYSE Høringer af interesserede parter og
ekspertbistand Kommissionen har
indhentet omfattende teknisk rådgivning fra en række ekspertundersøgelser[26], [27], [28], [29], herunder også en omfattende forberedende undersøgelse5 til
brug ved revisionen af forordning (EF) nr. 842/2006. En ekspertgruppe med 47
medlemmer fra forskellige industrisektorer, medlemsstater og ngo'er blev bedt
om at rådgive og komme med teknisk input til denne undersøgelse. Det Fælles
Forskningscenter (JRC) foretog en makroøkonomisk analyse af de politiske
muligheder. Kommissionen har gennemført en omfattende
høring af de interesserede parter, herunder en tremåneders offentlig onlinehøring
fra den 26. september til den 19. december 2011, og en offentlig høring i
Bruxelles den 13. februar 2012. Tre fjerdedele af de 261 interesseparter, som
deltog i internethøringen, var fra industrien. For
så vidt angår den mest hensigtsmæssige politiske tilgang, hvis der ikke sker en
verdensomspændende nedtrapning af HFC, svarede mindre end 2 % af
interesseparterne "ingen yderligere foranstaltninger". De tre hyppigst valgte politikmuligheder var at
styrke foranstaltningerne for indeslutning og genvinding, frivillige aftaler og
kvantitative lofter for markedsføringen af HFC på EU-markedet (nedtrapning). Mange af bidragyderne mente, at det var
hensigtsmæssigt med flere politiske foranstaltninger. Høringen af interesseparter med deltagelse af
mere end 130 parter viste, at et stort flertal af industrien foretrak eller
kunne leve med en nedtrapning af udbuddet af F-gasser.
Dette ville give en vis fleksibilitet i tilfælde, hvor alternative
teknologier endnu ikke anses for egnede. Derimod
mente de, at et forbud mod nyt udstyr var alt for stift eller ville kræve en
række komplekse undtagelser. For
erhvervsbrugere af F-gasudstyr var det af afgørende betydning, at eksisterende
udstyr ikke ville blive overflødiggjort. Ngo'er
og interesseparter fra industrien, der arbejder med alternative teknologier
mente, at det var vigtigt at have forbud med visse mindre undtagelser. De anså en nedtrapning for at være et supplement
til forbud. Nogle interesseparter ønskede, at
der kun blev fokuseret på bedre anvendelse af forordningen. På daværende tidspunkt havde medlemsstaterne ingen
officielle holdninger, men antydede deres opbakning til en nedtrapning. Et netværk af miljøbeskyttelsesorganer[30] anbefalede at kombinere en
nedtrapningsordning med et forbud, som styrker nedtrapningen. Konsekvensanalyse Kommissionen har gennemført en
konsekvensanalyse af alternative politikker med hensyn til deres evne til at nå
de strategiske mål og deres miljømæssige, økonomiske og sociale virkninger for
de berørte parter. En bred vifte af politiske foranstaltninger blev overvejet
som supplement til de nuværende foranstaltninger. De endelige løsninger
indeholdt kun foranstaltninger, som påviseligt kunne føre til betydelige
emissionsreduktioner for lave omkostninger, og som er i overensstemmelse med
EU's øvrige politikker. En fuldstændig anvendelse af forordningen om
F-gasser blev fastsat som referenceoptionen. Fire andre politikmuligheder er
blevet evalueret i detaljer: (a)
Frivillige aftaler (b)
Udvidet anvendelsesområde for indeslutnings- og
genvindingsforanstaltninger (c)
Kvantitative lofter for levering af HFC
(nedtrapning) (d)
Et forbud mod at markedsføre visse produkter og
former for udstyr, der indeholder F-gasser på EU-markedet. Metodegrundlaget for konsekvensanalysen var en
detaljeret analyse af muligheden for at indføre sikre, energieffektive
alternativer i de 28 vigtigste sektorer, der anvender F-gasser. Da de
alternative teknologier kun blev overvejet, hvis de ansås for at være mindst
lige så energieffektive som konventionel F-gasteknologi, blev der allerede fra
starten taget højde for indirekte emissioner fra elforbrug. Virkningerne på de forskellige stadier af
produktionskæden og på forskellige brugsstadier blev overvejet, dvs. for
producenter af kemikalier, producenter af produkter og udstyr, grossister,
industrielle brugere af produkter og udstyr, virksomheder, som servicerer
udstyr, og slutbrugerne. Konsekvensanalysen viste, at en nedtrapning af
HFC, som frem til 2030 indfører gradvis lavere grænseværdier for, hvilken
mængde af disse F-gasser der kan markedsføres i EU, vil føre til den største
emissionsnedbringelse, nemlig en nedbringelse af de aktuelle emissioner med to
tredjedele frem til 2030 (ca. 70 mio. tons CO2-ækvivalent). Det er
hensigtsmæssigt med visse restriktioner for brugen af F-gasser, navnlig for at
beskytte nedtrapningens integritet og fokusere på F-gasser, der ikke er
omfattet af nedtrapningen. Foranstaltninger vedrørende indeslutning og
genvinding bør udvides til også at omfatte en række transportformer. Samlet set
vil disse løsningsmuligheder give den største fremdrift til innovation og
udviklingen af grønne teknologier. Deres omkostninger for økonomien og
samfundet som helhed vil være lave (en maksimal effekt på BNP på
-0,006 %), samtidig med at industrien bevarer sin fleksibilitet. En
emissionsnedbringelse på to tredjedele ville være i tråd med de nuværende
forslag i henhold til Montreal-protokollen og forberede EU's industri på en
nedtrapning. Nedbringelsen ville føre til omkostningsbesparelser på grund af
større markedsindtrængning og stordriftsfordele for alternative teknologier og
således bidrage til at skabe enighed om forslagene under Montreal-protokollen. De administrative omkostninger kan holdes
forholdsvis lave (samlede administrative omkostninger på ca. 2 mio. EUR om året
for nedtrapningen). Det skyldes, at indberetningsproceduren i henhold til
forordning (EF) nr. 842/2006 allerede tilvejebringer størstedelen af de
oplysninger, som er nødvendige for at gennemføre fremtidige politiske
løsninger. 3. FORSLAGETS RETLIGE ASPEKTER Resumé af forslaget Forslaget opretholder de nuværende
bestemmelser i forordningen om F-gasser, med justeringer, som skal sikre, at de
nationale myndigheder bedre kan gennemføre og håndhæve lovgivningen. Nogle
indeslutningsforanstaltninger er også blevet udvidet til at omfatte
kølelastbiler og kølepåhængskøretøjer dertil. Bilag IX indeholder en
sammenligningstabel med en oversigt over, hvordan de eksisterende bestemmelser
er blevet integreret i forslaget til den nye forordning. Den vigtigste nye foranstaltning er
indførelsen af kvantitative grænser for udbuddet af HFC i bulk i EU, som
nedtrappes over tid. Denne nedtrapningsordning suppleres med foranstaltninger,
der sikrer, at de mængder, der anvendes i produkter og udstyr, også er omfattet
af ordningen. Nedtrapningsordningen omfatter et gradvis
lavere loft for det samlede udbud af HFC i bulk (i tons CO2-ækvivalent)
på markedet i EU med en fastfrysning i 2015 fulgt af en første nedsættelse i
2016, således at man i 2030 ender på 21 % af de mængder, der blev solgt i
2008–2011. Producenter af produkter og udstyr, som kan imødese et begrænset
udbud af F-gasser, vil skifte til alternative teknologier, hvor dette er
muligt. Nedtrapningsordningen er i stor udstrækning
baseret på erfaringerne fra den gradvise nedtrapning af forbruget af
ozonlagsnedbrydende stoffer. Virksomheder, der markedsfører HFC i bulk i EU,
skal have rettigheder til at markedsføre bulk-materialer på EU's marked for
første gang. Kommissionen tildeler gratis kvoter til virksomheder baseret på
tidligere indberettede data og med en reserve til nytilkomne aktører på
markedet. Virksomhederne skal sikre, at de har tilstrækkelige rettigheder til
at dække deres faktiske markedsføring af produkter og udstyr på markedet. De
kan indbyrdes overdrage kvoter til hinanden. Kommissionen kontrollerer
overholdelsen det efterfølgende år, og foretager en uafhængig verifikation af
indberetningerne. Ca. 100 virksomheder forventes at deltage, og en tærskel
sikrer, at virksomheder, der kun markedsfører små mængder, er undtaget. HFC, der importeres i udstyr, som allerede er
påfyldt, bør også medregnes i nedtrapningsordningen, og derfor er der behov for
supplerende foranstaltninger, som inkluderer disse gasser, så den miljømæssige
integritet[31]
af nedtrapningsordningen sikres og der skabes ens vilkår på markedet.
HFC-apparater, som ikke er hermetisk lukket, vil derfor stadig kunne produceres
i eller importeres til EU, men de vil skulle fyldes på installationsstedet[32]. Tilsvarende vil markedsføring
af mobile luftkonditioneringsanlæg, der indeholder HFC, blive forbudt fra 2020.
Et par ekstra forbud er indført for at underbygge nedtrapningsordningen og
begrænse brugen af andre F-gasser, der ikke er omfattet af ordningen, og som er
fundet omkostningseffektive i forhold til den samlede krævede
emissionsreduktion. En oversigt findes i tabel 1. Tabel 1. Overblik over restriktioner for nyt
udstyr Produkter og udstyr || Dato for forbud Anvendelse af HFC-23 i brandsikringssystemer og brandslukkere || 1. januar 2015 Husholdningskøle- og fryseskabe med HFC med GWP på 150 eller derover || 1. januar 2015 Køleskabe og frysere til kommerciel brug (hermetisk lukkede systemer) || 1. januar 2017 for HFC med GWP på 2 500 eller derover 1. januar 2020 for HFC med GWP på 150 eller derover Mobile lokale klimaanlæg (hermetisk lukkede systemer) med HFC med GWP på 150 eller derover || 1. januar 2020 Herudover vil det fra 2020 være forbudt at
genopfylde eksisterende køleudstyr med en fyldning på over 5 ton CO2-ækvivalent
med HFC med et meget stort globalt opvarmningspotentiale (>2 500), idet
der allerede findes flere egnede og energieffektive drop in-kølemidler med
lavere GWP bredt tilgængelige på markedet. Begrænsninger i anvendelsen af SF6
i magnesiumstøbning udvides til også at omfatte anlæg, som bruger mindre end
850 kg pr. år, idet den teknologiske udvikling har gjort anvendelsen forældet. Yderligere indberetningsforpligtelser bør gøre
det muligt at overvåge anvendelsen af F-gasser, der ikke er omfattet af den
nuværende lovgivning. Retsgrundlag Forordningens primære mål er at sikre et højt
miljøbeskyttelsesniveau, navnlig ved at bekæmpe klimaforandringer. Forslaget bygger derfor på artikel 192, stk. 1, i
traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Subsidiaritetsprincippet Målene med forslaget kan ikke i tilstrækkelig
grad opfyldes af medlemsstaterne. Formålet med
forslaget vil af følgende grunde bedre kunne opfyldes på EU-plan: Bekæmpelse af klimaforandringer er et
grænseoverskridende problem. De enkelte medlemsstater kan ikke løse problemerne
alene. Problemet har et sådant omfang, at der
må gøres en indsats både på EU-plan og globalt. Forslaget tager også sigte på
at skabe et retsgrundlag for gennemførelsen af en international aftale om
nedtrapning af HFC, som EU bliver part i. Aftalen
drøftes i øjeblikket på internationalt plan. Forordningen indeholder bestemmelser om forbud
mod markedsføring og anvendelse af produkter og udstyr, der indeholder
F-gasser. Den er derfor relevant for det indre markeds funktion. Forslaget fokuserer på at ændre og udbygge
EU-lovgivning og på at styrke nogle af bestemmelserne for at forbedre
medlemsstaternes gennemførelse og håndhævelse af den. Forslaget er derfor i overensstemmelse med
subsidiaritetsprincippet. Proportionalitetsprincippet Forslaget er i overensstemmelse med
proportionalitetsprincippet. Foranstaltningerne
er baseret på en grundig vurdering af deres omkostningseffektivitet. Tærsklerne for acceptable reduktionsomkostninger er
på linje med lavemissionskøreplanen[33],
der fastsætter den overordnede strategi for bekæmpelsen af klimaforandringer. Tilstrækkeligt lange overgangsperioder giver de
berørte sektorer tid til at tilpasse sig forholdene på en økonomisk fornuftig
måde. Hvor der tænkes indført restriktioner for
visse F-gasanvendelser, bør det i forslaget sikres, at der er teknisk og
økonomisk egnede alternativer til rådighed. Hvis
der i bestemte tilfælde ikke er det, giver forslaget mulighed for at gøre
undtagelser. Der foreslås ingen detaljerede bestemmelser på
områder, hvor målene bedre kan nås ved en indsats på andre politikområder,
f.eks. via lovgivningen om affald eller miljøvenligt design. Det er for at undgå overlapninger, der kunne gøre
ansvarsfordelingen uklar og dermed pålægge de offentlige myndigheder og
virksomhederne ekstra byrder. Reguleringsmiddel/reguleringsform Det valgte reguleringsmiddel er en forordning,
fordi forslaget sigter mod at erstatte og forbedre den eksisterende forordning,
og fordi nedtrapningsordningen bør bygge på det system, der er indført på
EU-plan for nedtrapningen af stoffer, der nedbryder ozonlaget. Dette system har vist sig at fungere effektivt. Enhver ændring af systemet, ville pålægge både
medlemsstaterne og virksomhederne i sektoren en urimelig byrde. 4. VIRKNINGER FOR BUDGETTET Forslaget har ingen indvirkning på
EU-budgettet. 2012/0305 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om fluorholdige drivhusgasser (EØS-relevant tekst) EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN
EUROPÆISKE UNION HAR — under henvisning til traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 192, stk. 1, under henvisning til forslag fra
Europa-Kommissionen, efter fremsendelse af udkast til
lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter, under henvisning til udtalelse fra Det
Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[34], under henvisning til udtalelse fra
Regionsudvalget[35], efter den almindelige lovgivningsprocedure og ud fra følgende betragtninger: (1) I den fjerde
vurderingsrapport fra Det Mellemstatslige Panel for Klimaforandringer
("IPCC") under FN's rammekonvention om klimaændringer ("klimakonventionen"),
som EU er part i[36],
erklæres, at på grundlag af eksisterende videnskabelige data vil udviklede
lande skulle nedbringe udledningen af drivhusgasser med 80 % til 95 %
i forhold til 1990-niveauet frem til 2050 for at begrænse den globale opvarmning
til en temperaturstigning på 2˚C og dermed undgå uønskede konsekvenser for
klimaet[37]. (2) For at nå dette mål har
Europa-Kommissionen i en køreplan for en lavemissionsøkonomi fastlagt en
omkostningseffektiv metode til at opnå de fornødne overordnede
emissionsreduktioner i EU frem til 2050[38].
Køreplanen fastlægger de sektorspecifikke nødvendige bidrag på seks områder.
Ikke-CO2-emissioner (herunder fluorholdige drivhusgasser, men
eksklusive ikke-CO2-emissioner fra landbruget) bør i forhold til
1990-niveauet reduceres med 72 % til 73 % frem til 2030 og med
70 % til 78 % frem til 2050. Hvis 2005 benyttes som referenceår, er
der brug for en nedbringelse af ikke-CO2-emissioner, undtagen fra
landbruget, på 60 % til 61 % frem til 2030. Fluorholdige
drivhusgasser blev anslået til at udgøre 90 mio. tons CO2-ækvivalent
i 2005. En reduktion på 60 % betyder, at emissionerne skal nedbringes til
omkring 35 mio. tons CO2-ækvivalent frem til 2030. Da de anslåede
emissioner på 104 mio. ton CO2-ækvivalent i 2030 er baseret på en
fuldstændig anvendelse af den gældende lovgivning, er der behov for en
yderligere nedbringelse på ca. 70 mio. tons CO2-ækvivalent. (3) I en rapport[39] fra Kommissionen om
anvendelsen, virkningen og tilstrækkeligheden i forordning (EF) nr. 842/2006[40], blev det konkluderet, at de
aktuelle begrænsende foranstaltninger, hvis de gennemføres fuldt ud, har
potentiale til at nedbringe udledningen af fluorholdige drivhusgasser. Disse
foranstaltninger bør derfor opretholdes og præciseres på grundlag af de
erfaringer, der er gjort med deres gennemførelse. Visse foranstaltninger bør
også udvides til at omfatte andre apparater, hvor der anvendes betydelige
mængder af fluorholdige drivhusgasser, f.eks. kølelastbiler og
kølepåhængskøretøjer dertil. Forpligtelsen til at etablere og opretholde
registreringer af udstyr, der indeholder sådanne gasser bør også omfatte
elektriske afbrydere. (4) I Kommissionens rapport
konkluderes det også, at der kan gøres mere for at reducere emissioner af
fluorholdige drivhusgasser i EU, navnlig ved at undgå at anvende disse gasser,
hvor der findes sikre og energieffektive alternative teknologier med ingen
eller en mindre klimavirkning. Et fald på op til to tredjedele af emissionerne
i 2010 frem til 2030 er omkostningseffektivt, fordi der findes afprøvede og
virksomme alternativer i mange sektorer. (5) For at fremme brugen af disse
teknologier, bør uddannelsen af personer, der udfører aktiviteter i forbindelse
med fluorholdige drivhusgasser omfatte uddannelse i teknologier, der kan
erstatte og mindske anvendelsen af fluorholdige drivhusgasser. Certifikater bør
have en begrænset gyldighedsperiode og den oprindelige gyldighedsperiode bør
kun forlænges på grundlag af obligatorisk efteruddannelse, så der er sikkerhed
for, at disse personer holdes orienteret om nye tekniske udviklinger. (6) For at sikre sammenhængen med
overvågnings- og indberetningskrav i henhold til klimakonventionen og
beslutning 4/cmp.7 fra partskonferencen, der fungerer som mødet for parterne i
Kyoto-protokollen, bør globale opvarmningspotentialer beregnes på grundlag af
det 100-årige globale opvarmningspotentiale af et kilogram af en gas i forhold
til et kilogram CO2. Beregningen bør så vidt muligt baseres på den
fjerde vurderingsrapport vedtaget af IPPC. (7) I betragtning af, at der
findes egnede alternativer, bør det aktuelle forbud mod anvendelse af
svovlhexafluorid i magnesiumstøbning og genbrug af magnesiumstøbelegeringer
udvides til at omfatte anlæg, der anvender mindre end 850 kg pr. år.
Tilsvarende - med en passende overgangsperiode - bør brugen af kølemidler med
meget højt globalt opvarmningspotentiale (GWP) til servicering eller
vedligeholdelse af køleanlæg med en fyldning svarende til mindst 5 tons CO2
forbydes. (8) Yderligere forbud mod
markedsføring af nyt udstyr til køle-, luftkonditionerings- og brandsikring,
der anvender specifikke fluorholdige drivhusgasser, bør indføres, hvor der
findes egnede alternativer til anvendelsen af disse stoffer. I lyset af den
fremtidige tekniske udvikling og adgangen til omkostningseffektive alternativer
til anvendelsen af fluorholdige drivhusgasser bør Kommissionen have beføjelser
til at omfatte andre produkter og udstyr, eller til (midlertidigt) at undtage
visse produkt- eller udstyrskategorier, for hvilke alternative stoffer, som
ligger under grænseværdien for det angivne globale opvarmningspotentiale, ikke
er tilgængelige af tekniske eller økonomiske årsager, herunder også
utilstrækkeligt udbud af alternative stoffer på markedet til at kunne dække
efterspørgslen, eller fordi de gældende sikkerhedsstandarder udelukker brugen
af relevante alternativer. (9) Sådanne forbud bør kun
indføres, hvis de medfører lavere samlede drivhusgasudledninger, navnlig fra
både lækage af fluorholdige drivhusgasser og CO2-udledningerne i
forbindelse med energiforbruget. Udstyr, som indeholder fluorholdige
drivhusgasser, bør derfor tillades, hvis de samlede drivhusgasudledninger er
lavere end udledningerne fra ækvivalent udstyr uden fluorholdige drivhusgasser,
for hvilke det maksimalt tilladte energiforbrug er fastsat i de relevante
gennemførelsesforanstaltninger, der vedtages i henhold til direktiv 2009/125/EF
(miljøvenligt design)[41]. (10) For at sikre, at det kun er
personer, som er behørigt autoriseret, der installerer køle-,
luftkonditionerings- og varmepumpeanlæg, som ikke er hermetisk lukkede, bør der
indføres et forbud mod markedsføring af sådanne anlæg, som på forhånd er fyldt
med hydrofluorcarboner. Denne foranstaltning burde også sikre, at alle de
mængder, der anvendes til den første fyldning af sådanne anlæg er omfattet af
reduktionsforanstaltningerne. (11) En gradvis nedtrapning af
markedsføringen af hydrofluorcarboner er udpeget som den mest effektive og
omkostningseffektive måde at nedbringe udledningen af disse stoffer på langt
sigt. (12) Med sigte på at gennemføre en
gradvis nedtrapning af markedsføringen af hydrofluorcarboner bør Kommissionen
tildele markedsføringskvoter til individuelle producenter og importører på en
sådan måde, at det samlede kvantitative loft for markedsføringen af
hydrofluorcarboner på EU-markedet ikke overskrides. (13) Kvotetildelingen til
individuelle virksomheder bør baseres på mængden af hydrofluorcarboner, som de
har produceret eller importeret i referenceperioden fra 2008 til 2011. For ikke
at udelukke små operatører bør fem procent af det samlede kvantitative loft dog
forbeholdes importører og producenter, der ikke har importeret eller produceret
mere end 1 ton fluorholdige drivhusgasser i referenceperioden. (14) Kommissionen bør gennem en
regelmæssig genberegning af kvoterne sikre, at nye operatører kan fortsætte
deres aktiviteter på grundlag af de gennemsnitlige mængder, de har markedsført
på det seneste. (15) Kommissionen bør sikre, at der
findes et centralt elektronisk register til forvaltning af kvoterne baseret på
systemet for tilladelser til handel i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 1005/2009 af 16. september 2009 om stoffer, der nedbryder
ozonlaget[42]. (16) For at opretholde
fleksibiliteten på markedet for hydrofluorcarboner i bulk bør overdragelse af
kvoter være tilladt, også til producenter og importører, der ikke har været
aktive i sektoren før. (17) For at gøre det muligt at
overvåge forordningens effektivitet bør anvendelsesområdet for de nuværende
indberetningsforpligtelser udvides til også at omfatte andre fluorholdige
stoffer, der har et betydeligt GWP eller vil kunne erstatte de fluorholdige
drivhusgasser, der er anført i bilag I. Af samme årsag bør der ligeledes ske en
indberetning af destruktion af fluorholdige drivhusgasser og import af sådanne
gasser, når de er indeholdt i produkter og udstyr. Der bør fastsættes nedre
indberetningsgrænser for at undgå uforholdsmæssige administrative byrder,
navnlig for små og mellemstore virksomheder og mikrovirksomheder. (18) Kommissionen bør løbende
overvåge virkningerne af en reduceret markedsføring af hydrofluorcarboner,
herunder virkningen af et mindsket udbud for apparater, hvor anvendelsen af
hydrofluorcarboner ville give lavere livscyklusemissioner end brugen af en
alternativ teknologi. Overvågningen bør også sikre tidlig påvisning af
sundheds- eller sikkerhedsmæssige problemer som følge af negative virkninger
for udbuddet af lægemidler. Der bør foretages en omfattende revision inden 2030
med henblik på en rettidig tilpasning af bestemmelserne i denne forordning i
lyset af dens gennemførelse og nye udviklinger og med henblik på at vedtage
yderligere reduktionsforanstaltninger, hvis det er relevant. (19) For at sikre ensartede
betingelser for gennemførelsen af denne forordning, bør Kommissionen have
gennemførelsesbeføjelser til at fastsætte formatet for registrering af udstyr,
der installeres, serviceres, vedligeholdes, repareres eller demonteres; for
anmeldelsen af uddannelses- og autorisationsprogrammer og for mærkningen af
produkter og udstyr; til at fastsætte referenceværdier for importører og
producenter på grundlag af mængderne af hydrofluorcarboner, der er markedsført
i EU og til at fastlægge indberetningsformatet og -metoden. Disse beføjelser
bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for,
hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af
gennemførelsesbeføjelser[43]. (20) For at tage hensyn til den
teknologiske udvikling og udviklingen på markeder, som berøres af denne
forordning, og for at sikre overholdelsen af internationale aftaler bør
beføjelserne til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i
traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde uddelegeres til Kommissionen
med hensyn til følgende: fastsættelse af nærmere krav til
standardlækagekontrol, udvidelse af listen over udstyr, der er underlagt
obligatorisk genvinding af fluorholdige drivhusgasser, fastsættelse af
mindstekrav og betingelser for gensidig anerkendelse af uddannelsesprogrammer
for personer, som installerer, vedligeholder, reparerer og demonterer udstyr,
og som detekterer lækager og genvinder fluorholdige drivhusgasser, samt for
autorisation af disse personer og virksomheder, som udfører sådanne opgaver,
ændring af krav til mærkning, forbud mod markedsføring af yderligere produkter
og udstyr, der indeholder eller er baseret på fluorholdige drivhusgasser,
ændring af de maksimale mængder af hydrofluorcarboner, der kan markedsføres, og
undtagelser for leverancer af hydrofluorcarboner for særlige kritiske
anvendelsesformål fra kvotekravet af sundheds- og sikkerhedsmæssige hensyn,
fastlæggelse af reglerne for genberegning af referenceværdierne for de enkelte
virksomheders markedsføring af hydrofluorcarboner og ændring eller supplering
af kvotetildelingsordningen, revision af tærsklerne for krav om indberetning,
fastlæggelse af krav til de forskellige systemer for indberetning af emissioner
af fluorholdige drivhusgasser og anvendelsen af data om emissioner, der
indsamles af medlemsstaterne, herunder andre stoffer med et betydeligt
potentiale for global opvarmning på listen over stoffer, der er omfattet af
denne forordning, og ajourføring af listerne på grundlag af ny videnskabelig
viden, især vedrørende det globale opvarmningspotentiale for de stoffer, der er
opført i bilagene til denne forordning. (21) Det er navnlig vigtigt, at
Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde,
herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og
udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og
hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og
Rådet. (22) Denne forordning ændrer og
udbygger forordning (EF) nr. 842/2006, som derfor bør erstattes — VEDTAGET DENNE FORORDNING: Kapitel I
Generelle bestemmelser Artikel 1
Definitioner I denne forordning gælder følgende
definitioner: (1)
"fluorholdige drivhusgasser":
hydrofluorcarboner (HFC), perfluorcarboner (PFC) og svovlhexafluorid (SF6)
og andre drivhusgasser, der indeholder fluor, som er opført i bilag I, enten
alene eller som del af en blanding (2)
"globalt opvarmningspotentiale" (GWP):
klimaopvarmningspotentialet for en drivhusgas set i forhold til kuldioxid
("CO2"), der beregnes som opvarmningspotentialet af et
kilogram gas over en periode på 100 år i forhold til et kilogram CO2,
jf. bilag I, II og III (3)
"tons CO2-ækvivalent": en
mængde drivhusgasser eller en blanding, der indeholder sådanne gasser, udtrykt
som produktet af drivhusgasserne i tons og deres globale opvarmningspotentiale (4)
"operatør": den fysiske eller juridiske
person, der ejer de udstyr og systemer, som er omfattet af denne forordning, og
som har den faktiske kompetence til at træffe beslutninger om deres tekniske
funktion (5)
"anvendelse": brug af fluorholdige gasser
ved produktion, vedligeholdelse eller servicering, herunder genpåfyldning, af
produkter og udstyr, eller i andre processer (6)
"markedsføring": levering til eller
tilrådighedsstillelse for en tredjepart i Unionen for første gang, mod betaling
eller gratis, eller for egen regning, hvis der er tale om en producent, eller
import ind i Unionens toldområde i medfør af en toldprocedure, som muliggør
anvendelse eller drift af de importerede varer i Unionen (7)
"hermetisk lukket system": et system, hvor
alle dele, der indeholder fluorholdige drivhusgasser lukkes hermetisk under
fremstillingen ved svejsning, lodning eller en tilsvarende fast forbindelse, og
for hvilke kølemiddelkredsløbet ikke behøver at blive åbnet, for at systemet
kan sættes i drift (8)
"ikke-genpåfyldelig beholder": en
beholder udelukkende udformet til at transportere eller opbevare fluorholdige
drivhusgasser, som ikke kan genpåfyldes uden at blive tilpasset til formålet,
eller som markedsføres, uden at det er meningen, at den skal returneres til
genpåfyldning (9)
"genvinding": indsamling og opbevaring af
fluorholdige drivhusgasser fra produkter, udstyr eller beholdere i forbindelse
med vedligeholdelse eller servicering eller inden bortskaffelse af produkter,
udstyr eller beholdere (10)
"genanvendelse": fornyet anvendelse af
genvundne fluorholdige drivhusgasser efter en grundlæggende rensningsproces (11)
"regenerering": fornyet forarbejdning af
genvundne fluorholdige drivhusgasser med henblik på at overholde en
specificeret standard for et ubrugt stof, under hensyntagen til stoffets
påtænkte anvendelse (12)
"destruktion": den proces, hvorved det
hele eller det meste af en fluorholdig drivhusgas permanent omdannes eller
nedbrydes til et eller flere stabile stoffer, som ikke er fluorholdige
drivhusgasser (13)
"stationær": ikke i bevægelse under
anvendelsen (14)
"enkomponentskum ": et skumpræparat
indeholdt i en spraydåse, i ureageret eller delvis reageret flydende form, som
udvider sig og hærdes, når den forlader spraydåsen (15)
"kølelastbil": et motorkøretøj med en
totalmasse på over 3,5 tons, der hovedsageligt er konstrueret og bygget til
godstransport, og som er udstyret med en køleenhed (16)
"kølepåhængskøretøj": et køretøj, som er
konstrueret og bygget til at blive trukket af en lastbil eller en traktor, som
hovedsageligt er beregnet til godstransport, og som er udstyret med en
køleenhed. Kapitel II
Indeslutning Artikel 2
Forebyggelse af udledninger 1. Forsætlig udledning af
fluorholdige drivhusgasser til fri luft er forbudt, når udledningen ikke er
teknisk nødvendig for den tilsigtede anvendelse. 2. Operatører af udstyr, der
indeholder fluorholdige drivhusgasser, skal træffe de nødvendige forholdsregler
for at forhindre deres uforsætlige udledning (i det følgende benævnt
"lækage"). 3. Hvis der konstateres lækage
af disse gasser, sikrer operatøren, at udstyret repareres hurtigst muligt. Hvis en lækage i udstyret er blevet repareret,
sikrer operatøren, at udstyret kontrolleres af autoriserede personer inden for
en måned efter reparationen for at verificere, at reparationen har været effektiv. 4. Personer og virksomheder, der
udfører nedenstående opgaver skal være autoriseret i overensstemmelse med
artikel 8: (a)
installering, servicering, vedligeholdelse,
reparation og demontering af udstyr, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1 (b)
servicering, vedligeholdelse, reparation eller
demontering af mobile luftkonditioneringsanlæg, som indeholder fluorholdige
drivhusgasser (c)
installering, servicering, vedligeholdelse,
reparation og demontering af elektriske afbrydere, som indeholder SF6
(d)
levering eller modtagelse af fluorholdige
drivhusgasser med henblik på de opgaver, der er nævnt i litra a), b) og c). I forbindelse med udførelsen af disse opgaver,
træffer de personer og virksomheder, der er omhandlet i første afsnit,
forebyggende foranstaltninger for at forhindre lækage af fluorholdige
drivhusgasser. 5. Enhver person, som tildeler
opgaven med installering, servicering, vedligeholdelse, reparation og
demontering af elektriske afbrydere, som indeholder SF6, eller
udstyr, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, til en anden part, sikrer, at
denne anden part har de fornødne autorisationer til at udføre opgaverne, jf.
artikel 8. Artikel 3
Lækagekontrol 1. Operatører af udstyr, der
indeholder fluorholdige drivhusgasser med et globalt opvarmningspotentiale svarende
til 5 tons CO2, der ikke er indeholdt i skummaterialer, sikrer, at
udstyret kontrolleres for lækager. Dog er udstyr med hermetisk lukkede
systemer, der er mærket som sådanne, og som indeholder fluorholdige
drivhusgasser med et globalt opvarmningspotentiale svarende til mindre end 10
tons CO2, ikke underlagt lækagekontrol i medfør af denne artikel. Kontrollen foretages af personer, som er
autoriseret i henhold til reglerne i artikel 8. Dette stykke gælder for operatører af følgende
udstyr, der indeholder fluorholdige drivhusgasser: (a)
stationære køleanlæg (b)
stationære luftkonditioneringsanlæg (c)
stationære varmepumper (d)
stationære brandsikringssystemer (e)
kølelastbiler og kølepåhængskøretøjer dertil. 2. Kontrollen i henhold til stk.
1 gennemføres med følgende hyppighed: (a)
udstyr, der indeholder fluorholdige drivhusgasser
med et globalt opvarmningspotentiale svarende til 5 tons CO2 eller
derover, men mindre end 50 tons CO2, kontrolleres for lækager mindst
en gang hver 12. måned (b)
udstyr, der indeholder fluorholdige drivhusgasser
med et globalt opvarmningspotentiale svarende til 50 tons CO2 eller
derover, men mindre end 500 tons CO2, kontrolleres for lækager
mindst en gang hver sjette måned (c)
udstyr, der indeholder fluorholdige drivhusgasser
med et globalt opvarmningspotentiale svarende til 500 ton CO2 eller
derover, kontrolleres for lækager mindst en gang hver tredje måned. 3. Såfremt der med hensyn til
brandsikringssystemer som omhandlet i stk. 1, litra d), allerede findes en
kontrolordning, der opfylder ISO 14520- eller EN 15004-standarden, og såfremt
bandsikringssystemet kontrolleres lige så ofte, som det kræves i henhold til
stk. 2, kan denne kontrol også anses for at opfylde kravene i stk. 1. 4. Kommissionen tillægges
beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 20 for at
fastlægge nærmere krav vedrørende lækagekontrol, der gennemføres i henhold til
stk. 1, for hver type udstyr omhandlet i nævnte stykke, vedrørende
identifikation af de dele af udstyret, der har størst risiko for lækage, og
vedrørende ændring af listen over udstyr i stk. 1 med henblik på at omfatte
andre typer af udstyr på baggrund af markedsudviklingen og det teknologiske
fremskridt. Artikel 4
Lækagedetektionssystemer 1. Operatører af det udstyr, der
er omhandlet i artikel 3, stk. 1, som indeholder fluorholdige drivhusgasser med
et globalt opvarmningspotentiale svarende til 500 tons CO2 eller
derover, sikrer, at udstyret er forsynet med et lækagedetekteringssystem, der
advarer operatøren om alle utætheder. Lækagedetektionssystemet kontrolleres
mindst en gang hver 12. måned for at sikre, at det fungerer tilfredsstillende. 2. Som undtagelse fra artikel 3,
stk. 2, litra b), gennemføres der for udstyr, som indeholder fluorholdige
drivhusgasser med et globalt opvarmningspotentiale svarende til 50 tons CO2
eller derover, men mindre end 500 tons CO2, og som er udstyret med
et lækagedetektionssystem, lækagekontrol mindst en gang hver 12. måned. Artikel 5
Registrering 1. Operatører af udstyr, der
indeholder fluorholdige drivhusgasser, der ikke er indeholdt i skummaterialer,
skal for hvert stykke udstyr etablere og opretholde et register, hvor følgende
oplysninger til identifikation af udstyret registreres: (a)
mængden og typen af installerede fluorholdige
drivhusgasser (b)
mængden af fluorholdige drivhusgasser, der er
tilføjet, og grundene til at tilføje dem (c)
mængden af genvundne fluorholdige drivhusgasser (d)
observerede lækagerater (e)
en identifikation af virksomheden og den person,
der har installeret, serviceret, vedligeholdt og eventuelt repareret eller demonteret
udstyret (f)
datoer for og resultater af kontrollen i medfør af
artikel 3, stk. 1 og 3 (g)
for demonteret udstyr registreres, hvilke
foranstaltninger der er truffet vedrørende genvinding og bortskaffelse af de
fluorholdige drivhusgasser. Dette stykke gælder for operatører af elektriske
afbrydere, som indeholder SF6, og operatører af det udstyr, der er
omhandlet i artikel 3, stk. 2. 2. Medmindre de registreringer,
der er nævnt i stk. 1, lagres i en database, der oprettes af de kompetente
myndigheder i medlemsstaterne, skal de i stk. 1 omhandlede operatører opbevare
registreringerne i mindst to år efter demontering af udstyret. Medmindre de registreringer, der er nævnt i stk.
1, lagres i en database, der oprettes af de kompetente myndigheder i
medlemsstaterne, skal personer eller virksomheder, der udøver de i stk. 1,
litra e), omhandlede aktiviteter for operatører, opbevare kopier af deres
registreringer i mindst fem år. De registrerede oplysninger stilles på anmodning
til rådighed for den kompetente myndighed eller Kommissionen. 3. Kommissionen kan fastlægge
formatet for de registreringer, der er omhandlet i stk. 1, og præcisere,
hvordan de bør etableres og opretholdes i en gennemførelsesretsakt. Denne
gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 21. Artikel 6
Udledninger fra produktion Producenter af fluorholdige forbindelser
træffer alle nødvendige forholdsregler for at begrænse udledningen af
fluorholdige drivhusgasser mest muligt under produktion, transport og
opbevaring. De pågældende producenter sikrer at al
trifluormethan (HFC-23), der produceres som biprodukt i betydelige mængder,
destrueres som led i fremstillingsprocessen. Artikel 7
Genvinding 1. Operatører af udstyr,
herunder mobilt udstyr, der indeholder fluorholdige drivhusgasser, som ikke er
indeholdt i skummaterialer, indfører ordninger med henblik på genvinding af
disse gasser, som udføres af personer og virksomheder, der har de relevante
autorisationer, jf. artikel 8, så det sikres, at gasserne genanvendes,
regenereres eller destrueres. Denne forpligtelse gælder for operatører af
følgende udstyr: (a)
kølekredsløb i køle-, luftkonditionerings- og
varmepumpeanlæg (b)
udstyr, der indeholder opløsningsmidler, som er
baseret på fluorholdige drivhusgasser (c)
brandsikringssystemer og brandslukkere (d)
elektriske afbrydere. 2. Kommissionen tillægges
beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 20
vedrørende ændring af listen over udstyr i stk. 1 til at omfatte andre typer
udstyr i lyset af deres voksende betydning på grund af den kommercielle eller
teknologiske udvikling. 3. Forud for bortskaffelse af en
beholder til fluorholdig drivhusgas, påser den person, der har anvendt den
beholderen til transport eller opbevaring, at eventuelle restgasser genvindes
for at sikre, at de genanvendes, regenereres eller destrueres. 4. Brugere af produkter, der
indeholder fluorholdige drivhusgasser, og operatører af udstyr, der ikke er
nævnt i stk. 1, men indeholder fluorholdige drivhusgasser, sørger for
genvinding af gasserne i det omfang, det er praktisk muligt, af tilstrækkeligt
kvalificerede personer for at sikre, at de genanvendes, regenereres eller
destrueres, eller at de destrueres uden forudgående genvinding. Artikel 8
Uddannelse og autorisation 1. Medlemsstaterne opretter
uddannelses- og autorisationsprogrammer for følgende personer: a) personer, der installerer, servicerer,
vedligeholder, reparerer eller demonterer det udstyr, der er anført i tredje
afsnit i artikel 3, stk. 1 b) personer, der installerer, servicerer,
vedligeholder, reparerer eller demonterer elektriske afbrydere, som indeholder
SF6 c) personer, der udfører lækagekontrol, jf.
artikel 3, stk. 1 d) personer, der genvinder fluorholdige
drivhusgasser, jf. artikel 7. 2. Uddannelsesprogrammerne i
henhold til stk. 1 skal omfatte følgende: a) gældende forskrifter og tekniske
standarder b) forebyggelse af udledninger c) genvinding af fluorholdige drivhusgasser d) sikker håndtering af udstyr af den type
og størrelse, der er omfattet af autorisationen e) teknologier, som erstatter eller
reducerer anvendelsen af fluorholdige drivhusgasser, og sikker håndtering
heraf. 3. Autorisationer udstedt i
medfør af de autorisationsprogrammer, der er omhandlet i stk. 1, udstedes på
betingelse af, at ansøgeren har fuldført et uddannelsesprogram, der er oprettet
i medfør af stk. 1 og 2. 4. Medlemsstaterne opretter
autorisationsprogrammer for virksomheder, som udfører de aktiviteter, der er
nævnt i stk. 1, litra a) til d), for andre parter. 5. De autorisationer, der er
omhandlet i stk. 1 og 3, gælder for en periode på højst 5 år. Medlemsstaterne
kan forlænge gyldighedsperioden for de autorisationer, der er omhandlet i stk.
1, hvis den pågældende person deltager i en obligatorisk efteruddannelse hvert
femte år for at ajourføre sin viden om de emner, der er omhandlet i stk. 2. 6. Medlemsstaterne giver
Kommissionen meddelelse om deres uddannelses- og autorisationsprogrammer senest
den 1. januar 2015. De anerkender autorisationer, der er udstedt i en anden
medlemsstat. De må ikke begrænse retten til at yde tjenester eller til fri
etablering, fordi en autorisation er udstedt i en anden medlemsstat. 7. Kommissionen tillægges
beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 20
vedrørende fastsættelse af minimumskrav for den uddannelse og autorisation, der
er omhandlet i stk. 1, og vedrørende fastsættelse af de nærmere vilkår for
gensidig anerkendelse af autorisationer. 8. Kommissionen kan ved hjælp af
gennemførelsesretsakter fastlægge formatet af den meddelelse, der er omhandlet
i stk. 6. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i
artikel 21. Kapitel III
Markedsføring og kontrol af anvendelse Artikel 9
Begrænsning af markedsføringen 1. Markedsføring af produkter og
udstyr, der er opført i bilag III, er forbudt fra den dato, der er anført i det
pågældende bilag, og som i givet fald er differentieret efter type eller
globalt opvarmningspotentiale for den indeholdte fluorholdige drivhusgas. Til beregning af det globale opvarmningspotentiale
for blandinger af fluorholdige drivhusgasser indeholdt i de pågældende
produkter og udstyr, anvendes metoden i bilag IV. 2. Forbuddet i stk. 1 gælder
ikke for udstyr, for hvilket det i krav til miljøvenligt design vedtaget i
henhold til direktiv 2009/125/EF[44]
er fastslået, at udstyret på grund af en højere energieffektivitet i
driftsperioden, vil have lavere livscyklus-CO2-emissioner, end det
er tilfældet for ækvivalent udstyr, der opfylder de relevante krav til
miljøvenligt design og ikke indeholder fluorholdige drivhusgasser. 3. Kommissionen tillægges
beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 20
vedrørende ændring af listen i bilag III til at omfatte andre produkter og
udstyr, der indeholder fluorholdige drivhusgasser med et globalt
opvarmningspotentiale på 150 eller derover, eller som er afhængige af disse
gasser for at kunne fungere, hvis det er påvist, at der findes alternativer til
anvendelsen af fluorholdige drivhusgasser eller til anvendelsen af særlige
typer fluorholdige drivhusgasser, og at anvendelsen af disse alternativer ville
give lavere samlede drivhusgasemissioner, samt til i givet fald for en vis
periode at undtage visse produkt- eller udstyrskategorier, for hvilke
alternative stoffer, som ligger under den angivne grænse for globalt opvarmningspotentiale,
ikke er tilgængelige af tekniske, økonomiske eller sikkerhedsmæssige grunde. Artikel 10
Mærkning og produktinformation 1. Produkter og udstyr, der
indeholder fluorholdige drivhusgasser, må ikke markedsføres, medmindre de er
mærket. Dette stykke finder anvendelse på følgende typer
udstyr: (a)
køleanlæg (b)
luftkonditioneringsanlæg (c)
varmepumper (d)
brandsikringssystemer (e)
elektriske afbrydere (f)
spraydåser, der indeholder fluorholdige
drivhusgasser (g)
alle beholdere med fluorholdige drivhusgasser. 2. Den i stk. 1 krævede mærkning
skal omfatte følgende oplysninger: (a)
oplysning om, at produktet eller udstyret
indeholder fluorholdige drivhusgasser (b)
navnet på de fluorholdige drivhusgasser, dvs. det
almindeligt anvendte handelsnavn, eller, hvis et sådant ikke findes, den kemiske
betegnelse (c)
fra den 1. januar 2017 mængden af drivhusgasser
indeholdt i produktet eller udstyret, udtrykt i vægt og i CO2-ækvivalent.
Hvis de fluorholdige drivhusgasser befinder sig i
et hermetisk lukket system, angives dette på mærket. 3. Mærket skal være let læseligt
og uudsletteligt og skal være placeret tæt på serviceåbninger til påfyldning
eller genvinding af fluorholdige drivhusgasser eller på den del af produktet
eller udstyret, der indeholder de fluorholdige drivhusgasser. 4. Skummaterialer, der
indeholder fluorholdige drivhusgasser, må ikke markedsføres, medmindre de
fluorholdige drivhusgasser identificeres med et mærke, som angiver det
almindeligt anvendte handelsnavn, eller, hvis et sådant ikke findes, den
kemiske betegnelse. Mærket skal klart angive, at skummaterialet indeholder
fluorholdige drivhusgasser. Hvis der er tale om skumplader, skal disse
oplysninger skal være tydeligt og uudsletteligt angivet på pladerne. 5. De oplysninger, der er
omhandlet i stk. 2 og 3, skal indgå i brugsanvisninger for disse produkter og
udstyr. Når der er tale om produkter og udstyr, der indeholder fluorholdige
drivhusgasser med et globalt opvarmningspotentiale på 150 eller derover, skal
disse oplysninger også medtages i varebeskrivelser, der anvendes til reklame. 6. Kommissionen kan ved hjælp af
gennemførelsesretsakter fastlægge formatet af den mærkning, der er omhandlet i
stk. 1. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i
artikel 21. 7. Kommissionen tillægges
beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 20
vedrørende ændring af de krav til mærkningen, der er fastsat i stk. 1 og 3, og
vedrørende ændring af listen over produkter og udstyr i stk. 1 til at omfatte
andre produkter og udstyr, hvis det er hensigtsmæssigt i betragtning af den
kommercielle eller teknologiske udvikling. Artikel 11
Begrænsning af anvendelse 1. Det er forbudt at anvende SF6
til magnesiumstøbning og i forbindelse med genbrug af magnesiumstøbelegeringer.
For så vidt angår anlæg, der anvender en mængde af SF6, som er
mindre end 850 kg pr. år, finder dette forbud først anvendelse fra den 1.
januar 2015. 2. Det er forbudt at anvende SF6
til oppumpning af bildæk. 3. Fra den 1. januar 2020 er det
forbudt at anvende fluorholdige drivhusgasser eller blandinger, der indeholder
fluorholdige drivhusgasser med et globalt opvarmningspotentiale på 2 500
eller derover, til at servicere eller vedligeholde køleanlæg med en fyldning
svarende til 5 tons CO2 eller derover. Ved anvendelsen af denne bestemmelse beregnes det
globale opvarmningspotentiale for blandinger, der indeholder fluorholdige
drivhusgasser, i henhold til bilag IV. Artikel 12
Forudgående påfyldning af udstyr 1. Fra den [dd/mm/åååå] [indsæt
dato: 3 år efter forordningens ikrafttræden] må køle-, luftkonditionerings-
og varmepumpeudstyr ikke være påfyldt med hydrofluorcarboner inden
markedsføringen, eller før det stilles til rådighed for slutbrugeren til den
første installering. Udstyret fyldes, hvor det påtænkes anvendt, af
personer, som er autoriseret i henhold til artikel 8. 2. Stk. 1 gælder ikke for
hermetisk lukket udstyr eller udstyr, der indeholder en mængde
hydrofluorcarboner svarende til mindre end 2 % af udstyrets fastlagte
maksimale kapacitet. Kapitel IV
Reduceret markedsføring af hydrofluorcarboner Artikel 13
Reduceret markedsføring af hydrofluorcarboner 1. Kommissionen sikrer, at
mængden af hydrofluorcarboner, som producenter og importører har ret til at
markedsføre i EU hvert år, ikke overstiger den maksimale mængde for det
pågældende år, beregnet i overensstemmelse med bilag V. Hver producent og
importør sikrer, at den mængde hydrofluorcarboner, beregnet i henhold til bilag
V, som producenten eller importøren markedsfører, ikke overstiger den kvote,
som producenten eller importøren er tildelt i henhold til artikel 14, stk. 5,
eller, som er overdraget til producenten eller importøren i henhold til artikel
16. 2. Denne artikel finder ikke
anvendelse på hydrofluorcarboner, der importeres til Unionen for at blive
destrueret. Den finder ikke anvendelse på producenter eller
importører af mindre end 1 000 tons CO2-ækvivalent af
hydrofluorcarboner pr. år. 3. Denne artikel og artikel 14,
16, 17 og 22 gælder også for hydrofluorcarboner, der er indeholdt i
polyolblandinger. 4. Kommissionen tillægges i henhold
til artikel 20 beføjelser til at vedtage delegerede retsakter vedrørende: (a)
ændring af de maksimale mængder, der er anført i
bilag V, i lyset af udviklingen på markedet for hydrofluorcarboner og de dermed
forbundne emissioner (b)
undtagelse af markedsføring til særlige anvendelser
fra kvotekravet i stk. 1, når det er nødvendigt at anvende hydrofluorcarboner
af sundheds- eller sikkerhedsmæssige årsager og en tilstrækkelig forsyning
ellers ikke ville være sikret. Artikel 14
Tildeling af kvoter til markedsføring af hydrofluorcarboner 1. Senest den 31. oktober 2014
fastsætter Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesafgørelser for hver
producent eller importør, som har indberettet data i henhold til artikel 6 i
forordning (EF) nr. 842/2006, en referenceværdi baseret på det årlige
gennemsnit af de mængder hydrofluorcarboner, som producenten eller importøren
har indberettet som produceret eller importeret fra 2008 til 2011. Ved
beregningen af referenceværdien tages der ikke hensyn til mængder, som
overstiger kvoten. Referenceværdierne beregnes i overensstemmelse med bilag V
til nærværende forordning. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter
undersøgelsesproceduren i artikel 21. 2. Producenter og importører,
der ikke har indberettet produktion eller import i henhold til artikel 6 i
forordning (EF) nr. 842/2006 i den referenceperiode, der er omhandlet i stk. 1,
kan indgive en erklæring om, at de agter at producere eller importere
hydrofluorcarboner det følgende år. Erklæringen sendes til Kommissionen med angivelse
af, hvilke typer og mængder hydrofluorcarboner der påtænkes markedsført. Kommissionen udsender en meddelelse om fristen for
indgivelse af sådanne erklæringer. Inden der indgives en erklæring i henhold
til stk. 2 og 3, skal virksomheder registreres i det register, der er omhandlet
i artikel 15. 3. Senest den 31. oktober 2017
og hvert tredje år derefter foretager Kommissionen en genberegning af
referenceværdierne for de i stk. 1 og 2 omhandlede producenter og importører på
grundlag af det årlige gennemsnit af de mængder hydrofluorcarboner, der er
fremstillet eller importeret efter den 1. januar 2015, som indberettet i
henhold til artikel 17. Referenceværdierne fastsættes ved hjælp af
gennemførelsesretsakter. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter
undersøgelsesproceduren i artikel 21. 4. Producenter og importører,
for hvilke der er fastsat referenceværdier, kan efter proceduren i stk. 2
afgive en erklæring om yderligere forventede mængder. 5. Kommissionen tildeler kvoter
for markedsføring af hydrofluorcarboner til hver producent og importør for
hvert år fra og med år 2015 under anvendelse af den kvotetildelingsordning, der
er fastsat i bilag VI. 6. Kommissionen tillægges
beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 20
vedrørende mekanismen til genberegning af referenceværdierne i henhold til stk.
3 og vedrørende ændring eller udbygning af kvotetildelingsordningen i bilag VI. Artikel 15
Kvoteregister 1. Der etableres et elektronisk
kvoteregister for markedsføring af hydrofluorcarboner. Kommissionen træffer
foranstaltninger til at oprette og sikre driften af det elektroniske register. I det elektroniske register registreres efter
anmodning (a)
producenter og importører, som har fået tildelt en
markedsføringskvote i henhold til artikel 14, stk. 5 (b)
producenter og importører, som har får overdraget
en kvote i henhold til artikel 16 (c)
producenter og importører, som erklærer deres
hensigt om at indgive en erklæring i henhold til artikel 14, stk. 2. 2. Kommissionen sikrer, at
producenter og importører og de kompetente myndigheder i medlemsstaterne via
registret underrettes om den tildelte kvote og om eventuelle ændringer heraf i
løbet af tildelingsperioden. Artikel 16
Overdragelse af kvoter Enhver producent eller importør, for hvem en
referenceværdi er fastsat i henhold til artikel 14, stk. 1 eller stk. 3, og som
har fået tildelt en kvote i henhold til artikel 14, stk. 5, kan overdrage
kvotemængden helt eller delvis til en anden virksomhed i Unionen, som er
registreret i det register, der er omhandlet i artikel 15, stk. 1. Kommissionen
underrettes forudgående om en sådan overdragelse. Kapitel V Indberetning Artikel 17
Indberetning af produktion, import, eksport og destruktion 1. Inden den 31. marts 2014 og
hvert år derefter indberetter hver producent, importør og eksportør, som i det
foregående kalenderår har produceret, importeret eller eksporteret mere end et
ton fluorholdige drivhusgasser eller 1 000 tons CO2-ækvivalent
af fluorholdige drivhusgasser og gasser, der er opført i bilag II, de
oplysninger til Kommissionen, der er anført i bilag VII, for hvert af disse
stoffer for det pågældende kalenderår. 2. Inden den 31. marts 2014 og
hvert år derefter indberetter hver virksomhed, som i det foregående kalenderår
har destrueret mere end et ton fluorholdige drivhusgasser eller 1 000 tons
CO2-ækvivalent af fluorholdige drivhusgasser og gasser, der er
opført i bilag II, de oplysninger til Kommissionen, der er anført i bilag VII,
for hvert af disse stoffer for det pågældende kalenderår. 3. Inden den 31. marts 2014 og
hvert år derefter indberetter hver virksomhed, som i det foregående kalenderår
har markedsført mere end 10 000 tons CO2-ækvivalent af fluorholdige
drivhusgasser og gasser, der er opført i bilag II, indeholdt i produkter og
udstyr, de oplysninger til Kommissionen, der er anført i bilag VII, for hvert
af disse stoffer for det pågældende kalenderår. 4. Hver virksomhed, som i
henhold til punkt 1 og 3, skal indberette markedsføringen af mere end 10 000
tons CO2-ækvivalent af hydrofluorcarboner i det foregående
kalenderår, skal inden indberetningen sikre, at oplysningernes nøjagtighed
kontrolleres af en uafhængig revisor, der er godkendt i henhold til direktiv
2003/87/EF[45]
eller akkrediteret til at kontrollere regnskaber efter den pågældende
medlemsstats lovgivning. Virksomheden skal opbevare verifikationsrapporten
i mindst fem år. Verifikationsrapporten stilles på anmodning til rådighed for
den kompetente myndighed og Kommissionen. 5. Kommissionen tillægges
beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 20
vedrørende ændring af tærsklerne for de forpligtelser, der er omhandlet i stk.
1, 2 og 3, hvis dette er relevant i lyset af udviklingen på markedet for at
undgå, at betydelige mængder fluorholdige drivhusgasser, som produceres,
importeres eller eksporteres, ikke overvåges eller for at mindske den
administrative byrde i de tilfælde, hvor de indberettede mængder er
ubetydelige. 6. Kommissionen kan ved hjælp af
gennemførelsesretsakter fastlægge formatet og metoden for den indberetning, der
er omhandlet i denne artikel. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter
undersøgelsesproceduren i artikel 21. 7. Kommissionen træffer passende
foranstaltninger for at beskytte fortroligheden af de oplysninger, den modtager
i medfør af denne artikel. Artikel 18
Indsamling af emissionsdata 1. Medlemsstaterne indsamler
data om udledninger af fluorholdige drivhusgasser. Til dette formål indfører de et af følgende
systemer: a) et system, hvor en der findes en national
database til indsamling af data, der registreres i overensstemmelse med artikel
5, stk. 1 b) et system, hvor der indhentes oplysninger
om udledninger via rundspørger blandt et repræsentativt udsnit af operatører,
der er omfattet af bestemmelserne i artikel 5, stk. 1, og resultaterne
ekstrapoleres fra disse rundspørger. 2. De indsamlede oplysninger,
jf. stk. 1, stilles til rådighed for Kommissionen efter anmodning. Kommissionen
kan videreformidle oplysningerne til de øvrige medlemsstater. 3. Kommissionen tillægges
beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 20
vedrørende fastlæggelsen af krav til de dataindsamlingssystemer, der er
omhandlet i andet afsnit i stk. 1 i denne artikel, og vedrørende, hvorvidt der
for specifikke sektorer skal oprettes et system i henhold til litra a) eller b)
i andet afsnit i stk. 1 i denne artikel. Kapitel VI Afsluttende bestemmelser Artikel 19
Revision 1. Kommissionen tillægges
beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 20
vedrørende ændring af bilag I med henblik på optagelse på listen af stoffer med
et betydeligt globalt opvarmningspotentiale, der anvendes som erstatning for
stoffer, der allerede er opført i bilaget, og som eksporteres, importeres,
produceres eller markedsføres i betydelige mængder. 2. Kommissionen tillægges
beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 20
vedrørende ajourføring af bilag I, II og IV på grundlag af ny videnskabelig
viden, herunder navnlig vedrørende det globale opvarmningspotentiale af
stofferne på listen. 3. På grundlag af de oplysninger
om markedsføring, der er indberettet i overensstemmelse med artikel 17, og om
udledningen af fluorholdige drivhusgasser, der er stillet til rådighed i
henhold til artikel 18, stk. 2, overvåger Kommissionen anvendelsen og virkningerne
af denne forordning. Senest den 31. december 2020 offentliggør
Kommissionen en rapport om tilgængeligheden af hydrofluorcarboner på
EU-markedet, herunder navnlig til medicinske anvendelser. Senest den 31. december 2004 offentliggør
Kommissionen en omfattende rapport om virkningerne af denne forordning,
herunder en prognose for den fortsatte efterspørgsel efter hydrofluorcarboner
efter 2030. Artikel 20
Udøvelse af de delegerede beføjelser 1. Kommissionen tillægges
beføjelse til at vedtage delegerede retsakter på de i denne artikel fastlagte
betingelser. 2. Beføjelsen til at vedtage
delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 3, stk. 4, artikel 7, stk. 2,
artikel 8, stk. 7, artikel 9, stk. 3, artikel 10, stk. 7, artikel 13, stk. 5,
artikel 14, stk. 6, artikel 17, stk. 5, artikel 18, stk. 3, og artikel 19, stk.
1, og stk. 2, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra den
[dd/mm/åååå] [indsæt dato for denne forordnings ikrafttræden]. 3. Den i artikel 3, stk. 4,
artikel 7, stk. 2, artikel 8, stk. 7, artikel 9, stk. 3, artikel 10, stk. 7,
artikel 13, stk. 5, artikel 14, stk. 6, artikel 17, stk. 5, artikel 18, stk. 3,
og artikel 19, stk. 1, og stk. 2, omhandlede delegation af beføjelser kan til
enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om
tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den
pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen
af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der
angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der
allerede er i kraft. 4. Så snart Kommissionen
vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet
meddelelse herom. 5. En delegeret retsakt vedtaget
i henhold til artikel 3, stk. 4, artikel 7, stk. 2, artikel 8, stk. 7, artikel
9, stk. 3, artikel 10, stk. 7, artikel 13, stk. 5, artikel 14, stk. 6, artikel
17, stk. 5, artikel 18, stk. 3, og artikel 19, stk. 1, og stk. 2, træder kun i
kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden
for en frist på 2 måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til
Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden
udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter
at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets
eller Rådets initiativ. Artikel 21
Udvalgsprocedure 1. Kommissionen bistås af et
udvalg. Dette udvalg er et udvalg som defineret i forordning (EU) nr. 182/2011. 2. Når der henvises til dette
stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011. Artikel 22
Sanktioner 1. Medlemsstaterne fastsætter
bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af denne forordning og træffer alle
nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de gennemføres. Sanktionerne skal
være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed og have
afskrækkende virkning. Medlemsstaterne giver senest den [dd/mm/åååå] [indsæt
datoen, fra hvilken forordningen anvendes] Kommissionen meddelelse om disse
bestemmelser og meddeler omgående senere ændringer af betydning for
bestemmelserne. 2. Ud over de i stk. 1
omhandlede sanktioner, kan virksomheder, der overskrider deres kvoter for
markedsføring af hydrofluorcarboner, som er tildelt i henhold til artikel 14,
stk. 5, eller som overdrages til dem i henhold til artikel 16, kun få tildelt
en nedsat kvote for tildelingsperioden efter konstateringen af overskridelsen. Nedsættelsen beregnes som 200 % af den
mængde, med hvilken kvoten blev overskredet. Hvis nedsættelsen er større end
den mængde, der skal tildeles i overensstemmelse med artikel 14, stk. 5, som
kvote for tildelingsperioden efter konstateringen af overskridelsen, tildeles
der ingen kvote for den pågældende tildelingsperiode, og kvoten for de
næstfølgende tildelingsperioder reduceres tilsvarende, indtil den samlede
mængde er fratrukket. Artikel 23
Ophævelse Forordning (EF) nr. 842/2006 ophæves. Henvisninger til den ophævede forordning
gælder som henvisninger til nærværende forordning og læses efter
sammenligningstabellen i bilag VIII. Artikel 24
Ikrafttræden Denne forordning træder i kraft på
tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Den anvendes fra den 1. januar 2014. Denne forordning er
bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den […]. På Europa-Parlamentets vegne På
Rådets vegne Formand Formand BILAG I Fluorholdige
drivhusgasser, som omhandlet i artikel 1, nr. 1) Stof || GWP[46] Handelsnavn || Kemisk betegnelse (Almindeligt navn) || Kemisk formel Del 1: Hydrofluorcarboner (HFC) HFC-23 || trifluormethan (fluorform) || CHF3 || 14 800 HFC-32 || difluormethan || CH2F2 || 675 HFC-41 || fluormethan (methylfluorid) || CH3F || 92 HFC-125 || pentafluorethan || CHF2CF3 || 3 500 HFC-134 || 1,1,2,2-tetrafluorethan || CHF2CHF2 || 1 100 HFC-134a || 1,1,1,2-tetrafluorethan || CH2FCF3 || 1 430 HFC-143 || 1,1,2-trifluorethan || CH2FCHF2 || 353 HFC-143a || 1,1,1-trifluorethan || CH3CF3 || 4 470 HFC-152 || 1,2-difluorethan || CH2FCH2F || 53 HFC-152a || 1,2-difluorethan || CH3CHF2 || 124 HFC-161 || fluorethan (ethylfluorid) || CH3CH2F || 12 HFC-227ea || 1,1,1,2,3,3,3-heptafluorpropan || CF3CHFCF3 || 3 220 HFC-236cb || 1,1,1,2,2,3-hexafluorpropan || CH2FCF2CF3 || 1 340 HFC-236ea || 1,1,1,2,3,3-hexafluorpropan || CHF2CHFCF3 || 1 370 HFC-236fa || 1,1,1,3,3,3-hexafluorpropan || CF3CH2CF3 || 9 810 HFC-245ca || 1,1,2,2,3-pentafluorpropan || CH2FCF2CHF2 || 693 HFC-245fa || 1,1,1,3,3-pentafluorpropan || CHF2CH2CF3 || 1 030 HFC-365 mfc || 1,1,1,3,3-pentafluorbutan || CF3CH2CF2CH3 || 794 HFC-43-10 mee || 1,1,1,2,2,3,4,5,5,5-decafluorpentan || CF3CHFCHFCF2CF3 || 1 640 Del 2: Perfluorcarboner (PFC) PFC-14 || perfluormethan (carbontetrafluorid) || CF4 || 7 390 PFC-116 || hexafluorethan (perfluorethan) || C2F6 || 12 200 PFC-218 || octafluorpropan (perfluorpropan) || C3F8 || 8 830 PFC-3-1-10 (R-31-10) || decafluorbutan (perfluorbutan) || C4F10 || 8 860 PFC-4-1-12 (R-41-12) || dodecafluorpentan (perfluorpentan) || C5F12 || 9 160 PFC-5-1-14 (R-51-14) || tetradecafluorhexan (perfluorhexan) || C6F14 || 9 300 PFC-c-318 || octafluorcyclobutan (perfluorcyclobutan) || c-C4F8 || 10 300 Del 3: Andre perfluorholdige forbindelser || svovlhexafluorid || SF6 || 22 800 BILAG II Andre
fluorholdige gasser, som skal indberettes i overensstemmelse med artikel 17 Stof || GWP[47] Almindeligt navn/handelsnavn || Kemisk formel Del 1: Umættede hydrofluorcarboner HFC-1234yf || CF3CF=CH2 || 4 Fn [48] HFC-1234ze || trans — CHF=CHCF3 || 7 Fn 48 Del 2: Fluorholdige ethere HFE-125 || CHF2OCF3 || 14 900 HFE-134 || CHF2OCHF2 || 6 320 HFE-143a || CH3OCF3 || 756 HCFE-235da2 || CHF2OCHClCF3 || 350 HFE-245cb2 || CH3OCF2CF3 || 708 HFE-245fa2 || CHF2OCH2CF3 || 659 HFE-254cb2 || CH3OCF2CHF2 || 359 HFE-347 mcc3 || CH3OCF2CF2CF3 || 575 HFE-347pcf2 || CHF2CF2OCH2CF3 || 580 HFE-356pcc3 || CH3OCF2CF2CHF2 || 110 HFE-449sl (HFE-7100) || C4F9OCH3 || 297 HFE-569sf2 (HFE-7200) || C4F9OC2:5 || 59 HFE-43-10pccc124 (H-Galden 1040x) || CHF2OCF2OC2F4OCHF2 || 1 870 HFE-236ca12 (HG-10) || CHF2OCF2OCHF2 || 2 800 HFE-338pcc13 (HG-01) || CHF2OCF2CF2OCHF2 || 1 500 || (CF3)2CFOCH3 || 343 || CF3CF2CH2OH || 42 || (CF3)2CHOH || 195 HFE-227ea || CF3CHFOCF3 || 1 540 HFE-236ea2 || CHF2OCHFCF3 || 989 HFE-236fa || CF3CH2OCF3 || 487 HFE-245fa1 || CHF2CH2OCF3 || 286 HFE 263fb2 || CF3CH2OCH3 || 11 HFE-329 mcc2 || CHF2CF2OCF2CF3 || 919 HFE-338 mcf2 || CF3CH2OCF2CF3 || 552 HFE-347 mcf2 || CHF2CH2OCF2CF3 || 374 HFE-356 mec3 || CH3OCF2CHFCF3 || 101 HFE-356pcf2 || CHF2CH2OCF2CHF2 || 265 HFE-356pcf3 || CHF2OCH2CF2CHF2 || 502 HFE 365 mcf3 || CF3CF2CH2OCH3 || 11 HFE-374pc2 || CHF2CF2OCH2CH3 || 557 || - (CF2)4CH (OH) - || 73 || (CF3)2CHOCHF2 || 380 || (CF3)2CHOCH3 || 27 Del 3: Andre perfluorholdige forbindelser PFPMIE || CF3OCF(CF3)CF2OCF2OCF3 || 10 300 nitrogentrifluorid || NF3 || 17 200 trifluormethylsulphurpentafluorid || SF5CF3 || 17 700 perfluorcyclopropan || c-C3F6 || 17 340 Fn [49] BILAG III Markedsføringsforbud,
jf. artikel 9, stk. 1 Produkter og udstyr Hvor det er relevant, beregnes det globale opvarmningspotentiale (GWP) af blandinger, som indeholder fluorholdige drivhusgasser, i overensstemmelse med bilag IV, jf. artikel 9, stk. 1, andet afsnit || Dato for forbud 1. Ikke-genpåfyldelige beholdere til fluorholdige drivhusgasser, som bruges til servicering, vedligeholdelse eller påfyldning af køle-, luftkonditionerings- eller varmepumpeudstyr, brandsikringssystemer eller koblingsudstyr, eller til brug som opløsningsmidler || 4. juli 2007 2. Ikke-indesluttede anlæg med direkte fordampning, der indeholder HFC og PFC som kølemiddel || 4. juli 2007 3. Brandsikringssystemer og brandslukkere || som indeholder PFC || 4. juli 2007 som indeholder HFC-23 || 1. januar 2015 4. Ruder til boliger, som indeholder fluorholdige drivhusgasser || 4. juli 2007 5. Andre ruder, som indeholder fluorholdige drivhusgasser || 4. juli 2008 6. Fodtøj, som indeholder fluorholdige drivhusgasser || 4. juli 2006 7. Dæk, som indeholder fluorholdige drivhusgasser || 4. juli 2007 8. Enkomponentskum (undtagen ved krav om at opfylde nationale sikkerhedsnormer), som indeholder fluorholdige drivhusgasser med GWP på 150 eller derover || 4. juli 2008 9. Spraydåser, der markedsføres med henblik på salg til den brede offentlighed som spøg og skæmt eller til dekorative formål, jf. punkt 40 i bilag XVII til forordning (EF) nr. 1907/2006[50], og signalhorn, der indeholder HFC med GWP på 150 eller derover || 4. juli 2009 10. Husholdningskøleskabe og -frysere, der indeholder HFC med GWP på 150 eller derover || 1. januar 2015 11. Køleskabe og frysere til lagring, udstilling eller distribution af produkter i detailhandlen eller madservering ("kommerciel brug") - hermetisk lukkede systemer || som indeholder HFC med GWP på 2 500 eller derover || 1. januar 2017 som indeholder HFC med GWP på 150 eller derover || 1. januar 2020 12. Mobile lokale klimaanlæg (hermetisk lukkede systemer, som kan flyttes fra et rum til et andet af brugeren), der indeholder HFC med GWP på 150 eller derover || 1. januar 2020 BILAG IV Metode
til beregning af det samlede globale opvarmningspotentiale af en blanding som
omhandlet i artikel 9, stk. 1, og artikel 11, stk. 3 De samlede globale opvarmningspotentiale (GWP)
for en blanding, der indeholder fluorholdige drivhusgasser, beregnes som et
vægtet gennemsnit, der afledes af summen af de enkelte stoffers vægtprocenter
multipliceret med deres GWP, medmindre andet er angivet, herunder også stoffer,
som ikke er fluorholdige drivhusgasser. Σ (stof X % x
GWP) + (stof Y % x GWP) + … (stof N % x GWP) hvor % er andelen efter vægt med en
vægttolerance på +/– 1 %. Eksempel: anvendes formlen på en blanding af
gasser, der består af 60 vægtprocent dimethylether, 10% HFC-152a og 30 %
isobutan: Σ (60 % × 1) + (10 % × 125) +
(30 % × 4) → Samlet GWP = 14,3 Følgende GWP for ikke-fluorholdige stoffer
anvendes til beregning af GWP for blandinger. For andre stoffer, der ikke er
anført i dette bilag, anvendes en fast værdi på 0. Stof || GWP[51] Almindeligt anvendt navn || Industriel betegnelse || Kemisk formel Methan || || CH4 || 25 Dinitrogenoxid || || N2O || 298 Dimethylether || || CH3OCH3 || 1 Methylenchlorid || || CH2Cl2 || 9 Methylchlorid || || CH3Cl || 13 Chloroform || || CHCl3 || 31 Ethan || R-170 || CH3CH3 || 6 Propan || R-290 || CH3CH2CH3 || 3 Butan || R-600 || CH3CH2CH2CH3 || 4 Isobutan || R-600a || CH(CH3)2CH3 || 3 Pentan || R-601 || CH3CH2CH2CH2CH3 || 20 Isopentan || R-601a || (CH3)2CHCH2CH3 || 4 Ethoxyethan (diethylether) || R-610 || CH3CH2OCH2CH3 || 4 Methylformiat || R-611 || HCOOCH3 || 25 Hydrogen || R-702 || H2 || 6 Ammoniak || R-717 || NH3 || 0 Ethylen || R-1150 || C2H5 || 4 Propylen || R-1270 || C3H6 || 2 BILAG V Beregning
af maksimal mængde, referenceværdier og kvoter for markedsføringen af
hydrofluorcarboner Den maksimale mængde, der er nævnt i artikel
13, stk. 1, beregnes ved at anvende følgende procentsatser på det årlige gennemsnit
af den samlede mængde produceret og importeret til Unionen i perioden fra 2008
til 2011: År || 2015 || 100 % 2016–17 || 93 % 2018–20 || 63 % 2021–23 || 45 % 2024–26 || 31 % 2027–29 || 24 % 2030 || 21 % Den maksimale
mængde, referenceværdier og kvoter for markedsføringen af hydrofluorcarboner,
der er omhandlet i artikel 13 og 14, beregnes som de aggregerede mængder af
alle typer hydrofluorcarboner udtrykt i tons CO2-ækvivalent. Beregningen af referenceværdier og kvoter for
markedsføringen af hydrofluorcarboner, der er omhandlet i artikel 13 og 14,
baseres på de mængder af hydrofluorcarboner, som producenter og importører har
markedsført i Unionen i løbet af en tildelingsperiode. Mængder, der overdrages til en virksomhed, som
skal eksporteres i den samme tildelingsperiode, tages ikke i betragtning ved
beregning af en kvote eller vurdering af overensstemmelse med artikel 13, stk.
2, såfremt eksporten finder sted i samme periode, og eksportøren indberetter
den i henhold til artikel 17, stk. 1. Transaktionen skal verificeres i henhold
til artikel 17, stk. 4, uanset de involverede mængder. BILAG VI Tildelingsordning,
jf. artikel 14 1. Bestemmelse af den mængde,
der kan tildeles til virksomheder, for hvilke en referenceværdi er fastsat i
henhold til artikel 14, stk. 1 og 3 Hver virksomhed, for hvilken en referenceværdi
er fastsat, modtager en kvote svarende til 95 % af referenceværdien ganget
med den procent, der er angivet i bilag V for det pågældende år. 2. Bestemmelse af den mængde,
der kan tildeles til virksomheder, som har indsendt en erklæring i henhold til
artikel 14, stk. 2 Summen af de kvoter, der er tildelt i henhold
til punkt 1, fratrækkes den maksimale mængde for det pågældende år, jf. bilag
V, for at bestemme den mængde, der kan tildeles til virksomheder, for hvilke
der ikke er fastsat en referenceværdi, og som har afgivet en erklæring i
henhold til artikel 14, stk. 3, (kvotemængde, som tildeles på trin 1 af
beregningen). 2.1. Trin 1 af beregningen Hver virksomhed får tildelt den mængde,
virksomheden har anmodet om i sin erklæring, dog højst en forholdsmæssig andel
af mængden til tildeling på trin 1. Den forholdsmæssige andel beregnes ved at
dividere 100 med antallet af virksomheder, som har indgivet en erklæring.
Summen af de kvoter, der er tildelt på trin 1, trækkes fra den mængde, der kan
tildeles på trin 1, for at bestemme den mængde, der kan tildeles på trin 2. 2.2. Trin 2 af beregningen Hver virksomhed, der ikke har opnået
100 % af den mængde, som den har anmodet om i sin erklæring på trin 1,
modtager en yderligere tildeling svarende til forskellen mellem den ansøgte
mængde og den mængde, der blev tildelt på trin 1. Denne mængde må dog ikke
overstige den forholdsmæssig andel af den mængde, der skal tildeles på trin 2. Den forholdsmæssige andel beregnes ved at dividere
100 med antallet af virksomheder, der kan komme i betragtning til tildeling på
trin 2. Summen af de kvoter, der er tildelt på trin 2, trækkes fra den mængde,
der kan tildeles på trin 2, for at bestemme den mængde, der kan tildeles på
trin 3. 2.3. Trin 3 af beregningen Trin 2 gentages, indtil den resterende mængde,
der kan tildeles på det næste trin, er mindre end 1 000 tons CO2-ækvivalent. 3. Bestemmelse af den mængde,
der kan tildeles til virksomheder, som har indgivet en erklæring i henhold til
artikel 13, stk. 4 Summen af de
kvoter, der er tildelt i henhold til punkt 1 og 2, fratrækkes den maksimale
mængde for det pågældende år, jf. bilag V, for at bestemme den mængde, der kan
tildeles til virksomheder, for hvilke der er fastsat en referenceværdi, og som
har indgivet en erklæring i henhold til artikel 14, stk. 4. Tildelingsordningen, der er beskrevet i punkt
2.1 og 2.2 finder anvendelse. BILAG VII Oplysninger,
der skal indberettes i henhold til artikel 17 1. Hver producent, der er
omhandlet i artikel 17, stk. 1, indberetter: (a)
den samlede produktion af hvert stof i Unionen med
angivelse af de vigtigste anvendelser for stoffet (b)
mængderne af hvert stof, som den pågældende
producent har markedsført i Unionen (c)
mængderne af hvert stof, der er henholdsvis genanvendt,
regenereret og destrueret (d)
alle lagerbeholdninger ved begyndelsen og
slutningen af indberetningsperioden. 2. Hver importør, der er
omhandlet i artikel 17, stk. 1, indberetter oplysninger om: (a)
mængden af hvert stof, som importøren har
importeret til Unionen med angivelse af de vigtigste anvendelser for stoffet (b)
mængderne af hvert stof, der er henholdsvis
genanvendt, regenereret og destrueret. 3. Hver eksportør, der er
omhandlet i artikel 17, stk. 1, indberetter: (a)
mængderne af hvert stof, som eksportøren har
eksporteret fra EU til andre formål end genanvendelse, regeneration eller
destruktion (b)
alle mængder af hvert stof, som eksportøren har
eksporteret med henblik på henholdsvis genanvendelse, regeneration og
destruktion. 4. Hver virksomhed, der er
omhandlet i artikel 17, stk. 2, indberetter: (a)
mængderne af hvert stof, der er destrueret,
inklusive mængder, der er indeholdt i produkter eller udstyr (b)
alle lagre af hvert stof, der venter på at blive
destrueret, inklusive mængder, der er indeholdt i produkter eller udstyr (c)
teknologien, der anvendes til destruktionen. 5. Hver virksomhed, der er
omhandlet i artikel 17, stk. 3, indberetter: (a)
kategorierne af de pågældende produkter eller
udstyr (b)
antal enheder. (c)
alle mængder af hvert stof indeholdt i produkterne
eller udstyret. BILAG VIII Sammenligningstabel Forordning (EF) nr. 842/2006 || Nærværende forordning Artikel 1 || - Artikel 2 || Artikel 1 Artikel 3, stk. 1 || Artikel 2, stk. 2 Artikel 3, stk. 2, første afsnit || Artikel 3, stk. 1 Artikel 3, stk. 2, andet afsnit || Artikel 2, stk. 3, andet afsnit Artikel 3, stk. 2, tredje afsnit || Artikel 3, stk. 1, første afsnit Artikel 3, stk. 3 || Artikel 3, stk. 3 Artikel 3, stk. 4 || Artikel 3, stk. 4 Artikel 3, stk. 5 || Artikel 3, stk. 5 Artikel 3, stk. 6 || Artikel 4, stk. 1 Artikel 3, stk. 7 || Artikel 3, stk. 6 Artikel 4, stk. 1 || Artikel 6, stk. 1 Artikel 4, stk. 2 || Artikel 6, stk. 3 Artikel 4, stk. 3 || Artikel 6, stk. 4 Artikel 4, stk. 4 || Artikel 6, stk. 5 Artikel 5, stk. 1 || Artikel 8, stk. 7 Artikel 5, stk. 2, første punktum || Artikel 8, stk. 1 og 4 Artikel 5, stk. 2, andet punktum || Artikel 8, stk. 6, første punktum Artikel 5, stk. 2, tredje punktum || Artikel 8, stk. 6, andet punktum Artikel 5, stk. 3 || Artikel 2, stk. 5 Artikel 5, stk. 4 || Artikel 2, stk. 4, litra d) Artikel 5, stk. 5 || Artikel 8, stk. 8 Artikel 6, stk. 1, første afsnit || Artikel 17, stk. 1, første afsnit Artikel 6, stk. 1 || Artikel 17, stk. 1, og bilag VII Artikel 6, stk. 2 || Artikel 17, stk. 5 Artikel 6, stk. 3 || Artikel 17, stk. 6 Artikel 6, stk. 4 || Artikel 18, stk. 1 Artikel 7, stk. 1, første afsnit, første punktum || Artikel 10, stk. 1 Artikel 7, stk. 1, andet afsnit, andet og tredje punktum || Artikel 10, stk. 2 og 3 Artikel 7, stk. 2 || Artikel 10, stk. 1, første afsnit Artikel 7, stk. 3, første punktum || Artikel 10, stk. 6 Artikel 7, stk. 3, andet punktum || Artikel 10, stk. 7 Artikel 8, stk. 1 || Artikel 11, stk. 1 Artikel 8, stk. 2 || Artikel 11, stk. 2 Artikel 9, stk. 1 || Artikel 9, stk. 1 Artikel 9, stk. 2 || - Artikel 9, stk. 3 || - Artikel 10 || Artikel 19, stk. 3 Artikel 11 || - Artikel 12 || Artikel 21 Artikel 13, stk. 1 || Artikel 22, stk. 2, første afsnit Artikel 13, stk. 2 || Artikel 22, stk. 2, andet afsnit Artikel 14 || - Artikel 15 || Artikel 24 Bilag I — del 1 || Bilag I Bilag I — del 2 || Bilag IV Bilag II || Bilag III [1] FN's Klimapanel (IPCC), "Contribution of Working
Group III to the Fourth Assessment Report of the Intergovernmental Panel on
Climate Change, 2007". www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg3/en/contents.html. [2] En køreplan for omstilling til en konkurrencedygtig
lavemissionsøkonomi i 2050, KOM (2011)112. eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CELEX:52011DC0112:EN:NOT
[3] Rapport fra Kommissionen om anvendelsen, virkningen og
tilstrækkeligheden af forordningen om visse fluorholdige drivhusgasser
(forordning (EF) nr. 842/2006), KOM(2011) 581, endelig. [4] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 842/2006
af 17. maj 2006 om visse fluorholdige drivhusgasser, EUT L 161 af 14.6.2006, s.
1. [5] Schwarz et al., 2011,‘Preparatory study for a review
of Regulation (EC) No 842/2006 on certain fluorinated greenhouse gases’,
Öko-Recherche et al. [6] For at anskueliggøre situationen kan det oplyses, at de
omkostningseffektive emissionsreduktioner for F-gasser, der er mulige frem til
2030 svarer til den mængde, som industrisektorer, der er omfattet af EU's
emissionshandelsordning (ETS), aktuelt skal mindske deres emissioner med over
to år. [7] "How to bring natural refrigerants faster to
market", sammenfattende rapport fra den internationale workshop vedrørende
naturlige kølemidler ATMOsphere 2010. [8] Rådets konklusioner af 10. oktober 2011 om forberedelsen
af det 17. møde i partskonferencen (COP 17) til De Forenede Nationers
rammekonvention om klimaforandringer (UNFCCC) og syvende samling i partsmødet
til Kyoto-protokollen i Durban. [9] http://www.uncsd2012.org/thefuturewewant.html. [10] http://www.unep.org/CCAC/. [11] Europa-Parlamentets beslutning af 14. september 2011 en
global tilgang til andet end CO2 klimarelevante menneskeskabte emissioner «,
P7_TA-PROV (2011) 0384 og Europa-Parlamentets beslutning af 15. marts 2012,
"konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i 2050 – Europa-Parlamentets
beslutning om en køreplan for omstilling til en konkurrencedygtig
lavemissionsøkonomi i 2050", P7_TA-PROV (2012) 0086. [12] Kommissionens forordning (EF) nr. 1493/2007 af 17.
december 2007, EUT L 332 af 18.12.2007, s. 7. [13] Kommissionens forordning (EF) nr. 1494/2007 af 17.
december 2007, EUT L 332 af 18.12.2007, s. 25. [14] Kommissionens forordning (EF) nr. 1516/2007 af 19.
december 2007, EUT L 335 af 20.12.2007, s. 10. [15] Kommissionens forordning (EF) nr. 1497/2007 af 18.
december 2007, EUT L 333 af 19.12.2007, s. 4. [16] Kommissionens forordning (EF) nr. 303/2008 af 2. april
2008, EUT L 92 af 3.4.2008, s. 3. [17] Kommissionens forordning (EF) nr. 304/2008 af 2. april
2008, EUT L 92 af 3.4.2008, s. 12. [18] Kommissionens forordning (EF) nr. 305/2008 af 2. april
2008, EUT L 92 af 3.4.2008, s. 17. [19] Kommissionens forordning (EF) nr. 306/2008 af 2. april
2008, EUT L 92 af 3.4.2008, s. 21. [20] Kommissionens forordning (EF) nr. 307/2008 af 2. april
2008, EUT L 92 af 3.4.2008, s. 25. [21] Kommissionens forordning (EF) nr. 308/2008 af 2. april
2008, EUT L 92 af 3.4.2008, s. 28. [22] http://ec.europa.eu/europe2020/priorities/sustainable-growth/index_en.htm. [23] http://ec.europa.eu/enterprise/policies/sme/small-business-act/index_en.htm. [24] http://ec.europa.eu/enterprise/policies/sustainable-business/ecodesign/index_en.htm. [25] http://ec.europa.eu/energy/efficiency/index_en.htm. [26] SKM Enviros, 2012, "Further Assessment of Policy
Options for the Management and Destruction of Banks of ODS and F-Gases in the
EU." http://ec.europa.eu/clima/policies/ozone/research/docs/ods_f-gas_destruction_report_2012_en.pdf. [27] Becken et al., 2010. "Avoiding Fluorinated Greenhouse
Gases — Prospects for Phasing Out", Umweltbundesamt, Dessau, Tyskland. http://www.umweltbundesamt.de/uba-info-medien-e/3977.html. [28] UNEP Technology and Economic Assessment Panel (TEAP) i
Nairobi, 2009. "Assessment of Alternatives to HCFCs and HFCs and Update of
the TEAP 2005 Supplement Report Data", Montreal-protokollen, rapport fra
UNEP Technology and Economic Assessment Panel. http://ozone.unep.org/teap/Reports/TEAP_Reports/teap-may-2009-decisionXX-8-task-force-report.pdf. [29] Clodic et al., 2011,"1990 to 2010 Refrigerant
Inventories for Europe — Previsions on banks and emissions from 2006 to 2030
for the European Union", armines/sige Erie. http://www.epeeglobal.org/refrigerants/F-Gas-review/. [30] Brev fra af det europæiske netværk af lederne af
miljøbeskyttelsesorganer til kommissærerne Potočnik, Hedegaard, Tajani og
Oettinger, 15. maj 2012. [31] Det anslås, at i 2030 vil næsten 20 % af de mængder
af hydrofluorcarboner, der markedsføres, befinde sig inden i importeret udstyr.
Hvis importeret udstyr ikke skal overholde de samme restriktioner for F-gasser
som udstyr, der er produceret i EU, er det sandsynligt, at andelen af
importeret udstyr og dermed det ukontrollerede udbud af F-gasser ville være
endnu højere. [32] Påfyldning af HFC-udstyr, når det installeres lokalt, vil
også fjerne betænkeligheder hos servicevirksomhederne (først og fremmest SMV),
idet nyt udstyr i øjeblikket ofte ikke installeres korrekt, og at
installationen ikke foretages af en autoriseret ekspert som krævet i
forordningen om F-gasser. Dette fører til yderligere
emissioner. AREA, 2010, "Position paper: Review of Regulation (EC) No
842/2006 on certain fluorinated greenhouse gases — pre-charged non-monobloc
air-conditioning equipment" www.area-eur.be. [33] En køreplan for omstilling til en konkurrencedygtig
lavemissionsøkonomi i 2050, KOM (2011)112 endelig. [34] EUT C […] af […], s. […]. [35] EUT C […] af […], s. […]. [36] Rådets afgørelse af 15. december 1993 om indgåelse af De
Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (EFT L 33 af 7.2.1994, s.
11). [37] Det Mellemstatslige klimapanel (IPCC),
"Contribution of Working Group III to the Fourth Assessment Report of the
Intergovernmental Panel on Climate Change, 2007", Mitigation of Climate
Change, kapitel 13.3.3. [38] En køreplan for omstilling til en konkurrencedygtig
lavemissionsøkonomi i 2050, KOM (2011)112 endelig. [39] Rapport fra Kommissionen om anvendelsen, virkningen og
tilstrækkeligheden af forordningen om visse fluorholdige drivhusgasser
(forordning (EF) nr. 842/2006), KOM(2011) 581, endelig. [40] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 842/2006
af 17. maj 2006 om visse fluorholdige drivhusgasser, EUT L 161 af 14.6.2006, s.
1. [41] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF af 21.
oktober 2009 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af
energiforbrugende produkter (EUT L 285 af 31.10.2009, s. 10). [42] EUT L 286 af 31.10.2009, s. 1. [43] EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13. [44] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF af 21.
oktober 2009 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af
energiforbrugende produkter (EUT L 285 af 31.10.2009, s. 10). [45] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13.
oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i
Fællesskabet (EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32). [46] Baseret på den fjerde vurderingsrapport, som er vedtaget
af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer, medmindre andet er angivet. [47] Baseret på den fjerde vurderingsrapport, som er vedtaget
af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer, medmindre andet er angivet. [48] GWP according to the Report of the 2010 Assessment of
the Montreal Protocol Scientific Assessment Panel (SAP), Tables 1‑11,
citing two peer-reviewed scientific references. http://ozone.unep.org/Assessment_Panels/SAP/Scientific_Assessment_2010/index.shtml. [49] Minimumsværdi i henhold til UNFCCC's anmodning om
fremadrettet handling. [50] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af
samt begrænsninger for kemikalier (REACH), EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1. [51] Baseret på den fjerde vurderingsrapport, som er vedtaget
af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer, medmindre andet er angivet.